Vejledning til Forebyggelse af diskrimination

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Forebyggelse af diskrimination"

Transkript

1 Vejledning til Forebyggelse af diskrimination

2 Vejledning til Forebyggelse af diskrimination Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Aasted, Egedal & Filipsen ApS Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2006 Maj 2006 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hvad siger lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling 7 Kapitel 2. Hvordan skelner man mellem forskellige former for diskrimination/ulovlig forskelsbehandling 11 Kapitel 3. Gode råd ved behandling af konkrete sager 15 Kapitel 4. Forebyggelse af diskrimination 24 Bilag 1 30 Bilag

4 4

5 Forebyggelse af diskrimination Baggrunden for denne vejledningspjece I Dansk Sygeplejeråd ønsker vi et sundhedsvæsen, hvor der er plads til alle. Derfor vil vi ikke tolerere diskrimination af mennesker på grund af etnisk baggrund, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller andet. Enhver form for diskrimination er uacceptabel. Derfor skal vi arbejde målrettet på arbejdspladsen for at fremme integrationen. Det betyder også, at vi skal arbejde for at forebygge og forhindre diskrimination af kollegaer. Hvis en sygeplejerske med anden etnisk baggrund alligevel bliver udsat for eller oplever sig udsat for diskrimination, skal vi som organisation kunne handle. Derfor har Dansk Sygeplejeråd udarbejdet denne vejledning, som beskriver proceduren for behandlingen af sager om ulovlig forskelsbehandling. I praksis vil det oftest være organisationens repræsentanter på arbejdspladsen - tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter (TR/FTR), der har den første kontakt til sygeplejersken. Men det kan også være sikkerhedsrepræsentanten (SIR), den faglige sekretær/sagsbehandlerne på det lokale kontor, i Dansk Sygeplejeråds sekretariat, medlemmets leder eller kollegaer, der bliver kontaktet. Derfor er det vigtigt, at hele organisationen er rustet til at løse opgaven. Vejledningen er bygget op således, at Kapitel 1 Hvad siger lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling, handler om lovens definitioner af forskellige former for direkte (ulovlig) og indirekte forskelsbehandling (dvs. diskrimination). Kapitel 2 Hvordan skelner man mellem forskellige former for diskrimi- 5

6 nation/ulovlig forskelsbehandling, handler om, hvordan man skelner mellem forskellige former for diskrimination. Kapitel 3 Gode råd ved behandling af konkrete sager giver alle ansatte i Dansk Sygeplejeråd en række gode råd i forhold til behandlingen af konkrete sager. Bilag 1 Tjekliste for sagsbehandlingen, kan være nyttig, hvis man vil sikre sig, at man har været hele vejen rundt. I Kapitel 4 Forebyggelse af diskrimination er der beskrevet forskellige tiltag rettet mod arbejdspladsen for at forebygge forskelsbehandlingen. Lovgrundlaget kan læses i Bilag 2 Uddrag af bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Dansk Sygeplejeråd - maj

7 Kapitel 1. Hvad siger lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling I Danmark er det forbudt at forskelsbehandle. Dette følger bl.a. af Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (Forskelsbehandlingsloven) og Lov om etnisk ligebehandling, jf. bilag 2. Begge love indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane og instruks om forskelsbehandling samt repressalier. Lov om forbud imod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet gælder i ansættelsesrelationer mellem en arbejdsgiver og en medarbejder eller en ansøger til en stilling. Forbuddet gælder forskelsbehandling begrundet i: race, hudfarve eller etnisk oprindelse religion eller tro seksuel orientering national eller social oprindelse politisk anskuelse alder, og handicap. Lov om etnisk ligebehandling fastsætter et generelt forbud imod forskelsbehandling på grund af race og etnisk baggrund. Loven finder anvendelse på al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til levering af varer og tjenesteydelser m.v. Forskelsbehandlingsloven regulerer forholdet mellem to kollegaer på en arbejdsplads. Det vil bl.a. sige, hvor der er en ansæt- 7

8 telsesrelation mellem en arbejdsgiver og en medarbejder eller en ansøger til en stilling 1. Om lovgivningens generelle definitioner kan oplyses: Der er tale om direkte forskelsbehandling, når: en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden ville være blevet i en tilsvarende situation. Der er tale om indirekte forskelsbehandling, når: en tilsyneladende neutral bestemmelse, et kriterium eller en praksis stiller personer med en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, alder, handicap, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål. Der er tale om chikane, når: en uønsket optræden i relation til en persons race hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med sigte på at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Der er tale om instruks om forskelsbehandling, når: en arbejdsgiver eller leder udstikker en instruks om at forskelsbehandle en person med anden race, hudfarve, religion 1 Såfremt en sag viser, at der er begrundelse om at rejse krav om godtgørelse rettes kravet mod arbejdsgiveren. En kollega vil efter omstændighederne kunne blive dømt til at betale erstatning efter Erstatningsansvarslovens 26. 8

9 eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Delt bevisbyrde Lovgivningen indeholder endvidere på visse områder bestemmelser om delt bevisbyrde. Det betyder, at den person, der føler sig forskelsbehandlet, alene skal sandsynliggøre, at der er sket forskelsbehandling. Herefter er det op til den anden part at bevise det modsatte. Repressalier For at sikre en effektiv gennemførelse af ligebehandlingsprincippet må en ansat ikke udsættes for repressalier, fordi han eller hun har fremsat et krav om ligebehandling. Institut for Menneskerettigheder Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Institut for Menneskerettigheder kan, med visse undtagelser og begrænsninger, behandle klager inden for arbejdsmarkedet over overtrædelse af loven (jf. 8a i Forskelsbehandlingsloven, bilag 2). Hertil er oprettet Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. Klagekomitéen har mulighed for at vurdere, om der i enkeltsager er handlet i strid med loven. Hvis Klagekomitéen finder, at det er tilfældet, kan komitéen, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, anbefale, at der gives fri proces ved domstolene. Klagekomitéen kan endvidere indlede uafhængige undersøgelser af egen drift. Klagekomitéen kan dog ikke behandle sager fra personer, der er medlem af en fagforening, medmindre fagforeningen ikke ønsker at hjælpe i den konkrete sag. 9

10 Hvad er race? Ved race forstås et generelt tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er socialt defineret på grundlag af fysiske kendetegn, herunder hudfarve. Hvad er etnisk oprindelse? Ved etnisk oprindelse forstås et generelt tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner, kultur eller kulturel baggrund, religion, geografisk oprindelse m.v. Etnisk minoritet - etnisk majoritet Det er uden betydning, om den forulempede tilhører en etnisk minoritetsgruppe eller en etnisk majoritetsgruppe. Enhver er således beskyttet uanset personens race eller etnisk oprindelse. 10

11 Kapitel 2. Hvordan skelner man mellem forskellige former for diskrimination/ulovlig forskelsbehandling 2 Direkte forskelsbehandling Direkte forskelsbehandling kan aldrig begrundes i saglige forhold. Der er tale om direkte forskelsbehandling, hvis en ansøger til en ledig stilling direkte får afslag med den begrundelse, at han eller hun har en bestemt etnisk oprindelse. En arbejdsgiver behøver ikke have personlige fordomme over for etniske minoriteter. Forskelsbehandling kan også udøves direkte ud fra en formodning om, at de øvrige medarbejdere eller kunderne ikke vil acceptere etniske minoriteter på arbejdspladsen. Når man skal vurdere, hvorvidt en person er blevet udsat for direkte forskelsbehandling, kan man sammenligne hans eller hendes situation med, hvordan en anden person uden samme etniske tilhørsforhold bliver behandlet i en tilsvarende situation. Indirekte forskelsbehandling Indirekte forskelsbehandling kan være lovlig, såfremt det er objektivt begrundet i arbejdets udførelse eller i øvrigt har et sagligt formål. Forbuddet mod indirekte forskelsbehandling omfatter f.eks., at der opstilles kriterier, som på overfladen forekommer neu- 2 I dette afsnit beskrives udelukkende diskrimination i forhold til etnisk baggrund. Men loven om forskelsbehandling omhandler også en række andre områder som f.eks. tro, køn, seksuel observans, alder, handicap m.v. 11

12 trale, men som i praksis fører til forskelsbehandling af bestemte grupper. Årsagerne til indirekte diskrimination finder man ofte i nogle vaner og regelsæt, der i praksis udelukker bestemte grupper fra at få en ligeværdig behandling og dette på trods af, at vanerne eller reglerne formelt set stiller alle lige. Der kan eksempelvis være tale om manglende adgang til bøn (tid og sted hertil), manglende mulighed for frihed til at deltage i religiøse højtider og/eller kantinens manglende skiltning eller hensyntagen til, at nogle religioner forbyder indtagelse af f.eks. svinekød 3. Et vist krav om forståeligt dansk stilles i dag for at opnå autorisation som sygeplejerske efter Autorisationsloven. Det bør derfor som udgangspunkt være sådan, at medarbejderne ikke bliver behandlet anderledes på grund af eventuelle sprogbarrierer, men at der sikres de rette rammer til at få ekstraundervisning, hvis der alligevel er et problem. Eksempler på forskelsbehandling 4 Direkte og indirekte forskelsbehandling: Det er direkte forskelsbehandling, hvis en sygeplejerske med anden etnisk baggrund får afslag på en jobansøgning, fordi han/hun har en anden etnisk baggrund, tro eller andet. 3 Men det kan derudover også være krav til fysisk formåen, der i virkeligheden ikke er nødvendige i forhold til den specifikke stilling, og som i praksis kan have den effekt, at f.eks. ældre ansatte stilles ringere end de øvrige ansøgere. Der kan også være tale om usaglige eller urimelige krav til erhvervsrelevant erfaring, som primært rammer yngre ansøgere. Forbuddet mod indirekte diskrimination udelukker ikke, at der opstilles jobmæssige betingelser og krav, som kan virke diskriminerende. Men kravene skal for det første have et sagligt formål. De skal med andre ord være objektivt begrundet i forhold til det pågældende arbejde. For det andet skal kravene også være proportionale i forhold til det mål, der ønskes opnået det vil sige, kravene skal være rimelige. 4 Følgende cases er karikerede og opdigtede eksempler. 12

13 Hassan søger et job som anæstesisygeplejerske i forbindelse med et akutteam. Under samtalen bliver han spurgt om, hvorvidt han kan arbejde under ramadanen, som er den muslimske fastemåned. Hassan føler spørgsmålet krænkende og svarer, at han ikke ser nogen mening med det spørgsmål. For ham kommer faget og hans arbejde først. Hassan får ikke jobbet. Da han efterfølgende spørger hvorfor, får han mundtligt den begrundelse, at han godt nok er kvalificeret, men at der er behov for at kunne regne med ham alle årets måneder. Det er indirekte forskelsbehandling, hvis en sygeplejerske med anden etnisk baggrund hele tiden bliver kontrolleret ud over, hvad hendes/hans kollegaer bliver. Sara er sygeplejerske. Hun er uddannet i udlandet, men har fået godkendt sin autorisation i Danmark. Efter at have arbejdet på en skadestue gennem 5 år beslutter hun sig for at skifte job. Da hun startede på en ny afdeling, oplever hun, at der af de øvrige kollegaer sættes spørgsmålstegn ved hendes faglige kvalifikationer, f.eks. ved hendes autorisation (og udenlandske sygeplejerskeuddannelse), og ofte oplever hun sig kontrolleret ud over, hvad hendes kollegaer bliver. Chikane Chikane betragtes som ulovlig forskelsbehandling. Chikane er en nedværdigende, eller ydmygende optræden over for en person med anden etnisk baggrund, som krænker den pågældendes værdighed og skaber et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller på andre måder ubehageligt klima. Både tilsigtet og utilsigtet chikane er udtryk for ulovlig forskelsbehandling, 13

14 og chikane kan være både fysisk eller psykisk. Den kan have skreven, verbal og visuel karakter og være rettet mod såvel enkeltpersoner som grupper. En sygeplejerske med anden etnisk baggrund er ansat på et sygehus. Efter at være kommet hjem fra en ferie i sit hjemland bliver hun mødt med bl.a. udsagn som: Heldigt, at de lukkede dig ind i landet igen. 14

15 Kapitel 3. Gode råd ved behandling af konkrete sager En af de væsentlige opgaver for tillidsvalgte og ansatte i Dansk Sygeplejeråd er, at være i stand til at kunne rådgive og bistå et medlem, som henvender sig med et problem. Det gælder også i sager, hvor medlemmer oplever diskrimination på grund af sin etniske baggrund. Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvorvidt en henvendelse om f.eks. det psykiske arbejdsmiljø, vagtplanlægning, samarbejdsproblemer, faglighed m.v. - i virkeligheden dækker over diskrimination (jf. kapitel 1 og 2). Diskrimination er et meget følsomt emne både for den diskriminerede og den/de, der diskriminerer. Og der skal meget til, før en kollega rejser en sag om det. Derfor er det vigtigt, at hele organisationen har fokus på området, både til daglig på arbejdspladsen og i forbindelse med behandlingen af henvendelser fra medlemmerne. Lige såvel som Dansk Sygeplejeråd har fokus på behandling af sager om forskelsbehandling på grund af graviditet og/eller barsel skal der fokus på, om der foregår forskelsbehandling på grund af anden etnisk baggrund. Det er også vigtigt, at f.eks. tillidsrepræsentanten/fællestillidsrepræsentanten får sat samspillet med kollegaer med anden etnisk baggrund på dagsordenen i Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) og samarbejdsudvalg (SU) eller i andre relevante fora. Således at det sikres, at der arbejdes aktivt på at få retningslinier integreret i den generelle personalepolitik, så også ledelsesniveauet bliver opmærksom på området. Desuden er det vigtigt, 15

16 at alle repræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd i det daglige siger fra og påtaler nedladende og ydmygende bemærkninger og anden diskriminerende opførsel m.v. Ved den mindste mistanke om diskrimination på arbejdspladsen, skal den faglige sekretær/sagsbehandler på det lokale DSR kontor kontaktes, og der skal indgås et samarbejde med den faglige sekretær/sagsbehandler. Hvad gør vi og hvordan gør vi det? I det følgende skitseres et tænkt hændelsesforløb, hvor udgangspunktet er, at tillidsrepræsentanten/fællestillidsrepræsentanten på arbejdspladsen bliver kontaktet af et medlem, der oplever sig udsat for diskrimination. Efter sådan en henvendelse kan tillidsrepræsentantens/fællestillidsrepræsentantens rolle opdeles i følgende faser: Første fase: Belysning af hændelsesforløbet Anden fase: Kontakt til relevante parter Tredje fase: Deltagelse i møde med relevante parter Fjerde fase: Opfølgning på samtalen Femte fase: Overgivelse af sagen til Dansk Sygeplejeråds sekretariat med henblik på at føre en sag. Første fase: Belysning af hændelsesforløbet Hvis man som tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant eller faglig sekretær/sagsbehandler er blevet gjort opmærksom på en kollega, der oplever sig udsat for diskrimination, er det vigtigt at få skabt et så klart billede af sagen som muligt. Derfor skal hændelsesforløbet belyses fra så mange sider som muligt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at diskrimination kan være af både direkte og indirekte karakter. Det er oftest vanskeligst at fange den indirekte diskrimination, der f.eks. kan give sig udtryk i, at medlemmet føler, at lederen og andre kol- 16

17 legaer stiller større og flere krav til ham/hende end til øvrige kollegaer, og at han/hun bliver mere overvåget i arbejdet end de andre kollegaer. Er det fagligt begrundet eller er det udtryk for indirekte diskrimination? Der vil ofte være en hårfin grænse mellem diskrimination og andre former for dårlig behandling (jf. kapitel 1 og 2). Derfor er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten/fællestillidsrepræsentanten under samtalen så detaljeret som muligt får beskrevet hændelsesforløbet, herunder de konkrete episoder, der danner baggrund for, at medlemmet har taget kontakt. HUSK, at en eventuel tvivl skal komme medlemmet til gode! Det betyder, at man altid skal tage afsæt i medlemmets følelse af at være udsat for diskrimination. Hvis samtalen munder ud i, at der kan være tale om diskrimination, lægges der enten på samme møde eller på et efterfølgende møde med medlemmet en plan for sagens videre forløb hvori der redegøres for: Den lovgivningsmæssige ramme Vurderingen af sagen Hvilken bistand Dansk Sygeplejeråd yder, herunder i forbindelse med retssager advokatbistand Oplys om din tavshedspligt Få medlemmets samtykke til det aftalte videre forløb Aftal en aktivitets- og tidsplan. For at sikre, at sagerne belyses fra alle sider, skal de faglige sekretærer og øvrige sagsbehandlere inddrages i det videre forløb. Der kan også trækkes på Dansk Sygeplejeråds sekretariat i forhold til rådgivning, sparring m.v. Hvis det er mest hensigtsmæssigt, kan sagen allerede overdrages til det lokale DSR kontor på dette tidspunkt. Dette kan være tilfældet, hvis der er flere medlemmer involveret, eller sagen er kompliceret eller principiel. 17

18 Under alle omstændigheder er det vigtigt, at rollefordelingen mellem tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant og faglig sekretær/sagsbehandler afklares. Anden Fase: Kontakt til relevante parter Hvis der mellem Dansk Sygeplejeråd og den involverede sygeplejerske er enighed om, at sagen skal rejses over for ledelsen, er det vigtigt at overveje, hvem der er relevante parter i sagen. Det vil f.eks. altid være relevant at inddrage den daglige leder og/eller den ledende sygeplejerske, hvis den daglige leder f.eks. er direkte involveret i sagen. Det bør overvejes, om den part, som har diskrimineret, skal med til mødet. Det kan forværre sagen. Omvendt er det vigtigt, at den personkreds, der er relevant for sagen er til stede, således at det sikres, at sagen belyses fra alle vinkler og evt. misforståelser ryddes af vejen. Hvis der er flere sygeplejersker involveret i sagen, skal alle sikres den nødvendige rådgivning både den sygeplejerske, der føler sig udsat for diskrimination og andre, der er direkte eller indirekte inddraget i sagen. Det er vigtigt at huske på, at det kan være hårdt at blive beskyldt for diskrimination, uanset om man har gjort det eller ej. Derfor har alle parter brug for bistand og rådgivning. Såfremt flere medlemmer er involveret i den samme sag, skal alle kontaktes og rådgives, og det skal aftales, hvem der varetager og repræsenterer de enkelte medlemmer i den konkrete sag. Ingen kan varetage mere end ét medlems interesser. Det er muligt at trække på ressourcer i Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Dernæst skal det lovgivningsmæssige grundlag for sagen forberedes i samarbejde med den faglige sekretær/sagsbehandleren 18

19 lokalt og i Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Erfaringer fra andre sager inddrages, så vidt de er relevante. Vigtige kilder til at ajourføre baggrundsviden om diskrimination og ligebehandling: Lov om etnisk ligebehandling, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Ansættelsesvilkår generelt Personalepolitiske retningslinier Overenskomstmæssige forhold Undersøg i personaleafdelingen, på det lokale DSR kontor, hos andre tillidsrepræsentanter og Dansk Sygeplejeråds sekretariat, om der har været/er verserende eller tidligere sager om diskrimination på grund af anden etnisk baggrund. Anmod om et møde med de relevante parter. Lav en skriftlig dagsorden, hvor der redegøres for baggrunden for mødet. Giv medlemmet en kopi og orienter om, hvornår mødet afholdes. Hold et formøde med medlemmet før mødet. På dette møde gennemgås: Hvem der deltager. Hvad er emnet for mødet f.eks. forskelsbehandling/diskrimination, chikane, dårligt arbejdsmiljø? Og hvad er argumenterne? Mødets forløb - hvilke spørgsmål kan blive stillet? Rollefordelingen mellem tillidsrepræsentant, faglig sekretær/ sagsbehandler og medlemmet, hvem fører ordet? Hvad kan forventes, at der kommer ud af det? Aftal en Plan A, B og C. Hvad er planen, hvis det ikke ender som forventet? 19

20 Medlemmets egne tanker om forløbet forventninger til samtalen. Besvar eventuelle spørgsmål. Husk, det er OK at være usikker, og at der ikke findes dumme spørgsmål! Hvilke muligheder er der fremadrettet for bistand fra Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Tredje fase: Deltagelse i mødet med de implicerede parter På mødet med de implicerede parter er det vigtigt, at den, der fører ordet, redegør for baggrunden for mødet. Det er vigtigt, at sagen fremstilles på et sagligt og objektivt grundlag, og at dagsordenen følges. Under samtalen er det vigtigt hele tiden at overveje, hvilken vej sagen udvikler sig, er der fortsat en sag? Herunder hvilken form for diskrimination er der tale om, jf. definitionerne i kapitel 1. Vær opmærksom på, hvad er problemet/problemerne udtales om medlemmets andel i problemet er ledelsens opfattelse af sagen er evt. øvrige deltageres opfattelse af sagen er i øvrigt relevant for sagen af andre omstændigheder er der af mulige løsningsforslag og konsekvenser af disse. Skab et overblik over samtalen, så I kan sikre jer, at medlemmets rettigheder overholdes gældende lovgivning overholdes medlemmets interesser varetages bedst muligt mødets dagsorden følges. Vær opmærksom på, om der er behov for time-out måske har I behov for en drøftelse under fire øjne. Måske skal strategien for den resterende del af mødet revurderes, hvis der er kommet oplysninger frem, I 20

21 ikke har drøftet. Måske skal I ændre på aftalen om, hvem, der fører ordet eller andet, det, I aftalte på formødet stadig er gældende og om det fortsat er relevant, mødet forløber på en saglig måde og grib ind, hvis det ikke er tilfældet, konklusioner og aftaler, der træffes under samtalen er skrevet ned undervejs hvis der skal iværksættes diverse tiltag, er det vigtigt, at det aftales, hvem der skal gøre hvad og med hvilken frist. Almindeligvis er det repræsentanterne fra ledelsen, der skriver referat. Hvis I ikke laver referatet i forlængelse af mødet, er det vigtigt, at I aftaler, hvem der laver referatet og en frist herfor. Når referatet kommer, er det vigtigt, at indhold, konklusioner og aftaler om det videre forløb drøftes med medlemmet og den faglige sekretær/sagsbehandleren. Hvis der er uenighed om formulering af et referat, har I krav på, at jeres opfattelse skrives ind i referatet. Husk at tage egne noter fra mødet. Når der er enighed om referatets udformning, er det normalt, at mødedeltagerne tiltræder referatet med deres underskrifter. Normalt lægges referatet på medlemmets personalesag. Aftal om det er tilfældet, og i bekræftende fald, hvor længe referatet vil ligge på personalesagen og hvem der har adgang til informationerne. Aftal om nødvendigt tidspunkt for nyt møde. Fjerde fase: Opfølgning på samtalen Efter mødet er der ofte et stort behov for medlemmet for at drøfte forløbet igennem. Det kan være vanskeligt at huske, hvad der er foregået, og der kan være mange spørgsmål. Det er vigtigt, at der afsættes tid til at besvare spørgsmålene. 21

22 Derefter skal der aftales et nyt møde mellem medlemmet, tillidsrepræsentant og den faglige sekretær/sagsbehandler, hvor I drøfter det videre forløb. På mødet bør følgende drøftes: Samtalens forløb og resultat (proces og produkt) Gennemgå referatet fra mødet Aftal det videre forløb: A: Sagen sendes til det lokale DSR kontor, der vurderer, om der er grundlag for at gå videre med sagen B: Hvis der er grundlag for at gå videre med sagen, skal sagen overgives til Dansk Sygeplejeråds sekretariat C: Hvis sagen afsluttes på det foreliggende grundlag, sikres det, at de indgåede aftaler i referatet efterleves. Husk opfølgning på arbejdspladsen. Hvis der er tale om diskrimination, bør sagen overdrages til Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Kopi af referat sendes under alle omstændigheder til sekretariatet. Hvis det handler om et dårligt arbejdsmiljø, er det vigtigt, at man går ind positivt og stiller forslag til, hvordan man gennem dialog kan være med til at lægge en plan for, hvordan arbejdsmiljøet generelt forbedres på arbejdspladsen. Femte fase: Samarbejde med Dansk Sygeplejeråds sekretariat Dansk Sygeplejeråd yder juridisk rådgivning i alle sager, der vedrører ansættelsesretlige forhold. På samme måde stiller Dansk Sygeplejeråd advokatbistand til rådighed, i det omfang det vurderes, at der er grundlag for at indbringe en sag for faglig voldgift eller anlægge sag ved de ordinære domstole m.v. Såfremt der i forløbet opstår tvivl om det retlige grundlag eller vurderingen af den konkrete sag, er det vigtigt, at faglige sekretærer/sagsbehandlere eller sekretariatets jurister kontaktes med henblik på rådgivning. 22

23 For at vi som organisation kan blive bedre til at tackle sager vedrørende diskrimination, er det vigtigt, at alle sager indberettes til Dansk Sygeplejeråds sekretariat, da vi derved får overblik over antallet og indholdet i de rejste sager. Sekretariatet vil samtidig på den måde kunne opbygge en bredere erfaring og viden på området og sikre, at denne spredes ud i hele organisationen. 23

24 Kapitel 4. Forebyggelse af diskrimination Der skal sættes ind på mange fronter for at forebygge diskrimination. I mange tilfælde vil diskrimination kunne undgås, hvis alle parter bruger deres sunde fornuft og udviser gensidig respekt. Men det er samtidig også vigtigt, at man både som arbejdsplads og medarbejder kender de gældende regler på området, og der skal være klare retningslinier for sagsbehandlingen i de tilfælde, hvor en sygeplejerske udsættes for diskrimination. Fremme etnisk ligebehandling og forebygge diskrimination Arbejdspladsens værdier og normer er hjørnestenene i at fremme ligebehandling og forebygge diskrimination. Arbejdspladsens værdigrundlag er typisk et signal til omverdenen om arbejdspladsens værdier, og derfor kan etnisk ligestilling og mangfoldighed indarbejdes som element i værdigrundlaget. Det gør ikke kun arbejdspladsens intentioner tydeligere. Det illustrerer også helhedstankegangen og de demokratiske motiver, der ligger bag. Ledelsen bør udtrykke klare holdninger omkring diskrimination. Ledelsen kan f.eks. formulere en klar politik om at fremme ligebehandling og forebygge diskrimination. Ledelse, tillidsrepræsentanter og medlemmer af samarbejdsudvalg (SU) er de centrale aktører. Det er vigtigt, at ledelse, tillidsrepræsentanter og medlemmer af samarbejdsudvalg (SU) og ansættelsesudvalg går foran i bestræbelserne på at fremme etnisk ligebehandling. Ledelsen skal vise, at den vil etnisk ligebehandling, og det skal være et ledelsesansvar, at personalepolitikken bliver efterlevet i praksis. Ligesom ledelsens holdninger er vigtige, er tillidsrepræsentanternes holdninger afgørende. Forskelsbehandling og chikane Er retsstridig handling i relation til race eller anden etnisk baggrund, som både kan være aktive handlinger og det at undlade 24

25 at handle i bestemte situationer. Det kan omfatte handlinger som: Tilbageholdelse af nødvendig information Sårende bemærkninger Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv Skældud og latterliggørelse Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence Krænkende telefonsamtaler Krænkende skriftlige meddelelser Ubehagelige drillerier Nedvurdering eller umyndiggørelse. Forebyggende aktiviteter På arbejdspladser, hvor der er potentiel mulighed for diskrimination, skal ledelsen og de ansatte f.eks. via sikkerhedsorganisationen eller samarbejdsudvalget drøfte konkrete foranstaltninger til at håndtere forskelsbehandlingen. De ansatte skal endvidere informeres om planlagte og trufne foranstaltninger. Den bedste måde at forebygge diskrimination på er ved at kombinere information og diskussion. Den enkelte arbejdsplads må udvikle en organisationskultur med normer og værdier, som aktivt modvirker diskrimination. Det kræver, at hele arbejdspladsen - især ledelsen - har klare og synlige værdier og holdninger, som formidles både i målsætninger, regler og i praktisk handling. Afdelingsledere har et særligt ansvar for at sikre et godt psykosocialt arbejdsmiljø i deres afdeling. Det må derfor sikres, at lederne er i stand til at tage konflikter op og håndtere dem konstruktivt. Konkrete initiativer Der er en række initiativer, som kan medvirke til at forebygge diskrimination: 25

26 26 Fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som forventes på arbejdspladsen, og den adfærd, som ikke tolereres. Klare retningslinjer for de ansattes ansvarsområder og klare forventninger i forhold til de ansatte. Det er bl.a. vigtigt i forbindelse med ændringer i arbejdets organisering, f.eks. indførelse af ny teknologi, omstruktureringer, ressourcemangel og tidspres. Uddannelsesmæssige initiativer som sikrer, at ledelsen og eventuelt nogle af de ansatte har kompetence til at håndtere ulovlig forskelsbehandling. Det kan ske ved at øge kompetencen i forhold til arbejdsmiljøarbejde, konflikthåndtering og kommunikation. Klare retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig, hvis der opstår diskrimination på arbejdspladsen - f.eks. en beredskabsplan. Klare retningslinjer for, hvor de ansatte kan klage og få rådgivning i tilfælde af diskrimination. Det er et godt princip, at konflikter bliver taget op og løst på et så lavt niveau som muligt og gennem nærmeste overordnede. Det er dog også vigtigt at etablere en uafhængig klageinstans. Her skal de ansatte kunne henvende sig, hvis de ikke kan komme igennem med problemet til den nærmeste overordnede, eller når den nærmeste overordnede er en del af problemet. Klare retningslinjer for, hvordan der kan mægles i konflikter. Det anbefales, at mægling gennemføres uformelt, så det undgås, at hele arbejdspladsen får kendskab til striden. Det kan i starten ske ved individuelle samtaler med parterne hver for sig og derefter eventuelt sammen. Det kan være en god idé, at parterne får lejlighed til at tage en bisidder (f.eks. en tillidsrepræsentant) med til en sådan samtale. Klare retningslinjer for rehabilitering af ofre. Klare regler for sanktioner i forbindelse med diskrimination. Mulige sanktioner kan være at give mundtlige og skriftlige advarsler samt at omplacere eller afskedige folk.

27 Ud over de nævnte initiativer kan der sættes fokus på ligebehandling på arbejdspladsen i situationer som: Rekruttering: Der bør udarbejdes standardprocedure, der gennemgår de enkelte trin, fra en stilling slås op, til en ny medarbejder ansættes. I beskrivelsen af jobbet er det f.eks vigtigt at være opmærksom på, om kravene står mål med det arbejde, som den ny medarbejder skal udføre. Alle stillinger bør slås op, så rekrutteringskanalerne åbnes, og ansøgerfeltet udvides. Når ansøgerne sorteres, er det vigtigt, at ansættelsesudvalget eller rekrutteringsfirmaet ikke automatisk frasorterer ansøgere f.eks med navne, der klinger udenlandsk. Under samtalerne bør ansættelsesudvalget bestræbe sig på at give ansøgerne lige muligheder for at svare på spørgsmål og redegøre for deres kvalifikationer. Derfor er det vigtigt at have aftalt på forhånd, hvilke krav og forventninger arbejdspladsen har til de nye medarbejdere, og hvilke kvalifikationer man vil lægge vægt på. Det gælder om at skaffe sig reel viden om ansøgerens kvalifikationer, så man ikke kommer til at basere sit valg af nye medarbejdere på forventninger eller fordomme. Forfremmelse: Etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet handler i praksis om rekruttering. Ikke desto mindre er det vigtigt at sikre, at etnisk ligestilling vedrører alle faser og niveauer i ansættelsesforholdet. Det gælder også forfremmelser, hvor etniske minoriteter ofte bliver overset eller forbigået eller støder mod et glasloft. Hvis man er opmærksom på problemet og har redskaber til at undgå det, er det muligt at skabe de samme muligheder for forfremmelse for medarbejdere med etnisk baggrund som for medarbejdere med etnisk dansk baggrund. Mentor- og følordninger til f.eks lederstillinger, hvor medarbejdere fra etniske minoriteter i en periode følger en leder og på den måde får erfaring i ledelse, kan være med til at fremme etnisk ligebehandling på alle niveauer på arbejdspladsen. Også frivillige rotations- og turnusordninger samt uddan- 27

28 nelse og efteruddannelse kan bane vejen for forfremmelse og dermed være et middel til at opnå etnisk ligestilling. Nye medarbejdere: Når arbejdspladsen rekrutterer mangfoldigt, er den også nødt til at skabe plads for mangfoldigheden. Først og fremmest må arbejdspladsen give plads til medarbejdere med en anden etnisk baggrund og sørge for, at de nye medarbejdere føler sig velkomne. Til det formål kan arbejdspladsen for eksempel iværksætte kurser for nyansatte, hvor de bliver introduceret til arbejdspladsens kultur, eller afholde tema- og fyraftensmøder. Mangfoldighed: For at understøtte mangfoldigheden kan en arbejdsplads tage en række hensyn ved for eksempel at skabe gode kantineforhold, etablere bederum, hensigtsmæssige bade- og omklædningsforhold samt tage hensyn, når mødeog kursusvirksomhed tilrettelægges. Arbejdspladsvurdering: Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for gode arbejdsvilkår, hvor medarbejderne accepteres uanset for eksempel hovedbeklædning eller navn. Arbejdspladsvurderinger (APV) er et redskab til at måle/beskrive det fysiske og psykiske arbejdsklima på den enkelte arbejdsplads. Arbejdspladsen kan lade etnisk ligestilling og mangfoldighed indgå i APV en som et parameter, der bliver vurderet. Ledelsesstil: De konkrete tiltag kan suppleres med en ledelsesstil, der tager udgangspunkt i mangfoldighed som et potentiale. Konceptet om Diversity Management eller mangfoldighedsledelse bygger på tankegangen om, at individers forskellighed er til stor gavn for den enkelte arbejdsplads, fordi feltet af kompetencer bliver bredere, og den enkelte arbejdsplads kan forbedre sin service og sine ydelser. Forslagene er tænkt som inspiration til, hvad den enkelte arbejdsplads kan gøre for at fremme etnisk ligestilling. Erfaringerne viser, at når først de etniske minoriteter er blevet integreret på arbejdsmarkedet, er der efterfølgende ingen problemer. Integrationen forudsætter, at der er etnisk ligestilling i samfundet - ikke mindst på arbejdsmarkedet. 28

29 29

30 Bilag 1 Tjekliste for god sagsbehandling Trin for sagsbehandling 1. Hændelsesforløbet beskrevet Har der været lignende episoder på arbejdspladsen 2. Involvering af det lokale DSR kontor, hvem. Aftalt rollefordeling mellem det lokale DSR kontor og TR Hvem behandler sagen: TR FTR det lokale DSR kontor DSR-c 3. Orienteret medlemmet om, hvad DSR kan tilbyde af hjælp 4. Medlemmet accepterer aktivitets- og tidsplanen Aftalt plan A Aftalt plan B 5. Diskuteret plan for generel forbedring af arbejdsmiljøet med ledelsen og SIR 6. Mødeplanlægning med implicerede parter: Udarbejde dagsorden og indkalde til møde 7. Møde med medlemmet og relevante parter: Opfølgning af mødet og det videre forløb 8. Indsende orientering om sagen til DSR-c for videndeling Opfølgning af plan/sag: dato Opfølgning af plan/sag: dato Fastlagt plan om forebyggelse med ledelsen, så fremtidige sager om diskrimination undgås Sæt X 30

31 Bilag 2 Udrag af ekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Herved bekendtgøres lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelsen 756 af 30. juni 2004 med de ændringer, der følger af lov nr af 22. december KAPITEL 1 Lovens anvendelsesområde 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog 2 a. Stk. 4. Chikane skal betragte som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling. Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende beskyttelse mod forskelsbehandling følger af en kollektiv overenskomst, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse, hvis et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, der som minimum svarer til bestemmelserne i det i bilag 1 til loven optrykte direktiv nr. 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. 31

32 1 a. Forsvarsministeren kan efter høring af de berørte organisationer undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap i denne lov. KAPITEL 2 Forbud mod forskelsbehandling 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Stk. 2. Forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår foreligger, hvis der ikke ydes lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Stk. 3. En lønmodtager, hvis løn i strid med stk. 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. 2 a. Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor. 3. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Stk. 2. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 2, og enhver, der anviser beskæftigelse. Stk. 3. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv. Stk. 4. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne. 4. En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse. 32

33 5. Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn. 5 a. Bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster og i virksomheders interne reglementer m.v., som er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i 2-5, er ugyldige. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv og for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Stk. 2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v., som vedrører mere end én arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige, hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af et af de i 1, stk. 1, omfattede kriterier inden for de i 2-5 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er loven ikke til hinder for opretholdelsen af gældende aldersgrænse fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster, forudsat at disse aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Stk. 4. Uanset 2, stk. 1, er loven ikke til hinder for bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når lønmodtageren fylder 65 år. 5 b. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren. KAPITEL 3 Undtagelser 6. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro i 2-5 gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden. Stk. 2. Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende betydning, at udøveren er af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller har et bestemt hudfarve, alder eller et bestemt handicap eller tilhører en bestemt religion eller trosretning, og kravet om bestemt tilhørsforhold står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra beskæftigelsesministeren fravige bestemmelserne i

34 6 a. Uanset 2-5 er denne lov ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger eller for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger. Anvendelsen af alderskriteriet må ikke medføre forskelsbehandling på grund af køn. KAPITEL 4 Godtgørelse, bevisbedømmelse m.v. 7. Personer, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af 2-4, kan tilkendes en godtgørelse. Stk. 2. En person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter 2-4, kan tilkendes en godtgørelse. 7 a. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. 2-4, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 8. Overtrædelse af 5 straffes med bøde. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. 8 a. Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter denne lov og over overtrædelse af forbuddet i 7, stk. 2, mod repressalier som følge af krav om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse behandles af Institut for Menneskerettigheder efter reglerne i kapitel 4 i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling. Stk. 2. Institut for Menneskerettigheder kan endvidere efter reglerne i kapitel 4 i lov om etnisk ligebehandling behandle klager fra en lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt til ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse som efter denne lov, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet. 34

35 KAPITEL 5 Ikrafttræden og forhold til anden lovgivning m.v finder ikke anvendelse, i det omfang andet følger af særlig lovgivning. Stk. 2. Loven er ikke til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Stk. 3. Loven er ikke til hinder for, at der iværksættes foranstaltninger til fremme af beskæftigelsesmuligheder for ældre lønmodtagere og personer med handicap. Stk. 4. Med henblik på at beskytte børn og yngre lønmodtagere er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i lovens 2-5 ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til beskæftigelse ved lov eller i medfør af lov. 35

36 Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax Grafi sk Enhed

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) LBK nr 645 af 08/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2011-0006834 Senere ændringer til forskriften LOV nr

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) LBK nr 1678 af 19/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 2013-967

Læs mere

5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål

5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål 5. juni 2012 EM 2012/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling

Læs mere

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 AFSKRIFT

Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 AFSKRIFT Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Juli 2002 J.nr. APV1109-137606 AFSKRIFT Sammenskrivning af Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Side 1 af 11 LBK nr 1349 af 16/12/2008 Gældende (Forskelsbehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 20-12-2008 Beskæftigelsesministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 20. december 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 20. december 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 20. december 2008 16. december 2008. Nr. 1349. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om forbud mod forskelsbehandling

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) LBK nr 1349 af 16/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2008-0006597 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1489

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Finn Schwarz & Jens Jakob Hartmann Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Kapitel 1 Beskrivelse af regelsystemerne 13 1. Indledning og oversigt 13 2. Internationale og

Læs mere

Mennesker er forskellige. men vi skal alle have lige muligheder. Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige. men vi skal alle have lige muligheder. Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

Forskelsbehandlingslove n. Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD

Forskelsbehandlingslove n. Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD + Forskelsbehandlingslove n Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD E-mail: pj@justadvice.dk 1 + Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet Diskriminationsgrunde:

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 2. november 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 2. november 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 2. november 2010 Sag 119/2009 (2. afdeling) DI som mandatar for SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S (advokat Morten Eisensee) mod FTF som mandatar for Cabin Attendants

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Et fælles ansvar. Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø

Et fælles ansvar. Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø Et fælles ansvar Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø Dette værktøj er resultatet af et arbejde, der har været gennemført i Teknik og Miljø i foråret 2014. Her blev der gennemført

Læs mere

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen Nye udfordringer d for HR - personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen I stigende grad fokus på, at personalepolitikker kan bruges som et led i at tiltrække og fastholde

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

VEJLEDNING UMLOUD UNTD VEJLEDNING OM FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN 2005 >

VEJLEDNING UMLOUD UNTD VEJLEDNING OM FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN 2005 > VEJLEDNING VEJLEDNING OM FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN 2005 > VEJLEDNING OM FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN > 4 VEJLEDNING OM FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN 2005 VEJLEDNING OM FORSKELSBEHANDLING er udgivet i januar 2006

Læs mere

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb 12. oktober 2015 Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb Lederen Ansættelsesudvalg Formalier Før ansættelsessamtalen Overvejelser inden stillingsopslaget Lederen tager initiativ til nedsættelse

Læs mere

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 673) arbejds- og socialministerråd (Offentligt)

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

En synlig politik virker i sig selv forebyggende, og er et nødvendigt værktøj når krænkende behandling - mobning og seksuel chikane forekommer.

En synlig politik virker i sig selv forebyggende, og er et nødvendigt værktøj når krænkende behandling - mobning og seksuel chikane forekommer. æ En politik om hvorledes virksomheden forholder sig til forebyggelse og håndtering af krænkende behandling, er en del af virksomhedens personalepolitik. Principperne for en sådan politik skal udarbejdes

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Politik vedrørende menneskerettigheder (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 den 22. februar 2013) Revision 1 (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2015 den 20. februar

Læs mere

DISKRIMINATION USAGLIG FORSKELSBEHANDLING. Vejledning om diskrimination. og usaglig forskelsbehandling

DISKRIMINATION USAGLIG FORSKELSBEHANDLING. Vejledning om diskrimination. og usaglig forskelsbehandling ER IKKE DEN ENKELTES PROBLEM - MEN ET FÆLLES FAGLIGT ANLIGGENDE DISKRIMINATION & USAGLIG FORSKELSBEHANDLING Vejledning om diskrimination og usaglig forskelsbehandling til tillidsvalgte FIU-Ligestilling

Læs mere

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet.

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet. Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af Overenskomst og aftaler mellem Fødevareforbundet NNF og DI gældende for den fødevareindustrielle overenskomst for en 3-årig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Er det diskrimination O M

Er det diskrimination O M Er det diskrimination T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelser baseret på en delvist fiktiv case om diskrimination af personer med funktionsnedsættelse ved et restaurantbesøg. Efterfølgende arbejdes

Læs mere

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA Personalejura LUP Program Ledelsesretten/pligten Ansættelseskontrakten Advarsler Opsigelser Usaglig opsigelse Vilkårsændringer Ledelsesretten Septemberforliget (september 1899) Arbejdsgiverne anerkendte

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering

Læs mere

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed.

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed. Ansættelsesret Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed. Hos Lundgrens trækker du på omfattende ekspertise og mange

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614 KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Koncernløsninger NOTAT 18-11-2013 Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

ER I K L T - ME N ET F EN D

ER I K L T - ME N ET F EN D ER I KK ED EN EN K TE EL LE ING - ME NDL L T IG AN LI GG EN D E FIU-Li gestill ing i sama rbejde med 3F og Minist eriet f or Bør n, Ligest illing, Integr ation o g Sociale forhol d EHA N ET F ÆL ELSB SF

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser 1) LBK nr 950 af 14/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. august 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.162-0046 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Mobning og seksuel chikane

Mobning og seksuel chikane Mobning og seksuel chikane At vejledning D.4.2 Marts 2002 At vejledningen oplyser om: Hvad mobning og seksuel chikane er Hvilke årsager der kan være til mobning og seksuel chikane Hvor udbredt mobning

Læs mere

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007. UDKAST Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden) 1 I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt.

Ledelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt. KØBENHAVNS KOMMUNE Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. Revideret pr.

Læs mere

Hvad sker der når en forening bliver arbejdsgiver?

Hvad sker der når en forening bliver arbejdsgiver? Hvad sker der når en forening bliver arbejdsgiver? Inspirationsseminar 20.November Dansk Forening for Rosport Helle Glyø helle@glyoe.com 22762760 Hvem er jeg? Helle Glyø Hvem er jeg? Selvstændig konsulent

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Lov om forskelsbehandling og etnisk ligestilling. hudfarve tro ligeværd etnisk oprindelse Race lige muligheder Religion national oprindelse

Lov om forskelsbehandling og etnisk ligestilling. hudfarve tro ligeværd etnisk oprindelse Race lige muligheder Religion national oprindelse Lov om forskelsbehandling og etnisk ligestilling hudfarve tro ligeværd etnisk oprindelse Race lige muligheder Religion national oprindelse Indhold 1 Beskyttelseskriterier 1 Definition af hvordan de enkelte

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer Forslag til kontraktformuleringer Nedenstående er formuleret en række forslag til kontraktformuleringer, der kan anvendes ved udbud, der indeholder sociale klausuler. Formuleringerne er tænkt som forslag

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane.

BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Mobning og Chikane BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Det er BPA Arbejdsmiljø Aarhus holdning, at: Mobning

Læs mere

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb 12. marts 2016 Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb Lederen Ansættelsesudvalg Formalier Før ansættelsessamtalen Overvejelser inden stillingsopslaget lederen tager initiativ til nedsættelse

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel Fra forskelsbehandling til fælles trivsel LO-fagbevægelsens holdning til forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve. Marts 2012

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Diskrimination? Nej, ikke hos os!

Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination sker ofte utilsigtet. Denne pjece giver dig, som er leder, viden og gode råd, så du undgår, at det sker i din virksomhed. - plads til rummelighed Fakta

Læs mere

Delpolitik om vold, mobning og chikane

Delpolitik om vold, mobning og chikane Regionshuset Viborg Koncern HR Skottenborg 26 Delpolitik om vold, mobning og chikane - i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500 HR-viborg@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Denne delpolitik handler

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere