Januar / Februar Nr Årgang 16955

Transkript

1 Januar / Februar 2008 Nr Årgang 16955

2 16956

3 Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 122. fiskeår. Nr Januar / februar Årgang Indhold Vær velkommen Lyngby Sø Andespillet Catch and release ved Furesøkonkurrecen? Sjælsø-nyt Forsiden Motortilladelser på Furesøen Vinterbådene Godt Nytår Foreningsmeddelser Vær velkommen......herrens år, har mange af os sikkert sunget her for ganske nyligen. Det betyder lettere omskrevet - at vi nu befinder os i Lystfiskeriforeningens 122. fiskeår. Lystfiskeritidende er gået hen og blevet 120 år og vi er nu nået til nr. udgave En rent ud sagt fantastisk, fascinerende og stærk historie og tradition ligger os til grund. Når vi ser fremad, hvad venter så foreningens Brave fremover? Jeg vil gerne love godt fiskevejr (dog ikke hver dag), store fisk, mange fisk, godt kammeratskab og en fortsat høj standard af foreningens både, materiel og stationer. Dette vil alt være til stede men alt sammen: materiel, stationer, både, vedligehold, fiskeret, lejeaftaler, Tidende, Regnskab, medaljer, fiskekammerater mm. kræver en indleven og en indsats fra os alle. Mange frivillige hænder (og hoveder) arbejder for foreningen i stort og småt men flere skal være velkomne. Overinspektøren søger inspektører og opsynsmænd på pt. 3 stationer, Tidende kan ifølge redaktøren ALTID bruge godt og spændende stof om fiskeri, gerne tilsat fotografier. Vi nærmer os hastigt vort 125. års jubilæum tag godt imod Per Ekstrøm når han higer og søger. Giv ham en hjælpende hånd. Både der skal flyttes og til reparation hjælp bådudvalget når de ringer. Opgaverne på stationerne går lidt lettere når inspektørerne får en hjælpende hånd med; og sådan kunne jeg blive ved. Er dette tegn på på hensygnen og forfald NEJ!, det er et udtryk for rettidig omhu for, at vi i en stor livskraftig familie som Lystfiskeriforeningen, da hjælper vi da hinanden med at blive en tand bedre. Hver en udstrakt hånd til Lystfiskeriforeningen Vær Velkommen sådan hilser vi for resten også på hverandre i foreningen. Knæk og bræk for 122. gang Formanden 16957

4 Udsalg Vi starter onsdag den 2. januar kl Gratis udsalgskatalog med masser af flere varer på eller ring/mail og bestil det. Frederikssundsvej Kbh. NV - Tlf Store Torvegade Rønne - Tlf sportdres@sportdres.dk 16958

5 Lyngby Sø I Lommebog for Lystfiskeriforeningens Medlemmer fra 1889 står der under afsnittet om Lyngby og Bagsværd Sø flg.: Båden L.F. 6. er beliggende ved Foreningens Baadebro ved Søens nordlige Bred lige Vest for Jernbanedæmningen. Adgangen til Broen sker ad Prindsessestien; fra Lyngby Station er der 15 Min. Gang. D`Hrr. Fabrikant C h r. Ø b e r g og Propietair M y h r e have Ret til hver at have en Baad fortøjet ved Broen. Broen er aflukket ved en tillaaset Laage. Nøglen og de til Baaden hørende Sager samt Bambusstænger og Kætser udleveres af Banevogteren i Banevogterhuset lige Nord for Prindsessestiens Overgang over Banen mod Forevisning af Medlemskort. Banevogteren har kun Opsigt med Baaden, men er ikke forpligtet til at yde Medlemmerne personlig Assistance. Det kan kun finde Sted efter privat Overenskomst. Man tegner sig for Baaden i Bureauet efter de Gjældende Regler. Om Tirsdagen er Baaden stillet til Giverens, Herr Grosserer C a r l K j æ r s Disposition

6 Den ovenfor nævnte båd blev lagt ud i Lyngby Sø d.1.maj 1888, og d. 24 maj samme år meddeltes det i Meddelelse til Lystfiskeriforeningens Medlemmer at bestyrelsen havde købt en landgangsbro samt en båd Lystfiskeriforeningen nr. 5 som henlægges. (se ovenfor) (Tilsyneladende har båden skiftet nummer i løbet af det følgende år, men det er vel tilgivet.) Lyngby sø er derfor én af de ældste søer i Danmark, hvor vi har kendskab til organiseret lystfiskeri. I 1894 forpagtede Lystfiskeriforeningen fiskeretten og har herefter siden sørget for udsætninger af gedder, sandart, ål og karper. Lystfiskeriet i søen og søens i dag gode fiskebestande er derfor uløseligt knyttet til LF. Fiskeretten er matrikuleret separat. Dette er almindeligt for Krongods, hvilket søen var, indtil slægten Schulin fik den overdraget i Selv om Lyngby Sø i dag fremstår som et naturligt åndehul midt i storbyen, er den et eksempel på det man i dag kan kalde et stærkt kulturpåvirket vådområde. Den er oprindelig det dybe parti i en smeltevands- eller tunneldal dannet under istiden. Efter denne periode har søen formentlig været relativ lavvandet og efterhånden stærkt tilgroningstruet. Vandkraften med de første vandmøller, som sandsynligvis er kommet til omkring år 1000 eller lige derefter betød, at vandstanden ved hjælp af simple spærreanordringer og efterhånden ved effektiv dæmningsbyggeri under Valdemarerne, blev stemmet 1,3 1,4 m op. Denne forskel i vandniveau findes stadig i dag, opretholdt ved vandmøllen i Lyngby. Industrialiseringen i Lyngby i begyndelsen af forrige århundrede medførte at søen fik store tilskud af spildevand fra Københavns Gardinfabrik bygget på søbredden , samt Dansk Farveri og Merceriseringsanstalt næsten sammesteds. Efter at de første vandskyllende klosetter blev installeret i 1905, fik søen yderligere tilskud af kloakvand i stigende mængder. Først da det store rensningsanlæg ved Mølleåen i Lundtofte blev taget i brug i 1960 slap søen for yderligere tilskud af koncentreret spildevand. Forureningen har betydet, at der adskillige gange har været bundvendinger med betragtelig fiskedød til følge. 70 tons fisk døde i 1957 (24 juni og 15 juli) Søens store depoter af næringssalte vil, sammen med udvaskningen fra Bagsværd Sø og Furesøen, stadig give en grøn og meget næringsrig sø i sommerhalvåret. For fiskeriet betyder det, at fredfiskene (brasen og skalle) har gode vækstbetingelser, men også at karperne har gode vilkår, forudsat at fødekonkurrencen med brasenerne ikke er for hård. Kort og Matrikelstyrelsen (A.06-07) Reproduceret efter 3. bind i serien om Danmarks Søer med forfatteren Thorkild Høy s venlige tilladelse

7 Søen er 58,7 ha stor med en max dybde på 3,3 m. Den gennemløbes af Mølleåen, således at vandets opholdstid i søen er fra 1,3 måned til 4 måneder alt efter nedbørsmængden. Den har forbindelse til Bagsværd Sø (119 ha), som den derfor deler sine fisk med. Søen er generelt lavvandet med store åkandebælter. Bunden er en blanding af dyndpuder og sandpletter. Den dybeste del ligger omkring Mølleåens rende midt i søen, men generelt er der et stort dybere område vest for øerne. Den nordlige del, Åmosen, er en stadig voksende mosevegetation. I dag kan der fiskes fra såvel land som båd, men bådfiskeriet kræver enten medlemskab af LF eller at man har en båd i søen med et særskilt LF fiskekort. Medlemmer af Lyngby Grundejerforening har en særordning med LF, der omfatter dens medlemmers både. Fiskeriet fra land er frit, men underlagt restriktioner, og kan bl.a. kun foregå fra nordsiden af søen mellem Mølleåens ind- & udløb. Undtaget er søens nordøstlige hjørne, Lottenborgbugten, der er privat. En hæk omkranser området. Jeg er helt vild med den station var indledningen fra Lyngbystationens inspektør Arne Schultz, efter at redaktøren havde inviteret sig selv på besøg for at få noget at vide om selve søen og stationen. Herefter viste Nuller, som inspektøren også hedder, rundt på herlighederne

8 det). Og LF`ere fanger rigtig mange gedder i november og december. Ud over dette er der efterhånden igen rigtig godt med sandart. Der er fanget adskillige i år. Fisk op til 5 kg. De fleste bliver udsat med den begrundelse, at når der er flere store, så kan de få flere små fisk og så bliver der flere store at fiske efter. Aborrebestanden er også ganske god. Der mange op til 1 kg. Der skal dog ledes en del efter dem. Inspektøren er for længst holdt op med at fiske aborrer andre steder. Hvorfor skulle han dog det, når de er lige uden for døren. Og så er der karperne. Som der også er en ganske god bestand af. Karpefiskerne siger ikke så meget om deres fangster, men der er vedholdende rygter om en karpe på 26 kg fra søen. Inspektøren mener den er god nok. Udendørs ligger de velpassede både klar til brug ved broen, som, når dette læses, vil have fået et nyt brodæk. Selvfølgelig i lærk (betalt af Kommunen og LF). Så kan LF erne ikke mere træde gennem broplankerne, som efterhånden er ganske mørnede. Der er borde, stole og op til flere grillsteder, der kan benyttes, hvis man er til udendørs madlavning Der er ikke mange ålefiskere på Lyngby Sø i øjeblikket, og det er en skam, for der er rigtig mange ål.. De der fisker ål går meget stille med dørerne, men de fanger mange. LF har for fisketegnsmidlerne sat åleyngel ud i en årrække. Bestanden skulle være rimelig god. Og der Indendørs er stationen så vel udstyret, at det vil være muligt at holde en mindre ferie. Der er alt det kogegrej og bestik der er nødvendigt for tilberedelsen og indtagelsen af ikke blot fisk, men også andre spiser, der normalt bliver indkøbt hos slagteren m.m. Samtidig kan man nyde de fine malerier der pryder væggene i det hyggelige lokale. Og hvis man efter dagens strabadser trænger til en god nats hvile er der 2 køjer til rådighed. Den ene sågar med myggenet. Nuller har fisket på Lyngby Sø siden 1950 og må siges at være kendt med hver eneste kvardratmeter af søen. Der er mange gedder. En ikke LFér har lige fanget og genudsat en rigtig stor en (14 kg og der er vidner på 16962

9 er foruden almindelige ål, rigtig mange store ål, som vist både skal saltes og koges. Hvis de ikke skal ryges på den til stationen hørende røgrovn. Desværre har området været hærget af vilde mink, der, som et gode har taget alle rotterne, men som desuden stort set har taget alle svømmefuglenes ællinger i søen. Selv større fugle er set i gabet på minkene. Inspektør Schultz har derfor hjulpet Skov og Naturstyrelsen med bekæmpelsen af mink. 20 stk. er det blevet til de sidste 2 år. Hvis man er til fiskeri med levende har stationen et sænkenet med stage til fri afbenyttelse. Normalt er det tilstrækkeligt at sejle lidt op i kanalen, så kan man få alle de agnfisk der behøves. Husk at hænge den ind igen efter endt brug. Der kunne være andre der har fået samme ide.. Og hvis man er til er lidt vågen og er til fuglekiggeri er der netop(sidst i november) set både vandstær og isfugl. Søens karper v. Thomas Vedel Hvornår Lyngby Sø fik sine første karper, er et åbent spørgsmål. De første udsætninger kan meget vel ligge tilbage i midten af 1500-tallet omkring indførelsen af karpen til Danmark. Med en beliggenhed så tæt på hovedstaden og de store kongelige besiddelser, er der al mulig grund til at forvente, at der er faldet lidt i søen undervejs. Men nogenlunde sikkert kan det fastslås at der fra 1740 erne var gang i karpe-produktionen i Hulsø komplekset på Frederiksdal gods, der jo afvander til Bagsværd Sø. Egentlige større udsætninger af karper i Lyngby Sø finder først sted år 1900, da LF udsætter 500 ét-årige karper fra udklækningsanstalten i Audebo (ved Lammefjorden). I 1922 fanges en 7 kilos skælkarpe nedenfor slusen i Frederiksdal (ses i dag som træ-relief over hytten i Frederiksdal), og det formodedes dengang at fisken stammer fra denne udsætning. De gode LF ere har muligvis ikke været klar over, at der allerede fandtes karper i systemet, og at denne fisk lige såvel kan være efterkommer af de gamle fisk fra Hulsø. Skælkarper kan i øvrigt stadigvæk fanges, men de er meget sjældne og ser ret gamle ud. Det er hændt flere gange at woblerdørgende sandartfiskere på Bagsværd Sø, har fejlkroget skælkarper

10 Lyngy Sø Set lidt fra oven. Foto: KN Indtil 60 erne er det ikke meget man hører til karperne i søen. Søen rammes af bundvendiger og omfattende fiskedød, men et par rapporteringer bliver det da til, eks. i 1964 hvor der fundet en død karpe på 40 cm (DFU arkiv). Der sker imidlertid først noget i 1984 da LF forsøger sig igen. Denne gang udsættes 500 stk. 2 års spejlkarper fra Bregentved Gods. Mange af dem er meget små, og man må frygte at de fleste er endt som geddeføde. Men nu er der altså med sikkerhed fisk igen. I 1987 udsættes der spejlkarper fra Bregentved igen. Denne gang udsættes ca. 300 stk. med en snitvægt på ca. 800 gram (0,2 til 2,0 kg). Det er disse fisk vi primært fanger i dag. Skal man gøre status over hvor mange karper der er i søen, og vel også medregnet Bagsværd sø, bliver det meget usikkert, for ingen kender jo dødeligheden og reproduktionen må antages at være nul med alle de konkurrerende fiskearter. Et godt bud vil ligge mellem 200 og 300 over 5 kg, men tallet kan lige så vel 100. Hvor mange der så er over 10 kg er meget usikkert. Måske kun 50. Hvem ved? De to største spejlkarper vejer over 15 kg. Den største fangne skælkarpe er på 7 kg så vidt vides. Hovedparten af de fisk der fanges ligger mellem 8 og 10 kg. Karperne har gode betingelser i søen. Den flade næringsrige bund og de store åkandebælter, giver dem gode forhold. De ynder at trække rundt langs disse bælterne, og kan træffes bogstaveligt talt over hele søen. I takt med det øgede fiskepres er de blevet mere sky, og de bedste fangster gøres nu af medlemmer af LF fra båd. Karper er normalt mest aktive i dæmpet lys, mens de om dagen hviler sig under åkanderne. Herinde, i sikkerhed for fiskere, bådfarten og andre fredsforstyrrere, kan man både se og høre dem dagen lang. Når mørket og freden sænker sig, begynder ædetrækket, og karperne tager nu af sted på lange vandringer over søens mange ædeområder. Sæsonen strækker sig fra medio maj til og med september. Trods intensivt vinterfiskeri har søen ikke kastet noget videre af sig i koldt vand. Det kan dog oplyses, at det vides at de overvintrer sammen med de øvrige fredfisk, i søens lidt dybere midterrende

11 Andespillet 2007 Fotos: Tue Askaa 16965

12 Catch and release ved Furesøkonkurrecen? Foranlediget af mit indlæg om Fuesøkonkurrencen har et af vore medlemmer Carsten Teddy Nielsen reageret på mit spørgsmål om den manglende interesse for deltagelse i den årlige fiskedyst på Furesøen. Først og fremmest er jeg glad for, at han ulejliger sig med at svare på mit spørgsmål, for det er altid rart at få svar på tiltale. Og ja!. Det har været drøftet i bestyrelsen, om man skulle indføre denne mulighed, men omstædighederne taget i betragtning, er der enighed om, at det ikke er løsningen. Som udgangspunkt formoder jeg, at alle catch and release fiskere har den holdning, at fisken skal undgå så meget gene som muligt, da den jo skal genudsættes. Det vil sige en hurtig vejning i en vejepose, måske et lynhurtigt foto og så retur i det rette våde element. Maksimalt 2, måske 3 minutter ude af vandet. Hvis vi indfører kontrolvejning ved dommerbåden, kan der meget nemt gå lang tid før en vejning kan finde sted. Furesøen er stor, og der er en maksimal godkendt hastighed på 8 knob. Der kan derfor let gå op til minutter før en fisk kan blive vejet, hvis dommerbåden befinder sig i den ene ende af søen og fangeren i den anden. Måske endnu længere, hvis der er rigtig gang i den. Et forhold man også skal tage i betragtning, er årstiden, hvor konkurrencen finder sted. En af årets varmeste måneder, hvor temperaturen i vandoverfladen, og i den dybde hvor fiskene hugger, har store forskelle. Søens dybde er selvsagt heller ikke et positivt plus i den sammenhæng. Hales fisken op fra meters dybde, udsættes den for en trykforandring på op til 2 atmosfære, hvilket gør den noget bimme-lim og stresset. Jeg ved af erfaring, at selv i de koldere måneder, kan det være svært at få en gedde retur efter kun kort tid, og det er mange gange ikke engang nok. Jeg har også iagttaget eftervirkninger af catch and release fiskere, hvor flere fisk har ligget med bugen i vejret og gispet efter ilt. Det er ikke noget kønt syn, idet det skal bemærkes, at jeg ikke anklager nogen for bevidst være ligeglade med, hvordan fisken klarer sig. Mange gange går fisken ned, men kommer op kort tid efter, måske uden man bemærker det, og en sådan fisk har svært ved at overleve. Vi har jo alle den indstilling, at fisken ikke må lide unødigt. Bestyrelsen har derfor indført den regel, at fisk der skal indvejes, skal være aflivet. Sidst men ikke mindst så kunne man måske overveje, bare den ene dag om året at give fisken en på panden for efterfølgende at smide den på panden, blot for at foretage sig noget så primitivt som at sætte tænderne i den. Dybest set er det jo derfor, mennesket fisker. For at få noget at spise. Både aborrer, gedder og sandarter er højt skattede spisefisk, der faktisk smager godt. Og når man nu værdsætter LF`s mange gode sider, så bør vi vel lige prale med, at vi har det ganske fornøjeligt, både før, under og efter konkurrencen. Bestyrelsen har naturligvis respekt for Carsten s argument for at undlade at deltage i Furesøkonkurrencen. Det er enhver frit for, og der er plads til alle i LF, bare medlemmernes fiskeri foregår på et etisk forsvarligt niveau. Alt andet lige, så skal vi også lige huske på, at der er tale om levende væsener, der skal behandles så nænsomt som muligt. Det mener bestyrelsen ikke, at kunne stå på mål for, hvis reglerne bliver ændret som foreslået. På bestyrelsens vegne. Per Ekstrøm Foto: Per Ekstrøm 16966

13 GREJAUKTION Lystfiskeriforeningens traditionsrige grejauktion finder som tidligere nævnt sted onsdag d. 23. januar 2008 Sted: Lindegården, Peter Lundsvej, 2800 Lyngby. Der er eftersyn fra kl , og selve auktionen starter kl Overinspektøren Sjælsø-nyt Per Mikkelsen skriver, at han har været et par gange på Sjælsø og har haft et fint fiskeri, selv om gedderne fortsat ligger under Esrum Sø størrelsen. Dog har der været en 3 stykker over 5 kg og der synes generelt at være kommet lidt mere sul på dem. Aborrerne er der, og selvom det er svært at finde dem koncentreret, er det blevet til et par pæne. D. 4. november fik han således en på levende, som vejede hele 1,55 kg. Red. Forsiden Hvis vinteren bliver mild, vil der, indtil sidst i marts måned være mulighed for at fange gode fisk på vore vintersøer. Billedet er fotograferet af Tue Askaa en dag sidste år, da han kom forbi Bagsværd Sø. Red

14 BK 05/ / Motortilladelser på Furesøen Efter at have været lukket for tilgang siden 19. maj 2005, er ventelisten for motortilladelser til Furesøen genåbnet pr. 1. december Skriftlige ansøgninger sendes til Overinspektøren. Jens Thusholt skal presses en del, før han indrømmer at have fanget gode fisk. Vinterbådene De ærede vinterfiskere gøres opmærksom på, at indtrufne omstændigheder har nødvendiggjort følgende ændringer i udvalget af vinterbåde: På vores Frederiksdal station er vinterbådene LF16 og LF20 indtil udgangen af april. I Esrum er der p.t. 4 vinterbåde : LF43, LF44, LF46 og LF47, alle til udgangen af marts. På grund af branden på Søndersøstationen vil samtlige 7 både være vinterbåde indtil udgangen af marts. Husk at tage varmt tøj på! 6.august. Gedde 9 kg 13.oktober. Laks 8,9 kg 1/1 s.ann. Fisk&Fri 31/08/05 14:44 Side 1 Overinspektøren Magasinet for lystfiskere Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. Forsiden 21/04/05 16:10 Side 1 FOCUS PÅ: DE STORE KYST- ØRREDER MARKEDETS BEDSTE VADE- JAKKER SPECIMENTIP: REKORD- STORE KARUSSER PÅ LET GREJ TROLLING: Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne lystfiskere. LAKSE- SUCCES PÅ BORNHOLM Nr. 4. Maj Nok. kr DK kr STORT TEMA: MAJGEDDER PÅ KUNSTAGN VARDE Å: ET AF EUROPAS BEDSTE LAKSEVANDE DANMARK RUNDT: HER FANGES På kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf Seniorgruppen: Helge Kartman, Birkevej 21, 4140 Borup Telf.: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk Læs om seniorerne på

15 Godt Nytår v. Kaj Nielsen Her ved årsskiftet synes redaktøren, at det må være et passende tidspunkt at takke alle, der har bidraget til Lystfiskeri- Tidende s indhold, det være sig på skrift, ved billeder, oplysninger om dette og hint de sidste år. Det kan ikke gentages for ofte, at bladet, ud over at være et meddelelsesmedie for Lystfiskeriforeningen, også er medlemmernes blad. Her er der mulighed for at komme til orde med ris og ros, spørgsmål om fiskeri, historier fra vore fiskevande, og fra gamle dage. Kort sagt, alt, hvad der måtte være af relevans for verdens bedste fiskeklub, er berettiget til at komme i bladet. Redaktøren ønsker et rigtigt godt nyt fiskeår. Specielt håber han på et år med mange gode historier, billeder, m.m. fra medlemmerne, således, at redaktøren både kan holde et par år mere, og at bladet stadig vil være, som det har været siden 1889, LF medlemmernes blad.! Deadlines! De ærede medlemmer bedes huske, at indlæg til Lystfiskeri-Tidende skal indleveres til redaktøren, enten pr. fodpost eller pr. inden flg. datoer: Marts - nummeret 28. januar April - nummeret 3. marts Maj - nummeret 2. april Glæd din redaktør i det nye år med billeder og historier fra vore fiskevande samt fiskeoplevelser fra det store udland. Foreningsmeddelser NYE MEDLEMMER 2,15 Nicolai Abildgaard Rigensgade 11, København K ,15 Peter W. Christensen Danmarksvej 39 A st.th 2800 Kongens Lyngby ,45 Klavs Koppel Strandvejne 153, 2 th 2900 Hellerup ADRESSEÆNDRINGER 31 Michael A. Bank Norgesgade 20, København S ,99 Hans Povlsen Mågevangen 2 A 8400 Ebeltoft Magnus Bundgaard Hellebo Park Helsingør ,09 Andreas Hedeby Jensen Vestergade 22, 1 th 4000 Roskilde ,2 Steen Jensen Dronningens Tværgade 39, st København K Tommy Melchert Jonas Lies Vej 9, 1 th 2860 Søborg ,5 Per Sommer-Rasmussen Bakkebøllevej 47 A 4760 Vordingborg ,05 Lars Rytter Jensen Østre Landevej 24 st. tv 4930 Maribo UDMELDTE 288,6 Lars Henning Nielsen Solhøj Park Farum ,66 Jesper Strømsted Mølle Alle 14, 4 tv 2500 Valby ,5 Hotho Vestergaard Kagerup Park Helsinge

16 Id nr.: Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf bedst hverdage kl Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf Kasserer: Henrik Pedersen Gurrevej 351, 3000 Helsingør Telf henrik.lf@dadlnet.dk Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf LF-tidende@Lystfiskeriforeningen.dk Sekretariat: Sussie Jørgensen Tirsdag og torsdag mellem 18 og 19 Helligdage lukket, Telf Bådprotokol: Hvidovre Sport Mandag til fredag 9 og 17 (kun hverdage) Lørdag 9 og 14 (kun hverdage) Telf Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf Hjemmeside og web-booking: Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Møllebakken 2, 3230 Græsted Telf medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf Bådudvalg: Niels Boes, Telf Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Telf Trykkeri: Rosendahls Bogtrykkeri. Telf Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød