Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE

Transkript

1 Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE Formålet med undervisningen er at give eleverne en fornemmelse for et eller flere af følgende temaer: kronologi, udviklingen mellem generationer, udviklingen i værdier og normer gennem 100 år, forbindelsen mellem teknologi, menneske og samfund, overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, mode/hverdagstøj i det 20. årh. begyndelsen af 1900-tallet mellemkrigstiden efterkrigstiden og velfærdssamfundet den seksuelle revolution og 68-oprøret familie- og hverdagsliv gennem 100 år Ressourcer Udstillingen Familien i det 20. århundrede + opgavesæt. Opgavesættene ligger klar på det gule køleskab i udstillingen til jer, når I kommer. Til de mindre klasser kan hjemmesiden supplere udstillingen. Forløbet falder i tre dele: en oplevelsesdel, en oplysende del og den opgavedel. OPLEVELSEN: Eleverne begynder med at gå rundt på egen hånd i udstillingen Familien i det 20. århundrede. De kigger, læser og lytter sig frem i udstillingen og besøger alle rummene, kigger ind i klædeskabene (de 2 små nicher ind i østvæggen lyset tænder når man går derind. Husk at kigge i skufferne også), Bed eleverne give sig tid til at se alle detaljerne i rummene. OPLYSNING: Efter cirka 10 minutter samles alle i gangarealet udenfor 60 er, 70 er og 90 er-rummet. Eleverne sætter sig ned på gulvet. Der kan sidde omkring 25 elever, hvis de sidder lidt tæt. Læreren stiller sig midt for eleverne ved det gule køleskab og fortæller nu i cirka 15 minutter om udviklingen i familielivet og samfundet i det 20. århundrede. OPGAVER: Nu skal eleverne løse opgaver omkring emnet. De går sammen to og to om et opgaveark. På arkene stå opgaverne beskrevet. Det er vigtigt, at de parvis snakker sammen om deres svar. Hvis de skal skrive svarene ned til brug i skolen, skal de skrive på et løst ark ved siden af ikke på selve opgaverne. Eleverne får minutter til at løse opgaverne. Derefter gennemgår I svarene sammen, enten på museet eller hjemme på skolen. Udstillingen og dens temaer Afsnit/rum Genstande Information Køkkenet cirka år 1900 Vandringen fra landet ind til byerne var i fuld gang omkring århundredeskiftet. Familieformen ændrede sig Ildkomfur Omkring århundredeskiftet 1899/1900 var køkkenerne ikke fulde af elektriske apparater, sådan som de er det i dag. Komfuret var et ildkomfur, hvor man fyrede med brænde. Det er en kunst at styre ilden, så det ikke blev for varmt og ikke blev for koldt, når man tilberedte mad. Det krævede øvelse og masser af tid at passe et ildkomfur godt. Det var en livsopgave for mange kvinder at passe husførelsen og

2 langsomt i takt med urbaniseringen. Familien var stadigvæk den store ramme og omfattede slægten. En stor familie var lig med mange hænder og mange evner, og det var nødvendigt for at klare sig i en hverdag uden socialt sikkerhedsnet. Familien var sikkerhedsnettet. Almindelig husførelse tog også meget længere tid for 120 år siden, hvor der ikke fandtes den samme teknologi som i dag. Høkasse Flueskab Vuggen familien for 100 år siden. En høkasse var næsten som en ekstra hånd i køkkenet for husmoderen. Her kunne maden (kartoflerne, grøden, stegen) efter en tur på komfuret stå og mørne og holde sig varmt, mens resten af maden tilberedtes, eller husmoderen ventede på, at resten af familien skulle komme hjem og bliver klar til måltidet. Et flueskab var praktisk at have. Her kunne husmoderen stille maden til afkøling og holde friske varer kolde, uden at fluerne (eller andre insekter) kom til det. Ofte hang det ikke i selve køkkenet, men i bryggerset eller på en nordvendt mur uden for køkkenet, et sted uden direkte sollys. For hundrede år havde man ingen tanker på barsel til mødrene. Lige så snart hun var oppe af barselssengen, var hun i gang med husholdningen, som hun plejede. De mindste børn passede hun imens. Køkkenet var ofte det eneste opvarmede rum i boligen, så vuggen stod godt her ved siden af ildkomfuret, varmt og tæt på mor. Soldatens rum 1930 er stue Seng og bord Viborg fik garnison i byen i 1865, men der var ingen kaserne til at huse soldaterne dengang. Frem til 1930 var alle soldaterne indkvarteret privat ved viborgenserne. At have en soldat indkvarteret gav en god ekstra indtægt i form af leje fra soldaten. Nogle soldater var også på kost hos familien, det betalte soldaten selvfølgelig ekstra for. Rummet her på museet har de mål, som soldaternes værelser skulle overholde dengang. Og så skulle de have en ordenligt seng (som den i rummet) og et bord og en stol stillet til rådighed. Der var i denne periode ikke noget eller et meget lille skel mellem arbejde og fritid for landbrugeren. Heller ikke mellem hjemmet og arbejdet. Mand og kone var en del af den Plysmøblement Møblerne i rummet her stammer fra Handbergs gård i Sct. Mogensgade 59 i Viborg. Familien Handberg var en gammel slægt i Viborg. Selvom boede inde i byen var de avlsbrugere og levede af landbrug. Det betød, at de på en og samme gang var en moderne familie og en familie med nogle traditionelle værdier forankret i landbrugssamfundet. De røde plysmøbler stod i hjemmets fine stue, som blev brugt om søn-

3 samme produktionsenhed. De havde forskellige opgaver, men de supplerede hinanden meget direkte i hverdagens praktiske gøremål og fulgte hinandens rytme. Børnene var en naturlig del af arbejdet med livets opretholdelse. Flere og flere unge tog en uddannelse efter skolen, men oplæringen i faderens og moderens kundskaber fyldte også stadig meget. Det kristne livsgrundlag betød noget i hverdagen på en helt anden måde end det gør for os i dag. Frøprøver Harmonium Bibel Krucifix dagen efter kirketid, og når der var gæster. Ovre ved siden af vinduet kan I finde en genstand, som fortæller om Handbergernes liv som agerbrugere. De var dygtige til planteavl. Det havde de dels lært af generationerne før dem via den viden, som gik i arv fra far til søn, brødre imellem og fra mødre til døtre. Men i den sidste halvdel af 1800-tallet var det desuden også blevet almindeligt for Handbergerens sønner at komme på landbrugsskole og lære om planteavl og dyreavl, om regnskaber og om at planlægge sit arbejde godt. I den lille montre ser I en kasse med frøprøver fra landbrugsskolen. Handbergerne var praktiske mennesker, der havde hænder skruet rigtigt på. Men de var også åndeligt interesserede og elskede musik og sang. Især den musik og sang, som de kendte fra kirken, fyldte meget i deres hjem. Et harmonium hørte ofte til i et indre missionsk hjem (klaveret i et grundtvigiansk) Et håndværk, som også gik i arv fra fædre til sønner i familien Handberg, var bogbinderi. I den lille reol under radioen kan I se en gammel bibel, som er et eksempel på, hvor dygtige de var til at læderindbinde bøger. Biblen er gået i arv og har været i familien helt tilbage i midten af 1700-tallet. Handbergerne var også dygtige til at dreje træ og skære i træ. Krucifixet den korsfæstede Jesus som hænger på væggen, har faderen i huset selv lavet. Lysestagerne og skålene af træ i stuen er også hjemmelavede. Alt det man selv kunne lave, skulle man ikke betale andre for er stue Efter 2. verdenskrig begyndte det, vi kalder vi også for den 2. industrielle revolution. Færre og færre var beskæftiget i landbruget. Lønarbejdet var i vækst. Det betød, at flere og flere havde fri- Fars stol Mors symaskine Kravlegård Far var blevet lønmodtager. Han havde et arbejde med en fast arbejdstid, og når han kom hjem, havde han fri. Så havde han ret til at sætte sig og slappe af. Det kunne f.eks. være i denne stol med pibe, avis og radio. Mor passede huset/hjemmet. Det var stadig ikke normalt, at kvinder var udarbejdende og i en almindelig størrelse familie var det heller ikke nemt at forestille sig, hvor det skulle kunne lade sig gøre, at undvære mor på hjemmefronten. Processerne med

4 tid og endda ferie. Kvindens og mandens hverdag hang ikke direkte sammen længere som i landbrugssamfundet. De havde stadig et fælles projekt, som hed familien, men på forskellige vilkår: han gik på arbejde og tjente penge, hun gik derhjemme og løste hverdagen er-soveværelse erungdomshybel Radio indkøb, madlavning, tøjvask, pasning af børnene og alm. vedligeholdelse af hjemmet, var stadig meget tidskrævende (bl.a. fordi hjemmet ikke havde de teknologiske hjælpemidler, vi har i dag). I 1945 og 1946 var der babyboom i Danmark. Det er de to år i det 20. århundrede, hvor der blev født flest børn. Så verden vrimlede med børn i 1950 erne. Børn hjalp til med pligter i hjemmet, men tiden var også til masser af leg og underholdning i bl.a. radioen for børn. TV var stadig ikke almindeligt udbredt i begyndelsen af 1950 erne (det blev det i løbet af første halvdel af 1960 erne) men en radio havde langt de fleste familier i Sendefladen var tilpasset den almindelige families rytme, således at der om formiddagen var programmer for husmoderen, først på eftermiddagen for børnene, sidst på eftermiddagen for fædrene og om aftenen var der ind imellem underholdning for hele familien. Det økonomiske opsving i samfundet trak kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Sammen med en øget globalisering og amerikanisering satte det gang i et kulturskifte i forhold til køn og seksualitet. Det skubbede også til familien. Skilsmisseraten begyndte at stige. Der opstod nye former for familie familier hvor man selv valgte, hvem der skulle være med 1960 erne til 1980 erne blev kollektivernes tidalder er-stue Hvis man skal sige det Mannequin-dukken kvinden Prævention Kærlighedens ABC Skrivemaskinen Demonstrationsbanner Uroen Mannequinen symboliserer den nye selvbevidste kvinde, som er ved at smukkesere sig. Hun skal nemlig på arbejde om lidt. Samfundet havde brug for hendes arbejdskraft. Hun tjente sine egne penge og kunne klare sig selv, hvis hun ville. Hun var ikke afhængig af manden, men valgte ham til, hvis hun elskede ham. Drift og lyst bliver hver mands og kvindes ret i 1960 erne. Sammen med skredet i de borgerlige familiedyder brydes tabuer omkring sex, krop og køn, og det bliver legitimt at informere unge mennesker om sexlivets glæder og risici. Kvinden, der boede i dette rum i kollektivet, havde et ønske om at gøre op med ideen om, at piger bare skulle være til pynt. Hun uddannede sig til journalist og brugte skrivemaskinen som våben i kampen om ligestilling. Mange kvinder sluttede sig til kvindekampen i 1970 erne. Banneret blev lavet til en offentlig demonstration i Viborg. Uroen samler mange af de tanker og idéer, som venstreorienterede unge beskæftigede sig med i 1970 erne. Den hang oprindeligt i et kollektiv i Viborg.

5 lidt firkantet, så er der i dag ikke mange andre årsager til blive sammen som mand og kone end kærlighed. Hvis ikke vi elsker hinanden, er der ikke noget som binder os til hinanden, på samme måde som mand og kone var afhængige af hinanden i første halvdel af det 20. årh. (her med ikke sagt at de IKKE også elskede hinanden dengang!!) Familien er i dag rammen om tre ting: følelser, fritid og forbrug. Kernefamilien er langsomt på vej tilbage, men som et sammenskudsgilde med dine, mine og vores børn i en tid, hvor 49% af dem som bliver gift også bliver skilt igen. Fjernsynet + fredagsguf Sofaen Computeren Rummet her skal illustrere den tid på ugen hvor familien anno rent faktisk ser hinanden: fredag aften foran fjernsynet med underholdning, slik og hygge, efter en uge proppet med individuelle aktiviteter og gøremål. Litteratur Til lærerens forberedelse findes en kort og mere generel indføring i det 20. århundrede på danmarkshistorien.dk. Følgende links er relevante i forhold til dette undervisningsforløb: