Vejledning til professionsprojekt. Praktik i læreruddannelsen

Transkript

1 Vejledning til professionsprojekt 2012/2013

2

3 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet? 5 Professionsrettethed 5 Praktikansvarlig underviser 5 Praktikken 6 Bekendtgørelsen 6 Centrale kundskabs- og færdighedsområder, indholdsområder og kompetencemål 6 Professionsprojektet 9 Projektets faser 9 Krav til bedømmelsen/projekterne på de fire årgange 10 Professionsprojektet på 1. studieår 11 Professionsprojektet på 2. studieår 12 Professionsprojektet på 3. studieår 13 Indstilling til bedømmelse af praktikken på 4. studieår 14 Hvad er..? 15 Hvad er en undersøgelse? 15 Hvad er empiri? 15 Konstruktion af et undersøgelsesdesign 15 Metoder 16 Hvad er en metode? 16 Anvendelse af teori 17 Hvad er teori? 17 Analyse og vurdering 18 Hvad er en analyse? 18 Hvad er vurdering? 18 Hvad er refleksion? 18 Forslag til videre læsning 19 Inspiration og ideer til fremstillingsformer 19 3

4 Praktikken og professionsprojektet Når du er i praktik, øver du dig i at være lærer, og sådan har det altid været. Men du skal ikke bare øve dig, du skal også undersøge noget, som kan være med til at udvikle dig til en professionel lærer. Dette "noget" skal du beslutte dig for, inden du kommer ud i praktikken. Du skal desuden tage stilling til, hvordan du og din praktikgruppe vil undersøge det. Når du kommer tilbage, bearbejder du dine undersøgelsesresultater gennem analyse, tolkning, vurdering og refleksion. Det er det, professionsprojektet er: en dokumentation (projektet) gennem en treleddet proces: planlægning af undersøgelse, gennemførelse af undersøgelsen og bearbejdning af undersøgelsens resultater. Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? Målet med professionsprojektet er, at du skal indstilles til bedømmelse af din praktik. Det er på baggrund af dit professionsprojekt på årgang og en observation og en samtale på 4. årgang, at din praktikansvarlige underviser indstiller dig til bedømmelse af praktikken. Målet skal forstås på baggrund af det overordnede formål, at du gennem professionsprojektet får arbejdet med faget praktik, således: At du gennem uddannelsen kommer ind i en udvikling hen imod det at kunne virke som professionel lærer. At du ved hjælp af de opgaver, du stiller dig selv i professionsprojektet, løbende får afprøvet og tænkt over, hvordan din udvikling i tilegnelsen af professionelle kompetencer skal forme sig. At du får kendskab til og kan benytte forskellige observations- og dokumentationsmetoder i denne udviklingsproces. At de udviklingsskridt, du tager undervejs i dit studium, bliver holdt fast (bevidst- og sprogliggjort). At du bliver i stand til at undersøge og analysere din egen og andres praksis. At du, når du undersøger, analyserer og reflekterer over lærerfaglige problemstillinger, kan gøre det med forskellige faglige perspektiver. Bedømmelse Du bliver indstillet til bedømmelse efter hver praktikperiode af henholdsvis praktikskolen og den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen. Indstillingen foretages på baggrund af dit arbejde med praktikfagets indholdsområder samt graden af opfyldelse af fagets Ckf'er ud fra kompetencemålene. 4

5 Hvad indgår i professionsprojektet? Som du kan se af ovenstående, er du selv den samlende hovedperson i professionsprojektet. Det er altså din interesse for at udvikle kompetencer i relation til praktikkens centrale kundskabs- og færdighedsområder (Ckf'er), som skal være drivkraften og det centrum, hvorfra du træffer valg. For at du skal kunne det, må du trække på den viden, du tilegner dig inden for de øvrige fag i uddannelsen. Der er altså ikke noget fag, som hedder professionen. Det er dig, der er i en professionel udvikling, og i den trækker du på de fag, som du har haft, eller som du er i gang med. De tre professionsprojekter, som du skal udarbejde, mens du tager din uddannelse, kommer således til at dokumentere en væsentlig del af den udvikling, som du gennemløber under dit uddannelsesforløb. Professionsrettethed Professionsprojektet kan rette sig mod alle de aspekter, som indgår i lærerprofessionen. I arbejdet skal du trække på de faglige kompetencer, du har tilegnet dig i uddannelsens øvrige fag, men du skal også tilegne dig ny og relevant viden i forhold til at kunne udarbejde en undersøgelse og bearbejde resultaterne (se forslag til videre læsning). I denne proces arbejder du professionsrettet, fordi du arbejder med udviklingen af dine professionelle lærerkompetencer. Ved at gøre dine praktiske erfaringer til genstand for teoretisk refleksion arbejder du i det spændingsfelt mellem teori og praksis, som er kendetegnende for professionen, og altså for lærerens arbejde, og som samtidig også er forudsætningen for din læring og udvikling. Det gælder, både når du arbejder praktisk-pædagogisk på praktikskolen, og når du undersøger egen og andres praksis som led i professionsprojektet. Praktikansvarlig underviser Den underviser, som er knyttet til din praktik, er din praktikansvarlige underviser. Det er den underviser, som sætter dig og din praktikgruppe i gang med at arbejde med professionsprojektet, som formulerer de nærmere bestemmelser og krav til projektet, og som indstiller dig til bedømmelse af praktikperioden. Det er også den underviser, du skal aflevere dit projekt til, og som organiserer eventuelle fremlæggelser. 5

6 Praktikken Bekendtgørelsen I studieordningen for faget praktik står der følgende om fagets identitet: Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder, indholdsområder og kompetencemål Praktikfagets indhold er beskrevet i studieordningen. I oversigterne nedenfor kan du se fagets Ckf'er, indholdsområder og kompetencemål for hver årgang. Fagets syv Ckf'er er enslydende for hver årgang, men indholdsområderne og kompetencemålene, som knytter sig til dem, er forskellige. Ckf'erne og indholdsområderne er formuleret i bekendtgørelsen. De er derfor enslydende for alle læreruddannelser i Danmark, hvorimod kompetencemålene er lokale bestemmelser for Læreruddannelsen Metropol på Frederiksberg. De er formuleret i studieordningen på baggrund af bestemmelserne i bekendtgørelsesteksten (Ckf'er og indholdsområder). Kompetencemålene fortæller, hvad du skal kunne for at opfylde de centrale bestemmelser. 6

7 Første studieår Ckf'er Indholdsomåder Kompetencemål Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse Nysgerrig deltager Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd Den studerende skal have indblik i at faglige, kulturelle og sociale elevforudsætninger har stor betydning for lærerens arbejde Den studerende skal demonstrere et basalt kendskab til de overordnede rammer for skolens aktiviteter og lærerens forskellige funktioner og arbejdsopgaver Den studerende skal i samarbejde kunne forestå kortere undervisningssekvenser og her demonstrere forståelse for forholdet mellem undervisning, opdragelse og læring Den studerende skalkunne vurdere elevernes faglige udbytte af undervisningen og have kendskab til forskellige evalueringsformer Den studerende skal have kendskab til retningslinjerne for skole-hjem-samarbejdet samt have forståelse for betydningen af dette Den studerende skal kunne sætte ord på egen og andres praksis samt kunne beskrive, analysere og vurdere konkrete elevers adfærd Andet studieår Ckf'er Indholdsområder Kompetencemål Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed Kvalificeret medspiller på den enkelte elevs trivsel og udvikling Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring Den studerende skal med vejledning kunne planlægge, gennemføre og evaluere kortere undervisningsforløb under hensyntagen til elevernes forskellige forudsætninger Den studerende skal være bevidst om sin egen rolle i forhold til den enkelte elevs og hele klassens trivsel Den studerende skal i sin planlægning af undervisningen tage udgangspunkt i såvel gældende lov om folkeskolen som det enkelte fags faghæfte Den studerende skal kunne anvende forskellige evalueringsredskaber og være i stand til at justere fremtidig planlægning i henhold til resultaterne Den studerende skal kunne indgå i planlægningen af skole-hjem-samarbejde samt kunne deltage i kollegialt samarbejde Den studerende skal kunne observere, analysere og vurdere såvel praksisforløb som elevadfærd for efterfølgende at foretage nødvendige justeringer 7

8 Tredje studieår Ckf'er Indholdsområder Kompetencemål Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med Selvstændig initiativtager psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering Fjerde studieår Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skriveog læsevanskeligheder Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning Lærerens arbejde med individuelle elevplaner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole Observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode Den studerende skal kunne kommunikere situationsbestemt med elever, forældre og kolleger samt eksterne samarbejdspartnere Den studerende skal være opmærksom på og selvstændigt reagere på elever med vanskeligheder, f.eks. med læsning og skrivning Den studerende skal aktivt arbejde med klassens sociale liv og have redskaber til at klare tilspidsede situationer Den studerende skal i samarbejde med eleverne selvstændigt kunne planlægge og gennemføre længere sammenhængende undervisningsforløb med muligheder for differentiering Den studerende skal kunne arbejde med evaluering i et fremadrettet perspektiv, herunder at kunne udfærdige elevplaner Den studerende skal kunne samarbejde konstruktivt med kolleger samt psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner Den studerende skal være systematisk i sine observationer og efterfølgende analyse og vurdering af praksis Ckf'er Indholdsområder Kompetencemål Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren Reflekteret professionsudøver Lærerens opgave og ansvar som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder Den studerende skal kunne begrunde sin undervisning i forskellige fora, f.eks. i form af et brev til Intervention og opfølgning i forhold til Elevforudsætninger elever med læringsvanskeligheder elever og forældre forud for praktikken Den studerendes selvstændige arbejde Den studerende skal have blik for og kunne Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmil- med klassens sociale liv, herunder handle i forhold til elever med særlige behov intervention og relationsstøtte Den studerende skal kunne vurdere, hvornår det jø er nødvendigt at inddrage andre ressourcepersoner i forhold til klassens sociale liv og i så til- Den studerendes selvstændige ansvar Planlægning, gennemførelse og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for og evaluering af undervisning fælde hvem Den studerende skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende længerevarende undervisningsforløb Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunnen for alle klassens fag Evaluering af elevernes læring undervisningsforløb, som er tænkt ind i årsplader samspillet mellem formative og Den studerende skal kunne anvende forskellige summative evalueringsformer former for evaluering Den studerendes selvstændige ansvar Den studerende skal kunne begrunde sin vurdering af en enkelt elev eller en hel klasse, f.eks. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressour- for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes som deltager i en skolehjemsamtale cepersoner deltagelse i samarbejde med interne og Den studerende skal kunne handle på grundlag eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling Den studerende skal være bevidst om egen for- af analyse og vurdering af egen praksis. Observation, analyse og vurdering af valtning af lærerrollen og hele tiden udvikle denne på baggrund af refleksioner over egen praksis Beskrivelse, analyse, vurdering egen praksis med henblik på handling og udvikling 8

9 Professionsprojektet Betegnelsen professionsprojekt er sammensat af begreberne profession og projekt. Profession betyder i denne sammenhæng mere end bare 'erhverv'; det indeholder en forventning om, at erhvervets udøvere har nogle særlige kompetencer, som er baseret på videnskabelig og faglig indsigt. Det er en stor fordel, at man kan benævne disse kompetencer, og det kan man bedst, hvis man har arbejdet bevidst og målrettet med at tilegne sig dem. I løbet af dit studium skal du udvikle dine professionelle lærerkompetencer, og det gør du bl.a. gennem praktikken, gennem arbejdet med professionsprojekterne og endelig gennem udfærdigelsen af professionsbachelorprojektet. Begrebet projekt dækker over et større arbejde som kræver planlægning og som strækker sig over et stykke tid. At udfærdige et professionsprojekt er altså en kompleks arbejdsproces, som strækker sig over en længere periode, og som kræver grundig planlægning for at det kan gennemføres og evalueres. Projektets faser Professionsprojektet strækker sig over perioden før, under og efter praktikken. Til disse forskellige faser knytter sig forskellige arbejdsopgaver. De forskellige arbejdsopgaver vil afhænge af, hvordan du skal arbejde med dit professionsprojekt, men i grove træk kan arbejdet beskrives i tre faser: 1. Før praktikken I perioden inden praktikken skal du og din praktikgruppe planlægge og forberede den undersøgelse, I skal gennemføre i praktikken. I skal vælge et fokus og udarbejde et design for undersøgelsen. 2. Under praktikken I praktikken skal I gennemføre jeres undersøgelse. Her følger I den plan for undersøgelse, I har beskrevet i jeres undersøgelsesdesign. 3. Efter praktikken I perioden efter praktikken bearbejder (analyse og vurdering) I jeres datamateriale og reflekterer over den læreproces, arbejdet med undersøgelsen har afstedkommet. 9

10 Krav til bedømmelsen/projekterne på de fire årgange Til bedømmelsen og professionsprojektet på hver enkelt årgang knytter sig krav til form, overordnet indhold samt metoder. Kravene angiver de overordnede rammer, du som minimum skal opfylde. Du kan ikke danne dig et fuldstændigt overblik over de krav, som stilles til dit professionsprojekt, alene ud fra oversigten her. Det er nødvendigt, at du også orienterer dig i den specifikke projektvejledning, din praktikansvarlige underviser udarbejder til dig og din praktikgruppe. I nedenstående oversigt kan du i overskriftsform se, hvilke krav der stilles til professionsprojekterne og bedømmelsen på de fire årgange. Kravene er uddybet i de følgende afsnit. Rammer for professionsprojekterne Studieår 1. år 2. år 3. år 4. år Projektform Et skriftligt produkt og mundtlig fremstilling Et skriftligt produkt og evt. mundtlig fremstilling En begrundet præsentation af undersøgelsens resultater med refleksioner over forløbet Bedømmelse knyttet til observation og samtale Undersøgelsesmetoder Observationsmetoder Logbog Interview og/ eller video/lydoptagelser - Praktikkens Ckf'er Indhold Praktikkens Ckf'er Praktikkens Ckf'er Inddrage perspektiver på lærerens samarbejde med forskellige ressourcepersoner Praktikkens Ckf'er Omfang (svarende til) 10 sider 10 sider 10 sider - 10

11 Professionsprojektet på 1. studieår Projektform Projektet skal munde ud i en skriftlig fremstilling, altså en opgave, som skal afleveres til din praktikansvarlige underviser og efterfølgende fremlægges mundtligt. Omfang Den skriftlige fremstilling skal have et omfang på maksimalt 10 sider. Specifik projektvejledning Du skal læse den specifikke projektvejledning, du får udleveret af din praktikansvarlige underviser, fordi du heri finder oplysninger om de krav, som stilles til dit projekt. Her vil du også kunne finde informationer om, hvornår du skal aflevere og senere fremlægge professionsprojektet. Du vil også blive orienteret om de krav, der stilles til jeres refleksioner i fremlæggelsen. Undersøgelsesmetoder og -indhold I professionsprojektets undersøgelse skal du og din praktikgruppe anvende en eller flere metoder til observation, som udvikler din kompetence til at iagttage og dokumentere et afgrænset empirisk fænomen (Se afsnittet Hvad er empiri? ). Indholdsområderne for praktikken på første studieår angiver rammerne for jeres fokus i undersøgelsen. Professionsprojektet og andre opgaver Professionsprojektet kan udarbejdes i relation til en anden opgave (formidlingsopgave eller en anden indstillingsopgave) i dit linjefag. Hvis du og din praktikgruppe skal udarbejde en anden opgave i sammenhæng med professionsprojektet, vil dine undervisere præcisere, hvilken opgave det er, hvordan opgaven evt. kan sammentænkes med professionsprojektets undersøgelse, og hvordan de skal fremlægges. 11

12 Professionsprojektet på 2. studieår Projektform Projektet skal munde ud i en skriftlig fremstilling, som skal afleveres til din praktikansvarlige underviser. Omfang Den skriftlige fremstilling skal have et omfang, som svarer til en opgave på maksimalt 10 sider. Specifik projektvejledning Du skal læse den specifikke projektvejledning, du får udleveret af din praktikansvarlige underviser, fordi du heri skal orientere dig om, hvilke specifikke krav, der stilles til dit projekt. Du kan også finde oplysninger om, hvornår I skal aflevere projektet, og om I efterfølgende skal fremlægge det mundtligt. Undersøgelsesmetoder og -indhold Du og din praktikgruppe skal anvende logbog som én af de empiriske metoder, I benytter i professionsprojektets undersøgelse. Metodekravet tager udgangspunkt i, at indholdsområderne og kompetencemålene for praktikken på andet studieår lægger vægt på lærerens bevidsthed om egen rolle i relation til de aktiviteter, som er forbundet med undervisning. Indholdsområderne for praktikken på andet studieår angiver rammerne for jeres fokus i professionsprojektets undersøgelse. Professionsprojektet og andre opgaver Professionsprojektet kan udarbejdes i relation til en anden opgave (indstillingsopgave), som knytter sig til et af dine øvrige fag. Hvis I skal udarbejde en anden opgave i relation til professionsprojektet, vil din underviser præcisere, hvilken opgave det er, og hvordan opgaven evt. kan sammentænkes med professionsprojektets undersøgelse. 12

13 Professionsprojektet på 3. studieår Projektform Projektet skal munde ud i en præsentation af undersøgelsens resultater og af praktikgruppens refleksioner over undersøgelsen. Du og din praktikgruppe skal selvstændigt tage stilling til, hvordan I vil præsentere jeres resultater, og hvordan I vil fremstille jeres refleksioner. Gruppens valg af præsentationsform skal dog afklares og aftales med den praktikansvarlige underviser. Omfang Samlet set skal projektet have et omfang, som svarer til en opgave på maksimalt 10 sider. Specifik projektvejledning Du skal læse den specifikke projektvejledning, som udleveres til holdet af den praktikansvarlige underviser, fordi du heri skal orientere dig om de krav, der i øvrigt stilles til projektet. Her finder du også oplysninger om, hvornår du skal præsentere jeres undersøgelsesresultater. Undersøgelsesmetode Det er et krav, at du og din praktikgruppe anvender interviews og/eller video/lydoptagelser som empirisk metode. Interviews og/eller video/lydbåndsoptagelser kan evt. suppleres med andre empiriske metoder. Indhold Indholdsområderne for praktikken på tredje studieår angiver rammerne for jeres fokus i undersøgelsen, men professionsprojektet skal inddrage perspektiver på Lærerens samarbejde med forskellige ressourcepersoner. Indholdsområderne og kompetencemålene for praktikken på tredje studieår lægger særlig vægt på lærerens samarbejdsrelationer, også med eksterne ressourcepersoner. Projektet ligger på denne måde i forlængelse af det tværprofessionelle element, som retter sig mod lærerens tværprofessionelle samarbejde med ressourcepersoner inden for de psykologiske, sociale og sundhedsfaglige områder. Professionsprojektet og andre opgaver Professionsprojektet kan udarbejdes i relation til andre opgaver. Det kan f. eks. være en indstillingsopgave i dit linjefag, eller det kan være i relation til opgaven i almen didaktik. Hvis du skal udarbejde dit professionsprojekt i relation til en indstillingsopgave, vil din praktikansvarlige underviser præcisere, hvilken opgave det er, hvordan opgaven evt. kan sammentænkes med professionsprojektets undersøgelse, og om/hvordan opgaven kan indgå i præsentationen. 13

14 Hvis du vil inddrage dele af undersøgelsen fra professionsprojektet som empiri i din opgave i almen didaktik, skal du afklare med din underviser i almen didaktik, hvordan din undersøgelse evt. kan sammentænkes med opgaven. Indstilling til bedømmelse af praktikken på 4. studieår Indstilling til bedømmelse af praktikken på 4. årgang sker på baggrund af en observation og en samtale. I løbet af din praktik vil du få besøg af din praktikansvarlige underviser. I den forbindelse vil din praktikansvarlige underviser observere en undervisningslektion, hvor du er ansvarlig for planlægning, gennemførelse og evaluering. Hvis du er i praktik med en medstuderende, er det altså dig, der skal indstilles til bedømmelse, som skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Til bedømmelsen hører også en samtale mellem dig og din praktikansvarlige underviser. Samtalen knytter sig til observationen. Der knytter sig forskellige faser med forskellige opgaver til besøget. I grove træk kan arbejdets faser beskrives således: Før undervisningen: Forberedelse I perioden inden praktikken skal du planlægge og forberede den lektion, du skal gennemføre i forbindelse med observationen og samtalen. Du skal vælge et fokus, der relaterer sig til et eller flere af indholdsområderne i 4. årgangs praktik og sende overvejelserne vedrørende lektionen til din praktikansvarlige underviser. Omfang: max 1 side med f. eks. overskrifter og stikord, mindmap eller lignende. Den endelige form skal du aftale med din praktikansvarlige underviser. Gennemførelse af undervisningen: Observation I praktikken skal du gennemføre den planlagte lektion. Din praktikansvarlige underviser vil overvære din undervisning i 1 lektion med særlig opmærksomhed på de fremsendte fokuspunkter. Her følger du, så vidt muligt, den plan for lektionerne, du har sendt til din praktikansvarlige underviser forinden. Efter undervisningen: Samtale Efter undervisningen følger en samtale med din praktikansvarlige underviser fra læreruddannelsen. Samtalen tager udgangspunkt i dine fokuspunkter og den praktikansvarlige undervisers observation. Din praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen indstiller herefter til bedømmelse af praktikken. Indstillingen gives på baggrund af en vurdering af, om de opstillede kompetencemål er nået i relation til de udvalgte fokuspunkter. 14

15 Hvad er..? Hvad er en undersøgelse? Under dit praktikforløb skal du gennemføre en undersøgelse. Denne undersøgelse skal være empirisk, dvs. den skal være erfaringsbaseret. En empirisk undersøgelse kan antage mange former og dreje sig om mange forskellige forhold, som gør sig gældende for lærerarbejdet. Begrebet undersøgelse kan udlægges som det, at se grundigt på nogen eller noget for at finde ud af sammenhænge og årsager. At undersøge noget hænger også nært sammen med det at observere noget, da observation betyder at iagttage eller at undersøge. I en faglig sammenhæng betyder iagttagelse og observation, at man bevidst og opmærksomt retter sit fokus mod et udvalgt fænomen. I praktikgruppen skal I altså gøre jer overvejelser over, præcis hvad og hvordan I vil iagttage. I skal også beslutte jer for, hvordan I vil fastholde jeres iagttagelser, så I efterfølgende kan analysere og vurdere jeres datamateriale. Hvad er empiri? Begrebet empiri er et videnskabsteoretisk udtryk, som dækker over erfaringsbaseret viden. Der er især tale om sanseerfaringer, så empiri er ikke noget, man læser sig til i en bog. Vores almindelige hverdagserfaringer er også en form for empiri, men når erfaringerne som her skal indgå i en undersøgelse, skal de kvalificeres, da de ellers ikke kan sige noget mere generelt om årsager og sammenhænge for et givent fænomen. I kvalificerer jeres erfaringer ved at lave et undersøgelsesdesign, som genererer empiri på en struktureret og systematisk måde. Valg af empiriske metoder og beslutninger om, hvordan I vil strukturere jeres observationer, skal finde sted i forbindelse med planlægningsarbejdet inden praktikken. Konstruktion af et undersøgelsesdesign At konstruere et undersøgelsesdesign betyder at planlægge sin undersøgelse. I denne fase nedskriver og begrunder man f.eks. fokuspunkt, metode og dokumentationsform. Et undersøgelsesdesign kan derfor beskrives som en begrundet plan for og specifikation af, hvordan undersøgelsen skal gennemføres. I skal bl.a. vælge: hvad I vil undersøge (fokuspunkt, mål eller problemstilling) hvordan I vil undersøge (metode) hvornår og hvor I skal undersøge/observere (sted, tid, antal gange) hvem I vil undersøge (de personer som indgår) Fokus For at du og din praktikgruppe kan gennemføre en undersøgelse og bevidst iagttage noget, må I afklare, hvad I vil se efter. I skal derfor vælge, hvilket afgrænset område af praksis, I vil have fokus på. 15

16 Jeres fokus kan formuleres som en problemstilling eller som et mål for undersøgelsen, da et projekt planlægges og gennemføres for at nå et bestemt mål og give svar på et eller flere spørgsmål. Målet er derfor det, I gerne vil vide noget om. Det kan formuleres som et spørgsmål, altså som en problemformulering. Begrebsafklaring og operationalisering af fokus Når du formulerer den centrale problemstilling/indkredser det overordnede mål, er det afgørende, at du og din praktikgruppe afklarer centrale begreber. Kun derved kan I skabe en fælles forståelse af, hvad jeres fokus præcis er, og kun derved kan du selv tilegne dig indsigt i problemstillingen. I arbejdet med at afklare og definere begreber får du således nuanceret de greb, du kan fastholde dele af omverdenen med. Afklaringen er derfor et centralt led i at nuancere din forståelse og dit blik. Efter afklaringen følger operationaliseringen af jeres fokus. At operationalisere kan udlægges som det, at definere et abstrakt begreb eller betydningen af et udtryk ved noget empirisk iagttageligt eller måleligt. Det vil med andre ord sige, at I skal beskrive jeres fokus med nogle begreber, som kan observeres. Det kan være en hjælp at skelne mellem iagttagelsesbegreber og teoretiske begreber. Iagttagelsesbegreber henviser til konkrete genstande eller egenskaber, og de kan derfor observeres direkte. De abstrakte teoretiske begreber kan derimod ikke konstateres alene ved sanserne eller ved en enkelt iagttagelse. De kræver en række sammenhængende iagttagelser. Det kan f. eks. være begreber som tyngdekraft, læring, motivation. Man kan derfor ikke observere et abstrakt begreb som f.eks. læring, før man har afklaret begrebet og fundet ud af, hvilke aspekter ved begrebet man vil se på, og hvordan fænomenet læring kan se ud, når det skal iagttages. For at du kan genkende begrebet i en given praksis, skal du forestille dig, hvor (i hvilke situationer) det kan observeres, og hvilke 'tegn' du kan se efter som udtryk for læring. Metoder Hvad er en metode? Som led i udarbejdelsen af jeres undersøgelsesdesign skal du og din praktikgruppe vælge, hvilke metoder I vil anvende, og hvordan I vil dokumentere jeres empiri. Begrebet metode siger noget om måden, man observerer eller genererer empiri på, og noget om at det sker systematisk. Begrebet refererer til en systematisk måde at gøre noget på. Det hænger nært sammen med begrebet dokumentation, fordi det enten refererer til det datamateriale, som genereres, eller til en beskrivelse af det arbejde, som er udført. 16

17 Der findes mange forskellige undersøgelsesmetoder og måder at dokumentere sine observationer på. Nedenstående liste over metoder er først og fremmest til inspiration, men den indeholder også nogle af de metoder, du skal arbejde med i forbindelse med professionsprojektet på Læreruddannelsen Metropol (A-D): A. Observationsskema B. Logbog C. Lydbåndsoptagelse D. Interview E. Videooptagelse F. Spørgeskema G. Andre produkter (skriftlige fremstillinger, billeder eller andet elevmateriale) Valget af metode får betydning for den type af empiri som genereres, og derfor også for den efterfølgende analyse og vurdering. Derfor skal I orientere jer om, hvilken type empiri de forskellige metoder genererer, om mulige fejlkilder, og om hvordan I kan dokumentere og fastholde jeres observationer. Anvendelse af teori Hvad er teori? Begrebet teori dækker over et forsøg på forklaring af et fænomen. Når man anvender teori, låner man altså andre menneskers tænkning omkring et bestemt udsnit af virkeligheden. Teorier er kendetegnede ved, at de anvender begreber, der har en helt bestemt definition i netop denne teori. Det er helt afgørende, at du forstår disse begreber til bunds, da det er dem, du skal arbejde med i analysen. Der vil over de fire årgange blive stillet stigende krav til din evne til at redegøre for tænkningen i en given teori, samt til din evne til præcist at definere teoriernes centrale begreber. Der vil med andre ord være en progression frem mod bacheloropgavens krav om akademisk skrivemåde, der bl.a. indebærer, at du kan kombinere teorier fra flere forskellige fag. 17

18 Analyse og vurdering Hvad er en analyse? Når du kommer tilbage fra praktikken, skal den indsamlede empiri analyseres. At analysere betyder ordret at opløse noget i dets bestanddele; i det her tilfælde vil det sige, at du skal opdele det udsnit af virkeligheden, du bringer med tilbage til læreruddannelsen, i nogle delkomponenter. Til at finde de relevante delkomponenter skal du have hjælp fra din teori; det er her, du skal hente de begreber, du skal sortere dit stof efter. Teorien hjælper dig altså også med at gå systematisk til værks. Den efterfølgende vurdering og refleksion afhænger af kvaliteten af analysen, så det er vigtigt, at du arbejder hen imod at gå både systematisk og grundigt til værks. En analyse skal være neutral, hvilket vil sige, at du ikke skal bringe egne synspunkter i spil. Hvad er vurdering? I vurderingen er det meningen, at du selv skal på banen. Det er her, du fortolker analysens resultater. Hvad viser de? Hvad kan man udlede af dem? Kan de forstås på flere måder? Hvilke perspektiver er der i dem? En vurdering skal udformes som en diskussion, hvor du argumenterer for din fortolkning, samtidig med at du forholder dig til andre mulige tolkninger. Fortolkningen kan evt. følges af en diskussion af, om analysens resultater skal føre til ændringer af praksis. For at kunne diskutere skal man være i stand til at lægge forskellige vinkler på det samme stof, og dette perspektivskift skal du træne og forfine i løbet af din uddannelse. Hvad er refleksion? Vurderingen tog udgangspunkt i analysens resultater, men var subjektiv, fordi det drejede sig om en fortolkning af disse. Refleksion er subjektiv på en anden måde. I refleksionen er der fokus på din læreproces, dvs. du interesserer dig for spørgsmål som: hvilke erfaringer har jeg gjort mig, svarer resultaterne til mine forventninger, hvad har jeg lært af dem, hvad vil jeg gøre anderledes en anden gang? I takt med at din teoretiske viden vokser, og din praktiske erfaring bliver større, vil kravene til dit refleksionsniveau selvfølgelig også blive tilsvarende hævet, så du kan få det maksimale ud af dine praksisstudier. 18

19 Forslag til videre læsning Du kan læse meget mere om praktik i læreruddannelsen, om de forskellige empiriske metoder og om at udarbejde et undersøgelsesdesign og bearbejde undersøgelsesresultater i nedenstående titler. Listen er selvfølgelig ikke endelig, da der på biblioteket findes mange andre anvendelige bøger om emnet. Hansen, Jette Worm: en brugsbog for lærerstuderende. Gyldendals Lærerbibliotek 2007 Bayer, M., Plauborg H. og Andersen J. V.: Aktionslæring Læring i og af praksis. Hans Reitzels Forlag 2007 Bjørndal, Cato R. P.: Det vurderende øje observation, vurdering og udvikling I undervisning og vejledning. Forlagt Klim 2003 Kvernbekk, Tone: Pædagogik og lærerprofessionalitet. Klim 2003 Gjøsund P. og Huseby R.: Observationsarbejde i skolen. Gyldendal 2000 Rønn, Carsten: At studere praksis praktikstudier i skolevirkelighed. Århus Dag- og Aftenseminarium Fischer, Henrik: En lærer bliver til i mødet med praksis. Hans Reitzels Forlag Inspiration og ideer til fremstillingsformer Nedenstående liste er blot eksempler på forskellige måder at fremstille undersøgelsens resultater på. Der kan tænkes mange andre. Det er vigtigt, at du gennem din uddannelse får erfaring med forskellige typer af fremstillingsformer. Skriftlig fremstilling (opgave) Praktiklog (kortere skriftligt produkt med udgangspunkt i logbogens notater og/eller andre undersøgelsesresultater), evt. suppleret med mundtlig præsentation af refleksionerne over undersøgelsen. Præsentation af videooptagelser, billeder, lydbåndsoptagelser, elevprodukter eller andet relevant materiale fra undersøgelsen, evt. suppleret med mundtlige eller skriftlige refleksioner over undersøgelsen. Skriftligt produkt i form af pjece, folder eller avisartikel Skriftligt produkt i form af et brev/meddelelse til forældre, elev eller kollega Metodisk afsnit som en integreret del af en anden opgave (f. eks. i opgaven i almen didaktik eller professionsbachelorprojektet) Præsentation af elevprodukter suppleret med mundtlige eller skriftlige refleksioner over undersøgelsen. 19

20