Branchevejledning. Arbejdsmiljø i svinestalde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchevejledning. Arbejdsmiljø i svinestalde"

Transkript

1 Branchevejledning Arbejdsmiljø i svinestalde

2 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven. Rådet har bl.a. til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er et permanent udvalg under Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø inden for brancheområderne: Landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af Branchearbejdsmiljøråd Jord til Bords hjemmeside: Denne branchevejledning Arbejdsmiljø i svinestalde er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg med assistance til støvafsnittet fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Herunder tages der forbehold for den teknologiske udvikling. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Johnny Ulff Larsen, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og Vagn Henriksen, Fagligt Fælles Forbund, 3F. Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord 2. udgave, december 2014 Tekst: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Layout: SEGES Tryk: 3F Foto: Gert Skærlund, Uggi Kaldan, Arsima, Landbrugsmedierne, Landbrugsforlaget, Marlene Andersen, KHL, Rechnitzer, SEGES Oplag: ISBN nr.: Varenummer: Side 2 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

3 Indhold 2 Forord 4 Indledning 5 Støv 11 Ergonomi 14 Farlige gasser 17 Rengørings- og desinfektionsmidler 22 MRSA Støj 26 Litteratur JORD TIL BORD Side 3

4 Indledning Indhold Denne branchevejledning om arbejdsmiljø i svinestalde indeholder viden om indånding af organisk støv og endotoxin under arbejde i landbruget. Beskæftigede i branchen kan være udsat i en grad, der skader helbredet, hvis der ikke er tænkt på forebyggelse af støv i luften i staldene samt anvendelse af personlige værnemidler i bestemte situationer. Derudover behandler vejledningen ergonomiske belastninger, farlige gasser, rengørings- og desinfektionsmidler, MRSA 398 samt støj ved arbejde i svinestalde. Vejledningen angiver løsninger, der kan være med til at forbygge arbejdsmiljøbelastningerne ved staldarbejdet. Arbejdsmiljøarbejdet Samarbejdet om arbejdsmiljø skal finde sted på alle virksomheder med ansatte. På små virksomheder med under 10 ansatte skal det foregå ved direkte kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte. På virksomheder med 10 eller flere ansatte skal der etableres en arbejdsmiljøorganisation. Det er abejdsgiveren, som skal sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen (AMO) etableres. AMO skal mindst bestå af en arbejdsmiljørepræsentant - valgt af de ansatte, en arbejdsleder - udpeget af ledelsen og arbejdsgiveren eller dennes repræsentant - som skal være formand. Uanset, om man har oprettet en AMO eller ej, skal alle virksomheder med ansatte gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV) og afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. Se branchevejledningen Arbejdsmiljøarbejdet-hvordan gribes det an hvor reglerne for AMO, APV, den årlige arbejdsmiljødrøftelse samt arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) er gennemgået. Samarbejdet om arbejdsmiljøet er et centralt aspekt i opbygningen af den gode arbejdsplads, hvad enten man har en arbejdsmiljøorganisation eller ej. Side 4 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

5 Støv Støv kan defineres som uorganiske eller organiske partikler, der er så små, at de holder sig svævende i luften i længere eller kortere tid. Astma og Kol Luftrør Den langt overvejende del af støvet i svinestalde er organisk støv og stammer fra hår, hud, urin og ekskrementer fra dyrene, fra dyrefoderet samt fra halmstrøelse. Den organiske støv er en blanding af allergener, andre materialerester fra dyr og planter, enzymer, bakterier og svampe. En vigtig bestanddel af den organiske støv er endotoxin, som stammer fra cellevæggen fra såkaldte gram negative bakterier. Endotoxin er mistænkt for at være en vigtig årsag til mange af de symptomer og sygdomme, man kan få, når man arbejder steder, hvor der er organisk støv i luften. Der mangler dog fortsat meget viden om, hvad det præcist er i støvet, som giver sygdom. Luftvejssygdomme Undersøgelser viser, at landmænd, og især personer der arbejder i svinestalde, har øget risiko for at få symptomer fra og sygdom i næse og lunger. Der er fordi arbejdet ofte foregår steder med meget organisk støv i luften, bl.a. fordi nogle arbejdsopgaver hvirvler støv op i luften for eksempel arbejde med foderblandinger, rengøring af stalde eller halmsnitning. Kilde: Landbrugsforlaget Alveole Bronkier Kol Det symptom, som landmænd hyppigst beretter om i relation til arbejde i svindestalde, er hoste. Dernæst følger åndenød, opspyt, piben og hvæsen samt irritation i næse og øjne og tilstoppet næse. Nogle får symptomer straks, de træder ind i stalden, andre får dem sidst på arbejdsdagen eller endda efter fyraften. Nedenfor omtales kort de sygdomme, som er sat i forbindelse med arbejde i svindestalde. Astma Astma er en sygdom, som viser sig ved, at man af og til får hoste eller åndenød med pibende vejrtrækning. Ind imellem anfaldene føler man sig ofte rask. Lungerne er opbygget af et fint net af små luftrør bronkier. Disse bronkier er omgivet af muskler, og indvendigt er de beklædt med en slimhinde. Når man har astma, er der en betændelseslignende tilstand i denne slimhinde, som hæver op og danne sejt slim. Samtidig kan musklerne omkring luftrørene nemt reagere med at trække sig sammen. Dette bevirker, at luften får besvær med at strømme igennem lungerne. Derfor er der ofte lyd på vejrtrækningen, når man har astma. Kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL KOL viser sig typisk ved tiltagende åndenød over lang tid (år) og kommer altså ikke i anfald, som astma gør. Når man har KOL, er der en betændelseslignende tilstand i luftvejenes slimhinde, som gør, at luften får besvær med at strømme igennem lungerne. Samtidig sker der ofte en skade på selve lungevævet (alveolerne), som gør, at man får sværere ved at ilte blodet. JORD TIL BORD Side 5

6 Kronisk bronkitis Kronisk bronkitis er en sygdom, hvor man producerer for meget slim i luftvejene. Dette giver hoste med opspyt, som typisk er værst om morgenen. Man skal have hostet næsten dagligt i flere måneder om året for at få diagnosen kronisk bronkitis. Mange har KOL og kronisk bronkitis samtidig. Høfeber Når man har høfeber, kan næsen løbe med tyndt, klart sekret. Ofte har man nyse-anfald, og næsen kan også være stoppet til. Tit har man også kløende røde øjne. Høfeber kan være allergisk eller ikke allergisk. Ved allergisk høfeber har man en allergi overfor for eksempel græs eller korn, og symptomerne kommer kort tid efter, man kommer i kontakt med det, man ikke kan tåle. Ved ikke allergisk høfeber ved man ikke præcist, hvad årsagen er, og symptomerne er tit mere konstant tilstede. Den ikke allergiske høfeber er den mest almindelige blandt personer, der arbejder i svinestalde. Allergisk alveolitis Allergisk alveolitis (også kaldet tærskelunge eller landmandslunge) er en alvorlig sjælden lungesygdom, som i svære tilfælde kan give lungefibrose. Den starter som influenza med feber, kulderystelser, hovedpine, åndenød, eventuelt hoste samt vægttab. Det er en specialistopgave at stille diagnosen på baggrund af røntgenbilleder, blodprøver og lungefunktionsundersøgelser. Sygdommen skyldes en overfølsomhed overfor svampesporer eller proteiner i planteprodukter eller dyreekskrementer. har indåndet det organiske støv, og alle symptomer er typisk væk igen efter timer. Derefter er man fuldstændig rask. Udsættelse for organisk støv Personer, der arbejder i svinestalde, er i dag gennemsnitligt udsat for samme mængder af støv og endotoxin, som de var for 20 år siden, men ved at følge den viden man har om, hvad der betyder noget for støvniveauet, kan man nedsætte støvmængderne med mere end 50 %. Personer, der arbejder i svinestalde, udsættes for varierende støvkoncentrationer afhængig af hvilke arbejdsopgaver, der udføres. F.eks. vil fodring med tørfoder, strøning, fejning, vejning og flytning af grise give høje støvkoncentrationer. Det har også betydning hvilke type ventilationssystem (undertryksventilation bedst)og hvilket gulv, der er i stalden (tørt gulv bedst). Løsningsforslag De anlæg, som på nuværende tidspunkt er undersøgt til reduktion af støvkoncentrationen, har vist, at de kan fjerne en del af støvet, men i mange tilfælde vil dette ikke være tilstrækkeligt. Fremfor at fjerne støvet vil det være mere hensigtsmæssigt at forhindre støvudviklingen. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på de processer, hvor støvet udvikles, og det er vigtigt, at det støv, som udvikles, fjernes. Toksisk alveolitis Toksisk alveolitis er, til forskel fra allergisk alveolitis, en hyppig og ubehagelig men fredelig tilstand, som mange landmænd har prøvet. Ved indånding af store mængder organisk støv (for eksempel hvis en kornsilo skal tømmes) sker der en akut påvirkning af luftvejene, og man får influenzalignende symptomer som feber, trykken for brystet, muskelsmerter, åndenød og tør hoste. Ubehaget kommer 4-10 timer efter, man Side 6 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

7 For at undgå eller begrænse støvudviklingen er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold: Begræns manuel tørfodring Undgå manuel blanding af foder Formalet foder kan iblandes fedt Ved automatisk tørfodring bør anvendes et så lukket system som muligt Indkapsling og evt. punktudsugning ved blandeanlæg Påmonter en støvseparator på halmsnitteren Brug afvaskning eller støvsugning, undgå fejning Altid åndedrætsværn ved højtryksspuling Dyrenes aktiviteter forårsager kraftige støvudviklinger Renholdelse af posefilter for cykloner Undertryksventilation bedst Hold gulve tørre. fjerne røgpartikler i særligt rene rum. Undersøgelser og forsøg har vist, at ioniseringsanlæg har været effektive i den forbindelse. Ved brug af ioniseringsanlæg bliver luftens molekyler ioniseret, dvs. elektrisk ladet. Iongeneratoren omdanner 220 V vekselstrøm til 7000 V negativ spænding med meget lille strømstyrke. Iongivere fordeles i staldrummet, anbragt på stålwirer og forbundet med kabler, der med et stik tilsluttes iongeneratoren (se fig. 2). Anlæg til støvreduktion Der er gennem de senere år gennemført en lang række undersøgelser af forskellig teknik til reduktion af støvkoncentrationen i svinestalde. Alle disse undersøgelser viser, at der ikke findes lette løsninger på støvproblematikken. I det følgende omtales tre systemer, som alle er i stand til at reducere støvkoncentrationen, om end i forskellig grad. Figur 1. Elektrostatisk filter Disse systemer er følgende: Elektrostatisk filter (Fig. 1) Ioniseringsanlæg (Fig. 2) Udsprøjtningsanlæg. (Fig. 3). Princippet i et elektrostatisk filter er, at luften ved hjælp af en ventilator føres forbi ioniseringstråde, hvor støvpartiklerne oplades og senere aflejres på et element af støvopsamlingsplader (se fig. 1). Undersøgelser har vist, at et elektrostatisk filter kan fjerne fra % af den respirable støvmængde. Omkostningerne ved etablering af et elektrostatisk filter er forholdsvis store. Ioniseringsanlæg har i mange år været benyttet til at Figur 2. Ioniseringsanlæg JORD TIL BORD Side 7

8 På grund af høj spænding opbygges der elektriske felter omkring iongiverens kulfibre, hvorved der sker elektriske udladninger. Formålet hermed er, at de små støvpartikler bliver forenet til større enheder, som så vil falde til ro. Praktiske forsøg gennemført i svinestalde viser imidlertid, at det kun er muligt at reducere den respirable støvmængde med 0-50 %. I praksis har det vist sig, at anlæggene ofte ikke er tilstrækkelig driftssikre. Udsprøjtningsanlæg er det, som på nuværende tidspunkt har haft den største effekt i forbindelse med reduktion af støvmængden, hvorimod det formentlig ikke har den samme store positive effekt på endotoxin indholdet i luften. Princippet i et udsprøjtningsanlæg er, at der monteres dyser over stierne, hvorfra der udsprøjtes væske i få sekunder af gangen flere gange i døgnet (se fig. 3). Der har været forsøgt med forskellige former for væske bl.a. vand, rapsolie og en 15 % kalciumkloridopløsning. Udsprøjtningsanlæg med rapsolie har givet en reduktion af støvkoncentrationen på mellem 55 og 75 %. Åndedrætsværn Ved arbejdsopgaver, hvor der udvikles store støvmængder, som f.eks. vejning af grise, fodring, strøning m.m., skal der anvendes åndedrætsværn. Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel, der beskytter mod indånding af forurenet luft og/eller ved iltmangel. Åndedrætsværnet skal bruges straks fra arbejdets begyndelse og under hele dets varighed. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte forsynes med åndedrætsværn, der er egnet til brug under de foreliggende forhold på arbejdsstedet. De ansatte skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, og at fejl og mangler meddeles til arbejdsgiveren eller arbejdslederen. Der findes to hovedtyper åndedrætsværn: Luftforsynet åndedrætsværn Filtrerende åndedrætsværn. Ansigtsdelen kan for begge typer være udformet som hel-, halv- eller kvartmasker, som hætter, som bidemundstykker eller som skærme. Et åndedrætsværn kan enten filtrere (rense) den omgivende luft inden den indåndes, eller det kan tilføre ren luft. Hvis filtrerende åndedrætsværn forsynes med blæser eller hjælpemotor, belastes vejrtrækningen lige så lidt som ved et luftforsynet åndedrætsværn. Der skal vælges åndedrætsværn efter art og koncentration af forureningen, men ved risiko for iltmangel skal der altid vælges luftforsynet åndedrætsværn. Hvor det er nødvendigt at beskytte sig mod både støv og gasser anvendes et kombineret støv- og gasfilter. Figur 3. Udsprøjtningsanlæg Luftforsynet åndedrætsværn Luftforsynet åndedrætsværn må anvendes en hel arbejdsdag, dog afbrudt af pauser, hvis længde Side 8 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

9 afhænger af arbejdsbelastningen og generne. Luftforsynet åndedrætsværn skal anvendes, hvis forureningskoncentrationen er så stor, at et filtrerende åndedrætsværn er utilstrækkeligt. Der findes flere typer luftforsynet åndedrætsværn: Åndedrætsværn, der får luft fra en kompressor eller en stationær trykbeholder. Luftforsyningen er ikke tidsbegrænset, og værnet er let, men brugerens bevægelighed er begrænset af slangen. Åndedrætsværn, der får luft fra personbårne trykflasker. Flaskerne vejer 5-18 kg, og luftforsyningen er tidsbegrænset, men brugeren har fri bevægelighed. Kredsløbsapparater er åndedrætsværn med komprimeret ilt. Selvsugermasker er åndedrætsværn, hvor brugeren trækker vejret gennem en slange, der føres til frisk luft. Dette system er mindre sikkert end de andre luftforsynede åndedrætsværn og bør normalt ikke vælges. Filtrerende åndedrætsværn Et filtrerende åndedrætsværn kan være en hel- eller halvmaske med udskifteligt filter mod partikler og/ eller gasser. Hvis det filtrerende åndedrætsværn er forsynet med en batteridrevet motor (turboudstyr), der blæser luften gennem et filter, kan der desuden bruges en hætte som ansigtsdel. Filtrerende åndedrætsværn findes også som filtrerende ansigtsmasker. Filtrerende åndedrætsværn må kun anvendes i 3 timer på en arbejdsdag, da åndedrætsværn er belastende for åndedrætsorganerne. De 3 timer bør ikke være i sammenhæng. Skal der anvendes maske mere end 3 timer pr. arbejdsdag, skal man bruge enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn fra arbejdets begyndelse. Luftforsynet åndedrætsværn får luft fra kompressor eller personbårne trykflasker Fitrerende åndedrætsværn må anvendes maks. 3 timer om dagen JORD TIL BORD Side 9

10 Åndedrætsværn med partikelfilter (støvfilter) til hel eller halvmasker Partikelfiltre beskytter aldrig mod gasser og dampe. Visse filtre beskytter ikke mod væskeformige aerosoler det fremgår af filtrenes mærkning. Støvfiltre inddeles i tre klasser: P1 (laveffekt-filter) beskytter kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Er filtret afprøvet efter EN 149: 2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Filtret må ikke bruges, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m3. Eksempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, er skimmelsvampe og kvartsstøv. P2 (middeleffekt-filter) beskytter i større omfang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod bakterier og virus. Disse filtre beskytter alene mod faste partikler eller mod både faste partikler og væskeformige aerosoler, når filtret er afprøvet efter EN 149: P3 (højeffekt-filter) beskytter som klasse P2 samt mod bakterier og virus. Er filtret afprøvet efter EN 149: 2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Ikke alle P3-filtre er egnede til brug i halvmasker. Partikelfiltre, der kun beskytter mod faste partikler, kan være mærket Kun til brug mod faste partikler eller Ikke til brug mod væskeformige aerosoler. Disse filtre vil være mærket med S. Filtre, der beskytter mod væskeformige aerosoler, kan være mærket med L, og filtre, der både beskytter mod faste partikler og væskeformige aerosoler, kan således være mærket med SL. Filtrene skal udskiftes, når de ikke længere kan opfylde funktionskravene. Et af målene for hvornår støvfiltre eller partikelfiltre skal udskiftes er, når åndedrætsmodstanden bliver for stor, eller når filtrene har en tydelig staldlugt. Et ofte anvendt åndedrætsværn mod støv er en hjelm med turboventilation. Den beskytter hensigtsmæssigt mod de koncentrationer, der sædvanligvis optræder. Hjelmen kan fungere som både støvmaske og sikkerhedshjelm, og der kan tillige monteres ansigtsskærm og høreværn. Der skal fra leverandøren medfølge en brugsanvisning på dansk med oplysninger om beskyttende egenskaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse og opbevaring. Fitrerende åndedrætsværn med P2-filter Hjelm med turboventilation. Fungerer som både støvmaske og sikkerhedshjelm Side 10 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

11 Ergonomi Den teknologiske udvikling har medført en ændring af produktionen med mere specialisering, stigende automatisering og øget brug af tekniske hjælpemidler. Denne ændring har stor betydning for det fysiske arbejde i landbruget. Specialiseringen i landbruget har medført, at de samme arbejdsprocesser udføres i længere tid ad gangen. Det kan have betydning i forhold til lænd-/rygbelastninger og nakke-/skulderbelastninger. Ved arbejde i svinestalde og ved arbejde med svin foregår en del af arbejdet med foroverbøjet ryg og med løft fra gulvet, f.eks. ved medicinsk behandling og kastrering af smågrise mv. Disse arbejdsstillinger kan medføre lænde-/rygproblemer. Ofte er byrderne ikke så tunge, men mange små byrder over længere tid, og når der samtidig forekommer vrid i kroppen, er en stor belastning for ryggen. Foroverbøjet rygstilling Af andre opgaver, der kan være belastende for ryggen, er f.eks. drivning af svin, fjernelse af større døde svin fra stierne samt løft og håndtering af tunge sække. Skub af fodervogne mv. på ujævne gulve eller fodervogne, der kører dårligt, kan også være belastende. Længerevarende fysiske belastninger kan medføre alvorlige skader på kroppen. Det er derfor vigtigt, at man i det daglige arbejde anvender korrekt løfteteknik, indretter arbejdspladsen hensigtsmæssigt og varierer arbejdet. Arbejdets tilrettelæggelse Arbejdet i svinestalde skal planlægges og tilrettelægges, så man undgår arbejdsstillinger, der belaster kroppen. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejdere modtager tilstrækkelig instruktion og oplæring til at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Brug jobrotation, så arbejdet med ensartede og belastende bevægelser holdes på et minimum. Kadavervogn JORD TIL BORD Side 11

12 Skift mellem arbejdsopgaver, så forskellige dele af kroppen og forskellige muskelgrupper belastes i løbet af dagen. Ved medicinsk behandling og kastration af smågrise skal arbejdet udføres i en god arbejdshøjde enten stående med hænderne i taljehøjde og tæt på kroppen eller siddende med armene tæt på kroppen - og altid med ret ryk. Arbejdspladsen i god arbejdshøjde skal være tilpasset den enkelte medarbejder. Man kan eventuelt løfte smågrisene op i en kasse/kurv eller lignende, så man mindsker antallet af løft fra gulvet. Løft ikke kassen/kurven, når den indeholder grise, da vægten af kurv og grise overstiger den maksimalt tilladte byrde, en person må løfte. Ved transport af mælk/vand til smågrisene anvendes en mælketaxi. Mælketaxien køres helt hen til fodertruget, og der benyttes slange til at hælde mælken over, så løft undgås. Hvis bæring af spande er uundgåeligt, skal der bæres en spand i hver hånd med maksimalt 7 til 8 liter i hver. Herved undgås ensidig belastning af og vrid i kroppen. Følg i øvrigt Arbejdstilsynets vejledende retningslinjer for løft. Ved flytning af sække bør anvendes egnede tekniske hjælpemidler, f.eks. truck/minilæsser med pallegafler og sækkevogn med hejs. Pallen med sække løftes til god arbejdshøjde, og sækken trækkes over på sækkevognen til videre transport. Ved drivning af svin skal der anvendes et let drivbræt med gode holdegreb. Brættet skal under drivningen bæres med underarmene vandrette, og ryggen skal holdes rank. Brug knæpuder, støvmaske og driv ikke for mange dyr ad gangen. Sørg for, at der er god tid til opgaven. Ved flytning af døde svin anvendes en kadavervogn med højt og elektrisk spil eller andet egnet teknisk hjælpemiddel. I farestier med smågrisehuler er det vigtigt, at låget kan åbnes, når man skal have fat i grise samt ved rengøring af hulen. Herved kan man undgå mange Mælketaxa Drivbræt Side 12 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

13 foroverbøjede og belastende arbejdsstillinger. Ved vejning af foder og smågrise bør vægten placeres på en måde, så byrden skal løftes så lidt som muligt, og unødige løft undgås. Indretning og inventar Ved indretning af nye stalde og ved indkøb af nyt inventar skal man også være opmærksom på de ergonomiske og sikkerhedsmæssige forhold. Vær derfor opmærksom på, at: Gulvene skal være skridsikre Lågerne skal kunne håndteres med én hånd og være lette at åbne og lukke Foderkasser og foderautomater skal kunne betjenes stående og uden ekstra udstyr Stierne er indrettet, så dyr og mennesker ikke risikerer at blive skadet af inventar eller beslag, der stikker ud Rengøring og flytning af dyr er lettere, når stalden er velindrettet. Som undertøj er naturfibre, bomuld, hør og uld velegnet, da de har den bedste evne til at opsuge fugt og sved Undertøj af kunstfibre, som ikke absorberer fugten, men til gengæld er så tyndt, at kropsvarmen kan presse fugtigheden og sveden ud gennem undertøjet til det omgivende tøj. Det betyder, at man hele tiden er tør og varm inderst mod kroppen Der skal anvendes vandtæt tøj i forbindelse med højtryksrensning Ved arbejde, hvor der er køligt, bør anvendes termotøj, som let kan tages af, når man arbejder i opvarmede rum Fodtøj skal være sikkerhedsfodtøj, skridsikkert på forskellige underlag og stødabsorberende Arbejdstøj skal have lommer til knæpuder. Arbejdstøj Arbejdstøj er almindeligt arbejdstøj eller arbejdsbeklædning, der samtidig skal fungere som personlige værnemidler. Ved personlige værnemidler forstås bl.a. beklædning, der er bestemt til at skulle beskytte de ansatte mod én eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed eller sundhed under arbejdet - f.eks. overtrækstøj, vandtæt tøj, termotøj o.l. Valg af korrekt og fornuftigt arbejdstøj er en medvirkende årsag til, at kroppen ikke belastes unødigt. Ved valg af arbejdstøj er det vigtig at være opmærksom på følgende: Brug overalls, så arbejdstøjet dækker lænden, og man ikke skiller på midten, når man bukker sig. Hvis musklerne bliver kolde, er der fare for fibersprængninger Arbejdstøj, regntøj. Anvend svedtransporterende tøj under regn tøjet, så du hele tiden er tør og varm inderst mod kroppen JORD TIL BORD Side 13

14 Farlige gasser I staldluft findes der mere end 60 forskellige gasarter. De fleste optræder kun i ganske små koncentrationer, og reelt er der kun tre arter, nemlig svovlbrinte, ammoniak og kuldioxid, som har arbejdsmiljømæssig relevans. Særligt svovlbrinte, der gennem årene har medført flere dødsulykker for både mennesker og dyr, skal man være opmærksom på. Gaskoncentrationen angives i ppm (parts per million). Der er grænseværdier for de enkelte gasarter. Disse grænseværdier er et udtryk for hvor store koncentrationer, det er tilladt at arbejde i, uden der anvendes personlige værnemidler. Grænseværdien er et udtryk for en gennemsnitskoncentration på en 8 timers arbejdsdag. Der er mulighed for, at benytte en gasdetektor, der måler svovlbrinte og giver alarm ved sundhedsskadelige koncentrationer. Svovlbrinte H2S Svovlbrinte er en farveløs, ildelugtende luftart, hvis lugt kendes fra rådne æg. Svovlbrinte lammer hurtigt lugtesansen, så man ikke er opmærksom på faren. Luftforsynet åndedrætsværn, tilsluttes kompressor, så luften tilføres andetsteds fra. Bemærk, at der er tilsluttet filter for at rense luften Gasdetektor. Giver alarm ved lys, lyd og vibration når svovlbrintekoncentrationen nærmer sig skadeligt niveau Side 14 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

15 Svovlbrinte er den farligste af gasarterne og dannes ved gæring i stillestående gylle. Den findes i stalde, hvor gyllen opbevares i kortere eller længere tid inde i stalden. Koncentrationer på ppm angives at være dødelige efter 30 minutter, og koncentrationer over 700 ppm er øjeblikkeligt dræbende. Grænseværdien er 10 ppm. Der er ikke påvist svovlbrinte i stalde, når gyllen ligger stille i kanaler eller kældre, men ved tømning sættes gyllen i bevægelse, hvorved svovlbrinten frigøres og kan trænge op i staldrummet. Specielt kan driftsforstyrrelser skabe farlige situationer f.eks. ved arbejde med tilstoppede gyllesystemer. Der har været flere alvorlige forgiftninger af såvel mennesker som dyr flere med dødelig udgang. Ved arbejde med svovlbrinte skal der anvendes åndedrætsværn mod gasser se afsnittet nedenfor eller søges assistance fra professionelle. Ammoniak NH3 Ammoniak dannes hovedsageligt ved nedbrydning af urinen og vil altid findes i staldluften. Lugtgrænsen angives at være 5-15 ppm. Ved koncentrationer på ppm irriteres luftvejenes slimhinder. Krampeanfald optræder ved ppm, og kan være dødelig efter ca. 40 min. Grænseværdien er 20 ppm. Kuldioxid CO2 Kuldioxid er en farveløs og lugtfri luftart. CO2 dannes ved næringsstoffernes omsætning i kroppen og afgives med dyrenes udåndingsluft. Der er ingen fysiologiske virkninger ved koncentrationer op til ppm. Ved højere indhold optræder der hovedpine og forøget åndedrætsvirksomhed. Koncentrationer over ppm kan være dødelige efter 30 min. Grænseværdien er ppm. Den maksimale kuldioxid-koncentration forekommer i vinterhalvåret og ligger maksimalt på ppm, dvs. på halvdelen af grænseværdien. Maske med særligt gasfilter, der kan anvendes ved arbejde med svovlbrinte JORD TIL BORD Side 15

16 Åndedrætsværn mod gasser Gasfiltre til hel- eller halvmasker Gasfiltre beskytter ikke mod støv. Gasfiltre inddeles i klasser og typer, hvor klasserne er et udtryk for filterets kapacitet, og typerne angiver, hvilke typer gasser filteret kan beskytte imod. Gasfiltre inddeles i følgende 3 klasser: Klasse 1 (lavkapacitets-filtre) Klasse 2 (middelkapacitets-filtre) Klasse 3 (højkapacitets-filtre) Filtertypen vil være angivet med et bogstav, og der vil i reglen være tilknyttet en bestemt farve til de enkelte bogstaver. De med almindelige gasfiltre er følgende: Filtertype A (brun), som beskytter imod dampe fra organiske opløsningsmidler. Det er også et A-filter, som anvendes i forbindelse med bekæmpelsesmidler Filtertype B (grå), som beskytter imod chlor, cyanbrinte og lignende Filtertype E (gul), som beskytter imod svovldioxid og lignende Filtertype K (grøn), som beskytter imod ammoniak og lignende. Et gasfilter har evnen til at optage en vis mængde luftforurening. Herefter vil luftforureningen trække igennem. Inden det sker, skal der skiftes til et nyt filter. Forureningen må ikke kunne lugtes. Hvis leverandøren ikke kan opgive en brugstid, eller forureningens koncentration ikke kendes, kan det, når der er tale om lave koncentrationer udendørs, anbefales at skifte gasfiltre af typen A2 eller kombinationsfiltre af typen A2P2 jævnligt, f.eks. efter 6 timers brug. Under alle omstændigheder er det vigtigt at kontrollere, at åndedrætsværnet slutter tæt til ansigtet. Dette kan afprøves ved, at filtret lukkes med plastfolie eller med hånden. Derefter kontrolleres, om masken holder over- eller undertryk i 10 sek. Man kan også afprøve maskens tæthed ved, at et ikke farligt luft- eller smagsstof spredes omkring masken. Man kontrollerer derefter, om man kan lugte eller smage stoffet inde i masken. Hvor der er fare for at blive udsat for farlige gasser, som overstiger den tilladte grænseværdi, skal der anvendes åndedrætsværn. Hvis der anvendes åndedrætsværn af filtertype, er det vigtigt at sikre sig, at den valgte filtertype sikrer mod de gasser, som findes i omgivelserne. Det kan være nødvendigt at anvende luftforsynet åndedrætsværn, og det skal altid anvendes, hvis der ikke kan skaffes filtre med fyldestgørende vejledning og brugstid det ikke klart er dokumenteret, at et filter kan give effektiv beskyttelse mod gasser, man udsættes for lugtgrænsen for gasserne ligger over grænseværdien det er gasser, som kan bedøve lugtesansen luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt. Se i øvrigt afsnittet om åndedrætsværn på side 15. Nogle leverandører vil kunne beregne den sandsynlige brugstid, når forureningskoncentrationen og arbejdsbelastningen opgives. Filtret skal skiftes i god tid, før den beregnede sandsynlige brugstid nås. Side 16 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

17 Rengørings- og desinfektionsmidler Svineproduktion forgår ofte i store enheder, og der benyttes forholdsvis stærke rengørings- og desinfektionsmidler. Det er derfor vigtigt at vide, at håndteringen af disse midler kan rumme en sundhedsmæssig risiko for brugerne, hvis de ikke håndteres korrekt. Rengørings- og desinfektionsmidler, der er forsynet med orange faresymbol eller farepiktogram med røde og hvide firkanter, er farlige kemikalier. Se oversigten over Faresymboler. Faremærkningerne forholder sig til her og nu gener. Hvad der kan ske ved længere tids daglig eller gentagen kontakt med produkterne oplyses sjældent. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har modtaget grundig instruktion og oplæring i anvendelse af stoffer og blandinger, og at de har fået arbejdspladsbrugsanvisningen udleveret. Før brugen af et kemisk stof eller produkt skal man vurdere, om stoffet kan erstattes af et andet og mindre farligt middel eller af en anden arbejdsmetode. Rengørings- og desinfektionsmidler skal opbevares utilgængeligt for børn. De fleste rengørings- og desinfektionsmidler indeholder organiske opløsningsmidler, som er sundhedsfarlige at indånde eller at få på huden. Der skal derfor altid anvendes handsker, som er modstandsdygtige overfor det anvendte middel. Ved køb af handsker er det vigtigt at oplyse om, hvilke produkter handskerne skal beskytte imod. Det kan derudover være nødvendigt at anvende andre personlige værnemidler end handsker, f. eks. beskyttelsesbriller eller egnet åndedrætsværn. På arbejdspladsen skal der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger, som omhandler de konkrete forhold på arbejdsstedet, for farlige rengørings- og desinfektionsmidler. Det skal fremgå af arbejdspladsbrugsanvisningen hvilke værnemidler, der skal anvendes. Da der også er mange stoffer, hvis virkning på dyr og mennesker er næsten ukendt, kan man ikke regne med, at umærkede produkter er helt ufarlige, heller ikke selv om de er fortyndet. Det er derfor en god idé at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for alle midler, der anvendes. Rengørings- og desinfektionsmidler. Anvend de nødvendige værnemidler ved håndtering af kemi. Her briller og handsker. JORD TIL BORD Side 17

18 Faresymboler 1. Sundhedsfare Kemikalier, som kan give hudog øjenirritation, allergisk hudreaktion, luftvejsirritation, sløvhed eller svimmelhed. 6. Brandnærende Kemikalier (gas, væske eller fast stof), som kan forårsage eller bidrage til forbrænding af et andet materiale. 2. Ætsende Kemikalier, som virker ætsende på huden, kan give alvorlige øjenskader eller ætser metal. 7. Akut giftig Kemikalier, som er akut giftige ved indtagelse, hudkontakt og/ eller indånding. Kemikalier med dette piktogram kan være livtruende. 3. Brandfarlig Brandfarlige væsker og deres dampe, gasser, aerosoler og faste stoffer. 8. Gasser under tryk Gasser i beholdere under tryk (2 bar eller højere). 4. Miljøfare Kemikalier, som er farlige for miljøet. 9. Eksplosiv Eksplosive kemikalier og artikler (genstande). 5. Kronisk sundhedsfare Kemikalier, som giver kroniske skader såsom kræft, skader på arveanlæg og skader på forplantningsevnen. Omfatter også kemikalier, som giver allergi ved indånding, organskade eller lungeskade ved indånding. Side 18 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

19 Gentagen og direkte kontakt med rengørings- og desinfektionsmidler bør altid undgås, uanset om produkterne er faremærket eller ej. Højtryksrensning Manuel højtryksrensning er en krævende arbejdsopgave, som belaster hænder, arme og skuldre. Øjne og luftveje udsættes for småpartikler (aerosoler) fra sprøjtetågen. Hørelsen er i farezonen på grund af støj. Kroppen kan påvirkes af kulde. Anvendelse af højtryk ved rengøring og desinfektion kan bevirke, at der dannes væsketåger (aerosoler af dråber), der er så små, at de ved indånding kan nå helt ned i lungerne. Der er flere faktorer, der har indflydelse på dråbestørrelsen og på, om dråberne holder sig svævende i luften. Her skal blot nævnes nogle få: Pumpetrykket, dysens udformning, temperaturen, fugtigheden i lokalet, produkternes sammensætning og måden, man bruges højtryksrenseren på. Ved brug af højtryksrenser skal der anvendes egnede personlige værnemidler; åndedrætsværn, overtrækstøj (kan være regntøj med hætte), langskaftede handsker, skridsikre støvler, høreværn samt ansigtsbeskyttelse og eventuelt friskluftforsynet åndedrætsværn. Hvis man højtryksrenser mere end 3 timer dagligt, skal man altid anvende friskluftforsynet åndedrætsværn. Støjbelastningen ved højtryksspuling er omkring 105 db(a) afhængigt af det anvendte tryk, så der skal udleveres og anvendes høreværn. Høreværnet skal bruges, lige så længe højtryksrenseren anvendes! Højtryksrensere skal have 2 håndtag. Betjeningshåndtag skal være udformet, så spulingen automatisk standser, når man slipper holdegrebet. Ved tryk over 100 bar skal begge håndtag have holdegreb, der indeholder en dødmandsknapfunktion. Det er ulovligt at blokere holdegrebene. Tungt arbejde vil endvidere bevirke, at vejrtrækningen bliver hurtigere og dybere og har indflydelse på, hvor langt dråberne når ned i lungerne ved indånding. Rengøring og desinfektion vil ofte være muligt ved brug af lavere tryk. Se endvidere Højtryksrensning i landbruget -sådan undgår du skader!. Bekæmpelsesmidler I det omfang der er behov for at anvende bekæmpelsesmidler f.eks. til fluebekæmpelse o. lign., skal der anvendes personlige værnemidler som angivet i sikkerhedsdatabladet (leverandørens brugsanvisning) eller Branchearbejdsmiljørådets (BAR Jord til Bord) oversigt om valg af personlige værnemidler. Man skal være opmærksom på, at støvet, som findes i stalden og eventuelle aerosoler ved højtryksrengøring, Beskyttelsesbriller Person i gang med højtryksvask JORD TIL BORD Side 19

20 kan indeholde rester fra bekæmpelsesmidler. Ved bekæmpelse af skadedyr i stalde, f.eks. fluer, kræves der ikke sprøjtecertifikat. Arbejdspladsbrugsanvisning Anvender man produkter med faresymboler eller farepiktogrammer på emballagen eller indeholder produkterne stoffer, som er fareklassificeret eller har en grænseværdi på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer, skal arbejdsgiveren udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning (APB), som omhandler virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet. Arbejdspladsbrugsanvisning kan udarbejdes på baggrund af oplysningerne i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen), og skal bl.a. indeholde oplysning om personlige værnemidler og regler for håndtering og opbevaring. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at ansatte, som arbejder med produkter, som er omfattet af kravet om arbejdspladsbrugsanvisning, har adgang til oplysninger om de farer, der er forbundet med brugen og især, at de kender foranstaltningerne mod disse farer. Arbejdsgiveren har pligt til at oplære og instruere de ansatte i brug af produkterne. Se BAR Jord til Bords Sikkerhedshåndbog for Landbrug og Maskinstationer om Arbejdspladsbrugsanvisninger og Omgang med produkterne Når der benyttes kemiske produkter, skal følgende retningslinjer følges: Sørg for, at alle brugsanvisninger er tilgængelige, f.eks. ved at de følger produkterne ved opbevaring og brug Sørg for, at der er etiketter på alle dunke og flasker også brugsopløsningerne Bland aldrig produkter Opbevar produkter i adskilte rum eller skabe og adskilt fra produkter med et helt andet anvendelsesområde Lav aldrig brugsopløsningerne stærkere end angivet på brugsanvisningen. Det er sikkert, at man udsætter sig selv for større risiko, men ikke sikkert, at resultatet bliver bedre. Når f.eks. en 2 % opløsning er fuldt ud tilstrækkeligt til at dræbe alle mikroorganismer, er det både dyrt, unødvendigt og samtidig farligt at udføre opgaven ved at hælde en ufortyndet opløsning ud over gulvet Husk at produkt, arbejdsopgave og metode skal passe sammen. Produkterne skal opbevares i originalemballage. Opbevaring Bekæmpelsesmidler skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn og ikke i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignende. Bekæmpelsesmidler, rester af bekæmpelsesmidler samt tom brugt emballage fra meget giftige/giftige midler og akut giftige skal opbevares forsvarligt, under lås, utilgængeligt for børn og ikke sammen med levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignende. Bekæmpelsesmidler må kun opbevares i den oprindelige emballage. Håndtag på højtryksspuler Der skal opsættes et passende advarselsskilt, f.eks. almindelig fare, såfremt man har store mængder far- Side 20 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

21 lige stoffer og blandinger oplagret. Ovennævnte skilte eller mærkning/etikettering skal placeres ved oplagringsområdet eller på døren ind til oplagringsrummet. Også ved opbevaring af mindre mængder er det en god idé at afmærke kemikalierummet med et tydeligt skilt. Emballagen skal være forsynet med en etiket, der bl.a. giver anvisninger for, hvordan tom emballage uskadeliggøres og bortskaffes. Se BAR Jord til Bords Bortskaffelse af kemikalier og tom emballage. Medicin Ved håndtering og brug af medicin skal man følge de anvisninger, som fremgår af produktet, eller som er oplyst af leverandøren. Ved tilsætning af medicin til foderet skal man være opmærksom på, at foderstøvet efterfølgende kan indeholde medicinrester. Ved opblanding af medicin med vand, skal man også være opmærksom på medicinstøvet og anvende åndedrætsværn og handsker hertil. MRSA 398 kan smitte fra dyr til mennesker MRSA 398 er en resistent stafylokokbakterie, der findes i nogle svinebesætninger, og som kan smitte fra dyr til mennesker. Derfor skal der tages forholdsregler for at minimere risikoen for at bringe smitte fra stald til husstand. Ved eventuel smitte skal Sundhedsstyrelsens regler følges. MRSA 398 på svin og i støv Svin bærer MRSA 398 på huden eller i trynen. I stalden vil MRSA 398 også være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA 398, når man opholder sig i stalden. Men risikoen for at blive smittet er størst, hvis man arbejder med svin. Grundig rengøring holder støvniveauet nede. Inden du forlader stalden - også ved pauser Rengør og desinficer støvler - smid overtræk til sko væk Smid arbejdstøjet Vask hænder grundigt med vand og sæbe eller endnu bedre; tag et bad Tør hænderne i et rent håndklæde - gerne papirhåndklæde Brug hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol Skift til rent tøj, som opbevares i lukket rum, så det ikke forurenes af MRSA fra støvet Undgå at bringe ting ind og ud af staldområdet - f.eks. en mobiltelefon. Vask af arbejdstøj Vask arbejdstøj ved 60 grader i staldområdet Ryst ikke arbejdstøjet og undgå at blande med andet tøj Brug hånddesinfektion umiddelbart efter, du har rørt ved arbejdstøjet. Kemikaler bag lås Vask af arbejdstøj JORD TIL BORD Side 21

22 MRSA 398 MRSA 398 kan smitte fra dyr til mennesker MRSA 398 er en resistent stafylokokbakterie, der findes i nogle svinebesætninger, og som kan smitte fra dyr til mennesker. Derfor skal der tages for- holdsregler for at minimere risikoen for at bringe smitte fra stald til husstand. Ved eventuel smitte skal Sundhedsstyrelsens regler følges. Side 22 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

23 MRSA 398 på svin og i støv Svin bærer MRSA 398 på huden eller i trynen. I stalden vil MRSA 398 også være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA 398, når man opholder sig i stalden. Men risikoen for at blive smittet er størst, hvis man arbejder med svin. Grundig rengøring holder støvniveauet nede. Inden du forlader stalden - også ved pauser Rengør og desinficer støvler - smid overtræk til sko væk Smid arbejdstøjet Vask hænder grundigt med vand og sæbe eller endnu bedre; tag et bad Tør hænderne i et rent håndklæde - gerne papirhåndklæde Brug hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol Skift til rent tøj, som opbevares i lukket rum, så det ikke forurenes af MRSA fra støvet Undgå at bringe ting ind og ud af staldområdet - f.eks. en mobiltelefon. Vask af arbejdstøj Vask arbejdstøj ved 60 grader i staldområdet Ryst ikke arbejdstøjet og undgå at blande med andet tøj Brug hånddesinfektion umiddelbart efter, du har rørt ved arbejdstøjet. Desinfektionssprit Støvlevask JORD TIL BORD Side 23

24 Arbejdstilsynets krav Arbejdsgiveren skal informere de ansatte om de særlige smitterisici, der kan være forbundet med arbejdet Arbejdsgiveren skal instruere om rengøring af stalden, adfærd når man forlader stalden og vask af arbejdstøj Arbejdsgiveren skal sikre, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV), hvori er beskrevet særlige smitterisici ved at arbejde i inficerede besætninger, og om hvordan man forebygger smitte. Ved kontakt til læge/hospital Hvis man har brug for læge/hospital, er det vigtigt at oplyse, om at man arbejder i en svinebesætning og kan være bærer af MRSA 398. Så får man den rigtige behandling, og sundhedspersonalet kan forebygge eventuel videresmitte. Se BAR Jord til Bords Vejledning om MRSA 398 i svinebesætninger Vask hænderne grundigt med vand og sæbe. Brug papirhåndklæde og hånddesinfektion Side 24 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

25 Støj Støj Unødig støjbelastning skal undgås, også hvis belastningen er under støjgrænsen. Risikoen for høreskade er så småt begyndende ved vedvarende udsættelse for daglige støjbelastninger på over 75 db(a). Hvis støjbelastningen er på 80 db(a) eller i øvrigt skadelig eller stærkt generende, skal der stilles egnede høreværn til rådighed, og disse skal benyttes. Støjmålinger i svinestalde har vist meget høje støjniveauer. Ved højtryksrensning ligger støjniveauet på omkring 105 db(a), ved fodring af svin ligger støjniveauet på omkring 100 db(a). Arbejdstilsynet påkræver, at der anvendes høreværn ved 80 db. Det er arbejdsgivers pligt at sørge for, der er personlige høreværn til rådighed for medarbejderne samt at instruere medarbejderne i brug af høreværn. Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte, der på arbejdsstedet eksponeres for en støjbelastning på 80 db(a) eller mere, gøres bekendt hermed og oplyses om de risici, som følger af støj. Høreværn Høreværn er et personligt værnemiddel. Høreværnet skal være tilpasset den person, som bruger det. Høreværn skal bruges i hele perioden, hvor støjen forekommer. Selv kort tids udsættelse for kraftig støj uden høreværn kan give høreskade. Høreværn (ørekopper) skal slutte tæt om ørerne. Så vær opmærksom på, at briller, hår og hue/kasket kan hindre ordentlig beskyttelse. Høreværn skal udskiftes eller vedligeholdes, og tætningsringe skal udskiftes jævnligt for at sikre virkningen. Høreværn skal passe til hovedformen Se BAR Jord til Bords vejledning om Støj i landbruget er det et problem? og JORD TIL BORD Side 25

26 Litteratur Henvisninger til love, bekendtgørelse, At-vejledninger m.v.. Arbejdsmiljøloven lov nr af 7. juli 2010 med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 57 af 27. januar 2011 om biologiske agenser og arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 507 af 17. maj 2011 om grænseværdier for stoffer og materialer med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 682 af 30. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler med senere ændringer. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014 af Lov om kemiske stoffer og produkter med senere ændringer (Kemikalieloven). Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 24. november 2011 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og blandinger med senere ændringer. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 151 af 18. februar 2014 om bekæmpelsesmidler med senere ændringer. CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. At-vejledning C.0.1 om grænseværdier for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.11 om arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.12 om leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) og teknisk datablad for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.18 om udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer. At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer. Side 26 Arbejdsmiljø i svinestalde 2014

27 At-vejledning C.2.1 om Kræftrisikable stoffer og materialer. At-vejledning D.2.20 om brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv.. At-vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub. At-vejledning D.3.2 om Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde. At-vejledning D.5.1 om trykluft til åndedrætsværn. At-vejledning D.5.2 om høreværn. At-vejledning D.5.4 om åndedrætsværn. At-vejledning D.5.8 om øjenværn. At-vejledning D.6.1 om støj. At-vejledning D.6.2 om hånd-arm vibrationer. BAR Jord til Bord, Vejledning om brug af personlige værnemidler - Indendørs. BAR Jord til Bord, Støj i landbruget er det et problem? Hjemmesiden Yderligere information og branchevejledninger fås ved henvendelse til Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Agro Food Park 13, Skejby 8200 Aarhus N Mail: Telefon: Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade København V Mail: Telefon: BAR Jord til Bord, Højtryksrensning i landbruget -sådan undgår du skader! BAR Jord til Bord, Faktaark, Vejledning om højtryksrensning. BAR Jord til Bord, Nye faresymboler vedr. klassificering og mærkning af kemikalie - Oversigt. JORD TIL BORD Side 27

28

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Sikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen

Sikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Sikker i butikken en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Få instruktion af din arbejdsgiver Inden du begynder i dit nye job, har din arbejdsgiver en særlig pligt til at informere

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

KODENUMRE & værnemidler

KODENUMRE & værnemidler 4 KODENUMRE & værnemidler Sikkerhed i arbejdet med farlige produkter Byggeriets Arbejdsmiljøcenter 1 I denne kodenummer-guide finder du de mest anvendte kodenumre og arbejsmetoder med tilhørende værnemidler.

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 203-473-3 234-541-0 231-791-2

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 203-473-3 234-541-0 231-791-2 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: MST Reg. nr. 17-2. Revision: 08-07-2008 / ABB Anvendelse: Behandling af træværk mod svampe- og

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN 1 Generelt: Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig risiko. Denne leverandørbrugsanvisning

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere

Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere Når ansatte arbejder med tømning og inspektion af containere, der har været brugt til transport af varer, kan de blive udsat for sundhedsfarlige

Læs mere

Sikkerhedsdatablad 2 231-159-6 231-171-1

Sikkerhedsdatablad 2 231-159-6 231-171-1 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Udarbejdet den: 07009 / ABB Erstatter den: 0706007 Anvendelse: Metallegering til fabrikation Leverandør:

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an!

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an! Arbejdsmiljøarbejdet hvordan gribes det an! Forord Denne vejledning om Arbejdsmiljøarbejdet hvordan gribes det an!, er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, BAR Jord til Bord. Vejledningen henvender

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. 2. Sammensætning/ oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 238-878-4 268-627-4 270-659-9

Sikkerhedsdatablad. 2. Sammensætning/ oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 238-878-4 268-627-4 270-659-9 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: 609925 Revideret den: 12-03-2003 / GPS Anvendelse: Spartelmasse på pulverform. Leverandør: Friedberg A/S Kinch alle

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. ProtoxSkimmel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. Fabriksvej 19

Sikkerhedsdatablad. ProtoxSkimmel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. Fabriksvej 19 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1608123 Leverandør: Revision: 21-12-2009 / TKO Protox aps Fabriksvej 19 Anvendelse: Middel mod

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning At-VEJLEDNING D.2.1 Marts 2000 Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991 Sandblæsning Vejledning om sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning, herunder byggeog anlægsarbejde

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. i henhold til Arbejdsministeriets bkg. nr. 540/485 og direktiv 91/155/EØF og 93/112/EF

SIKKERHEDSDATABLAD. i henhold til Arbejdsministeriets bkg. nr. 540/485 og direktiv 91/155/EØF og 93/112/EF i henhold til Arbejdsministeriets bkg. nr. 540/485 og direktiv 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/6 LIP FUGEMASSE, FLISEKLÆBER, LIMMØRTEL OG LIP 300 PR-nr. LIP 300 VÆGSPARTELMASSE

Læs mere

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN Generelt Der henvises til generel teknisk branchevejledning, Oplægning af tegltage, Tegl 36. Vejledningen findes på www.randerstegl.dk og www.mur-tag.dk.

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Epoxyharpikser og Isocyanater. Velkommen

Epoxyharpikser og Isocyanater. Velkommen Velkommen Program i dag: Love, regler, bekendtgørelser og vejledninger. Hvad er Epoxy og Isocyanat? Sundhedsfare. Førstehjælp. Etiketter og faremærkning. Kodenumre ( MAL-koder). Personlige værnemidler.

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE Udstedelsesdato: 30.08.2007 Revisionsdato: 28.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Linoliefernis m/tørrelse PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante

Læs mere

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende. S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen Branchevejledning om unge under 18 år i hotel- og restaurationsbranchen 1 Indledning Hotel- og restaurationsbranchen er en af de brancher, hvor mange unge under 18 år har fritidsjob. Når der er unge ansatte,

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor Arbejdspladsvurdering for Lager Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte

Læs mere

Dokument nummer : 16-3924-4 Udgivelsesdato : 01/07/2009 Version : 9,01 Erstatter dato : 15/04/2009

Dokument nummer : 16-3924-4 Udgivelsesdato : 01/07/2009 Version : 9,01 Erstatter dato : 15/04/2009 3M a/s Fabriksparken 15 2600 Glostrup Tlf (8-16): 43 48 01 00 åbningstid : 21 26 97 29 E-mail: dkmiljo@mmm.com Udenfor normal ================================================================ Leverandørbrugsanvisning

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. Einecs nr.: CAS-nr.: w/w%: Komponenter: Klassificering:

Leverandørbrugsanvisning. Einecs nr.: CAS-nr.: w/w%: Komponenter: Klassificering: 1. Identifikation af Stoffet/materialet og leverandøren Varenavn: S-TOX Reg. Nr.: 179-76 Leverandør: Tanaco Danmark A/S, Glentevej 11 DK 6705 Esbjerg ø, Tlf.: 75 144800 Fax: 75 143184 Anvendelse: Til behandling

Læs mere

Jeg kører slam... 11/12/01 8:18 Side 2 JEG KØRER SLAMSUGER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Jeg kører slam... 11/12/01 8:18 Side 2 JEG KØRER SLAMSUGER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører slam... 11/12/01 8:18 Side 2 JEG KØRER SLAMSUGER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører slam... 11/12/01 8:18 Side 4 INDHOLD FORORD s1: Forord s2: Generelle regler s3: Personlig

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / FORBEREDELSE OG VIRKSOMHED Produktnavn: Røgpatron Vare - nummer.: 1150130, 1150132, 1150134 og, 1150136 Leverandør: Nina Works, Gelderd Road, Leeds LS12 6NA Telf.: + 44 (0)

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. 472383 Anvendelse:

SIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. 472383 Anvendelse: 1/6 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN PR-nr. 472383 Anvendelse: Fliseklæber. Anvendes til opsætning af klinker og fliser. Produktet opblandes med vand og påføres

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD LIP GULVSPARTEL OG HURTIGHÆRDENDE FLISEKLÆBER 2010-02-24

SIKKERHEDSDATABLAD LIP GULVSPARTEL OG HURTIGHÆRDENDE FLISEKLÆBER 2010-02-24 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1/6 LIP GULVSPARTEL OG HURTIGHÆRDENDE LIP 208 GULVSPARTELMASSE LIP 210 GULVSPARTELMASSE LIP 215 GULVSPARTELMASSE LIP 220 GULVSPARTELMASSE

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

MONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten

MONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten MONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten Generelt Arbejdet med oplægning af tagsten kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning Kema SA-2000 Bremserens

Arbejdspladsbrugsanvisning Kema SA-2000 Bremserens Identifikation af stoffet/materialet PR-nummer: 1038159 Udarbejdet den: 17-10-2006 / HN Arbejdspladsbrugsanvisning Internt navn: Dato sikkerhedsdatablad: 10-11-2006 Leverandør: ITW Chemical Products Scandinavia

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning LIP Klinkevask

Arbejdspladsbrugsanvisning LIP Klinkevask Identifikation af stoffet/materialet PRnummer: 1520842 Udarbejdet den: 25012013 / HSV Arbejdspladsbrugsanvisning Internt navn: Dato sikkerhedsdatablad: 29052012 Leverandør: Lip Bygningsartikler A/S, Industrivej

Læs mere

BRUGSANVISNING SIDE 1

BRUGSANVISNING SIDE 1 BRUGSANVISNING SIDE 1 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN 1.1 IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET: Handelsnavn: CONTACT CLEANER PR-nr.: 774744 1.2 IDENTIFIKATION AF LEVERANDØREN: Dato: 13.11.1996

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Gode råd - Om arbejde med mineraluld

Gode råd - Om arbejde med mineraluld Gode råd - Om arbejde med mineraluld Vejledningen er udarbejdet af Saint Gobain Isover, Paroc og Rockwool MBR - Gode råd Denne vejledning giver nogle få - men vigtige råd om arbejde med mineraluld. Følges

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES. "Walk the Talk" DIVERSE KEMIKALIER. Det er et MUST at læse (e)sikkerhedsdatabladet fra din leverandør, fordi det

ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES. Walk the Talk DIVERSE KEMIKALIER. Det er et MUST at læse (e)sikkerhedsdatabladet fra din leverandør, fordi det ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES "Walk the Talk" DIVERSE KEMIKALIER Det er et MUST at læse (e)sikkerhedsdatabladet fra din leverandør, fordi det indeholder oplysninger om sikker håndtering og i tilfælde

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

jeg kører slamsuger Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

jeg kører slamsuger Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros jeg kører slamsuger Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD s1: Forord s2: Generelle regler s3: Arbejdshygiejne s4: Arbejde med og i brønde og kloakker s6: Arbejde med kloakspuling s8:

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Skovbruget Branchearbejdsmiljørådet jord til bord

Skovbruget Branchearbejdsmiljørådet jord til bord Sikkerhedshåndbog for Skovbruget Branchearbejdsmiljørådet jord til bord Sikkerhedshåndbog for skovbruget Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Udarbejdet den: 15-12-2005 / EK Anvendelse: Flydende maskinopvask. Leverandør: Saniva Vaskerimaskiner

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning

Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisning Krav om arbejdspladsbrugsanvisning når: - Opfylder kriterier for klassificering (orange mærker) - Optaget på AT- liste over grænseværdier - Indeholder 1% af klassificeret stof

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Guld, sølv og. arbejdsmiljøet

Guld, sølv og. arbejdsmiljøet Guld, sølv og arbejdsmiljøet Denne pjece er et bidrag til debatten om arbejdsmiljøet i guld- og sølvbranchen. Vi har udvalgt de mest omtalte emner og sat fokus på de hovedregler og principper, der gælder

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Produkter og forebyggelse

Produkter og forebyggelse Produkter og forebyggelse Forord Denne pjece handler om regler og retningslinier ved håndtering af kemiske produkter. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere