Musikken i Grønland og Grønland i musikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikken i Grønland og Grønland i musikken"

Transkript

1 Musikken i Grønland og Grønland i musikken Om sted og globalisering i musik fra Grønland Af Andreas Otte Ph.d.-studerende Finansieret af: Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland

2 Musikken i Grønland og Grønland i Musikken Om sted og globalisering i musik fra Grønland Andreas Otte Materialet må frit benyttes og kopieres til ikke-kommercielle formål This work is licensed under the Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 3.0 Unported License. To view a copy of this license, visit Udgivet i Danmark i 2013 af GAGA-Productions ISBN:

3 Indhold Indledning... 4 Musikken i Grønland... 5 Trommesang og dans... 5 Kalattuut Grønlandsk polka... 7 Grønlandsk kor og salmesang... 8 Fra vaigat til The Eskimos - Populærmusikken kommer til Grønland... 9 Sume og grønlandiseringen af populærmusik i Grønland Rasmus Lyberth Verdensmusik fra Grønland Inneruulat Lydlandskaber i populærmusik Fra antiimperialisme til eksistentialisme De grønlandske divaer Nye tendenser og nye sprog De stedsløse kunstnere Steder som mødesteder Grønlandsk musik og globalisering Litteratur:

4 Indledning Globalisering er et udtryk vi konstant møder i medierne. Men hvad globalisering egentlig er, og hvordan vi skal forholde os til fænomenet, kan være sværere at finde ud af. Noget af det nogle frygter ved globalisering, er at verden bliver til et ensformigt sted, hvor vi alle sammen ser ens ud, spiser den samme slags mad, lytter til den samme musik og taler det samme sprog. For eksempel er McDonald s Big Mac, og The Beatles musik udbredt i det meste af verden, samtidig med at mange mennesker med små modersmål som grønlandsk og dansk, er afhængige af at kunne bruge store sprog som eksempelvis engelsk i deres hverdag. Dette har dog endnu ikke resulteret i, at alle mennesker er blevet ens, og der er umiddelbart ingen grund til at tro at det vil ske. Vi har noget global kultur som er vidt udbredt. Vi kan tale om Big Macs, The Beatles, Facebook og iphones med personer fra den anden side af kloden, men vi har samtidig madretter, musik og andre ting, som vi forbinder med de steder eller de grupper, hvor vi føler os hjemme. I nogle tilfælde styrker det vores glæde ved netop disse ting, at de tilhører den del af os som gør os specielle, og som gør os til en del af nogle mindre fællesskaber. Selvom både McDonald s, The Beatles, Facebook og iphones historisk set er nyere fænomener, har globalisering fundet sted længe. At penge, produkter, information og mennesker bevæger sig på tværs af oceaner og kontinenter er ikke nogen nyhed. Globalisering er derfor også en del af den kultur vi anser for at være vores egen, ligesom vores egen kultur kan være en del af det vi anser for at være global kultur. Det er i det hele taget ikke nemt at skelne imellem hvad der er globalt og hvad der er lokalt. Det kan måske nogle gange være rart, og ganske praktisk, at sætte en grænse op mellem det der er vores kultur og det der er de andres kultur, men disse grænser kan også skabe en masse konflikter, fordi vi kan glemme, at hele verden allerede er filtret ind i hinanden på tværs af oceaner og kontinenter. Vores kultur kan alligevel sagtens være unik, fordi globalisering ikke finder sted på samme måde alle steder. Steder er forskellige, de opleves forskelligt, og mennesker er med til at gøre dem forskellige. Hvordan steder påvirker globaliseringen, og hvordan mennesker er med til at gøre steder forskellige, er det denne artikel handler om, men den tager udgangspunkt i musik fra Grønland, for at vise hvordan mennesker i samspillet mellem globalisering og steder kan skabe unikke kulturer. 4

5 Musikken i Grønland I Grønland har globalisering haft stor indflydelse på de typer musik der spilles og høres. Men samtidig har mange musikere i Grønland længe arbejdet med at skabe en oplevelse af et grønlandsk sted i deres musik, også selvom de spiller rock og popmusik. Musikgenrer, der er kommet til Grønland som en del af globaliseringen, er blevet brugt til at udtrykke oplevelser af at bo på lokale steder. Ved at synge om disse steder som en del af en nation kaldet Grønland, har musikkerne i sidste ende været med til at gøre Grønland til et land med noget fælles kultur, i stedet for en kæmpe ø med nogle isolerede bebyggelser på kysten. Vi skal her se på hvordan steder har fået en plads i nogle af de typer musik man kan støde på i Grønland i dag, og hvordan vi kan opleve disse steder. Men for at vi kan forstå musikken i forhold til den historie af globalisering der ligger bag, starter vi med at gå så langt tilbage vi kan komme i Grønlands musikhistorie, til det allerførste instrument der fandtes i landet. Trommesang og dans Før koloniseringen og mødet med Europæere, var rammetrommen (qilaat) stort set det eneste musikinstrument blandt de eskimoiske folkeslag, som var de første til at bebo de arktiske egne. Der blev til gengæld sunget mange sange, og nogle gange blev der spillet rammetromme til. Man har kunnet datere rammetrommen over 4000 år tilbage i Grønland, og den menes at være blevet indført af de eskimoiske folkeslag, i takt med at de vandrede fra Sibirien østpå og ind i de områder vi i dag kender som Alaska, Canada og til sidst Grønland. Det er dog i Grønland, man har fundet de ældste bevarede rester af rammetrommer. Den grønlandske rammetromme varierer i udseende fra område til område, ligesom der er lokale forskelle på, hvordan trommen er blevet brugt. Den består grundlæggende af en ramme af ben eller træ, hvor der sidder et kort håndtag. På rammen er der spændt et trommeskind ud, som normalt er lavet af indvolde eller skind fra eksempelvis sæl eller isbjørn. Det der gør rammetrommen anderledes end andre trommer er, at man ikke slår på trommeskindet med den tilhørende trommestik, men på rammen. Dette giver en diskant lyd som resonerer i trommeskindet. En optræden med rammetromme er ofte en kombination af at spille på trommen, danse og synge. Det er ofte en slags skuespil, når der synges og spilles på rammetromme, og nogle gange bliver skuespillet understreget ved at trommespilleren ændrer sit udseende. For eksempel kan en mand iføre sig kvindetøj til en optræden, eller en trommespiller kan lægge en pind på tværs i munden, så kinderne bliver spilet ud og trommespillerens stemme bliver ændret. Før koloniseringen i Grønland blev rammetrommen brugt på mange måder, både som underholdning og som et vigtigt instrument for den grønlandske åndemaner, som kaldtes en angakkoq. Rammetrommen var desuden en del af et konflikthåndteringssystem, hvor to personer som var i strid med hinanden kunne 5

6 fremsige deres utilfredshed med hinanden igennem sang. Der var ofte former for vold i sådan en sangkamp, f.eks. slag mod hovedet og en brydelignende dans, men hovedformålet var at få renset luften mellem de to uenige personer, samtidig med at der var opstillet nogle regler. Det var eksempelvis ikke velanset at myrde en person som havde udfordret én til sangkamp, og traditioner og tro foreskrev at man var nødt til at modtage udfordringen. Under sangkampen handlede det om at gøre modparten til grin foran publikum, men fordi begge involverede parter havde sine egne venner og familie med som publikum, kunne det være svært at afgøre hvem der egentlig vandt. I nogle tilfælde flyttede en person som blev ydmyget offentligt under sangkampen, efterfølgende væk fra bopladsen, men oftest var det vigtigste, at man fik renset luften, så de to parter kunne få et godt forhold igen. Der foreligger endda flere eksempler på, at der mellem to involverede parter opstod et tættere forhold efter sangkampen, end de havde haft før de blev uenige. Sangkampe med rammetrommen fungerede altså som en slags konfliktmægling. Den blev oftest benyttet i forbindelse med mindre uoverensstemmelser som f.eks. utroskab, men den kunne nogle steder også være et alternativ til mord og blodhævn. Sangkampe var samtidig et tilløbsstykke og kunne også arrangeres udelukkende for underholdningens skyld. Da de første missionærer kom til Grønland for at omvende grønlænderne til kristendommen i år 1721, forsøgte flere af dem at forbyde visse former for trommesang og dans, fordi de anså det for at være et hedensk ritual. Dette var med til at mindske brugen af rammetromme, og traditionen har været tæt på at forsvinde helt, fordi rammetrommen begyndte at blive anset som et pinligt symbol på, at man var et primitivt menneske. Se et videoklip med Anda Kuitse som opfører Trommesang og Dans i Kulusuk i Østgrønland som underholdning for turister: Læs mere om trommesang og dans: Grønnow, Bjarne (2012): De ældste trommer fundet på Grønland Hauser, Michael (1992): Traditional Greenlandic Music Hauser, Michael og H.C. Petersen (2006): Kalaallit inngerutinik atuinerat, Trommesangtraditionen i Grønland, The drum song tradition in Greenland Larsen, Camilla Darling (1997): Grønlandske stemmer 6

7 Larsen, Finn Breinholt (1982): Regler og konfliktbearbejdningsmetoder hos de grønlandske eskimoer i den førkoloniale periode Kalattuut Grønlandsk polka Den første indflydelse på grønlandsk musikkultur sydfra, som man kan dokumentere historisk, var da europæiske hvalfangere og nogle få ekspeditionsskibe begyndte at sejle på Davis Strædet mellem Grønland og Canada, og lægge til ved den grønlandske vestkyst. Her opstod der kontakt og handel mellem grønlændere og europæere fra slutningen af 1500 tallet. Ud over handelsvarer medbragte de europæiske søfolk danse og spillemandsmusik, som grønlænderne tog til sig, og dette kom til at danne fundamentet for en musik- og dansetradition i Grønland, som i dag bliver kaldt kalattuut eller grønlandsk polka. De danse som oprindeligt blev bragt til Grønland med hvalfangerne, var formentlig af typerne reel eller jig. Selve pardansen polkaen, som er den mest populære dans i kalattuut-repertoiret i dag, opnåede først udbredelse i Europa i 1840 erne, og må derfor være kommet til Grønland efter at Danmark officielt havde koloniseret landet, og ca. samtidig med at den europæiske hvalfangst i Nordatlanten stoppede. For at man kunne spille den musik som egnede sig til kalattuut, blev nye instrumenter som f.eks. violin, harmonika og senere orgel importeret til Grønland, og i nogle tilfælde byggede grønlændere selv instrumenterne. Kalattuut betyder noget der er grønlandsk, hvilket understreger den plads musikken og dansene har fået i grønlandsk kultur. Kalattuut er den dag i dag en udbredt kulturform i Grønland til festlige lejligheder eller som en decideret fritidsbeskæftigelse, og selvom musikken og dansestilen opstod i mødet med hvalfangere og andre tilrejsende sydfra, har kalattuut nogle særlige træk i forhold til lignende musik og dans i Europa. F.eks. er tempoet højere end i meget tilsvarende spillemandsmusik fra andre lande, og der er også blevet tilføjet nogle dansetrin til kalattuut som sandsynligvis har rødder i trommesang og dans. Kalattuut bliver i dag praktiseret både meget højtideligt hvor danserne er iført nationaldragt, mere uformelt til fester hvor der danses, kaldet dansemik, i forsamlingshusene rundt omkring i Grønland, og som et underholdende og anderledes indslag med en stærk grønlandsk symbolværdi. Man bruger i dag de instrumenter man har til rådighed, eller indspillet musik når der danses kalattuut. Digitale keyboards med mulighed for tilhørende bas- og trommeakkompagnement er blevet populære instrumenter som akkompagnement til dansene. 7

8 Se et videoklip fra dansemik i Ilulissat: Læs mere om kalattuut: Ringsted, Poul (1997): Dands er Grønlændernes kjæreste Forlystelse Grønlandsk kor og salmesang Da den norske missionær Hans Egede ankom til Grønland i 1721 for, med støtte fra Frederik d. 4., konge af Danmark-Norge, at gøre de mennesker han måtte finde til kristne protestanter, bragte han salmetraditionen fra den protestantiske kirke til landet. I år 1733 sendte den danske konge desuden en lille gruppe Herrnhutere op for at hjælpe Hans Egede med missionsarbejdet. Herrnhuterne var en brødremenighed der kom fra Herrnhut i Tyskland, hvor menigheden blev organiseret, men trosretningen kan spores tilbage til 1400 tallet i det område vi i dag kender som Tjekkiet. Selvom Herrnhuterne blev sendt til Grønland som en form for støtte til Hans Egede, udgjorde deres mission nærmere en slags konkurrent til Hans Egede og hans familie. Modsat Hans Egedes mission, prædikede Herrnhuterne et meget følelsesladet forhold til religion, og de benyttede sig i høj grad af musik i forkyndelsen. Deres mission var i Grønland frem til år 1900, hvor de forlod landet efter at deres grønlandske menighed var svundet i størrelse gennem en årrække, men arven efter Herrnhuterne er stadigvæk en del af det grønlandske kulturliv og -landskab. Grønlandske kor og salmesang har sine rødder i denne blanding af dansk-norsk og tysk missionsarbejde, men samtidig findes der detaljer ved sangstilen, der ikke findes i europæisk kor og salmesang, ligesom stavelsen aja, som man kender fra trommesang og dans, har sneget sig ind i flere sange. En del af de salmer, der synges i Grønland, er oversættelser af europæiske salmer, men grønlandske komponister har siden midten af 1800-tallet, hvor Rasmus Berthelsen begyndte at komponere, bidraget med en mængde grønlandske sange og salmer, som kan findes i samlingen Erinarsuutit ( Sangbogen ) der udkom første gang i Kor og salmesang i Grønland, er med tiden blev et vigtigt element i Grønlands nationale kultur. Mange byer har i dag et eller flere kor som udgiver salmer eller kormusik, og som optræder ved forskellige lej- 8

