Deltidsansættelse. Ved advokat Signe Juulskov Poulsen. Deltidsansættelse

Transkript

1 Deltidsansættelse Ved advokat Signe Juulskov Poulsen 34 Deltidsansættelse 1

2 35 Deltidsloven og EU-rammeaftalen Direktiv 1997/81 bygger på en EU-rammeaftale vedrørende deltidsarbejde, som har til formål at: fjerne forskelsbehandling af deltidsansatte. forbedre kvaliteten af deltidsarbejde. lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis. bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til både arbejdsgiveres og arbejdstageres behov. Deltidsloven gennemfører direktivet i Danmark Deltidsloven finder anvendelse for lønmodtagere, der ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret rettigheder, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktivet, jf. 1. På denne baggrund er der indgået en række implementeringsoverenskomster på det danske arbejdsmarked Deltidslovens 1 henviser til den i praksis vigtigste implementeringsoverenskomst indgået mellem DA og LO og gengivet i lovens bilag A. Med virkning fra 1. april 2016 gælder DA/LO-aftalen alle lønmodtagere, som ikke ved overenskomst eller rammeaftale er sikret minimumsrettighederne i deltidsdirektivet. 36 Ligebehandling Deltidsansatte må ikke behandles mindre gunstigt end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold. 2

3 37 Definitioner En deltidsansat er en ansat, hvis normale arbejdstid, beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til et år, er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat. En sammenlignelig fuldtidsansat er en fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er involveret i samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse. Der tages ved sammenligningen hensyn til andre forhold, der kan omfatte anciennitet, kvalifikationer/færdigheder. Er der ingen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, skal sammenligningen ske ved henvisning til den kollektive aftale, der finder anvendelse for det pågældende arbejde, jf. deltidslovens 3, stk Forholdsmæssig ligebehandling Pro rata temporis forholdsmæssig ligebehandling er ikke ulovlig forskelsbehandling. Særlige ansættelsesvilkår kan gøres afhængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid og indtjening, når hensigtsmæssigt og berettiget af objektive grunde. OBS indirekte kønsdiskrimination. deltidsloven/rammeaftalen gælder med forbehold af mere specifikke fællesskabsbestemmelser og i særdeleshed fællesskabsbestemmelser vedrørende ligebehandling af eller lige muligheder for mænd og kvinder. 3

4 39 Ligebehandling Højesterets dom af 6. december 2012 (U H) Lønmodtageren A var deltidsansat på 30 timer om ugen hos virksomheden B. B havde en flextid-ordning, hvorefter der ikke blev betalt pensionsbidrag ved vederlæggelse for overskydende flextimer. Flextid-ordningen bevirkede for A, at hun i modsætning til de fuldtidsansatte - ikke fik betalt pensionsbidrag for arbejde udført i intervallet mellem 30 og 37 timer om ugen. Spørgsmålet var herefter, om der var sket forskelsbehandling i strid med deltidsloven af A. Højesterets flertal udtalt, at der forelå en ganske særegen arbejdssituation, som er uafhængig af den ordinære arbejdstid. Højesterets flertal mente herefter ikke, at det var stridende mod deltidslovens forbud mod forskelsbehandling, at overskydende flextimer blev honoreret med de ansattes normale timeløn uden pensionsbidrag, ligegyldig om medarbejderen var ansat på deltid eller fuld tid. 40 Retten til at aftale deltid I medfør af deltidslovens 4 a, stk. 1, har en lønmodtager og arbejdsgiver under ansættelsen ret til at aftale, at en lønmodtager arbejder på deltid, uanset direkte eller indirekte hindringer eller begrænsninger i medfør af kollektiv overenskomst, sædvane eller praksis. Et eksempel på en direkte begrænsning kan være en kollektiv overenskomst, der foreskriver, at der kun kan være et bestemt antal deltidsstillinger i virksomheden. Et eksempel på en indirekte begrænsning kan være en kollektiv bestemmelse om, at arbejdsgiveren kun kan oprette deltidsstillinger efter forhandling med tillidsrepræsentanten. Undtagelse; minimumsgrænser på ikke over 15 timer kan opretholdes. Nedvarsles en lønmodtager til deltid imod sin vilje efter de gældende regler om ændring af ansættelsesforholdet skal eventuelle begrænsninger i overenskomsten imidlertid respekteres. 4

5 41 Afskedigelsesbeskyttelse En lønmodtager der afskediges i anledning af, at denne har enten har anmodet om eller afslået at arbejde på deltid (eller fuldtid), har ret til godtgørelse, jf. deltidslovens 4 a, stk. 3. Bevisbyrden er delt, hvorefter det er op til lønmodtageren at påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen skyldes lønmodtagerens anmodning eller afslag på deltid. Eksempelvis tidsmæssig sammenhæng. Herefter påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen ikke skyldes lønmodtagerens anmodning eller afslag. Bestemmelsen afskærer ikke en arbejdsgiver fra at afskedige en medarbejder, som har afslået at overgå fra deltid til fuldtid (eller omvendt), såfremt arbejdsgiverens ønske herom er foretaget på baggrundet af sagligt skøn over behovet for arbejdskraft. Sagligt begrundet i virksomhedens driftskrav, jf. DA/LO-aftalen 5, stk. 3. OBS pligt til tilbud om deltidsansættelse ved nednormering eller fuldtidsansættelse ved opnormering (VLD 26. november 2009). 42 Afskedigelsesbeskyttelse - praksis Højesterets dom af 16. maj 2006 (U H) En fuldtidsansat lægesekretær hos den praktiserende læge B blev afskediget under henvisning til, at der var sket en nedgang i patienttal, og at arbejdsgangen på klinikken blev rationaliseret. Samtidig med afskedigelsen blev lægesekretæren tilbudt genansættelse med en nedsat arbejdstid på 20 timer om ugen, hvilket lægesekretæren afviste. Lægesekretæren anlagde herefter sag, med påstand om godtgørelse for overtrædelse af deltidslovens 4 a stk. 3. Højesteret udtalte, at deltidsloven ikke begrænser en arbejdsgivers ret til at foretage afskedigelse ud fra et sagligt skøn over behovet for arbejdskraft. Højesteret kom herefter frem til, at B s ønske om at begrænse sekretærbistanden til 20 timer om ugen var sagligt begrundet i ændringer i arbejdets omfang og karakter. Deltidsloven var derfor ikke til hinder for B gennemførte omlægning af sekretærbistanden ved afskedigelse af lægesekretæren. 5

6 43 Afskedigelsesbeskyttelse - praksis Højesterets dom af 29. juni 2012 (U H) En klinikassistent, der var ansat i en deltidsstilling på 24 timer om ugen, blev afskediget, da hun afslog et tilbud om at arbejde på fuld tid. Højesteret fastlog, at deltidslovens 4 a, stk. 3, også omfatter situationer som den foreliggende, hvor en deltidsansat afslår at arbejde fuld tid. Højesteret udtalte, at en ændring af en lønmodtagers arbejdstid skal være sagligt begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Det var under sagen ubestridt, at klinikken havde behov for at øge antallet af klinikassistenter. Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke godtgjort, at det ville være forbundet med væsentlige ulemper eller uforholdsmæssige omkostninger at tilgodese behovet ved at ansætte en yderligere klinikassistent på deltid. Arbejdsgiverens ønske om, at klinikassistenten skulle arbejde fuld tid var således ikke sagligt begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift, og Højesteret tilkendte klinikassistenten godtgørelse svarende til 3 måneders løn. 44 Sanktioner Hvor lønmodtageren er omfattet af kollektiv overenskomst Brud på en kollektiv overenskomst om implementering af deltidsdirektivet skal behandles fagretligt, jf. 4, stk. 1. Lønmodtageren kan tilkendes godtgørelse efter overenskomstens regler, og arbejdsgiveren kan pålægges bod. Hvis den kollektive overenskomst ikke beskytter lønmodtageren mod usaglig afskedigelse, f.eks. på grund af lav anciennitet, kan lønmodtageren tilkendes godtgørelse efter deltidslovens 4 a, stk. 3. Hvor lønmodtageren ikke er omfattet af kollektiv overenskomst En lønmodtager, hvis rettigheder efter loven er blevet krænket, kan tilkendes godtgørelse ved de almindelige domstole, jf. 4, stk. 2. Har en deltidsansat lønmodtager i strid med loven fået en lavere løn end en sammenlignelig fuldtidsansat, har den deltidsansatte krav på forskellen, jf. 4, stk. 3. Afskedigelse for at have fremsat krav efter loven, skal arbejdsgiver betale godtgørelse. For afskedigelser pga. afslag på deltid/fuldtid er godtgørelseshjemlen i 4 a, stk. 3. 6