Prædiken til 11. søndag efter trinitatis, Luk 7, tekstrække

Transkript

1 1 Grindsted Kirke Søndag d. 7. august 2016 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 11. søndag efter trinitatis, Luk 7, tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær Dåb DDS 448, : Fyldt af glæde over livets under DDS 260: Du satte dig selv i de nederstes sted DDS 511: Jesus, han er syndres ven Altergang: FS3 102: Jeg kan hvile ud hos Jesus FS3 50: For himlens trone, foran Gud DDS 60: Jesus, min drot DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader

2 2 Tekstlæsninger GT-læsning: 5 Mos 30,15-20 Moses sagde til hele Israel:»Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse. Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet. I vil ikke få noget langt liv på den jord, du skal tage i besiddelse, når du nu går over Jordan. Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem.«epistel: Rom 10,4-13 (17) Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror. Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses:»Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem.«men den retfærdighed, som kommer af tro, siger således:»sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?«nemlig for at hente Kristus ned, eller:»hvem vil stige ned i afgrunden?«nemlig for at hente Kristus op fra de døde. Nej, hvad siger den?»ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,«og det ord er troens ord, som vi prædiker. For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger:»ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.«der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for»enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«. Prædiketekst: Luk 7,36-50

3 3 En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv:»hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.«jesus sagde da til ham:»simon, jeg har noget at sige dig.«han svarede:»sig det, Mester!En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?«simon svarede:»den, han eftergav mest, vil jeg tro.«jesus sagde:»det har du ret i.«og vendt mod kvinden sagde han til Simon:»Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.«og han sagde til hende:»dine synder er tilgivet.«de andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv:»hvem er han, som endog tilgiver synder?«men han sagde til kvinden:»din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«prædiken Hvor meget har du fået tilgivet af Gud, satte jeg jer i gang med at overveje i begyndelsen af gudstjenesten. Måske har du nærmet dig et svar allerede, men det er i hvert fald det, vi skal se på i prædikenen i dag. Det er et kæmpestort emne, og jeg føler, at vi blot når at dykke ned i en flig af det, og netop derfor håber jeg, at vi vil bruge gudstjenesten som afsæt for at tænke og handle videre over det.

4 4 Tilgivelse har alle brug for, både i forhold til andre mennesker og Gud. Forfatteren Carsten Jensen satte engang i et interview ord på længslen: Jeg har det desværre sådan, at når jeg er overladt til mit eget selskab i længere tid ad gangen, så tænker jeg først og fremmest over alt det lort, jeg har lavet i mit liv. Jeg går åndeligt fuldstændig i knæ under vægten af selvanklager, og jeg kan komme i tanke om hvad som helst. Efter at være sunket i knæ kravler jeg så videre på alle fire. Det kan man godt længes efter at blive befriet fra. En kærlig bevægelse hen over ansigtet, der glatter alle bekymringer ud. Det er en længsel efter at få at vide, at man er set og alligevel er ok. Uanset hvad du synes andre skylder dig kan du så også genkende dig selv og din egen skyld i Carsten Jensens ord? I behovet for tilgivelse, i længslen efter at tavlen var vasket helt ren? Scenen er en middag hos farisæeren Simon. Nogle gange sker der specielle ting under middage, som vi kan tage frem og snakke om flere år efter. Denne middag var så speciel, at vi taler om den år efter! Vi nordeuropæere synes nok, der sker nogle specielle ting ved middagen, men hvis man dengang levede eller i dag lever i den mellemøstlige kultur, sker der fuldstændig absurde og utænkelige ting. Men Jesus får gennem det hele sit radikale budskab om tilgivelse igennem. Det budskab er nemlig så anderledes og nyt, at det ændrer hele vores forståelse af Jesus, faktisk uanset hvilken forståelse af ham, vi kom med til kirke i dag. Så lad os dog høre det, lad os åbne vores ører og hjerter og tage imod det. Lad os først se på hele scenen, der udspiller sig. Jesus kommer til huset, inviteret af Simon. Ligesom på Jesu tid har vi også i dag bestemte ting, som hører til almindelig opførsel. Når nogen kommer til vores dør, åbner vi døren, vi giver hånden og siger goddag, velkommen, vi viser hen til en knage, hvor jakken kan hænge og siger måske, at du kan bare beholde skoene på. Alt det sker helt automatisk, næsten uden at vi tænker på det, og hvis ikke vi overholder de fleste af disse ting, så er vi

5 5 uforskammede. Hvis værten har gæster og bare bliver siddende, når det ringer på døren og tænker: De finder nok selv ind, så føler man sig ikke velkommen. En gæst vil også gå ind under reglerne, når man træder ind af døren, og sige tak for indbydelsen, måske række en blomst frem, hvis der er kutyme for det, måske sige nej, jeg vil lige så gerne have skoene af, man siger tak for mad eller kaffe. Igen følger man ikke kutymen, er man uhøflig. Skik følge eller land fly, siger man. I den mellemøstlige kultur er det på samme måde det er bare nogle andre ting, man gør. Man gik på jorden, og jorden var beskidt, og derfor tilbød man vand til at vaske fødderne, man hilser med et kys, man giver noget olivenolie til håret for at friske det op. Når Jesus derfor siger til farisæeren Simon, at han ikke har gjort det, så er det rigtigt. Han har slet ikke overholdt helt almindelig skik og brug, men decideret fornærmet Jesus. Det var uforskammet opførsel, og det ville alle i lokalet have lagt mærke til. Tænk på, vi er i et samfund, hvor man i endnu højere grad end hos os holdt øje med hinanden. Det var så grov en fornærmelse, at selv de mest Jesus-fjendske ville synes, det var for groft. Hvorfor gjorde Simon sådan? Sikkert fordi han ikke havde de store tanker om Jesus. Måske ville han se, om han kunne provokere ham til en reaktion men det lykkes ikke i første omgang, for der står blot, at Jesus gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Han lægger sig. Dengang lå man ved bordet på bænke, sikkert i en cirkel med hovederne ind mod hinanden for fødderne strittende bagud. Så er der kvinden. Hun har sikkert været i huset, inden Jesus kom. Ved en sådan middag var det almindeligt, at de fattige og udstødte i byen sad rundt langs med væggene og ventede på, at der skulle være mad til overs. Det var en æressag for en vært, at han kunne bespise disse mennesker og give indtryk af, at han havde hjerte for dem lidt ligesom det er ved at være populært hos os at få sit navn med ved en indsamling til Afrika eller bryste sig af, at man giver til de fattige.

6 6 Vi skal derfor ikke undre os over, at hun er i huset selv om hun lever i synd, og det betyder formentlig, at hun var prostitueret. Det bemærkelsesværdige er hendes handling. For hun overtrådte også alle regler! Hun græd og lod tårerne trille ned på Jesu fødder, hun slog sit hår ud og tørrede fødderne med håret, hun kyssede fødderne og salvede dem med den olie, hun havde medbragt. At græde var hvad det var, men slå sit hår ud var fuldstændig utænkeligt. Det gjorde en kvinde absolut kun over for sin mand derhjemme. At gøre sådan over for Jesus var at signalere, at hun vil knytte sig helt og fuldt til ham. Hvorfor gør hun nu sådan? Ved I, hvad der er sket med hende? Hun er blevet tilgivet af Jesus. Teksten signalerer, at hun i forvejen ved om Jesus. Hun har formentlig hørt ham tale og har hørt, at han tilgiver syndere. Hun har taget imod det og glæder sig over sin nyvundne tro. Nu ser hun i Simons hus, hvordan Jesus bliver behandlet, og hun græder over det og prøver at rette op på Simons fornærmelse af Jesus. Hun gør alt det, som Simon burde have gjort. Hvad gør nu Jesus? Simon forventer, at Jesus griber ind og sætter kvinden på plads. På trods af, at Simon ikke har gjort som forventet, så er kvindens opførsel dog 100 gange værre. Hun befamler ham, og er han en profet, så ville han vide, hvad det er for en slags kvinde. Hvad det er for en slags kvinde er et meget sigende udtryk for, hvad Simon tænker. Vi Simon-typer tænker på samme måde: Hvad er det for et slags menneske, der står over for os eller sidder ved siden af os? Med hende her er der ingen tvivl: Hun er kvinde, hun lever i synd, hun har befamlet Jesus. Ringere kunne det ikke blive i Simons øjne. Hvad gør Jesus? Tager han Simons eller kvindens parti? Han fortæller en lignelse om tilgivelse.»en pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?«

7 7 Jesus udfordrede farisæeren Simon. De to skyldnere skyldte ikke det samme. Den ene havde noget større gæld end den anden, faktisk 10 gange større. Han tilgav dem begge, og Jesus tvang ham nu til at overveje: Hvem elsker ham nu mest? Og hvem er de to? Det er jo Simon og kvinden. Hvad har Simon at få tilgivet? Jo, sin dårlige opførsel over for Jesus ellers havde han ikke de store mangler. Nogle få ridser i lakken. Hvad med kvinden? Hun fik tilgivet hele sin fortid! Alle sine mange synder, sin skam i landsbyen og over for de mange mennesker, der så skævt til hende og fordømte hende for sit udsvævende liv. Hvem elskede Jesus mest? Det kan forstås på to måder: Var det Simon eller kvinden, der elskede Jesus mest? Det gjorde kvinden, som fik tilgivet hele sit liv. Simon elskede kun lidt. Ser vi så på Jesus - hvem elskede Jesus så mest? Han elskede dem begge to lige højt, og det skal vi tage med fra i dag. Begge blev tilgivet! Jesu frelse strækker sig ud til alle mennesker, små syndere og store syndere. Nogle af os, faktisk desværre nok mange af os, må indrømme at være Simon er, der tænker, at vi har ridser i lakken, men ikke mere end det. Lad os bare være ærlige. Mange af os mener ikke, at vi er faldet så dybt som mange andre. Derfor er det provokerende for os, når Jesus henvender sig til kvinden og forsvarer hende. Et tema, vi ikke når at komme omkring, er Bibelens kvindesyn, som er så fuldstændig revolutionerende og kvindeophøjende, at det rystede mennesker i samtiden. Han siger: Din tro har frelst dig. Gå bort med fred. Min hvad, tænker hun sikkert. Hvilken tro? Den tro, der ved sig tilgivet af Jesus. Det er frelsende tro, der rev hende ud af sit tidligere liv og gav hende et helt nyt livsgrundlag og en frelser for tid og evighed. Måske er vi også mange kvinder i dag. Måske har vi fået tilgivet mere, end vi troede. Måske var vores liv i virkeligheden ét langt synderegister, men vi opdagede

8 8 det ikke, fordi vi havde travlt med at leve vores perfekte liv og holde øje med, at Jesus ikke kom for tæt på de andre. Og alt imens vi tænker sådan, så sidder mennesker måske rundt omkring i Grindsted og lægger deres liv i Jesu hænder. Skulle han ikke tilgive dem? Skulle de ikke høre Jesu ord: Dine synder er tilgivet? Måske gør du det samme og skulle du ikke tilgives? Det er lige sket i dag ved døbefonten, hvor Wilhelm fik syndernes forladelse med i dåbsgave. Sådan gik det til, at et middagsselskab blev så skelsættende, at man har talt om det i landsbyen i årevis efter, ja så meget, at vi stadig taler om det. For her var en tilgivelse, som forandrer menneskeliv. Simon sidder tilbage med nogle spørgsmål: Hvor meget bliver jeg tilgivet? Vil jeg tage imod denne ufattelige tilgivelse? Hvor meget vil jeg elske Jesus? Amen!