1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Beskrivelse af evaluering af undervisning"

Transkript

1 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for god undervisning 3. Instruktion til evaluering af undervisning 4. Spørgeskema til studerende 5. Skabeloner til referat, refleksioner, fokuspunkter og handleplan 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning Dette er en beskrivelse af kvalitetsarbejde med undervisningen, og hvilke overvejelser der ligger bag kvalitetsarbejdet. I den beskrevne praksis er der foretaget en række valg. Overordnet er det hensigten at indsamle viden om kvaliteten af undervisningen - viden som er relevant for såvel eksterne som interne parter. Der er behov for at dokumentere og legitimere kvaliteten overfor eksterne parter, og internt er der behov for at få viden og vurderinger, som kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten. Fokus Hvad er der fokus på i kvalitetsarbejdet? I overensstemmelse med UCL s kvalitetssystem og kravene til akkrediteringen, er der primært fokus på at evaluere forhold ved undervisningen og til dels rammerne herfor. Som supplement berøres de studerendes oplevelse af deres egen læringsudbytte, deltagelse og indsats. Uddannelsens tilrettelæggelse og det overordnede undervisningsmiljø evalueres i anden sammenhæng. De studerende læringsudbytte evalueres mere indgående f.eks. i forbindelse med studieprodukterne og afsluttende ved eksamen. Den enkelte underviser eller faglærerteam kan vælge at supplere den beskrevne praksis med andre evalueringer. Kriterier Hvilke kriterier ligger til grund for vurdering af undervisningen? En evaluering kræver eksplicitte kriterier at vurdere ud fra. I relation til vurdering af undervisningen er der, som led i læreruddannelsens kvalitetspolitik, udarbejdet Beskrivelse af mål for god undervisning ved læreruddannelsen i UCL, som udgør vurderingskriterierne. Beskrivelsen af mål for god undervisning udtrykker et ideal, som efterstræbes i undervisningsforløb på Læreruddannelsen. Deltagere Hvem deltager i kvalitetsarbejdet? Både de studerende og underviserne er interessenter i undervisningen, og derfor skal begge parter bidrage med viden, vurderinger og refleksioner. Det sker gennem to sammenhængende studenterevalueringer, henholdsvis en kvantitativorienteret (spørgeskema) og en kvalitativorienteret (evalueringssamtale) evaluering, og gennem undervisernes kommentarer og refleksioner.

2 2 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Kvantitativorienteret studenterevaluering Der er behov for et kvantitativt udtryk for de studerendes opfattelse af undervisningen. Det kan bl.a. bidrage til at identificere, hvor der efter de studerende opfattelse er behov for at forbedre undervisningen. Derfor gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor de studerende skal krydse af i hvilken grad en række forhold efter deres opfattelse har været opfyldt i undervisningen. Spørgsmålene i spørgeskemaet er formuleret med udgangspunkt i målene for god undervisning. Det betyder, at der i spørgsmålene spørges til forhold, som i Læreruddannelsen opfattes som kvalitet i undervisningen. Dermed giver den kvantitativorienterede studenterevaluering viden om, i hvilken grad undervisningen efter de studerende opfattelse lever op til målene for god undervisning. (brugeroplevet målopfyldelsesevaluering af undervisningen). Kvalitativorienteret studenterevaluering Kvantitativ data giver ikke nødvendigvis viden, som kan anvendes fremadrettet i udvikling af undervisningen. Derfor gennemføres der en evalueringssamtale, hvor der er fokus på hvad der ligger til grund for de studerendes afkrydsning i spørgeskemaet. I evalueringssamtalen får underviseren mulighed for at få indsigt i de studerendes bagvedliggende opfattelser, og de studerende får mulighed for at henvise til konkrete forhold i undervisningen, som har henholdsvis fremmet deres udbytte, og som ønskes forbedret. Det er vigtigt at de studerendes opfattelser refererer til den undervisning, der faktisk er gennemført på holdet i faget forud for evalueringen. For at fremme de studerendes erindringer om undervisningen, skal evalueringen indledes med at underviseren henviser til fagets mål og CKF (studieordningen) og til forløbet i den hidtil gennemførte undervisning (semesterplanen). Underviserens kommentarer og refleksioner De studerende ytrer sig om undervisningen ud fra deres perspektiv. Der kan være rammer for undervisningens planlægning og gennemførelse, som de studerende ikke har kendskab til. Der kan være forhold ved undervisningen og deres egen læreproces, som de ikke er opmærksomme på. Derfor er der behov for at underviseren supplerer med viden og kommentarer i de tilfælde, det er nødvendigt for at få et mere komplet billede af undervisningen og dens rammer. Da kvalitetsarbejdet har et fremadrettet og udviklende sigte, er det centralt at underviseren reflekterer over sin undervisning i lyset af de studerendes evaluering og målene for god undervisning (hertil anvendes skabelon til underviserens kommentarer, refleksioner og handleplan). Opfølgning På baggrund af de studerendes evaluering og underviserens kommentarer og refleksioner sammenfatter underviseren fokuspunkter, som viser hvor der er behov for opfølgning. Den enkelte underviser er central aktør i opfølgningen på den konkrete undervisning, idet nogle forhold vil kunne ændres af underviseren uden videre i den efterfølgende undervisning. Andre forhold kræver måske uddybende undersøgelser og refleksion med henblik på at udvikle forslag til forbedringer. Derfor inddrages de øvrige undervisere i faget i opfølgningen, idet faget lærerteamet er forum for udvikling af faget. Endelig kan der være forhold, som ligger udenfor underviserens og lærerteamets

3 3 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 kompetence. I disse til fælde inddrages ledelsen i opfølgningen. Underviseren markerer for hvert fokuspunkt om opfølgningen foretages af underviseren selv, af lærerteamet eller af ledelsen. Desuden udarbejder underviseren en handleplan for de punkter vedkommende laver opfølgning på. Som afslutning på evalueringsprocessen har uddannelseschefen og lærerteamet en dialog om lærerteamets fokuspunkter og handleplan og resultatet af spørgeskemaundersøgelsen for faget og om ledelsens fokuspunkter og handleplan. Tidspunkt for evaluering Hvornår skal studenterevalueringerne gennemføres? Evalueringerne gennemføres i en fastlagt evalueringsmodul. For at få en høj svarprocent og sammenhæng mellem den kvantitativorienterede og den kvalitativorienterede evaluering er det påkrævet, at spørgeskemaet udfyldes mens de studerende er samlet i et lokale, og at evalueringssamtalen gennemføres i umiddelbar forlængelse heraf. Hvornår i løbet af studieåret skal evalueringen forgå. Da et af formålene med evalueringen er at udvikle den igangværende undervisning, skal evalueringen gennemføres omtrent midtvejs i studieårets undervisning, så evalueringsresultaterne kan anvendes fremadrettet i undervisningen. Samtidig kan det være mest hensigtsmæssigt at evaluere som afslutningen på et sammenhængende forløb, f.eks. et modul. Det konkrete tidspunkt for gennemførelse (evalueringsmodul) fastlægges af underviseren, dog således at det af hensyn til lærerteamets drøftelser placeres indenfor rammerne i den fastlagte tidsplan (bilag). Da et andet formål med evalueringen er at informere interne og eksterne om undervisningens kvalitet, skal den kvantitativorienterede studenterevaluering (spørgeskemaundersøgelsen) gennemføres igen som en afsluttende evaluering, når undervisningen i faget er afsluttet (Spørgeskemaundersøgelse som afslutning på undervisningen gælder først fra 2012). Offentliggørelse Det er vigtigt at alle deltagere i en evaluering informeres om evalueringsresultaterne og den fremadrettede handleplan, ligesom det er vigtigt at ledelsen er informeret herom. Desuden skal offentligheden informeres om kvaliteten jf. lov om åbenhed og gennemskuelighed. Det enkelte hold modtager det samlede evalueringsresultat for holdet (resultat af spørgeskemaundersøgelse og referat fra evalueringssamtale) og underviserens handleplan. Det meddeles holdet i holdets Fronter rum. Uddannelseschefen modtager det enkelte holds evalueringsresultater, underviseres kommentarer, refleksioner og handleplan og lærerteamets handleplan. Offentliggørelse på hjemmesiden: Der udarbejdes (sekretariatet) et samlet evalueringsresultat for spørgeskemaundersøgelsen for alle hold i samme fag. Lærerteamet udarbejder en handleplan på fælles fokuspunkter (generelle forhold). Sekretariatet offentlig disse to dokumenter på hjemmesiden og i årgangens Fronterrum.

4 4 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts Beskrivelse af mål for god undervisning Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning ved Læreruddannelsen i UCL. Beskrivelsen tager afsæt i bekendtgørelsen, akkrediteringskravene og i teori om god undervisning. Beskrivelsen udtrykker et ideal, som efterstræbes i undervisningsforløb på Læreruddannelsen. Beskrivelsen udgør vurderingskriterierne i de studerendes evaluering af undervisningen, og indgår i undervisernes refleksion over hvordan undervisningen kan udvikle sig i retning af det beskrevne ideal. Plan og mål 6. Planen for gennemførelse af undervisningen er tydelig for de studerende. 7. Læringsmålene for undervisningen fremgår klart. Undervisningens indhold og videngrundlaget 8. Indholdet i undervisningen er relevant i forhold til fagets mål og CFK ere. 9. Der indgår viden om de formelle rammer for folkeskolens virksomhed. 10. Der indgår ny viden om centrale tendenser i folkeskolen. 11. Der indgår erfaringer og resultater fra forskning-, forsøgs- og udviklingsarbejde. 12. De anvendte materialer er velvalgte i forhold til læringsmålene. 13. Indholdet har passende bredde og dybde i forhold til læringsmålene. 14. Undervisningen har stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsen. Undervisningsprocessen 15. Undervisningen har en klar struktur. 16. De valgte undervisnings- og arbejdsformer, og øvelser og opgaver støtter den studerendes tilegnelse af læringsmålene. 17. Undervisningen udfordrer den enkelte studerendes læring. 18. Undervisningen er kendetegnet ved gensidig respekt og fælles ansvar. 19. De studerende bidrager positivt til kvaliteten af god undervisning og et godt læringsmiljø. 20. De studerende deltager aktivt i at tilegne sig læringsmållene. Undervisningens sammenhæng med øvrige elementer i uddannelsen 21. Undervisningen støtter samspillet mellem uddannelsens øvrige kurser og fag, herunder praktik. 22. Undervisningen støtter den studerende i at tilegne sig kompetencer til at gennemføre bachelorprojektet.

5 5 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Rammerne for undervisningen 23. De fysiske faciliteter, materielle ressourcer samt organisatoriske og administrative forhold støtter at målene for god undervisning kan realiseres. 24. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer samt organisatoriske og administrative forhold støtter at de studerende kan realisere læringsmålene. 3. Instruktion til evaluering af undervisning. Denne instruktion er en beskrivelse af hvordan beskrivelse af evaluering af undervisning gennemføres på det enkelte hold. Før gennemførelsen Underviseren fastlægger i hvilket modul / 2 lektioner de to studenterevalueringer skal gennemføres (se tidsrammen i tidsplanen). Underviseren aftaler med sit hold om spørgeundersøgelsen kan gennemføres elektronisk (er det realistisk at alle kan have computer med og kan have netadgang? Vær opmærksom på muligheden for at underviseren kan låne PC på studiekontoret). Gennemførelsen Evalueringen indledes med at underviseren henviser til fagets mål og CKF (studieordningen) og til forløbet i den hidtil gennemførte undervisning (semesterplanen). Spørgeskema (Kantitativorienteret studenterevaluering.) Underviseren giver de studerende adgang til at besvare spørgeskemaet elektronisk, og besvarelsen kan gå i gang. Se instruktion i Fronterrum (ansatte / fællesrum ansatte Jelling Fyn / kvalitetssystem) Hvis ikke besvarelsen foregår elektronisk udleveres spørgeskemaet i papir, og besvarelse og sammentælling foregår manuelt. (To studerende kan sammentælle i en kort pause). Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen offentliggøres på holdet umiddelbart herefter. Evalueringssamtale på holdet (Kvalitativorienteret studenterevaluering) Når resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er offentliggjort, skal underviser og studerende have tid til at iagttage resultatet og overveje indlæg til den efterfølgende evalueringssamtale. Hver studerende overvejer med udgangspunkt i spørgsmålene 1) ét konkret forhold ved undervisningen, der har bidraget positivt til at fremme deres udbytte, og 2) ét konkret forhold ved undervisningen, der ønskes forbedret. Herefter forløber en evalueringssamtale, hvor de studerende ytrer sig med udgangspunkt i spørgsmålene. Underviseren leder processen og spørger uddybende for at få klarhed over de studerendes opfattelser. Samtalen skal resultere i et referat på 1-2 sider, hvor de væsentligste forhold der har bidraget til at fremme de studerendes læringsudbytte fremgår, og hvor de

6 6 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 væsentligste forhold der ønskes forbedret fremgår. Desuden nævnes konklusionerne af de kommentarer de studerende i øvrigt har givet udtryk for. Det foreslås at en studerende skriver referatet, og at underviseren løbende afklarer og sammenfatter, hvad der er dækkende at skrive i referatet. Brug skabelon til referat fra evalueringssamtale. Hvis det i løbet af evalueringssamtalen viser sig, at der er en konflikt mellem studerende og underviser, som enten studerende eller underviser ønsker at inddrage ledelsen i som tredje part, skal denne konflikt ikke nævnes i referatet, men ledelsen skal inddrages. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen og referatet udgør det samlede evalueringsresultat af studenterevalueringen. Underviserens kommentarer og refleksioner. (se skabelon) Når studenterevalueringerne er gennemført skal underviseren overveje sine kommentarer og refleksioner. I de tilfælde underviseren har viden og kommentarer, som kan supplere studenterevalueringerne, og i det omfang underviseren har refleksioner over undervisningen som kan bidrage med et fremadrettet og udviklende sigte, skal skabelon til underviserens kommentarer, refleksioner og handleplan udfyldes. Opfølgning fokuspunkt og handleplan Nu skal underviseren på baggrund af de studerendes evaluering og undervisernes kommentarer og refleksioner sammenfatte fokuspunkter, som viser hvor der er behov for opfølgning. Underviseren skriver fokuspunkterne ind i forskellige felter afhængig af om underviseren selv, lærerteamet eller ledelsen skal drøfte opfølgning af fokuspunktet. Skabelon til underviserens kommentarer, refleksioner og handleplan anvendes til dette punkt. Herefter udarbejder underviseren en handleplan for de fokuspunkter vedkommende selv skal lave opfølgning på. Offentliggørelse Underviseren sender det samlede evalueringsresultat for holdet (resultat af spørgeskemaundersøgelse og referat fra evalueringssamtale) og underviserens kommentarer, refleksioner og handleplan til holdets Fronter rum og til kvalitetssekretariatet (mail: Susanne Skøtt Jensen. Fokuspunkter til lærerteamet og fokuspunkter til ledelsen placeres i fagets Fronterrum / mailes til relevante kolleger. Kvalitetssekretariatet sørger for at offentliggøre det samlede evalueringsresultater for fagene og lærerteams handleplaner og uddannelseschefens handleplan på hjemmesiden.

7 7 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts Spørgeskema til studerende Plan og mål 25. Har planen for gennemførelse af undervisningen været tydelig? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 26. Er læringsmålene fremgået klart for den undervisning, der har været gennemført hidtil? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Undervisningens indhold 27. Har indholdet været relevant i forhold til fagets mål og CFK ere? 28. Har indholdet været relevant i forhold til lærerarbejdet? 29. Har de anvendte materialer været for svære? 30. Har indholdet generelt været for svært? Undervisningsprocessen 31. Har der været en tydelig rød tråd gennem undervisningslektionerne? 32. Har de anvendte aktiviteter, øvelser og opgaver støttet din tilegnelse af læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført hidtil? 33. Har vejledningen støttet din tilegnelse af læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført hidtil?

8 8 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts Har arbejdet med studieprodukt(er) fremmet din mulighed for fordybelse i faget? 35. Har undervisningen udfordret dig? 36. Har underviserens forhold til de studerende været kendetegnet ved gensidig respekt og fælles ansvar? 37. Har de studerendes indbyrdes forhold været kendetegnet ved gensidig respekt og fælles ansvar? 38. Har du bidraget positivt til kvaliteten af god undervisning og et godt studiemiljø? 39. Har du deltaget aktivt i at tilegne dig læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført hidtil? 40. I hvilken grad har du efter din egen vurdering tilegnet dig læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført hidtil? Undervisningens sammenhæng med øvrige elementer i uddannelsen 41. Har undervisningen støttet dig i at se sammenhæng mellem faget og praktik? 42. Har undervisningen støtte dig i at udvikle undersøgelseskompetence i forbindelse med udarbejdelse af årsopgaven (med henblik på at gennemføre bachelorprojektet)?

9 9 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts Har undervisningen støtte dig i at udvikle formidlingskompetence i forbindelse med udarbejdelse af årsopgaven (med henblik på at gennemføre bachelorprojektet)? Rammerne for undervisningen 44. Har de fysiske faciliteter og materielle ressourcer støttet din tilegnelse af målene for læringsudbyttet? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 45. Har organisering, planlægning og administration af uddannelsen støttet din tilegnelse af målene for læringsudbyttet? 5. Skabeloner Skabelon til referat af evalueringssamtale på hold Fag: hold: underviser: tidspunkt for evaluering: Samtalen skal resultere i et referat på 1-2 sider, hvor de væsentligste forhold der har bidraget til at fremme de studerendes læringsudbytte fremgår, og hvor de væsentligste forhold der ønskes forbedret fremgår. Desuden nævnes konklusionerne af de opfattelser de studerende i øvrigt har givet udtryk for. Det foreslås at en studerende skriver referatet, og at underviseren løbende afklarer og sammenfatter, hvad der er dækkende at skrive i referatet. Hovedpunkt i spørgeskemaet Plan og mål Forhold, der har bidraget til at fremme de studerendes læringsudbytte Forhold, der ønskes forbedret De studerendes øvrige kommentarer Undervisningens indhold Undervisningsprocessen Undervisningens sammenhæng med øvrige elementer i uddannelsen Betingelser for undervisningen

10 10 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Skabelon til underviserens kommentarer, refleksioner og handleplan Fag:, hold:, Underviser:, Tidspunkt for evaluering:. Der kan være betingelser for undervisningens planlægning og gennemførelse, som de studerende ikke har kendskab til. Der kan være forhold ved undervisningen og deres egen læreproces, som de ikke er opmærksomme på. Derfor er der behov for at underviseren supplerer med viden og kommentarer i de tilfælde det er nødvendigt for at få et mere komplet billede af undervisningen og dens betingelser. Da kvalitetsarbejdet har et fremadrettet og udviklende sigte, er det centralt at underviseren reflekterer over sin undervisning i lyset af de studerendes evaluering og målene for god undervisning. Hovedpunkt i spørgeskemaet Plan og mål Undervisningens indhold Undervisningsprocessen Undervisningens sammenhæng med øvrige elementer i uddannelsen Betingelser for undervisningen Supplerende viden og kommentarer til undervisningen, læreprocesserne og betingelserne for undervisningen Refleksioner over undervisningen Opfølgning fokuspunkter og handleplan På baggrund af de studerendes evaluering og underviserens kommentarer og refleksioner sammenfatter underviseren fokuspunkter, hvor der er behov for opfølgning. Desuden udarbejder underviseren en handleplan for de punkter vedkommende laver opfølgning på. Fokuspunkter, som underviseren laver opfølgning på Underviserens opfølgende handleplan

11 11 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Fokuspunkter, som faglærerteamet skal drøfte opfølgning på Fokuspunkter som faglærerteamet skal drøfte opfølgning på kopieres og mailes til faggruppesekretæren Fokuspunkter, som ledelsen skal drøfte opfølgning på Skabelon til faglærerteamets opfølgende handleplan Fag: Antal hold: Tidspunkt for evaluering: Fælles fokuspunkter på baggrund af holdenes evalueringer Opfølgende handleplan Til ledelsen Fælles fokuspunkter til ledelsen på baggrund af holdenes evaluering. Kopieres og mailes til ledelsen

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Fællesrådet har udpeget nedenstående fokusområde til evaluering i dette studieår.

Fællesrådet har udpeget nedenstående fokusområde til evaluering i dette studieår. 1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Undersøgelse af studieaktivitet, rapport Læreruddannelsen på Fyn, marts 2012 Rapporten indeholder:

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Individuel studieplan Navn (studerende): Navn (vejleder): Kliniskuddannelsessted: Modul: Dato: Hvad er en individuel studieplan (IS)? En individuel studieplan (IS)

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere