RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

Transkript

1 BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME 15. maj 2014 vedtog Europaparlamentet og Kommissionen en kontosik- ringsprocedure til hjælp for europæiske virksomheder, som har haft svært ved at inddrive deres gæld fra skyldnere i et andet EU- land. Reglerne skal sikre, at en skyldner ikke undlader at betale sin gæld ved at flytte sine midler mellem flere konti. Det danske retsforbehold forhindrer imidlertid, at danske virksomheder kan benytte sig af proceduren. Det betyder, at det vil være dyrere, langsommeligt og mere besværligt for danske virksomheder at inddrive gæld i et andet EU- land, fordi de er nødt til at anlægge sag hos en lokal domstol med hjælp fra en lokal advokat. Imens kan skyldneren flytte sin konto til et tredje land, hvorefter processen starter forfra. Hurtig og billig gældsinddrivelse er særligt vigtigt for små og mellemstore virksomheder, da de lettere ender i likviditetsklemmer, hvis de ikke betales til tiden. Det er tvivlsomt, om Danmark vil kunne få en parallelaftale med EU på inkassoom- rådet, fordi vi tidligere har fået afslag på en aftale på konkursområdet. Danske virksomheder kan derimod få adgang til kontosikringsproceduren, hvis retsforbe- holdet afskaffes eller erstattes af en såkaldt tilvalgsordning. Tænketanken EUROPA 2014 [email protected] thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: På grund af retsforbeholdet er danske virksomheder dårligere stillet end andre europæiske virksomheder, når de vil inddrive gæld i andre EU- lande. Det giver andre europæiske virksomheder en konkurrencefordel. Danske virksomheder kunne drage fordel af EU s nye kontosikringsregler, forordning 655/2014, der gør det muligt for kreditorer at opnå kontosik- ringskendelse for deres tilgodehavender på konti inden for EU. Det er ikke mindst små og mellemstore virksomheder, som er udfordret af ikke at være omfattet EU s regler, da det kan være omkostningsfuldt at hyre lokale advokater og inkassofirmaer. Danske virksomheder kan få adgang til kontosikringsproceduren, hvis retsforbeholdet afskaffes eller erstattes af en såkaldt tilvalgsordning. 2

3 Alle virksomheder risikerer at komme i kontakt med dårlige betalere. Når de dårlige betalere er bosat i det samme land som virksomheden, er det en relativt simpel sag at få rettens godkendelse og begynde at inddrive gælden. Den lokale lov og domstol bestemmer, hvilke midler virksomheden kan anvende for at inddrive gælden, hvad skyldner skal betale i renter, og hvilke rettigheder skyldner har til at kunne forsørge sig selv og sin familie, mens gælden betales. Hvis skyldner derimod flytter til et andet EU- land, eller er bosat i et andet land end virksomheden, bliver det straks mere kompliceret. Som udgangspunkt er det nemlig altid den lokale lov, der gælder, og den lokale domstol, der skal inddrages. Det betyder, at hvis en dansk virksomhed f.eks. har penge til gode i Spanien eller Tyskland, må den hyre en lokal advokat, bringe sagen for den lokale domstol og betale gebyrer og afgifter samt anvende lokale inkassofirmaer til at inddrive gælden. Alternativt kan virksomheden benytte sig af et internationalt inkasso- firma, der allerede har disse lokale kontakter. Uanset hvilken metode, der anvendes, er det en langsommelig og dyr proces, som i sidste ende truer virksomhedernes likviditet. 1 Særligt små og mellemstore virksomheder, som der er mange af i Danmark, er udfordret af dette, da de ikke har midlerne til at betale for gældsinddrivelsen i udlandet eller solvensen til at vente med at få deres midler til den lange inddrivelsesproces er gennemført. 2 Desuden er det forholdsvist dyrere at inddrive mindre beløb, da sagsomkostnin- gerne ved domstolene og advokaternes salærer ofte er de samme uanset gældens størrelse. 3 Ny EU-forordning skal løse problemet I Kommissionens Grønbog fra 2006 og i flere notater og pressemeddelelser har EU s forskellige institutioner gjort opmærksom på, at det er dyrt og besværligt at inddrive gæld på tværs af landegrænser inden for EU's indre marked. 4 På baggrund af en undersøgelse i European Business Test Panel, som er et frivilligt panel af virksomheder baseret i EU, har Kommissionen regnet ud, at europæiske 1 Proposal for a regulation of the European Parliament and of the council creating a European Account Preservation Order to facilitate cross-border debt Side 2-3. recovery in civil and commercial matters 2 Grønbog nummer 618, Kommissionen 2006: side Euler & Hermes Pricelist, Version 1 4 Grønbog nummer 618, Kommissionen. 2006: side 2-3; Proposal for creating a european bank preservation order, Kommissionen, 2011: 2-4; European Commission Press release : European Commission to help businesses recover an extra 600 million in cross-border debts ; Viviane Redings tale den

4 virksomheder har et sted imellem 1,2 og 2 mia. euro ude at hænge i ubetalt gæld på tværs af landegrænserne. 5 I en undersøgelse fra 2014 gennemført af inkasso- og konsulentvirksomheden Intrum Justitias svarede 40 pct. af de mere end adspurgte europæiske virksomheder, at sene betalinger i nogen eller relativ stor grad betyder, at de ikke kan hyre nye medarbejdere. Hele 26 pct. af virksomhederne svarede, at der er nogen eller stor risiko for, at for sene betalinger kan føre til afskedigelser af medarbejdere. 6 I takt med at handlen på tværs af landegrænserne inden for EU er vokset, har EU løbende vedtaget forordninger og direktiver, der skal afhjælpe de problemer, der opstår, når en handel ikke går som planlagt. F.eks. hvis varer ikke bliver leveret, eller gæld ikke betales. Det seneste EU- tiltag er forordning 655/2014, som giver virksomheder mulighed for at opnå en kontosikringskendelse, når der er risiko for, at en skyldner vil undgå at betale sin gæld ved at flytte penge mellem forskellige lande eller konti. Den nye forordning træder i kraft i januar En kontosikring af skyldners midler vil gælde i alle medlemslande og på alle konti og kan hurtigt anvendes i en anden stat uden krav om særlig procedure eller dom i fogedretten. 8 Kontosikringen virker ved at indefryse et beløb på skyldners konto, så vedkommende ikke kan flytte eller hæve sine indeståender for at undgå at betale. 9 Kendelsen kan opnås i hemmelighed, så skyldneren ikke når at flytte sine midler. 10 Denne forordning kan bruges ved pengekrav om manglende betaling på det civil- og handelsretlige område. Dog kan den ikke bruges af stridende ægtefæller, i arvesager, sociale sikringssager eller ved voldgift. Men den nye forordning om kontosikring lapper et hul, der styrker kreditorernes mulighed for at inddrive- penge fra skyldnerne. Som udgangspunkt kan en virksomhed kun opnå kontosikringskendelse, hvis 5 Proposal for a regulation of the European Parliament and of the council creating a European Account Preservation Order to facilitate cross-border debt, Commission staff working paper, Impact assessment. Kommissionen. 2011: European Payment Index, Intrim Justitia, 2014: Den Europæiske Unions Tidende, forordning nr. 655/2014, artikel 54. Medlemsstaterne skal dog senest den 18. juli 2016 meddele til Kommissionen, hvilke retter er kompetente til at udstede en kontosikringskendelse, hvilke myndigheder har ret til at indhente kontooplysninger, og hvor klager skal indgives mv. 8 Forordning 655/2014 Art Forordning 655/2014 Art Forordning 655/2014 Betr. 15 4

5 retten finder det sandsynligt, at virksomheden ville få medhold i en retssag. 11 Virksomheder kan anmode om en kontosikringskendelse i alle medlemslande. Det kræver, at kendelsen sendes til en fuldbyrdelsesmyndighed i den stat, hvor skyldneren har sin konto, og derefter videre til debitors bank. Hvis skyldneren er en privatperson, er det dog kun retten i vedkommendes hjemland, der kan udstede en kontosikringskendelse. 12 Alle involverede myndigheder skal gennemføre deres del af processen hurtigst muligt 13, mens banken, der skal gennemføre kontosikringen, har en deadline på tre hverdage efter at have modtaget kendelsen. 14 En række foranstaltninger skal desuden sikre skyldners rettigheder. F.eks. skal der tages hensyn til skyldners normale forretningsførelse og vedkommendes ansvar for at forsørge sig selv og sin familie, hvis der indefryses midler. 15 Domstolen kan forlange, at kreditor stiller sikkerhed for eventuelle skader, som skyldneren oplever på grund af kontosikringen, hvis kreditor alligevel ikke har krav på det indefrosne beløb eller på anden måde kommer til at skade skyldneren uden grund. 16 Som udgangspunkt er det fortsat den lokale lov, der gælder i inkasso- sager, også efter vedtagelsen af forordning 655/2014 og skyldner er fortsat beskyttet af den lokale lovgivning i det land, hvor vedkommende eller virksomhedens konti befinder sig. Det er de lokale myndigheder, der fastsætter, hvor meget skyldner har krav på at beholde på sine konti til forretningsførelse og forsørgelse, og det er også de lokale domstole, skyldner skal henvende sig til for at klage. 17 Kontosikringen giver gode muligheder for at forhindre gældsundragelse, når skyldner med vilje ikke betaler sin gæld, men sikringen kan ikke hjælpe i de situationer, hvor skyldner simpelthen ikke har midlerne til at betale. Ifølge Intrum Justitias European Payment Index fra 2014 er finansielle problemer hos debitor en medvirkende faktor til for sene eller manglende betalinger i næsten 90 pct. af tilfældene Forordning 655/2014 betr Forordning 655/2014 art. 6 stk Forordning 655/2914 Art. 23 stk 2 14 Forordning 655/2914 art. 24 stk Forordning 655/2014 betr Forordning 655/2014 betr Forordning 655/2014 betr. 10 og European Payment Index. Intrum Justitia. 2014: 6 5

6 Danske virksomheder bør have samme muligheder På grund af det danske retsforbehold kan danske virksomheder ikke benytte sig af kontosikringsproceduren. Det vil gøre det dyrere og mere besværligt for danske virksomheder at inddrive gæld i EU, hvilket stiller danske virksomheder dårligere end andre virksomheder inden for EU. I Intrum Justitias undersøgelse rapporterede 16 pct. af de adspurgte danske virksomheder, at for sene betalinger havde stor betydning for, at de undlod at hyre ny arbejdskraft. 9 pct. svarede, at de havde været nødsaget til at fyre ansatte, fordi problemer med at inddrive gæld har presset dem på deres likviditet. 19 Selv om Danmark generelt har klaret sig godt igennem krisen i forhold til resten af Europa, er en effektiv gældsinddrivelsesmekanisme er vigtig for at skabe ny dansk vækst. Danske virksomheder har i 2014 tabt omkring 2,1 pct. af alle deres gældsposter. Disse tal gælder dog alle dårlige betalinger, både nationale og grænseoverskridende, og kontosikringsproceduren kan ikke løse alle situationer med dårlige betalere. Danske virksomheder ville dog være bedre stillet, hvis de kunne få adgang til den på lige fod med deres europæiske kolleger. Danmark har ikke søgt om at få en parallelaftale på forordning 655/2014 og i betragtning af, at vi har fået afvist at få en aftale på det bredere konkursområde, er det meget tvivlsomt, at vi ville kunne få en aftale på inkassoområdet. Kommissionen har den holdning, at parallelaftaler kun bør anvendes i undtagelsestilfælde og som overgangsordninger, og Danmark har ikke indgået nogen parallelaftaler siden Lissabontraktaten i Mange af forordningerne på det retlige område, herunder kontosikringsreglerne, er kommet til siden Lissabon- traktaten, og reglerne på det retlige område udvikler sig hele tiden. Hvis vi ønsker at de danske virksomheder skal have samme muligheder som andre virksomheder i EU, er en tilvalgsordning eller en fuldstændig afskaffelse af de danske retsforbehold derfor den eneste mulighed. 19 European Payment Index, Intrum Justitia, 2014: danske virksomheder har deltaget i undersøgelsen. 20 Gennemgang af de seks parallelaftaler indgået af Danmark med EU grundet retsforbeholdet, Europaudvalget, Udenrigsministeriet, svar på spørgsmål 133, journalnummer 400.C ( 6

7 Eksempel på dyrere inddrivelse uden kontosikringskendelse For en gæld på kr. forlanger det internationale inkassofirma Euler & Hermes kr. i startomkostninger, hertil 16 pct. af det inddrevne beløb plus diverse gebyrer og kommissioner, dog højest 5.000, hertil moms. Det betyder, at en inddrivelse vil koste et sted imellem og kr. En europæisk virksomhed, som er omfattet af forordning 655/2014, vil kunne benytte sig af kontosikringsproceduren og dermed udelukkende betale gebyrer og kommissioner til domstole og myndigheder. Sædvanligvis lægger prisen et godt stykke under kr. Det skal her fastslås, at internationale inkassofirmaer som Euler & Hermes inddriver gæld med de værktøjer, de nationale love giver, herunder rykkere, indhentelse af løsøre eller stævning ikke ved hjælp af en kontosikringskendelse Euler & Hermes Pricelist, Version 1 7