Sundeved Ungdomsskole

Transkript

1 Sundeved Ungdomsskole Bovrup Storegade 5 - Bovrup Aabenraa Telefon

2 Sundeved Ungdomsskole Årsskrift 2007

3 KR. Himmelfartsdag den 1. maj 2008 Fra kl præcis 2 ELEVMØDE Jubilarer indbydes til frokost kl Husk tilmelding i god tid Jubilarer år elevholdet år elevholdet år elevholdet år elevholdet år elevholdet år elevholdet år elevholdet år elevholdet år - vinterhold år sommerhold år vinterhold år - sommerhold Medlemskab af skolekredsen koster 80 kr. for et år For 300 kr. kan man blive medlem i 5 år Betaling kan ske på vedlagte indbetalingskort Husk at påføre navn og adresse Husk at meddele adresseændring til skolens kontor!

4 3

5 4 Revision af værdigrundlag i jubilæumsår Af Peter Højer, formand for skolens bestyrelse Her før årets afslutning kan vi på Sundeved Ungdomsskole se tilbage på endnu et år, der har været præget af stor aktivitet. I maj fejrede skolen 50 års jubilæum, som blev markeret med arrangementer den 3. maj og senere ved gammel elevdag den 17. maj. Det blev et par rigtig gode dage med mange besøgende. Det er med stor glæde vi her i jubilæumsåret kan konstatere, at efterskolerne generelt er inde i en god periode; søgning til skolerne har ikke tidligere været så stor som nu. Flere og flere unge vælger et efterskoleophold i et 1 eller 2 år. Den samme positive udvikling oplever vi også på Sundeved Ungdomsskole. Trods det vi de seneste år har øget elevtallet, så der nu er 114 elever på skolen, kan vi konstatere, at der er stor søgning til skolen i de kommende år. Allerede nu må vi meddele, der ikke er flere ledige pladser i skoleåret 2008/ 2009 og der også er fyldt godt op i 2009/2010. Den udvikling kan vi godt være stolte over men samtidig er det også vigtigt, at vi gør os tanker om hvilke årsager der ligger til grund for den gode status skolen har, så vi har holdninger til hvordan skolen drives fremover. Netop det har skolens bestyrelse og medarbejdere arbejdet med gennem det sidste år, hvor skolens værdigrundlag er blevet revideret i forbindelse med vedtægtsændringer. Det er klart, at der er tale om en proces, hvor der er mange faktorer i spil og en proces der strækker sig over tid. Det er ikke umiddelbart tillokkende at skulle læse udpluk fra vedtægter i en julehistorie, sådan som nogle opfatter årsskriftet. Alligevel præsenteres værdigrundlaget her, det giver nemlig en god og kortfattet beskrivelse af hvilke værdier og holdninger, der er grundlæggende for Sundeved Ungdomsskole. Værdigrundlag for Sundeved Ungdomsskole: Sundeved Ungdomsskole er en grundtvigsk efterskole. For os betyder det grundtvigske at vi har fokus på det hele menneske og at vi vægter det almen dannende højt. Fællesskab er en vigtig værdi i skolens virke. Det er i mødet mellem mennesker vi udvikles og lærer nyt. Det forpligtende fællesskab trives godt, når omsorg, glæde, respekt og tillid kendetegner livet på skolen. Samtidig er det vigtigt for at fællesskabet trives, at der er stilles krav og at der er konsekvens i forhold til hertil. Skolen og fællesskabet på skolen er et vigtigt element i den enkelte elevs udvikling. Vi skal være et spændende og inspirerende lærested og en vigtig aktør i den enkelte elevs dannelsesprojekt et projekt som bl.a. skal føre til en aktiv deltagelse i vores demokratiske samfund. Vi har en tro på at elevernes personlighed udvikles gennem bevægelsesglæde og kreativ udfoldelse, samt ved at de erkender, hvor vigtigt det er at udfordre sig selv og yde sit bedste Med dette værdigrundlag har vi over for os selv og vore omgivelser signaleret hvilke holdninger der er fundamentet på af Sundeved Ungdomsskole. På det grundlag føler vi os godt rustet til at gå i gang med de næste 50 år.

6 Sundeved Ungdomsskole 50 års jubilæum Tekst: Sara Feddersen (elev 2006/07/08) og Gitte Uttrup I strålende solskin blå himmel over hvide huse lader os gerne beruse åben pande og åbent sind nu hejser vi flaget og glade stemmer løfter taget. Alle som synger en dannelsesrejse begynder en styrke er forskellighed den lærer os om rummelighed det er ganske givet Fortællinger for hele livet. Åhåhåh Sundeved Ungdomsskole Ja den er gammel som I ser men vi vil aldrig glemme det år vi har været her. Dagligdagen er fin den består af skole, idræt og grin bøger, lektier meget fylder alle finder de rette hylder kærligheden trives Venskaber for livet. Skolen har en devise; Vil det hele, intet halvt dermed vi os gerne prise vi arbejder hårdt ærligtalt når året er gået er målene med glæde nået. Åhåhåh Sundeved Ungdomsskole Ja den er gammel som I ser men vi vil aldrig glemme det år vi har været her. Vor fremtid viser tegn på en blanding af sol og regn for at skabe en regnbue skal vi begge dele bruge regnvejrsdage er set men skolskin er i hjertet. Åhåhåh Sundeved Ungdomsskole Ja den er gammel som I ser men vi vil aldrig glemme det år vi har været her. 5

7 2007 endnu et begivenhedsrigt år på Sundeved Ungdomsskole Af Bjarne Ebbesen, forstander 6 Skolens jubilæumsgave til sig selv Da vi for snart 2 år siden begyndte at planlægge skolens 50 års jubilæum, blev vi hurtigt enige om, at jubilæet ville være en passende lejlighed til at pryde den nye spisesal med et flot kunstværk. Tankerne faldt ret hurtigt på Solveig Refslund. Hun kommer oprindeligt fra Sønderjylland, har et stort kendskab til de frie skoler og så arbejder hun utraditionelt med stærke klare farver. Når man ser hendes billeder, tror man ved første øjekast, at det er billeder, som er malet på et lærred, men kigger man nærmere efter, ser man at alle hendes billeder er lavet på stof, syet sammen af mange små stykker. De fem billeder som nu præger hele spisesalen tager udgangspunkt i den nordiske mytologi. I midten ser vi de to første mennesker, Ask og Embla som blev skabt ud af to træstammer. Øverst helt oppe under himlen svæver ørnen, som kan se ud over hele verdenen. Nederst ser vi Odin som har måttet give sit ene øje i pant i Mimers brønd for at opnå stor visdom. Til venstre ser vi Nidhøg i færd med at gnave i træet Yggdrasils rødder og til højre er egernet Ratatorsk i færd med at informere en af Nornerne om noget den har fået at vide fra ørnen. Nornernes vigtigste opgave er at spinde en livstråd til hvert enkelt menneske. Vi takker for venlig økonomisk støtte fra Sydbanks Fond, Nykredits Fond og Mads Clausens Fond. Personale Også i år har vi oplevet den glæde, at en af vore ansatte har barslet. I sommers blev Marianne mor til to dejlige drenge, så hun holder velfortjent orlov hele dette skoleår. Som afløser for hende var vi så heldige at få Steen tilbage. Steen har tidligere været lærer på skolen, men har de foregående to år været ansat på Danfoss Universe. Steen underviser i fysik, friluftsliv og volleyball. 1. februar fik Nanna arbejde som højskolelærer på Idrætshøjskolen i Sønderborg også her var vi heldige at finde en afløser i Marthe Straarup som nu varetager en del af pigegymnastikken, engelsk og tekstil. Da vi gik på sommerferie i slutningen af juni 2007 var det også samtidigt et farvel til Per og Dusko. Per

8 har stadig meget eventyrblod i årerne og har siden i sommers bl.a. været et smut i Thailand for at lære at dykke. Som afløser for Per ansatte vi Steffen Allen, som ud over gymnastik bl.a. underviser i fodbold piger og matematik. Dusko valgte efter snart fem år som efterskolelærer, at blive folkeskolelærer igen. Som ny musiklærer ansatte vi Nigel Beck som ud over musik blandt andet også underviser i geografi. I køkkenet har Susanne Frederiksen afløst Karla, og så har vi i årets løb opnormeret køkkenet med en fuldtidsstilling det betød at vi 1. august kunne byde Katrine Otzen velkommen som ny køkkenassistent. Alle de nyansatte i 2007 præsenterer i øvrigt sig selv her i årsskriftet. Særligt drengene på Midgård venter med spænding på at vi bliver færdige, for de skal nemlig flytte ind på 1. sal så snart det er færdigt. Efter jul er det så planen, at vi går i gang med en renovering på Midgård. Vi er i øjeblikket i færd med at lægge sidste hånd på tegningerne til et nyt naturfagshus. Det kommer til at ligge vinkelret på Udgård og med samme arkitektoniske stil som spisesalen. På 1. sal indrettes et klasselokale med forbindelse over til musiklokalet. 7 Renovering og byggeri Også 2007 har på Sundeved Ungdomsskole været præget af bygge- og renoveringsarbejder. Særligt i sommerferien havde håndværkerne og pedellerne travlt. Da startede renoveringen af Kartoteket og underetagen skulle nå at stå klar til eleverne kom i midten af august. Her bor nu 16 piger fordelt på fire værelser. Hele huset er nu gennemrestaureret med helt nye facader, nye vinduer og døre og nyt tag. På 1. sal er vi næsten færdige med at indrette til 14 elever.

9 Skolens årstider/de fire faser Af Henriette Ebbesen, viceforstander 8 Danmarks årstider er egentlig meget forskellige. De deler vores liv op i forskellige faser, giver os en hel speciel årsrytme. Vores sindsstemning ændres i forhold til årstiderne og vores gøren, måske mest i vores fritid har forskellig karakter. Skolens årsrytme er også inddelt i fire meget forskellige faser! De fire faser vi gennemlever hvert år kan godt være lidt forskudte, nogle faser længere det ene år end det andet og mere vanskelige at komme igennem det ene år frem for andre år. Fuldstændigt som med vores årstider, hvor vi ved, at foråret kan lade vente på sig, eller hvor sommeren bliver lang og solrig, efteråret koldt og blæsende eller vinteren kort og mild. Fase 1: Fra sommerferien og frem til efterårsferien, er det hele nyt endnu, det er spændende og anderledes. Solen skinner, der er stadig lidt strand og sommerferie i kroppen. Skolen oser af overskud. Det er ikke helt blevet hverdag endnu! De voksne på skolen er tændte, eleverne er tændte og der er mange forventninger fra begge sider. Vi er meget opmærksomme på fastholdelse af eleverne, trøste når de får hjemve og sætte aktiviteter i gang. Med andre ord, alle sejl er sat ind for at vi får startet godt - lavet et godt fundament for resten af året. Det er vigtige uger vi her taler om! Fase 2: Nu er vi nået til knoklefasen, som hvert år er fra cirka efterårsferien og frem til jul. Det er blevet tidligt mørkt, hverdagens rutiner er også kommet til Sundeved Ungdomsskole og det kan i grunden godt føles lidt op ad bakke indimellem! Det begynder at kede de mest rastløse og hvis nogle elever var skoletrætte før de kom, dukker det som regel igen op i denne fase. De fleste af eleverne er nu så trygge ved os, at nogle af vores regler også lige skal prøves af. Facaderne begynder at forsvinde i denne fase og det er så spændende at se hvad der gemmer sig bag alle de mange smukke vingummibamser! Hvem bliver de toneangivende elever? Bliver det nu nogle gode ledertyper, som kommer til at sætte dagsordenen? Her ved vi bare, at vi voksne på skolen virkelig har en vigtig rolle. Vi skal være de bedste rollemodeller, være med til at skabe rigtig god grobund for det forpligtende fællesskab, de fede oplevelser, den gode kammertone, respekten og varmen på skolen. Det er også fasen, hvor der knokles fra elevernes side uden at de helt ved hvad

10 de knokler for. De har endnu ikke prøvet at blive høje af beruselse over en vellykket musical eller høste udbyttet til opvisningerne efter en lang vinter med hård og intensiv træning i gymnastiktimerne. De har med andre ord endnu ikke oplevet fællesskabet i den fedeste version og det er jo faktisk det de fleste er kommet for! Her kommer vi nogle gange til kort. Her må vi nogle gange melde pas og erkende at nogle elever ikke har den tålmodighed og de kræfter, både fysisk og psykisk, som skal til for at få lov til at opleve denne tilstand sammen med andre unge mennesker. De små sejre, når noget lykkedes og de små superoplevelser kommer selvfølgelig løbende, men de helt store oplevelser kommer først i fase 3 og 4. De lader vente på sig! Fase 3: Alle har været hjemme og tanke op i juleferien og den første store fællesoplevelse, nemlig musicalen er nu lagt bag dem. De har prøvet at være høje af begejstring. De er kommet tættere på hinanden og er blevet stærkere. Nu går tiden stærkt, gymnastiktræningen intensiveres, terminsprøver afvikles og den store skitur til Norge står for døren. Det begynder at blive forår, vi speeder alle op i et højere gear. Blomsterne springer ud og de spæde forelskelser begynder atter at titte frem og præger efterskolelivet på en livsbekræftende måde. Eleverne begynder at hvile mere i sig selv, modnes og mange ser ud til at have fundet den rette hylde. I slutningen af fase 3 afvikles de mange store gymnastikopvisninger, som gør noget unikt ved elevflokken. Det kan ikke rigtig beskrives, men mærkes helt ind under uldtrøjen! Fase 4: Det er først på sommeren, udelivet er for alvor i gang og det giver luft og overskud. Eleverne høster af årets indsats og det gør vi voksne også. Det er nu vi skal tankes op til det kommende skoleår, det er nu vi skal høste frugterne og nyde de sidste uger sammen. Det er desværre også i denne fase, at vi oplever at sende elever hjem! De har måske bevæget sig på grænsen det meste af året og nu slipper vi det faste greb en smule. Det håndterer størsteparten af vores elever meget konstruktivt, men få dumper desværre i. Det er også i denne fase, at det for alvor går op for mange, at nu er det snart slut! Det kan godt være en hård cocktail at tænke på at skulle videre, nu hvor det lige går så godt. Jeg synes vi er en privilegeret skoleform, for vi slutter netop hvor det går allerbedst. Vi har elevflokken, der hvor vi gerne vil have den. Når enden er god er alting godt! Glædelig jul Henriette Ebbesen 9

11 10 Marthe, Steffen, Susanne, Nigel, Katrine, Steen Nye ansatte på Sundeved Ungdomsskole Katrine Otzen Jeg hedder Katrine Otzen, og har siden 1. august 2007 været ansat som køkkenassistent. Jeg er 24 år og bor i Gråsten. Jeg er uddannet på Rinkenæs efterskole i foråret 2004, siden jeg blev udlært har jeg arbejdet på Plejecenter Dalsmark i Rinkenæs i ca. tre et halvt år. Jeg har selv gået på efterskole i klasse på Efterskolen Bieringhus i Esbjerg, de oplevelser og værdier jeg selv fik da jeg gik på efterskole kunne jeg godt tænke mig at give videre til andre, så da jeg fik jobbet på Sundeved Ungdomsskole var det en drøm der gik i opfyldelse. I min fritid er jeg KFUM-spejder i Sønderborg, hvor jeg er leder for børnehaveklassen og 1. klasse. Steffen Allen Efterskolelivet på ny I starten af det nye år 2007 blev jeg gjort opmærksom på at Sundeved Ungdomsskole manglede en gymnastiklærer til det kommende elevhold. Jeg overvejede hvordan det ville være at flytte til det sønderjyske, og blev rimelig hurtigt klar med mig selv om, at det var en kanon chance for at prøve noget nyt og spændende. Det at være efterskolelærer har længe været en drøm. Faktisk har jeg lige siden mit eget ophold på efterskole i 1999 til 2001 gået og leget lidt med tanken. Hvad har så gjort at jeg nu har fået muligheden for det? Ja, mit liv tog en drastisk drejning da jeg kom på efterskole og det er nogle år jeg aldrig vil glemme. Jeg voksende på mange måder. Det var både ens krop,

12 tanker og væremåde der ændrede sig og kun til det positive. Jeg så meget op til mine gymnastiklærere og ønskede at leve op til deres forventninger. Jeg fik en masse nye mål i mit liv såvel gymnastisk som bogligt. Gymnastikken var et redskab som gav mig en bedre forståelse for hvor meget arbejde der skulle til for at forbedrer sig. Det tog jeg med i timerne og begyndte at få meget mere ud af dem. Efter efterskolen tog jeg på hhx samt sportscollege (gymnastik linjen). At kombinere sin uddannelse med sport var en kanon god oplevelse og gav et pusterum i det travle skoleliv. Ved siden af det gik jeg på Svendborg herrehold og min efterskoles gammelelevhold, jeg trænede ynglinge spring piger/drenge og samlet blev det til ca. 15 timer hver uge plus weekend træning. Efter 3 år på hhx tog jeg et år som pædagog i en skole fritids ordning. Det var et kanon år med mange gode oplevelser. Året efter drog jeg til Thailand som gymnastiklærer i 4 måneder. Jeg kom tilbage til Danmark hvor jeg tog på højskole i 9 måneder. Og kort efter det endte jeg på Sundeved Ungdomsskole. Indtil nu har jobbet her på skolen budt på mange gode oplevelser, der er mange ting man skal sætte sig ind i og mange weekender som er travle. At arbejde men en flok velfungerende unge mennesker er helt fantastisk og jeg håber at resten af året forløber som hidtil. Ønsker alle en god jul Nigel Raymond Beck Mit navn er Nigel Raymond Beck og jeg er født og opvokset i England, men har boet i Sønderjylland i 27 år. Min bedstefar var amerikaner og jeg er derfor 25 % amerikansk og 75 % engelsk men mit hjerte hviler 100 % i Danmark. Jeg drømte ofte om et job der lå tættere på min interesse og passion for musik og mennesker og jeg blev meget glad da Dusko fortalte mig til en gymnastikopvisning på grundlovsdag at Sundeved Ungdomsskole søgte en ny musiklærer. Sundeved Ungdomsskole er et fascinerende og inspirerende sted, og jeg var meget begejstret for de 3 år mine to drenge Søren og Sune har gået der og jeg har nydt kontakten med positive, glade og udadvendte unge mennesker. Jeg er næsten lige så gammel som skolen, da jeg holdt mit eget 50 års jubilæum den 8. juni I 24 år har bilen drejet til venstre og kørt mig til Abena A/S, hvor jeg var ansættelseskoordinator for medarbejderstaben på i alt 120 mand og afdelingsleder i Abena Sygepleje. For mange er 24 år en menneskealder, men selv efter så mange år skal man altid være parat til at lytte til sjæl og hjerte og tage imod en udfordring. Det var på tide, at bilen drejede til højre for 11

13 12 en gangs skyld, jeg søgte jobbet og blev meget glad da jeg fik at vide at jeg skulle starte den 1. august Jeg har været en del af musik-branchen siden jeg var 17, hvor jeg var ansat af det engelske rockband The Moody Blues i deres pladeselskab Threshold Records og har siden spillet guitar og sunget i flere forskellige bands i England og Danmark, hovedsageligt med egne numre. I dag er jeg singer/songwriter med eget lydstudie og hvis du vil vide mere om mig, kan du kigge på min myspace side på Jeg har også været livredder/svømmelærer i England, og i Danmark, hvor jeg var bademester i Bylderup Svømmebad fra Sidste år mødte jeg Susanne og flyttede straks til Bovrup, uden at vide dengang, at min kommende arbejdsplads lå lige uden for vinduet Ja, jeg tror, at der er mere mellem himmel og jord end man tror og jeg lytter ofte til sjælen og hjertet. En gang i mellem igennem livet skal man nok lade bilen dreje i modsatte retning Jeg har i hvert fald ikke fortrudt. Susanne Frederiksen Hej - mit navn er Susanne Frederiksen. Jeg startede i køkkenet d. 17. september 2007 på Sundeved Ungdomsskole. Jeg er opvokset i Sønderborg og flyttede til Bovrup da jeg var 14 år. Jeg er udlært butiksslagter i et supermarked i Åbenrå og overtog senere supermarkedet. Efter et par år som selvstændig flyttede jeg til Fyn, hvor jeg fik job som slagtersvend i et stort supermarked. Jeg hjalp en del til i delikatesseafdelingen med mad ud af huset, det fik jeg stor interesse for og blev senere ansat som delikatesseleder. I september 2006 flyttede jeg tilbage til Bovrup. Jeg mødte Nigel kort tid efter, og vi bor nu sammen i Bovrup. I min fritid har jeg spillet meget fodbold, jeg har selv været fodboldtræner og har også taget dommerkort. Jeg har også haft nogle pigehold til gymnastik. Jeg er 44 år og har 2 børn, Karina på 20 år og Kasper på 19 år. Jeg elsker mit nye job på skolen, vi har hver uge 4 nye elever som hjælper til. Det er en rigtig god måde at være sammen med dem på, og så har vi i køkkenet også mulighed for at lære eleverne at kende. Marthe Staarup Alle mine planer for fremtiden blev radikalt ændret, da jeg mellem jul og nytår 2006 blev ringet op af Henriette. Om jeg ville være gymnastiklærer?! Ingen tvivl. Selvfølgelig! Der var bare lige en rejse til Østen, der skulle udskydes på ubestemt tid og et studie, der ligeledes skulle skubbes lidt længere ud i fremtiden, inden jeg kunne få det hele til at gå op.

14 Mit navn er Marthe Straarup. Jeg er 21 år og bor pt. i Varnæs - lige ved solcentret! Jeg er opvokset i en lille by tæt ved Rødding. Efter 2 år på efterskole og 3 år på gymnasiet med en masse gymnastik på sidelinjen, tog jeg på Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor gymnastikken samt det sociale var i højsæde. Dette var 4 måneders intens træning og inspiration, som gav blod på tanden til at skulle mere med gymnastikken. Hvordan det lige skulle passe ind i planerne?! Det vidste jeg ikke, før jeg på kort tid pludselig var blevet ansat på Sundeved, havde fundet lejlighed i Varnæs og fået købt en bil, så det hele kunne løbe rundt. Jeg startede 1. februar og nåede lige at have et par dages undervisning, før turen gik til Norge på ski. En glimrende måde at få lært både elever og lærere at kende på en hyggelig og afslappet måde. Skønt! Lige noget for mig. Vinterferien gik med at få lært opvisningsprogrammet - idet opvisningerne var på trapperne, og så var jeg ellers klar til at gå rigtigt i gang med et forår med fuld knald på! Gymnastik, gode snakke, eksamen, hygge og sjov - alt i alt efterskolelivet, når det er bedst. Tiden flyver af sted, og oftest går det rigtig stærkt. Det er en hverdag fuld af nye udfordringer. En ny flok elever er nu allerede godt i gang med den bedste tid af deres liv, og jeg er glad for at kunne tage del i den, for ofte tror jeg, det er mindst lige så spændende og lærerigt for mig, som det er for dem! Steen Petersen Den 1. maj 2007 vendte jeg tilbage til jobbet som efterskolelærer på Sundeved Ungdomsskole. Jeg har i 2 år fra foråret 2005 været ansat i skoletjenesten på Danfoss Universe, men er nu tilbage i mit gamle job som efterskolelærer og fysiklærer. Jeg har på Danfoss Universe stået for opbygningen af skoletjenesten, deltaget i en lang række spændende og udfordrende projekter, rejser, danmarksmesterskabet for naturfagslærere og har guidet over 6000 skoleelever gennem parken ved Nordborg, hvor man bliver vildt klog på naturlig vis. Lysten til at vende tilbage til efterskolelivet med fællesskab, sang fra højskolesangbogen og kontinuitet i et længere undervisningsforløb dukkede op, og jeg er glad for at være tilbage. Tilbage på en efterskole i rivende udvikling; flere nye bygninger er skudt op og skyder stadig op i det kommende skoleår. Således ser jeg også frem til nye rammer for naturfagene i et nyt naturfagshus. Jeg glæder mig til fremover at være en del af Sundeved Ungdomsskoles liv og undervise i såvel de naturvidenskabelige fag som friluftsliv, havkajak og volleyball. 13

15 14

16 Go morgen Sundeved Tekst og musik - Nigel Ray Beck KODA Denmark Klar klar luft over Sundeved Blå blå himmel - det bedste jeg ved Sundeved Go morgen Sundeved 15 Nogen vågner først i brusebad Og nogen vågner først til morgenmad Morgendagens luft gir mit ansigt et smæk Og det gik vist godt med vores morgentjek Spisesalens lys - kalder mig hen Så sidder vi snart og spiser igen Vi ka godt gå sammen hvis du venter på mig Ja, ta det helt roligt - jeg er på vej Doris har bagt - mmmm - duften den lokker Langt langt mere end dine sure sokker Og så morgensamling og kloden den drejer Morgensang og nyheder som vi plejer Ta chancen mens den er der Lad ikke dagen gå forbi Det er nice ku man godt sige Jeg smiler bare fordi S. U. N. D. E. V. E. D S. U. N. D. E. V. E. D S. U. N. D. E. V. E. D Klar klar luft over Sundeved Blå blå himmel det bedste jeg ved Sundeved Go morgen Sundeved Sundeved Go morgen Sundeved

17 16

18 17 Rammer om liv 50-års jubilæum på Sundeved Ungdomsskole Maj 2007 Tove Rasmussen Denne lille plet i byen er magisk. Igennem ca. 350 år har den tiltrukket i tusindvis af store og små mennesker. Og de mennesker, der havde et ord at skulle have sagt her, har alle været begavet med et ustyrligt byggegen. Der var engang et skolehus i Bovrup, stort og vidtløftigt nok hedder det i en indberetning fra Videre fortælles det, at de lerklinede vægge holdes i god stand af beboerne, - der er tilstrækkelig kålgård og skolemesteren får endvidere i løn 1 mark 8 skilling samt fire gode brød fra hver elev om året. I 1744 hedder det; såfremt der nu sættes en kakkelovn op i skolestuen, og der bygges en kobås til skolemesterens ko, vil skoleforholdene i Bovrup være tilfredsstillende. De adelige undersåtter i landsbyen fik bygget kobåsen, og en kakkelovn sat op i skolestuen. En sådan kakkelovn har oplevet alt det skoleprotokollerne ikke beretter om. For hvilken skolemester har vel haft mod til overfor provsten, at berette alle de genvordigheder han kom ud for, når 75 børn i alle aldre skulle øse af lærdommens kilder i samme klasseværelse - på samme tid? De gode gamle dage må tages med en gran salt. Når forældrene havde brug for børnenes arbejdskraft, eller det var for koldt, blev der pjækket i både dage og uger. Og det betød sandelig også noget for kakkelovnen, thi indtil år 1800 var det skik, at hvert barn om vinteren skulle medbringe en tørv til op-

19 18 varmning. Ofte mødte kun en 8-10 stykker i den koldeste tid, så gnisten der skulle fænge barnesjælene var nok til tider lige så svag som den, der fra kakkelovnen skulle varme de forfrosne kroppe Jo, vores gamle skole har oplevet meget. I 1831 var der 90 børn, et nyt klasseværelse blev bygget. I 1864 var der lazaret for sårede soldater fra kampene ved Dybbøl, hvor danskerne tabte, ikke blot krigen men hele Sønderjylland op til Kongeåen. Det blev onde tider og fra 1888 måtte der kun undervises på tysk, undtagen i bibelhistorie. På den tid blev det gamle hus fra 1600-tallet erstattet med et nyt. I 1915 var der 150 børn og igen kun én lærer på grund af 1.verdenskrig. Efter Genforeningen i 1920 var der 170 børn, fire klasser, tre lærere. Nogle lærere kom fra det gamle land, andre måtte omskoles, men i mange år var der nogle stive prøjsere imellem. Her kan bovrupperne passende overtage krøniken. Flere generationer kan berette hårrejsende ting om en bestemt førstelærer, som først lod sig pensionere i tresserne. Spørg de gamle her i byen, og I skal få historier, som ikke engang er løgn, i hvert fald ikke dem alle sammen! I 1952 blev en ny kommuneskole bygget omme i byen. Der var stor diskussion om anvendelse af de gamle bygninger indtil en lille gruppe fik trumfet igennem at oprette en efterskole, det skete efter at de havde oplevet en 4. maj aften på Vojens Ungdomsskole. Hagelsø blev en god støtte, også for os. I dag er kun fire af dem med tilbage. Jeg vil gerne sige stor tak til Scmidt, Chr. Gammelgaard, Chr. Jessen og Andreas Hansen, - de to sidstnævnte har gjort hele turen med. Den første bestyrelse fik den nødvendige sjettedel indsamlet for at kunne etablere en selvejende institution. Det næste var at finde et forstanderpar. Et ungt lærerpar på Engelsholm Højskole blev tændt på annoncen. BOVRUP, FRITZ CLAUSEN! Mon ikke det lige var noget for en ilter fynbo og en lidt mere træg vestjyde at styrke danskheden på netop den egn? Vi fik stillingen efter at nogle stykker havde set ruinen og var løbet skrigende bort. Vi sagde ja i november 1956, tre dage efter blev Henrik født og Gitte fyldte fire. Det følgende halve år gik for mit vedkommende med at amme, planlægge indkøb, tegne køkken, sy gardiner og være bange for om vi havde gabt over for meget. Aage havde udover sin undervisning på Engelsholm ret travlt med forhandlinger i ministeriet og så lige den bagatel der hed at skaffe elever. Heldigvis havde han haft en stu-

20 diekreds i Nørup, hvor lederen var sygekasseformand og dermed havde overblik over de nys konfirmerede i omegnen. Så mejerist Pedersen og Aage tog på besøg i hjemmene, og de unge mennesker fra Vejle-egnen var stort set grundlaget for at skolen kom i gang. I hvert fald de to første hold. Og jeg skal hilse og sige, at det var unge med gods i. Ombygningen gik i gang den 16. februar 1957, det gamle tørre- og brændselsloft blev til elevværelser og åbningen skulle finde sted den 5. maj. Køkkenet blev færdigopsat de. 4. maj om aftenen! Den 28. marts var vi i buldermørke ankommet til Bovrup. Formanden Rasmus Hansen kom med nøglen, men ingen havde tænkt på at al elektricitet var afbrudt. Så i skæret af stearinlys beså vi herlighederne. Førstelærerens lejlighed skulle rumme os og skolens køkken. Al inventar i køkkenet var fjernet, til gengæld fyldtes lokalet af samtlige radiatorer til skoleafdelingen. Selv medbragte vi to gasapparater og en ovn, der lige kunne klemmes ind på gulvet. En vandhane monteret på et rør 15 cm over gulvet, kunne min mindste kasserolle lige klemmes ind under. Bag køkkenet var to stuer, et soveværelse og et lille kammer. For at gøre en lang historie kort, - om med slid til ud på de små timer, slog vi dørene op den 5. maj kl for det første elevhold. Overfladen var i orden. Nymalede vægge, nye skolemøbler, lamper, gardiner og masser af levende lys. Vi var glade og spændte. 13 elever med forældre ankom og vi fik en hyggelig aften. Vi er aldrig holdt med at beundre dette første hold. Tænk, at forældrene turde overlade deres poder i vores varetægt. Alt var trods alt så småt og fattigt. 6. juli holdt vi officiel indvielsesfest med ca. 100 deltagere, hvor bl.a. Efterskolernes formand, Tage Dybkjær bød os velkommen i kredsen, det blev en festlig dag. Mange i Bovrup og omegn havde været skeptiske: En efterskole her! Fra nogle lød det, at grunden var så lille, at man ikke kunne stå ved vestgavlen og lade sit vand uden at ramme naboens køkkenhave. Andre trøstede sig med, at skulle det gå galt, kunne det altid blive et godt alderdomshjem med god udsigt til trafikken! I begyndelsen var der plads til 28 elever. Vi stilede efter 40. Vi skylder rigtig mange mennesker tak for hjælpen igennem de første år: Planering, bortkørsel af byggeaffald, basar arrangeret af husholdningsforening, brandværn og borgerforening for at skaffe driftskapital. Vi havde ingen og de første to år gik min løn direkte i skolens kasse 19

21

22

23 22 - vist nok ikke helt efter bogen! Fælles for rigtig mange af vore elevhold brugte de megen tid på at hjælpe med praktiske gøremål. De første hold har æren for nedrivning af svinestald, hvor nu forhallen ligger, - og fjernelsen af betonfundamentet fra Bovrups første ELværk. Bestyrelsen ville skjule det ved hjælp en kæmpehøj (lige foran salsvinduerne), men drengene lånte diverse værktøj og brækkede det hele op. Den faste stab bestod af ganske få; en lærerinde om sommeren, en lærer om vinteren. Ja, og så var der Ester kokkepige, hun lå på knæ med Heimdal som underlag, og bagte alle kagerne til åbningsaftenen. Sinne, vores lærerkraft ankom en af de sidste dage i april og hjalp mig med at fernisere de sidste gulve. Vi havde mange timelærere, - til sløjd, husgerning og anden forlystelse. Om vinteren var der landbrugsfag, alle egnens landbrugskonsulenter underviste på skift i planteavl, husdyrbrug, regnskab og bygningsforhold. I disse eftermiddage deltog også unge fra omegnen. De første år står for mig selvsagt i et særligt syn. Alt var nyt, vi kom fra højskolen, magtede vi at tilgodese yngre årgange? give dem det de havde brug for, for at komme videre? Aage havde dog lige efter seminarietiden været lærer et år på Skanderup Efterskole og jeg havde en fortid som elev på Ølgod. Men alligevel! Faktisk fik vi uventet opbakning fra en lang række ungdoms- og gymnastikforeninger, husholdningsforeninger og lærerkredse, som dels holdt møder hos os, dels inviterede os ud for at vise gymnastik, lave underholdning og holde foredrag. (I parentes bemærket: Jeg ledede gymnastik, Inge Madsen sag ved klaveret - det var før båndoptagerens tid!) Alt sammen var det med til at give os fast grund under fødderne og mange kontakter. Om vinteren holdt vi utroligt velbesøgte månedsmøder, som varede ved til midt i tresserne. På det tidspunkt havde enhver anstændig familie anskaffet sig et fjernsyn, - og da licensen skulle udnyttes blev man i sofaen! Så var der byggefronten! Uden udvidelser ingen fremtid. Møllen blev købt i 1959 med tilliggende på ½ tdr. land, hvilket åbnede mulighed for at bygge sal, forhal var afsat på tegningen, men ingen penge! Med ny forstanderbolig blev der plads til en rigtig opholdsstue. Hidtil havde vore stuer været samlingssted om aftenen. Dernæst kom muligheden for at købe Kartoteket, nazisternes gamle kontorer med det berygtede Bovrupkartotek over 1930-erne og

24 40-ernes sympatisører. Vi købte Brodals hus og Solvang, opførte en ekstra lærerbolig der. De to sidste blev i Wivi og Kristens tid frasolgt for at kunne opføre hallen. Men for os gav det plads til 2-mandsværelser, værksteder og meget mere. Alt dette blev kun muliggjort på grund af legat- og fondsmidler, bl.a. to gange Carlsbergs mindelegat og Frihedsfonden. Som kuriosum skal lige vore første forældredage nævnes. Indtil salen blev bygget var dagens program som følger; Middag kl. 12 i de to rum der i dag er bibliotek og hovedindgang i den gamle bygning. Menuen var dikteret af køkkenets kapacitet, - vi havde to alm. Gasblus, en el. kogeplade og to små bageovne. Hakkekarbonader med grønærter, rugbrød og dessert. Vi havde ikke kartoffel- og sovseskåle til flere udskejelser! Dernæst skulle alle på vandring til kommuneskolen, hvor vi havde lejet os ind: Der var gymnastikopvisning, udstillinger i sløjd og køkkenskolen. På hjemvejen gik turen over Bovrup Kro, hvor vi viste teater og om sommeren til fodbolddyst på kommunens idrætsplads. Det gav motion og kaffetørst. Hvad motion angår, kan indskydes, at vi hver morgen, før morgenmad, gik en rask tur rundt om Bovrup, sommer såvel som vinter fra 1957 til så blev jeg stemt ned, det var vist nok synd for de arme små, - eller var det lærerne? Skoleloven af 1958 Denne lov gav stof til alvorlig eftertanke, folkeskolen tilbød 8. og 9. kl., hvor stod vi så i efterskolen med to gange fem måneder? Det blev en turbulent tid. Vi gik i tænkeboks og fra 1962 lavede vi i samarbejde med skoleinspektørparret Edith og Knud Kristensen, Stubbæk, frivillige prøver i dansk og regning, som svarende til folkeskolens afgangsprøve. Samtidig gik der bud til undervisningsministeriet og efterskolernes forening, hvori Aage begrundede vort forsøg med at skulle efterskolerne overleve måtte eleverne hos os have de samme muligheder som i folkeskolen. Hidtil havde efterskolerne været det eneste tilbud til videre undervisning efter 7. kl. For langt den største del af landbobefolkningens unge, der ikke havde mulighed for at komme på statsskolen. Det var før skolebussernes tid! Det var ikke bare et spørgsmål om overlevelse, for os var det vitalt at bevare de helt unges mulighed for et kostskoleophold, der udviklede, selvstændiggjorde og rustede til at tage udfordringerne op i det samfund, de skulle virke i. Indførelse af prøver i efterskolen

25 24 var et must, hvis vi skulle undgå en stille død, så enkelt var det. Nu blev der ballade, efterskolernes bestyrelse rasede, ministeriet løftede truende pegefingre: Ingen eksamen i de frie skoler!! Aage påpegede at en prøve viser hvad eleven kan, hvorimod en eksamen prøver at finde svagheder. Der holdtes møder på landsplan, i regionerne, Aage blev direkte beskyldt for at ville ødelægge efterskolen. Dog var der tre andre skoler, der sluttede sig til prøver svarende til folkeskolens afgangsprøve. Det blev en lang og hård kamp, resultatet ses i dag! Det var dog et stort minus for os, at vi med helårsskole måtte sige farvel til drengene, bygningsmæssigt kunne vi ikke klare en blandet skole, - eller også turde vi ikke? Heldigvis er drengene kommet tilbage. Der skete mange omvæltninger i tressernes samfund, hvilket også fik betydning for mig. I ligestillingens hellige navn skulle der nu være kvinder i bestyrelser og udvalg, og da jeg er arveligt belastet, var det svært at sige nej. En kostskole kan nemt blive et samfund i samfundet, så også af den grund var det vigtigt for mig at få impulser udefra. Jeg har ofte stillet mig spørgsmålet, om jeg blev valgt i mange sammenhænge fordi jeg var en uskadelig person i kvindetøj! Det var barskt i begyndelsen, men sjovt har det været. Dette blev så en rejse igennem 25 år ud af de 50. Ja, for mig blev det 31 år! Det er uden for mulighedernes grænse at fortælle om hele det rige og festlige liv, der har fyldt rammerne. Et liv der var hårdt for nogle, men også i høj grad et liv der afspejler elevernes evne til at hjælpe hinanden igennem, når det kneb. En stor tak til en altid loyal bestyrelse i vore 25 år. En stor og varm tak til alle, der gjorde turen med, til alle medarbejderne mellem , der til tider ydede langt ud over, hvad rimeligt var. Det fryder mig at komme på skolen i dag, opleve dynamikken, se udbygningen, det der er kontorer i dag, var vort hjem gennem 22 år, vore stuer var ramme om formiddagskaffer og lærermøder igennem alle årene. Jeg vil slutte med den fremtidsvision, som Aage gav udtryk for i 10-året for skolens beståen, den skal ses på baggrund af, at efterskolen endelig havde fået sine prøver i de væsentlige fag. Aage skriver; Skolebilledet er under drastisk omformning i disse år, og med det hastigt skiftende samfund kan vi være sikre på, at uddannelsesmønstret

26 vil fortsætte med at ændres i hurtig takt. Skal efterskolen finde sin plads i dette mønster, må den være rede til at udnytte de muligheder udviklingen giver, - men skal det lykkes, kan det ikke nytte at fastholde gamle traditioner, som udviklingen er løbet fra. Vi skal genvinde efterskolens gamle dynamik, - vi skal genvinde pladsen som en pædagogisk foregangsskole, - ikke tro, at med Kold og Grundtvig sluttede al pædagogisk fremskridt. Det tør siges at skolen har levet op til Aages forventninger. Tak til Henriette, Bjarne og alle medarbejdere, I gør det bare Så godt! Skolen begyndte med 13 elever, nu er der godt og vel de 113!! Tove Rasmussen 25 Sundeved Ungdomsskole år 1959

27 26 SOLVEJG REFSLUND

28 27 Lene, Kirsten, Sofie, Lonna Kirsten Hald Nielsen, elev 2006/07 Et år lyder umiddelbart ikke af meget, men et år på Sundeved Ungdomsskole beviser, at 10 måneder er minimal lidt. Dette brugte jeg til at beskrive tiden af et år, som efterskoleelev i min tale til galla festen 06/07. Her hentyder jeg til opholdet, hele processen fra beslutning var taget, til jeg stod i Sønderjylland. Dagen, hvor jeg og de resterende elever skulle starte, kunne ikke komme hurtig nok. Da starten på efterskoleopholdet begyndte fra dag et, var den virkelige verden en anden. Dagene gik stærkere end forventet, og tiden fløj af sted, hvilket i nogle tilfælde betød, at jeg ikke nød alle dage i fuld tilfredsstillelse, men at de egentlig mere bare var til. Generelt var livet på en efterskole fantastisk der var så mange forskellige mennesker, som på hver deres måde bidrog til noget ekseptionelt Da afslutningsfesten sluttede, og jeg returnerede til Midtjylland, gik det rigtig op for mig, at jeg ikke længere var en del af Sundeved Ungdomsskoles elevhold. Jeg var en fortid, og lidt grovere sag, et overstået kapitel i skolens tid. Tilbageblikket på opholdet var lige pludselig en aktualitet, det var ikke noget, jeg sådan lige kunne vende tilbage til, og leve videre. Én dag kunne være opmuntrende, spændende, gøre mig en super glad, så hele verden bare kunne komme an, og blive nedlagt på stedet. Og under opholdet 06/07 synes jeg, der var en masse gode ting både værdier psykisk og fysisk. Fysisk var blandt andet, eller måske mere en selvfølge; gymnastikken. Lige præcis dette var alle os elever fælles om, det var et samlingspunkt. Alle kæmpede deres kamp, nogle mere end andre, for at lære det, og få det til at se så godt ud som muligt. Til at starte med synes jeg det med gymnastikken, var total håbløst, for hvordan skulle jeg lige, kunne nå at lære alt dette på ingen tid? Som ugerne gik, så jeg lysere på til-

29 28 værelsen omkring dette, da jeg kunne begynde at se en udvikling. En form for sejr, vil jeg tillade mig at kalde det. Alle havde rykket sig fra første bekendtskab, så tingene bare havde et flow. Den fulde tilfredsstillelse kom til opvisningerne desværre oplevede jeg ikke denne spænding og tilfredsstillelse særlig mange gange, pga. dårlig ryg. Så mange opvisninger for mit vedkommende, blev set udefra tilskuerrækkerne med de andre elever, som af en eller anden årsag, desværre heller ikke kunne være med. Som tilskuere blev jeg stolt, stolt af min skole, men ikke mindst af mine kammerater, når folk udefra kunne se, hvor dygtige de egentlig var. Mine spekulationer over al den træning, blev forvandlet til glæde og tilfredshed. Når vi var af sted, var stemningen intens, den var levende på en helt anden måde, der var glæde og gnister i folks øjne, og mange have en udstråling der viste, de havde lyst og energi til at fyre den af foran det fremmødte publikum. Efter opvisningerne var stemningen stadig i top, den aftog dog lidt ude i busserne, da folk havde brugt en masse energi, til at præstere deres optimale. Personligt syntes jeg den fedeste og sjoveste oplevelse, var til 1. maj møde i Flensborg, hvor vi skulle lave udendørsopvisning, og her kunne jeg nemlig være med som gymnast. Vejret var perfekt, solen skinnede fra en sådan næsten skyfri himmel, temperaturen var måske lige i overkanten af det lune, da der ikke skulle meget til, før svenden meldte sin ankomst. Opvisningerne var ikke de eneste højdepunkter i opholdet, der var bl.a. også et 50-års jubilæum, der skulle overstås. Forberedelser syntes at vare i en evighed, og et særlig punkt på dagsorten var rengøring. Alle og inkl. mig selv, syntes ikke vi lavede andet end, at gør rent. Andre dage kunne tilværelsen på skolen være negativ. Særlig husker jeg en onsdag, hvor jeg hjemvendte til skolen efter endt rygtræning på Gråsten Gigthospital, i et forrygende godt humør. Dette blev hurtig neddæmpet, da stemning overalt var forfærdelig, og jeg anede ikke, hvad der var hent. Jeg kom fløjtende gående omkring hjørnet ved salen, da mit syn opfanger en stor menneskemængde, som står frysende, grædende, mascara der løber ned fra de blege kinder hos pigerne, den halvstøvende regn, som drysser ned fra himlen. DER var sket et eller andet helt forkert, hvilket det også viste sig at være. Et af skolens par, var blevet bortvist fra skolen, og et andet par skulle hjem på en uges hjemsendelse. Et år er præget af gode og dårlige oplevelser, som alle efterskoleelever på en eller anden måde vil opleve. Vi fik også vores. Psykisk gav det også mig noget med i bagagen. Skolemæssigt lærde jeg at give slip, i den forstand, at jeg altid har været et ledende menneske,

30 som tog det største læs, og gav andre mindre opgaver, så jeg vidste med mig selv, at det var i orden. Men jeg blev overbevidst om, at andre også kunne tage den sammen mængede, som jeg selv havde belastet mig selv med, de seneste par år. Jeg lærte at stole på folk, så jeg ikke behøvede, at styre det hele, men at andre også kunne lede. Det var ikke kun skolemæssigt, jeg rykkede mig, det gjorde jeg også indenfor gymnastikken. Jeg har altid haft den dybeste respekt for dem, som springer. Jeg syntes selv det var vanvittigt, at udsætte sig selv for den fare, man efter min mening udsætter sig selv for. Til sidst overgav jeg mig til drengene, som gerne ville have mig med op og springe, men en uheldig landing resulterede i en øm nakke. Da valget på ungdomsuddannelse skulle tages, blev det endelig valg taget dernede. Jeg havde længe vidst jeg ville være bioanalytiker, og på det grundlag tage den matematiske indgangsvinkel dertil. Jeg vidste ikke på daværende tidspunkt, om det skulle være på STX eller HTX. Mit endelig valg faldt på HTX, da jeg syntes der var flere spændende og ikke alt for almindelig fag, som på STX. Et plus var også, at alt det sprog ikke skulle være et krav, dog skulle engelsk bruges, men det ville efter min vurdering heller ikke give nogle problemer. Dette er stedet, jeg i de næste tre år, vil komme til at tilbringe min skolegang. Fordomme er der nok af, og ikke mindst som hunkønsvæsen på HTX at blive forbundet med at være en nørd, er ikke sjovt, interessant eller spændende. Når folk spørger til uddannelse og svaret er HTX, kommer der et svart lignende; Ej, så må du sørme være klog Nørd. En verden uden fordomme vil være ønsketænkning. Vi er forskellige individer, med forskellige interesser og værdi-grundlag, som den øvrige befolkning burde respektere men derfor skal man altid være sit eget jeg, og ikke leve efter andres værdier. Det at være efterskoleelev var en fed oplevelse, som jeg syntes alle unge mennesker skulle have fornøjelsen af. Jeg nød at gå på efterskole, men det er først nu, jeg virkelig har værdsat opholdet. 29

31 30

32 Jubilæum! 50 år Et spand af år er gået. Kamp måtte der til for at skabe en skole, men der blev kæmpet på mange fronter i det lille bysamfund, kaldet Bovrup. Elever blev fanget med lasso. Lærere var der ikke mange af, men de, der var der, kæmpede med næb og kløer for at få skolen op at stå. Og skole blev der en endog velrenommeret skole, hvor unge fra både nær og fjern søgte til. Unge mænd og kvinder blev efter endnu en kamp til unge piger og 10 måneders kurser et godt alternativ til folkeskolen, et godt fristed for glad læring og kreativitet, et trykt sted at være inden voksenlivet for alvor bankede på døren. Man fik lov at vokse i stille harmoni med sig selv og sine omgivelser. Og piger blev til piger og drenge denne gang uden de store sværdslag. En epoke var afsluttet, og en ny kunne begynde. 21 år på Sundeved Ungdomsskole blev det til en periode i vort liv, som absolut er mange tilbageblik værd. Fantastiske unger, fantastiske kolleger og medarbejdere, fantastiske forældre samt andre støtter til skolen, et fantastisk opland, som forstod skolens værd for deres unge mennesker, og ikke mindst en helt fantastisk og medlevende bestyrelse. Vi har meget at være taknemmelige for, men mest taknemmelige er vi for alle de dejlige unger, som var del af vores liv, og som gav vores liv mening og kulør. Vi håber, at vi også var i stand til at sætte vores fodspor i deres liv! Og stor er glæden over, at vores lille skole stadig blomstrer, stadig samler unge mennesker fra nær og fjern, stadig er i udvikling og følger med tiden stadig anerkendes, som den bedste skole i verden. Tillykke, Sundeved Ungdomsskole, med de første 50 år! Må de næste 50 blive lige så spændende og dynamiske, som de første 50. En kærlig hilsen fra Wivi og Kristen Kristensen Forstanderpar fra

33 Elevsang ved afslutningen af skoleåret 2006/07 32 Skrevet af: Simone H., Mai, Camilla C., Pernille J., Nina og Kristine K. Natten falder på, vi er på Bovrup Storegade igen Går med tunge skridt og en tåre på kinden Sundeved bliver mørk, hver et værelse, hver en seng Fortæller en historie om hvad vi har lavet Månelyset rammer den bænk vi plejede at sidde på Steder hvor vi legede og altid havde det sjovt Vi ka skimte hallen i det fjerne, der er stille nu Kun larmen fra vores forstanders hus kan man hører nu Skolen den er tom men alligevel fuld af minder Af alle os sammen men vi vil altid være venner Før det hele sluttede, før det hele var forbi Vi savner jer det må ikke være ovre Vores drøm Vores drøm den sku Vare evigt Men vi er vågen nu S.U. Vi har kun minder tilbage Vi savner hvor vi var Nu står det hele klart Den bedste tid i vores liv var med jer Ta os tilbage til Sundeved Vi ved I ikke har glemt Dengang det hele var nemt Ta med tilbage Ta os tilbage til Sundeved

34 Hvor gik tiden hen? Hvordan er vi dog nået hertil? Hvorfor er det sket, hvordan ku tiden gå så hurtigt Det der holdt os sammen vil for evigt være et minde 33 Vi vil gøre alt for at ta tilbage igen Før alt var slut, og da det hele bar var leg Dengang det var cool at det bar var alle os Før vi overhovedet tænkte det skulle ende sådan her Bar det ikke passede, bar det hele var en løgn Men ingen kunne vide hvor hårdt det ville være Nu skal vi ikke se hinanden så meget mer Vi går vores vej og tænker for os selv Det sidste vi vil er at sige farvel Vores drøm Vores drøm den sku Vare evigt Men vi er vågen nu S.U. Vi har kun minder tilbage Vi savner hvor vi var Nu står det hele klart Den bedste tid i vores liv var med jer Ta os tilbage til Sundeved Vi ved I ikke har glemt Dengang det hele var nemt Ta med tilbage Ta os tilbage til Sundeved

35 34 EN JULEHILSEN

36 Elevliste for skoleåret 2007/2008 Mads Hauge Adamsen, Emmerlevvej 8, 6280 Højer Mathias Hellesøe Assentoft, Dyndved Nørregade 14, 6430 Nordborg Mai Andreasen, Kongevej 45, 6270 Tønder Rikke Anneken Andersen, Fjordløkke 126, 6200 Aabenraa Steffan Backmann, Tandsbusk 32, 6470 Syd Als Henriette Boss, Kannikegårdsvej 12, 3730 Nexø Kristian Hartmann Bruhn, Ringløkke 3, 6400 Sønderborg Jan Bindzus Bugslag, Jernbanesvinget 5, 6392 Bolderslev Line Callesen, Mellerup Bygade 1, 6392 Bolderslev Iben Fynbo Christensen, Sejsbjerg 35, Stubbæk, 6200 Aabenraa Mike Christian Christensen, Langelandsvej 435, Starup, 6100 Haderslev Line Clausen, Nedervej 12, Mjels, 6430 Nordborg Mikael Clausen, Folevej 14, Fole, 6510 Gram Stina Cramer, Ravnekærvej 53, Ebberup, 5631 Ebberup Stine Lyck Dall, Kidingvej 42, Bovrup, 6200 Aabenraa Sandra Christensen, Skovparken 79, 6070 Christiansfeld Sascha Petersen Detlefsen, Dyndved Søndergade 10 B, Guderup,6430 Nordborg Camilla Quvang Edemann-Nielsen, Askøvænget 6, Drejens, 6000 Kolding Sara Feddersen, Højlund 101, Vester Sottrup, 6400 Sønderborg Michael Festersen, Hokkerupgade 1, Hokkerup, 6340 Kruså Sine Wilhelmine Frederiksen, Aabenraavej 32, Hjordkær, 6230 Rødekro Tommi Frederiksen, Egeparken 30, 6230 Rødekro Maiken Lindahl, Jyllandsgade 27, 6500 Vojens Jeanette Foldager From, Nr. Hostrup Bygade 11, 6230 Rødekro Niels Modberg Gaarde, Kær Bygade 34 D, Kær, 6400 Sønderborg Michael Lyck Glawion, Mågevej 72, 6300 Gråsten Mathias K.S. Grangaard, Kokhaven 40, Genner, 6230 Rødekro Camilla Vandsø Greve, Thorsbjerggade 10, Over Jerstal, 6500 Vojens Uggi Sjøberg Gunnarsson, Malervej 7, 6270 Tønder Jens Asmussen Hamann, Varnæsvigvej 43, Varnæs, 6200 Aabenraa Christina Hansen Michaelsen, Friberg 24, 6430 Nordborg Eskil Meinhardt Hansen, Strucksalle 63, 6270 Tønder Josefine Hansen, Søndergade 21 A, 6280 Højer Bettina Delf, Peerløkke 19, Vester Sottrup, 6400 Sønderborg Laura Wandahl Schmidt, Præsteskoven 17, 6200 Aabenraa Jeanette Henriksen, Blomstervænget 19, Hjordkær, 6230 Rødekro Lars Warming Henriksen, Fornbyvej 40, 6330 Padborg Denice Kaas Hvalsøe, Ringgade 117 A, 6400 Sønderborg Anne Kathrine Jensen, Vestergade 7, 6392 Bolderslev Lars Christian Jensen, Vestergade 7, 6392 Bolderslev Line Ellegaard Jensen, Klaus Berntsensvej 124, Højby, 5260 Odense S Louise Kjær Jensen, Højager 10, 8382 Hinnerup Rikke H. Jensen, Hønsnapvej 21, Holbøl, 6340 Kruså Søren Jensen, Søndermosevej 11, 6330 Padborg Søren Jensen, Søndergyden 10, 6640 Lunderskov Maria Hauer Jerløw, Hoelvej 2, Skodsbøl, 6310 Broager 35