9 ligheder. Repertoiret består af en blanding af europæiske salmer med grønlandsk tekst og nationalromantiske sange skrevet af grønlandske komponister. Den grønlandske kor- og salmesangstradition har en karakteristisk flerstemmig lyd med forkærlighed for langsomme tempi, bred intonering og glissando når der synges ind på tonerne. Se et videoklip med koret Aavaat som synger Rasmus Berthelsens kendte og elskede julesalme Guuterput qutsinnermiu ( Vor Gud i det høje ): Læs mere om grønlandsk kor og salmesang: Johansen, Brian A. (1991): Musikken i Grønland Hvorfra, hvorhen Johansen, Brian A. (2006): Træk af den grønlandske musikforskning Larsen, Camilla Darling (1997): Grønlandske stemmer Lynge, Birgit (1981): Rytmisk musik i Grønland Fra vaigat til The Eskimos - Populærmusikken kommer til Grønland Siden Hans Egede ankom til Grønland, har landet været under dansk indflydelse i forskellig grad. Den danske stat havde som kolonimagt den strategi, at man ville holde Grønland isoleret fra resten af verden, med den begrundelse at grønlænderne som oprindeligt etnisk folk skulle beskyttes fra en pludselig omvæltning til de moderne forhold som herskede i f.eks. Europa. Grønland vedblev i høj grad med at være isoleret indtil 2. verdenskrig, da Tyskland besatte Danmark i Besættelsen betød, at Grønland havde brug for nye diplomatiske forbindelser for at kunne importere de udenlandske varer, befolkningen havde behov for. Desuden var Nazi-Tyskland interesseret i Grønlandsk territorium, da en vejrstation her kunne give værdifulde data til det tyske luftvåben. Så der var også et behov for militær beskyttelse af Grønland. Danske embedsmænd i Grønland og USA lavede derfor alliancer med U.S.A., som overtog forsyningen af Grønland og til gengæld bl.a. fik tilladelse til at anlægge militærbaser forskellige steder i landet. Med anlæggelsen af disse baser blev radionettet i Grønland udvidet betydeligt, og det blev muligt at lytte til amerikansk guitarbasseret musik på radioer i store dele af Grønland. Den første grønlandske radiostation Grønlands Radio, som senere blev til KNR (Kalaallit Nunaata Radioa), begyndte desuden officielt at sende 9

10 over dette radionet under krigen fra Der havde dog været sendt radio lokalt forskellige steder i Grønland siden 1920 erne, ligesom der lokalt kunne opfanges signaler fra andre lande, særligt Island. Den amerikanske populærmusik vandt hurtigt indpas i befolkningen i Grønland, og fra slut 50 erne spirede den første lokalt producerede populærmusik frem. Der var i høj grad tale om versioner af den swing- og countrymusik man hørte gennem amerikansk radio, eller bestilte gennem kataloger, tilsat grønlandske sangtekster. Denne type musik har fået betegnelsen vaigatmusik og blev først og fremmest praktiseret i byen Qullissat ved Vaigat-strædet i Disko Bugten i Nordvestgrønland, men genren opnåede udbredelse igennem Grønlands Radio. Hør hvordan vaigatmusik kan lyde: I 60 erne begyndte rockmusikken at vinde frem i Grønland, dengang med betegnelser som beatmusik eller rock n roll. Den bedst kendte gruppe fra den første bølge af rockmusik i Grønland, er The Eskimos som var aktive i midten af 60 erne. Bandet indspillede to ep er i 1965 i Nuuk, som giver et klart indtryk af hvor inspirationen til musikken blev hentet. Internationalt kendte navne som The Ventures, Cliff Richard og The Beatles prægede gruppens repertoire, hvilket f.eks. kan høres på indspilningen af My Bonnie. The Eskimos rock n roll-version af denne folkesang fra Skotland minder meget om Tony Sheridan og The Beatles version af dette nummer fra Her spiller The Beatles nummeret hurtigt og i en fire-fjerdedele takt, frem for den langsommere tre-fjerdedele takt nummeret traditionelt synges i. The Eskimos komponerede stort set ikke selv noget musik, og ud over at gruppens forsanger Barselaj Danielsen sang på engelsk med en ret speciel dialekt, kan man ikke umiddelbart fornemme noget grønlandsk sted i gruppens versioner af internationale rock n roll-hits. Men på The Eskimos indspilninger findes også nogle andre typer musik end rock n roll. Et af disse numre hedder A-E-Sakissak. Sakissak, eller saqisaaq i ny grønlandsk retskrivning, er en polkadans fra kalattuut-repertoiret, som også kendes som rheinlænder, og der er flere numre fra The Eskimos indspilninger som er kalattuut udsat for rock n roll-instrumentering. Samtidig med at The Eskimos spillede rock n roll-numre taget fra udenlandske grupper, spillede de også dansemusik med en flere hundrede år gammel historie i Vestgrønland. Det var 10

11 netop denne repertoireblanding af international rock n roll og kalattuut, som var med til at gøre The Eskimos til datidens mest populære gruppe i Grønland. Hør The Eskimos version af nummeret Mr. Twist : Læs mere om vaigatmusik og The Eskimos: Lynge, Birgit (1981): Rytmisk musik i Grønland Sume og grønlandiseringen af populærmusik i Grønland Efter 2. verdenskrig vedblev Grønland rent politisk med at være et mere åbent land, end det havde været før krigen. Der var mange i Grønland som gerne så, at landet blev moderniseret, og en af de måder dette kunne ske på, var ved at knytte landet nærmere til Danmark. Det var netop hvad der skete, da Grønland i 1953 ophørte med at være en dansk koloni, og i stedet blev et amt i Danmark. I årene efter, fulgte en omfattende udbygning af Grønlands infrastruktur, samtidig med at en del af de mindre bygder blev nedlagt, så befolkningen kunne samles i byer eller større bygder, hvor det var billigere at tilbyde moderne boligforhold, sygehuse og skolegang, og hvor den voksende fiskeriindustri havde bedre vilkår. Der blev desuden lavet tiltag i det grønlandske skolevæsen for at lære en del af eleverne mere dansk, med henblik på at give dem bedre mulighed for at tage en videregående uddannelse i Danmark. Det overordnede resultat blev, at grønlandsk sprog og kultur blev skubbet i baggrunden i denne periode, som ofte bliver betegnet som daniseringen. Mens store dele af Grønland blev ombygget til moderne bysamfund, med henblik på at give befolkningen lige muligheder med andre folk i det danske rige, blev der samtidig indført en ansættelseslov i Grønland i 1964 kaldet fødestedskriteriet. Dette betød at offentligt ansatte i Grønland som var født i Danmark, fik bedre ansættelsesvilkår og løn end ansatte som var født i Grønland. I praksis resulterede dette i langt de fleste tilfælde i, at danskere fik mere i løn end grønlændere for det samme arbejde. Fødestedskriteriet viste helt håndgribeligt, at grønlænderne ikke havde opnået ligeværdighed med danskere under moderniseringen. Til gengæld var man ved at miste det grønlandske sprog og andre elementer af den grønlandske kul- 11

12 tur, og i takt med at flere og flere i Grønland blev opmærksomme på dette, spirrede ønsket om mere selvstændighed og styrkelse af grønlandsk sprog og kultur frem. Mange grønlændere ønskede grønlandisering frem for danisering. Dette ønske blev officielt meddelt den danske regering i 1972 og en hjemmestyreordning trådte i kraft i 1979, men først i 1991 blev fødestedskriteriet endeligt ophævet. I årene hvor hjemmestyretankerne svirrede blandt grønlandske unge, udgav bandet Sume (Hvor) deres debutalbum Sumut ( Hvorhen ). Året var 1973 og albummet blev produceret og udgivet i samarbejde med det danske forlag Demos, som var et socialistisk og antiimperialistisk forlag grundlagt i 1968 af De Danske Vietnam-komitéer. Sumes pladeselskab var altså et politisk pladeselskab, som var imod vestlige landes forsøg på at styre resten af verden. Demos interesse i at udgive Sumes musik opstod netop, fordi musikken kunne være et modsvar til Danmarks kolonisering af Grønland, og fordi der blev gjort brug af et lokalt sprog. Forlagets ideologiske grundlag var formentlig med til at forstærke disse budskaber i bandets materiale. Sumes tekster var på grønlandsk, og de omhandlede primært grønlandske kulturelle emner, der optrådte som metaforer i forhold til ønsket om selvstændighed og kulturel vækkelse af befolkningen i Grønland. Sangteksterne var præget af tiden, hvor man følte daniseringen som en trussel mod grønlændernes identitet og befolkningens ret til at videreføre lokal kultur. Det er vigtigt at huske, for udtrykket var nogle gange barskt som f.eks. på albumcoveret til Sumut, hvor et træsnit fra 1860 lavet af kunstneren Aron fra Kangeq viser sagnfiguren Qasapi, der netop har dræbt og hugget armen af en nordbo. Nordboerne var et folkeslag af vikinger som kom til Grønland fra Island omkring år 1000 og forsvandt ca. 500 år efter, og coveret kan derfor let tolkes som en opfordring til væbnet modstand mod den danske indflydelse i Grønland. Selvom bølgerne er gået højt, og tonen ind imellem har været hård i den offentlige debat, har der dog aldrig været antræk til væbnet konflikt mellem Grønland og Danmark, og coveret til Sumut skal nok primært læses som en truende provokation mod danske interesser i Grønland. 12

13 Qasapi har netop dræbt nordbohøvdingen Uunngortoq (Træsnit fra 1860 af Aron fra Kangeq) Sumes musik fik en enorm indflydelse på den grønlandske populærmusik. Deres debutalbum var det første rockmusik med grønlandske tekster som blev udgivet, og gruppens enorme popularitet i Grønland gjorde, at de fik stor betydning i forhold til at genindføre grønlandsk som et nuanceret og selvstændigt sprog. Fra Sume udgave deres debutalbum og helt frem til midten af 90 erne havde stort set alt populærmusik, der blev udgivet i Grønland, grønlandsk som sangsprog, og den grønlandske populærmusik var, og er stadigvæk, et vigtigt forum hvor man kan styrke og udvikle det grønlandske sprog. Denne tendens blev startet med Sumes debutalbum, som var banebrydende, fordi gruppen grønlandiserede international populærmusik. Sume skabte først og fremmest en forbindelse mellem deres musik og et grønlandsk sted, gennem sangsprog og temaerne i deres tekster, men der var også andre elementer som kunne skabe en forbindelse mellem musikken og Grønland. Tekstfraser som Aajai ja aai aajaa aa, en ordlyd uden nogen speciel mening, var at finde allerede på bandets debutalbum Sumut. Fraser af denne type er meget brugt i trommesang og dans. Et andet lydmæssigt element, som Sume var de første til at blande med rockmusik, var egentlig trommesang, som for første gang blev brugt i Sumes musik i 1976 på gruppens tredje album. Nummeret Kalaaliuvunga ( Jeg er grønlænder ) indledes med en trommesang af nu afdøde Egon Sikivat, og lyden af trommesangen kan ind imellem høres bagved bandet efter, at Sume overtager lydbilledet med deres rockmusik. I slutningen af nummeret er det igen Egon Sikivats trommesang, der fylder lydbilledet, denne gang med bandmedlemmerne fra Sume på kor. 13

14 Helt frem til i dag er der mange forskellige musikudgivelser i Grønland, som gør brug af rammetrommen, og tekstfraser med lyden Aajai ja aai optræder også på mange udgivelser. Disse elementer blandet med populærmusik bruges som metode til at skabe forbindelse mellem forskellige globale musikformer som f.eks. rock, pop og rap, og den noget mere lokale trommesang og dans, og elementerne er blevet et lydmæssigt symbol på grønlandsk tilhørsforhold og grønlandsk identitet i populærmusik. Sume var altså de første som i større omfang gjorde brug af denne metode. Sumes tredje album med nummeret Kalaaliuvunga var det første album som blev udgivet på pladeselskabet ULO. Sumes ene forsanger Malik Høegh og gruppens trommeslager Hjalmar Dahl, var blandt initiativtagerne til pladeselskabet sammen med produceren Karsten Sommer, som havde produceret gruppens første to album. ULO blev det første egentlige grønlandske pladeselskab og selskabet dominerede musikmarkedet i Grønland indtil starten af det nye årtusinde. I 1980, få år efter opstarten af pladeselskabet ULO, startede Sumes anden forsanger Per Berthelsen pladeselskabet Qilaat-music i Nuuk. Qilaat-music udgav i de følgende år flere af Grønlands mest kendte udgivelser, bl.a. Per Berthelsens populære projekter med sin søster Birthe, som han havde sunget sammen med siden barndommen. Birthe Olsens tidlige død i slutningen af 1987 resulterede dog i, at Per Berthelsen solgte Qilaat-music til Eigil Petersen, forsanger i den populære gruppe G-60. Eigil Petersen ændrede selskabets navn til Sermit Records, som senere igen blev til anpartsselskabet Ice Music ved Eigil Petersen og Alex Andersen. Fra 2009 overtog Alex Andersen alene Ice Music. Selskabet lukkede i Ud over at medlemmerne fra Sume havde en stor betydning i forhold til at grønlandisere populærmusikken i Grønland, spillede de altså også en stor rolle i forhold til at etablere en egentlig grønlandsk musikindustri, hvilket for alvor gjorde det muligt at indspille og udgive populærmusik i Grønland. Hør titelnummeret fra Sumes 2. album Inuit Nunaat ( Menneskenes Land ) fra 1974: Læs mere om Sume: Berthelsen, Per (2010): Sume en grønlandsk rocklegende Langgård, Karen (2004): Litteratur er folkets øjne, ører og mund Lynge, Birgit (1981): Rytmisk musik i Grønland 14

15 Rasmus Lyberth Verdensmusik fra Grønland Rasmus Lyberth er navnet på en anden af de første kunstnere i Grønland, som indspillede og udgav musik. Han blev født i Maniitsoq i Vestgrønland i 1951, og har så forskellige uddannelser som flymekaniker og skuespiller, men det er primært gennem sin musik siden debutalbummet Erninga ( Til min søn ) fra 1975, at Rasmus Lyberth har opnået sit omdømme, og han er en af de grønlandske musikere som har fået det største publikum udenfor Grønland nogensinde. Rasmus Lyberths musikalske udtryk er et noget andet end det vi finder hos Sume, selvom den grønlandske identitet i musikken også fylder meget hos ham. Lyberth spiller ikke rockmusik, men nærmere en slags folkemusik hvor hans fortællende stemme og kropssprog er i centrum. Hans tekster er i høj grad naturromantiske, og i starten af sin karriere, hvor den politiske musik var fremherskende i Grønland, blev Rasmus Lyberth kritiseret for ikke at være politisk nok i sit udtryk. De politiske temaer fik dog en fremtrædende rolle i Lyberths karriere, da han optrådte i hovedrollen i filmen Lysets Hjerte fra 1998, hvor han spillede grønlænderen Rasmus, der lever et liv med store personlige problemer, fordi han er splittet mellem en dansk og en grønlandsk identitet. Dette forhold har Lyberth også behandlet i sin musik, f.eks. på nummeret Ajajajaa fra hans 2008-album hey hey. Rent stilmæssigt, befinder Rasmus Lyberth sig lidt i sit eget hjørne i forhold til den øvrige grønlandske populærmusik, som er meget præget af pop og rockmusik, man kan synge med på. Lyberths musik er i høj grad en form for stemningsfyldt lytte-musik, men skabelsen af en oplevelse af et grønlandsk sted i musikken, står centralt i hans dramatiske sceneoptrædener, måske netop fordi han ofte optræder uden for Grønland. Rasmus Lyberth er en af de ganske få kunstnere fra Grønland, som kan betegnes under kategorien verdensmusik. Hans musik blander en lang række forskellige musikgenrer fra forskellige steder i verden f.eks. latinmusik som peger mod Mellem- og Sydamerika, men Lyberths musik har samtidig et tydeligt anderledes element af Grønland i sig, der kommer til udtryk gennem sproget, teksterne og den stemning Lyberth skaber med sin optræden. Det er dog i høj grad Lyberths egen fortolkning af, hvad det grønlandske sted betyder, som lytteren bliver præsenteret for, og musikken kan ikke bruges som eksempel på, hvilke typer musik der generelt spilles i Grønland, selvom Lyberth er en anerkendt musiker, også i Grønland. Rasmus Lyberth er desuden kendt som et spirituelt menneske, og dette finder vej ind i hans tekster hvor et samspil mellem spiritualitet, naturen og følelseslivet står helt centralt. 15

16 Se musikvideoen til nummeret Ajajajaa : Læs mere om Rasmus Lyberth: Johansen, Brian A. (1991): Musikken i Grønland Hvorfra, hvorhen Larsen, Camilla Darling (1997): Grønlandske Stemmer Lynge, Birgit (1981): Rytmisk musik i Grønland Inneruulat Lydlandskaber i populærmusik Reallyde fra landskabet, er et andet udtryk grønlandske musikere har benyttet, til at etablere en fornemmelse for sted i deres musik. Et af de tidligste eksempler på dette er fra gruppen Inneruulat (Morild) og deres nummer Qimusseq ( Hundeslæde ), som findes på albummet Inneruulatut Naajararpugut ( Vi gror som mælkebøtter ) fra Bandet Inneruulat er fra Aasiaat, og det lydlandskab lytterne præsenteres for i nummerets intro, er ikke et hvilket som helst lydlandskab i Grønland, men et nordgrønlandsk lydlandskab, som det man kan møde i bandets hjemby. Man hører lyden af slædehunde, som ikke er tilladt i Vest- og Sydgrønland, og lyden af knirkende is, inden bandet stemmer i med en sang om, hvor fantastisk hundeslædekørsel er, og hvor vigtigt dette transportmiddel er for grønlændernes identitet og deres fremtid som nation. Teksten i Qimusseq antyder således den stærkt nationale, socialistiske og antikoloniale tone på Inneruulats album, budskaber som var meget fremherskende i den tidlige rockmusik i Grønland med andre bands som f.eks. Sume og Piitsukkut (De fattige). Lyt til nummeret Qimusseq af Inneruulat: 16

17 Fra antiimperialisme til eksistentialisme Den hårde kritik mod dansk imperialisme i Grønland blev problematiseret i populærmusik allerede i 1985 af sangeren Siiva Fleischer fra bandet Zikaza, på gruppens første album samt på bandets legendariske udgivelse Miki goes to Nuussuaq fra Flere af Zikazas tekster handler f.eks. om at overkomme menneskers forskelle og uoverensstemmelser, og slå ind på en ny kurs for fremtiden. Temaer som kan tolkes som kritik af den hårde tone mod danskere, der ind imellem er blevet ført under grønlandiseringen, også indenfor populærmusik. Siiva Fleischer, som er gruppens eneste gennemgående medlem, var bosiddende i Danmark i de år gruppen producerede deres fire albums, og en væsentlig del af de medvirkende på gruppens albums, var fra Danmark. Dette har været medvirkende til, at der ind imellem er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om Zikaza i virkeligheden var et grønlandsk band. Gruppens grønlandske sangtekster burde i sig selv være nok til at mane denne påstand til jorden, men også teksternes temaer, som ofte kredser om forholdene i Grønland, understreger musikkens specifikke grønlandske kontekst var året hvor der kom et debutalbum fra sangeren Ole Kristiansen med titlen Isimiit Iikkamut ( Fra øjet til væggen ). Albummet indeholder hittet Zoo Inuillu ( Zoo og folket ), som handler om menneskets forhold til byen og naturen, og Ole Kristiansen forholder sig i teksten meget kritisk til byen som fænomen. Han beskriver byen som et klaustrofobisk rum, hvor mennesket er fanget, hvorimod naturen er et åbent og smukt sted, hvor mennesket kan ånde. Selvom urbaniseringen i Grønland skete som en del af koncentrationspolitikken under daniseringen, hvor man nedlagde bygder og samlede befolkningen i større byer, er der ikke nogen direkte kritik af dansk indflydelse i Grønland i nummeret. Ole Kristiansen er blevet tilskrevet rollen som foregangsmand for et skift hen imod sangtekster, som handler mere om personlige og eksistentielle temaer end de tidligere antiimperialistiske tekster, man f.eks. finder hos Sume og Inneruulat. Samtidig er Ole Kristiansen hyldet gennem flere årtier for sine tekster og sin brug af metaforer. Lyt til Zoo Inuillu af Ole Kristiansen: 17

18 Trods Ole Kristiansen, Zikaza og Rasmus Lyberth, er kritik af Danmark som kolonimagt i Grønland fortsat med at være et emne i grønlandsk populærmusik. Bandet Liima Inui har f.eks. forsat den antiimperialistiske tone med deres album Republik fra 2009, men de fleste grønlandske grupper fra slut-80 erne og frem, synger mere om personlige emner som kærlighed og savn, end om de store politiske spørgsmål. Nationalisme bliver dog ved med at have en stærk position i populærmusikken, dels med et væld af sange om Grønland og den grønlandske natur, dels ved at der synges om grønlandske sagnfigurer, som både Ole Kristiansen og Zikaza f.eks. gør det med deres fortolkninger af sagnet om drengen Kaassassuk. Der bliver også brugt en mængde metaforer og billedsprog, der kun kan forstås lokalt, som f.eks. på nummeret Puttaaruunnaaq ( Is der flyder ), som optræder på albummet Tunissut ( Gaven ) fra Musikken er skrevet af Pilu Lynge og sunget af Kimmernaq Kjeldsen. Puttaaruunnaq er navnet på en leg, man leger når isen bryder op, hvor man skal springe fra isflage til isflage. I sangen bruges denne dødsensfarlige leg som metafor for en person, der lever livet farligt. Selvom populærmusikken i Grønland fra slut-80 erne skifter emner rent tekstmæssigt, bliver Grønland altså som historisk, mytisk og kulturelt sted ved med at være en ressource for kunstnerne, og en baggrund hvorpå deres musik skal forstås. Læs mere om Zikaza og Ole Kristiansen: Johansen, Brian A. (1991): Musikken i Grønland Hvorfra, hvorhen Langgård, Per (1990): Grønlandsk litteratur i 70'erne og 80'erne Langgård, Karen (2011): Greenlandic literature from Colonial Times to Self-Government. De grønlandske divaer I Grønland finder man, ligesom mange andre steder, primært kvinder som sangerinder indenfor populærmusik. Helt frem til 90 erne var kvindernes rolle i populærmusik i høj grad begrænset til at synge sammen med mandlige forsangere. Det var først da Mariina kom frem i 1992 med pladen Utaqqivunga ( Jeg venter ), at en kvindelig forsanger kom helt i front indenfor grønlandsk populærmusik. På gruppens første udgivelse var guitaristen Hans Lange dog også med på vokal, men Marina Schmidts stemme er det dominerende element på de tre udgivelser, der kom fra bandet, inden Hans Lange, som også var gruppens primære sangskriver, omkom i en bådulykke i Mariina blev et forbillede for sangerinden Nina Kreutzmann Jørgensen, der er fra samme generation som tre andre grønlandske sangerinder; Kimmernaq Kjeldsen, Tupaarnaq Mathiassen og Julie Berthelsen. Disse fire sangerinder er de bedst kendte ud af en ganske stor gruppe sangerinder, som kom frem i 90 erne primært som solister. Disse sangerinder optræder typisk som diva-figurer, der bliver værdsat for deres 18

19 sangevner, hvor de mandlige sangere i højere grad også er sangskrivere og instrumentalister. En af undtagelserne for denne tendens, er den tidligere nævnte sangskriver og sangerinde Pilu Lynge. Hør Nina Kreutzmann Jørgensen synge nummeret Silarsuaq Takuiuk ( Har du set verden ), som oprindeligt er skrevet af Siiva Fleischer og spillet af Zikaza: Det var først da Nive Nielsen kom frem med hendes kollektiv af internationale musikere The Deer Children i 2009, at der for alvor blev rykket ved kvinders rolle i grønlandsk populærmusik. Nive Nielsen skriver selv sine sange og spiller desuden på guitar og ikke mindst på sin signatur guitalele på scenen. Til gengæld synger hun spagt og virker nærmest genert, hvilket står i kontrast til de øvrige grønlandske divaers selvsikre og kraftfulde sceneoptræden, og Nive Nielsen har endnu ikke opnået den samme brede popularitet i Grønland, som de grønlandske divaer. Nive Nielsen and The Deer Children har til gengæld opnået hidtil uset international opmærksomhed som et indieband med gennemslagskraft uden for Grønlands grænser. En af de måder Nive Nielsen har formået at skabe omtale af sin musik, er ved at sætte fokus på historien omkring hendes grønlandske identitet, og derved forbinde hendes primært engelsksprogede sange med Grønland. I Nive Nielsens tilfælde er der stor interesse for denne historie. Det virker som om, at hendes publikum gerne vil lave denne forbindelse mellem hendes musik, og det specielle grønlandske sted hun kommer fra, også selvom stedet ikke umiddelbart kan høres i Nive Nielsens engelsksprogede sange. Se Nive Nielsen spille nummeret Room : 19

20 Nye tendenser og nye sprog I løbet af 80 erne og 90 erne blev små indspilningsstudier udbredt i Grønland, og pladeselskabet ULO fik konkurrence fra disse studier samt fra et par nye pladeselskaber. Mængden af musik der blev udgivet årligt i Grønland steg markant, og inden cd en blev almindelig, var der et stort marked for kassettebånd, som ofte blev indspillet i radio-tv-forretninger rundt omkring i landet. En del af den type musik der blev produceret, blev lavet af små bands, og i takt med at elorglet og keyboardet kom frem, opstod enmandsorkestre, hvor der gøres brug af instrumenternes indbyggede rytmeboks og akkompagnements-funktioner. I forbindelse med denne udvikling opstod der en type musik, som ofte omtales som suaasat-musik eller suaasat-rock. Navnet stammer fra den måde man traditionelt tilbereder fangstdyr som suaasat (suppe) i Grønland. Sangtemamæssigt er det kærlighed, familie, hjemstavnen og nationen der synges om i denne type musik, som primært henvender sig til et voksent publikum. Der synges næsten udelukkende på grønlandsk indenfor genren. I slut 90 erne begyndte flere grupper at udfordre det grønlandske sprogs monopolstatus indenfor populærmusik, der havde eksisteret siden Sume debuterede. Den første primært engelske musikudgivelse i Grønland, var rockbandet Century Schoolbook s album Stay Put, men udgivelsen opnåede ikke den store opmærksomhed. En anden tidlig udgivelse, som i høj grad brugte engelsk sprog, var albummet Nanu Disco fra På dette dance-album, anvendtes engelsk primært for at gøre pladen tilgængelig for et internationalt publikum. De engelske tekster er ofte voice-over fortællinger, som hylder en mytisk tid før Grønland blev koloniseret, hvor grønlænderne levede i pagt med naturen og overnaturlige væsner. Musikken på Nanu Disco er tæt pakket med forsøg på at skabe et billede af dette grønlandske sted, f.eks. med lyden af trommesang, og det er værd at nævne, at albummet blev produceret i Sisimiut af en dansk DJ ved navn Svend Break også kendt som Morten Stjernholm. Musikkens anderledes udtryk og romantiske billede af en fortid som kun optræder i sagn, kunne altså nemt være produktet af en udlændings eksotiske fantasier om Grønland. Nanu Disko blev ikke den internationale succes folkene bag udgivelsen formentlig havde håbet på, men på diskotekerne i Nuuk blev der danset til albummet i slut-90 erne. Lyt til nummeret No Past No Future fra Nanu Disco: 20

21 Den første nyere populære grønlandske rockudgivelse med delvist engelske tekster var Inuiaat 2000 ( Befolkningen år 2000 ) af rockbandet Chilly Friday, som udkom i år På denne udgivelse kan man fornemme, at bandets medlemmer var stærkt inspireret af internationale musiktendenser som 90 ernes grunge-bølge med bands som f.eks. Nirvana og Pearl Jam. Inuiaat 2000 udkom på det dengang nystartede pladeselskab Atlantic Music, som i løbet af det nye årtusindes første årti overtog størstedelen af det grønlandske musikmarked. Selvom Atlantic Music har videreført det store fokus på grønlandske tekster i musikproduktion, som man også kunne finde hos ULO, slap Chilly Friday af sted med at lave et delvist engelsksproget album, og i de tilfælde hvor gruppen synger på engelsk om temaer som fester, sex og kærlighedsproblemer, er der ikke nogen tydelig kobling mellem musik og sted i deres musik. Anderledes forholder det sig selvfølgelig når Chilly Friday s tekster er på grønlandsk, hvilket de i øvrigt i højere og højere grad blev, i løbet af bandets levetid. Temaerne i bandets sangtekster skiftede også med tiden, til i højere grad at omhandle sociale problemer som f.eks. selvmord. I disse tunge temaer ligger der en forbindelse mellem musikken og et lokalt socialt problem med særligt fokus i Grønland. Se musikvideoen til Chilly Fridays nummer Sialuit ( Regndråber ), som handler om selvmord som følge af ulykkelig kærlighed: Selvmord og andre sociale problemer blev også behandlet i den grønlandske rapmusik. Musikgenren kom til Grønland i løbet af 80 erne med gruppen Nuuk Posse, som primært rappede på grønlandsk, men gruppen gjorde faktisk sporadisk brug af både engelsk og dansk, og var dermed forud for tendenserne i den øvrige musikscene, hvor dansk dog til dato ikke er slået igennem som sangsprog. Den lokale identitet var samtidig i højsædet, hvilket er en klar international tendens indenfor genren. Det var dog ikke Nuuk Posse, som for alvor satte en social og politisk dagsorden med rapmusik. I løbet af årene er rapmusik mere og mere blevet en udtryksform for udsatte unge i Grønland, en status som blev slået fast med gruppen Prussic ( Blåsyre på engelsk), som med albummet Misiliineq Siulleq ( Den første prøve ) fra 2003 satte nye standarter for, hvad man kunne debattere gennem musik. På nummeret Angajoqqaat ( Forældre ) rappede Prussic om hvordan deres forældre svigtede dem, og gruppen fik betydning for, at der blev åbnet op for at debattere disse tabubelagte emner i Grønland. 21

22 Ligesom stort set alt nyere rapmusik fra Grønland, rappede Prussic på Grønlandsk. Både Prussic og Nuuk Posse fik stor opmærksomhed hos det yngre publikum i Grønland, men den bredere interesse for rapmusik er dalet i Grønland de seneste år, og genren findes nu primært blandt socialt udsatte unge, som indspiller og deler deres musik via deres computere og mobiltelefoner. Se musikvideon til Nuuk Posses nummer Qitik ( Dans ): Læs mere om populærmusik fra slut-80 erne og ind i det nye årtusindes Grønland: Andersen, Iben og Otte, Andreas (2010): Populærmusik fra Nuuk - Forhandling og konstruktion af identitet i populærmusikscenen i Nuuk Bjørst, Lill Rastad (2004): Fra Polka til Popstars Johansen, Brian A. (1991): Musikken i Grønland Hvorfra, hvorhen Langgård, Karen (2011): Greenlandic Literature from Colonial Times to Self-Government Otte, Andreas (2012): Populærmusik fra Nuuk - Alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet De stedsløse kunstnere Grønlandiseringen af populærmusik i Grønland, som for alvor startede med Sume i 70 erne, har domineret den grønlandske populærmusik helt frem til i dag. De fleste kunstnere synger på grønlandsk, ofte om temaer som knytter sig til Grønland, og der gøres ind imellem brug af elementer fra trommesang og dans, som understreger musikkens tilhørsforhold. De fleste kunstnere orienterer sig altså primært i forhold til Grønland og det grønlandske publikum. I de seneste 10 år er der dog kommet en håndfuld kunstnere fra Grønland, som er mere globalt orienterede, og som tilsyneladende ikke skaber nogen forbindelse til et grønlandsk sted i deres musik. Angu Motzfeldt er en af de tidligste populære kunstnere fra Grønland, som har denne globale tilgang til sin musikproduktion, og han formåede at opnå en del opmærksomhed på den danske musikscene med sit debutalbum fra Angu er blandt andet inspireret af den legendariske amerikanske musiker og sangskriver Jeff Buckley, og Angus musik bevæger sig inden for en lignende afdæmpet rockgenre. Da musikken udkom i Danmark, havde de danske medier meget fokus på Angus grønlandske baggrund, som han hverken fornægtede eller gjorde sig specielt umage for at fremhæve. Ind imellem virkede det som om, at musikmedierne i Danmark 22

23 gerne ville have, at man skulle kunne fornemme Arktis og Grønland i Angus musik, og at der var en vis skuffelse, når denne oplevelse udeblev. Angu har omvendt hele tiden fremstillet sig selv, som et moderne globalt menneske, en kosmopolit som har hele verden som sin scene. Denne tilgang er tydelig i musikvideoen til nummeret Time for time. Videoen præsenterer os fra starten for et billede af verden, som ét sted set fra rummet, og viser herefter Angu i et indspilningsstudie og senere i en kulisse med skyer, vand og flammer, altså en kulisse som ikke umiddelbart findes noget bestemt sted, men spiller på nogle naturelementer alle kan relatere til. Ligesom musikvideoens kulisse, skaber musikken og dens engelske tekst heller ikke nogen umiddelbar fornemmelse af et grønlandsk sted, men kredser om almene internationale sangemner; kærlighed og begær. Se musikvideoen til Angus nummer Time for time : I perioden fra Angu blev udgivet i Danmark og frem til i dag, er der kommet en række kunstnere fra Grønland, som primært synger på engelsk, og som har en stor del af deres publikum udenfor Grønland. Flere af dem, som f.eks. Nive Nielsen and The Deer Children, Simon Lynge og Small Time Giants, markedsfører sig dog ved hjælp af deres grønlandske identitet. Der er tilsyneladende en international tendens til, at musikere skal udvise lokale rødder, og at disse rødder kan få musikerne til at fremstå mere autentiske, altså ægte og oprigtige, over for publikum. Det er blevet globalt at være lokal, og det giver grønlandske kunstnere nogle oplagte muligheder i udlandet, fordi de kan skabe opmærksomhed omkring deres grønlandske identitet, og derved skille sig ud blandt lignende bands fra andre lande. I Nuuk har der de seneste år været en række unge musikere, som umiddelbart forekommer meget globalt orienterede i deres musikproduktion. Mange af disse musikere har optrådt under en række musikarrangementer, som har gjort brug af kategorien underground, for at markere at de ikke er en del af den etablerede musikindustri i Grønland. En del af kunstnerne til disse arrangementer spiller musik der må anses for utraditionel i Grønland, som f.eks. metalbandet My Itchy Little Finger og dubstep-kunstneren Uyarakq, og der synges ofte på engelsk. Samtidig er mange af de medvirkende til disse arrangementer engagerede i at få skabt et miljø, hvor der er mere plads til at spille musik som ikke nødvendigvis har et grønlandsk præg, men som kan vise Grønland og verden, at der findes alle mulige musikalske udtryksformer i 23

24 Grønland. Derved forsøger de at understrege, at Grønland er en ligeværdig moderne nation med et bredt kulturudbud. Grønland som sted og nation bliver altså ved med at stå centralt for mange af Nuuks undergrundskunstnere, selvom man kun sjældent kan høre det på deres musik. Se musikvideoen til nummeret I med metalbandet My Itchy Little Finger: Steder som mødesteder På baggrund af de forskellige genrer, kunstnere og tendenser inden for grønlandsk musik som denne artikel har omtalt, er det tydeligt at globalisering har haft indvirkning på musikken i Grønland gennem århundreder. Trommesang og dans er den eneste musiktype, som ikke er tydeligt påvirket fra musikkulturer syd for de områder som i flere tusinde år har været beboet af eskimoiske folkeslag. Men det betyder ikke at stilen ikke kan være påvirket af andre kulturer. Trommesang og dans fortoner sig blot så langt tilbage i historien, at vi ikke kan sige ret meget om, hvordan stilen opstod. Musik som kalattuut og kor og salmesang kan vi til gengæld vise, er opstået i Grønland ved mødet med andre kulturer, men genrerne har fået nogle lokale særpræg i Grønland, og vigtigst af alt, er disse udtryk blevet indarbejdet som en del af den lokale og nationale kultur i Grønland. Kalattuut og kor og salmesang bliver altså opfattet som noget specielt og nationalt i Grønland, noget som er grønlændernes egen kultur, og derved bliver traditionerne grønlandske. Den grønlandske populærmusik tog først fart i 1960 erne, men der opstod hurtigt et ønske om at give den nye musik et lokalt særpræg. Dette skete i første omgang ved at skrive grønlandske tekster til amerikansk swing- og countrymusik, eller ved at spille kalattuut på rock n roll-instrumenter, men senere i løbet af 70 erne, blev det mere almindeligt at musikerne selv lavede både musik og tekst, og det store fokus på populærmusikkens nationale og kulturpolitiske funktioner i forbindelse med grønlandiseringen og arbejdet for et grønlandsk hjemmestyre opstod. Dette resulterede f.eks. i, at man begyndte at indarbejde elementer fra trommesang og dans i musikken. Fra slut-80 erne og op til i dag, hvor Grønland har fået selvstyre, er det blevet mere accepteret at synge om intime personlige emner. Hen mod slut-90 erne blev det også mere accepteret at synge på engelsk, og nogle af de kunstnere som kom frem efter årtusindeskiftet valgte helt at 24

25 forlade den grønlandiserede populærmusik, for i stedet at spille en mere kosmopolitisk og internationalt orienteret musik uden nogen umiddelbar fornemmelse for sted. Traditioner opstår, ændres og bliver glemt hele tiden, og sådan har det altid været, selvom det muligvis går hurtigere i dag end for 1000 år siden. Vi kan dog se, at selv når det kommer til noget så internationalt som populærmusik, er der et behov for at præge musikken lokalt, hvilket i høj grad har været tilfældet i Grønland. I takt med at fokus ændrer sig, og nogle kunstnere f.eks. vælger at synge på engelsk, kan der dog opstå konflikter om, hvor grænsen går mellem det der er grønlandsk musik og det der ikke er. Er det kunstnerens identitet, sproget, lyden, eller den målgruppe musikken henvender sig til, som er afgørende? Nogle mennesker mener, at man skal kunne fornemme hele den grønlandske musikhistorie tilbage til dengang det mest brugte instrument var rammetrommen, for at musikken er grønlandsk. Det kan være ekstremt svært at forholde sig til, hvad det lige er der gør noget populærmusik mere eller mindre grønlandsk. For mange mennesker vil det slet ikke være interessant at sætte en national mærkat på musik, men samtidig vil alle nok identificere sig specielt med nogle typer musik og nogle bestemte emner som bliver taget op i sangtekster. For at gøre det lettere for os at forholde os til stedet i et hvilket som helst stykke musik, skal vi måske ændre på hele den måde vi forestiller os, hvad steder egentlig er. Den engelske geograf Doreen Massey har beskrevet det hun kalder en progressiv fornemmelse for sted. Massey mener, at vi har for travlt med at forbinde lokalsamfund med steder, og at dette i nogle tilfælde resulterer i fænomener som fremmedhad og nazisme. Sådan nogle bevægelser kan komme frem, fordi vi tænker steder som simple, rene og afgrænsede områder, der helt naturligt er beboet af en helt bestemt type folk med en helt bestemt kultur. Massey taler for, at frem for at forestille os nogle skarpe grænser mellem det der er indenfor et sted og det der er udenfor, bør vi se på steder som knudepunkter for en lang række historiske begivenheder og menneskelige relationer. Massey mener altså, at vi skal se på steder som mødesteder. Det samme kan vi gøre med musik. Hvis vi ser på mødet mellem forskellige steder og historier i grønlandsk populærmusik, som selve det der gør stedet i musikken unikt, undgår vi konfliktskabende grænsedragninger mellem det der er grønlandsk, og det der ikke er, samtidig med at vi ikke opgiver tanken om, at stedet i musikken - mødestedet, kan have en helt speciel fornemmelse og lyd. 25

Rytmiske udspil - Aviaja Lumholt s. 2

Rytmiske udspil - Aviaja Lumholt s. 2 !!" Rytmiske udspil - Aviaja Lumholt s. 2 Forord Dette er et undervisningsmateriale, der ledsager koncerten med Aviaja Lumholt i Copenhagen JazzHouse 15. november 2007. Undervisningstilbuddet er en del

Læs mere

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi Fuldt Navn Jens Mohr Larsen (Kunstner navn: Jens Mohr) Fødselsdag 16. Juli 1992 Biografi Jens Mohr Larsen (Kunstnernavn: Jens Mohr), født den 16. Juli 1992, voksede op i en lille landsby, Øster Vedsted,

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

HALFDANSKERNE - Visemusikkens boyband

HALFDANSKERNE - Visemusikkens boyband HALFDANSKERNE - Visemusikkens boyband HALFDANSKERNE har etableret sig blandt de førende navne indenfor visegenren og vækker stor begejstring i hele landet med de meget personlige fortolkninger af sange

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR milik publishing INDHOLD Forord 4 Tupilak 5 Masker 9 Amuletter 13 Trommen 16 Angakkoq åndemane 19 Vinterhuset 22 Fedtstenslampen 25 Østgrønlandske vandbaljer 28

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson En aften med Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson Synger/sangskrivere før og nu Med nomineringen af Tom Frederiksens debut-album Synger/sangskriver ved Danish Music Awards 2008 blev idéen til

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Workshopkatalog til Temauge i uge 6.

Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Videoworkshop 1. Mandag 15.00-16.45 Videoworkshop 2. Videoworkshop 3. Tirsdag 15.00-16.45 Videoworkshop 4. Tirsdag 17.15 19.00 Videoworkshop 5. Videoworkshop 6. Onsdag

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop!

Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop! Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop! Praktiske oplysninger: Tid: Lørdag 24. august kl. 13.00 15.00 Sted: Galgebakkens Beboerhus Deltagere: 30 børn og unge fra ca. 10 ca. 20 år. Pris: Gratis

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Arbejdsopgaver til Grønland og den danske forbindelse

Arbejdsopgaver til Grønland og den danske forbindelse Arbejdsopgaver til Grønland og den danske forbindelse Danmark har tætte historiske forbindelser til Grønland, og i dag er Grønland fortsat en del af det danske rigsfællesskab. På de næste sider kan du

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Gud taler til mennesker -1

Gud taler til mennesker -1 Gud taler til mennesker -1 Gud taler til børn Mål: Børnene opdager, at Gud taler til mennesker og deler sine hemmeligheder med dem, der søger ham, ærer ham og holder sig tæt til ham. Børnene får forståelse

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

Vox pop undersøgelse i Portalen

Vox pop undersøgelse i Portalen Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

De Gyldne Drenge. Nordenhuse Folk Festival. Musiker 13. august 2016

De Gyldne Drenge. Nordenhuse Folk Festival. Musiker 13. august 2016 De Gyldne Drenge 5 ustyrlige musikanter udsætter publikum for deres uhæmmede og lemfældige omgang med en lang række af danskernes mest folkekære melodier: Hjemmebrænderiet, Jeg Er Ikke Som De Andre, Ved

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Kære medlemmer af Kulturmøllen!

Kære medlemmer af Kulturmøllen! Kære medlemmer af Kulturmøllen! 12/2 2012 Kulturmøllen har nu afholdt den årlige generalforsamling i særdeles vellykket stil. Fremmødet var større end nogensinde før, formanden berettede om mange vellykkede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Luk op for Jesus -4 Jesus ønsker dit hjerte. Mål: Lær børnene, at det er Jesus største ønske, at vi giver vort hjerte til ham. Så vil hele vort liv, alt det vi er, og alt det vi har, tilhøre ham. På den

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg?

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? 21. august 2009 Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? To hovedvinkler 1) Erhverv 2) Mennesker og kulturmøde Formål med projektet: Give et dækkende billede af Grønland i Aalborg, fordi det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

Fredag den 28. januar Hvem er vi?

Fredag den 28. januar Hvem er vi? Forårets arrangementer 2011 Nymarkens Harmonikaklub Fredag den 28. januar kl. 18.30 Entre: 50,00 kr. under 12 år 25,00 kr. Fredag den 28. januar Hvem er vi? Klubben startedes i 1989 og er således nu på

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse!

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse! Kære forældre Dette er tænkt som en introduktion til forestillingen, som I kan læse højt for jeres børn. Den fortæller lidt om, hvordan forestillingen er lavet og om selve historien om Ivan Olsen. Introduktionen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig

Læs mere

1. søndag efter påske, den 3. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 21,15-19 Salmer: 408, 434, 300, 674 v.1-2, 249, 228, 230, 292 v.

1. søndag efter påske, den 3. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 21,15-19 Salmer: 408, 434, 300, 674 v.1-2, 249, 228, 230, 292 v. 1 1. søndag efter påske, den 3. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 21,15-19 Salmer: 408, 434, 300, 674 v.1-2, 249, 228, 230, 292 v.5, 247 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere