Københavns Kommunes. Træpolitik udkast

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommunes. Træpolitik udkast"

Transkript

1 Københavns Kommunes Træpolitik udkast

2 Mål og visioner Overordnet mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by. Kilde: Fællesskab København Overordnet målsætning for træer i københavn: At det samlede antal af træer i København øges og at der sikres gode vækstvilkår for både eksisterende og nye træer i byen. Derudover skal der være en variation i artsvalget. Kilde: Bynatur i København Indikator for træer i København: 20 % af Københavns samlede areal er dækket af trækroner. Kilde: Bynatur i København

3 Introduktion København skal være en grøn by med en mangfoldighed af grønne byrum og naturoplevelser. I denne sammenhæng spiller byens træer en vigtig rolle. Træerne udgør en vigtig del af byens grønne struktur. De er med til at skabe smukke gadeforløb og give bydele, parker, pladser og gader identitet. Ikke mindst er træerne vigtige levesteder for en række af byens insekter og fugle. Træerne har desuden en afgørende betydning for, om københavnerne oplever København som en grøn by. Københavns befolkningstal stiger med mere end indbyggere om måneden, hvilket har medført et øget pres på byens arealer, bl.a. ved etablering af nye boliger, erhverv, institutioner og cykelstier. Dette har resulteret i, at byens træer ofte har veget pladsen til fordel for andre funktioner. Med denne træpolitik ønsker Københavns Kommune at sikre en prioritering af både nye og eksisterede træer i København dog uden at det hindrer en udvikling af byen. Politikken understøtter kommunens eksisterende målsætning for træer og skal være med til at sikre, at København fortsat opleves som en grøn by. Træpolitikkens fem principper Princip #1 Eksisterende træer i København skal som hovedregel bevares Princip #2 Særligt værdifulde træer i København skal udpeges og bevares Princip #3 Der skal plantes flere træer i København Princip #4 Der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København Princip #5 Der skal sikres et varieret træartsvalg i København Træpolitikken indeholder fem politiske principper for håndtering af træer i Københavns Kommune. Hvordan træpolitikken skal udmøntes i praksis, fremgår af det tilhørende administrationsgrundlag, som indeholder konkrete retningslinjer for forvaltning af træer i København, og bygger videre på Københavns hidtidige indsats for at sikre sunde, mangfoldige og velvoksne træer. Træpolitik Københavns kommune 3

4 Gadetræer langs Tøndergade på Vesterbro. Gadetræ med underbeplantning. På Gråbrødretorv står et gammelt Platantræ, der er identitetsskabende for torvet. Eksempel på udnyttelse af byens rum til plantning af et nyt træ i et boligkvarter. Træ der indgår i sammenhæng med de andre funktioner i byens rum.

5 Træer i københavn Københavns træer omfatter alt fra rækken af træer langs byens gader, enkeltstående træer i byrummet og træer i skolegården til de store gamle træer i byens parker og naturområder. Træerne er fordelt på både kommunale, private og statslige arealer. Når man har med træer at gøre, er det vigtigt at huske på, at træerne er forskellige og varierer i art, funktion og vækstvilkår, alt efter, hvor i byen, det befinder sig. Generelt er der langt større udfordringer forbundet med at plante et træ i en bymæssige kontekst, end der er ved at plante et træ i et naturområde, som er træets naturlige miljø. Jo længere fra sine naturlige omgivelser et træ skal plantes, jo større udfordringer ligger der i at få et træ til at trives. Udfordringerne ligger både før plantning, under plantning og efter plantning. Træernes varierende funktioner og vækstvilkår kan illustreres med en træskala. Træskalen illustrerer, hvordan træerne varierer i art, funktion og vækstvilkår, alt afhængig af om de er placeret i et byrum i den tætte by, eller i et naturområde i udkanten af byen. Skalaen skal bruges til at skabe en fælles forståelse for den variation af træer, der er i København. Træskalaen skal danne grundlag for politikkens tilhørende administrationsgrundlag. 1 By- og gadetræer I den ene ende af skalaen finder man by- og gadetræer, der er karakteriseret ved, at de lever i en bymæssig kontekst. Her er træerne under konstant pres fra byens øvrige funktioner og byens konstante foranderlighed, og deres vækstvilkår er generelt udfordret. Der arbejdes her med et varieret træartsvalg, hvor arten ofte vælges ud fra æstetiske og funktionelle hensyn. By- og gadetræer er ofte markante arkitektoniske og rumlige elementer, der har stor betydning for bymiljøet og borgerne. Træerne indgår ofte i en større sammenhæng mellem det groede (træerne) og det byggede miljø. I denne ende af skalaen indgår træerne som et naturligt element i københavnernes daglige færden i byrummet. BY NATUR 1 Træpolitik Københavns kommune 5

6 Amager Fælled Skole har fået landets første skovskolegård. Træerne er med til at danne ramme om spændende leg- og læringsmiljøer. I mange af Københavns fælles gårdhaver gror der store træer, der giver gårdrummene en hel særlig karakter og identitet, som det ses her i en gårdhave på Christianshavn. Træer er med til at skabe kulturhistorisk værdi og giver samtidig også naturoplevelser, som her på Vestre Kirkegård. I byens parker er der plads til, at de store flotte solitære træer kan folde sig ud. Parktræerne er med til at danne rammer for parkens rekreative funktioner, som det ses her i Enghaveparken. Træer i naturområder er ofte hjemmehørende arter. De er derfor vigtige bidragsydere i forhold til at øge den biologiske mangfoldighed, da de hjemmehørende arter er hjemsted for mange insekter og svampe.

7 Træer i københavn 2 Træer på arealer, der grænser op til en bymæssig kontekst I midten af skalaen findes træer på arealer, der grænser op til en bymæssig kontekst. Det er blandt mange andre træer i villahaver, byens mange grønne gårde, træer på fællesarealer ved etageboliger eller ved virksomheder samt træer placeret ved kommunale bygninger så som skoler, daginstitutioner og kultur- og fritidsinstitutioner. Her skal træerne ofte indgå i sammenhæng med andre funktioner i byens rum, f.eks. cykelstier, legepladser i skolegårde, fodboldbaner, opholdsarealer og cykelparkering. Vækstvilkårene kan derfor være udfordrede. Her arbejdes med et varieret artsvalg, der ofte vælges ud fra æstetiske, funktionelle eller biologiske hensyn eller for at understøtte leg og læring. I denne del af skalaen indgår træerne som et naturligt element i københavnernes hverdag i forbindelse med deres bolig, skole, arbejde eller institution. 3 Træer i parker og naturområder I den anden ende af skalaen findes træer i parker, kirkegårde og naturområder, som udgør størstedelen af byens træbestand. Her er træerne karakteriseret ved, at de lever i deres naturlige miljø, i områder, der i højere grad er præget af kontinuitet og beskyttelse mod omdannelse. I byens kirkegårde og parker skal træerne eksistere side om side med en lang række rekreative funktioner samtidig med, at de skal understøtte et landskabeligt udtryk. Her arbejdes der med et varieret træartsvalg, der både skal understøtte æstetiske, biologiske og funktionelle hensyn. I byens naturområder arbejdes der kun med hjemmehørende arter, som skal understøtte biodiversiteten. Træerne i byens parker, kirkegårde og naturområder spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre københavnerne adgang til naturoplevelser. BY NATUR 2 3 Træpolitik Københavns kommune 7

8 Eksempler på træers herlighedsværdier Årstidernes skiften Æstetik/Rumlighed Læring/Leg Tilhørsforhold Naturoplevelser Sanseoplevelser Samlingssted Menneskelig skala Fred og ro Identitet Eksempler på træers nytteværdier Skaber læ Bidrager til øget biodiversitet Opsuger regnvand Sænker temperaturen Øger trafiksikkerheden Forbedre luftkvaliteten Reducerer støjgener Skaber skygge Reducerer CO2 Renser vand Eksempler på træers herlighedsog nytteværdier i byen

9 Derfor træer i København Byens træer har en stor værdi for København og københavnerne. De har en afgørende betydning for byens mikroklima og har en stor indflydelse på københavnernes livskvalitet. Byens træer er med andre ord med til at gøre København til en rar by at bo og leve i. Træer i byen kan også være til gene, f.eks. når de skygger for lysindfald i lejlighederne, eller når trærødderne skaber buler i asfalten på cykelstien. Det er problemstillinger, som skal håndteres og vejes op imod alle de fordele og værdier, der er ved træer i byen. Selvom det kan være forbundet med store vanskeligheder at etablere og pleje træer i København, er det fortsat kommunens ambition at plante flere træer og bevare flere af byens træer i København. Det er det, fordi træerne har en række betydningsfulde herlighedsværdier og nytteværdier, som er vigtige for både byen og de mennesker, der færdes og lever i byen. Træers herlighedsværdier Træer er ofte ikoniske, arkitektoniske og rumlige elementer i byen, som er med til at give byen identitet og karakter. De er med til at skabe uforudsigelige sanselige oplevelser og skønhed i bybilledet. Gennem årstidernes skift giver træerne variation i farver, lys og stemninger, ligesom de afkaster blomster og frugter. Træer har en positiv indvirkning på københavnernes fysiske og mentale sundhed. Grønne veje og forbindelser motiverer københavnerne til at bevæge sig mere. Træerne har i sig selv en positiv indvirkning på humør og helbred, og er med til at forebygge og reducere stress. Derudover er træerne vigtige legeelementer i byen og har en stor betydning for borgernes kendskab til, tilknytning til og forståelse for naturen. Træers nytteværdi Byens træer har en positiv effekt på byens mikroklima. De er med til at skabe en robust og klimasikret by, der er modstandsdygtig over for fremtidens klimatiske udfordringer. Træerne er med til at skabe skygge og sænke temperaturen i den tætte by om sommeren, forbedre luftkvaliteten, skabe læ, dæmpe støj og tilbageholde store mængder af regnvand fra kloakkerne. Særligt byens gamle træer bidrager til at højne biodiversiteten i København, da de fungerer som levesteder for dyr, fugle og insekter. Træpolitik Københavns kommune 9

10 oversigt over de Særligt værdifulde træer Et fredet træ Fredede træer er træer, der er fredet gennem lovgivning. Fredning af træer er en langvarig proces og anvendes kun i helt særlige tilfælde. Træer kan være fredet på følgende tre måder: Fredede og tinglyste enkelttræer: Der kan tinglyses aftaler om bevarelse af enkelte træer og der kan rejses fredning over enkelttræer. Hensigten med træfredningen er individuel, dvs. det er fredningsteksten, der er afgørende for, hvordan træet skal plejes og om det evt. skal genplantes. Fredningerne har hjemmel i Naturbeskyttelsesloven. Træerne kan desuden være beskyttet med en frivillig tinglysning eller aftale på ejers initiativ. Udvalgte træer i naturfredninger: Visse naturfredninger indeholder særlige bestemmelser om udvalgte træer, herunder krav til pleje, bevarelse og/eller genplantning. København har fredninger med særlige bestemmelser om udvalgte træer. Fredningerne har hjemmel i Naturbeskyttelsesloven. Bygningsfredninger af områder med træer: En bygnings nærmeste omgivelser for eksempel træer - kan medtages i en bygningsfredning, hvis de udgør en væsentlig del af den samlede arkitektoniske eller kulturhistoriske helhed. Som regel må det enkelte træ gerne fældes, såfremt det er døende eller sygt. Der kan i så fald være krav om genplantning. Bygningsfredninger har hjemmel i Bygningsfredningsloven. På nuværende tidspunkt er der udpeget ca. 600 fredede træer i København Et bevaringsværdigt træ Bevaringsværdige træer er træer, som kun kan udpeges som bevaringsværdige i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner. I Københavns Kommune er et bevaringsværdigt træ defineret som et træ, der er minimum 20 år gammelt og kan leve mindst 25 år mere på udpegningstidspunktet. Derudover skal træet vurderes bevaringsværdigt af Teknik- og Miljøforvaltningen ud fra dets størrelse, karakter, placering og sundhedstilstand på tidspunktet for vurderingen. Et udpeget bevaringsværdigt træ må kun fældes og beskæres efter aftale med kommunen. I forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan har Københavns Kommune, i henhold til planloven, mulighed for at udpege bevaringsværdige træer på både privat og offentlig grund. På nuværende tidspunkt er der udpeget ca bevaringsværdige træer i København. Et ikonisk træ Ikoniske træer er træer, der har en særlig betydning eller karakteristisk og identitetsskabende værdi for en gade, en plads, en baggård, en park, et naturområde eller en bydel. Et ikonisk træ kan være et enkeltstående træ eller et sammenhængende forløb af træer. Træets ikoniske værdi vurderes i forhold til menneskers måder at tillægge træet en symbolsk eller personificerende betydning og i relation til træets størrelse, karakter, placering og dets naturkvalitet på tidspunktet for vurderingen. De ikoniske træer har ikke et juridisk ophæng, men udpeges af Københavns Kommune på kommunale arealer. I samarbejde med private grundejere kan der udpeges ikoniske træer på private arealer. Københavns Kommune har kun mulighed for at hindre fældning eller beskytte ikoniske træer på kommunale arealer. På nuværende tidspunkt er der ikke udpeget ikoniske træer i København, men det forventes, at de ikoniske træer vil udgøre ca. 4-6% af byens samlede træbestand. Et evighedstræ Evighedstræer er gamle store træer, der skal beskyttes, plejes og bevares for at leve og stå længst muligt. Træerne har en høj biologisk, historisk og æstetisk værdi. De er ofte levested for sjældne dyr og planter og har en historie, der går flere generationer tilbage. Evighedstræerne vil kun blive udpeget i naturområder. Evighedstræerne skal blive stående for evigt også når de er døde. Evighedstræerne vil kun blive udpeget hvor det kan sikres, at de ikke udgør en risiko. Evighedstræerne har ikke et juridisk ophæng, men udpeges af Københavns Kommune på kommunale arealer. På nuværende tidspunkt er der ikke udpeget evighedstræer i København. Der forventes at blive udpeget ca. 50 evighedstræer i København

11 Særligt værdifulde træer De særligt værdifulde træer i København er alle sammen eksisterende træer, der har en særlig værdi for København og københavnerne. Denne gruppe af træer er i særlig grad med til at sikre, at København opleves som en grøn by. Derfor er det vigtigt, at der gøres en indsats for at beskytte de særligt værdifulde træer, når byen udvikles og omdannes. Træpolitikkens princip #2 omhandler udelukkende de særligt værdifulde træer. Antallet af træer, der tilhører denne særlige gruppe af træer, er ikke kortlagt, men skønnes at udgøre ca. 5-7% af byens samlede træbestand. De særligt værdifulde træer består af fire kategorier af træer: Fredede træer, bevaringsværdige træer, ikoniske træer og evighedstræer. Generelt adskiller de fredede og bevaringsværdige træer sig ved at have et juridisk ophæng og en juridisk definition. Ikoniske træer og evighedstræer har ikke et juridisk ophæng, men er særligt værdifulde træer, som Københavns Kommune ønsker at beskytte. Kategorierne er beskrevet i skemaet på side 10. Som led i udarbejdelsen af en træpolitik for København er der opstået behov for synliggøre de mange ikoniske træer, der står rundt omkring i København, som ikke har juridisk beskyttelse. Det kan for eksempel være det ikoniske træ på Gråbrødre Torv eller markante gadetræer langs en central vej. Denne særlige gruppe af træer kaldes ikoniske træer, og de indgår i den samlede betegnelse af særligt værdifulde træer, som ikke kan fældes, medmindre det besluttes politisk. Træpolitik Københavns kommune 11

12 De store gamle træer på legepladsen i Valbyparken er vigtige elementer - de skaber skygge i sandkassen på en varm dag, de afgiver legeredskaber i form af blade og grene, de formidler årstidernes skiften og meget mere.

13 PRINCIPPER FOR HÅNDTERING Af træer I København Princip #1 Eksisterende træer i København skal som hovedregel bevares Hvert et træ i København har en værdi, bidrager til at øge trækronedækket og skabe mere bynatur i København. Derfor forpligtiger Københavns Kommune sig til altid at passe på, og som hovedregel, at bevare eksisterende træer i København. Det gør Københavns Kommune ved at: bevare eksisterende træer, når kommunen støtter byggeri og anlæg (f.eks. Københavns Gårdhaver), bevare eksisterende træer, når kommunen udfører anlægs- eller byggeprojekter, bevare eksisterende plantehuller på gader og pladser på kommunale arealer, så der sikres plads til genplantning, kun at fælde eksisterende træer og nedlægge eksisterende plantehuller, hvor det er afgørende nødvendigt. foretage en løbende udskiftning af træer på kommunale arealer, så en fremtidig generation af sunde træer sikres. For at sikre udvikling af en robust og sund træbestand, er der to undtagelser fra ovenstående princip: Træer, der fældes, fordi de udgør en risiko. Træer, der fældes som led i udviklingen af en samlet sund træbestand (f.eks. ved udtynding af træer, hvor der ikke genplantes). Princip #2 Særligt værdifulde træer i København skal udpeges og bevares København har en række særligt værdifulde træer, der har en særlig historisk, biologisk, arkitektonisk eller identitetsskabende betydning. Det drejer sig om ikoniske træer, fredede træer, evighedstræer og træer, der er udpeget som bevaringsværdige i lokalplaner. Derfor er det Københavns Kommunes politik, at særligt værdifulde træer skal udpeges og bevares. Det gør Københavns Kommune ved at: udpege og bevare ikoniske træer i København, der på kommunale arealer ikke må fældes uden politisk godkendelse i det relevante fagudvalg, udpege og bevare bevaringsværdige træer gennem bevaringsbestemmelser i lokalplaner. Træerne må ikke fældes uden Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse, udpege og bevare evighedstræer på kommunale naturområder. Træerne skal blive stående, til de forfalder af sig selv. Hvis det af uventede grunde alligevel bliver nødvendigt at fælde et evighedstræ, skal det godkendes af Teknik- og Miljøudvalget, opfordre private grundejere til at bevare særligt værdifulde træer på private arealer. For at sikre en fortsat smidig udvikling af byen er der to undtagelser fra ovenstående princip: Træer, der fældes, fordi de udgør en risiko. Ikoniske træer på private arealer. Træpolitik Københavns kommune 13

14 Skolebørn planter deres træ i samarbejde med en gartner fra Teknik- og Miljøforvaltningen. I forbindelse med renoveringen af Sønder Boulevard blev der plads til/bevaret træer, som er med til at skabe læ og skygge. Træerne er med til at skabe et trygt rum til ophold væk fra vejen uden træer med træer Ovenfor ses to billeder af den samme gade uden gadetræer og med gadetræer.

15 Princip #3 Der skal plantes flere træer i København Københavns Kommunes målsætning er, at der skal plantes flere træer i København. For at kunne plante så mange træer som muligt er det vigtigt, at alle arealer i København sættes i spil og at københavnerne involveres. Derfor er det Københavns Kommunes politik, at der skal plantes flere træer - både på kommunale og ikke-kommunale arealer i København. Det gør Københavns Kommune ved: altid at overveje muligheden for at plante nye træer i Københavns Kommunes anlægs- og byggeprojekter, altid at overveje muligheden for at plante nye træer ved udarbejdelsen af lokalplaner, altid at overveje muligheden for at plante nye træer i forbindelse med støttet byggeri og anlæg (f.eks. Københavns Gårdhaver), at indgå partnerskaber med private og statslige grundejere om at plante flere træer. Princip #4 Der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København Princip #5 Der skal sikres et varieret træartsvalg i København Træartsvalget har stor betydning for træets æstetiske udtryk, naturkvalitet, robusthed og funktion. Derfor er det altid vigtigt at vurdere, hvilken sammenhæng træet skal indgå i, og hvilken værdi, træet skal bidrage med. Derudover skal valget af træart være med til at understøtte en robust træbestand i København samt søge at mindske gener fra allergene træer. Derfor er det Københavns Kommunes politik at sikre et varieret træartsvalg. Det gør Københavns Kommune ved at: anvende et bredt træartsvalg i København, således at konsekvenserne af fremtidige klimaforandringer og sygdomme i træer begrænses, vælge træart ud fra den kontekst og sammenhæng et træ skal indgå i, for eksempel at understøtte den arkitektoniske helhed, øget biodiversitet, prioritering af hjemmehørende arter eller leg- og læringspotentialer, have fokus på at plante færre træer, der er stærkt allergene i kommunens parker og pladser samt arbejde for, at der i lokalplaner og anlægsprojekter plantes færre træer, der er stærkt allergene. Træernes vækstvilkår har en afgørende betydning for deres levetid, sundhed og æstetiske udtryk. Gode vækstvilkår afhjælper, at træerne bliver syge, beskadiges, udtørrer eller dør på grund af manglende plads. Derudover har træernes vækstvilkår stor betydning for, at træerne kan vokse sig gamle og store og bl.a. bidrage til at øge kronedækket i København. Derfor er det Københavns Kommunes politik, at der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København. Det gør Københavns Kommune ved at: sikre gode vækstbetingelser ved nyplantninger af træer på kommunale arealer, sikre en høj faglig pleje og forvaltning af træer på alle de kommunale arealer. Træpolitik Københavns kommune 15

16 UDGIVER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Maj 2016 LAYOUT TMF Design FOTO Teknik- og Miljøforvaltningen og Ursula Bach

Bilag 5. Sagsnr

Bilag 5. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 5 Notat vedrørende træpolitikkens økonomiske konsekvenser Nærværende notat indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget

Læs mere

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan 100.000 nye træer kan plantes over

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES BEGRØNNINGSVÆRKTØJ. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen

KØBENHAVNS KOMMUNES BEGRØNNINGSVÆRKTØJ. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNES BEGRØNNINGSVÆRKTØJ Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen FRA VISION TIL HANDLING BYNATUR I KØBENHAVN 2015-2025 VISION #1: at skabe mere bynatur i København og VISION

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Beslutningen gælder for genplantning af gadetræer i større antal, nyplantning af gadetræer og ved nyanlæg generelt.

Beslutningen gælder for genplantning af gadetræer i større antal, nyplantning af gadetræer og ved nyanlæg generelt. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur NOTAT Til chefgruppen i Center for Park og Natur Indstilling om at anvende et bredt trævalg indenfor slægter og arter for Københavns

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

Bynatur i København. Strategi 2015-2025

Bynatur i København. Strategi 2015-2025 Bynatur i København Strategi 2015-2025 Indhold Forord 3 mere og bedre bynatur 5 københavns kommunes målsætninger 7 bynatur i københavn 9 derfor bynatur i københavn 13 københavnere har brug for bynaturen

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

BYNATUR I KØBENHAVN Park- og Naturforvalternes Vintermøde 2016

BYNATUR I KØBENHAVN Park- og Naturforvalternes Vintermøde 2016 BYNATUR I KØBENHAVN Park- og Naturforvalternes Vintermøde 2016 AGENDA Strategi for Bynatur i København Fra strategi Bl implementering Kulturforandring og økonomisk prioritering BYNATUR I KØBENHAVN Resultat

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation Fordybelse Risiko 1 FOR INDRETNING AF UDEAREALER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET INTRODUKTION Udearealerne for børnehusenes

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Bilag 2. Sagsnr Dokumentnr Udkast til Administrationsgrundlag

Bilag 2. Sagsnr Dokumentnr Udkast til Administrationsgrundlag KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2 Udkast til Administrationsgrundlag Formål Dette notat beskriver administrationsgrundlaget for afgørelser om dispensation til

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

TM35 Begrønning flere træer i København

TM35 Begrønning flere træer i København Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!

DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! 8 VISION 2: NATUREN TILBAGE I ALLES LIV Livskvalitet, oplevelser og sundhed Hjørring Kommune vil gerne inspirere den enkelte borger til at invitere naturen ind

Læs mere

Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste Batteri III

Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste Batteri III KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 11 Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet 2009/1 BSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 7. april 2010 af Ida Auken (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER på offentlige og private fælleveje Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Vejledning for træplantninger i Århus Kommune Vejledning for forhold vedrørende fremtidige

Læs mere

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil

Læs mere

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Strategi for udvikling af driften. Citater fra i går: Israels Plads

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5 - Notat om henvendelser Endelig vedtagelse af lokalplan Grøndalsvængets Skole, Bispebjerg Forslag til lokalplan Grøndalsvængets

Læs mere

UDKAST: Strategi for et grønt København (2015-2025)

UDKAST: Strategi for et grønt København (2015-2025) UDKAST: Strategi for et grønt København (2015-2025) 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til strategien s.3-7 - En målrettet strategi - Hvad er grønt? - Hvorfor mere grønt i København? - Mere grønt i København

Læs mere

Forslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg.

Forslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Til Teknik- og Miljøudvalget Forslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg. Notat om grønne arealer i Valby Idrætspark I Teknik- og Miljøudvalgets

Læs mere

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014. Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S

LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014. Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014 Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S BYMÆSSIG SAMMENHÆNG OG REGNVAND Grøndalsparken Flintholm Sta on Flintholm Sta on VANDETS HOVEDAFSTRØMNING Dalgas Have FORENINGSLIV

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Notat vedr. mulige ændringsforslag til forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 440 Marmormolen II I forbindelse

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

BYNATUR I KØBENHAVN 2015-2025 UDKAST

BYNATUR I KØBENHAVN 2015-2025 UDKAST BYNATUR I KØBENHAVN 2015-2025 UDKAST STRATEGI 2015-2025 Københavns Kommune har en forpligtigelse over for byens borgere både de nuværende og de kommende: Vi skal sikre, at København forbliver en attraktiv

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer.

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer. Byplan og Vej Teknik og Miljøcenteret Rønnedeven 9 4100 Ringste Dato: 28. november 2016 Tilladelse til fældning og genplantning af Allétræerne på Sct. Knudsgade Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Fremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere

Fremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere Fremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere Den grønne plads ved havnen Sankt Annæ området bliver renoveret. Området omfatter Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og den østlige del af Nyhavn. Med

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

VISION OG HELHEDSGREB TREDJE NATUR

VISION OG HELHEDSGREB TREDJE NATUR VISION OG HELHEDSGREB TREDJE NATUR Nærværende materiale beskriver visioner for at omdanne Bagsværd Skoles arealer til bæredygtigt bolig- og erhvervsområde. Ambitionen er at sammenbinde byen med de nye

Læs mere

Tinglysningsafgiften er for tiden kr. 1.400, der i medfør af planlovens 55 vil blive opkrævet hos ejendommens ejer.

Tinglysningsafgiften er for tiden kr. 1.400, der i medfør af planlovens 55 vil blive opkrævet hos ejendommens ejer. Klaus Christian Specht Olsen Longen 10, Sneslev 4100 Ringsted Dato: 16. marts 2015 Dispensation fra Lokalplan 174 til fjernelse og genetablering af bevaringsværdige træer Ringsted Kommune har modtaget

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING

RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING www.kk.dk/vejpladspark FORORD Denne folder er en sammenfatning af de gældende retningslinjer for opsætning af cykelstativer i Københavns Kommune. Folderen

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Titel: Kommuneplantillæg nr. 6 Til Fae Kommuneplan 2009 Rammeområde Å-T12 Stenknuseri ved Fae Kalkbrud Sagsbehandler: ANFR Dato: 12.10.2011 Sagsnr: 09/25495 Beskrivelse

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Retningslinjer for arbejder ved træer

Retningslinjer for arbejder ved træer Retningslinjer for arbejder ved træer Avnbøgetræer er lav allergene træer. Gravning - plantning www.kk.dk/vejpladspark Indhold Gravning ved træer 3 Rødder 3 Beskyttelse 3 Erstatning 3 Plantning af træer

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Tårnby

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade Indhold Tre nedslag; Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet

Læs mere

Drift og Teknik. Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2013

Drift og Teknik. Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2013 Drift og Teknik Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2013 1 Velkommen Furesø Kommune har omkring 2500 vejtræer. Der er i budgetåret 2013 og overslagsårene 2014-2017 afsat 350.000 kr.

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere