Børn i arbejde og leg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn i arbejde og leg"

Transkript

1 Børn i arbejde og leg i og 1800-tallet

2 Frederik den 5.s børn De er fint klædt på, og håret er sat op. Børneliv i 1700-tallet Fin kjole fra tallet. Venstre side af billedet viser, hvad man havde under den fine kjole. Inderst er underkjolen, uden på denne korsettet, og på hofterne sidder pocherne. Børn har altid leget, og selvom nogle børn skulle arbejde, har de fundet tid til at lege. Børn har også altid haft legetøj, men der var forskel på rige og fattige børns legetøj. Nogle børn fik købelegetøj, andre børn lavede selv deres legetøj af grene, træ, sten, muslingeskaller eller 2 en rest stof. Selvom børn altid har leget, har de voksne ikke altid ment, at det var noget, der var vigtigt for børn. Den lille voksne I starten af 1700-tallet, altså for 300 år siden, tænkte de fleste ikke på børn som en særlig gruppe med egne behov og rettigheder. Børneværelser, børnemøbler eller børnebøger var ikke almindelige. Børn var små voksne, der ventede på at blive store. Det kunne man se på tøjet. Især kunne man se det hos familier, der havde råd til at følge moden. Børn fra rige familier lignede små, velklædte voksne. Deres tøj var voksentøj i børnestørrelse. Hør bare, hvordan den 11-årige præstedatter Frederike i 1776 blev pyntet, inden hun skulle til fest. Hun fortalte, at når frisuren var bygget op af ståltråd, filtpuder og hårnåle, skulle hun have kjole og sko på. Det gjorde ondt at få sat håret, og hun følte, at hovedet blev fanget i

3 frisuren: Men hvis hovedet var en stakkels ulykkelig fange, skrev Frederike, så kan I tro, at kroppen heller ikke havde det godt. Den blev snøret ind i et korset. For enden af korsettet sad pocherne, en slags hoftepuder, der helt omskabte kroppens form. På fødderne fik man styltesko med hæle på seks-syv centimeter. Vanskabt så man ud, men alligevel skulle man danse! Omtrent sådan ville Frederikes beskrivelse have lydt i dag. Frederike blev senere forfatter. Barndommen opdages I løbet af 1700-tallet begyndte man at tænke nye tanker om, hvordan børn skulle opdrages. Nu skulle børn ikke mere være små voksne. De skulle have lov til at være børn og lege med andre børn og med deres legetøj. Deres tøj skulle ikke længere være ligesom de voksnes tøj. Og de slap for at få håret sat op på samme måde som Frederikke. Børn skulle gøre deres egne erfaringer. Gerne mens de legede ude i naturen i den friske luft. De skulle gå let og enkelt klædt og lære at tænke selv. Det var en helt ny slags opdragelse, men selvom den var anderledes end før, var den stadig skrap. Børnene skulle hærdes og fik f.eks. kolde bade. Et af de første børn, der blev opdraget på denne måde i Danmark, var kronprinsen, den senere Frederik 6. Han fik almindelig mad og gik klædt i en let kjole, mens han legede med sin legekammerat Karl. Der var forskel på drenge og piger, og det var kun drengene, der skulle lære at tænke selv. Det var dem, der skulle ud i verden og tjene penge. De lærte sprog, geografi, historie, regning og skrivning. Piger skulle opdrages til at blive gode mødre og husmødre. De lærte at brodere, læse og regne. For børn på landet spillede de nye tanker om barndom, leg og opdragelse ikke nogen rolle. Her var det vigtigste, at børn kom med i det daglige arbejde, så snart de kunne give en hånd med. Indtil børnene kunne hjælpe til med arbejdet, var de en byrde, fordi de skulle have mad og passes på. Børnedødelighed I og 1800-tallet fødte en kvinde mange flere børn, end en kvinde gør i dag. En kvinde kunne godt få op til 8 børn, men ikke alle børnene blev voksne. Omkring år 1800 døde 25% af alle spædbørn, inden de blev 1 år. Det vil sige, at hvis en mor fik 8 børn i hele sit liv, ville 2 af disse børn dø, inden de blev 1 år. Den store dødelighed skyldtes bl.a. sygdom og epidemier, dårlig hygiejne og for dårlig eller for lidt mad. Dødeligheden var størst i fattige familier, hvor kulde og sult var med til at tage livet af mange børn. Der var også farlige, smitsomme sygdomme, som lægerne ikke kunne gøre noget ved. Mange af disse sygdomme ramte både fattig og rig. Et eksempel var sygdommen kopper, som var meget smittefarlig. Vaccination mod kopper blev fundet kort før 1800, og det var et fremskridt. Andre sygdomme som tuberkulose og engelsk syge, som der var mange tilfælde af i slutningen af 1800-tallet, ramte især de fattige. I 1900 var børnedødeligheden blevet mindre. Nu var det 10% af alle nyfødte børn, som døde, inden de blev 1 år. I dag er det kun 0,8 %, der dør, inden de bliver 1 år. Kronprins Frederik leger med en ven Drenge havde kjole på, så længe de var små. 3

4 Maleri af en vogterdreng fra omkring Sammenlign med billedet af vogterdrengen på side 6. Børneliv på landet i 1800-tallet I 1800-tallet boede de fleste på landet. Men der var stor forskel på, hvordan de levede. En gårdmand havde både gård, jord og dyr, og tjenestefolk til at hjælpe med arbejdet. Var man husmand, havde man kun et lille stykke jord. Og der var ikke jord nok til, at en familie kunne leve af det, så det var nødvendigt at kunne et håndværk eller at arbejde for gårdmændene. Landarbejderne havde slet ingen jord, og var helt afhængige af at arbejde på gårdene. Husmænd og landarbejdere havde det dårligt i 1800-tallet. Befolkningen på landet voksede meget, og der var hverken jord eller arbejde nok. Mange flyttede til byen for at prøve lykken i det nye industrisamfund. Eller de rejste helt til Amerika, hvor der var jord nok. 4 Arbejde og skolegang De fleste børn på landet kom tidligt i gang med at arbejde. Især børn af husmænd og landarbejdere kom ud at tjene tidligt. Det vil sige, at de flyttede hjemmefra, og boede og arbejdede på en gård hele sommeren. Hvis der var mange børn, kunne familien ikke skaffe mad nok til dem alle. Mange kom derfor hjemmefra, allerede når de var 6-7 år. Nogle kunne

5 Kartoffeloptagning. vente, til de var 12 år. Børnene arbejdede f.eks. som gåsepiger og hyrdedrenge. Også børn fra større gårde skulle hjælpe til, men gårdmandsbørn arbejdede som regel hjemme, indtil de blev konfirmeret. I 1814 kom der en lov om, at børn skulle gå i skole. Men når der var travlt i landbruget, kom børnene slet ikke i skole, og resten af tiden gik mange kun i skole hver anden dag. Man arbejdede altså den ene dag og gik i skole den anden. Nogle gik kun i skole om vinteren, hvor der var mindre arbejde, og arbejdede så hele sommeren. Efter konfirmationen var barndommen helt forbi. Det var slut med at gå i skole. Man var voksen og skulle klare sig selv, derfor kom man ud at tjene som tjenestepige eller tjenestekarl på en gård. Barn på en bondegård Jeg var fem år, da den store afgørelse faldt: Det skulle prøves, om jeg kunne falde til i Drongstrup og føle mig hjemme på den store slægtsgård. Da afgørelsen faldt, søgte mor at forberede mig på den store begivenhed. Den lille dreng, der i 1890 måtte hjemmefra, var søn af en gårdmand, der havde mistet sin gård. Han kom derfor i huset hos sin fars storebror, som havde beholdt slægtsgården. Om sin tid på denne gård fortæller han videre: På den tid var det almindeligt, at børn så tidligt som muligt skulle lære at gøre nytte... Hver aften skulle jeg lukke for gæssene, når de var gået ind i deres hus. En aften fik jeg en slem forskrækkelse: Da jeg satte lemmen for, stak gasen næbbet frem og nappede mig i fingeren. Det gjorde meget ondt, den rev et stykke hud af!... men forkarlen, John, lærte mig, hvordan jeg skulle vinde over gasen: Jeg skulle bare gribe den om halsen, så var jeg den stærkeste... Der var mange folk på gården, 2 karle, en stor dreng og en voksen pige var det sædvanlige; desuden en hyrdedreng eller -pige. Jeg kom 5

6 Drengen på billedet hedder Ingvard Jørgensen. Han var vogterdreng i starten af 1900-tallet. Sammenlign med maleriet af vogterdrengen på side 4. En høstvogn i legetøjsstørrelse. således i berøring med mange mennesker i de 12 år, jeg var i Drongstrup. Hver skiftedag (i maj og november) kom der nye tjenestefolk. Enkelte tjente dog 2-3 år i deres plads. Jeg var nu seks år, og det var på tide, jeg fik lært at læse. Det var svært at lære bogstaverne, og jeg holdt slet ikke af det, når jeg blev sat til arbejdet. Tante Mariane lærte mig en vise om alfabetet, og det hjalp noget. 6 Det var ikke let for den lille dreng at forlade sit hjem, kun fem år gammel. Men han kom til at bo hos sin onkel og tante, som behandlede ham godt. Han lærte også at læse og skrive og behøvede ikke at skifte plads. Vogterdrenge Historien om Marius Langeland, som var søn af en husmand, begynder et andet sted. Marius fortæller om sin barndoms tomme mave: Vi børn var altid sultne og spiste vor skolegriffel (en slags blyant); vi spiste store mængder af syreblade, et surt ukrudt, som groede i grøften. En turnips var et herligt måltid. Vi var altædende. Skovæbler og sure slåen kunne også bruges... Da Marius som 8-årig kom ud at tjene, fik han for første gang i sit liv nok at spise. Men det var også det bedste, der var at sige om det. Arbejdet var hårdt. Han vogtede køer, og gårdmanden udnyttede ham groft. Han fik kun lov at sove i fem-seks timer, fortæller

7 Træpinden forestiller en ko med en tøjrepæl. han, og der var ikke tid til skolegang. En dag overraskede gårdmanden Marius, mens han sad og skar et legetøjsgevær af hyldetræ. En hyldebøsse, som det blev kaldt. Gårdmanden knuste hyldebøssen, for tiden skulle bruges på arbejde, ikke på fornøjelser! Helt kunne han dog ikke forhindre Marius i at lege: Alligevel skal man ikke tro, at hyrdedrengene gik og blev hængehoveder eller martyrer, fordi vi blev udsat for strabadser af forskellig art,fortæller Marius. Nej, vi var en vågen, frisk og munter hyrdeflok. Det var en stor by med mange drenge. Og det var ikke altid, vi rettede os efter det, som var foreskrevet for en hyrdedreng. Kludedukken er lavet af Christine Mikkelsen fra Grenå, da hun var 5 år. Leg og legetøj på landet i 1800-tallet Gårde og huse lå ofte samlet i en landsby. Derfor var der næsten altid nogen at lege med og følges til skole med. Meget af legetøjet var hjemmelavet. Pigerne syede dukker af klude. Drengene samlede muslingeskaller og sten på stranden. De store blev til køer, de små blev til får på bondegårde, som man byggede af pinde på jorden. En gammel træsko kunne bruges til båd. En pind var masten, og en lap papir var sejl. Om foråret, når køerne tabte hårene, samlede børnene dem sammen og lavede bolde af dem. De spillede langbold og legede sanglege. De spillede et spil, der hed pind, og gik på hjemmelavede stylter. Drengene skar fløjter, flitsbuer eller slangebøsser af træ. Om vinteren byggede børnene snehuler, sloges med sne eller kælkede. Børn lavede selv bolde af håret fra får eller køer. Bagefter syede man fine mønstre af farvet garn udenpå. Man havde sine lereller marmorkugler i en stofpose. 7

8 Børn der arbejdede på Holbæk Cigar- og Tobaksfabrik. Tæl, hvor mange børn der er! Børneliv i byen i 1800-tallet I 1800-tallet voksede byerne, man fik industri og fabrikker. I årene mellem 1870 og 1890 var der rigtig mange, der tog til byerne for at arbejde på de nye fabrikker. Det var bl.a. husmænd og landarbejdere, der flyttede fra landet til byen for at få arbejde. Men netop disse 20 år var de hårdeste for arbejderne: Arbejdsdage på 11 timer, ingen ferie, en lejlighed med kun et værelse til en familie med fem-seks børn. Og meget ofte for lidt og for dårlig mad. Var man heldig, var der varm mad til middag hver dag. Ellers spiste man rugbrød med fedt. I de fattigste familier var det kun faderen, der fik pålæg på brødet. Alle hjalp med til at skaffe mad, tøj og brændsel. Moderen arbejdede ofte med vask og strygning for de rige familier. Hun lavede også mad og syede og reparerede tøj. Nyt tøj fik man ikke tit. Som regel blev tøjet genbrugt, lappet og syet om mange gange. Strømperne blev stoppet igen og igen. Børnene passede deres små søskende, pudsede sko og hjalp med at finde brænde og lave mad. Når de blev større, fik de arbejde som bud og barnepige, eller arbejdede på værksteder og fabrikker. Tobaksfabrikken Lauritz Jessen arbejdede på en tobaksfabrik. Her var han med til at lave skrå, tobak til at tygge. Den rå tobak blev først lagt ned i en særlig sovs af sukker, rosiner, lakrids, svesker og vand. Lauritz fortæller om, hvordan det var at tage 8

9 skrå op af en iskold beholder: Skråene skulle fiskes op. Det måtte vi gøre med opsmøgede ærmer og med de bare hænder. Bagefter skulle de stables på en rist. Det var meget ubehageligt, men det kunne gå an om sommeren. Men om vinteren! I guder, hvor det kunne være koldt! Karrene stod i et koldt værelse, og sovsen frøs først ved 8-10 graders kulde. Dog skete det, at den var frosset til grødis. I denne forfærdelige kolde væske måtte man stikke de bare næver ned, fiske skråene op og stable dem på risten. Det bed og skar i fingrene som glødende knive. Smerterne pressede tit tårerne frem i øjnene. Vi forsøgte at skjule det man skulle jo være en rask dreng... og vi var kun år gamle. I 1872 kunne et barn på en tobaksfabrik tjene 2,75 kr. om ugen og en pakke skrå.men så var arbejdsdagen også over 10 timer. Det var ikke kun tobaksfabrikker, der ansatte børn. Tændstikfabrikker og glasværker var også almindelige arbejdspladser for børn. Det samme var cikoriefabrikker, hvor man lavede en slags kaffe af cikorieplanternes rødder. Det var billigere end ægte kaffe. Mange blandede derfor cikorie i kaffen. Børnene leger skole i gården. I hjørnet bag børnene kan man se dasset. måtte arbejde på fabrikker, og kun 6 1 /2 time om dagen. Om søndagen og i de få fritimer legede børnene. Legekammerater var der som regel nok af. Men indendørs var der sjældent plads til leg. Så brugte man gaden eller baggården. Man legede skjul, gemmelege og tagfat. Pigerne sjippede, hinkede, spillede bold og legede sanglege. Drengene legede med top, spillede med knapper eller kugler og løb med trillebånd. Dyrt legetøj og cykler var der ingen arbejderbørn, der havde. Arbejde, skole og leg i byen Ligesom på landet gik børns arbejde ud over skolegangen. Nogle steder gik børnene i skole den halve dag og arbejdede resten af dagen. Andre steder arbejdede de en dag og gik i skole den næste. Nogle børn var så trætte, at de faldt i søvn i timen. De blev som regel vækket med et rap over fingrene. Nogle lærere havde dog ondt af børnene og lod dem sove videre. Men i 1873 begrænsede en lov børnearbejdet. Kun børn over 10 år Arbejdsdrenge fra klædefabrikken Brede. 9

10 Peters Jul: Peter, Knud og Hanne leger med det legetøj, de har fået til jul. Borgerskabets børn lærer gode manerer I 1800-tallet var det borgerskabet, der havde pengene. Det var borgerskabets mænd, der stod i spidsen for industri og handel. I borgerskabets familier havde konen som regel tjenestepiger til at hjælpe i huset. Børnene skulle lære gode manerer og klaverspil. Mange drenge blev undervist, så de kunne overtage farens virksomhed. Pigerne skulle lære at brodere og at lede en husholdning. De skulle også vide noget om kunst og litteratur. Større børn blev inviteret til baller. Pigerne fik balkort, hvor drengene skrev sig på efter tur for at komme til at danse. Der var også tid til at lege. Meget legetøj blev i 1800-tallet lavet på maskine. Der kom også mekaniske ting, der kunne bevæge sig. Piger holdt sig dog stadig til dukker, dukkehuse og glansbilleder. Drenge legede med toppe, bolde, tøndebånd, kugler, tinsoldater og legetøjsvåben. I børnebogen Peters Jul, som er fra 1866, er der et vers om, hvordan Peter og hans søster og lillebror leger med deres julegaver på spisebordet: Knud har en æske med dyr og træer, mine soldater marcherer her og Hanne sit køkken har hentet. Jeg sender hende en tinsoldat, som spørger om maden er parat, hun siger, at den har ventet. Drenge legede med soldater lavet af tin. 10

11 Fine dukker var lavet af porcelæn. Mange fik kun lov til at lege med dukken om søndagen. Dukken på billedet har ekstra tøj og et korset. Bedstemor med alle sine børnebørn. Drengene er alle i matrostøj. Ligesom Peter på billedet på side 10. En velklædt lille pige I 1800-tallet blev det moderne med særligt tøj til børn: Lange bukser og en blusekjole eller matrostøj til større drenge. Pigerne havde en løs kjole på, men under den var der mange lag undertøj. Det var ikke så nemt at klæde sig på. Edith Rode, som var en lille pige i slutningen af 1800-tallet, fortæller her, hvad hun skulle have på: Først skulle normalundertrøjen med halværmerne på. Den skulle trækkes over hovedet, og den var snæver. Og så var der to knapper, som altid smuttede, når man ville knappe dem, og som man ikke måtte vride, for så gik de af. Når de endelig var puttet ind i knaphullerne, kom chemisen, som var af hvidt lærred med en feston med fransk broderi... de hvide bukser med festoner magen til chemisens blev knappet på underlivet. Og at knappe bukseklappen bagi var en prøve på, hvor stor man var!... jeg skyndte mig at trække den røde flonelsklokke over hovedet. Så kom bommesiskørtet med tunger forneden, og så det tykke, vatterede, sorte lastingskørt. Heldigvis var det tilladt at blive hjulpet af barnepigen med kjolen, for den skulle hægtes i ryggen. Og de lange knapstøvler kunne jeg heller ikke selv klare... Pigen har ligesom Edith Rode støvler og fint tøj på. Måske syntes hun også, at det var svært at klæde sig på. 11

12 2002 Nationalmuseet og Skoletjenesten. Tekst: Inge Damm. Redaktion: Ida Lund-Andersen og Karl-Johann Hemmersam. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: Kailow Graphic Peters Jul: Den fattige Rasmus mødes med Peter og hans søskende. Rig og fattig mødes Edith Rode blev født i 1879 i en borgerfamilie i København. Dengang var der meget store forskelle mellem rig og fattig i Danmark, og ligesom andre borgerbørn levede Edith et helt andet liv end et barn af en fabriksarbejder. I Peters Jul, som foregår i en velstående borgerfamilie, er der to vers om et møde mellem rig og fattig. En dag mellem jul og nytår får Peter og hans to søskende besøg af Rasmus: Den fattige Rasmus er kommet herhen. Han har det derhjemme kun dårligt; men nu skal vi ham nok fornøje. Et godt stykke legetøj skal han få, og mor hun siger, at hun vil gå og hente min ældste trøje. De billedbøger, vi har, skal han se, og så vil han nok blive glad og le, og vi vil med Rasmus lege. Og mor en kop kaffe ham skænke vil og skære af julekagen dertil, og vi vil ham æbler stege. Billedfortegnelse: Forsiden: Lilian Brøgger. Side 2 og 3: Udsnit af maleri af C. Foltmar Nationalhistorisk museum på Frederiksborg, Foto af Roberto Fortuna. Nationalmuseet. Stik af J.F. Clemmens efter tegning af J.F. Mandelberg Org. i Kobberstiksamlingen. Efter fotografi på Nationalmuseet. Side 4 og 5: Maleri af Carlo Dalgas 1840 Nationalmuseet. Xylografier fra Dansk Bondeliv Gunnar Knudsen. Side 6 og 7: Foto af Kjeld Gravesen, Ølgod museum, En lille høstvogn, ko i træ, kludedukke o. 1850, bolde og kugler Nationalmuseet. Side 8 og 9: Holbæk Cigar- og Tobaksfabrik Nationalmuseet, børn der leger skole Elfelts samling Det Kgl. bibliotek, arbejdsdrenge i Brede Nationalmuseet. Side 10 og 11: Fra Peters Jul 14. oplag Illustration af Herluf Jensenius, tinsoldater, dukke, bedstemor med børnebørn og pige i ternet kjole. Nationalmuseet. Side12: Fra Peters Jul 14. oplag Illustration af Herluf Jensenius.

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse Familien Sørensen Mit navn Klasse Familiealbum Skriv, hvad du kan huske om de forskellige personer. 2 Familiealbum 3 Velkommen tilbage På Arbejdermuseet besøgte du familien Sørensen landarbejderfamilien,

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse En dag i Maries liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Morgen på sengestuen: Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014 lesifatan spurningar til tekstatilfarið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere