Indholdsfortegnelse Side

Transkript

1 PRAKTIKVEJLEDNING - INDHOLD Indholdsfortegnelse Side Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg Praktikkens elementer Praktik i en tema og projektorganiseret forståelsesramme Praktikforløbet Praktikrapport Praktikjournal og -portefølje Didaktikseminar Bedømmelse A. Skolens indstilling B. Læreruddannelsens indstilling Praktikfagets mål og ckf er Side 1

2 Side 2

3 Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionssigte, og faget har en sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Studieordningen for faget praktik beskriver år for år, hvilke områder der skal arbejdes med og samtidig hvilke kompetencer den studerende skal erhverve sig. I denne folder uddybes hvordan praktikarbejdet tænkes på i Læreruddannelsen i Silkeborg, hvordan der kan arbejdes med praktikkens indhold, og hvordan den studerende skal bedømmes i praktik. Folderen er det grundlæggende redskab for indholdet i samarbejdet mellem studerende, praktikskoler og lærerudannelse. I folderen Praktikvejledning - Struktur findes bekendtgørelse mv. og praktiske og organisatoriske oplysninger bl.a. om praktikskolers fordeling, aflønning, ressourcer mm. Et tredje centralt praktikredskab er den studerendes individuelle praktikjournal, der er den studerendes lærings- og refleksionsredskab. Derudover kan vi henvise til læreruddannelsens hjemmeside, hvor ovennævnte dokumenter alle findes - Vi håber, at disse dokumenter kan danne basis for det vigtige samarbejde omkring læreruddannelsens formål: at uddanne professionelle lærere. Med venlig hilsen Lars Ustrup praktikleder Juni 2012 Side 3

4 1. Praktikkens elementer Den studerende skal have praktik i alle sine linjefag og i alle 4 studieår. Elementerne i praktik er: Undervisningstimer med børn. Deltagelse i øvrige læreropgaver. Vejledning ved praktiklærere. Didaktikseminarer. Der er mødepligt til praktikkens forskellige elementer. Efter hver praktikperiode skal den studerende bedømmes Bestået/Ikke bestået. 2. Praktik i en tema- og projektorganiseret forståelsesramme Praktikken er karakteriseret ved at forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen indgår i ét samlet forløb at forløbet tilrettelægges og gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem studerende og deres lærere at den studerende (praktikgruppen) med udgangspunkt i årgangens ckfområder formulerer en problemstilling af almen betydning og skriver en rapport på baggrund af studiearbejdet forud for og i praktikperioden. Formålet er, at studer ende ar bejder eksemplar isk med samspillet mellem de tre former for faglighed, der kommer til udtryk i faget praktik, pædagogiske fag og linjefag. Praktikken gennemføres som et projekt, der er kendetegnet ved at være Problemorienteret Praktikgruppen (den studerende) formulerer et problem som omdrejningspunkt for praktikarbejdet. Problemformuleringen skal sigte mod, at den studerende opnår en dybere indsigt i udvalgte dele af praktikarbejdet. Side 4

5 Deltagerstyret Praktikgruppen har ejerskab til og ansvar for projektets proces, indhold og resultat. Ejerskab og ansvar er et fællesanliggende for projektgruppens deltagere. Vedtagelser vedrørende projektet er et resultat af forhandlinger i projektgruppen. Eksemplarisk Projektet beskæftiger sig med forhold af almen betydning. Det skal vise ud over sig selv. Den viden, der erhverves gennem projektarbejdet, skal have transferværdi, dvs. at den skal være anvendelig i en bredere sammenhæng inden for lærerprofessionen. Produktorienteret Arbejdet skal munde ud i en fremstilling en rapport. Den viden, som projektet har genereret, skal opsamles og vurderes. Rapportskrivningen sigter mod at forberede den studerende til at skrive professionsbacheloropgaven. Tværfaglig Belysningen af det formulerede problem henter bidrag fra flere fag. Fagene har hver deres funktion og særlige perspektiv at anskue problemet på: den praktiske vinkel (praktik), den faglige og fagdidaktiske vinkel (linjefag) og den almenpædagogiske vinkel (pædagogiske fag). Der arbejdes med det overordnede perspektiv, men ind i det enkelte fags særlige problemfelter og muligheder. Studerende skal kunne sammenholde perspektiverne. 3. Praktikforløbet Faget praktik har fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes lærerfaglige læring og udvikling. Side 5

6 Gennem øvelse, refleksion, samarbejde og perspektivering sætter praktikken fokus på to centrale kompetencer: en praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning og læreprocesser, klasse-ledelse og almene læreropgaver en analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge og vurdere egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Praktikken skal indeholde en personlighedsudviklende dimension, hvor den studerendes engagement, ansvarlighed, udviklingsparathed og kommunikations- og samarbejdsevne indgår i udviklingen af lærerprofessionalisme. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Det samlede praktikforløb er på hver årgang organiseret som ét sammenhængende forløb i tre faser: forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen, hvor de studerende arbejder eksemplarisk med samspillet mellem de tre former for faglighed, der kommer til udtryk i faget praktik, pædagogiske fag og linjefag. I hvert studieår formulerer hver studerende sine forventninger til udbyttet af praktikperioden på skolen og sender et forventningsbrev til skolens praktikkoordinator. Forberedelsen De studerendes forberedelse af praktikken sker i et samarbejde med deres læreruddannelseslærere og praktiklærere som en integreret del af studiet og under-visningen i de involverede fag. I forberedelsesarbejdet indgår: I samarbejde med læreruddannelseslærerne at de studerende formulerer et projekt, en undervisningsrelateret problemstilling af almen betydning for lærerprofessionen, som de ønsker at søge indsigt i gennem studier og undersøgelser på praktikskolen at de afklarer hvilken undersøgelsesmetode, de vil benytte Side 6

7 at de afklarer betingelser for efterbehandling af praktikken, herunder udarbejdelse af rapport og fremlæggelser Problemformuleringen skal tage udgangspunkt i praktikkens mål og årgangens CKF-områder og relateres til de studerendes konkrete praktikarbejde på skolen. I samarbejde med praktiklærerne at de studerende udarbejder planer for undervisningen med begrundelser for valg af mål, indhold, organisering, hjælpemidler mm. at de studerende modtager før-vejledning med udgangspunkt i fremlagte planer og praktikkens mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Før-vejledningen er fremadrettet med den hensigt, at få de studerende til at sætte ord på de tanker, de gør sig om undervisning i forhold til læseplaner og elevers læreprocesser, og at få dem til at reflektere over lærerprofessionen. Introduktion I første studieår er de studerende i dagpraktik på skolen én dag om ugen i 5 uger for derved gradvist at blive introduceret til skolen, skolekulturen og lærerprofessionen. Dagpraktikken foregår 5 dage før praktikken. Med støtte fra praktiklærere og læreruddannelseslærere skal dagene bidrage til at de studerende retter opmærksomheden mod lærerprofessionen og skolens virke at styrke sammenhængen mellem undervisningen i læreruddannelsen og lærerprofessionens udfordringer at styrke forudsætningerne for et udbytterigt praktikforløb og et konstruktivt samarbejde mellem studerende og skole. De fem praktikdage tilrettelægges og gennemføres af praktikskolen i samarbejde med læreruddannelsen med udgangspunkt i centrale kundskabsog færdighedsområder som: Side 7

8 elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen kendskab til skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde lærersamarbejdet om klassen. De efterfølgende studieår er de studerende i forpraktik på skolen 1-2 dage forud for den egentlige praktikperiode. Gennemførelsen I hvert studieår skal praktikken på skolen bidrage til de studerendes læring og udvikling af lærerprofessionalisme i overensstemmelse med mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for årgangen. De studerende fastholder deres erfaringer med undervisning, deltagelse i almene læreropgaver, samarbejde og vejledning ved at føre praktikdagbog eller ved brug af andre erfaringsopsamlingsmetoder. Som en integreret del af undervisningen på skolen arbejder de studerende med deres praktikprojekt; den problemstilling, de ønsker at skaffe sig dybere indsigt i. Det sker hovedsageligt gennem iagttagelser, episodebeskrivelser, interview, spørgeskemaundersøgelser og samling af elevprodukter i forbindelse med undervisning og andet lærerarbejde. Introsamtale Ved begyndelsen af praktikperioden på skolen har de studerende en samtale med skolens praktikkoordinator eller skoleledelsen om mål for årgangens praktik og rammer for praktikarbejdet på skolen. Samtalen tager udgangspunkt i de studerendes forventningsbreve til skolen og har til hensigt at skabe forudsætninger for et vellykket praktikforløb, herunder indvie de studerende i skolens kultur og udveksle forventninger og krav til praktikarbejdet. Midtvejsstatus Senest midtvejs i praktikperioden på skolen skal den enkelte studerende på grundlag af iagttagelser og samarbejdserfaringer modtage en fremadrettet vejledning om arbejdet i sidste del af praktikperioden. Side 8

9 Særlig statussamtale Skolen skal indkalde den studerende og en læreruddannelseslærer til en særlig statussamtale, hvis vurderingen ifm midtvejsstatus er, at den studerende ved praktikkens afslutning er i risiko for at blive indstillet til negativ bedømmelse. Gennemførelsen af en statussamtale er forudsætning for, at en indstilling til ikke at bestå praktikken kan få betydning ved den endelige bedømmelse. Afslutning Ved praktikperiodens afslutning skal skolen vurdere, om den studerende har gennemført praktikken indstille til læreruddannelsen, om den studerende skal bestå eller ikkebestå årgangens praktik udlevere indstillingen til den enkelte studerende og begrunde indkalde de studerende til en afsluttende samtale om praktikforløbet på skolen. Den studerende skal have gennemført praktikken for at kunne blive indstillet til bedømmelse. Indstilling til læreruddannelsen om bedømmelse udfærdiges på et særligt elektronisk skema (Begrundelsesskema), som mailes til læreruddannelsen umiddelbart efter praktikperiodens afslutning. Kopi af begrundelsesskemaet udleveres til den studerende. Inden de studerende afslutter praktikken på skolen, indkalder skolens praktikkoordinator de studerende til et evalueringsmøde om studieforløbet på skolen. I tilfælde, hvor indstillingen er til ugunst for den studerende, skal den indeholde oplysninger om tidspunkt for og deltagere i den særlig e statussamtale med den studerende. Efterbehandlingen Hvert studieår afsluttes det samlede praktikforløb ved, at de studerende i særligt tilrettelagte studieforløb og under vejledning af deres lærere bearbejder, sammenholder og perspektiverer deres erfaringer fra praktikkens forberedelse og gennemførelse. I dette arbejde indgår de studerendes praktik- Side 9

10 projekt med at skaffe sig dybere indsigt i en undervisningsrelateret problemstilling af almen betydning. De studerende skriver en praktikrapport, hvori de undersøger deres problemformulering under anvendelse af deres empiri og valgte teoretiske ramme for projektet. Ud fra faglig og didaktisk teori begrunder og reflekterer de over udvalgte dele af deres undervisningsforløb. 4. Praktikrapport Praktikrapporten er et dokument, hvor den studerende samler, ordner og behandler information i forhold til en valgt undervisningsrelateret problemstilling. Den studerende skal lære at analysere og vurdere et indsamlet materiale under den synsvinkel, der er indeholdt i problemstillingen, for at blive i stand til at dokumentere udredningen af det opstillede problem. Praktikrapporten skal fastholde de erfaringer, der er gjort i praktikken, og bidrage til at skabe sammenhæng mellem praktikken på skolen og undervisningen i læreruddannelsen, og til at den studerende får kvalificeret sine umiddelbare erfaringer fra praktikken og løbende lærer at reflektere over og problematisere egen praksis ud fra teoretiske referencerammer. Hvert studieår skal den studerende arbejde med et praktikprojekt, hvor der sættes særligt fokus på en undervisningsrelateret problemstilling af almen betydning for lærerprofessionen. Den studerende skal på baggrund af teoretiske studier og praksiserfaringer suppleret med empiri redegøre for den valgte problemstilling belyst, diskuteret og begrundet ud fra forskellige perspektiver. Praktikrapporten har et maksimalt omfang på sider á 2600 anslag. Praktikrapporten fremlægges og drøftes på et didaktikseminar. Forslag til empiriindsamlingsmetoder: 1. år: Iagttagelse (struktureret og ustruktureret) og logbogskrivning, elevprodukter 2. år: Udover første studieår: episodebeskrivelser, forskellige elevprodukter 3. år: Udover andet studieår: Forskellige dataindsamlingsmetoder fx spørgeskemaundersøgelser, interview, videooptagelser, 4. år: Udover tredje studieår: Selvstændigt valgte empiriindsamlingsmetode(r). Side 10

11 5 Praktikjournal og portefølje Den studerende fører en praktikjournal og opbygger en praktikportefølje i forbindelse med praktikken. Praktikjournalen tjener til at skabe sammenhæng mellem de enkelte praktikforløb og bidrager til at sikre progression i faget. Det forventes, at praktikjournalen inddrages i praktiklærerens før-vejledning af den studerende. Praktikporteføljen er den studerendes samling af udarbejdede undervisningsforløb, materialelister, videooptagelser, eksempler på årsplaner og elevplaner, elevarbejder mm., som afspejler praktikforløbene hver for sig og samlet. På 1. årgang indføres som et nyt tiltag en elektronisk praktikportefølje. Praktiklærerne får gennem de studerende adgang til denne portefølje. 6. Didaktikseminar Didaktikseminarer er fora, hvor studerende, læreruddannelseslærere og praktiklærere fordyber sig i almendidaktiske, fagdidaktiske eller faglige problemstillinger for at styrke de studerendes og lærernes didaktiske og faglige udvikling og for at fremme kontakten mellem uddannelsens og skolernes lærergrupper. Seminarerne tilrettelægges således, at praksiserfaringer i videst muligt omfang kommer til at fungere som grundlag og ressource for de studerendes teoretiske studiearbejde, og således, at udviklingsarbejder og forskningsresultater i videst muligt omfang inddrages i fordybelsesarbejdet. Valg af temaer og problemstillinger skal være relevante for de studerende og afpasset deres studietrin, og seminarernes arbejdsformer skal understøtte de studerendes aktive deltagelse. De studerende inddrages i videst muligt omfang i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af seminarerne. Side 11

12 Seminarerne indgår som led i samarbejdet mellem faget praktik og uddannelsens øvrige fag og planlægges i samarbejde med praktikskolerne. Indhold Indholdet på didaktikseminarer bør ud over ovenstående tage udgangspunkt i det pågældende studieårs indholdsområder. Dette sikrer, at der er progression i didaktikseminarerne og samtidigt er det vigtigt at undgå gentagelser. Se praktikkens mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder på side Bedømmelse Alle studerende, der har gennemført praktikken, skal bedømmes. Bedømmelsen foretages af læreruddannelsen efter indstilling fra praktikskolen og en eller flere af den studerendes læreruddannelseslærere. Hvis bedømmelsen er ikke bestået, skal den studerende tilbydes en ny praktikperiode, som skal bestås, for at kunne fortsætte uddannelsen.. Side 12

13 PRAKTIKVEJLEDNING - INDHOLD Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Læreruddannelsens indstilling til bedømmelse Den studerendes linjefagslærer og lærer i pædagogiske fag udfærdiger på baggrund af den studerendes præstation i forbindelse med praktikkens forberedelse og efterbehandling en begrundet indstilling om bedømmelsen af præstationen. Indstillingen udfærdiges på et særligt skema udarbejdet af læreruddannelsen. Skemaet udleveres i kopi til den studerende og afleveres til læreruddannelsen umiddelbart efter praktikforløbets afslutning. I tilfælde, hvor indstillingen er til ugunst for den studerende skal den indeholde oplysninger om tidspunkt for og deltagere i studiesamtalen med den studerende. Læreruddannelseslærernes bedømmelse af den studerendes praktik bygger på 3 faser: Praktikkens forbehandling Heri indgår kvaliteten af den/de studerendes arbejde med praktikrapporten mht.: Problemorientering. At denne indeholder en fagligt funde-ret undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for lærerarbejdet. Praktikkens efterbehandling Heri indgår praktikrapportens kvalitet i forhold til: Bearbejdelse og perspektiveringer af erfaringer fra praktikkens forberedelse og gennemførelse. Indsigt i en undervisningsrelateret problemstilling af almen betydning. Begrundelser og refleksioner over udvalgte dele af undervisningsforløb. At undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt. Anvendelse af relevante faglige og didaktisk teorier, begreber og metoder. Lærerfaglig formidlingskompetence Heri indgår kvaliteten af den/de studerendes kompetence til: Mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om praktikrapportens problemstilling. At formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og Side 19

20 mangesidige karakter mundtligt og skriftligt. Beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen. Uddannelsesholdets undervisere udfærdiger mere konkrete krav til den enkelte praktikperiode. Kompetenceudviklingen i projektorienteret praktik over de 4 studieår kan opstilles således: 1. år 2. år 3. år 4. år Beskrive/redegøre xxxx xxxx xxxx xxxx Analysere xxx xxx xxx xxxx Vurdere xx xx xxx xxxx Problematisere/ x xx xxx xxxx Perspektivere Formidlingskompetence x xx xxx xxxx (Skalaen går fra 1 kryds: ringe beherskelse over nogen, god og til fuld beherskelse ) 8. Praktikfagets mål og ckf er 1.1. Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af IT, b. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, Side 20

21 c. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, e. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning, h. og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklingsog forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis Første studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Side 21

22 1.5. Andet studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring Tredje studieår Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Side 22

23 Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode Fjerde studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø. Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjem-samtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. Side 23

24 Side 24