Vejledning til Forebyggelse af diskrimination

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Forebyggelse af diskrimination"

Transkript

1 Vejledning til Forebyggelse af diskrimination

2 Vejledning til Forebyggelse af diskrimination Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Aasted, Egedal & Filipsen ApS Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2006 Maj 2006 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hvad siger lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling 7 Kapitel 2. Hvordan skelner man mellem forskellige former for diskrimination/ulovlig forskelsbehandling 11 Kapitel 3. Gode råd ved behandling af konkrete sager 15 Kapitel 4. Forebyggelse af diskrimination 24 Bilag 1 30 Bilag

4 4

5 Forebyggelse af diskrimination Baggrunden for denne vejledningspjece I Dansk Sygeplejeråd ønsker vi et sundhedsvæsen, hvor der er plads til alle. Derfor vil vi ikke tolerere diskrimination af mennesker på grund af etnisk baggrund, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller andet. Enhver form for diskrimination er uacceptabel. Derfor skal vi arbejde målrettet på arbejdspladsen for at fremme integrationen. Det betyder også, at vi skal arbejde for at forebygge og forhindre diskrimination af kollegaer. Hvis en sygeplejerske med anden etnisk baggrund alligevel bliver udsat for eller oplever sig udsat for diskrimination, skal vi som organisation kunne handle. Derfor har Dansk Sygeplejeråd udarbejdet denne vejledning, som beskriver proceduren for behandlingen af sager om ulovlig forskelsbehandling. I praksis vil det oftest være organisationens repræsentanter på arbejdspladsen - tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter (TR/FTR), der har den første kontakt til sygeplejersken. Men det kan også være sikkerhedsrepræsentanten (SIR), den faglige sekretær/sagsbehandlerne på det lokale kontor, i Dansk Sygeplejeråds sekretariat, medlemmets leder eller kollegaer, der bliver kontaktet. Derfor er det vigtigt, at hele organisationen er rustet til at løse opgaven. Vejledningen er bygget op således, at Kapitel 1 Hvad siger lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling, handler om lovens definitioner af forskellige former for direkte (ulovlig) og indirekte forskelsbehandling (dvs. diskrimination). Kapitel 2 Hvordan skelner man mellem forskellige former for diskrimi- 5

6 nation/ulovlig forskelsbehandling, handler om, hvordan man skelner mellem forskellige former for diskrimination. Kapitel 3 Gode råd ved behandling af konkrete sager giver alle ansatte i Dansk Sygeplejeråd en række gode råd i forhold til behandlingen af konkrete sager. Bilag 1 Tjekliste for sagsbehandlingen, kan være nyttig, hvis man vil sikre sig, at man har været hele vejen rundt. I Kapitel 4 Forebyggelse af diskrimination er der beskrevet forskellige tiltag rettet mod arbejdspladsen for at forebygge forskelsbehandlingen. Lovgrundlaget kan læses i Bilag 2 Uddrag af bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Dansk Sygeplejeråd - maj

7 Kapitel 1. Hvad siger lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling I Danmark er det forbudt at forskelsbehandle. Dette følger bl.a. af Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (Forskelsbehandlingsloven) og Lov om etnisk ligebehandling, jf. bilag 2. Begge love indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane og instruks om forskelsbehandling samt repressalier. Lov om forbud imod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet gælder i ansættelsesrelationer mellem en arbejdsgiver og en medarbejder eller en ansøger til en stilling. Forbuddet gælder forskelsbehandling begrundet i: race, hudfarve eller etnisk oprindelse religion eller tro seksuel orientering national eller social oprindelse politisk anskuelse alder, og handicap. Lov om etnisk ligebehandling fastsætter et generelt forbud imod forskelsbehandling på grund af race og etnisk baggrund. Loven finder anvendelse på al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til levering af varer og tjenesteydelser m.v. Forskelsbehandlingsloven regulerer forholdet mellem to kollegaer på en arbejdsplads. Det vil bl.a. sige, hvor der er en ansæt- 7

8 telsesrelation mellem en arbejdsgiver og en medarbejder eller en ansøger til en stilling 1. Om lovgivningens generelle definitioner kan oplyses: Der er tale om direkte forskelsbehandling, når: en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden ville være blevet i en tilsvarende situation. Der er tale om indirekte forskelsbehandling, når: en tilsyneladende neutral bestemmelse, et kriterium eller en praksis stiller personer med en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, alder, handicap, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål. Der er tale om chikane, når: en uønsket optræden i relation til en persons race hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med sigte på at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Der er tale om instruks om forskelsbehandling, når: en arbejdsgiver eller leder udstikker en instruks om at forskelsbehandle en person med anden race, hudfarve, religion 1 Såfremt en sag viser, at der er begrundelse om at rejse krav om godtgørelse rettes kravet mod arbejdsgiveren. En kollega vil efter omstændighederne kunne blive dømt til at betale erstatning efter Erstatningsansvarslovens 26. 8

9 eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Delt bevisbyrde Lovgivningen indeholder endvidere på visse områder bestemmelser om delt bevisbyrde. Det betyder, at den person, der føler sig forskelsbehandlet, alene skal sandsynliggøre, at der er sket forskelsbehandling. Herefter er det op til den anden part at bevise det modsatte. Repressalier For at sikre en effektiv gennemførelse af ligebehandlingsprincippet må en ansat ikke udsættes for repressalier, fordi han eller hun har fremsat et krav om ligebehandling. Institut for Menneskerettigheder Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Institut for Menneskerettigheder kan, med visse undtagelser og begrænsninger, behandle klager inden for arbejdsmarkedet over overtrædelse af loven (jf. 8a i Forskelsbehandlingsloven, bilag 2). Hertil er oprettet Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. Klagekomitéen har mulighed for at vurdere, om der i enkeltsager er handlet i strid med loven. Hvis Klagekomitéen finder, at det er tilfældet, kan komitéen, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, anbefale, at der gives fri proces ved domstolene. Klagekomitéen kan endvidere indlede uafhængige undersøgelser af egen drift. Klagekomitéen kan dog ikke behandle sager fra personer, der er medlem af en fagforening, medmindre fagforeningen ikke ønsker at hjælpe i den konkrete sag. 9

10 Hvad er race? Ved race forstås et generelt tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er socialt defineret på grundlag af fysiske kendetegn, herunder hudfarve. Hvad er etnisk oprindelse? Ved etnisk oprindelse forstås et generelt tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner, kultur eller kulturel baggrund, religion, geografisk oprindelse m.v. Etnisk minoritet - etnisk majoritet Det er uden betydning, om den forulempede tilhører en etnisk minoritetsgruppe eller en etnisk majoritetsgruppe. Enhver er således beskyttet uanset personens race eller etnisk oprindelse. 10

11 Kapitel 2. Hvordan skelner man mellem forskellige former for diskrimination/ulovlig forskelsbehandling 2 Direkte forskelsbehandling Direkte forskelsbehandling kan aldrig begrundes i saglige forhold. Der er tale om direkte forskelsbehandling, hvis en ansøger til en ledig stilling direkte får afslag med den begrundelse, at han eller hun har en bestemt etnisk oprindelse. En arbejdsgiver behøver ikke have personlige fordomme over for etniske minoriteter. Forskelsbehandling kan også udøves direkte ud fra en formodning om, at de øvrige medarbejdere eller kunderne ikke vil acceptere etniske minoriteter på arbejdspladsen. Når man skal vurdere, hvorvidt en person er blevet udsat for direkte forskelsbehandling, kan man sammenligne hans eller hendes situation med, hvordan en anden person uden samme etniske tilhørsforhold bliver behandlet i en tilsvarende situation. Indirekte forskelsbehandling Indirekte forskelsbehandling kan være lovlig, såfremt det er objektivt begrundet i arbejdets udførelse eller i øvrigt har et sagligt formål. Forbuddet mod indirekte forskelsbehandling omfatter f.eks., at der opstilles kriterier, som på overfladen forekommer neu- 2 I dette afsnit beskrives udelukkende diskrimination i forhold til etnisk baggrund. Men loven om forskelsbehandling omhandler også en række andre områder som f.eks. tro, køn, seksuel observans, alder, handicap m.v. 11

12 trale, men som i praksis fører til forskelsbehandling af bestemte grupper. Årsagerne til indirekte diskrimination finder man ofte i nogle vaner og regelsæt, der i praksis udelukker bestemte grupper fra at få en ligeværdig behandling og dette på trods af, at vanerne eller reglerne formelt set stiller alle lige. Der kan eksempelvis være tale om manglende adgang til bøn (tid og sted hertil), manglende mulighed for frihed til at deltage i religiøse højtider og/eller kantinens manglende skiltning eller hensyntagen til, at nogle religioner forbyder indtagelse af f.eks. svinekød 3. Et vist krav om forståeligt dansk stilles i dag for at opnå autorisation som sygeplejerske efter Autorisationsloven. Det bør derfor som udgangspunkt være sådan, at medarbejderne ikke bliver behandlet anderledes på grund af eventuelle sprogbarrierer, men at der sikres de rette rammer til at få ekstraundervisning, hvis der alligevel er et problem. Eksempler på forskelsbehandling 4 Direkte og indirekte forskelsbehandling: Det er direkte forskelsbehandling, hvis en sygeplejerske med anden etnisk baggrund får afslag på en jobansøgning, fordi han/hun har en anden etnisk baggrund, tro eller andet. 3 Men det kan derudover også være krav til fysisk formåen, der i virkeligheden ikke er nødvendige i forhold til den specifikke stilling, og som i praksis kan have den effekt, at f.eks. ældre ansatte stilles ringere end de øvrige ansøgere. Der kan også være tale om usaglige eller urimelige krav til erhvervsrelevant erfaring, som primært rammer yngre ansøgere. Forbuddet mod indirekte diskrimination udelukker ikke, at der opstilles jobmæssige betingelser og krav, som kan virke diskriminerende. Men kravene skal for det første have et sagligt formål. De skal med andre ord være objektivt begrundet i forhold til det pågældende arbejde. For det andet skal kravene også være proportionale i forhold til det mål, der ønskes opnået det vil sige, kravene skal være rimelige. 4 Følgende cases er karikerede og opdigtede eksempler. 12

13 Hassan søger et job som anæstesisygeplejerske i forbindelse med et akutteam. Under samtalen bliver han spurgt om, hvorvidt han kan arbejde under ramadanen, som er den muslimske fastemåned. Hassan føler spørgsmålet krænkende og svarer, at han ikke ser nogen mening med det spørgsmål. For ham kommer faget og hans arbejde først. Hassan får ikke jobbet. Da han efterfølgende spørger hvorfor, får han mundtligt den begrundelse, at han godt nok er kvalificeret, men at der er behov for at kunne regne med ham alle årets måneder. Det er indirekte forskelsbehandling, hvis en sygeplejerske med anden etnisk baggrund hele tiden bliver kontrolleret ud over, hvad hendes/hans kollegaer bliver. Sara er sygeplejerske. Hun er uddannet i udlandet, men har fået godkendt sin autorisation i Danmark. Efter at have arbejdet på en skadestue gennem 5 år beslutter hun sig for at skifte job. Da hun startede på en ny afdeling, oplever hun, at der af de øvrige kollegaer sættes spørgsmålstegn ved hendes faglige kvalifikationer, f.eks. ved hendes autorisation (og udenlandske sygeplejerskeuddannelse), og ofte oplever hun sig kontrolleret ud over, hvad hendes kollegaer bliver. Chikane Chikane betragtes som ulovlig forskelsbehandling. Chikane er en nedværdigende, eller ydmygende optræden over for en person med anden etnisk baggrund, som krænker den pågældendes værdighed og skaber et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller på andre måder ubehageligt klima. Både tilsigtet og utilsigtet chikane er udtryk for ulovlig forskelsbehandling, 13

14 og chikane kan være både fysisk eller psykisk. Den kan have skreven, verbal og visuel karakter og være rettet mod såvel enkeltpersoner som grupper. En sygeplejerske med anden etnisk baggrund er ansat på et sygehus. Efter at være kommet hjem fra en ferie i sit hjemland bliver hun mødt med bl.a. udsagn som: Heldigt, at de lukkede dig ind i landet igen. 14

15 Kapitel 3. Gode råd ved behandling af konkrete sager En af de væsentlige opgaver for tillidsvalgte og ansatte i Dansk Sygeplejeråd er, at være i stand til at kunne rådgive og bistå et medlem, som henvender sig med et problem. Det gælder også i sager, hvor medlemmer oplever diskrimination på grund af sin etniske baggrund. Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvorvidt en henvendelse om f.eks. det psykiske arbejdsmiljø, vagtplanlægning, samarbejdsproblemer, faglighed m.v. - i virkeligheden dækker over diskrimination (jf. kapitel 1 og 2). Diskrimination er et meget følsomt emne både for den diskriminerede og den/de, der diskriminerer. Og der skal meget til, før en kollega rejser en sag om det. Derfor er det vigtigt, at hele organisationen har fokus på området, både til daglig på arbejdspladsen og i forbindelse med behandlingen af henvendelser fra medlemmerne. Lige såvel som Dansk Sygeplejeråd har fokus på behandling af sager om forskelsbehandling på grund af graviditet og/eller barsel skal der fokus på, om der foregår forskelsbehandling på grund af anden etnisk baggrund. Det er også vigtigt, at f.eks. tillidsrepræsentanten/fællestillidsrepræsentanten får sat samspillet med kollegaer med anden etnisk baggrund på dagsordenen i Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) og samarbejdsudvalg (SU) eller i andre relevante fora. Således at det sikres, at der arbejdes aktivt på at få retningslinier integreret i den generelle personalepolitik, så også ledelsesniveauet bliver opmærksom på området. Desuden er det vigtigt, 15

16 at alle repræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd i det daglige siger fra og påtaler nedladende og ydmygende bemærkninger og anden diskriminerende opførsel m.v. Ved den mindste mistanke om diskrimination på arbejdspladsen, skal den faglige sekretær/sagsbehandler på det lokale DSR kontor kontaktes, og der skal indgås et samarbejde med den faglige sekretær/sagsbehandler. Hvad gør vi og hvordan gør vi det? I det følgende skitseres et tænkt hændelsesforløb, hvor udgangspunktet er, at tillidsrepræsentanten/fællestillidsrepræsentanten på arbejdspladsen bliver kontaktet af et medlem, der oplever sig udsat for diskrimination. Efter sådan en henvendelse kan tillidsrepræsentantens/fællestillidsrepræsentantens rolle opdeles i følgende faser: Første fase: Belysning af hændelsesforløbet Anden fase: Kontakt til relevante parter Tredje fase: Deltagelse i møde med relevante parter Fjerde fase: Opfølgning på samtalen Femte fase: Overgivelse af sagen til Dansk Sygeplejeråds sekretariat med henblik på at føre en sag. Første fase: Belysning af hændelsesforløbet Hvis man som tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant eller faglig sekretær/sagsbehandler er blevet gjort opmærksom på en kollega, der oplever sig udsat for diskrimination, er det vigtigt at få skabt et så klart billede af sagen som muligt. Derfor skal hændelsesforløbet belyses fra så mange sider som muligt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at diskrimination kan være af både direkte og indirekte karakter. Det er oftest vanskeligst at fange den indirekte diskrimination, der f.eks. kan give sig udtryk i, at medlemmet føler, at lederen og andre kol- 16

17 legaer stiller større og flere krav til ham/hende end til øvrige kollegaer, og at han/hun bliver mere overvåget i arbejdet end de andre kollegaer. Er det fagligt begrundet eller er det udtryk for indirekte diskrimination? Der vil ofte være en hårfin grænse mellem diskrimination og andre former for dårlig behandling (jf. kapitel 1 og 2). Derfor er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten/fællestillidsrepræsentanten under samtalen så detaljeret som muligt får beskrevet hændelsesforløbet, herunder de konkrete episoder, der danner baggrund for, at medlemmet har taget kontakt. HUSK, at en eventuel tvivl skal komme medlemmet til gode! Det betyder, at man altid skal tage afsæt i medlemmets følelse af at være udsat for diskrimination. Hvis samtalen munder ud i, at der kan være tale om diskrimination, lægges der enten på samme møde eller på et efterfølgende møde med medlemmet en plan for sagens videre forløb hvori der redegøres for: Den lovgivningsmæssige ramme Vurderingen af sagen Hvilken bistand Dansk Sygeplejeråd yder, herunder i forbindelse med retssager advokatbistand Oplys om din tavshedspligt Få medlemmets samtykke til det aftalte videre forløb Aftal en aktivitets- og tidsplan. For at sikre, at sagerne belyses fra alle sider, skal de faglige sekretærer og øvrige sagsbehandlere inddrages i det videre forløb. Der kan også trækkes på Dansk Sygeplejeråds sekretariat i forhold til rådgivning, sparring m.v. Hvis det er mest hensigtsmæssigt, kan sagen allerede overdrages til det lokale DSR kontor på dette tidspunkt. Dette kan være tilfældet, hvis der er flere medlemmer involveret, eller sagen er kompliceret eller principiel. 17

18 Under alle omstændigheder er det vigtigt, at rollefordelingen mellem tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant og faglig sekretær/sagsbehandler afklares. Anden Fase: Kontakt til relevante parter Hvis der mellem Dansk Sygeplejeråd og den involverede sygeplejerske er enighed om, at sagen skal rejses over for ledelsen, er det vigtigt at overveje, hvem der er relevante parter i sagen. Det vil f.eks. altid være relevant at inddrage den daglige leder og/eller den ledende sygeplejerske, hvis den daglige leder f.eks. er direkte involveret i sagen. Det bør overvejes, om den part, som har diskrimineret, skal med til mødet. Det kan forværre sagen. Omvendt er det vigtigt, at den personkreds, der er relevant for sagen er til stede, således at det sikres, at sagen belyses fra alle vinkler og evt. misforståelser ryddes af vejen. Hvis der er flere sygeplejersker involveret i sagen, skal alle sikres den nødvendige rådgivning både den sygeplejerske, der føler sig udsat for diskrimination og andre, der er direkte eller indirekte inddraget i sagen. Det er vigtigt at huske på, at det kan være hårdt at blive beskyldt for diskrimination, uanset om man har gjort det eller ej. Derfor har alle parter brug for bistand og rådgivning. Såfremt flere medlemmer er involveret i den samme sag, skal alle kontaktes og rådgives, og det skal aftales, hvem der varetager og repræsenterer de enkelte medlemmer i den konkrete sag. Ingen kan varetage mere end ét medlems interesser. Det er muligt at trække på ressourcer i Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Dernæst skal det lovgivningsmæssige grundlag for sagen forberedes i samarbejde med den faglige sekretær/sagsbehandleren 18

19 lokalt og i Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Erfaringer fra andre sager inddrages, så vidt de er relevante. Vigtige kilder til at ajourføre baggrundsviden om diskrimination og ligebehandling: Lov om etnisk ligebehandling, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Ansættelsesvilkår generelt Personalepolitiske retningslinier Overenskomstmæssige forhold Undersøg i personaleafdelingen, på det lokale DSR kontor, hos andre tillidsrepræsentanter og Dansk Sygeplejeråds sekretariat, om der har været/er verserende eller tidligere sager om diskrimination på grund af anden etnisk baggrund. Anmod om et møde med de relevante parter. Lav en skriftlig dagsorden, hvor der redegøres for baggrunden for mødet. Giv medlemmet en kopi og orienter om, hvornår mødet afholdes. Hold et formøde med medlemmet før mødet. På dette møde gennemgås: Hvem der deltager. Hvad er emnet for mødet f.eks. forskelsbehandling/diskrimination, chikane, dårligt arbejdsmiljø? Og hvad er argumenterne? Mødets forløb - hvilke spørgsmål kan blive stillet? Rollefordelingen mellem tillidsrepræsentant, faglig sekretær/ sagsbehandler og medlemmet, hvem fører ordet? Hvad kan forventes, at der kommer ud af det? Aftal en Plan A, B og C. Hvad er planen, hvis det ikke ender som forventet? 19

20 Medlemmets egne tanker om forløbet forventninger til samtalen. Besvar eventuelle spørgsmål. Husk, det er OK at være usikker, og at der ikke findes dumme spørgsmål! Hvilke muligheder er der fremadrettet for bistand fra Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Tredje fase: Deltagelse i mødet med de implicerede parter På mødet med de implicerede parter er det vigtigt, at den, der fører ordet, redegør for baggrunden for mødet. Det er vigtigt, at sagen fremstilles på et sagligt og objektivt grundlag, og at dagsordenen følges. Under samtalen er det vigtigt hele tiden at overveje, hvilken vej sagen udvikler sig, er der fortsat en sag? Herunder hvilken form for diskrimination er der tale om, jf. definitionerne i kapitel 1. Vær opmærksom på, hvad er problemet/problemerne udtales om medlemmets andel i problemet er ledelsens opfattelse af sagen er evt. øvrige deltageres opfattelse af sagen er i øvrigt relevant for sagen af andre omstændigheder er der af mulige løsningsforslag og konsekvenser af disse. Skab et overblik over samtalen, så I kan sikre jer, at medlemmets rettigheder overholdes gældende lovgivning overholdes medlemmets interesser varetages bedst muligt mødets dagsorden følges. Vær opmærksom på, om der er behov for time-out måske har I behov for en drøftelse under fire øjne. Måske skal strategien for den resterende del af mødet revurderes, hvis der er kommet oplysninger frem, I 20

21 ikke har drøftet. Måske skal I ændre på aftalen om, hvem, der fører ordet eller andet, det, I aftalte på formødet stadig er gældende og om det fortsat er relevant, mødet forløber på en saglig måde og grib ind, hvis det ikke er tilfældet, konklusioner og aftaler, der træffes under samtalen er skrevet ned undervejs hvis der skal iværksættes diverse tiltag, er det vigtigt, at det aftales, hvem der skal gøre hvad og med hvilken frist. Almindeligvis er det repræsentanterne fra ledelsen, der skriver referat. Hvis I ikke laver referatet i forlængelse af mødet, er det vigtigt, at I aftaler, hvem der laver referatet og en frist herfor. Når referatet kommer, er det vigtigt, at indhold, konklusioner og aftaler om det videre forløb drøftes med medlemmet og den faglige sekretær/sagsbehandleren. Hvis der er uenighed om formulering af et referat, har I krav på, at jeres opfattelse skrives ind i referatet. Husk at tage egne noter fra mødet. Når der er enighed om referatets udformning, er det normalt, at mødedeltagerne tiltræder referatet med deres underskrifter. Normalt lægges referatet på medlemmets personalesag. Aftal om det er tilfældet, og i bekræftende fald, hvor længe referatet vil ligge på personalesagen og hvem der har adgang til informationerne. Aftal om nødvendigt tidspunkt for nyt møde. Fjerde fase: Opfølgning på samtalen Efter mødet er der ofte et stort behov for medlemmet for at drøfte forløbet igennem. Det kan være vanskeligt at huske, hvad der er foregået, og der kan være mange spørgsmål. Det er vigtigt, at der afsættes tid til at besvare spørgsmålene. 21

22 Derefter skal der aftales et nyt møde mellem medlemmet, tillidsrepræsentant og den faglige sekretær/sagsbehandler, hvor I drøfter det videre forløb. På mødet bør følgende drøftes: Samtalens forløb og resultat (proces og produkt) Gennemgå referatet fra mødet Aftal det videre forløb: A: Sagen sendes til det lokale DSR kontor, der vurderer, om der er grundlag for at gå videre med sagen B: Hvis der er grundlag for at gå videre med sagen, skal sagen overgives til Dansk Sygeplejeråds sekretariat C: Hvis sagen afsluttes på det foreliggende grundlag, sikres det, at de indgåede aftaler i referatet efterleves. Husk opfølgning på arbejdspladsen. Hvis der er tale om diskrimination, bør sagen overdrages til Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Kopi af referat sendes under alle omstændigheder til sekretariatet. Hvis det handler om et dårligt arbejdsmiljø, er det vigtigt, at man går ind positivt og stiller forslag til, hvordan man gennem dialog kan være med til at lægge en plan for, hvordan arbejdsmiljøet generelt forbedres på arbejdspladsen. Femte fase: Samarbejde med Dansk Sygeplejeråds sekretariat Dansk Sygeplejeråd yder juridisk rådgivning i alle sager, der vedrører ansættelsesretlige forhold. På samme måde stiller Dansk Sygeplejeråd advokatbistand til rådighed, i det omfang det vurderes, at der er grundlag for at indbringe en sag for faglig voldgift eller anlægge sag ved de ordinære domstole m.v. Såfremt der i forløbet opstår tvivl om det retlige grundlag eller vurderingen af den konkrete sag, er det vigtigt, at faglige sekretærer/sagsbehandlere eller sekretariatets jurister kontaktes med henblik på rådgivning. 22

23 For at vi som organisation kan blive bedre til at tackle sager vedrørende diskrimination, er det vigtigt, at alle sager indberettes til Dansk Sygeplejeråds sekretariat, da vi derved får overblik over antallet og indholdet i de rejste sager. Sekretariatet vil samtidig på den måde kunne opbygge en bredere erfaring og viden på området og sikre, at denne spredes ud i hele organisationen. 23

24 Kapitel 4. Forebyggelse af diskrimination Der skal sættes ind på mange fronter for at forebygge diskrimination. I mange tilfælde vil diskrimination kunne undgås, hvis alle parter bruger deres sunde fornuft og udviser gensidig respekt. Men det er samtidig også vigtigt, at man både som arbejdsplads og medarbejder kender de gældende regler på området, og der skal være klare retningslinier for sagsbehandlingen i de tilfælde, hvor en sygeplejerske udsættes for diskrimination. Fremme etnisk ligebehandling og forebygge diskrimination Arbejdspladsens værdier og normer er hjørnestenene i at fremme ligebehandling og forebygge diskrimination. Arbejdspladsens værdigrundlag er typisk et signal til omverdenen om arbejdspladsens værdier, og derfor kan etnisk ligestilling og mangfoldighed indarbejdes som element i værdigrundlaget. Det gør ikke kun arbejdspladsens intentioner tydeligere. Det illustrerer også helhedstankegangen og de demokratiske motiver, der ligger bag. Ledelsen bør udtrykke klare holdninger omkring diskrimination. Ledelsen kan f.eks. formulere en klar politik om at fremme ligebehandling og forebygge diskrimination. Ledelse, tillidsrepræsentanter og medlemmer af samarbejdsudvalg (SU) er de centrale aktører. Det er vigtigt, at ledelse, tillidsrepræsentanter og medlemmer af samarbejdsudvalg (SU) og ansættelsesudvalg går foran i bestræbelserne på at fremme etnisk ligebehandling. Ledelsen skal vise, at den vil etnisk ligebehandling, og det skal være et ledelsesansvar, at personalepolitikken bliver efterlevet i praksis. Ligesom ledelsens holdninger er vigtige, er tillidsrepræsentanternes holdninger afgørende. Forskelsbehandling og chikane Er retsstridig handling i relation til race eller anden etnisk baggrund, som både kan være aktive handlinger og det at undlade 24

25 at handle i bestemte situationer. Det kan omfatte handlinger som: Tilbageholdelse af nødvendig information Sårende bemærkninger Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv Skældud og latterliggørelse Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence Krænkende telefonsamtaler Krænkende skriftlige meddelelser Ubehagelige drillerier Nedvurdering eller umyndiggørelse. Forebyggende aktiviteter På arbejdspladser, hvor der er potentiel mulighed for diskrimination, skal ledelsen og de ansatte f.eks. via sikkerhedsorganisationen eller samarbejdsudvalget drøfte konkrete foranstaltninger til at håndtere forskelsbehandlingen. De ansatte skal endvidere informeres om planlagte og trufne foranstaltninger. Den bedste måde at forebygge diskrimination på er ved at kombinere information og diskussion. Den enkelte arbejdsplads må udvikle en organisationskultur med normer og værdier, som aktivt modvirker diskrimination. Det kræver, at hele arbejdspladsen - især ledelsen - har klare og synlige værdier og holdninger, som formidles både i målsætninger, regler og i praktisk handling. Afdelingsledere har et særligt ansvar for at sikre et godt psykosocialt arbejdsmiljø i deres afdeling. Det må derfor sikres, at lederne er i stand til at tage konflikter op og håndtere dem konstruktivt. Konkrete initiativer Der er en række initiativer, som kan medvirke til at forebygge diskrimination: 25

26 26 Fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som forventes på arbejdspladsen, og den adfærd, som ikke tolereres. Klare retningslinjer for de ansattes ansvarsområder og klare forventninger i forhold til de ansatte. Det er bl.a. vigtigt i forbindelse med ændringer i arbejdets organisering, f.eks. indførelse af ny teknologi, omstruktureringer, ressourcemangel og tidspres. Uddannelsesmæssige initiativer som sikrer, at ledelsen og eventuelt nogle af de ansatte har kompetence til at håndtere ulovlig forskelsbehandling. Det kan ske ved at øge kompetencen i forhold til arbejdsmiljøarbejde, konflikthåndtering og kommunikation. Klare retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig, hvis der opstår diskrimination på arbejdspladsen - f.eks. en beredskabsplan. Klare retningslinjer for, hvor de ansatte kan klage og få rådgivning i tilfælde af diskrimination. Det er et godt princip, at konflikter bliver taget op og løst på et så lavt niveau som muligt og gennem nærmeste overordnede. Det er dog også vigtigt at etablere en uafhængig klageinstans. Her skal de ansatte kunne henvende sig, hvis de ikke kan komme igennem med problemet til den nærmeste overordnede, eller når den nærmeste overordnede er en del af problemet. Klare retningslinjer for, hvordan der kan mægles i konflikter. Det anbefales, at mægling gennemføres uformelt, så det undgås, at hele arbejdspladsen får kendskab til striden. Det kan i starten ske ved individuelle samtaler med parterne hver for sig og derefter eventuelt sammen. Det kan være en god idé, at parterne får lejlighed til at tage en bisidder (f.eks. en tillidsrepræsentant) med til en sådan samtale. Klare retningslinjer for rehabilitering af ofre. Klare regler for sanktioner i forbindelse med diskrimination. Mulige sanktioner kan være at give mundtlige og skriftlige advarsler samt at omplacere eller afskedige folk.

27 Ud over de nævnte initiativer kan der sættes fokus på ligebehandling på arbejdspladsen i situationer som: Rekruttering: Der bør udarbejdes standardprocedure, der gennemgår de enkelte trin, fra en stilling slås op, til en ny medarbejder ansættes. I beskrivelsen af jobbet er det f.eks vigtigt at være opmærksom på, om kravene står mål med det arbejde, som den ny medarbejder skal udføre. Alle stillinger bør slås op, så rekrutteringskanalerne åbnes, og ansøgerfeltet udvides. Når ansøgerne sorteres, er det vigtigt, at ansættelsesudvalget eller rekrutteringsfirmaet ikke automatisk frasorterer ansøgere f.eks med navne, der klinger udenlandsk. Under samtalerne bør ansættelsesudvalget bestræbe sig på at give ansøgerne lige muligheder for at svare på spørgsmål og redegøre for deres kvalifikationer. Derfor er det vigtigt at have aftalt på forhånd, hvilke krav og forventninger arbejdspladsen har til de nye medarbejdere, og hvilke kvalifikationer man vil lægge vægt på. Det gælder om at skaffe sig reel viden om ansøgerens kvalifikationer, så man ikke kommer til at basere sit valg af nye medarbejdere på forventninger eller fordomme. Forfremmelse: Etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet handler i praksis om rekruttering. Ikke desto mindre er det vigtigt at sikre, at etnisk ligestilling vedrører alle faser og niveauer i ansættelsesforholdet. Det gælder også forfremmelser, hvor etniske minoriteter ofte bliver overset eller forbigået eller støder mod et glasloft. Hvis man er opmærksom på problemet og har redskaber til at undgå det, er det muligt at skabe de samme muligheder for forfremmelse for medarbejdere med etnisk baggrund som for medarbejdere med etnisk dansk baggrund. Mentor- og følordninger til f.eks lederstillinger, hvor medarbejdere fra etniske minoriteter i en periode følger en leder og på den måde får erfaring i ledelse, kan være med til at fremme etnisk ligebehandling på alle niveauer på arbejdspladsen. Også frivillige rotations- og turnusordninger samt uddan- 27

28 nelse og efteruddannelse kan bane vejen for forfremmelse og dermed være et middel til at opnå etnisk ligestilling. Nye medarbejdere: Når arbejdspladsen rekrutterer mangfoldigt, er den også nødt til at skabe plads for mangfoldigheden. Først og fremmest må arbejdspladsen give plads til medarbejdere med en anden etnisk baggrund og sørge for, at de nye medarbejdere føler sig velkomne. Til det formål kan arbejdspladsen for eksempel iværksætte kurser for nyansatte, hvor de bliver introduceret til arbejdspladsens kultur, eller afholde tema- og fyraftensmøder. Mangfoldighed: For at understøtte mangfoldigheden kan en arbejdsplads tage en række hensyn ved for eksempel at skabe gode kantineforhold, etablere bederum, hensigtsmæssige bade- og omklædningsforhold samt tage hensyn, når mødeog kursusvirksomhed tilrettelægges. Arbejdspladsvurdering: Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for gode arbejdsvilkår, hvor medarbejderne accepteres uanset for eksempel hovedbeklædning eller navn. Arbejdspladsvurderinger (APV) er et redskab til at måle/beskrive det fysiske og psykiske arbejdsklima på den enkelte arbejdsplads. Arbejdspladsen kan lade etnisk ligestilling og mangfoldighed indgå i APV en som et parameter, der bliver vurderet. Ledelsesstil: De konkrete tiltag kan suppleres med en ledelsesstil, der tager udgangspunkt i mangfoldighed som et potentiale. Konceptet om Diversity Management eller mangfoldighedsledelse bygger på tankegangen om, at individers forskellighed er til stor gavn for den enkelte arbejdsplads, fordi feltet af kompetencer bliver bredere, og den enkelte arbejdsplads kan forbedre sin service og sine ydelser. Forslagene er tænkt som inspiration til, hvad den enkelte arbejdsplads kan gøre for at fremme etnisk ligestilling. Erfaringerne viser, at når først de etniske minoriteter er blevet integreret på arbejdsmarkedet, er der efterfølgende ingen problemer. Integrationen forudsætter, at der er etnisk ligestilling i samfundet - ikke mindst på arbejdsmarkedet. 28

29 29

30 Bilag 1 Tjekliste for god sagsbehandling Trin for sagsbehandling 1. Hændelsesforløbet beskrevet Har der været lignende episoder på arbejdspladsen 2. Involvering af det lokale DSR kontor, hvem. Aftalt rollefordeling mellem det lokale DSR kontor og TR Hvem behandler sagen: TR FTR det lokale DSR kontor DSR-c 3. Orienteret medlemmet om, hvad DSR kan tilbyde af hjælp 4. Medlemmet accepterer aktivitets- og tidsplanen Aftalt plan A Aftalt plan B 5. Diskuteret plan for generel forbedring af arbejdsmiljøet med ledelsen og SIR 6. Mødeplanlægning med implicerede parter: Udarbejde dagsorden og indkalde til møde 7. Møde med medlemmet og relevante parter: Opfølgning af mødet og det videre forløb 8. Indsende orientering om sagen til DSR-c for videndeling Opfølgning af plan/sag: dato Opfølgning af plan/sag: dato Fastlagt plan om forebyggelse med ledelsen, så fremtidige sager om diskrimination undgås Sæt X 30

31 Bilag 2 Udrag af ekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Herved bekendtgøres lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelsen 756 af 30. juni 2004 med de ændringer, der følger af lov nr af 22. december KAPITEL 1 Lovens anvendelsesområde 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog 2 a. Stk. 4. Chikane skal betragte som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling. Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende beskyttelse mod forskelsbehandling følger af en kollektiv overenskomst, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse, hvis et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, der som minimum svarer til bestemmelserne i det i bilag 1 til loven optrykte direktiv nr. 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. 31

32 1 a. Forsvarsministeren kan efter høring af de berørte organisationer undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap i denne lov. KAPITEL 2 Forbud mod forskelsbehandling 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Stk. 2. Forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår foreligger, hvis der ikke ydes lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Stk. 3. En lønmodtager, hvis løn i strid med stk. 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. 2 a. Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor. 3. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Stk. 2. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 2, og enhver, der anviser beskæftigelse. Stk. 3. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv. Stk. 4. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne. 4. En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse. 32

33 5. Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn. 5 a. Bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster og i virksomheders interne reglementer m.v., som er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i 2-5, er ugyldige. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv og for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Stk. 2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v., som vedrører mere end én arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige, hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af et af de i 1, stk. 1, omfattede kriterier inden for de i 2-5 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er loven ikke til hinder for opretholdelsen af gældende aldersgrænse fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster, forudsat at disse aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Stk. 4. Uanset 2, stk. 1, er loven ikke til hinder for bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når lønmodtageren fylder 65 år. 5 b. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren. KAPITEL 3 Undtagelser 6. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro i 2-5 gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden. Stk. 2. Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende betydning, at udøveren er af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller har et bestemt hudfarve, alder eller et bestemt handicap eller tilhører en bestemt religion eller trosretning, og kravet om bestemt tilhørsforhold står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra beskæftigelsesministeren fravige bestemmelserne i

34 6 a. Uanset 2-5 er denne lov ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger eller for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger. Anvendelsen af alderskriteriet må ikke medføre forskelsbehandling på grund af køn. KAPITEL 4 Godtgørelse, bevisbedømmelse m.v. 7. Personer, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af 2-4, kan tilkendes en godtgørelse. Stk. 2. En person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter 2-4, kan tilkendes en godtgørelse. 7 a. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. 2-4, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 8. Overtrædelse af 5 straffes med bøde. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. 8 a. Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter denne lov og over overtrædelse af forbuddet i 7, stk. 2, mod repressalier som følge af krav om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse behandles af Institut for Menneskerettigheder efter reglerne i kapitel 4 i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling. Stk. 2. Institut for Menneskerettigheder kan endvidere efter reglerne i kapitel 4 i lov om etnisk ligebehandling behandle klager fra en lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt til ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse som efter denne lov, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet. 34

35 KAPITEL 5 Ikrafttræden og forhold til anden lovgivning m.v finder ikke anvendelse, i det omfang andet følger af særlig lovgivning. Stk. 2. Loven er ikke til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Stk. 3. Loven er ikke til hinder for, at der iværksættes foranstaltninger til fremme af beskæftigelsesmuligheder for ældre lønmodtagere og personer med handicap. Stk. 4. Med henblik på at beskytte børn og yngre lønmodtagere er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i lovens 2-5 ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til beskæftigelse ved lov eller i medfør af lov. 35

36 Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax Grafi sk Enhed

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet.

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet. Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af Overenskomst og aftaler mellem Fødevareforbundet NNF og DI gældende for den fødevareindustrielle overenskomst for en 3-årig

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Mobning og seksuel chikane

Mobning og seksuel chikane Mobning og seksuel chikane At vejledning D.4.2 Marts 2002 At vejledningen oplyser om: Hvad mobning og seksuel chikane er Hvilke årsager der kan være til mobning og seksuel chikane Hvor udbredt mobning

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Lov om forskelsbehandling og etnisk ligestilling. hudfarve tro ligeværd etnisk oprindelse Race lige muligheder Religion national oprindelse

Lov om forskelsbehandling og etnisk ligestilling. hudfarve tro ligeværd etnisk oprindelse Race lige muligheder Religion national oprindelse Lov om forskelsbehandling og etnisk ligestilling hudfarve tro ligeværd etnisk oprindelse Race lige muligheder Religion national oprindelse Indhold 1 Beskyttelseskriterier 1 Definition af hvordan de enkelte

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser 1) LBK nr 950 af 14/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. august 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.162-0046 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Juni 2012. Værd at vide om forskelsbehandling - en guide til jobcentermedarbejdere

Juni 2012. Værd at vide om forskelsbehandling - en guide til jobcentermedarbejdere Juni 2012 Værd at vide om forskelsbehandling - en guide til jobcentermedarbejdere SIDE 03 Indledning 1. Hvad er forskelsbehandling? Forskelsbehandling på en arbejdsplads er ulovligt. Men forskelsbehandling

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

sikrer i jeres ansatte mod diskrimination? ligebehandlingslovtjek

sikrer i jeres ansatte mod diskrimination? ligebehandlingslovtjek sikrer i jeres ansatte mod diskrimination? ligebehandlingslovtjek sikrer i jeres ansatte mod diskrimination? ligebehandlingslovtjek institut for menneskerettigheder, 2005 Mekanisk, fotografisk eller anden

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Lønmodtagers rettigheder på arbejdsmarkedet

Lønmodtagers rettigheder på arbejdsmarkedet Lønmodtagers rettigheder på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning Ikke to mennesker er ens og heldigvis for det! 5 Loven og din beskyttelse Hvad siger loven? 6 Hvad kan du selv gøre 8 Det er vores

Læs mere

Diskrimination? Nej, ikke hos os!

Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination sker ofte utilsigtet. Denne pjece giver dig, som er leder, viden og gode råd, så du undgår, at det sker i din virksomhed. - plads til rummelighed Fakta

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane

D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane At-VEJLEDNING D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Her får du mere at vide

Her får du mere at vide Her får du mere at vide er Ligestillingsnævnet? Har du brug for flere oplysninger, kan du læse mere om Ligestillingsnævnet på Internettet på adressen www.ligenaevn.dk Her finder du en klagevejledning og

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015

TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015 TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC September 2015 VUC er den ansættende myndighed, der ansætter og afskediger medarbejderne. Begrænsninger i afskedigelsesretten: Krav om saglighed/rimelighed Særlig beskyttelse

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Afskedig sked else ig TR-kursus Byggecentrum 9. - 11. maj 2011

Afskedig sked else ig TR-kursus Byggecentrum 9. - 11. maj 2011 Afskedigelse Reglerne Overenskomsterne: Basis og leder Forvaltningsloven - herunder: - uskrevne retsregler - ombudsmandsudtalelser Funktionærloven Domspraksis Ligebehandlingsloven Tjenestemandsregulativer

Læs mere

Rekruttering og ansættelse

Rekruttering og ansættelse Rekruttering og ansættelse HR-værktøjer Rekruttering og ansættelse Hver gang en virksomhed ansætter en ny medarbejder, er det forbundet med både økonomiske - og ressourcemæssige omkostninger. Derfor er

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

TR mellem Jura og Forhandling

TR mellem Jura og Forhandling TR mellem Jura og Forhandling April 2015 V/Kirstine Emborg Bünemann og Torben Thilsted 05.05.2015 / SIDE 1 Programmet Introduktion til Mellem Jura & Forhandling TR-arbejdsmodel Casearbejde brug modellen

Læs mere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere Cirkulære: Cirkulære nr. 003 Udgivet første gang 12-11-1996 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleret senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under 7.3 Indhold Man kan ikke

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Formål Denne procedure beskriver retningslinjerne for, hvordan Hotel- og Restaurantskolen håndterer: rekruttering af nye medarbejdere annoncering af ledige

Læs mere

Arbejdet i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Arbejdet i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. 15.09.2010 CSR-Erklæring fra Kromann Reumert Dette dokument er udarbejdet efter værktøjet CSR-kompasset. Med dette dokument erklærer Kromann Reumert, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg.

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Skoleleder og. overenskomstansat. er du. overenskomstansat. og bekymret for at blive. afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN

Skoleleder og. overenskomstansat. er du. overenskomstansat. og bekymret for at blive. afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN Skoleleder og overenskomstansat er du overenskomstansat og bekymret for at blive afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN 1 når dit Der kan af mange årsager opstå en risiko for, at din arbejdsgiver

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Personalepolitiske holdninger og værdier

Personalepolitiske holdninger og værdier Personalepolitiske holdninger og værdier Århus Købmandsskole Aarhus Business College På Århus Købmandsskole lever vi af uddannelse og kompetenceudvikling af unge og voksne. Det er derfor vores mission

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg HR Skottenborg 26 Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere.

Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere. Koncern HR, Stab April 2015 Generel drejebog Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere. Drejebogen er tilrettet i lyset af de besparelser og omlægninger,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du?

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? Indhold 1. Indledende bemærkninger 3 2. Procedure for behandling af sager om aktindsigt

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere