Nr. 2 april årgang. Pia Kjærsgaard afsløret s. 6. Mød Lars Hedegaard s. 11 Lokalportræt Roskilde s. 16 Dyrevelfærd i Schweiz s.

Transkript

1 Nr. 2 april årgang Pia Kjærsgaard afsløret s. 6 Mød Lars Hedegaard s. 11 Lokalportræt Roskilde s. 16 Dyrevelfærd i Schweiz s. 28

2 Leder Statsminister Helle Thorning-Schmidt er med egne ord gået reform-amok det hele skal laves om på den halve tid. Og menneskene i den anden ende af dette reform-hysteri rager hende en papand Er DF økonomisk ansvarligt? Ja, men med et varmt hjerte Omsorgen for de svageste medborgere kan ligge på et meget lille sted, når den socialdemokratisk ledede regering tager fat: Så handler det om at tage fra de svageste og give til de stærkeste. Lad os tage nogle penge fra kontanthjælpsmodtagere og give dem til de absolut største og rigeste selskaber som skattelettelser. Regeringen kalder det ansvarlige reformer Foto: Scanpix Regeringspartierne prøver at opbygge den myte, at Dansk Folkeparti er et reformangst parti, der helst vil spendere penge, vi ikke har, slet ikke vil ændre noget eller tage noget fra nogen. Godt forsøgt, men i virkelighedens verden helt til grin. DF medvirkede i mere end et tiår til stribevis af ændringer og reformer indenfor bl.a. rets- og politiområdet, kommunerne, sundhedsområdet, skat, skole- og uddannelse samt ikke mindst pensions-reformen. For blot at nævne nogle stykker. Under først Anders Fogh Rasmussens og siden Lars Løkke Rasmussens regeringsledelse blev der både justeret og reformeret. De allerfleste steder og gange rigtig godt og gode reformer, nogle steder mindre godt. Det korte af det lange er, at DF har demonstreret, og fortsat demonstrerer, både sin vilje og sin evne til at deltage aktivt i de forandringer, der er nødvendige. Dansk Folkeparti er helt med på, at der skal ske en reform på SU-området. Det sagde vi allerede til den tidligere regering, og det har vi sagt til den nuværende. I skrivende stund forhandler DFs forhandlere på livet løs med regeringen om netop en SU-reform. Vi har også erklæret os klar til en positiv og konstruktiv reform af kontant-hjælpen. Det sagde Kristian Thulesen Dahl såmænd allerede i sin første formandstale på Årsmødet i Herning i september sidste år! Men reformer skal give mening. De skal være målrettede, og de skal løse de udfordringer, de enkelte områder har. Det kan være, at de studerende er for langsomme og kommer for sent i gang. Så skal en reform løse dét. Det kan også være, at der er for mange kontanthjælpsmodtagere, der modtager for meget samlet set og for mange, der ikke sættes i sving. Så skal en reform løse dé problemer! Og på det sidste område kan det jo også handle om systemet og sagsbehandlerne, ikke kun om modtagerne og satserne. Men det er regeringen helt ligeglade med. Den har sat et Tænk på et tal -projekt i gang. Et projekt, der skal skaffe bestemte beløb i besparelser. Ikke et projekt, der skal løse opgaven, hvorefter man så ser på, hvad for et provenu, der kommer ud af løsningen. Regeringen vil finde tre milliarder kroner, som de så vil bruge på lettelser i selskabsskatten. Den skat, som de største og rigeste selskaber herhjemme betaler af de overskud, de har. Som Kristian Thulesen Dahl formulerede sin kritik: Hvis vi havde tre milliarder kroner, og det har vi altså ikke endnu, men hvis vi havde, så står selskabsskattelettelser ikke øverst på vores liste. Så vil vi meget hellere bruge pengene målrettet til at lette f.eks. grønne afgifter for virksomhederne og nedsætte afgifterne på grænsehandels-følsomme varer. Det vil gavne alle her og nu, både jobskabelsen og dermed beskæftigelsen, virksomhederne, borgerne og statsklassen. Med ord som reform-amok og reformvejen prøver regeringspartierne at opbygge en fortælling om, at de gør det nødvendige og rigtige, og at alle, der ikke synger med på dén melodi, er uansvarlige. Derfor har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og finansminister Bjarne Corydon i skøn forening også ifølge Ekstra Bladet i december sidste år hemmeligholdt de meget følsomme tal for, hvor mange der faldt ud af kontanthjælpen her i De gemte offentliggørelsen en måneds tid, så finansloven var vedtaget og bl.a. DF s forslag om at løse en del af problemet ved at forlænge dagpengeperioden med et halvt år var faldet i Folketinget. I disse måneder er der ballade i og om folkeskolen, fordi regeringen har sat sig i hovedet, at folkeskolen også skal reformeres, og det skal ske ved at indføre en heldagsskole. Dansk Folkeparti er grundlæggende ikke for en heldagsskole det er en skoleform, partiet siden grundlæggelsen har arbejdet imod. Vi synes, at skolegang, masser af timer, faglighed og disciplin i skolen er godt men der skal efter en skoledag være rum og tid til at gå i den sportsklub, man vil, i et fritidshjem et andet sted end på skolen eller for den sags skyld ind i mellem bare tage hjem og lave ingenting foran fjernsynet. Det skal hverken regeringen eller skolen bestemme. Men er DF reformangst, fordi vi ikke råber hurra! og hopper ombord i lige præcis den reform, som regeringen lægger frem? Vel er vi da ej! Forandringer og reformer skal til fra tid til anden, og kan være bydende nødvendige, ikke mindst her i krisetider. Men det skal være nødvendigt og rigtigt. Og ikke hjerteløst, men med et varmt bankende hjerte, både for de svageste og for de grundlæggende danske værdier. Sønd. 2

3 Nyhedsbrev Kristians ABC A Praktik på Portland I slutningen af september måned sidste år fik jeg ideen om at komme i erhvervspraktik hos danske virksomheder for at få et større og grundigere indblik i, hvordan de klarer sig i en tid med økonomisk krise og hvordan man kan sikre danske arbejdspladser fremover. I midten af uge 11 løb så mit første praktikforløb af stablen på cementfabrikken Aalborg Portland, som havde sammensat et spændende program. Jeg fik bl.a. mulighed for at komme helt ind i maskinrummet og følge med i medarbejdernes hverdag, ligesom jeg en tidlig morgen sammen med en chauffør leverede cement til en kunde i landsbyen Frejlev og fik gennemgået, hvordan produktionen på en element-fabrik fungerer. Mit praktikforløb på Aalborg Portland var en stor succes, hvor jeg kunne tage massevis af gode ideer med retur til Christiansborg, og besøget i Aalborg vil uden tvivl blive fulgt op af andre besøg rundt om i landet. Jeg vil virkelig opfordre mine kollegaer på Christiansborg til engang imellem at tage i erhvervspraktik rundt i landet. Der har de seneste år været en debat om, at folketingspolitikere ikke har nok erhvervserfaring, men så er det jo bare om at komme i gang! Man kan aldrig få nok erfaring og viden om virkeligheden. Arbejdsvilkårene for alle faggrupper ændrer sig hele tiden konkurrencen er hård, og ofte er rammevilkårene for produktion i Danmark ikke gode. Det gør, at vi politikere hele tiden må være hjælpsomme og imødekommende og se, hvordan vi kan fjerne sten på vejen for dansk beskæftigelse! B Regeringens nedprioritering af velfærden Social massakre, blodbad i det offentlige, brutale nedskæringer på velfærden. Noget a la dette lød ofte fra Socialdemokraterne og SF i deres hårde kritik af den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti tilbage i 2010, hvor VOK i forbindelse med genopretningsplanen luftede idéen om, at den offentlige sektors realvækst fremover skulle reduceres til 0,8 pct. Et ret lavt niveau når man sammenligner med den historiske udvikling af den offentlige sektor. S og SF mente faktisk, at en realvækst på 1,4 pct. var fuldstændig afgørende! Men som med så meget andet har S og SF også her ændret politik. I deres 2020-plan fra maj sidste år har de således skrevet, at en realvækst på ja tro det eller ej 0,8 pct. er det rigtige. Så troede vi, dét var deres politik. Men nej. I forbindelse med den såkaldte Vækstplan har partierne så nu besluttet at sænke niveauet til 0,4 pct. i Godt nok stiger det så igen, men indtil 2020 kommer det aldrig op på 0,8.. Flere og flere får øjnene op for, at Helle Thorning-Schmidt springer fra tue til tue. Har ikke nogen retning med sin politik! Med en realvækst på under 0,8 pct. er der lagt op til, at kernevelfærden kommer under pres de kommende år. Der kommer glædeligvis flere ældre, det skal der være råd til. Og der skal afsættes penge til flere udgifter i sundhedsvæsenet. Blandt andet til nye behandlingsformer og ny medicin. Gad vide om S og SF har glemt det. De økonomiske vismænd har i deres rapport fra efteråret sat tal på den nødvendige realvækst med den befolkningsmæssige udvikling. Sådan at forstå at den offentlige sektor skal kunne det samme som i dag, når befolkningsændringerne indtræffer. De når frem til en nødvendig realvækst på 0,9 pct. Tæt på vores men langt fra regeringens. Gad vide om holdningsændringerne hos S og SF betyder, at de ender med at bakke op om nulvækst i den offentlige sektor C Ud med banderne! Man kan næsten ikke åbne en avis eller tænde for en nyhedsudsendelse i disse tider uden, at der er en historie om et nyt skyderi eller knivstikkeri i hovedstadsområdet som led i den eskalerende bandekonflikt. Tidligere har konflikten været centreret om bydele som Nørrebro og Tingbjerg, men nu skaber banderne også utryghed i flere bydele på den københavnske Vestegn, i Køge og sågar i flere provinsbyer rundt i landet. Det er helt uacceptabelt og bandekrigen skal bekæmpes for enhver pris! Politiet gør i øjeblikket en stor indsats for at slå ned på banderne. Flere succesfulde aktioner med ransagninger på det seneste har resulteret i fund af skydevåben, narko mv. Men der kan og skal gøres mere! Fra Christiansborgs side bør vi afsætte flere midler til at bekæmpe bandekonflikten. Det kan eksempelvis ske ved i en periode at reducere antallet af trafikkontroller og i stedet bruge ressourcerne på konflikten. Dansk Folkeparti har kaldt justitsminister Morten Bødskov i samråd om sagen. Senere følger på foranledning af Dansk Folkeparti en forespørgselsdebat i folketingssalen. Vi må aldrig lade det blive en del af dagligdagen i Danmark, at der skydes i gaderne! Foto: Carsten Lundager 3

4 Raseri DF raser! Dansk Folkeparti er Danmarks mest rasende parti i hvert fald hvis man skal tro den danske journalistskare. Men er Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer virkelig så vrede? Vi har spurgt Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, der jo burde vide det Af Kenneth Kristensen Berth 729 gange har Dansk Folkeparti raset over et politisk tema de sidste fem år det er mere end 200 gange flere raserianfald end det ellers i Folketinget noget større Socialdemokrati, der ligger nummer to på Dansk Folkeblads uvidenskabelig raseriundersøgelse. Vi har via medieovervågningsbureauet Infomedia undersøgt, hvor mange gange i de sidste fem år printmedierne har brugt betegnelsen x parti raser og resultatet er slående: Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer er bare meget mere rasende end andre folketingspolitikere. Søren Søndergaard er pressechef for Dansk Folkeparti, og vi har bedt ham svare på, hvordan det er at være pressechef for Danmarks mest rasende parti? Det er fantastisk! Og et af de letteste for en pressechef. Ledelsen ved, hvad den vil, partiets mål er klare og kommunikationen sidder jo i reglen lige i skabet. Også, når der rases. Tænk tanken: At være pressechef i et parti uden mål eller passion!? Sådan et sted, hvor folk sidder og skummer af indebrændthed og uforløst vrede. DF raser, får det sagt, får det ud og kommer videre. Sådan! siger en måske ikke rasende men så i hvert fald engageret pressechef. Men har Dansk Folkeparti da slet ikke tænkt sig at lægge en dæmper på alt det raseri? Absolut ikke. Passion i politik er sundt og godt. Søren Espersen sagde engang, og jeg minder ham frekvent om det, for han sagde det før, han selv blev politiker., at politik er følelser, reelt ikke en skid andet. Det er så sandt som det er sagt. Og raseri er jo en følelse, alle kan forholde sig til, så hvorfor dog skrue ned? spørger pressechefen og fortsætter: Men når ret skal være ret, så er sandheden jo nok den, at DF ret sjældent raser. Det er vel 10 år siden, mindst, at DF selv afskaffede ordet raser i pressemeddelelser. Men medierne elsker jo at skrive, at DF raser over dit og dat, og det har de åbenbart været så flittige med, at DF indtager førerpositionen også i den henseende. Og det er da bedre at være nummer 1 til at rase end at være kedsommelig og nummer sjok som Liberal Alliance der jo ikke er ret gode til at rase men til gengæld er evigt forurettede over skatterne, overførselsindkomsterne, lovgivningen og 117 andre ting, hvor Danmark efter deres mening ikke minder nok om Schweiz og USA, siger Søren Søndergaard med et skælmsk smil. Dansk Folkeblads udsendte raseri-reporter bliver dog nødt til at have svar på, hvilket emne Dansk Folkeparti fortsat raser mest over. Jeg har fundet fire eksempler, hvor DF har været rasende over det ene eller det andet. Vil Han ser nu hverken specielt brysk eller rasende ud, pressechefen for Danmarks mest rasende parti, Søren Søndergaard. Men et eller andet sted må al den raseri jo være gemt. Dansk Folkeblad undersøger sagen. du løfte sløret for, hvad Dansk Folkeparti har været mest rasende over? A Anbefalingerne fra regeringens kommission om ungdomskriminalitet B At tatovørbranchen selv skal stå for at registrere autoriserede tatovører C At lokale slagere ikke må sælge deres produkter uden for en radius på 50 km medmindre de får en engrosautorisation eller D At badmintonspillere fra Kina har meldt afbud til Denmark Open? Uh den er svær, for det hele er så rasende interessant og relevant, grubler Søndergaard. Men okay, svaret må være d. Så klart d. Det ligner ikke noget! Det der ping-pong fjerbold er ikke mindst en asiatisk ting, hvor jo især kineserne i årevis har styret max, så skal de da også møde op, så danskerne kan få bank på hjemmebane og ikke kun i Paris, og hvor vi ellers har fået læsterlige Kina-tæv i fjerbold. Jeg tror, det var i Paris for et par år siden, at mere end halvdelen af finalisterne var kinesere og hvem gider se kinesere slå kinesere? Jeg mener nu i øvrigt, at de kinesere alligevel dukkede op til Denmark Open, så DFs raseri hjalp. Også dér! griner DFs pressechef. Foto: Carsten Lundager Men hvorfor er Dansk Folkeparti mere rasende end alle de andre partier? Jamen, jeg tror bare, vi er bedre end andre til at rase og reagere på de rigtige tidspunkter. Timing er alt også når det gælder ægte raseri. Enhedslisten bliver f.eks. virkelig rasende ind i mellem og råber op om at pisse på vælgerne og krone-for-krone-kompensationer, og hvad ved jeg. Men hvad har de fået ud af det? Ikke en jante, og da slet ikke indflydelse på den regering, de selv har peget på og støtter. Når DF raser får vi grænsekontrol, ældrecheck, penge til sygehuse osv, siger Søndergaard og ligner en pressechef, der på en eller anden måde er glad for alt det raseri. 4

5 Ny ordfører I orkanens øje Dansk Folkeparti har fået ny finansordfører. 14. februar overtog René Christensen ordførerposten fra DF s formand, Kristian Thulesen Dahl Af René Teige Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er blandt meget andet kendt for at møde til forhandlinger i Finansministeriet, bevæbnet med digre økonomiske værker med masser af gule post-it mærkater, som signalerer, at han har fuldstændig styr på alle detaljer i en finanslov. Nu skifter de tykke bøger og gule mærker ejermand. Det er Dansk Folkepartis René Christensen, der fremover skal få danskernes husholdningsbudget til at gå op. Og det har han alle forudsætninger for at mestre. René Christensen har nemlig varetaget ordførerposter på områder som fødevarer, landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører samt for forældreansvarsloven. René Christensen er en dygtig og erfaren politiker, og jeg er sikker på, at han er den rigtige til posten. Nu bliver jeg også siddende i Finansudvalget, så hvis vores nye finansordfører har brug for et godt råd, så skal han nok få det, smiler Kristian Thulesen Dahl, der har været finansordfører for DF siden partiet blev stiftet i 1995 I orkanens øje René Christensen glæder sig til den nye udfordring: Jeg er utroligt glad for at partiet har set på mig som overtager efter Kristian til den her post. Jeg opfatter det som et skulderklap. Man kan sige, at det er et par store sko, jeg skal fylde ud, og jeg ser det som en stor og spændende udfordring. Der bliver noget at se til, men jeg føler mig godt klædt på til at løfte opgaven. Finansudvalget er der, hvor det sker, og det er vel enhver politikers ambition at befinde sig i orkanens øje, siger René Christensen. Han understreger, at det er en særligt spændende opgave at overtage finansordførerposten netop nu. Al den reformiver der bliver lagt for dagen, siger han med henvisning til SU-forhandlinger, vækstplan og kontanthjælpsreform. Går efter grænsehandelen Dér, hvor DF adskiller sig fra de øvrige partier, er dér, hvor de andre taler om overskud Kristian Thulesen Dahl overrækker sin efterfølger som finansordfører, René Christensen, de berømte økonomiske bøger, fyldt med gule, røde og grønne sedler. hele tiden. Vi taler om mennesker og samfundsmæssig udvikling. Vi skal klæde befolkningen bedre på til at imødegå tilstrømningen af østarbejdere. Så vi vil ikke lægge os fast på at tjene milliarder og kun det. Hvis vi kan finde et provenu, vil vi gerne investere i gennemførelse af uddannelser, jobskabelse via blandt andet boligjobordning samt en målrettet indsats mod grænsehandelen. Og så er jeg altså ikke enig med Mette Frederiksen i at det er kontanthjælpsmodtagerne, der skal betale for en lavere selskabsskat til blandt andre Novo Nordisk. Tværtimod. DF deltager ikke i kapløbet om at blive mest liberal, ej heller indgår vi i debattens sprogbrug: De pisser på samfundet samt lignende latrinære udtryk blandt andet i forbindelse med debatten om kontanthjælpsmodtagere.., siger finansordføreren. 43-årige René Christensen er uddannet automekaniker i 1990 og har arbejdet som afdelingsleder og værkfører frem til 2005, hvor han skiftede spor og blev efterskolelærer. Han blev valgt ind som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune i 2008 og kom i Folketinget samme år De seneste fem år har han haft en række ordførerposter, blandt andet ordfører for fødevarer, landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører samt ordfører for forældreansvarsloven. Siden 2009 har han været formand for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. René Christensen fik personlige stemmer ved kommunalvalget i 2009, og dermed var han den største stemmesluger i Guldborgsund Kommune. Ved Folketingsvalget i 2011 fik René Christensen personlige stemmer i Sjællands Storkreds, dermed blev han den DF-kandidat, der fik næst flest stemmer i kredsen. Kun Pia Kjærsgaard fik flere. 5

6 Kunst Michael Melbyes maleri var, som det sig hør og bør, skjult bag et tungt, bordeaux klæde Pia Kjærsgaard afsløret Multikunstneren Mikael Melbye har skabt smukke portrætter af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Henning Dyremose, Thor Pedersen, Susse Wold, Ghita Nørby og Nikolaj Hübbe. Tirsdag den 19. februar blev så hans seneste værk afsløret, et portrætmaleri af Pia Kjærsgaard. Af René Teige Dansk Folkepartis gruppeværelse på Christiansborg formelig emmede af spændt forventning, da DF inviterede til afsløring af et portræt af Pia Kjærsgaard tirsdag den 19. februar. Blandt de mange fremmødte var Kristian Thulesen Dahl, der holdt præsentationstalen, Lars Løkke Rasmussen, Bertel Haarder, Mogens Lykketoft, Kristian Jensen, Claus Hjort Frederiksen og Søren Pind samt naturligvis DF s folketingsmedlemmer, tillidsfolk og personale. Og så blev maleriet afsløret af modellen og kunstneren i fællesskab, Pia Kjærsgaard og Mikael Melby, mens de mange tilstedeværende brød ud i klapsalver og positive bemærkninger. Pia Kjærsgaard var også overmåde tilfreds med værket: Jeg synes, det ligner mig. Han har ramt mit blik og mit smil meget godt. Det er ikke overstrømmende men alligevel et venligt billede, smilede Pia Kjærsgaard. Pia er meget følsom Kunstneren forklarer, at opgaven at male Pia Kjærsgaard havde været både nem og vanskelig. Alle kender hende og ved præcis, hvordan hun ser ud. Men Pia Kjærsgaard er meget anderledes, end jeg regnede med. Hun er følsom og har meget på hjerte, og det har jeg forsøgt at udtrykke i portrættet, sagde Mikael Melbye, som indledte sin kunstneriske karriere som operasanger i 1976 (baryton) på Det Kongelige Teater. En lang, glorværdig karriere, som omfattede talrige gæsteoptrædener på en lang række af verdens mest berømte operahuse, sluttede selvvalgt i forbindelse med hans 25 års jubilæum i Herefter helligede han sig instruktør og scenografiopgaver med stor succes, inden han for alvor kastede sig over sin livslange passion som kunstmaler. Det har været luksuriøst at kunne træde tilbage fra en lang sangkarriere og årene som instruktør og scenograf for at kaste sig over malerkunsten, som har været min store passion hele mit liv, siger Mikael Melbye. Hans aner tæller en lang række malere, blandt andre et af vore store guldalder-ikoner Anton Melbye. Men det var hos moderen, Birgitte Skak Olufsen der er en anerkendt akvarelmaler, han malede. Siden har han malet hos både danske og udenlandske malere. Stærk, men også blød Alle ved, hvem Pia Kjærsgaard er. Alle ved, hvad hun står for. Så opgaven var at trænge ind til privatpersonen Pia og ikke politikeren. 6

7 Derfor begynder jeg hvert eneste værk med at tilbringe så meget tid som muligt med modellen, siger kunstneren. Han forklarer, at han jo har levet af at analysere personer, først som sanger, siden scenograf og instruktør og nu kunstmaler. Jeg iscenesætter og får det visuelle til at passe til personen. Når det gælder Pia Kjærsgaard, besluttede jeg mig ikke for et bestemt udtryk fra start. Der var ingen rammer om Pias portræt så at sige. Jeg var jo ude i at prøve noget, jeg ikke kendte i forvejen, siger Mikael Melbye om hans seneste model. Hun har jo haft en fantastisk karriere. Men hun var mere skrøbelig, end jeg havde troet, så derfor viser maleriet en blødhed omkring Pia. Men hun har jo sine meningers mod og siger også ting med styrke. Denne blødhed og styrke ville jeg ned under. Det var i grunden ikke svært, siger Mikael Melby om sit samarbejde med Pia Kjærsgaard. Og måske lurer et gensyn med kunstneren på Christiansborg Han arbejder nemlig i øjeblikket på et portræt af Hans Gammeltoft Hansen der sidste år stoppede som Folketingets ombudsmand efter 25 år i embedet. Marie Krarup, (DF) Kristian Jensen (V) Mogens Lykketoft (S) Henrik Thorup (DF) Lars Løkke Rasmussen (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Fakta Öktem (V) Søren Pind (V) og Louise Schack Elholm (V). Spændt forventning og underfundige smil den 19. februar umiddelbart før afsløringen Pia Kjærsgaard og Michael Melbye afslørede det smukke værk Mikael Melbye, f. 1955, dansk sanger, sceneinstruktør, scenograf og billedkunstner. Mikael Melbye debuterede i 1976 som baryton på Det Kongelige Teater Han har sunget på en række af verdens kendteste operahuse, blandt andre Covent Garden i London, Metropolitan operaen i New York og La Scala i Milano. Desuden har Mikael Melbye indspillet Carmen under ledelse af Herbert von Karajan og Tryllefløjten under ledelse af Sir Colin Davis Blandt hans instruktøropgaver er Wolfgang Amadeus Mozarts Cosi fan tutte, Ciacomo Puccinis Turandot og Giuseppe Verdis Aida Han har malet en lang række danske og udenlandske personligheder. Blandt andre Dronning Margrethe II, Henning Dyremose, Susse Wold, Ghita Nørby, Nikolaj Hübbe. blomsterkunstneren Tage Andersen og tidligere direktør for Det Kongelige Teater Michael Christiansen Mikael Melbyes værker kan blandt andet ses i Det Kongelige Teater, i Teatermuseet på Christiansborg og i Santa Fee operaen i Californien. Han har været nomineret til hele ni Reumertpriser og vandt i 2010 for Die tote Stadt på Den Jyske Opera. Herudover har han modtaget Gladsaxe Musikpris (1980), The Golden Pegasus Award i Italien (1981) og Oberdörfer Prisen i Tyskland (1983) Mikael Melbye blev i 1995 udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen og i 2006 af 1. grad Bertel Haarder hilste også på 7

8 Retsopgør Søren Kam skal stilles til ansvar Skaarup kæmper fortsat for retfærdighed justitsministeren giver op, når det gælder krav om udlevering og retsforfølgelse af Søren Kam Danmark skal kæmpe videre for at få Søren Kam udleveret til retsforfølgelse. Af Lars Ohlsen Den 30. august 1943 bortførte tre SS-folk redaktør Carl Henrik Clemmensen fra sit hjem i Ordrup nord for København. Clemmensens brøde var, at han havde fornærmet en tyskorienteret kollega og i den forbindelse havde sagt fra overfor nazismen. Clemmensen blev efterfølgende myrdet. Gerningsmanden eller gerningsmændene skød sit/deres offer ikke færre end otte gange. En af de tre SS-mænd, der bortførte redaktør Clemmensen, var den berygtede nazist og SS-mand Søren Kam. Men Søren Kam er aldrig blevet retsforfulgt for sin rolle i mordet, og han lever i dag i nabolandet Tyskland. Efter årevis af juridiske tovtrækkerier tog en tysk domstol i 2007 endelig stilling til, om Kam skulle udleveres til Danmark. Det skulle han ikke, mente domstolen, for den vurderede at der var tale om uagtsomt manddrab, hvilket vil sige, at de tre SS-mænd ikke på forhånd havde planlagt at myrde Clemmensen. Dermed var sagen at betragte som forældet i Tyskland, og Kam skulle således ikke udleveres. Det var rent ud sagt en besynderlig kendelse af mange årsager. Der er så mange ting, der peger mod overlagt drab, og sagen må og skal prøves ved en dansk domstol. Det er jo håbløst, at Kam får lov til at påstå, at drabet var et uheld, når offeret blev skudt otte gange, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup. Konfliktsky ministerium Den prisbelønnede forfatter Erik Høgh-Sørensen, der har skrevet bogen Forbrydere uden straf om emnet, konkluderer skarpt: Dommernes beslutning var præget af fejl og sløseri. Og Peter Skaarup har siden kæmpet for at få stillet Søren Kam for en dansk domstol. Senest har Skaarup forsøgt at få justitsminister Morten Bødskov til at sende forskellige oplysninger til Tyskland, som peger mod overlagt drab. Men det har justitsministeren afvist med juridiske argumenter. Justitsministeriets embedsmænd, og dermed justitsministeren, har nemlig valgt en defensiv tolkning af en artikel i rammeaftalen om en europæisk arrestordre. En tolkning som forfatteren Erik Høgh-Sørensen ikke giver meget for. Justitsministeriets stærkt konfliktsky tolkning af artiklen er grebet ud af blå luft. Jeg kan ikke konkludere andet, end at Justitsministeriet i Danmark vil gå sørgelig langt for at undgå et retsopgør med Danmarks værste terrorist, Søren Kam, siger Erik Høgh-Sørensen. Peter Skaarup giver ikke op Jeg er helt uenig i, at Danmark ikke kan gøre mere for at få Søren Kam udleveret til retsforfølgelse i Danmark Det er frygteligt, at ministeren kaster håndklædet i ringen og giver op. For Kam skal stilles for retten i Danmark for sin andel i mordet på en ubevæbnet familiefar, og jeg vil fortsætte med at arbejde for, at det sker. Det skal et opgør til med Søren Kams bedrifter, om ikke andet så et moralsk opgør, så eftertiden kan få svar, siger Peter Skaarup. Som en lille krølle på den ikke afsluttede historie om Søren Kam og retfærdigheden udtalte Socialdemokratiets daværende retsordfører, nu social- og integrationsminister, Karen Hækkerup i 2007, da Tyskland afviste at udlevere Kam: Jeg vil spørge justitsministeriet, om alle muligheder for at påvirke den tyske beslutning er brugt. For er de ikke det, må vi prøve igen. Har vi presset nok på og gjort, hvad vi kunne? Kan vi virkelig sige, at vi ikke kunne gøre mere?. Nu er justitsministeren socialdemokrat, og han har stort set opgivet at stille Søren Kam til ansvar for sine handlinger og give redaktør Clemmensen retfærdighed. 8

9 Program for Dansk Folkepartis Grundlovsfest Onsdag den 5. juni Velkomst. Fællessang Der er et yndigt land Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis formand Fællessang En yndig og frydefuld sommertid Pause og musikalsk underholdning ved Tina Siel med duo Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis tidl. formand og værdiordfører Fællessang I Danmark er jeg født Grundlovsfesten på Lykkesholm Slot Lykkesholmvej Ørbæk Onsdag 5. juni Afslutning Kristian Thulesen Dahl Pia Kjærsgaard Grundlov-brochure13.indd 1 07/02/ Program Skt. Hans Aften Søndag den 23. juni Parcelgården åbner for publikum - madkurve - fællesspisning - Mulighed for at sidde i tørvejr under spisningen Musikunderholdning: BandetDanmark underholder Velkomst Fællessang Der er et yndigt land Musikunderholdning BandetDanmark Fællessang: Du danske sommer, jeg elsker dig Musikunderholdning BandetDanmark Fællessang: Danmark, nu blunder den lyse nat Bålet tændes Båltale: Pia Pjærsgaard Fællessang: Midsommervisen Afslutning Sankt Hans Aften Parcelgården ved Roskilde Fjord Parcelgårdsvej Roskilde Søndag den 23. juni 2013 arr: DF-Roskilde og DF-Christiansborg Kørselsvejledning: Se Pia Kjærsgaard 9

10 Sverige Sandheden er ilde hørt Af Karsten Lorentzen Censur på svensk: Sandheden om indvandringen må ikke komme frem opholdtilladelser i Masseindvandringen til Sverige sætter hvert år nye rekorder. Men befolkningen må ikke høre om indvandringens omfang eller deres omkostninger, for det kunne gavne de forkerte politiske kræfter eksempelvis partiet Sverigedemokraterne, der i flere meningsmålinger får opbakning fra 10 procent af vælgerne og dermed står til at blive Sveriges tredjestørste parti. Seneste fik professor i etnologi Karl Olov Arnstberg og journalist Gunnar Sandelin et nej tak fra det svenske dagblad, Dagens Nyheter til at bringe en kronik, der ved hjælp af tør statistik fastslår, at Sverige befinder sig på vejen mod en katastrofe af de helt store. De opholdstilladelser i 2012 var en stigning på 48 procent i forhold til 2011, og Sverige har siden Irak-krigens begyndelse i 2003 givet opholdstilladelse til halvdelen af de irakere, der søgte mod EU. Migrationsverkets (den svenske udlændingestyrelse, red) prognose for 2013 lyder på omkring asylansøgere og familiesammenførte. Navnlig sidstnævnte er årsag til den største tilstrømning. Flest afghanere og somaliere De fleste kommer fra lande som Somalia, Syrien og Afghanistan. Over 60 procent af disse indvandrere har højst en før-gymnasial uddannelse, og mange er faktiske analfabeter. Ifølge EU s statistiske bureau, Eurostat, står kun 2,5 procent af jobbene i et højteknologisk land som Sverige til rådighed for denne gruppe med stærkt begrænsede kvalifikationer. Det fører logisk til et massivt pres på det svenske velfærdssystem. I byen Katrineholm udgør indbyggere med indvandrerbaggrund 14 procent af befolkningen, men lægger beslag på 67 procent af de kommunale udgifter til overførsler. I 2011 havde personer født uden for Sverige, når det gælder offentlig støtte, en overrepræsentation på 860 procent i forhold til indfødte svenskere. Der findes forskellige tal for omkostningerne. Konservative skøn angiver årlige udgifter på mellem 43 og 58 milliarder kroner, men andre økonomer når frem til trecifrede milliardbeløb, når alle udgifter tælles sammen. Økonomidocent Jan Tullberg, der er tilknyttet Handelshögskolan i Stockholm, når således i en ny bog Invandring och mörkläggning frem til, at indvandringen hvert år koster det svenske samfund 110 milliarde kroner eller næsten halvdelen af de samlede udgifter til det svenske sundhedssystem. Flest bliver smuglet ind Økonomen Assar Lindbeck siger, at Sverige slet ikke er udrustet til at modtage så mange indvandrere, og mange svenske kommuner bevæger sig ganske enkelt mod et sammenbrud, fordi de ikke kan følge med efterspørgslen på boliger. Hertil kommer den enorme arbejdsløshed og dannelsen af farlige parallelsamfund som f.eks. ghettoen Rosengård i Malmø. Og hvis man tror, at de mange flygtninge spontant kommer til Sverige, må man tro om igen. Svensk politi vurderer, at 95 procent af asylansøgerne fra Irak, Somalia og Afghanistan er menneskesmuglede. På den måde er Sverige med til at udhule asylretten for virkeligt trængende og personligt forfulgte flygtninge og med til at fore lommerne hos de professionelle og kyniske menneskesmuglere, der forsyner flygtningene med de helt rigtige flygtningehistorier, der resulterer i en varig opholdstilladelse. Økonomidocent Jan Tullberg anbefaler en mindskning af indvandringen og skabe arbejdspladser til de allerede arbejdsløse for også indvandringen af arbejdskraft udgør et stigende problem. 43 procent er rekrutteret til at udføre ukvalificerede opgaver, samtidig med at Sverige har omkring en halv million arbejdsløse. Kronikken kan læses i sin helhed på: Nøjagtigt som i Danmark under den socialdemokratisk-radikale regering må heller ikke svenskerne få kendskab til indvandringens reelle omkostninger. Den debat er i et land med multikulturalisme som officiel statsideologi tabu. Men i Sverige slår kommunerne alarm. De er ved at segne under udgifterne og den desperate efterspørgsel på boliger. Her Islamisk Center i Malmø Foto: Scanpix 10

11 Lars Hedegaard Jeg er i god kampform Danske medier står i kø for at interviewe Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, som nu i godt halvanden måned har levet et hemmeligt sted under massiv beskyttelse af PET. Det lykkedes Dansk Folkeblad at få ham i tale. Lars Hedegaard oplyser, at han er parat til at vende hjem efter attentatforsøget mod ham den 5. februar. Men der er ikke sat dato på. Foto: Scanpix Af René Teige Gæv kæmpe, godt gået, hædersmand, tak..! Trykkefrihedsselskabets netmagasin, Sappho, har modtaget en strøm af reaktioner på det feje drabsforsøg på Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard 5. februar. Alle udtrykker de væmmelse over drabsforsøget og støtte til formanden og ytringsfriheden. Den endnu ukendte gerningsmand ramte Gud ske lov ikke Lars Hedegaard i hovedet, som attentatmanden havde indstillet sigtet på hin tirsdag formiddag i februar. Men Lars Hedegaard blev alligevel ramt på sin personlige frihed og på den ytringsfrihed, som Trykkefrihedsselskabets formand har kæmpet for i årevis. Dansk Folkeblad har fået lov at tale med formanden, som befinder sig et tophemmeligt sted Attentatet betyder nemlig, at Lars Hedegaard nu i godt halvanden måned har levet et hemmeligt sted under massiv beskyttelse af PET. Hedegaard i USA og Canada Hvis meningen med drabsforsøget udover at slå mig ihjel var at hindre mig i at deltage i det offentlige rum og true mig til tavshed, så har man opnået det stik modsatte, siger Lars Hedegaard. Trykkefrihedsselskabet og jeg selv har aldrig været mere i centrum end efter drabsforsøget, det strømmer ind med medlemmer i hundredvis, og internationalt er interessen større end nogensinde, siger Lars Hedegaard, som i disse dage er på en større rundrejse i Canada og USA, hvortil han er inviteret for at holde foredrag. Interessen er så stor, at jeg næsten ikke kan overkomme at deltage i alt det, jeg bliver inviteret til. En fugtig øjenkrog Lars Hedegaard er især glad for den enorme opbakning, der er blevet ham til del fra meningsdannere og toppolitikere, senest ved et stort anlagt møde i Landstingssalen på Christiansborg, torsdag den 21. februar. Blandt deltagerne og talerne, var Kristian Thulesen Dahl, Bertel Haarder, Simon Emil Ammitzbøll, Naser Khader, Jacob Mchangama og Christopher Arzrouni. Jeg var især glad for opbakningen fra Kristian Thulesen Dahl og Simon Emil Ammitzbøll, som jo stillede helt konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at beskytte ytringsfriheden trods alle mulige politiske uenigheder fra skat til kontanthjælp. Også topfolkene fra landets største medier har givet opbakning. Skulle nogen have bemærket fugtige øjenkroge hos mig, så er det nævnte politiske enighed, som er årsagen, siger Lars Hedegaard. Jeg er i god kampform Han understreger, at han har det godt, at han er helt tryg ved PET s håndtering af sikkerheden. Mest af alt er jeg ærgerlig over, at det har været nødvendigt at opleve attentatet og alt det, der er fulgt efter, blot på grund af mit arbejde. Det burde jo ikke være nødvendigt. Jeg har ikke ønsket det her, og jeg er optaget af at sikre, at det ikke må lykkes at lukke munden på mig. Jeg føler mig i god kampform og er meget glad for, at sidekammerater og kolleger ikke er hoppet fra på grund af det, der er sket. Tværtimod har jeg modtaget tilbud om samarbejde og støtte fra hele verden. Jeg får hundredvis af tilkendegivelser hver dag. Vi har fat i den lange ende, understreger Trykkefrihedsselskabets formand. Jeg vender tilbage Torsdag den 7. marts blev Lars Hedegaards hjem på Frederiksberg ryddet og en flyttebil, eskorteret af PET-vagter kørte hans bohave til et hemmeligt sted. Det store spørgsmål, som flest spekulerer over svaret på netop nu er derfor: Har du nogen som helst idé om, hvornår du igen kan flytte ind i din oprindelige bolig eller en ny og genindtage dit liv og levned på så normal vis, som det nu kan lade sig gøre under massiv beskyttelse..? Jeg kan jo ikke fortælle dig om de planer. Men jeg vender tilbage til det, jeg vil kalde et relativt halvnormalt liv. Det vil ske under former, så jeg kan fortsætte mit arbejde, siger Lars Hedegaard. Han glæder sig især til at fortsætte arbejdet med avisen Dispatch International, som er ved at få fodfæste i Sverige, men som også er i fremgang i Danmark og i England. Vi har et dreamteam på redaktionen, og der kommer flere folk til, siger Lars Hedegaard, som ser positivt på fremtiden trods alt. 11

12 Putin eller kommu Vesten blæser en minidemonstration op til et problem for Vladimir Putin. Mens russiske medier tier. Putin bliver siddende til Rusland Af Niels Jürgensen Rusland har kun to allierede - hæren og flåden, svarede tsar Aleksander III engang sidst i 1800-tallet, da han af sine rådgivere blev spurgt, hvordan man i en bestemt situation skulle forholde sig over for landets allierede. Et meget sigende svar, der i en nøddeskal illustrerer Ruslands noget anstrengte forhold til omverdenen gennem århundreder. Og den russiske præsident, Vladimir Putin, kunne jo i dag svare som tsar Aleksander - med den nutidige tilføjelse samt luftvåbenet og atomslagstyrkerne. Rusland har i lange perioder af sin historie set sig omgivet af fjender - en holdning, der blev kraftigt forværret i Sovjetunionens tid. Fjender, der set fra Rusland, kun havde ét mål - at erobre og underlægge sig det russiske rige. I Vesten så man i de samme perioder det kæmpemæssige, mystiske og ukendte rige mod øst som en konstant trussel - en holdning, der også blev kraftigt forværret i sovjettiden. De seneste år har ført til en betydelig opblødning i forholdet mellem de gamle modstandere, men den gensidige mistro eksisterer i bedste velgående. Og den kan det tage endnu en generation at overvinde. Eller mere. For Sovjetunionen var i virkeligheden mere russisk end kommunistisk. Talrige demonstrationer, især i Moskva, har gennem de seneste år givet Vesten det indtryk, at der er en markant demokratisk opposition til Putin, der har siddet på præsidenttronen siden nytårsaften formelt afbrudt af fire år med nuværende premierminister Dmitrij Medvedev, der holdt præsidentstolen varm for Putin, indtil denne i henhold til forfatningen atter kunne indtage præsidentembedet i Men demonstranter på en plads i Moskva - stærkt dækket af vestlig, men ikke af russisk presse - har lige så stor betydning som en demonstration med 200 deltagere foran Christiansborg. Og oppositionsledere som f.eks. eks-skakverdensmester Garri Kasparov og hans meddemonstranter sørgede bevidst for at overtræde politivedtægten og de regler, der var fastsat for demonstrationerne, så politiet måtte gribe ind, og Kasparov blev kørt bort til arresten, mens han smilende kunne give V-tegn til de blitzende fotografer Putin stod for fald! Men han er ikke faldet endnu, og ikke meget tyder på, at han gør det før udløbet af præsidentperioden, der nu er udvidet fra fire til seks år, i Med stor sandsynlighed bliver han også genvalgt for den næste periode - altså frem til 2024, hvor han vil være 72 år. Og så - måske - går på pension! Sagen omkring den feministiske punkgruppe Pussy Riot hensatte dele af Vesten i raseri. Maskerede medlemmer af gruppen Forventeligt skaktræk Den Røde Plads med Vasiljev-katedralen 12

13 nisme afbrød i februar 2012 en gudstjeneste i den store Frelserkirke midt i Moskva og dansede foran alteret i protest mod den magtfulde ortodokse kirkes støtte til Putin. De kunne være idømt seks år fængsel i henhold til den russiske straffelov, men de tre, der blev dømt, slap med to år (i øvrigt maksimumstraffen for samme forseelse efter dansk straffelov). I et land, hvor den ortodokse kirke får større og større indflydelse, ville en betragtelig del af befolkningen nok helst have set, at strafferammen for helligbrøden havde været fuldt udnyttet, men retsinstansen valgte altså at tage hensyn til omverdenens reaktion. Stormagt igen..? Jo, der er alvorlige problemer i Rusland. Korruptionen er voldsom. Mindre oppositionspartier lægges kraftige hindringer i vejen i valgkampen, mens Putin-støtterne, især hans eget parti Forenet Rusland, favoriseres i de altdominerende officielle medier. Der er valgmanipulationer eller regulær valgsvindel i visse regioner rundt omkring i landet, hvor de siddende magthavere vil tilgodese egne kandidater. Det forrykker imidlertid ikke helhedsbilledet. Putin ses af et flertal af russere som manden, der er garant for at genskabe Ruslands storhed. Under hans styre har russerne genvundet selvværdet og selvrespekten efter den økonomiske, sociale og moralske nedtur i årene efter Sovjetunionens sammenbrud i Dertil kommer en hastigt voksende levestandard, der har skabt en tidligere ukendt og nu ganske velhavende middelklasse.for russerne har politisk stabilitet, økonomisk fremgang - og russisk tilbagevenden til en stormagtsposition - førsteprioritet. Og det er der ingen af de andre kandidater, der kan hamle op med. Et parti på skrømt Ganske vist går Vladimir Sjirinovskij, lederen af det stærkt nationalistiske Liberal-demokratiske Parti, der fik knap 12 pct. af stemmerne ved seneste parlamentsvalg i 2011 (men hverken kan kaldes liberalt eller demokratisk ), ind for et Europa under entydigt russisk førerskab, men det er alligevel for meget af det gode for vælgerne. Og partiet vil formentlig opløses, når Sjirinovskij en dag falder fra. Det officielt uafhængige og socialdemokratiske parti Retfærdigt Rusland fik ved parlamentsvalget 13 pct. og er formelt i opposition til Putin som en slags socialistisk alternativ. Sandheden er nærmere, at det blev oprettet som støtteparti for Forenet Rusland - der fik 64 pct. - med det formål at trække stemmer fra kommunisterne, der med 19 pct. af stemmerne holdt pladsen som næststørste parti. En taktik, der i øvrigt synes at være lykkedes - ellers havde kommunisterne fået endnu flere stemmer. Stigende kritik og endda I flere tilfælde latterliggørelse af Putins og hans styre, der havde været utænkeligt for 10 år siden, er af Vesten og den russiske opposition blevet udlagt som en svækkelse af præsidentens styre. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden ikke netop er et udtryk for, hvor sikkert præsidenten sidder i sadlen. Nu kan han tillade sig kritikken. Russiske intellektuelle, forfattere og journalister - og det er stort set de eneste russere, vi kommer i kontakt med i Vesten (udover de mere ubehagelige kriminelle typer) - vil, når de møder vestlige ligesindede, hovedrystende fortælle, at Putin er en skrækkelig tyran, og at det russiske folk kun drømmer om frihed og demokrati Hvorefter de formentlig vil gå hen og stemme på Putin - eller i hvert fald stemme blankt. For hvad er det reelle alternativ til Putin i dagens Rusland? Svaret lyder kort og godt: Kommunisterne. Og dem er der ikke mange, der ønsker tilbage til magten - formentlig heller ikke flertallet af de vælgere, der stemte på dem i For Ruslands Kommunistiske Parti - arvtageren efter det almægtige Sovjetunionens Kommunistiske Parti, der i 70 år holdt det russiske rige og hele Østeuropa i en skruestik - er efter vestlig målestok faktisk Ruslands eneste rigtige parti. De andre er overvejende centreret omkring en centrumsfigur, som det er partiets formål at støtte - Putin, Sjirinovskij eller en af de små liberale eller ekstremt nationalistiske kandidater. Stalin spøger Kommunistpartiet holder ved - uanset formanden. Og når så mange stemmer på dem, er det fordi, de ses som en garant for stabilitet og social sikkerhed, ikke mindst blandt de lidt ældre vælgere, der husker den sociale og økonomiske tryghed, der også kendetegnede dagliglivet i Sovjetunionen. En stemme på kommunistpartiet ses som et udtryk for genskabelse af lighed og solidaritet i dagens russiske samfund, der er præget af groteske sociale forskelle. Kommunisterne er for disse vælgere Vladimir Putin er i gang med sin tredje præsidentperiode efter at hans premierminister lige tog fire år som chef for at overholde lovgivningen om, at en præsident kun kan sidde to perioder á fire år. også et symbol på fortidens stormagtsstilling. Det er værd at bemærke, at sovjetdiktatoren Stalin ifølge en netop offentliggjort meningsmåling står stadigt mere markant i mange russeres øjne som et udtryk for Ruslands storhed og styrke. Hans brutalitet og uhyrlige forbrydelser, der kostede millioner af menneskeliv, bryder man sig ikke om, men dem vil man helst glemme for i stedet se ham som den, der samlede nationen og sikrede sejren over det nazistiske Tyskland i krigen over alle krige - Den store Fædrelandskrig, hvor de vestlige allierede, USA og Storbritannien, i russisk historieskrivning kun spillede en birolle. Småt er ikke godt De små - set med vestlige øjne - liberale og demokratiske partier, har i øjeblikket ikke en chance i Rusland. Ganske vist får de så godt som ingen taletid i de officielle medier, og der lægges talrige hindringer i vejen for deres politiske arbejde, men det er en realistisk vurdering, at disse partier højst ville opnå et godt stykke under 10 pct. af stemmerne tilsammen - selv ved et, hvad vi i Vesten forstår ved et fuldstændigt demokratisk valg. Og hvad er et rigtigt demokrati? I USA f.eks. findes der på landsplan 35 registrerede politiske partier, hvoraf adskillige gennem tiden har opstillet kandidater til Kongressen - og endda præsidentkandidater. Men kun to partier - Demokraterne og Republikanerne - har på grund af valgsystemet en reel mulighed for at få deres kandidater valgt. Ikke specielt demokratisk efter dansk standard, men det er nu engang det amerikanske, demokratiske system. Russerne har så skabt - eller søger i hvert fald efter - deres eget system i kølvandet på sovjettiden og før den tsar-imperiet. Hvad man vel kan kalde et styret eller autoritært demokrati med rod i russiske traditioner. Vi begår i Vesten nok en alvorlig fejl, hvis vi tror, at det store flertal af de russiske vælgere føler sig undertrykt af et diktatorisk styre og kun drømmer om - et dansk demokrati. 13

14 EU Morten Messerschmidt: Hvornår sætter EU jødestjerner på israelske varer? EU har opfordret til mærkning af varer fra israelske bosættelser på Vestbredden. Folkekirkens Nødhjælp støtter forslaget. Af Karsten Lorentzen Tilhængere af de seneste årtiers muslimske masseindvandring ynder at sammenligne enhver kritik af indvandringen med Tyskland i 1930 erne. Mærkeligt nok ser de slet ikke, at såvel EU som den delvist skatteyderfinansierede hjælpeorganisation, Folkekirkens Nødhjælp, har gang i et projekt, der virkelig minder om nazisternes politik; nemlig en opfordring til boykot af israelske varer. Det siger Morten Messerschmidt, efter at EU har opfordret til en ganske vist frivillig mærkning af varer, der er produceret i israelske bosættelser på Vestbredden, mens Folkekirkens Nødhjælp vil have mærkningen gjort obligatorisk. Messerschmidt vil have Kommissionen til at svare på, om ikke boykotten er fuldstændig ude af proportioner med virkeligheden, og om Kommissionen kan se en parallel til nazisternes hetzkampagne mod jødiske butikker i Tyskland. Hvis det ellers var realistisk, og hvis kriteriet var at give udtryk for en reel kritik af overtrædelser af menneskerettighederne, så burde den vestlige verden øjeblikkelig standse al import af olie fra blandt andet de arabiske lande og Iran, hvor mord, drab og massive overgreb på menneskerettighederne hører til dagens orden i stedet for at rette skytset mod den eneste demokratiske stat i Mellemøsten, siger Morten Messerschmidt. Han betegner kritikken af Israel som fejlagtig og beskylder kritikerne for at mangle sans for de virkelige proportioner: Det er blevet en ulidelig selvfølge at skyde løs på Israel. Så meget en selvfølge, at det sker som en automatreaktion. Hvad folk glemmer, er, at Israel er et demokrati med en åben og fri presse, og at landet har et arabisk mindretal på 1,6 millioner mennesker, der nyder nøjagtigt samme demokratiske rettigheder som israelerne. Det paradoksale er, at netop disse 1,6 millioner arabere er de eneste ud af 300 millioner arabere fra Atlanterhavet til Den Persiske Golf, der lever i et reelt demokrati, siger Morten Messerschmidt. Målet er Israels udslettelse Han afviser ikke, at de israelske myndigheder begår fejl, men han peger på, at de arabiske lande med forenede kræfter kunne have løst det arabiske flygtningeproblem i løbet af ingen tid samt at en israelsk opgivelse af Vestbredden ikke er realistisk. Derimod tyder meget på, at de besatte områder ville klare sig endnu dårligere uden de israelske bosættelser, som holder gang i økonomien og skaber arbejdspladser også til arabere. De arabiske lande har haft en interesse i at beholde de arabiske flygtninge som gidsler for at lægge pres på Israel og rette verdens øjne mod landet, og flygtningenes lidelser har de været bedøvende ligeglade med. Vi taler om en konflikt, der har eksisteret siden staten Israels grundlæggelse i kølvandet på holocaust i Vi taler om besatte områder, der ganske enkelt er vitale for Israels overlevelse. Fratrukket Vestbredden er Israel på det smalleste sted kun 15 kilometer bredt. Hertil kommer, at mange arabere slet ikke lægger skjul på, at en udslettelse af Israel er det endelige mål. Terrororganisationen Hamas har ved flere lejligheder erklæret, at målet ikke er en palæstinensisk stat, men arabisk styre i Tel Aviv, Haifa og Jerusalem. Hvad kan man i grunden forhandle med disse mennesker om? Så længe det er overladt til ekstremister at tale palæstinensernes sag, står fredsprocessen bomstille siger Morten Messerschmidt. Han angriber desuden nødhjælpsorganisationen Folkekirkens Nødhjælp for at kræve et dansk forbud mod import af varer fra de israelske bosættelser. Det var også Folkekirkens Nødhjælp, der for nogle år siden opførte en model af en mur på Roskilde Festivalen for at gøre opmærksom på situationen i Israel. Man burde snarere boykotte Folkekirkens Nødhjælp. I hvert fald skulle organisationen effektivt adskilles fra den danske statskasse, hvorfra den hentede størstedelen af sine udgifter på knap 539 millioner kroner i Med opfordringen til boykot har organisationen nemlig bevæget sig langt uden for de tilladelige rammer for en nødhjælpsorganisation og er i stedet blevet en politisk bevægelse med bestemte holdninger, siger Morten Messerschmidt. Boykot passer til diktaturstater Han afventer nu EU-Kommissionens svar i forventningen om, at man vil være lydhør over for argumentet om at være uhyre påpasselig med at mærke produkter. Når det gælder forbrugernes sundhed og generel dyrevelfærd, er mærkning af produkter en rigtig god idé. Men politiske manifestationer og deciderede hetzkampagner hører ikke hjemme i et supermarked. Det bedste eksempel var den muslimske boykot af danske varer som reaktion på Muhammed-karikaturerne den slags passer fint til muslimske diktaturstater, men ikke til demokratiske lande. I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at se, hvordan EU har forestillet sig at mærkningens form skal være måske en jødestjerne som i 1930 erne, siger Morten Messerschmidt. Nazisterne tvang jøderne til at bære davidsstjernen over alt i det offentlige rum. Her var tale om en mærkning af mennesker. EU opfordrer til mærkning af bestemte produkter på grund af politiske modsætninger herfra er der ikke langt til mærkning af mennesker, siger Morten Messerschmidt. 14

15 Mortens EU-dagbog I EU overgår virkeligheden den mest grovkornede og vanvittige satire Af Karsten Lorentzen Det har her i bladet tidligere været omtalt, hvordan Morten Messerschmidt gennem en hel måned hver dag bød på en ny blogartikel om pengespildet i EU. Der er tale om EUpenge til flyvende gorillaer, dansende nomader, hunde-fitness, Elton John-koncerter og vandrende EU-æsler. Eller hvad med 75 millioner kroner til at skaffe arbejde til seks personer fra det afrikanske land Mali eller 1,1 millioner kroner til verdens dyreste cykelskur i Tyskland? I EU overgår virkeligheden den mest grovkornede og vanvittige satire. Da jeg gik i gang med at undersøge EU s fordeling af penge til forskellige projekter, væltede skeletterne ud af skabet. Egentlig var det kun min hensigt at skrive om emnet et par gange, men hurtigt indså jeg, at her var stof til meget længere tid. Også langt mere end den måned, som jeg valgte at udsætte mine blog-læsere for, siger Morten Messerschmidt. Han peger på, at det netop er historier som nævnte, der af EU-tilhængerne altid bliver fejet af bordet med en henkastet bemærkning om, at de er irrelevante. Men det er altså ikke irrelevant, når vi taler om adskillige milliarder euro, der hvert år i bogstaveligste forstand bliver anvendt på det rene tant og fjas i en tid, hvor ganske mange europæere har oplevet at miste deres job eller måske ikke kan komme af med deres hus på grund af den finansielle krise. De mange eksempler i min bog viser, at EU s eneste reelle bidrag til vækst i Europa er uddeling af penge til mærkelige projekter, der aldrig bliver fulgt ordentligt op, siger Morten Messerschmidt. Umyndiggørelse af nationalstater At europæerne ville gøre oprør, hvis de vidste, hvordan deres skattepenge bliver brugt, er Morten Messerschmidt ikke et sekund i tvivl om. Men desværre er mange af oplysningerne ukendte for de fleste, idet EU er omhyggelig med ikke at reklamere alt for meget kun i de områder eller brancher, der tilfældigvis nyder godt af støtten. Det samlede billede er meget svært at få overblik over. Folk skulle prøve at lægge mærke til de små fine metalplader med EU-stjerner. De findes rundt omkring i hele EU. Jeg er sikker på, at verdens dyreste cykelskur i Tyskland er forsynet med en lille plade, der gør forbipasserende opmærksom på, at her har EU haft en finger med i spillet. Men der er tale om en klientpolitik, der umyndiggør de enkelte nationalstater. Derfor er det også misvisende, når danske politikere taler om et dansk nettobidrag til EU og fremhæver, at vi får de fleste af vores kontingentpenge tilbage igen. Sandheden er, at danske folkevalgte politikere ikke har nogen indflydelse på, hvordan pengene bliver fordelt. Man bør forestille sig, hvad der ville ske, hvis Der er ingen krise, når EU skal støtte projekter fra verdens dyreste cykelskur til hundefitness og dansende nomader. EU paladserne i Bruxelles er rene tag selv borde Folketinget pludselig ikke kunne disponere over milliarder kroner på finansloven, men måtte overlade det til andre at bestemme fordelingen. Der ville jo blive oprør, siger Morten Messerschmidt. Morten Messerschmidts bog er anmeldt andetsteds i bladet. Antwerpen lægger afgift på udlændinge Antwerpen er Belgiens næststørste by, og det er her den flamske separatistbevægelse står stærkest. Presset på Belgien er nu så stort, at bystyret i havnebyen Antwerpen, beliggende i den hollandsk-talende region, Flandern, har taget drastiske metoder i brug: En særlig statsafgift på udlændinge, som vil registreres og ønsker et belgisk identitetskort. Udlændinge skal fremover betale knap 2000 kroner for kortet, mens belgierne som hidtil slipper med en afgift på 126 kroner for den samme ydelse. Det reelle mål med afgiften er ifølge Filip Dewinter fra partiet Vlaams Belang at begrænse tilstrømningen af indvandrere fra Mellemøsten. Men det vil byens borgmester også en flamsk nationalist ikke indrømme. Han peger i stedet på, at behandlingen af ansøgninger fra udlændinge koster mange penge. Initiativet i Antwerpen har afstedkommet voldsom kritik, og det hedder blandt andet, at ordningen er et brud på EU-reglerne om den frie bevægelighed. Derfor har EU s justitskommissær, Viviane Reding, allerede bebudet, at Kommissionen vil undersøge sagen i Antwerpen. Og foreløbig er det Kommissionens opfattelse, at udstedelse af dokumenter ikke må være dyrere for andre EU-borgere end for et lands egne borgere. Bystyret i Antwerpen med borgmester Bart De Wever i spidsen argumenterer med, at ingen udlændinge er tvunget til at lade sig registrere i hans by, men at de kan søge mod andre byer. Desuden understreger han, at bystyret ikke skelner mellem forskellige kategorier af udlændinge, men at ordningen med det forhøjede gebyr gælder for alle ikke-belgiere. kalo 15

16 Lokalportræt DF-Roskilde: Vores by skal på Dansk Folkepartis program for den kommende kommunalvalgkamp til november ligger klar. Dansk Folkeblad har besøgt Roskilde lokalafdeling Af Karsten Lorentzen Roskilde Kommune er med sine cirka indbyggere den største i Region Sjælland, som byen trods voldsomme protester kom til at tilhøre i forbindelse med den seneste kommunalreform. Men i sammenligning med Kø- Wrap - Fischeye benhavn, der ligger 30 kilometer mod øst, er byen en dværg. Smukt beliggende i bunden af Roskilde Fjord, kendt for Domkirken med kongegravene, Med Vikingeskibsmuseet og festivalen, som hver sommer i nogle dage fordobler byens indbyggertal, har Roskilde sin faste placering på Danmarkskortet i middelalderen var byen endog en overgang landets hovedstad. Men i dag er byen først og fremmest en del af hovedstadsområdet en slags yderste forstad til København. Den status har end ikke Roskilde Universitetscenter i byens østlige udkant ændret meget ved. Her kommer studerende og undervisere for det meste tilrejsende fra hovedstaden, og hvis de rejser med toget, behøver de ikke en gang at stå af i Roskilde, men kan benytte den lille Trekroner Station, omkring hvilken der er opstået en hel ny by, der ikke hænger meget sammen med forfatteren Lise Nørgaards oprindelige Roskilde eller for den sags skyld har meget til fælles med byen. Hvis man går en tur på gågaden en blæsende hverdagsformiddag i marts, er der ikke meget liv. Heller ikke når man når frem til byens centrale plads, Stændertorvet, hvor de statelige bygninger og Domkirken vidner om byens stolte fortid. Og så er der faktisk alligevel lidt af stemningen fra Lise Nørgaards Matador. Sådan lidt hyggelig provinsstemning med et lidt gammeldags skær. Dialekten er også mere sjællandsk end københavnsk. Finanskrisen indledt i Roskilde Vallensbæk Merete Dea Larsen orienterer regelmæssigt bestyrelsen om arbejdet i kommunalbestyrelsen. Her ses hun sammen med en af kandidaterne til kommunalbestyrelsen, Carsten Dohrmann (fætter til folketingsmedlem, Jørn Dohrmann,red) I 2008 blev byen imidlertid kendt for noget, som ikke har meget med Hans Christian Varnæs og Korsbæk Bank at gøre. Roskilde Bank krakkede på grund af en uforsvarlig udlånspolitik. Det hensatte i måneder byen i chok og var samtidig startskuddet på finans- og bankkrisen i Danmark. Den forhenværende direktør bor stadig i sin kæmpevilla ved Roskilde Fjord, men bevæger sig efter sigende sjældent ud til de bysbørn, han i stor stil opfordrede til at købe aktier for lånte penge. I Dansk Folkepartis lokalafdeling med omkring 140 medlemmer er der udbredt enighed om, at byen skal udvikles meget mere. I øjeblikket har DF to medlemmer i kommunalbestyrelsen, Merete Dea Larsen og Holger Bernild, men det er håbet, at partiet kan få endnu større tilslutning ved det kommende kommunalvalg gerne en tilslutning, der minder om byens resultat ved folketingsvalgene. I dag er borgmesteren socialdemokratisk. Det betyder nu mindre for Dansk Folkeparti end selve indflydelsen drømmen er derfor en position, hvor Dansk Folkeparti skal tages med på råd. Bestyrelsen består af formand Gitte Simoni, der har siddet på posten i lidt over et år, næstformand Tage Nielsen, der er kendt for at lægge hus og gård til Dansk Folkepartis traditionsrige Skt. Hans-fest på Parcelgaarden ved Roskilde Fjord samt bestyrelsesmedlemmerne Pernille Strufve, Svend Andersen, Ole Nyboe, Sanne Toftegaard Hansen, og Birgit Hyldgaard. Dansk Folkeblad har sat foreningens bestyrelse stævne på Roskilde Rådhus, hvor møderne normalt afholdes. Her møder vi også byrådsmedlemmet Merete Dea Larsen, som ligeledes satser på en karriere i Folketinget, hvor hun allerede to gange har været inde at snuse til arbejdet i nogle uger som vikar for Pia Kjærsgaard. Hun siger, at en af de største udfordringer for foreningen er at få udbredt til hele byens befolkning, hvad Dansk Folkeparti politisk står for. Dansk Folkeparti kan man stole på Lokalt må jeg erkende, at vi har nogle problemer med at komme igennem i pressen, og det håber jeg naturligvis vil ændre sig til det 16

17 landkortet bedre, når vi også bliver flere til at løfte opgaven. Det skal være langt sværere for medierne her i kommunen at komme uden om Dansk Folkeparti. Vi gør det utroligt godt internt i kommunen og er gode samarbejdspartnere. I det hele taget får vi megen ros for vores evne til at samarbejde, men budskabet kommer ikke rigtigt ud til folk, siger Merete Dea Larsen. Hun tilføjer, at det er målet at få flere valgt i byrådet gerne så man har tre eller fire medlemmer i alt. Det er da klart mit håb, at jeg på selve valgnatten er i toppen til at blive kaldt ind, når der skal findes nogle gode poster til Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer. Faktisk har vi et godt samarbejde med borgmesteren (Joy Mogensen, red), som ofte ringer til mig, fordi hun ved, at vi i Dansk Folkeparti står ved vores aftaler. Alle de partier, vi samarbejder med, ved, at vi er til at stole på, siger Merete Dea Larsen. Turismen skal udvikles Dansk Folkepartis program for den kommende valgkamp ligger stort set allerede klappet og klart. Det overordnede er signalet om, at partiet er til for alle borgere, og at man lytter til alle, forklarer formand Gitte Simoni, der peger på kvaliteten af dagsinstitutioner og skolerne, som en absolut mærkesag for Dansk Folkeparti. Men alle er også enighed om, at turismen skal udvikles langt mere. Her er Roskilde i en speciel situation, fordi København ligger så tæt på, hvilket fører til mange endagsturister, der kommer for at se Domkirken og Vikingeskibsmuseet. Turismen skal udvikles mere. Roskilde må blive bedre til at fortælle om sig selv. I dag har vi for få hoteller, og det skaber lidt af en ond cirkel på området. Også når det gælder om at tiltrække kongresser og konferencer. Roskilde er centralt placeret på Sjælland og har en masse godt at byde på, siger Gitte Simoni. Merete Dea Larsen peger på, at en masse gode initiativer, som kan skabe liv i en by, ikke behøver at koste penge. Det handler i stedet om, at kommunerne leverer de ydre rammer og opfordrer folk til at komme i gang og engagere sig. Byen bør summe af liv om sommeren med musik og andre aktiviteter. Det her handler ikke om at få dyre kunstnere til at underholde på Stændertorvet, men snarere om, at kommunen stiller strøm og udstyr til rådighed for dygtige amatører. Når man samtidig tænker på, at vi er rigtig gode til at få folk til at engagere sig i frivilligt arbejde, så giver det sig selv, at vi kan kanalisere nogle af aktiviteterne over i tiltag, som kan fremme turismen, siger Merete Dea Larsen. Masser af ambitioner Roskilde er landets 10. største by. Men engang var byen Danmarks hovedstad, en status som holdt helt frem til I dag er byen nok først og fremmest kendt for sin domkirke og Vikingeskibsmuseet, der opnåede international bevågenhed ved Havhingstens rejse fra Dublin til Roskilde. 29. juni til 9. august Foto: Vinkingeskibsmuseet Men som i alle andre lokalforeninger er også alt det organisatoriske arbejde. I bestyrelsen er der enighed om, at det er lidt svært at engagere medlemmerne i det politiske arbejde og at få dem til at møde op til generalforsamlinger og opstillingsmøder. Derfor er et af temaerne på bestyrelsesmødet, om ikke man skulle prøve at afholde generalforsamlingen på en søndag eftermiddag. Så har folk da fri og kan nå at komme. Et af lokkemidlerne skal desuden være smørrebrød og en øl eller vand. Et andet tema er det kommende opstillingsmøde til regionsrådet i Region Sjælland. Her er Gitte Simoni kandidat. I øjeblikket sidder ingen fra Roskilde i regionsrådet, og det skal der ændres på. Roskilde mangler noget repræsentation. Derfor håber jeg, at medlemmerne vil vise mig tillid på det kommende opstillingsmøde, siger Gitte Simoni, som er nummer to på opstillingslisten til det kommende byrådsvalg. Hun tilføjer til gengæld, at hun ikke har nogen ambitioner om at komme i folketinget. Jeg er uddannet som folkeskolelærer og vil gerne bruge min uddannelse til det, den er beregnet til, siger hun. Men Merete Dea Larsen nyder bestyrelsens fulde opbakning, når der i løbet af året afholdes opstillingsmøde til det kommende folketingsvalg. Her er det også ambitionen, at Roskilde bliver repræsenteret. Ambitionen for de kommende år er, at vi får flere medlemmer i byrådet, og at vi bliver repræsenteret i såvel Region Sjælland som Folketinget. I virkeligheden er vi meget beskedne, siger Merete Dea Larsen med et smil. Tilbage er kun at ønske held og lykke. Merete Dea Larsen i selskab med bestyrelsesmedlemmerne samt kandidat til kommunalbestyrelsen Carsten Dohrmann. 17

18 Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Anders Vistisen Anders@df-ungdom.dk Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk Thomsen, Steen dfstth@ft.dk Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk Blixt, Liselott dflibl@ft.dk Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk Christensen, René dfrech@ft.dk Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk Krarup, Marie dfmakr@ft.dk Langballe, Christian dfchla@ft.dk Marinus, Morten dfmomj@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: morten.messerschmidt@europarl.europa.eu Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 17. årgang, nr. 1/2013. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Lorentzen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer fredag Deadline for kalender o.l. er Forsidefoto: Carsten Lundager Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. KALENDER Mød Pia Kjærsgaard Gribskov lokalafdeling indbyder mandag den 8. april 2013 kl til møde med Pia Kjærsgaard. Arrangementet finder sted i Gribskov Kultursal, Østergade 52, Helsinge. Der er tale om et åbent møde med adgang for alle interesserede. Servering af kaffe og kage i pausen. Gratis entre. Foredrag DF- Furesø inviterer til foredrag af Inge Fjordside. Emnet er E-Huset, bosted for alkoholikere. Foredraget bliver afholdt mandag den 27. maj 2013 kl ca i Ellegården, Stavnsholtvej 168, Farum. Entre: 10 kr. (der vil være mulighed for at købe øl og vand). Grundlovsmøde DF-Viborg, DF-Ikast-Brande, DF-Herning og DF-Silkeborg afholder Grundlovsmøde den 5. juni 2013 på den gamle og fredede herregård, Marsvinslund, Marsvinslundvej 10, Demstrup, 8620 Kjellerup. Arrangementet indledes kl Klummen KALENDER Talere er Alex Ahrendtsen MF for DF, Dennis Flydtkjær MF for DF samt MEP for DF Morten Messerschmidt samt tidligere MF for DF Jesper Langballe. Arrangørerne opfordrer medlemmer til at tage venner og bekendte med til en hyggelig eftermiddag. Der er ly for alle i tilfælde af regn. Det er muligt at købe kaffe og brød + øl og vand. Udflugt til Fur DF- Skive, DF-Viborg og DF-Silkeborg byder lørdag den 25. maj 2013 på en tur til Limfjordsøen Fur. Her vil Christian Langballe MF for DF fortælle om EU. Lokalforeningerne serverer kaffe til udflugtsdeltagerne. Deltagerne i arrangementet inviteres også til at besøge Moler Museet. Herefter er der guidet tur øen rundt. Aftensmaden indtages på Bryghuset, hvor drikkevarer er for egen regning. Deltagelse i arrangementet koster 150 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding: Først til mølle Eventuel rundvisning på bryghuset er for egen regning (89 kr. pr. pers). Dette beløb inkluderer to små øl. Nævnte rundvisning bliver kun gennemført, hvis mere end 20 ønsker at deltage. Tilmelding kan ske til: De har skældt og smældt i Enhedslisten over den regering, de selv holder hånden under. De pisser på vælgerne, fnøs en rasende Johanne Schmidt Nielsen, da hendes parti blev vippet fra borde ved forhandlingerne af skattereformen i juni Så sent som 10. marts i år truede liste Ø s hovedbestyrelse og folketingsgruppe med at tvinge statsministeren til at udskrive valg inden sommeren Det gjorde liste Ø helt klart.., eller? Hovedbestyrelsen buldrede, at den (og dermed folketingsgruppen) ville stemme imod den aftale med kommunerne om næste års økonomi, som er indeholdt i regeringens vækstplan. Regeringen har definitivt valgt blå blok, fastslog Johanne Schmidt-Nielsen. Man kan jo så spørge, om der er noget at betænke sig på med hensyn til at give regeringen et mistillidsvotum. Ø kan næppe holde til at blive ved med at både støtte og skælde regeringen ud. Det kan godt være, at man så ikke i denne omgang fik afskaffet den private ejendomsret, indført et klasseløst samfund, indført borgerløn og fyret Kongehuset. Frem mod et kommende valg kan vi så få læst Enhedslistens partiprogram, der er en meget lang sag, som blev til, da Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) ved sit landsmøde i 1988 ville skabe en alliance af venstreorienterede grupper med blandt andre Socialistisk Arbejder Parti (SAP) og Venstresocialisterne (det var dem, der illustrerede deres valgplakater med et Y omdannet til en slangebøsse, for ligesom at understrege partiets anarkistiske tilgang til socialismen). God læselyst. tei 18

19 KALENDER KALENDER KALENDER Inge Lise Lyse tlf , Grethe Sørensen tlf eller Harry E. Madsen tlf Opstilling til Folketinget: Lokalforning/er: DF Nordfyn og DF Middelfart søger emner til folketingskandidat Valgkreds: Middelfartkredsen Tid og sted: Tirsdag den 16. april 2013 kl. 19,30 i Bakkehuset, Assensvej 100, Middelfart. Henvendelse til: Interesserede kan kontakte Anton Petersen, Middelfart lokalafdeling tlf Lokalforening/er: DF Solrød og DF Greve Valgkreds: Grevekredsen. Tid og sted: Onsdag, den 17. april 2013 kl i Tune Borgerhus, Lundegårdshegnet 15, 4030 Tune. Henvendelse til: Lokalformand DF Solrød Christen Kristensen, telefon og lokalformand DF Greve Gert Christensen, telefon Lokalforening/er: DF Esbjerg Lokalforening. Valgkredse: Esbjerg Bykredsen og Esbjerg Omegnskredsen. Tid og sted: Fredag den 19. april 2013 kl i Sædding Centret, Fyrvej 34, 6710 Esbjerg V. Henvendelse til: Lokalformand Freddy Hyldgård, telefon Lokalforening/er: DF Furesø og DF Egedal Valgkreds: Egedalkredsen. Tid og sted: Mandag den 22. april, kl i Satellitten, lokale 1,Bymidten 46, 3500 Værløse. Henvendelse til: Lokalformand DF Furesø Käthe Søeballe. tlf. nr og lokalformand DF Egedal John Folden Hyldig, tlf. nr Lokalforening/er: DF Lolland Lokalforening. Valgkreds: Lollandkredsen. Tid og sted: Tirsdag, den 23 april 2013 kl i Magasinet, Havnegade 55, Nakskov Henvendelse til: Lokalformand Flemming Knoblauch, tlf og , Mail:knoblauch@hotmail.dk Lokalforeninger/er: DF Vejen Lokalforening og DF Billund Lokalforening Valgkreds: Vejenkredsen. Tid og sted: Tirsdag, den 23. april, kl på Hovborg Kro, Holmeåvej 2, 6682 Hovborg. Da vi er vært ved flæskesteg med brune kartofler og rødkål, er tilmelding til spisning nødvendig. Tilmelding senest d. 17 april. Henvendelse til: Lokalformand DF Vejen Kurt Munk, telefon og lokalformand DF Billund Tage Poulsen, telefon Lokalforening/er: DF Frederikssund og DF Halsnæs. Valgkreds: Frederikssund kredsen. Tid og sted: Onsdag, den 24. april, kl i Multisalen i Aktivitetshuset, Jernbanegade 2, 3300 Frederiksværk. Henvendelse til: Lokalformand DF Halsnæs Ole S. Nielsen, tlf Lokalforning/er: DF-Frederiksberg Tid og sted: Mandag den 29. april kl i Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg. Valgkredse: Falkonerkredsen samt Slotskredsen. Indledningsvis afholdes opstillingsmøde for byrådskandidater, hvorefter der er opstillingsmøde til Folketinget. Der er kun adgang for medlemmer. Disse vil få tilsendt indkaldelse pr. brev. Henvendelse til: Lokalformand Jette Dali, tlf Lokalforening/er: DF-Høje-Taastrup og DF-Albertslund Valgkreds: Taastrupkredsen Tid og sted: Torsdag den 23. maj 2013 kl på Høje-Taastrup Rådhus, Bygaden 2, 2630 Taastrup Henvendelse til: Henrik Pangel (formand DF-Høje-Taastrup) Tlf.: eller Danni Olsen (formand DF-Albertslund) Tlf.: Lokalforening/er: DF Hedensted Valgkreds: Hedensted Tid og sted: mandag d. 27.maj 2013 Kl på Hedensted Rådhus indgang Mindevej lokale 1. Afholdes opstillingsmøde til Folketinget Henvendelse til: Lokalformand Jens Peter Rasmussen tlf Lokalforening/er: DF Viborg Lokalforening. Valgkredse: Viborg Østkredsen og Viborg Vestkredsen. Tid og sted: Mandag, den 10. juni, kl i Borgerhuset, Ll. Sct. Hansgade 7-9, 8800 Viborg. Efter opstillingsmødet vil der være debat med en eller to mf ere fra Dansk Folkeparti. Henvendelse til: Lokalformand Grethe Sørensen, tlf / Nyvalgte DF-folketingskandidater Lokalafdelingen DF- Frederikshavn-Læsø har ved et opstillingsmøde, torsdag den 14. marts 2013 genvalgt Bent Bøgsted til Folketingskandidat i Frederikshavnskredsen. DF s arbejdsmarkedsordfører blev valgt med akklamation og fik dermed enstemmigt mandat til at fortsætte efter det kommende valg som MF for Dansk Folkeparti. Dansk Folkepartis lokalafdeling i Guldborgsund har netop valgt René Christensen, som Folketingskandidat. René Christensen, der i februar i år blev udpeget til DF s finansordfører og dermed afløste DF-formand Kristian Thulesen Dahl på ordførerposten, blev valgt med akklamation. Dansk Folkeparti s lokalforening i Haderslev har valgt Susanne Eilersen som kredsens folketings kandidat. Dansk Folkepartis lokalafdeling i Holbæk har valgt Jeppe Jakobsen til folketingskandidat i Holbækkredsen. Fortsættes på side 22 19

20 Nyt fra Borgen Kristian Thulesen Dahl i erhvervspraktik Dansk Folkepartis formand har været i erhvervspraktik på cementfabrikken Aalborg Portland. V. René Teige Kristian Thulesen Dahl har netop været i Aalborg, hvor han onsdag og torsdag, marts besøgte en af landets store virksomheder, cementfabrikken Aalborg Portland. Men besøget var ikke blot et politisk et af slagsen. DF s formand var nemlig på et to dage langt erhvervspraktikophold på den mere end 100 år gamle fabrik og dens 300 medarbejdere. Disse blev ramt hårdt af den finansielle krise og måtte blandt andet sige farvel til kolleger, der fik en fyreseddel som følge af krisen. Oveni kom den røde regering til og indførte den såkaldte NOx-afgift, som ramte Aalborg Portland ekstra hårdt. I kolde kontanter medførte afgiften, at fabrikken i stedet for tre millioner kroner årligt nu må betale 36 millioner kroner ligeledes årligt. Ifølge virksomheden selv, svarer afgiftsforhøjelsen til, at man kunne ansætte 70 medarbejdere. Der er næppe nogen tvivl om, at praktikanten fik en snak med sine nye kolleger om den røde regerings afgiftspolitik råt for usødet. Martin Henriksen i Sydslesvig Udvalget Martin Henriksen, gruppesekretær, udlændingeog integrationsordfører samt medlem af Europarådet er nu også udnævnt til ordfører for det danske mindretal/sydslesvig Dermed afløser han tidligere medlem af Folketinget Søren Krarup i Sydslesvigs Udvalget, da denne stopper efter 12 år. Udvalget virker som bindeled mellem det danske mindretal, bestående af ca danskere syd for den dansk/tyske grænse, og det danske Folketing. Dette indebærer blandt andet, at udvalgets medlemmer deltager i møder afholdt af de sydslesvigske foreninger. Sydslesvig Udvalget træffer i forbindelse med ansøgninger afgørelse om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for det danske mindretal. Desuden rådgiver udvalget danske ministre om forhold af betydning for nævnte danske mindretal. 20