FORSLAG Off. fremlagt 30. juni - 8. sep 2012

Transkript

1 FORSLAG Off. fremlagt 30. juni - 8. sep 2012 Kommuneplantillæg nr. 22 Temaplan for Biogas - Skive Kommune Teknisk Forvaltning - Vedtaget juni 2012

2 Planloven Lov om planlægning (Planloven) er grundlaget for både kommuneplanen og lokalplaner. Planloven blev vedtaget i 1991 som en sammenfatning af blandt andet landsog regionplanlægning, kommuneplanloven samt lov om land- og byzoner. Loven er siden ændret flere gange. Hvad er en kommuneplan En kommuneplan er en sammenfattende plan for hele kommunen. Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Skive kommunes fremtidige udvikling i form af retningslinjer og kommuneplanrammer og berører derfor på mange måder borgernes dagligdag og handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Kommuneplanens rammer angiver, hvordan arealerne i Skive kommune kan anvendes og er bindende for lokalplanlægningen. Der må ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte grundejer. Inden for byzonen kan byrådet imidlertid modsætte sig, at der opføres bebyggelse eller ændres anvendelse af en ejendom, hvis bebyggelsen eller anvendelsen vil være i strid med kommuneplanens rammer for lokalplaner. Dette gælder dog ikke for ejendomme, som er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt (tidligere betegnelse for lokalplan), eller som i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. I nogle situationer kan det være nødvendigt at udarbejde kommuneplantillæg. Det kan være når nye planemner skal behandles mellem to kommuneplanrevisioner som f.eks. Skive Kommune øget fokus på biogasproduktion. I andre situationer sker der på baggrund af et konkret bygge- elle anlægsprojekt, der ønskes gennemført, og hvor der er behov for mindre ændringer i gældende rammebestemmelser. Et sådan projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til f.eks. bygningers udformning samt placering af veje og stier. Et kommuneplantillæg skal udarbejdes i overensstemmelse med planloven, der bl.a. skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet. Planloven skal i særlig grad sikre at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kommuneplantillæg nr. 22 udarbejdet af Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 2 Skive Kommune

3 Kommuneplantillæg nr. 22 Temaplan for Biogas - Skive Kommune Indledning og baggrund... 4 Skive Kommune som energikommune... 4 Statslige mål... 5 Planlægning for Biogas fællesanlæg... 6 Anden lovgivning og planlægning for biogasproduktion... 7 Redegørelse for temaplanen... 8 Byrådets målsætning... 8 Fordele og ulemper ved biogasproduktion... 8 Afsætningskanaler for biogasproduktion... 9 Biogaspotentialet i Skive Kommune samt nærområde... 9 Eksisterende og fremtidig biogasproduktion i Skive Kommune Øvrige placeringshensyn - Samarbejde med Biogassekretariatet Retningslinjer for fælles biogasanlæg Områder til etablering af biogas fællesanlæg Placeringshensyn Visualiseringer Udformning af anlæg Infrastruktur Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 3 Miljørapport for kommuneplantillæg nr Indledning Ikke teknisk resume Miljøvurdering fælles for de fire områder Miljøvurdering af område 1 - Kåstrup Miljøvurdering af område 2 - Balling Miljøvurdering af område 3 - Kærgårdsholm Miljøvurdering af område 4 - Vinkel Afbødende foranstaltninger alternativ Overvågning Skive Kommune

4 Indledning og baggrund Med nærværende temaplan for biogas fastlægges retningslinjer for biogasproduktion i Skive kommune, herunder udpegning af områder for den fremtidige udbygning af biogasproduktion på biogas fællesanlæg. Temaplanens hovedsigt er at sikre en udbygningen af biogasproduktion, som skal være med til at sikre Skive Kommunens målsætning på energi- og klimaområdet. Sekundært vil en øget biogasproduktion, hvor husdyrgødning indgår som et væsentligt bidrag, være med til at løse nogle af de miljømæssige udfordringer det moderne landbrug har set i forhold til natur og grundvand. Temaplanen består af en indledning med beskrivelse af de forhold, der ligger til grund for udarbejdelsen af temaplanen, en redegørelsesdel hvor overvejelserne bag retningslinjerne er beskrevet og endelig retningslinjer for etablering af fælles biogasanlæg i Skive Kommune. Retningslinjerne i temaplanen er fastlagt under hensyntagen til gylle/husdyrgrundlag, natur og landskab, kulturhistorie, trafikale forhold samt øvrige nabohensyn. På baggrund af regningslinjerne er der foretaget en udpegning af fire områder, som er særligt egnet til placering af biogas fællesanlæg, og hvor Skive Kommune i særlig grad vil virke for etablering af sådanne anlæg. Retningslinjerne og de konkrete områdeudpegninger skal danne grundlag for den detaljerede planlægning for enkeltanlæg i form at særskilt kommuneplantillæg med tilhørende kommuneplanrammer, evt. VVM-redegørelse og lokalplan. Temaplanens 4 udpegede områder til biogasplanlægning. Områderne er vist med rødt på kortet. porten skal vurdere planlægningens konsekvenser for jord, luft, vand, flora, fauna og landskabet såvel fysisk som visuelt, samt menneskers sundhed og indeholder derfor også en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte områdeudpegninger. Derudover skal miljørapporten indeholde en redegørelse for den efterfølgende overvågning af miljøkrav. Skive Kommune som energikommune Skive Kommune har gennem en lang række tiltag sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af vedvarende energikilder. I forbindelse med at Skive Kommune i 2008 blev udnævnt til Energiby, fastlagde Kommunen en vision om at blive CO 2 neutral senest i Visionen fremgår af Kommunens Klima og Energi Strategi 2029, der blev vedtaget i Strategien er opdelt i fem grundpiller jf. diagrammet vist på næste side, hvoraf det fremgår, at biogas er et af virkemidlerne under temaet bioenergi. Ifølge strategien er biogas en af de største og mest omfattende indsatsområder. I bestræbelserne om at opfylde energimålsætningen, indgik Skive Kommune i starten af 2012 et samarbejde med HMN Naturgas, hvor målet er, at 40 procent af Skiveegnens samlede forbrug af naturgas inden for få år skal komme fra grøn gas. Skive Kommunes Klima og Energistrategi fra 2010 Planen er, at biogas fra kommunens landmænd pumpes til erhvervsområdet ved Kåstrup, hvor HMN aftager biogassen og opgraderer den til naturgaskvalitet for derefter at pumpe den forfinede gas videre ud i det vidtforgrenede distributionsnet. Bagerst i temaplanen findes miljørapport for kommuneplantillæg nr. 22. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Rap- Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 4 Skive Kommune

5 fem indsatsområder, der tilsammen understøtter visionen. Først skridt på vejen er at stoppe stigningen i energiforbruget ved at spare. Besparelsen skal først og fremmest ske ved at energirenovere vore boliger. Vi skal udnytte samtlige kommun- Byggeri Lavenergi Renovering Uddannelse Bioenergi Biogas Energi-pil Skovrejsning Alger Vision Skive Kommune CO2 neutral i 2029 VE Solenergi Vindenergi Geotermi Det private erhvervsliv skal spille med ved at fremme og udnytte mål i strategien. I de kommende år vil Skive Kommune gennemgå store ændringer, som vil kræve borgernes inddragelse. Og endelig vil de nye energiløsninger skabe store muligheder for at fremme erhvervsturismen i kommunen. Erhverv Energifond Energirådgivning Erhvervsfremme Kommunikation Borger/skoler Erhvervsturisme I aftalen defineres større fælles biogasanlæg således: Fælles Biogasanlæg Et fælles biogasanlæg er et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Visionsdiagram fra Klima og Energi Strategi 2029 I kommuneplansammenhæng har Kommuneplan ligeledes fokus på biogasproduktionen, idet der i redegørelsesdelen står beskrevet, at der skal udpeges områder i Skive Kommune til centralt placerede biogasanlæg, samtidig med, at der udlægges rammeområde til udvidelse af et eksisterende gårdanlæg ved Rybjerg. Det Svanemærket er din garanti for, at er denne både proces, produkt nærværende og produktion er sket kommuneplantillæg med følger op på. mindst mulig påvirkning af miljøet. Strategiplan 2029 er udarbejdet af: Teknisk Forvaltning, Ledelsessekretariatet Karl Krogshede, klimakoordinator Gunnar Sigaard, kommunikationskonsulent Finn Dissing, afdelingschef Statslige mål Udover Kommunens egne målsætning om at blive CO 2 neutral bl.a. ved hjælp af biogas, er der fra landspolitisk side truffet en række beslutninger, der skal underbygge en udvidelse af biogasproduktionen. Grøn Vækst Den tidligere regering og Dansk Folkeparti offentliggjorde i juni 2009 en aftale om Grøn Vækst, der har til formål at sammentænke miljø- og naturbeskyttelse med landbrug- og fødevareproduktion. Et centralt element i strategien for vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet er landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Således sigter aftalen mod, at op til 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til grøn energi i Med baggrund i Grøn Vækst-aftalen er der indgået en aftale mellem miljøministeren og Kommunernes Landsforening (KL) om placering af biogasanlæg. Aftalen betyder, at kommunerne til sammen skal tilvejebringe 50 kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger for større fælles biogasanlæg senest i Det forudsættes, at større fælles biogasanlæg for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 t husdyrgødning eller derover pr. døgn. Aftalen fastlægger også de kriterier, som skal lægges til grund ved planlægning for biogasanlæg: Det primære hensyn er: Beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. Hertil kommer: Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab Kulturmiljøer og fortidsmindefredninger Vej- og tilkørselsforhold Nabohensyn Med lov nr. 553 af 1. juni 2011 om ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven er det blevet obligatorisk, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og evt. rammer for lokalplanlægningen for beliggenheden af fælles biogasanlæg senest med vedtagelsen af kommuneplan Det er målet med dette, at den kommunale planlægning for beliggenheden af arealer til fælles biogasanlæg vil sikre muligheder for etablering af det fornødne antal biogasanlæg på landsplan. Er der tale om et biogas gårdanlæg, vil det ikke kræve en forudgående planlægning med rammeudlæg i kommuneplanen og lokalplan. Det vil her være det konkrete projekt, herunder behandlingskapaciteten, antal bedrifter, antal dyreenheder og antal transporter, der vil være afgørende for sagsbehandlingen. Tilskudsordning Senest er der med Folketingets vedtagelse af bekendtgørelse nr. 293 om tilskud til biogasanlæg m.v. skabt yderligere økonomiske incitamenter til udbygningen af biogasanlæg. Formålet med ordningen er at fremme udnyttelsen af husdyrgødning Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 5 Skive Kommune

6 til energiformål. Inden for den afsatte bevillingsramme giver ordningen tilskud til projekter om: Etablering eller udvidelse af biogas fællesanlæg Etablering eller udvidelse af biogas gårdanlæg på økologiske eller på konventionelle bedrifter Etablering af supplerende investeringer på primære bedrifter, herunder nødvendige anlæg og teknologier til opbevaring eller oparbejdning af husdyrgødning samt anden biomasse De enkelte ansøgninger vil blive prioriteret efter en række kriterier bl.a. projektets samlede tilskudsberettigede udgifter i forhold til projektets kapacitet, hvor fremskredent projektet er i forhold til opnåelse af nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder, effekten af det enkelte projekt med hensyn til arbejdspladser, styrkelse af konkurrenceevne, bidrag til reduktion af drivhusgasser og lugtgener m.m. Øvrige kriterier samt tilskudssatserne fremgår af bekendtgørelsen. Kommunen har ikke hjemmel til at give afslag til etablering eller udvidelse af biogas fællesanlæg alene med den begrundelse, at anlægget er beliggende uden for et udpeget område. Der vil dog ofte være andre arealinteresser, der er årsag til manglende udpegning, og som kan give hjemmel til et afslag på baggrund af en konkret vurdering af anlægsønsket. På baggrund af områdeudpegningerne i nærværende kommuneplantillæg, vil et konkret projekt for etablering af et biogas fællesanlæg kunne realiseres ved udarbejdelsen af et separat kommuneplantillæg, hvori kommuneplanrammen for det enkelte område fastlægges på baggrund af nærmere interesseafvejning. En detailplanlægning af anlægget vil herefter kunne foregå ved lokalplanlægning, hvorefter der kan udstedes bygge- og miljøtilladelse. I diagramform kan en planproces for etablering af et fællesbiogasanlæg illustreres som vist nedenfor: Planlægning for Biogas fællesanlæg Forudgående offentlighedsfase Forud for udarbejdelsen af nærværende temaplan har der været indkaldt ideer og forslag til planlægningen for biogasproduktion i perioden 15. oktober til og med 10. december I løbet af denne fase blev der afholdt et borgermøde, hvor i alt ca. 50 borgere deltog, primært landmænd, ligesom der blev inviteret til rundvisning på Rybjerg Biogas. I debatperioden modtog Kommunen fire indlæg, som alle var fra landmænd med interesse for biogasproduktion. Et af disse input var en konkret anlægsplacering øst for Balling, der ønskes planlagt sideløbende med temaplanlægningen for at komme i betragtning til statens støttepulje til udnyttelse af husdyrgødning jf. førnævnte bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. Kommuneplantillæg Temaplan for Biogas Med nærværende kommuneplantillæg om biogasplanlægning og -produktion ønsker Byrådet at opstille retningslinjer for etablering af biogasanlæg herunder udpege egnede områder, hvor biogas fællesanlæg ønskes placeret. Områdeudpegningen er Kommunens tilkendegivelse af, at man i disse områder vil gøre en særlig indsats for at underbygge etablering af biogas fællesanlæg. En sådan indsats kunne være forbedring af infrastruktur og tilbageholdenhed med at give tilladelse til aktiviteter, der ikke er foreneligt med biogasproduktion. Tidshorisonten for planlægning for biogas fællesanlæg fremgår af nedeviste skema. Skemaet viser et eksempel på et tidsforløb, hvor der indledningsvist udarbejdes en temaplan for biogas fællesanlæg og derefter et separat kommuneplantillæg for et konkret projekt. Som det ses kan hele planlægningen, inklusiv temaplan, tager op mod tre år. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 6 Skive Kommune

7 Tidsplan (oversigtsplan) Biogassekretariatet Tidsplan (oversigtsplan) juli 2011 Biogassekretariatet juli 2011 A. Overordnet temaplan A. Overordnet temaplan 1. Forberedelse i kommunen 2. Dialog med interessenter 1. Forberedelse i kommunen 3. Offentlig idefase / fordebat 2. Dialog med interessenter 4. Planforslag og miljøvurdering 3. Offentlig idefase / fordebat 5. Offentlighedsfase 4. Planforslag og miljøvurdering 6. Vedtagelse af plan 5. Offentlighedsfase 6. Vedtagelse af plan B. Konkret projektplanlægning B. Konkret projektplanlægning 7. Anmeldelse og politisk beslutning 8. Habitat og indplacering i VVM 7. Anmeldelse og politisk beslutning 9. VVM-screening 8. Habitat og indplacering i VVM 10. Forberedelse i kommunen 9. VVM-screening 11.Dialog med interessenter 10. Forberedelse i kommunen 12. VVM-redegørelse 11.Dialog med interessenter 13. Kommuneplantillæg 12. VVM-redegørelse 14. Lokalplan 13. Kommuneplantillæg 15. Miljøgodkendelse 14. Lokalplan 16. Godkendelser /tilladelser 15. Miljøgodkendelse 16. Godkendelser /tilladelser Anden lovgivning og planlægning for biogasproduktion Lov om miljøvurdering af planer og programmer Som tidligere nævnt, har Kommunen vurderet at temaplanen for biogas fællesanlæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Loven skal sikre en bæredygtig udvikling ved at sætte fokus på planen eller programmets væsentlige indvirkning på miljøet, herunder biologisk mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv m.m. Derudover skal miljøvurderingen beskrive 0-alternativets virkning på miljøet, dvs. hvad konsekvenser at, hvis planen eller programmet ikke vedtages. Miljøvurderingen skal baseres på eksisterende viden, hvorfor der ikke skal iværksættes nye undersøgelser. Miljøvurderingen foretages sideløbende med udarbejdelsen af planen og offentliggøres sammen med planforslaget. Tid afhænger i høj grad af omstændighederne Tid er fastlagt af lovgivning vedr. offentlighedsfaser Tid afhænger i høj grad af omstændighederne Tid til behandling i udvalg eller byråd Tid er fastlagt af lovgivning vedr. offentlighedsfaser Tid afhænger af leverancer fra bygherre Tid til behandling i udvalg eller byråd Tid afhænger af leverancer fra bygherre mdr mdr mdr mdr Eksempel på tidslinje for biogasplanlægning (Kilde: Biogassekretariatet) Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 7 VVM Vurdering af virkninger på miljøet Et biogasanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2, afhængig af det konkrete projekt, og der skal derfor gennemføres en VVM-screening for at afklare, hvorvidt anlægget på grund af dets art, dimension eller placering må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Hvis projektet er VVM-pligtig, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og et kommuneplantillæg. Miljøbeskyttelsesloven Et biogasanlæg eksklusiv udbringningsarealer er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler og skal derfor godkendes, før anlægget tages i brug. Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed herunder biogasanlæg fastsætter standardvilkår til sikring af miljø og naboer mod gener fra anlægget. Naturbeskyttelsesloven Loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets levevilkår og for bevarelse af dyre og planteliv. Udover at beskrive beskyttede områder, indeholder loven en række bygge- og beskyttelseslinjer nær kyster, åer, søer, klitter og skove. Linjerne skal beskytte områderne mod skader fra byggeri og anlæg. Der vil ofte være mindre arealer indenfor eller i nærheden af områder udpeget til biogas fællesanlæg, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Disse områder kan i forbindelse med biogasproduktion blive påvirket af bl.a. næringsstoffer, hvorfor dette skal vurderes i forbindelse med det konkrete projekt. Nogle af beskyttelseslinjerne kan Kommunen dispensere fra, andre administreres af miljøcentrene. Museumsloven Loven skal bl.a. sikre den danske kultur- og natur-arv, herunder mark- og stendiger, så den ikke ødelægges ved bygge og anlægsprojekter. Lovens bestemmelser er mest relevant ved planlægning på det konkrete biogasprojekt. Lov om varmeforsyning I henhold til varmeforsyningsloven skal anlæg til produktion af varme godkendes af kommunalbestyrelsen. Som det fremgår af nærværende temaplans redegørelsesdel, forventes biogasproduktionen i Skive kommune afsat direkte til naturgasnettet via en opgraderingsproces, hvorfor varmeforsyningslovens bestemmelser ikke bringes i spil. Tilsvarende er gældende, hvor biogasproducenten udelukkende benytter egen varmeproduktion til procesvarme eller tilhørende staldanlæg. Skive Kommune

8 Redegørelse for temaplanen Byrådets målsætning Det er Byrådets målsætning at skabe rammerne for en væsentlig udvidelse af biogasproduktionen i Skive Kommune af hensyn til klima, energiforsyning, natur, miljø og beskæftigelse. Målsætningen søges via nærværende temaplan opnået ved: at gennemføre en overordnet planlægning, hvor ressourcegrundlaget er den væsentligste faktor for områdeudpegning til placering af biogas fællesanlæg at overføre den nationale målsætning til en kommunal målsætning således, at 50 % af husdyrgødningen i Skive kommune udnyttes til grøn energi i 2020 at planlægge for placering af biogasanlæg under hensyntagen til landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser, naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt naboer Udover temaplanens bidrag til opfyldelse af målsætningen, vil Skive Kommune i den daglige administration og udviklingsprojekter understøtte udviklingen, så der skabes incitament til øget biogasproduktion. Dette sker allerede nu gennem sagsbehandlingen af husdyrudvidelser samt i samarbejdsprojekter med bl.a. HMN Naturgas om opgradering af biogas til naturgaskvalitetet. Fordele og ulemper ved biogasproduktion Et af de væsentligste formål med denne temaplan at danne grundlag for en udbygning af biogasproduktion, som skal være med til at sikre Skive Kommunens målsætning på energi- og klimaområdet. Derudover er der også mange andre gode grunde til at etablerer biogasanlæg. Naturstyrelsen (Apropos nr. 5, 2012) har valgt at opdele disse i samfundsmæssige, miljø- og klimamæssige samt landbrugsmæssige effekter, hvilket er gengivet i det følgende. Samfundsmæssige effekter Biomasse, organisk affald og gylle udgør en stor uudnyttet biomasse- ressource, der kan bidrage til fremtidens energiforbrug. Naturgas er en begrænset ressource, som allerede nu er ved at blive udtømt i Danmark. Biogas vil til dels kunne erstatte denne ressource og evt. transporteres rundt i landet i det store naturgasnet, der allerede findes. Store mængder organisk affald udnyttes og næringsstofferne genanvendes. Miljø- og klimamæssige effekter Den afgassede gylle resulterer i en mindre fordampning af ammoniak fra marken efter udbringning. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 8 Anvendelse af afgasset gylle som gødning i stedet for rå gylle belaster klimaet mindre. Biogas anvendes typisk i Danmark til produktion af kraftvarme. Biogassen fortrænger de mere forurenende fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, der ellers benyttes til produktion af el og fjernvarme. Biogasproduktion giver mulighed for at udnytte enggræs som ressource og dermed holde lavtliggende arealer fri for tilgroning. Man kan på den måde høste og fjerne næringsstoffer og flytte dem til mere robuste arealer. Afgasset husdyrsgødning lugter langt mindre end rå gylle. Det giver færre lugtgener i forbindelse med især forårsudbringningen af husdyrgødning. Landbrugsmæssige effekter Kvælstofudnyttelsen i gødningen øges væsentligt, og gødningsøkonomien og udbytterne forbedres. Smittekim og parasitter i husdyrgødningen elimineres. Et biogasanlæg giver mulighed for produktion og indtjening på produktion af energiafgrøder. Optimering af fordelingen af husdyrgødning. Et biogasanlæg giver ikke automatisk mulighed for en udvidelse af husdyr- besætninger. Husdyrbruget skal gennem den almindelige husdyrgodkendelse. Mulige ulemper ved biogas fællesanlæg Der kan udover ovenstående fordele være en række ulemper ved biogasproduktion på biogas fællesanlæg. Transport af gylle og biomasse til og fra anlægget kan give anledninger til øget trafik på vejene, hvilket dog skal ses i sammenhæng med den landbrugstrafik der i forvejen foregår i lokalområdet. Som alternativ til dette kan gyllen pumpes i rør til og fra anlægget. Transportbelastningen stiger, jo nærmere man kommer anlægget. Derfor bør anlæg placeres ved det overordnede vejnet for at lette transporten, og fordi den øgede trafikmængde er beskeden i forhold til nuværende situation. Udover trafikken er der risiko for lugtgener. Ældre anlæg var ikke fra starten udstyret med luft- renseanlæg, og der har været uheldige tilfælde med lugtgener. I dag vil det være muligt at mindske denne risiko betragteligt, hvis anlægget fra starten planlægges og etableres med et effektivt luftrenseanlæg. Miljøstyrelsens Lugtvejledning giver Skive Kommune

9 anbefalinger om dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger. Visuelt kan de store anlæg også give gener i det åbne landskab, hvor anlæggene oftest placeres. Det er derfor vigtigt, at der foretages en god planlægning med hensyn til anlæggets arkitektur og indpasning i landskabet. Afsætningskanaler for biogasproduktion Afhængig af anlægstype, anlægsstørrelse og nærhed til større byer er der grundlæggende fire afsætningsmuligheder for energien produceret på biogasanlæg: 1. På mange gårdanlæg anvendes biogas til produktion af el og varme ved hjælp af en gasmotorgenerator. Her ender ca. 40 % af energien som el, der afsættes til elnettet, mens 50 % ender som varme gennem udvinding fra motor- og rørgaskøling. Varmen kan herefter anvendes dels til opvarmning af anlæggets rådnetanke dels føres ud til nærliggende staldanlæg og driftsbolig. Restvarme ledes blot ud i atmosfæren, hvilket set fra en samfundsmæssig synsvinkel er spild af ressourcer. Denne problemstilling er naturligvis størst i sommerhalvåret, hvor staldanlæggene ikke har brug for opvarmning. 2. Biogasanlæg placeret tæt på større byer med fjernvarme, har mulighed for at indgå aftale med varmeværket om at dette aftage varmen 3. Biogasanlæg kan afsætte biogassen til kraftvarmeanlæg 4. Biogasanlæg kan afsætte biogas til opgraderingsanlæg I skive Kommune arbejdes der målrettet mod at biogas afsættes til naturgasnettet via et opgraderingsanlæg, der planlægges placeret ved Kåstrup. Derfor har Kommunen som tidligere nævnt indgået et formelt samarbejde med HMN Naturgas, så man i fællesskab kan sikre nuværende og kommende biogasanlæg i hele kommunen en afsætningskanal, hvilket i mange projekter normalt er en væsentlig barrierer for at komme fra ide til virkelighed. Ressourceregioner for biogasanlæg placeret i Skive Kommune (kilde Biogassekretariatet) Biogaspotentialet i Skive Kommune samt nærområde Skive kommunes åbne land er et husdyrintensivt landskab skabt på fundamentet af den frugtbare morænejord i Salling og Nordfjends. Inden for kommunegrænsen er der ifølge data fra Det Centrale Husdyrregister (2009) dyreenheder (DE). Betragtes husdyrgrundlaget for biogasproduktion ud fra en ressourcebetragtning, kan Skive kommune opdeles i tre overordnede ressourceregioner, jf. kort og tabel vist i næste spalte. Ressourceregion Antal DE Dominerende ressource Nordsalling Svin Midt- og Vestsalling Svin Fjends Kvæg I alt Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 9 Skive Kommune

10 Ressourceregionernes overlap ind i nabokommunerne er baseret på en anlægsplacering i Skive Kommune, men med en rentabel transport af gylle op til 15 km. Figuren og tabellen viser ikke, at der tilsvarende kan være ressourceflow ud af Skive kommune til bl.a. Morsø Bioenergi og Maabjerg BioEnergy ved Holstebro. Ressourcetallene er derfor reelt mindre. Betragtes ressourcegrundlaget ud fra en anlægsøkonomi, er de mest interessante ressourcer kvæggylle samt gylle fra mink og fjerkræ, da gaspotentialet heri er højere her end for f.eks. sogylle. Det er derfor anlægsøkonomisk mest interessant at udvælge gylle fra de mest energirige bedrifter, hvorved der opstår lommer med ubehandlet gylle. Forholdet kan reelt betyde, at det kan blive svært for Kommunen at nå målsætningen om at 50 % af al husdyrgødning skal anvendes til grøn energi i Med den nuværende økonomiske og lovgivningsmæssige situation, bør en del af gylleressourcen reelt ikke medtages i ressourcebetragtningen på grund af lavt energiindhold og uforholdsmæssig stor transportafstand med tilhørende transportomkostninger. Ydermere vil en del af den mindre energirige gylleressourcen reelt blive fortrængt af en mere interessant energiafgrød som f.eks. maj, der tilsvarende dog kan medføre andre problemstillinger som forholdet til landskabet og konkurrence om dyrkningspladsen set i forhold til fødevare- og foderproduktion. Med ovenstående betragtning kan der argumenteres for en planlægning, der sikrer en jævn fordeling af biogasanlæg, så transportafstandene minimeres i alle områder af kommunen, hvorved en større andel af gylleressourcen bliver rentabel at sende gennem et biogasanlæg. Eftersom gylleressourcen omsættes på markedsvilkår, kan man imidlertid ikke styrer anlægsplaceringer i forhold til gylleressourcens beliggenhed. En række forhold virker dog til fordel for målsætningen om en høj andel af behandlet gylle på kommuneniveau: Et af disse er landbrugets mulighed for i husdyrgodkendelsesprocessen at indmelde behandling i biogasanlæg og dermed få reduceret i krav til harmoniarealer. Et andet forhold er eksisterende statslig støtteordning til etablering af biogas fællesanlæg, hvor det er en betingelse for tilsagn om tilskud, at husdyrgødning udgør mindst 75 % i gennemsnit pr. år af den biomasse mål i tons, der anvendes til produktion af biogas. Et tredje forhold er den fortsatte udvikling af gylleseparationsteknologi, hvor en lavere anlægsinvestering og behandlingspris vil øge andelen af gylle der separeres og dermed opnår større energiindhold i den del, der transporteres til biogasanlæg. Et fjerde forhold er, hvis der fra statens side stilles øget miljøkrav til landbruget herunder indføres en lovpligtig behandling af gylle i biogasanlæg. Hvis denne situation opstår, giver det god mening med en planlægningsmæssig jævn spredning af biogasanlæg så transportomkostningerne minimeres hos den enkelte landmand. Med ovenstående betragtninger kan det konkluderes, at der er en stor biogasressource jævnt fordelt i Skive kommune og samlet set i de tre ressourceregioner, men at ressourcens økonomiske attraktivitet i biogasproduktionen varierer med husdyrtype og transportafstand. Det er derfor ikke ressourcens tilgængelighed, der er den væsentligste parameter for placering af biogasanlæg i Skive Kommune, da der er rigelig af ressourcen ud fra en mængdebetragtning. Billedet af optimale placering under nuværende forhold og ud fra en gylleressourcebetragtning forstyrres af en anlægsøkonomisk tilgang til den frit omsættelige gylle og manglende redskabet til at håndtere anlægsetableringer og ressourcetilgang geografisk set. Eksisterende og fremtidig biogasproduktion i Skive Kommune Biogasproduktion i Skive kommune foregår i dag på 7 biogas gårdanlæg, der, som det fremgår af kortet på næste side, alle ligger i Salling. Det mindste anlæg behandler i dag ca. 350 DE og det største DE. Til sammen behandles DE, hvilket svarer til 10,5 % af den tilgængelige gylleressource indenfor kommunegrænsen. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende temaplan for biogasproduktion er samtlige anlægsejere blevet spurgt om deres forventninger til fremtidig behandling af dyreenheder. Rybjerggård i Nordsalling fik i september 2011 godkendt lokalplan nr. 243, der gør det muligt at udskille gårdanlægget fra svineproduktionen og udbygge anlægget til biogas fællesanlæg med en forventet behandling af DE. Øvrige 6 anlæg forventer tilsvarende en udbygning, og giver samlet et bud på en forventet behandling af i alt DE. Dertil kan lægges et senarie på yderligere DE, hvis et projektforslag på etablering af biogas fællesanlæg øst for Balling realiseres. Dermed er der samlet set et fremtidigt bud på behandling af DE i ressourceregionerne Nordsalling og Midt- og Vestsalling, hvilket svarer til 53 % af ressourcepotentialet indenfor kommunegrænsen i de to regioner tilsammen. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 10 Skive Kommune

11 De 7 eksisterende biogas gårdanlæg i Skive Kommune, som alle er beliggende i Salling. Kortet viser desuden placeringen for Morsø Biogas. Betragtes de eksisterende anlæg geografisk og antages det, at et biogasanlæg i almindelighed har en rentabel transportafstand af rågylle på 15 km, er Skive kommune på nuværende tidspunkt allerede dækket godt ind med behandlingskapacitet jf. de i næste spalte viste kort. De eksisterende 7 biogasanlæg er dog i dag så varieret i forhold til størrelse, kapacitet, produktivitet m.m., at der skal en væsentlig opdatering af anlægsteknologierne til, før situationen kan sidestilles med det viste kort. Eksisterende biogasanlæg samt kombineret aktionsradius på 15 km Med ovenstående tilkendegivelser som grundlag for temaplanlægningen samt Byrådets målsætning om at 50 % af husdyrgødningen skal anvendes til grøn energi i 2020, har Skive Kommune valgt at tilvejebringe nærværende temaplan for biogasproduktion, der skaber: plangrundlaget for, at der kan etableres ét stort anlæg i ressourceområdet Fjends, der, hvis 50 % målsætningen fastholdes, skal kunne håndtere godt DE. plangrundlaget for at udbygningspotentialet i ressourceregion Midt- og Vest Salling kan ske gennem dels udvidelse af eksisterende gårdanlæg dels ved udpegning af 3 potentielle områder til etablering biogas fællesanlæg. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 11 Skive Kommune

12 I Fjends, hvor der i dag ikke er etableret biogasanlæg, er tilgangen til planlægningen, at jo større anlæg, jo bedre driftsøkonomi og dermed robusthed/fremtidssikring. Da ressourcegrundlaget rækker ind i Viborg kommune, skal Viborg Kommune naturligvis inddrages i den videre proces. I Salling er der i forvejen en del aktører i gang, hvorfor det ikke er nødvendigt at planlægge for tilsvarende stort anlæg, som det der er potentiale for i Fjends. Nogle af aktørerne i Salling er biogasgårdanlæg beliggende ved infrastruktur, der umiddelbart ikke er egnet til øgede gylletransporter. Løsningen her er enten at pumpe gylle fra omkringliggende ejendomme til biogasanlægger alternativt gå sammen og bygge et nyt anlæg med bedre beliggenhed. Øvrige placeringshensyn - Samarbejde med Biogassekretariatet Hovedhensynet ved placering af områder til biogas fællesanlæg er som tidligere nævnt beliggenhed i forhold til husdyrgrundlaget, hvilket de forgående afsnit har redegjort for. Derudover er der foretaget lokaliseringsanalyser i samarbejde med Naturstyrelsens Biogassekretariat, der har foretaget en såkaldt GIS1-analyse, hvor øvrige faktorer er inddraget f.eks. hensynet til natur og landskabsfredninger, kulturmiljøer og fortidsminder, drikkevandsressourcen, vej og tilkørselsforhold og nabohensyn. Samlet set kan man tagne et billede af temaplanens strategisk tilgang til placering af biogas fællesanlæg ud fra en ressourcebetragtning, som det er der illustreret i nedenstående principskitse og flowdiagram. GIS1-analyse udarbejdet for Skive Kommune af Biogassekretariatet. Resultatet af analysen fremgår af det ovenstående kort, hvor de røde områder er områder, der sædvanligvis ikke giver mulighed for anlægsplaceringer f.eks. områder med særlige drikkevandsinteresser. Orange områder vil tilsvarende ofte være uegnede, men skal afvejes i en konkret Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 12 Skive Kommune

13 vurdering fra anden myndighed end Kommunen. Gule områder er opmærksomhedsområder, hvor Kommunen oftest har vurderingsretten. Grønne områder er områder, der umiddelbart er gunstige for etablering af biogas fællesanlæg udfra de kriterier GIS1-analysen tager udgangspunkt i. En mere detaljeret udgave af GIS1-analysen kan fås ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 13 Skive Kommune

14 Retningslinjer for fælles biogasanlæg Retningslinjerne for produktion af biogas i Skive Kommune skal sikre, at der i kommunen produceres væsentlig mere biogas på bedst egnede lokaliteter set i forhold til husdyrgrundlaget, naboer, natur, kultur, landskab og infrastruktur. Retningslinjerne for produktion af biogas i Skive Kommune lyder som følger: Områder til etablering af biogas fællesanlæg 1. Det er Byrådets mål, at biogas fællesanlæg fortrinsvist etableres indenfor de områder, der er udpeget i dette kommuneplantillæg, jf. det viste kort, og nærmere beskrevet i miljørapporten bagerst i tillægget. Det enkelte anlægs eksakte placering fastsættes i forbindelse med en konkret planlægning med udarbejdelse af kommuneplanrammeudlæg og lokalplan. Der vil i den forbindelse blive foretaget en konkret vurdering i forhold til anlæggets indpasning i landskabet og hensynet til natur og naboer 2. I områder, hvor der måtte være flere anlægsønsker baseret på samme ressource, vil Byrådet prioritere at understøtte anlæg, der behandler den største mængde husdyrgødning for at sikre størst mulig synergi til natur- og miljøeffekter. I forbindelse med planlægningen kan kommunen derfor bede om en liste over leverandører af gylle til anlægget 3. Biogas gårdanlæg kan efter en konkret vurdering placeres udenfor de udpegede områder Placeringshensyn 4. Anlæg der ønskes placeret i det åbne land, skal have væsentlige planlægningsmæssige begrundelser så som miljøhensyn og funktionelle hensyn som f.eks. nærhed til ressourcegrundlaget Temaplanens 4 udpegede områder til biogasplanlægning. Områderne er vist med rødt på kortet. 5. Kystnærhedszonen ønskes i videst muligt omfang friholdt for nye biogasanlæg. Eksisterende biogasanlæg i kystnærhedszonen kan dog evt. udbygges under stor hensyntagen til øvrige interesser i kystnærhedszonen 6. Intet anlæg må placeres nærmere end 500 m fra eksisterende byzone eller områder, der i kommuneplanen er udlagt til byudvikling 7. For enkeltboliger i det åbne land ønskes en afstand mellem boligen og et biogasanlæg på 300 m Visualiseringer 8. På grund af biogas fællesanlæggenes væsentlige størrelse i højde og arealudstrækning skal konkrete ansøgninger ledsages af visualiseringer, der belyser den visuelle påvirkning i forhold til nærmeste beboelser, naturområder, landskaber og kulturmiljøer. Visualiseringerne skal i antal og udformning være dækkende for vurderinger af både nær- og fjernpåvirkningerne. I forbindelse med planlægning for store vindmøller forståes til sammenligning ved nærzone 0-4,5 km, ved mellemzone, 4,5-10 km og ved fjernzone over 10 km. Eksempler på visualiseringer for biogasanlæg kan ses på næste side. Udformning af anlæg 9. Et anlæg skal udformes under størst mulig hensyntagen til det omkringliggende landskab og naboer med hensyn til placering af anlæggets elementer, farvevalg, byggematerialer og dimensioner på bebyggelsen 10. Kommunen kan af hensyn til landskab og naboer forlange etableret beplantningsbælte omkring biogasanlægget og langs tilkørselsveje Infrastruktur 11. På grund af et relativt stort antal daglige transporter af gylle og anden biomasse til- og fra et biogasanlæg, skal lokalisering af biogasanlæg inden for de udpegede områder sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling med hensyn til kapacitet, trafiksikkerhed, støj og støv. Anlæg skal som udgangspunkt placeres med tilkørsel til de større overordnede veje i kommunen, som vist på kortet på næste side, og derover, og det skal tilstræbes, at transporten har mindst mulige genevirkninger for omkringliggende beboelser. 12. Såfremt et anlæg ikke kan imødekomme retningslinje 11, kan Kommunen stille som krav, at tilførsel af gylle sker ved pumpning mellem landbrugsejendommene og biogasanlægget. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 14 Skive Kommune

15 Overordnet veje i Skive Kommune Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur 33 Eksempel på visualisering i 3D-model til illulstration af nærpåvirkning. Eksempel på visualisering ved kombination af 3D-model og foto til illustration af fjernpåvirkning. Overordnede veje i Skive Kommune som vist i Skive Kommuneplan , Hæfte 1 Hovedstruktur, side 33. Eksempel på visualisering ved kombination af 3D-model og foto til illustration af fjernpåvirkning. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur Skive Kommune

16 Miljørapport for kommuneplantillæg nr. 22 Temaplan for Biogas - Skive Kommune Indledning I forstående temaplan for biogasproduktion i Skive kommune er der udpeget fire områder ved henholdsvis Kåstrup, Balling, Kærgårdsholm og Vinkel, som vurderes som særligt egnede til placering af biogas fællesanlæg. De fire områders geografiske beliggenhed er vist på kortet nedenfor og nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Miljøpåvirkninger med væsentlig effekt: Effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed Trafikale konsekvenser Lugtpåvirkning (anlæg og transport) Grundvand og drikkevandsinteresser (anlæg) Landskabspåvirkning Kulturarv Miljøpåvirkning med væsentlig positiv effekt: Effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed Arbejdspladser Lugtpåvirkning (udbringning af afgasset gylle) Grundvand og drikkevandsinteresser (udbringningsarealer) Vandmiljøet i fjorden Klimaeffekt Energiforsyning Jordens anvendelighed og dyrkningsværdi Da planlovsændring forpligter kommunerne til at planlægge for biogasanlæg i den kommende kommuneplanrevision, anser Kommunen ikke, at der foreligger et 0-alternativ. Tilsvarende finder Skive Kommune det ikke relevant på temaplanniveau at belyse øvrige alternativer, da temaplanen netop har til formål at afdække alternative placeringsmuligheder til biogasanlæg i Skive Kommune. Alternativerne vil derimod være relevant på enkeltanlægsniveau. Kort over temaplanens 4 udpegede områder til biogasplanlægning vist med rødt og de eksisterende biogasanlæg vist med grønt. På baggrund af en screening af emnet er det vurderet, at planlægningen for placering af ny anlæg til biogas fællesanlæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Omfanget af miljøvurderingen er fastsat ved internt scopingmøde samt efterfølgende høring hos berørte myndigheder. Ingen myndigheder havde kommentarer til kommunens vurdering af omfang af miljøvurderingen. Skive Kommune har vurderet, at følgende forhold skal medtages i miljøvurderingen af kommuneplantillæg nr. 22: Ikke teknisk resume Skive Kommune har foretaget miljøvurdering af kommuneplantillægget Temaplan for biogas Skive Kommune, hvori der opstilles retningslinjer for placering af biogas fællesanlæg blandt andet ved udpegning af fire egnede lokaliteter ved henholdsvis Kåstrup, Balling, Kærgårdsholm og Vinkel. Miljøvurderingen sætter fokus på følgende temaer: Effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed Landskabspåvirkning Grundvand, fjorden og drikkevandsinteresser Lugtpåvirkning Trafikale konsekvenser Kulturarv Klimaeffekt Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 16 Miljøvurdering

17 Energiforsyning Jordens anvendelighed og dyrkningsværdi Arbejdspladser Temaerne beskrives i miljørapporten først på et overordnet niveau, derefter for hvert af de fire udpegede områder. Effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed Overordnet set vurderes etablering af biogasanlæg at have en positiv effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed. Årsagen er primært mindre ammoniakfordampning ved udbringning af afgasset gylle sammenlignet med rågylle, hvorved kvælstofpåvirkningen af nærliggende naturområder mindskes. Ammoniakfordampning fra selve anlægget er under normal drift minimal, da biogasproduktionen foregår i et lukket kredsløb. Ved driftsuheld kan der dog være en midlertidig høj belastning, hvilket den eksakte anlægsplacering og -udformning skal tage hensyn til. Fokusområder for hensyntagen til fauna, flora og biologisk mangfoldighed er oplagring af biomasse, afkast fra skorsten samt større behov for at lave kunstigt flydelag eller etablering af overdække hos de landmænd, der overgår fra lagring/anvendelse af rågylle til afgasset gylle. Af de fire udpegede områder, har lokaliteten ved Balling flest naturværdier der skal tages hensyn til herunder å-dalen med de sjældne plantearter. Landskabspåvirkning Biogas fællesanlæg er store og arealkrævende anlæg, der har en væsentlig visuel fremtoning i landskabet på grund af store gyllebeholdere med overdækning, høje forgasningstanke, skorsten og evt. fakkel. Hensynet til landskabet er allerede fortaget i temaplanens udpegningsgrundlag, men skal videreføres ved detailplanlægningen for det konkrete biogasanlæg gennem et særskilt kommuneplantillæg og lokalplan. I lokalplanen kan der stilles krav om valg af byggematerialer samt etablering af skærmende beplantning. Ved Kåstrup og Vinkel er landskabet i forvejen præget af tekniske anlæg, mens der ved Balling og Kærgårdsholm skal være øget opmærksomhed på påvirkningen af landskabet. Især Balling ligger højt i forhold til omkringliggende landskab. Visualiseringer ved de enkelte projekter, skal være med til i en tidlig fase at imødegå påvirkningen. Grundvand, fjorden og drikkevandsinteresser Tekniske krav til biogasanlæg, krav til placering samt vilkår i den enkelte miljøgodkendelse sikrer, at anlægget i sig selv ikke giver anledning til påvirkning af grundvandet og drikkevandsinteresser, hverken ved daglig drift, eller hvis uheldet skulle være ude med lækage eller spild. Områder med særlige drikkevandsinteresser er tidligt i planfasen taget ude af betragtning. Tilsvarende er indvindingsoplande til vandværker. Generelt har afgasning af gylle en gavnlig effekt i forhold til påvirkning af grundvandet samt udledning til åer, søer og fjorden. Årsagen er, at afgasset gylle er nemmere at optage for planter en rågylle, hvorved risikoen for udvaskning mindskes. Lugtpåvirkninger Lugtgener fra biogasanlæg er kendt fra ældre anlægstyper samt fra anlæg med dårlig drift. Med de teknikker, der er tilgængelige i dag, vil det være muligt at reducere risikoen for lugtgener, der er særligt belastende for omgivelserne. Der vil dog altid være risiko for momentane lugtgener i forbindelse med driftsstop, udslip og uheld. Derudover kan der forekommer lugtgener fra gylle og biomasse ved transport, omlastning og opbevaring. Genernes størrelse vil variere med klimatiske faktorer som f.eks. vindretning og -styrke samt temperatur. Imødegåelse af lugtgener er dels sket i den overordnede planlægning ved at holde en afstand på minimum 500 meter til eksisterende byzone samt områder til byudvikling. Derudover vil miljøgodkendelsen stille specifikke krav til det enkelte anlæg samt de køretøjer, der fragter biomassen til og fra anlægget. Afgasning i biogasanlæg medvirker til færre lugtgener ved den senere udbringning af gylle på markerne, idet afgasset gylle lugter mindre end og i kortere tid end rågylle. Samlet set kan det betyde, at når både anlæg og udbringning af afgasset gylle tages i betragtning, vil lugtgener i et lokalområde blive mindre. Området ved Balling ligger ca. 540 meter fra byen, men dog på den rigtige side i forhold fremherskende vindretning. Kåstrup er tæt på et erhvervsområde og en håndfuld bebyggelser langs Glyngørevej. Kærgårdsholm og Vinkel er omgivet af få boliger, der dog alle kan holdes på en afstand af 300 m. Trafikale konsekvenser Biogas fællesanlæg modtager gylle fra flere bedrifter og vil derfor skabe øget trafik på vejene og især jo nærmere man kommer anlægget. Der er derfor i den overordnede planlægning fokuseret på placeringer tæt på større veje. Allerede i dag fragtes gylle rundt mellem flere landbrugsbedrifter i et ofte ikke koordineret netværk. I mange tilfælde transporteres gyllen med traktor og gyllevogne, der har en lavere hastighed sammenholdt med lastvogne og dermed er til større gene for de øvrige trafikanter. Da transportudgifterne udgør en væsentlig andel af driftsudgifterne ved afgasning af gylle, ligger der et naturligt incitament til at minimere transporten ved øget koordinering. Samtidig vil gylletransporterne overgå til lastbiltrans- Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 17 Miljøvurdering

18 porter og fordeles mere ud over året. Etablering af biogas fællesanlæg giver gode muligheder for at minemere transportbehovet, hvis man separerer husdyrgødningen ude på de enkelte bedrifter og kun tager fiberfraktionen. På den måde fragtes kun 10 % af mængden ud på landevejen og i en form, hvor gaspotentialet er størst. Udover transporten af gylle til biogasanlæg kan der være en væsentlig trafikbelastning fra transporter af energiafgrøder som f.eks. majs. Til forskel fra transporten af gylle foregår transporten af energiafgrøden indenfor et kortere tidsrum på grund af hensyn til høsttidspunktet. Udover en mere intensiv transportperiode foregår transporterne med traktor og vogn og ofte først på efteråret, hvor kørsel direkte fra marken ud på vejene medfører glatte og beskidte veje. Hvor transporterne af gylle i miljøgodkendelsen kan fastsættes til at foregå indenfor normal arbejdstid, vil transporter af høstet energiafgrøde kunne foregå døgnet rundt for at få bjærget høsten rettidigt. Det er derfor vigtigt ved de enkelte anlægsprojekter, at få belyst og tage hensyn til evt. tilførsel af energiafgrøder. Som alternativ til vejtransporter arbejdes der i andre projekter rundt om i landet på at pumpe gylle til og fra biogasanlæg enten direkte fra bedrifter eller fra omlæsssepladser placeret strategisk rigtigt. Erfaringerne er dog endnu meget sparsomme. Kulturarv Biogas fællesanlæg er visuelt dominerende anlæg i det åbne land, hvorved det kan have en negativ påvirkning af på oplevelsen af kulturmiljøer og elementer som gravhøje og kirker. Det er derfor væsentligt, at der ved den konkrete anlægsplacering tages højde for dette. Forud for anlægsetableringen inddrages museet med henblik på at få analyseret, om der er risiko for at beskadige skjulte fortidsminder. I de fire områder er dette det primære hensyn, da kulturelementer generelt er fraværende. Klimaeffekt Forskning har påvist, at biogasproduktion er den billigste metode at mindske drivhuseffekter. Hovedårsagen er afgasningens reduktion af metangas fra gylletanke. Metan er en drivhusgas, der er ca. 20 gange kraftigere en CO2. Ved produktion af biogas fortrænges andre fosfile brændsler. I skive kommune, vil dette på sigt hovedsagligt være en fortrængning af naturgas, da samtlige anlæg planlægges koblet op på naturgasnettet via et opgraderingsanlæg i Kåstrup. Energiforsyning Efterspørgsel på energi globalt set er stærkt voksende på grund af vækstregioner som bl.a. Kina og Sydamerika. For forsyningssikkerheden er biogasproduktion derfor en vigtig ressource, og en rassource der i al for høj grad har ligget uudnyttet hen. Tilføres der energiafgrøder til husdyrgødningen inden afgasningen, kan man få et væsentligt højere gasudbytte og dermed større energiforsyning. Energiafgrøder og gylle er dog en begrænset ressource modsat sol-, bølge- og vindenergi. Forsyningssikkerheden er derfor mindre sammenlignet med energien fra de vedvarende energikilder, ligesom energiafgrøder som f.eks. majs dyrkes på arealtyper, der tilsvarende kunne forsyne husdyrbedrifterne med foder eller bruges direkte til fødevarer til mennesker. Regnestykker for bæredygtigheden i anvendelsen af energiafgrøder er derfor relativt kompliceret. Jordens anvendelighed og dyrkningsværdi Ved afgasning af gylle og efterfølgende udbringning på markerne, er andelen af plantetilgængeligt kvælstof øget, hvorved udbyttet på markerne og den enkelte landbrugsbedrift bliver forbedret. Arbejdspladser Ifølge Region Midtjyllands Energiperspektivplan skabes der 1,5 årsværk pr. 1 mio. kr. investeret i biogasanlæg. Dette er ud fra en betragtning om, at der hvert år importeres fossile brændsler til regionen for ca. 17 mia. kr. Dette beløb sendes ud af regionen og føre dermed ikke til lokal vækst og beskæftigelse. Erstatter man derimod den importerede energi med egenproduceret, vil dette skabe lokale investeringer, der fører til lokal vækst og beskæftigelse. Miljøvurdering fælles for de fire områder Biogasanlæg er anlæg, der omsætter organisk materiale primært fra landbruget og fødevareindustrien til energi og afgasset biomasse. Fra landbruget har det gennem mange år været rågylle, der har været hovedressourcen målt i mængde, mens supplementet fra fødevareindustrien har været en nødvendighed for at få en ordentlig gasproduktion og dermed økonomi i anlægget. I de senere år har separationsteknologi gjort den tilførte gylle mere interessant på grund af større tørstofindhold og dermed gaspotentiale, ligesom energiafgrøder primært i form af majs er ved at vinde indpas som katalysator for et større gasudbytte. Fra landspolitisk side ønsker man dog fortsat en høj andel af husdyrgylle i anlæggene Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 18 Miljøvurdering

19 for at høste de miljømæssige fordele, der er ved afgasset gylle. Dette afspejles blandt andet i vilkårene for at modtage anlægsstøtte. Biogas består hovedsageligt af methan (ca. 65 %) og kuldioxid (ca. 35 %) samt mindre koncentrationer af svovlbrinte og ammoniak. Hvis man ser på miljøeffekter udenfor anlægslokaliteten, skal man være opmærksom på den ændrede konsistens af gyllen hos de landmænd, der begynder at modtage afgasset gylle. Hvor gyllen i nogle tilfælde tidligere kunne danne flydelag uden indgriben, bør man nu etablere overdække alternativt kunstigt flydelag, da flydelagets bestanddele er omsat i biogasanlægget. Flydelag er lovpligtigt. Efter afgasning i anlægget returnerer gyllen iblandet anden tilsat biomasse til landbruget og udbringes som gødning på markerne. Der arbejdes dog på, at separere den afgassede gylle med henblik på afbrænding af tørstofdelen, hvorved ressourcen ikke længere er inde i landbrugskredsløbet og dermed ikke fordrer harmoniarealer. Effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed Ammoniakfordampning fra biogasanlæg kan ligesom fra staldanlæg føre til deposition af kvælstof i de omkringliggende omgivelser og dermed få væsentlig negativ indflydelse på kvælstoffølsomme naturtyper som heder, moser og overdrev og dermed de plante- dyrearter, der holder til her. Graden af påvirkning afhænger dels af afstanden til anlægget samt den enkelte naturtyper tålegrænse sammenhold med eksisterende baggrundsbelastning. Et biogasanlæg i dag giver ikke i sig selv anledning til udledning af kvælstof til omgivelserne ved normal drift, da hele processen foregår i et lukket anlæg. Aflæsserhallen er forsynet med undertryksanlæg, så dampene kan opsamles og renses. Selve gasproduktionen foregår i lukkede systemer, og opbevaringen foregår i gyllebeholdere med overdække. Derfor bør fokuseringen i højere grad være på afkastet af kvælstoffer fra skorstenen, hvilket kan reguleres med skorstenens dimension herunder højde. Det kan dog ikke udelukkes, at der ved driftsforstyrrelser eller lækager kan forekomme udslip. Større opmærksomhed skal der gives til oplagring af biomasse, hvor der kan komme ikke ubetydelig ammoniakfordampning. Derfor bør oplagringsfaciliteterne placeres længst muligt fra kvælstoffølsomme naturområder. Skive Kommune har ved den indledende analyse i processen for udarbejdelse af dette kommuneplantillæg sikret, at internationale naturområder og økologiske forbindelseslinjer ikke er en del af områdeudpegningerne til biogas fællesanlæg. Hensynet til 3 områder i/ved udpegningerne varetages i den konkrete planlægning for enkeltanlæggene. Ved udbringning af den afgassede gylle vil der som ved udbringning af rågylle være fordampning af ammoniak, men da afgasset gylle er tyndere, vil den hurtigere trænge ned i jorden, hvorved fordampningen reduceres. Den afgassede gylle har imidlertid en ph-værdi, der ligger 0,5-1 højere end ubehandlet gylle, hvilket giver risiko for øget ammoniakfordampning. Risikoen kan dog reduceres ved at tilsætte syre til væsken og dermed nedbringe ph-værdien. Hvis der i biogasproduktion anvendes enggræs som biomasseressource, vil der være en positiv effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed. Fjernelse af græsser fra lavtliggende arealer hindrer tilgroning, ligesom biomassehøsten frafører næringsstoffer fra arealerne til gavn for kvælstoffølsomme plantearter. Landskabspåvirkning Biogas fællesanlæg er store og arealkrævende anlæg, der har en væsentlig visuel fremtoning i landskabet på grund af store gyllebeholdere med overdækning, høje forgasningstanke, skorsten og evt. fakkel. Derfor har kommuneplanlægningen for placering af biogas fællesanlæg friholdt kystnærhedszonen samt de særlige beskyttelsessådanne, hvor landskabelige værdier er et af udpegningsgrundlagene. I forbindelse med placering af det enkelte biogas fællesanlæg, tages der hensyn til landskabspåvirkningen ved udarbejdelse af visualiseringer, der kan medføre anlægsflytning til en mere egnede placering. Tilsvarende vil der i lokalplanen blive stillet krav til anlæggets udformning samt etablering af skærmende beplantning. For at kunne inddrage hensynet til landskabsværdierne i planlægningen, fik Skive Kommune i 2009 udarbejdet en landskabsanalyse for hele kommunen. Analysen deler kommunen op i 331 homogene områder ud fra en landskabsbetragtning. De 331 områder er grupperet i 11 landskabstyper og 7 landskabsegne jf. det på næste side viste kort. Landskabsanalysen og en beskrivelse af de enkelte områder kan findes på Skive Kommunes hjemmeside; Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 19 Miljøvurdering

20 FUR Når rågylle afgasses, sker der en fysisk og kemisk ændring, hvorved andelen af kvælstof på ammoniumform øges, hvilket er en kvælstofform, som er lettere for planter at optage. På den måde mindskes risikoen for udvaskning af kvælstof til grundvandet eller via drænrør til vandløb og videre ud i fjorden. Tilsvarende effekt er det hvis gylle separeres og fiberfraktionen fragtes til biogasanlæg. I væskefraktionen, der bliver tilbage på landejendommen og bringes ud på markerne, er kvælstofudnyttelsen tilsvarende højere. VSAL MSAL NSAL ØKSAL Uanset dette er områder med særlige drikkevandsinteresser samt indvindingsoplande til vandværker fritholdt ved udpegning af egnede områder til biogas fællesanlæg. Derudover er der udlagt en 300 m bufferzoner om almene vandværkers boringer, ligesom der er taget hensyn til almene vandværkers vandbehandlingsanlæg, da der her udnyttes atmosfærisk luft til indblæsning i råvandet, og ved beluftning af rentvandet, som led i behandlingen. Ammoniak er meget letopløseligt i vand, og ved uheld vil vandværket let kunne danne fortyndet ammoniakvand ved den sædvanlige vandværksdrift og med distribution til forbruger til følge. SKIVE NFJENDS Lugtpåvirkninger Lugtgener fra biogasanlæg er kendt fra ældre anlægstyper samt fra anlæg med dårlig drift. Med de teknikker, der er tilgængelige i dag, vil det imidlertid være muligt at reducere risikoen for lugtgener. Der vil dog altid være risiko for momentane lugtgener i forbindelse med driftsstop, udslip og uheld, ligesom der vil kunne forekommer lugtgener fra gylle og biomasse ved transport, omlastning og opbevaring. Genernes omfang vil variere med klimatiske faktorer som f.eks. vindretning og -styrke samt temperatur. Grundvand, fjorden og drikkevandsinteresser 0 Tekniske krav til biogasanlæg, krav til placering 7500 samt meter vilkår i den enkelte miljøgodken- Init.: scli delse sikrer, at anlægget i sig selv ikke giver anledning til påvirkning af grundvandet og drikkevandsinteresser, hverken ved daglig drift, eller hvis uheldet skulle være ude med lækage eller spild. FLYND Skive Kommune påtager sig intet ansvar som følge af fejl og mangler i kortet. Kort over landskabsanalysens opdelingen af Skive Kommune i 7 Matrikelkortet landskabsegne. må kun benyttes til oversigtsformål. Kommunen er her underopdelt i 331 homogene områder, som igen Grundkort er - Copyright grupperet KMS, KortCenter.dk, i 11 Skive Kommune landskabstyper, foruden de 7 landskabsegne, jf. Luftfotos - Copyright Cowi SKIVE KOMMUNE By- og Landsbyudvikling Skolevej 5, Breum, 7870 Roslev Tlf Målforhold: 1: J.Nr. Dato: For at modvirke eventuelle lugtgener vil der i forbindelse med miljøgodkendelsen for det enkelte anlæg blive stillet forskellige krav. Det kan f.eks. omfatte krav til hvilke køretøjstyper, der må bringe og fraføre gylle og anden biomasse, krav om afvaskning af køretøjer, krav om forholdene ved af - og omlæsning (eks. krav om modtagerhal med luftrensning) samt krav til opbevaring af væskefraktion og fast biomasse (eks. overdækning og undertryk). Af hensyn til eventuelle lugtgener fastsætter temaplanens retningslinjer desuden en afstand på 500 m til eksisterende byzone eller områder udlagt til byudvikling, ligesom der udtrykkes ønske om en afstand mellem enkeltboliger i det åbne land og et anlæg på mindst 300 m. Afgasning i biogasanlæg medvirker desuden til færre lugtgener ved den senere ud- Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 20 Miljøvurdering

21 bringning af gylle på markerne, idet afgasset gylle lugter mindre end og i kortere tid end rågylle. Samlet set kan det betyde, at når både anlæg og udbringning af afgasset gylle tages i betragtning, vil lugtgener i et lokalområde blive mindre. Trafikale konsekvenser Ved etablering af et biogas fællesanlæg og den deraf følgende tilførsel af gylle fra flere bedrifter, vil der blive en øget trafik på vejene, som stiger jo nærmere man kommer biogasanlægget. Til et biogas fællesanlæg vil der, afhængig af anlægsstørrelsen, tilgå mellem 15 og 70 lastbiler dagligt. Det er derfor meget vigtigt i de konkrete projekter at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling af hensyn til slitage på vejene og for at minimere generne for naboer, herunder støj og støv. Derfor er et af de væsentligste kriterier ved udpegning af konkrete områder til biogas fællesanlæg i temaplanen også nærheden til det overordnede vejnet. Den øgede trafikmængde bør dog sammenholdes med den eksisterende trafikmængde på de pågældende veje, så man danner sig et forholdsmæssigt indtryk af påvirkningen. Skal man være opmærksom på, at der i dag foregår en del gylletransport med traktor og gyllevogne, som sammenholdt med transport med lastvogne er til større gene for de øvrige trafikanter. En del af denne transport, som oftest sker mellem flere landbrugsbedrifter i et ikke koordineret netværk, vil som følge af etableringen af et fælles biogasanlæg fremover kunne undgås. Da transportudgifterne udgør en væsentlig andel af driftsudgifterne ved afgasning af gylle, ligger der et naturligt incitament til at minimere transporten ved øget koordinering. Samtidig vil gylletransporterne overgå til lastbiltransporter og fordeles mere ud over året. Årsagen til dette er dels, at frisk gylle har større gaspotentiale end gylle der har ligget i beholder og afgasset længe. Derudover vil man løbende fraføre afgasset gylle fra biogasanlægget til eksterne lager nær udbringningsarealerne, så den afgassede gylle ikke optager lagerkapacitet mere end højest nødvendigt. Etablering af biogas fællesanlæg giver gode muligheder for at minemere transportbehovet, hvis man separerer husdyrgødningen ude på de enkelte bedrifter og kun tager fiberfraktionen. På den måde fragtes kun 10 % af mængden ud på landevejen og i en form, hvor gaspotentialet er størst. Udover transporten af gylle til biogasanlæg kan der være en endnu mere væsentlig trafikbelastning fra transporter af energiafgrøder, som f.eks. majs. Til forskel fra transporten af gylle foregår transporten af energiafgrøden indenfor et kortere tidsrum på grund af hensyn til høsttidspunktet. Herudover foregår transporterne med traktor og vogn og ofte først på efteråret, hvor kørsel direkte fra marken ud på vejene medfører glatte og beskidte veje. Hvor transporterne af gylle i miljøgodkendelsen kan fastsættes til at foregå indenfor normal arbejdstid, vil transporter af høstet energiafgrøde kunne foregå døgnet rundt for at få bjærget høsten rettidigt. Det er derfor vigtigt ved de enkelte anlægsprojekter, at få belyst og tage hensyn til evt. tilførsel af energiafgrøder. Som alternativ til vejtransporter arbejdes der i andre projekter rundt om i landet med at pumpe gylle til og fra biogasanlæg enten direkte fra bedrifter eller fra omlæsssepladser placeret strategisk rigtigt. Erfaringerne er dog endnu meget sparsomme, og de få der er, er ikke optimistiske. Til efteråret regner Måbjerg Bioenergi ved Holstebro med at kunne begynde at høste erfaringer fra en 17 km lang pumpeledning fra Skave. Erfaringerne herfra kan blive afgørende for andre projekters investeringer i pumpeledninger. Kulturarv Biogas fællesanlæg er som tidligere nævnt visuelt dominerende anlæg i det åbne land, hvorved det kan have en negativ påvirkning på oplevelsen af kulturmiljøer og elementer som gravhøje og kirker. Det er derfor væsentligt, at der ved den konkrete anlægsplacering tages højde for dette. Forud for anlægsetableringen inddrages museet med henblik på at få analyseret, om der er risiko for at beskadige skjulte fortidsminder. Analysen kan resultere i prøvegravninger, ligesom prøvegravninger kan afdække vigtige fund og dermed igangsætte en egentlig udgravning af området. Er dette tilfældet vil det få indflydelse på projektets tidsplan. Klimaeffekt Planlægning for biogas fællesanlæg er et led i Skive Kommunes Klima og Energi Strategi 2029, der bl.a. har til hensigt at nedbringe udledningen af drivhusgasser for at bremse den globale opvarmning. Forskning har påvist, at biogasproduktion er den billigste metode at mindske drivhuseffekter. Hovedårsagen er afgasningens reduktion af metangas fra gylletanke. Metan er en drivhusgas, der er ca. 20 gange kraftigere en CO 2. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 21 Miljøvurdering

22 Ved produktion af biogas fortrænges andre fosfile brændsler. I skive kommune, vil dette på sigt hovedsagligt være en fortrængning af naturgas, da samtlige anlæg planlægges koblet op på naturgasnettet via et opgraderingsanlæg i Kåstrup. Anvendelse af afgasset gylle på markerne, vil i forhold til anvendelsen af rågylle medføre en mindre produktion af lattergas i jorden. Lattergas er tilsvarende en drivhusgas. Energiforsyning Efterspørgsel på energi globalt set er stærkt voksende på grund af vækstregioner som bl.a. Kina og Sydamerika. Der vil derfor fortsat være stigende kamp om ressourcerne, hvilket historisk set har været årsag til ustabilitet i mange regioner. For forsyningssikkerheden er biogasproduktion derfor en vigtig ressource, og en ressource der i al for høj grad har ligget uudnyttet hen. Ifølge Region Midtjyllands Energiperspektivplan skabes der 1,5 årsværk pr. 1 mio. kr. investeret i biogasanlæg. Dette er ud fra en betragtning om, at der hvert år importeres fossile brændsler til regionen for ca. 17 mia. kr. Dette beløb sendes ud af regionen og fører dermed ikke til lokal vækst og beskæftigelse. Erstatter man derimod den importerede energi med egenproduceret, vil dette skabe lokale investeringer, der fører til lokal vækst og beskæftigelse. Miljøvurdering af område 1 - Kåstrup Tilføres der energiafgrøder til husdyrgødningen inden afgasningen, kan man få et væsentligt højere gasudbytte og dermed større energiforsyning. Energiafgrøder og gylle er dog en begrænset ressource, modsat sol-, bølge- og vindenergi. Forsyningssikkerheden er derfor mindre sammenlignet med energien fra de vedvarende energikilder, ligesom energiafgrøder som f.eks. majs dyrkes på arealtyper, der tilsvarende kunne forsyne husdyrbedrifterne med foder eller bruges direkte til fødevarer til mennesker. Regnestykker for bæredygtigheden i anvendelsen af energiafgrøder er derfor relativt kompliceret. Jordens anvendelighed og dyrkningsværdi Ved afgasning af gylle og efterfølgende udbringning på markerne, er andelen af plantetilgængeligt kvælstof øget, hvorved udbyttet på markerne og den enkelte landbrugsbedrift bliver forbedret. Biogasområde 1 - Kåstrup COWI Titel: Biogasområde Kåstrup Dato: Målestoksforhold: 1:15000 Arbejdspladser Udskrevet af: ASRA I en krisetid, hvor især landbruget er hårdt ramt, kan en rentabel biogasproduktion være med til at fastholde beskæftigelsen i erhvervet, præcis som vindmøller har været et godt supplement til mange landmænds indkomster. I selve anlægsfasen vil der være øget beskæftigelse på projektet. Når anlægget sættes i drift, vil der tilsvarende være skabt enkelte ny arbejdspladser på selve anlægget og tilsvarende øget beskæftigelse i bierhverv som f.eks. maskinstationer og hos håndværkere. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 22 Miljøvurdering

23 Arealstatus Området ved Kåstrup på 111 ha er beliggende i den landskabsegn, som Skive Kommune har navngivet Midtsalling (MSAL i landskabsanalyse, jf. kortet side 20). Landskabsegnen er kendetegnet ved åbne vidder og er industrilandbrugenes og vindmøllernes land. Jorden er frugtbar lerjord, terrænet er jævnt plateauer og der er derfor høj opdyrkningsprocent. Kun få landskabstræk adskiller det ene sted fra det andet oplevelsesmæssigt. Biogasområde 1 Kåstrup vest set fra syd Omkring 62 af de 111 ha er lokalplanlagt til genbrugsaktiviteter og deponi ved Kåstrup Losseplads. Heraf er de ca. 2 ha beliggende i byzone. Syd for lossepladsen udstrækker sig et storformet bølget agerland uden hegn og med spredte kraftige bevoksninger. I de laveste liggende områder er enge, og området gennemskæres af 8 vindmøller beliggende på række, med en effekt på mellem 660 og 750 kw og en totalhøjde på ca. 75 meter op til øverste vingespids. Området nord for lossepladsen er lavtliggende slette med enkelte gårde og husmandssteder og fremstår som mosaik med overvejende ager, klumpvise beplantninger og pilekrat langs afvandingsgrøfterne. Området har et landskabeligt ustabilt præg. Øst for områdeudpegningen er et større område udlagt til erhvervsområde med tilhørende robust infrastruktur. Enkelte af fabrikkerne er sat til salg og står tomme. Biogasområde 1 Kåstrup øst set fra syd Skive Kommune har planer om at etablere et forskningscenter for grøn energi i den nordlige del af områdeudpegningen. Et at elementerne heri er etablering af et opgraderingsanlæg, så al biogas i kommunen kan samles og renses til naturgaskvalitet og derefter pumpes ud i den 40 bar naturgasledning, der løber parallelt med hovedvej 26 og dermed tæt på området. Effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed Afstanden til de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er hhv. ca. 8 km til habitatområdet ved Karup Å og ca. 10 km til habitat- og fuglebeskyttelsesområder ved Lovens Bredning. Afstandene er så store, at selve biogasanlægget ikke vil påvirke disse i negativ retning. Såfremt husdyrgødning fra landbrugsbedrifter, der udbringer gylle i eller i nærheden af de internationalt beskyttede områder, fremover får gyllen afgasset, vil man kunne forvente en positiv effekt på næringsfølsomme naturtyper jf. tideligere redegørelse. Biogasområde 1 Kåstrup vest set fra nord Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 23 Miljøvurdering

24 Ved den konkrete anlægsplacering skal hensynet til eventuelle bilag 4-arter tilgodeses. I planfasen er områdeudpegningen trukket mod syd for at fritholde det beskyttede nordlige vandløb samt den omkringliggende kommuneplanlagte økologiske forbindelseslinje, der har til formål at skabe et sammenhængende netværk af natur, hvor dyr og planteater kan sprede sig. Midt for områdets vestligste kant er registreret fund af den sjældne Tandet Sødgræs, som der skal tages hensyn til ved en eventuel anlægsetablering. Tilsvarende findes der her tre mindre 3 beskyttede vandhuller, som skal tilgodeses. Landskabspåvirkning Området omkring Kåstrup ligger som en stor åben letbølget flade og har med sin industri, skorstene, vindmøller, losseplads og infrastruktur et tydeligt teknisk landskabeligt udtryk, hvilket især er tydeligt, når man kommer fra den højere liggende bakkekam mod syd. På grund af eksisterende udtryk, vil området ikke vil blive påvirket i nævneværdig grad af en nyt biogas fællesanlæg. For at bevare helheden i det tekniske udtryk, bør et anlæg placeres op ad eksisterende erhverv eller losseplads. Da anlæggelsen således ikke vil ske i det åbne land, er afskærmning med beplantning mindre væsentlig. Uanset dette bør bygningsarkitekturen og valg af byggematerialer tage hensyn til, at området gennemskæres af hovedvej 26 og derfor beskues af mange mennesker dagligt. boliger på Glyngørevej. Til gengæld vil industriområdet og boligerne ved krydset mellem Kåstrupvej/ V. Lybyvej/ Glyngørevej blive mindre udsat med den fremherskende vindretning fra vest. Trafikale konsekvenser Infrastrukturen i området er særdeles egnet for placering af et biogas fællesanlæg. Et anlæg vil sandsynligvis skulle trafikbetjenes fra Kåstrupvej, da Vejdirektoratet formentlig ikke ønsker yderligere til- og frakørsler til hovedvej 26. Etableres et anlæg på den østlige side af hovedvejen, vil Fabriksvej formentlig kunne håndtere den øgede trafik. Alternativet er nyanlæg ved en placering vest for hovedvejen, hvilket skal koordineres med lossepladsens fremadrettede behov. Kulturarv Midt i området er fundet rester af to ikke fredede rundhøje fra jernalderen. Derudover støder der et enkelt øst-vest vendt beskyttet dige op til arealet fra vest. Der skal således kun i yderst begrænset omfang tages hensyn til kulturarv i området. Miljøvurdering af område 2 - Balling Grundvand, fjorden og drikkevandsinteresser Arealudpegningen ved Kåstrup er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Dette sammenholdt med tilstedeværelsen af lossepladsen gør, at der ikke er grund til bekymring for væsentlig øget påvirkning af grundvandet. Lugtpåvirkninger Eksisterende losseplads kan momentvis frigive lugt, der primært kommer fra vending af kompost. Derfor er man meget opmærksom på vindretningen, for at tage mest mulig hensyn til omkringboende. Selve det deponerede affald lugter ikke, da man indvinder gassen til eget forbrug. Hovedparten af det udpegede områder til biogas fællesanlæg ligger mere end 300 meter fra enkeltboliger i det åbne land, hvorfor lugtgener vurderes at være minimale. En anlægsplacering i den sydøstligste del af området, vil dog komme nærmere enkelte Biogasområde 2 Balling COWI Titel: Biogasområde Balling Dato: Målestoksforhold: 1:15000 Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 24 Udskrevet af: ASRA Miljøvurdering

25 Arealstatus Områdeudpegningen øst for Balling på ca. 30 ha er, ligesom området ved Kåstrup og Kærgårdsholm, beliggende i landskabsegnen Midtsalling. Landskabsegnen er kendetegnet ved åbne vidder og er industrilandbrugenes og vindmøllernes land. Jorden er frugtbar lerjord, terrænet består af jævne plateauer, og der er derfor høj opdyrkningsprocent. Kun få landskabstræk adskiller oplevelsesmæssigt det udpegningsområdet ved Balling fra de andre. Det konkrete området ved Balling er opdyrket landbrugsland med store marker. Med en beliggende højt i landskabet (mellem kote 35 og 40) ligger det som en ø omkranset af smeltevandsdale, jf. kortet i næste spalte, og især den nordøstligste smelte- Biogasområde 2 Balling set fra nordøst Biogasområde 2 Balling set fra nordvest Biogasområde 2 Balling set fra sydvest Højdemodel for anlægsplaceringerne ved Kåstrup, Balling og Kærgårdsholm. Balling-området er markant højere beliggende end de øvrige områder, hvilket giver nogle særlige problemstillinger at forholde sig til. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 25 Miljøvurdering

26 vandsdal er af høj landskabelig og naturmæssig værdi. Mod nord og vest afgrænses området af læhegn. Ca. 540 m vest for områdeudpegningen ligger den østligste del af Balling by, der med sine ca indbyggere er en af kommunens største byer. Byudviklingen i Balling er planlagt til at skulle foregå i den sydøstlige del af byen, hvor der i tilknytning i øjeblikket arbejdes på at realisere projektet Pulsen, som indeholder kombineret læge- og sundhedscenter, wellnesscenter samt aktivitets- og kulturcenter. Umiddelbart øst for områdeudpegningen står en ældre 600kw vindmølle med en totalhøjde på 64 meter. Effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed Nærmeste internationale naturområde ligger ca. 7 km mod sydvest ved Sdr. Lem Vig. Området er udpeget som habitatområde på grund af naturtyperne lagune, strandeng, kransnålalge sø, næringsrig sø, vandløb, urtebræmme og rigkær samt forekomsten af odder. På grund af afstanden til området, vil et biogasanlæg ved Balling ikke have en direkte negativ effekt. Såfremt husdyrgødning fra landbrugsbedrifter, der udbringer gylle i eller nær det internationalt beskyttede område, fremover får gyllen afgasset, vil man endda kunne forvente en positiv effekt på næringsfølsomme naturtyper jf. tideligere redegørelse. Ved den konkrete anlægsplacering skal hensynet til eventuelle bilag 4-arter tilgodeses. Slugten på 1,6 km nord og øst for områdeudpegningen er det naturområde, som en anlægsplacering skal tage mest hensyn til. Hele slugten med tilhørende mose og vandløb er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og indeholder 6 registrerede forekomster af sjældne plantearter. Slugten er tilsvarende udpeget som særligt beskyttelsesområde i kommuneplanen på grund af de landskabelige kvaliteter og funktionen som økologisk forbindelseslinje. Beskyttelsen af slugten opnås ved at holde størst mulig afstand mellem denne og anlægget. Tilsvarende skal anlæggets skorsten dimensioneres, så en eventuel deposition herfra ikke sker i slugten. Udbringning af afgasset gylle vil lede til mindre udvaskning og dermed mindre næringsstofpåvirkning af mosen og vandløbet. Umiddelbart vest for områdeudpegningen ligger en 3 beskyttet sø. Landskabspåvirkning Som det fremgår af beskrivelsen under afsnittet om arealstatus, vil et biogas fællesanlæg i det udpege område øst for Balling blive synligt fra store dele af det omkringliggende landskab. Det er derfor specielt vigtigt på denne lokalitet at indpasse anlægget i landskabet, at være omhyggelig med installationernes ydre fremtoning samt at etablere en skærmende beplantning, der evt. kan supplere eksisterende læhegn. I den sydøstlige del af områdeudpegningen ligger en lille lavning, hvori man kan overveje at placere anlægget og evt. sænke det yderligere i terrænet ved afgravning af de øverste jordlag. På den måde kan man opnå en terrænforskel på 3-5 meter i forhold til det parti mod øst, hvor vindmøllen står. Jordlagene fra afgravningen kan herefter anvendes til volde, der kan være med til at hindre gyllen i at strømme til de lavere liggende arealer, hvis der skulle ske lækage på anlægget. Grundvand, fjorden og drikkevandsinteresser Arealudpegningen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Områdets østlige afgrænsning er trukket på grænsen til at område med særlige drikkevandsinteresser. Ved anlægsetableringen skal det sikres, at anlægget ikke udgør en trussel mod grundvand, vandløb og fjorden f.eks. ved at anlægge en vold. For at undgå at gylle i en uheldssituation strømmer ned i slugten og videre ud i vandløbet, er områdeudpegningen trukket et par hundrede meter væk fra slugtens kant. Det forventes dog, at en konkret anlægsplacering vil holde en afstand til kanten på ca. 500 meter. Lugtpåvirkninger Med en afstand på 540 meter til Balling by og en placering øst for denne, forventes der ikke at være nævneværdige lugtpåvirkninger af byen. Dette sammenholdt med en placering i et landbrugslandskab og krav til lugtpåvirkninger bør ikke medføre væsentlige øgede lugtgener fra et biogas fællesanlæg på denne lokalitet. Nærmeste boliger i det åbne land er boliger til landbrugsejendomme i drift. Halvdelen af det udpegede område ligger desuden mere en 300 meter fra sådanne boliger. Trafikale konsekvenser Knap 700 meter syd for områdeudpegningen forløber rute 573 mellem Skive og Rødding. Vejens vurderes at have en kapacitet, der kan bære en øget trafik til og fra biogas fællesanlæg. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 26 Miljøvurdering

27 Ved etablering af et biogas fællesanlæg vil der uundgåeligt blive en øget trafik med lastbiler, hvoraf en del vil skulle gennem krydset i Balling by. Krydset vurderes dog at have kapacitet til den øgede trafik, der sammenlignet med eksisterende trafikmængde er af mindre betydning. Ved en konkret anlægsetablering skal det vurderes, hvordan biomasse fra vest og nord mest hensigtsmæssigt tilgår anlægget. Kulturarv Områdeudpegningens nordøstlige del gennemskæres af et beskyttet jorddige, som en konkret anlægsplacering skal tage hensyn til. Derudover rummer lokaliteten fire skjulte fortidsfund, hvoraf de to er rundhøje fra bronzealderen, en rundhøj er fra oldtiden og det sidste fund er et kulturlag fra jernalderen. Det forventes at Museum Salling vil foretage prøvegravninger i området forud for en anlægsetablering. Biogasområde 3 Kærgårdsholm set fra nord Ca meter nordvest for områdeudpegningen ligge Balling Kirke delvist skjult i det letbakkede landskab. En anlægsetablering vurderes ikke at påvirke kirkens fremtoning i landskabet i væsentlig grad. Miljøvurdering af område 3 - Kærgårdsholm Biogasområde 3 Kærgårdsholm set fra syd COWI Biogasområde 3 Kærgårdsholm Titel: Biogas Kærgårdsholm Dato: Målestoksforhold: 1:15000 Biogasområde 3 Kærgårdsholm set fra sydøst Udskrevet af: ASRA Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 27 Miljøvurdering

28 Arealstatus Områdeudpegningen nordvest for rundkørslen ved Kærgårdsholm er på ca. 16 ha og er som området ved Kåstrup og Balling beliggende i landskabsegnen Midtsalling. Landskabsegnen er kendetegnet ved åbne vidder og er industrilandbrugenes og vindmøllernes land. Jorden er frugtbar lerjord, terrænet er jævnt plateauer og der er derfor høj opdyrkningsprocent. Kun få landskabstrækadskiller det ene sted fra det andet oplevelsesmæssigt. Områdeudpegningen ligger på en storbølget mark på overgangen fra den storformet og udfladede bakke med vindmøller og gårde i drift til Sønder Lem Vig med sit flade lavtliggende terræn med mosaik af marker, enge og pilekrat ved afvandingsgrøfter. Syd for områdeudpegningen ved rundkørslen, hvor hovedfærdselsåren fra Holstebro til Salling og fra Skive til Vestsalling mødes, ligger en tankstation og en grillbar. Effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed Nærmeste internationale naturområde ligger ca. 2,5 km mod sydvest i Sdr. Lem Vig. Området er udpeget som habitatområde på grund af naturtyperne lagune, strandeng, kransnålalger sø, næringsrig sø, vandløb, urtebræmme og rigkær samt forekomsten af odder. På grund af afstanden til området, vil et biogasanlæg ikke have en direkte negativ effekt. Såfremt husdyrgødning fra landbrugsbedrifter, der udbringer gylle i eller nær det internationalt beskyttede område, fremover får gyllen afgasset, vil man kunne forvente en positiv effekt på næringsfølsomme naturtyper jf. tideligere redegørelse. Ved den konkrete anlægsplacering skal hensynet til eventuelle bilag 4-arter tilgodeses. Få hundrede meter syd for områdeudpegningen findes 3 beskyttede enge og moser ligesom der øst for området er to 3 beskyttede søer. Ved en konkrete anlægsplacering, skal der derfor tages hensyn til disse lokaliteter. Udbringning af afgasset gylle vil lede til mindre udvaskning og fordampning og dermed mindre næringsstofpåvirkning af de nævnte områder. Bevæger man sig fra nord mod syd falder terrænet 25 meter indenfor en strækning på 1,2 km. Dette giver mulighed for at placere et anlæg under sigtelinjen fra plateauet. Tilsvarende vil eksisterende beplantning vest og nord for områdeudpegningen være med til at sløre et eventuelt anlæg. Indsynet fra syd vil derimod være markant, hvilket dog kan afbødes med nye læhegn. Grundvand, fjorden og drikkevandsinteresser Områdeudpegningen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Der vurderes ikke at være konflikter med grundvands- og drikkevandsinteresser. Lugtpåvirkninger Den nordligste 2/3 af områdeudpegningen ligger længere væk end 300 meter fra enkeltboliger. Dette sammenholdt med en placering i et landbrugslandskab og krav til lugtpåvirkninger bør ikke medføre væsentlige øgede lugtgener fra et biogas fællesanlæg på denne lokalitet. Trafikale konsekvenser Infrastrukturen ved områdeudpegningen er robust og velegnet. En anlægsplacering her vil kunne tilføres gylleressourcer fra samtlige retninger uden at der bør give væsentlige trafikale problemer. Kulturarv Området indeholder ingen kulturarvselementer, men ligger i den yderste østlige del af kommuneplanens beskyttelsesværdige kulturmiljø med navnet Bustrup. Området er udpeget som herregårdslandskab med fokus på Hostrup Hovedgård, Kjærgaardsholm Voldsted, Bustrup Hovedgård og husmandskolonien på Hovvej. Herregårdslandskaber er kendetegnet ved store åbne flader med store bygningsmasser. Derfor vurderes anlæggelsen af et biogas fællesanlæg på lokaliteten ikke at have væsentlig negativ indvirkning på kulturarven. Landskabspåvirkning Overgangen fra moræneplateauet til de lavt liggende engområder i Håsum Enge giver en meget stærk landskabskarakter, som der skal tages hensyn til ved en anlægsplacering. Fra Plateauet er der en fantastisk udsigt over Sdr. Lem Vig til Venø Bugt samt over Håsum Enge til Ejsing med de nye store vindmøller. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 28 Miljøvurdering

29 Miljøvurdering af område 4 - Vinkel Biogasområde 4 Vinkel set fra nordøst Biogasområde 4 Vinkel COWI Titel: Biogas Vinkel Dato: Målestoksforhold: 1:15000 Udskrevet af: ASRA Biogasområde 4 Vinkel set fra syd Biogasområde 4 Vinkel set fra øst Arealstatus Området ved Vinkel på 16 ha er beliggende i Nordfjends, der udgør en separat landskabsegn, som omfatter halvøen mellem Skive og Hjarbæk Fjorde. Ved kysterne veksler morænebakker med marint forland, som skærer sig ind i baglandet. På halvøens nordlige del ligger et randmorænestrøg med stejle bakkesider og erosionsdal. Sammenspillet mellem kyst- og bakkelandskab gør oplevelsen indholdsrig. Syd for bakkemassivet flader terrænet ud. I Nordfjends er jorden sandet, læhegnene står tæt og der er mange småskove med overvejende nåletræer. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 29 Miljøvurdering

30 Selve områdeudpegningen til biogas fællesanlægget er beliggende på den bølgede slette med marker og lave levende hegn primært bestående af løvtræer. Læhegnene betyder at gårde og husmandssteder ikke er prægende for området. Helt dominerende for nærområdet er den tilstødende Skive lufthavn samt betonvarefabrikken DK Beton, hvis bygninger rager op på sletten. Betonvarefabrikkens tilhørende lagerpladser er med til at give området et ustabilt præg, hvilket forstærkes af det lokalplanlagte og byggemodnede erhvervsområde syd for lufthavnen, som aldrig er taget i brug. Det er her et biogas fællesanlæg vurderes at kunne etableres. Infrastrukturen nord, øst og vest for Vinkel er yderst ringe og består primært af smalle grusveje. Adgangsvejen mod syd til Viborgvej er derimod af god kvalitet og bredde. Knapt 700 meter nordvest for områdeudpegningen ligger landsbyen Vinkel, hvor det bakkede terræn flader ud og blive marint forland. Mellem Vinkel om erhvervsområdet ligger en landejendom, et nedlagt hønseri samt en enkelt bolig. Tilsvarende ligger der en landejendom umiddelbart syd og øst for området. Effekt på fauna, flora og biologisk mangfoldighed Nærmeste internationale naturområde ligger ca. 2,3 km mod sydøst ved Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal. Området er udpeget på grund af tilstedeværelsen af følgende naturtyper: Lobeliesø, næringsrig sø, brakvandet sø, vandløb, tør hede, enekrat, kalkoverdrev, surt overdrev, urtebræmme, hængesæk, rigkær, bøg på mor, bøg på muld, ege-blandskov, stilkege-krat og skovbevokset tørvemose. Derudover indgår arterne bæklampret, stor vandsalamander, damflagermus, odder og blank seglmos i udpegningsgrundlaget. På grund af afstanden til området, vil et biogasanlæg ikke have en direkte negativ effekt. Såfremt husdyrgødning fra landbrugsbedrifter, der udbringer gylle i eller nær det internationalt beskyttede område, fremover får gyllen afgasset, vil man kunne forvente en positiv effekt på næringsfølsomme naturtyper jf. tideligere redegørelse. Ved den konkrete anlægsplacering skal hensynet til eventuelle bilag 4-arter tilgodeses. Der findes ingen yderligere naturværdier inden for områdeudpegningen, der er lokalplanlagt til erhvervsområde. Landskabspåvirkning Området har som tidligere nævnt et ustabilt landskabsudtryk med eksisterende erhverv. Dette sammen med ringe indblik på grund af eksisterende beplantning gør, at etablering af et biogas fællesanlæg på denne lokalitet ikke vil få negative konsekvenser for oplevelsen af landskabet. Grundvand, fjorden og drikkevandsinteresser Områdeudpegningen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Der vurderes ikke at være konflikter med grundvands- og drikkevandsinteresser. Lugtpåvirkninger Afhængig af hvor man indenfor områdeafgrænsningen vælger at placere et biogas fællesanlæg, vil der være under 300 meter til enkelte boliger. Dette forhold skal derfor medtages ved et konkret anlægsønske, hvilket dog allerede er indskrevet i gældende lokalplan nr. 26 Et område til industri ved Vinkel. Trafikale konsekvenser På grund af ringe infrastruktur vil en anlægsplacering på denne lokalitet udelukkende blive betjent fra den sydgående Vasehøjvej, der munder ud i hovedvejen mellem Viborg og Skive. I eksisterende lokalplan for området er det skitseret en vejudvidelse af Vinkelpletvej med tilkobling på Viborgvej længere mod øst. Såfremt dette gennemføres, vil trafikken blive fordelt ad to adgangsveje afhængig af, om ressourcen tilkøres fra øst eller vest. Mod vest og nord er vejene så smalle og mange steder kun grusbelagte eller jordveje, at det kan blive nødvendigt med yderligere forbudsskiltning for at undgå unødvendig gene hos nærtboende. Tilsvarende skal der tages et stort hensyn til Skive Lufthavn med tilhørende aktiviteter. Kulturarv Indenfor områdeudpegningen er der registreret tre fortidsfund i form at to rundhøje fra oldtiden og en kogegrube fra bronzealderen. Da området i forvejen er lokalplanlagt og byggemodnet, vil der ikke være konflikter med disse registreringer. Området rummer ikke yderligere kulturarv. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 30 Miljøvurdering

31 Afbødende foranstaltninger Standardvilkår for biogas fællesanlæg vil være indskrevet i miljøgodkendelserne for de konkrete biogas fællesanlæg og vil sikre afbødende foranstaltninger ved normal drift, samt hvis der sker uheld. I planlægningsfasen vil kommunen på baggrund af visualiseringer afbøde de visuelle følgevirkninger af de store anlæg, ved at anlæggene placeres mest hensigtsmæssigt i landskabet. Tilsvarende vil der i lokalplanen blive indskrevet krav til valg af byggemateriale samt skærmende beplantning. Af hensyn til naboer, vil der også kunne stilles krav til vej- og tilkørselsforhold f.eks. asfaltering af eksisterende grusveje for at minimere støjgener og støvpåvirkning. 0-alternativ Da planlovsændring forpligter kommunerne til at planlægge for biogasanlæg i den kommende kommuneplanrevision, anser Kommunen ikke, at der foreligger et 0-alternativ. Tilsvarende finder Skive Kommune det ikke relevant på dette temaplanniveau at belyse øvrige alternativer, da temaplanen netop har til formål at afdække alternative placeringsmuligheder til biogasanlæg i Skive Kommune. Alternativerne vil derimod være relevant på enkeltanlægsniveau. Overvågning Den miljømæssige konsekvens af dette kommuneplantillæg vil afhænge af, hvilke af de fire udpegede områder der realiseres, samt hvordan det konkrete projekt realiseres. Da en konkret projektrealisering ved Balling, Kærgårdsholm og muligvis Kåstrup vil kræve særskilt kommuneplantillæg, vil de på dette niveau blive beskrevet en detaljeret overvågning. For området ved Vinkel samt dele af området ved Kåstrup vurderes det, at eksisterende kommuneplanrammer kan rumme en projektrealisering. For samtlige områder skal udarbejdes lokalplan og foretages miljøvurdering, hvor ved der stilles specifikke krav til miljøhensyn, som en overvågning vil tage udgangspunkt i. Med udgangspunkt i ovenstående bliver der på dette overordnede temaplanniveau ikke igangsat overvågning af miljøforhold, da kommuneplantillægget ikke i sig selv medfører ændringer af områdernes fysiske tilstand. Overvågning vil i stedet fastlægges indenfor rammerne af de konkrete projektrealiseringer med tilhørende lokalplaner og vilkår i miljøgodkendelser. Kommuneplantillæg nr Juni FORSLAG 31 Miljøvurdering

32 Teknisk Forvaltning Skive Kommune Tlf