Sundhedsberedskabet i Grønland

Transkript

1 Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed

2 Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR - helikopterberedskabet. 6) Lægemiddelberedskabet. 7) Særligt beredskab. 8) Arbejdsgruppe vedr. sundhedsberedskabet.

3 Grønland verdens største Ø 85% dækket af is indbyggere 17 byer ( indbyggere) 60 bygder (19% bor i bygder) Arktisk klima. Veludbygget transportsystem Ingen veje mellem byerne Havneanlæg i alle byer Anløbsbroer i alle bygder 59 flyvepladser (13 lufthavne, 5 heliporte og 41 helistop) Veludbygget televæsen.

4 Beredskabskommissionen Formål: At skabe grundlag for en koordineret indsats og en koordineret anvendelse af grønlandske/danske ressourcer ved større ulykker, katastrofer eller krise- og krigssituationer. Opgaver: Sikre at der udarbejdes en samlet beredskabsplan for Grønland. Vurdere/overveje beredskabsniveauet. Rådgive og informere landsstyre og øvrige myndigheder.

5 Sundhedsberedskabet Defineres som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet ud over det daglige beredskab i fredstidskatastrofer og under krise eller krig. Sundhedsberedskabet er en del af det samlede beredskab i Grønland. Landsstyremedlemmet for Sundhed har ansvaret for, at der indenfor landsstyreområdet planlægges for og træffes foranstaltninger vedrørende sundhedsberedskabet. Det samlede sundhedsberedskab består af: Sygehusberedskabet. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Lægemiddelberedskabet. Det kriseterapeutiske beredskab.

6 Sundhedsvæsenets organisation Landsstyremedlem for Sundhed Direktoratet for Sundhed Dronning Ingrids Hospital I Nuuk -landshospital 152 senge - speciallæger Kystledelsen 17 sundhedsdistrikter/sygehuse -Lægebetjening - tandlægebetjening - bygdebetjening Center for Sundhedsuddannelser -sundhedsuddannelser -kursus og efteruddannelse

7 Lægedistrikter og lægefordeling Sydgrønland Midtgrønland Diskobugten Nordvestgrønland Nordgrønland Østgrønland Lægedistrikt Evt. dansk navn Antal læger Befolkning Nanortalik Qaqortoq Julianehåb Narsaq Paamiut Frederikshåb Nuuk Godthåb Maniitsoq Sukkertoppen Sisimiut Holsteinsborg Aasiaat inkl. Egedesminde Kangaatsiaq Qasigiannguit Christianshåb Ilulissat Jakobshavn Qeqertarsuaq Godhavn Uummannaq Upernavik Qaanaaq Thule Tasiilaq Angmassalik Ittoqqortoormiut Scoresbysund 1 549

8 Sundhedsvæsenets katastrofeplaner Finder anvendelse ved: Alvorlige ulykker, snekatastrofer o.lign. Flystyrt. Større skibsulykker / ulykker på krydstogtskibe. Større brandsituationer på sygehuse og institutioner. Brand i elværk eller boligblokke.. Ulykker ved atomkraftanlæg i nabolande.

9 Definition på en katastrofe En katastrofe er en situation, hvor et større antal borgeres liv og helbred er truet, og hvor der kræves en særlig indsats. I visse byer i Grønland kan en ulykke med 1-5 implicerede betragtes som en fatal katastrofe, afhængig af arten af hændelsen og tilstedeværelsen af kvalificerede fagpersoner For at løse denne kræves en ekstraordinær indsats med massiv hjælp fra andre områder og samarbejdspartnere.

10 Central katastrofeledelse Politimesterembedet i i Nuuk Nuuk Kommandostation Kommandostation på påpolitigården Overordnet alarmeringsplan Dronning Ingrids Hospital Dronning Ingrids Hospital Direktoratet for Sundhed Direktoratet for Sundhed Lægeklinikken i Nuuk Lægeklinikken i Nuuk Embedslægen Embedslægen

11 Udsendelse af lægehold mv. Ved større ulykker skaber den centrale katastrofeledelse overblik over de til rådighed værende transportmuligheder, og vurderer behov for udsendelse af hjælpehold og indchartring af nødvendigt materiel. Det indchartrede anvendes til den efterfølgende patienttransport fra skadested til lokalsygehus / andet sygehus. Sundhedsvæsenet har en aftale med Rigshospitalet (RH) i Danmark om patientbehandling men endnu ingen aftale om udsendelse af lægehold eller anden form for bistand ifm større ulykker. Militære relationer Forsvarskommandoen/Flådestation Grønnedal yder bistand ifm eftersøgnings- og redningstjeneste og redningsberedskab. Forsvars kommandoen råder over både fly, skibe og militære hjælpedepoter

12 Ambulancetjeneste og portørkorps Grønland har endnu intet lovgrundlag for opbygning og funktionalitet af en ambulancetjeneste. Der er få ambulancer i Nuuk - i øvrige byer har sygehusets biler flere funktioner (patienttransport, post- og affaldskørsel mv.). Ambulancetjenesten udføres af portørkorpset - stor udskiftning i portørgruppen, og mange er ufaglærte. Portøruddannelse igangsat - forbedres løbende. Sygehusene råder over et beskedent førstehjælpsudstyr til at medbringe til skadested. Dette udstyr er ikke standardiseret. I bygderne udgør akuttaskerne bygdens førstehjælpsudstyr bygdepersonalet opkvalificeres gennem årlige kurser.

13 Helikopterplaceringer 2006 SAR opgaver SAR er betegnelsen for operationer, der sættes til værks til lands, søs og i luften for at redde nødstedte. Til opgaver på land og i lokale farvande anvendes ofte helikoptere. Skibe anvendes mest ifm nødstedte skibe I 2005 var der 122 eftersøgnings- og redningsoperationer.

14 Lægemiddelberedskab Sundhedsvæsenet har indgået leverandøraftale med Københavns Amts Centralapotek (KAS), hvorfra medicin sendes direkte til det enkelte sygehus pr. skib eller fly. Landets sygehuse ligger inde med forsyninger svarende til 3-6 måneders forbrug. Der er Indgået aftale med KAS om forsyning med medicin under krig og krigslignende tilstande. Afskæres forsyningsforbindelsen til Danmark vil Grønland være afhængig af medicinimport fra andre lande fx Canada, Island eller USA. Under biologisk krigsførelse skal Grønland sikres vaccineforsyning fra alternative leverandører, hvis forbindelsen med SSI afbrydes.

15 Særligt beredskab - lufthavne Lufthavnsvæsen, brandvæsen og sundhedsvæsen samarbejder omkring øvelser og beredskabet i lufthavnene. De 2 internationale lufthavne har begge status som bygd.. Der er kun få ansatte på sygeplejestationerne i lufthavnene og ingen læge. Katastrofeberedskabet koordineres fra det tilhørende sundhedsdistrikt. Sygeplejestationerne har et beskedent katastrofemedicinsk lager, og har ikke personale, uddannelse eller materiel til at varetage de sikkerhedsprocedurer, som man kunne forvente af internationale lufthavne. Sundhedsvæsenet er ikke tilført ressourcer til det katastrofemedicinske beredskab i takt med udbygning af landets lufthavne. Grønlands Hjemmestyre agter at iværksætte planlægning mhp at tilvejebringe det fornødne katastrofeberedskab i lufthavnene herunder sikring af standardiseret katastrofemateriel.

16 Særligt beredskab - CBRN Beredskabet indenfor CBRN området er et rigsanliggende. Ansvaret påhviler det danske Forsvarsministerium og er fordelt på flere forskellige myndigheder/institutioner. Indenfor alle områder er der etableret døgnberedskab, og udarbejdet beredskabsplaner. Ved mistanke om eller ved konstateret hændelse indberettes denne straks med underretning til Politimesteren i Grønland og relevante beredskabsmyndigheder. Embedslægen har indgået aftale med Statens Serum Institut (SSI) i Danmark, så Grønland er sikret ekspertise fra Center for Biologisk Beredskab. Under biologisk terrorangreb eller krigsførelse er Grønland sikret vaccineforsyning fra SSI, men ikke fra alternative leverandører.

17 Kriseterapeutisk beredskab Det kriseterapeutiske beredskab aktiveres ifm ulykker eller hændelser, hvor behovet for akut psykisk krisehjælp ikke kan dækkes via sundhedsvæsenets almindelige beredskab. Et centralt kriseberedskab er placeret i Familiedirektoratet, som i tilfælde af alvorlige begivenheder kan yde støtte til krisehjælp i lokalsamfundene ved udsendelse af rejsehold. Rejseholdets sammensætning afhænger af den konkrete hændelse. Det kriseterapeutiske beredskab er et supplement til det kriseterapeutiske beredskab, der håndteres inden for sundhedsvæsenets daglige ressourcemæssige rammer ifm mindre ulykker.

18 Arbejdsgruppe vedr. sundhedsberedskabet Direktoratet for Sundhed har nedsat en arbejdsgruppe som skal udarbejde oplæg vedr. behov for udvikling af sundhedsberedskabet med særlig sigte på: Opdatering og koordinering af sundhedsvæsenets katastrofeplaner. Beskrivelse af mål og økonomi for uddannelse af personale i katastrofeberedskab (håndtering, ledelse, organisation, kommunikation, koordination mv). Etablering af fornødent katastrofeberedskab i de internationale lufthavne i Grønland. Fastsættelse af standarder for katastrofemateriel samt terminer for øvelser med samarbejdspartnere.

19 Mange Tak for jeres opmærksomhed