Årsberetning for Svendborg Museum ÅRSBERETNING

Transkript

1 Årsberetning 2010 for Svendborg Museum ÅRSBERETNING

2 Forsidebillede: Fra venstre: Videnskabelig assistent Jacob Knage Rasmussen, Museumsinspektør Anne Garhøj Rosenberg, Ph.d. stipendiat Inge Mønster-Kjær, Projektkonsulent Lene Bang Krause og Museumsinspektør Sarah Smed Vestergaard (fot. Geir Haukursson). 2 ÅRSBERETNING 2010

3 Indholdsfortegnelse Museets adresse, telefon, og hjemmeside 4 Udstillinger 4 Besøgstal 5 Museets formål og virkeområde 6 Museumsstrukturen 6 Kvalitetsvurdering 7 Samarbejder 7 Undersøgelser og Forskning 9 Arkæologi 9 Nyere tid/søfart 18 Forsorgsmuseet 23 Indsamling og arbejdet med samlingerne 26 Nyere tid/søfart 26 Forsorgsmuseet 29 Arkiverne og bibliotek 30 Konservering og bevaring 32 Formidling 33 Arkæologi3 3 Nyere tid/søfart3 6 Forsorgsmuseet3 9 Bygninger, IT og inventar 46 Egeskov Mølle 48 VIKING & HJORTØ 48 Museets personale 49 Bestyrelsesarbejdet ÅRSBERETNING 2010

4 Årsberetningen 2010 Årsberetningen er skrevet af museumschef Esben Hedegaard med bidrag fra museets afdelinger. Museets adresse, telefon, og hjemmeside Administration, byhistorisk arkiv, søfartsarkiv samt kontorer for de tre afdelinger arkæologi, nyere tid/søfart og forsorgshistorie Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg Tlf.: Mail: Udstillinger Forsorgsmuseet Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg Anne Hvides Gård Fruestræde Svendborg Oldsagssamlingen på Broholm Broholmsvej Gudme Egeskov Mølle Grønnebjergvej Stenstrup Lundeborg Pakhus Havnevej Hesselager Borgerforeningen Ramsherred Svendborg 4 ÅRSBERETNING 2010

5 Besøgstal År Svendborg Museum i alt Forsorgsmuseet, Viebæltegård * 7520 Anne Hvides Gård Oldsagssamlingen på Broholm Pakhuset i Lundeborg Egeskov Mølle Borgerforeningen, udstillingen Børnely ** Andre arrangementer, foredrag, guidede ture, sejlture, mm * Forsorgsmuseet var lukket 1. april nov ** Børnelyudstillingen åbnede 1. august 2010 Besøgstallet i 2010 blev det største i mere end 10 år ikke mindst pga. de mange skolebesøg på Fattiggården. Her har elever fra to 5. klasser fra Thurø Skole parkeret i gården. ÅRSBERETNING

6 Museets formål og virkeområde Museet blev stiftet i 1908 som Svendborg Amts Museum og har siden 1913 været drevet som et statsanerkendt, selvstændigt og selvejende museum, støttet af den tilknyttede museumsforening. Museet har til formål indenfor dets virkeområde at undersøge, indsamle, bevare og udstille genstande fra fortiden, så disse minder om vore forfædres kultur og livsvilkår kan udnyttes i folkeoplysningen og videnskabens tjeneste. Museets virkeområde blev med kommunalreformen pr. 1. jan sammenfaldende med Svendborg kommune. Museet tog af den grund navneforandring fra Svendborg og Omegns Museum til Svendborg Museum. Museumsstrukturen Den danske museumsverden var i 2010 stadig optaget af centraliseringstendenser i museumsstrukturen, og Kulturarvsstyrelsen arrangerede hen over året 4 temamøder som led i et større udredningsarbejde på området. På årets sidste møde præsenteredes 3 modeller for en kommende museumsstruktur: Videreførelsesmodellen lægger op til en fortsættelse af den igangværende centraliseringsproces. Opgave.modellen lægger op til at lade de statslige tilskud følge museumsopgaverne af national karakter, mens Delingsmodellen skitserer en gennemført deling af museale opgaver mellem statsligt og kommunalt finansierede museer. Arbejdsgruppens oplæg forventes præsenteret for museerne på et møde den 16. marts Fyn så 1. januar et nyt museum i form af Øhavsmuseet, der er opstået ved sammenlægning af Langelands Museum og Faaborg Kulturhistoriske Museum. Marstal Søfartsmuseum og Ærø Museum valgte i 2009 ikke at indgå i øhavsfusionen. De vil foreløbig afvente resultatet af Kulturarvsstyrelsens igangværende udredning og har indtil videre fået lov til at beholde deres selvstændighed og respektive statstilskud. Kulturarvsstyrelsens oprindelige udmelding var ellers, at én af Kommunalreformens konsekvenser ville være, at der ikke kunne være to statsanerkendte lokalmuseer i samme kommune. På Vestfyn gik bestræbelserne på en fusion mellem Middelfart Museum, Fredericia Museum og vestfynske Museer i sin mor igen i Fredericia Museum fandt angiveligt sine fynske partnere for fattige til at ville indgå giftermål med dem. Svendborg Museums ledelse går stærkt ind for samarbejde, hvor det af faglige eller ressourcemæssige grunde er hensigtsmæssigt, men vi er generelt skeptiske over for egentlige fusioner. Vi savner dokumentationen for de store enheders effektivitet og faglige styrke. Der synes tværtimod at være en række iøjnefaldende negative konsekvenser ved de større enheder i form af stigende bureaukrati og hvis man sammentæller de fusionerende museers nøgletal før fusionen faldende produktivitet, faldende besøgstal, faldende egenindtjening og tab af lokalt engagement. Nogen større rationaliseringsgevinst ved fusionerne har vi heller ikke set dokumenteret. Statsanerkendte museer kan blive for små og sårbare, og forestillingen om, at en enlig museumsinspektør kan gøre alt og have forstand på næsten alt, er en illusion. I diskussionen om den rette museumsstruktur synes det imidlertid at være blevet Svendborg Museums rolle at stille sig lidt på tværs af fusionsbølgen og minde om fordelene ved det mellemstore, decentralt placerede, museum: Tværfagligheden, effektiviteten og entusiasmen ved at være tæt på borgeren, kommunen og den lokale historie. 6 ÅRSBERETNING 2010

7 Vi har med vores virksomhed bevist, at det mindre museum sagtens kan etablere internationale kontakter og samarbejder med universiteterne, at vi kan tiltrække forskningsmidler, og at vi kan igangsætte debatskabende formidling. Økonomien er vores akilleshæl. Når kommunen skal spare, og de offentlige tilskud bliver vigende, så stadig færre skal indfri stadig større forventninger, ja så kan fusion med hvad deraf følger blive en nødvendighed. Kvalitetsvurdering Kulturarvsstyrelsen har gennem de seneste år løbende gennemført kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte museer. I 2010 var turen bl.a. kommet til Svendborg Museum. Kvalitetsvurderingerne er led i styrelsens tilsyn med og rådgivning af museerne, og arbejdet er i første række koncentreret om museernes faglige forpligtelser i henhold til Museumsloven. Kvalitetsvurderingerne giver samtidig styrelsen mulighed for at orientere museets hovedtilskudsyder i vores tilfælde Svendborg Kommune om museets virksomhed. Det er selvfølgelig en alvorlig sag at skulle måles og vejes af den højeste instans på museumsområdet, og forud for selve eksamensdagen var da også foregået en række forberedelser. På styrelsens anmodning havde vi fremsendt museets publikationsliste fra de sidste 5 år, samt 5 eksemplarer af hver de publikationer, vi ønskede forskningsbedømt. Derudover udbad styrelsen sig en statusrapport fra Konserveringsanstalten i Rudkøbing over magasinernes og udstillingsstedernes tilstand set med bevaringsbriller. Selv brugte vi nogle arbejdsdage på at rydde op i hjørnerne og bringe især magasinerne i en præsentabel tilstand. Den 6. december kl. 10 mødte 3 særdeles velforberedte medarbejdere fra Kulturarvsstyrelsen op på Egeskov Mølle som første punkt i styrelsens besøg på museet. Siden besigtigedes magasinet og museets aktuelle udstillingslokaler, og vi kiggede ind på alle kontorer og hilste på medarbejderne. Om eftermiddagen drøftedes væsentlige sider af museets virksomhed på baggrund af et 43 siders kompendium med spørgsmål til vores måde at forske, indsamle, registrere, bevare og formidle på. Også museets samarbejde med kommunen blev vendt. I denne drøftelse deltog foruden Kulturarvsstyrelsens repræsentanter, bestyrelsesformanden og museumschefen, også museets to afdelingsledere, samt kulturchef Peter Larsen og formanden for kommunens kultur-, plan- og erhvervsudvalg Bruno Hansen. Der var umiddelbart megen ros fra vurderingsudvalget til museets virksomhed, men bestemt også en række områder, hvor udvalget mente, der var plads til forbedringer. Kulturarvsstyrelsens endelige kvalitetsvurdering af Svendborg Museum leveres i form af rapport med en række anbefalinger, som museet efterfølgende skal meddele, hvordan det vil efterkomme. Rapporten forventes at foreligge i marts Vi påtænker at lægge rapporten ud på museets hjemmeside. Samarbejder Museets mange og gode samarbejdsrelationer er udførlig omtalt i årsberetningen for Langt de fleste af disse samarbejder er stadig vigtige. Her skal omtales nye eller forstærkede samarbejder. Nationalmuseet i Grønland og Forsorgsmuseet har etableret et samarbejde omkring et fælles udstillingsprojekt om Eksperimentet, tvangsflytning af 22 grønlandske børn til Danmark i Det fælles projekt handler om børn og unge og det skal målrettes til børn og unge. Det behandler etiske ÅRSBERETNING

8 spørgsmål som kolonialisme, kulturel identitet og adskillelse fra familie og kulturelle rødder, og får mange aktiviteter med brugerinddragelse. Lige efter årsskiftet 2010/2011 modtog museet det tilsagn om bevilling af tilskud fra Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje på ca. kr til et samarbejdsprojekt mellem museet og Rantzausminde Efterskole. Allerede i foråret 2010 var de første sten blevet lagt til et samarbejde mellem Forsorgsmuseet og Rantzausminde Efterskole omkring digital museumsformidling rettet mod folkeskolens udskolingsklasser. Rantzausminde Efterskole eksperimenterer meget med digitale medier og platforme. I et nært samarbejde med skolen vil Forsorgsmuseet etablere et undervisningsforløb, hvor museets bidrager med det historiefaglige indhold, mens efterskolen indtænker nye digitale formidlingsformer. Viceforstander Bo Kristensen beskriver selv projektet som en gave for vores skole, og vi er sikre på, at vi de unge kan være med til at kvalificere den fremtidige formidling til målgruppen. Midt i september 2010 blev alle historielærerne fra Svendborg Gymnasium inviteret op på Fattiggården, og 10 lærere blev over en hel dag fyldt med indtryk fra Svendborg Museums afdelinger. Arrangementet skulle skabe grobund for fremtidige samarbejder og vise gymnasielærerne museets mange spændende udstillinger, genstande og bygninger. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, hvor Kirsten Falkesgaard Slot og Sarah Smed Vestergaard repræsenterede de to institutioner. Arbejdsgruppen er siden blevet udvidet med Anine Jørgensen og Jesper Larsen fra gymnasiet og arkæolog Anne Rosenberg samt arkivar Hanne Jensen fra Svendborg Museum. Der arbejdes nu ihærdigt med at udvikle og færdiggøre forløb og materialer til brug for eleverne på museet, og efter sommerferien 2011 forventes de første fælles undervisningsforløb at kunne sættes i gang. Museets arkæologiske afdeling samarbejder til flere forskellige sider. Her bør nævnes, at vores landmåler, Villy Nielsen, ofte arbej- Forsorgsmuseet havde flere internationale besøg i 2010, bl.a. af 50 forskere fra 11 nationer fra SDU s University Summer School. Besøget kom i stand i kraft af samarbejdet med Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet. 8 ÅRSBERETNING 2010

9 der uden for museets virkeområde. Sammen med vores GPS er han ofte at finde på udgravninger for Øhavsmuseets afdeling på Langeland og for afdelingen Landskab og arkæologi på Østfyns Museer. Hele sommeren har vi desuden haft museumsinspektør Maria Rasmussen udlånt til Østfyns Museers udgravning ved Nyborg Slot. I løbet af 2009 og 2010 har vi haft flere drøftelser med ovennævnte nabomuseer om et intensiveret arkæologisk samarbejde mellem de gravende museer udenfor Odense Bys Museers arbejdsfelt. Formålet med samarbejdet er at styrke de faglige miljøer, sikre en effektiv udnyttelse af mandskab og materiel, samt sikre en professionel varetagelse af museernes såkaldte kapitel 8-arkæologi. Drøftelserne mundede sidst på året ud i et oplæg til formelt samarbejde mellem Øhavsmuseet og Svendborg Museum, som efterfølgende er forelagt Kulturarvsstyrelsen. Det gode samarbejde mellem museet og Svendborg Kommunes Kultur- og Planafdeling samt afdelingen for Natur-, Miljøog Teknik bør også fremhæves, fordi det fremstår som eksemplarisk. Sådan opfatter vi det. Samarbejdet resulterede i 2010 bl.a. i, at museet blev stærkt inddraget i kommunens udpegning og registrering af bevaringsværdige kulturmiljøer. Konkret kom museumschefen til at indgå i projektets styregruppe, og den kulturhistoriske konsulent, som kommunen ansatte, blev fysisk placeret på museet dels for at udnytte museets ekspertise på området, og dels for at skabe lokal forankring af den viden, som projektet etablerede. Projektsamarbejdet, der løber fra medio august 2010 til 31. maj 2011, må foreløbig betegnes som meget vellykket. Samarbejdet med Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet førte i 2010 til, at historikeren, cand.mag. Inge Mønster-Kjær, kunne starte i et 3-årigt ph.d. projekt. Forløbet er ligeligt opdelt i arbejdsperioder på Forsorgsmuseet og på SDU, mens finansieringen er fordelt mellem museet, SDU og Kulturarvsstyrelsen. Inge Mønster-Kjær var ansat som videnskabelig assistent på to mindre opgaver på museets nyere tids afdeling i 2009 og på Godhavnsundersøgelsen i første halvdel af 2010 og var således fra starten godt kendt med museet og vores arbejdsmark. Undersøgelser og Forskning Arkæologi De arkæologiske undersøgelser generelt Året første måneder var relativt stille på udgravningsfronten, hvilket bl.a. skyldtes sne og frost. I løbet af foråret, sommeren og efteråret var aktivitetsniveauet stabilt, og heldigvis var de fleste udgravninger afsluttet inden december måned igen begravede os i sne. En enkelt udgravning måtte vi dog sætte på pause midt i december og en forundersøgelse blev udsat til I de senere år har vi vænnet os til at kunne grave stort set hele året rundt, men 2010 blev altså året, hvor vi blev mindet om, at det godt kan blive rigtig vinter i Danmark med deraf følgende umulige udgravningsvilkår. I forbindelse med Motorvejsprojektet blev indsamlet et meget stort antal jordprøver med henblik på at udtaget prøver til C14 dateringer. Det omfattende prøvemateriale skulle først floteres, dvs. gennemskylles, for at kunne udskille trækul fra jordprøven. Vi besluttede at gennemføre floteringen selv og indrettede derfor en arbejdsplads i museets have, hvor floteringen foregik i et større telt i løbet af sommeren. De floterede prøver er derefter sendt til Naturvidenskabelig Afdeling på Moesgård for videre ana- ÅRSBERETNING

10 Udgravningen, som i december måtte lukkes på grund af sne (fot. Søren Jensen) lyse og senere C14 datering på AMS-laboratoriet på Århus Universitet. Resultaterne vil foreligge i løbet af I 2009 havde afdelingen den fornøjelse at vores udgravninger i Erhverv Øst i Tved af Kulturarvsstyrelsen blev udvalgt som en af de ti mest spændende i Danmark. Den fornøjelse kunne vi gentage i år, hvor vores udgravning i Gudme fik samme betegnelse af Kulturarvsstyrelsen i slutningen af december I et stort telt i museets have blev de mange jordprøver fra bl.a. Motorvejsprojektet floteret. Rent praktisk er der tale om, at jordprøverne opløses og skylles i vand for at få trækul og forkullede kornkerner til at flyde op til overfladen (fot. Per O. Thomsen). 10 ÅRSBERETNING 2010

11 Placeringen af årets udgravninger i kommunen Undersøgelser Forhistorie SOM Gudme II N I juni måned 2010 fik Svendborg Museum bevilget midler af Kulturarvsstyrelsen til en indledende undersøgelse af den aktuelle dyrkningstrussel i Gudme. Formålet med en udgravning var foruden at vurdere det aktuelle trusselsbillede også at skabe grundlag overvejelser om og diskussion af mulige fremtidige beskyttelsestiltag eller yderligere udgravningsbehov. Som udgangspunkt var valgt lokaliteten Gudme II N matr. 19b som udgør den nordligste del af bebyggelsesområdet Gudme II, som er nærmeste nabo til hallerne i Gudme. Udgravningsfeltet i Gudme Gudme II N som er nærmeste nabo til de store halbygninger (fot. Per O. Thomsen). ÅRSBERETNING

12 Arkæologistuderende fra Århus Universitet i gang med at udtage prøver fra pløjelaget i Gudme (fot. Per O. Thomsen) Udgravningen foregik efter høst, i perioden 30. august til 30. september. Forinden havde museet i april måned, i samarbejde med arkæologistuderende fra Århus Universitet, Afdeling for Forhistorisk Arkæologi og Naturvidenskabelig Afdeling på Moesgård, foretaget spottest i pløjelaget og magnetometerkartering på dele af matriklen. Projektet er led i forsøg med metodeudvikling i Gudme. Ved udgravningen kunne umiddelbart udskilles seks langhuse og flere hegnsforløb. Kun tre huse blev afdækket i deres helhed. De resterende tre fortsætter ud af udgravningsfeltet. En interessant iagttagelse ved husene er deres orientering. Det viste sig, at Et af husene fra årets udgravning. Huset er markeret med paptallerkner (fot. Esben Stahl). 12 ÅRSBERETNING 2010

13 Den glade finder, Villy Nielsen, med den sammenrullede guldring på 141 gram fra årets udgravning i Gudme. Ringen lå i et lille lerkar, som var blevet gravet ned bag en hegnsstolpe for 1500 år siden. Vi håber at kunne præsentere den for publikum igen i løbet af 2011 (fot. Esben Hedegaard). kun et af husene havde samme orientering som de store halbygninger på nabomatriklen og det var i øvrigt det længste hus i årets udgravning. De øvrige, og formentlig yngre huse, afveg nogle få grader, hvilket også er tilfældet for de yngre huse på halmatriklen. Husene og hegn synes adskilt fra hallerne ved en form for anlægsfrit område. Området kunne ligne et eventuelt vejforløb, men det bør selvfølgelig undersøges nærmere. Med hensyn til datering af husene, er der udtaget prøver til C14 fra tagbærende stolper i fem af husene (3 fra hvert hus). Der er ikke tidligere foretaget C14 dateringer af huse i Gudme, bortset fra Kongehallen, hvilket ved fremtidige udgravninger må være obligatorisk. Ved analyse af de floterede prøver fra husene, viste en af prøverne sig at kunne stamme fra et nedbrændt hus i øvrigt første gang det er iagttaget i Gudme og derfor foretages der en udvidet vedbestemmelse af prøvematerialet. Genstandsmaterialet fra årets kampagne er ikke voldsomt stort, men til gengæld meget bemærkelsesværdigt. Genstandene viser, at naboerne til hallerne er mere end almindeligt interessante. Således lå der tæt op ad en hegnsstolpe, nedlagt i et lille lerkar, en sammenrullet halsring af guld på 141 gram fra ældre germansk jernalder. Derudover fandtes en germanertids fibel, et stykke af en sølvbarre, et stykke afklippet ringguld foruden tre denarer, en siliqua og en tre- Den lille, men helt unikke guldmønt tremissis som der ikke findes andre af i Danmark (fot. Villy Nielsen). ÅRSBERETNING

14 missis (1/3 solidus) af guld. Denarerne er almindeligt forekommende typer i Gudme, men siliquaen adskiller sig fra andre siliquae. Den er udmøntet i Trier e.kr., og det er den første med vestlig proveniens, som er fundet i Gudme. Tremissis en er udmøntet i Milano e.kr. under kejser Julius Nepos, og er den første af sin art i Danmark overhovedet. At vi kunne gennemføre vore studenterforsøg i april og udgravningen i september skyldes en meget velvillig indstillet lodsejer. Derudover er vi Gudmehallerne stor tak skyldig for praktisk hjælp både i april og september. SOM 275 Kogtved Slagteri I anledning af boligbyggeri foretog vi i oktober og november en udgravning i Kogtved. Her fandt vi et kulturlag fra bondestenalderen, et hus fra bronzealderen og grøfter fra middelalderen eller nyere tid. Bopladssporene fra bondestenalderen og bronzealderen er et vigtigt supplement til de fund, vi i forvejen kender fra disse perioder: Vi ved, at der i området vest for pladsen har ligget adskillige gravhøje fra både bondestenalderen og bronzealderen nogle er stadig bevaret i skoven Tankefuld. Bronzealder-huset ligger for foden af en stor bakke. Denne beliggenhed svarer til, hvad vi kender fra andre bopladser fra samme periode måske har man villet ligge i læ af bakkerne. SOM 280 Egensevej I I anledning af anlæggelse af vej i forbindelse med nyt boligbyggeri foretog vi i september en udgravning ved Egensevej i Ollerup. Her lå der for foden af en bakke et kulturlag, og på selve bakken lå der koncentrationer af affaldsgruber. En del af gruberne indeholdt mange fund i form af lerkarskår dels fra slutningen af bronzealderen ( f.kr.) og dels fra begyndelsen af jernalderen ( f.kr.). Alle de gruber, der indeholdt lerkarskår fra den tidlige jernalder, indeholdt ligeledes spor af jernforarbejdning i form af slagger samt klumper af jernmalm, som jernalderfolkene har opsamlet i områdets moser såkaldt myremalm. På den nærliggende plads Udgravningsfelt ved Kogtved gamle slagteri under muldafrømning med gravemaskine (fot. Søren Jensen). 14 ÅRSBERETNING 2010

15 Tværsnit af to store affaldsgruber fra de første århundre. der af jernalderen ( f.kr.) på udgravningen ved Egensevej i Ollerup (fot. Søren Jensen). Sømarken, som vi undersøgte for nogle år siden, fandtes der også spor efter bearbejdning af myremalm (se Sømarken i Ollerup en malmristeplads af Sune Steenskjold- Sjögren i Årbog for Svendborg Museum 2006). Desværre blev der ikke fundet nogen genstande, der kunne tidsfæste Sømarkenpladsen, men de nye fund fra Egensevej viser, at der allerede i den tidligste jernalder er foregået bearbejdning af jern i området. SOM 377 Hundstrupgård III I anledning af byggeri af Sydfyns Elforsynings nye domicil foretog vi i marts en forundersøgelse på området mellem Fåborgvej, Svendborg-Odense motorvejen og Svendborg-Odense jernbanen. Vi havde i 2008 undersøgt området, der var blevet berørt af motorvejen, hvorfor det ikke var overraskende, at der dukkede bopladsspor op. Med minigraver graves der et tværsnit gennem en affaldsgrube på pladsen Hundstrupgård III ved Sydfyns Elforsyning. Maskinfører Søren Nielsen styrer minigraveren, og arkæologi. studerende Morten Lyngkjær Jensen ser til (fot. Søren Jensen). ÅRSBERETNING

16 To nåle af bronze, fundet i en affaldsgrube på pladsen Hundstrupgård III ved Sydfyns Elforsyning. Nålene er fra slutningen af bronzealderen ( f.kr.) og har været brugt til at holde sammen på en bronzealdermands eller -kvindes klædningsstykker (fot. Villy Nielsen). Vi foretog en egentlig udgravning på området i april og maj. For foden af en stor bakke har der ligget huse i bronzealderen og i den ældre jernalder, hvorimod der kun har ligget få og små bygninger på selve bakken. Der fandtes mange affaldsgruber på pladsen, og en del af disse indeholdt mange fund især i form af lerkarskår. I en grube fra slutningen af bronzealderen ( f.kr.) fremkom der mange lerkarskår og affald fra flinthugning, men herudover indeholdt gruben også mere sjældne sager. Der blev fundet to nåle af bronze, der har været brugt til at holde sammen på bronzealderfolkenes klædningsstykker. Der blev også fundet en underligt formet, aflang lergenstand, der nok har været brugt som en slags model i forbindelse med, at man har støbt et bronzesmykke. SOM 378 Gudme Rådhus I september måned foretog museet en mindre egenfinansieret forundersøgelse tæt ved det tidligere Rådhus i Gudme. Årsagen var et kommunalt ønske om at få afklaret, hvorvidt der på arealet var fund, som ville kræve en udgravning inden der eventuelt kunne bygges på området. Fra tidligere undersøgelser omkring Rådhuset vidste vi, at der lå huse fra jernalderen på stedet, men netop på dette areal var fundmængden begrænset. Der var ingen huse eller stolper. Vi afdækkede kun nogle få affaldsgruber fra omkring Kristi fødsel. Vi vurderede derfor, at der ikke var basis for en større udgravning, og kommunen kunne derfor gå videre med anlægsplanerne. SOM 387 Rødskebølle III I anledning af udstykning til erhvervs- Aflang lergenstand, fundet i en affaldsgrube fra slutningen af bronzealderen ( f.kr.) på pladsen Hundstrupgård III ved Sydfyns Elforsyning. Genstandens form minder om en speciel form for kvindesmykker af bronze, og den er nok blevet brugt i forbindelse med støbningen af et sådant smykke: Man har første lavet en model af smykket af ler, og så har man bygget støbeformen op omkring denne lerkerne (fot. Villy Nielsen). 16 ÅRSBERETNING 2010

17 grunde foretog vi i marts en forundersøgelse på området mellem motorvejen og den nye genbrugsplads nord for Svendborg. Her fandt vi bearbejdede flintstykker i mulden og spor af huse fra middelalderen. Vi foretog en udgravning på stedet i majjuni og november-december, og undersøgelsen fortsætter i Middelalderbebyggelsen på stedet er uden tvivl en del af landsbyen Rødskebølle, som vi også fandt spor af under motorvejsgravningerne. Der har ligget flere gårde på stedet fra 1100-tallet og indtil den sidste gård ( Ullegård ) blev revet ned i forbindelse med motorvejsanlæggelsen i SOM 392 Strudsefarmen De senere års undersøgelser i Erhverv Østområdet ved Tved fortsatte med to mindre undersøgelser i år. I anledning af udstykning til en erhvervsgrund foretog vi i april en forundersøgelse ved Svalbardvej. Der blev fundet spor i form af stolpehuller og gruber, men sporene lå så spredt, at der ikke blev foretaget en egentlig udgravning på stedet. SOM 395 Ny hundetræningsbane Årets anden undersøgelse i Erhverv Øst skete i anledning af etablering af adgangsvej, klubhus m.m. til en ny hundetræningsbane. Vi overvågede, at mulden blev afrømmet, i to omgange, henholdsvis i marts og i april. Der blev fundet spor af to-tre huse samt talrige gruber fra den ældre jernalder. Ved vore tidligere undersøgelser i området er der fundet flere huse fra samme periode umiddelbart vest for hundetræningsbanen. SOM 399 Svendborg Brakes I anledning af anlæggelse af adgangsvej til firmaet Svendborg Brakes foretog vi i juni en forundersøgelse i Vejstrup. Her fandt vi kulturlag og spor af huse fra bronzealderen. Efterfølgende foretog vi en egentlig udgravning i august og september, hvor vi fandt flere huse. Man har bygget flere forskellige typer af huse på stedet; både toskibede huse (med en langsgående række af stolper indeni huset), treskibede huse (med to langsgående rækker af stolper indeni huset) og et rammehus (uden rækker af stolper inden Jernalderhus på pladsen ved den nye hundetræningsbane i Erhverv Øst. Sporene efter husets stolper er markeret med paptallerkener (fot. Maria E. Rasmussen). ÅRSBERETNING

18 i huset). Husene har ligget temmelig lavt i landskabet og har været omgivet af fugtige lavninger, som husenes beboere har smidt affald i især affald fra flinthugning. Fundene fra pladsen viser, at man har boet på stedet gennem det meste af bronzealderen ( f.kr.). Udgravningen supplerer de ganske mange bronzealderfund, vi i forvejen kendte fra området omkring Vejstrup; det drejer sig om både gravhøje og fund af bronzegenstande. SOM 406 Hundtofte kloak I september og oktober overvågede vi gravningen af et cirka én kilometer langt kloaktracé nordvest for Hundtofte. På den sydlige del af strækningen fandt vi flintgenstande fra bondestenalderen, hvorimod vi på de midterste og nordlige dele af strækningen fandt spor af marker fra middelalderen eller nyere tid. Fundene var så spredte, at der ikke blev foretaget en egentlig udgravning indenfor det berørte område. SOM 412 Ørbækvej kloak En enkelt dag i oktober overvågede vi gravningen af et 90 meter langt kloaktracé ved Ørbækvej i Svendborgs nordlige del. Der blev fundet spor i form af stolpehuller, gruber og et kulturlag på en nordvendt skråning. Der har åbenbart ligget en boplads på stedet, men eftersom det kun var en lille del af bopladsområdet, der blev berørt, blev der ikke foretaget en egentlig udgravning på stedet. Besigtigelser, registreringer etc. I løbet af året har den arkæologiske afdeling foretaget adskillige besigtigelser af lokaliteter og områder, affødt enten af aktuelle anlægsplaner eller henvendelser fra private med oplysninger om fund af forskellig art. Besigtigelserne udmønter sig sjældent i udgravninger, men registreringerne af fund og lokaliteter anmeldes online til Kulturarvsstyrelsen i databasen Fund og Fortidsminder. Afdelingen besvarer desuden i løbet af et år utallige forespørgsler vedrørende arkæologi generelt, og om museumslovens bestemmelser. Henvendelserne sker oftest pr. telefon, breve eller i mails, men derudover får vi mange personlige henvendelser med ønsker om bestemmelse af diverse genstande eller spørgsmål vedrørende fortidsminder i kommunen. Danefæ Atter i år er indkommet Danefæ fra markerne ved Gudme og Lundeborg. Selvom vores database over detektorfund fra Sydøstfyn efterhånden er særdeles omfangsrig, er det stadig væsentligt og interessant når nye fund af bl.a. romerske denarer, guld- og sølvstykker og flotte fibler dukker frem af mulden. Fundene er med til at fremhæve dette områdes særlige status som fyrstesæde og kultisk-religiøst centrum i jernalderen. Nyere tid/søfart Bog om Børnely I foråret fik museet en henvendelse fra journalist Anna Pia Holmgaard, der var interesseret i at skrive en bog om Børnely s historie. Børneinstitutionen, der i 2009 flyttede fra adressen i Bagergade efter 170 år, er Danmarks tredjeældste fungerende børneinstitution, grundlagt 1839 af kronprinsesse Caroline Amalie. Der viste sig at være et righoldigt kildemateriale om Børnely, gemt både på selve institutionen og i Byhistorisk Arkiv. Anna Pia viste sig som en dygtig researcher, der evnede at perspektivere det historiske materiale til nutidige forældres udfordringer med børnepasning og madpakkeordninger. 18 ÅRSBERETNING 2010

19 Det lykkedes ikke i første omgang at finde midler til at udarbejde en bog, og vi besluttede derfor at lave en udstilling se formidlingsafsnittet i årsberetningen. I skrivende stund er der kommet flere midler, så bogskrivningen forventes at gå i gang 1. maj 2011 med omtrent et års forsinkelse. Bog om Ring-Andersens værft Museumschefen har det meste af året fortsat arbejdet med at realisere det tysk-danske bogprojekt om Ring-Andersens træskibsværft se evt. omtalen i årsberetningen for Med to sprog og historien om ikke mindre end 194 skibe har det været et omfattende arbejde, ikke bare at skrive bogen for de to tyske forfattere, men også at få den oversat og omsat til en præsentabel bog. Der er adskillige gange sendt 3-4 kg tunge pakker med korrekturark frem og tilbage mellem Sydfyn og forfatterne i henholdsvis Kiel og Bremen. Takket være et godt samarbejde med Herbert Karting, Thorsten Tietjen og det tyske Hausschild Verlag kan vi se frem en flot maritim udgivelse i april Undersøgelsen Korn, købmænd og kulturarv Efter at have forestået hovedparten af Godhavnsundersøgelsens 100 interviews af tidligere børnehjemsbørn udsat for diverse overgreb gik Jacob Knage Rasmussen 1. august i gang med noget umiddelbart mindre sindsoprivende, nemlig en 8 måneders undersøgelse af Baagøe & Ribers historie Projektet, kaldet Korn, købmænd og kulturarv, var finansieret af Kulturarvsstyrelsens Rådighedssum, og det skulle nu vise sig at blive spændende nok. Tidligere historielektor på Svendborg Gymnasium og nu frivillig på Arkivet, Hans Børn og et medlem af børnehavens bestyrelse i Børnelys sandkasse, vel omkring ÅRSBERETNING

20 Kaae tilbød sin hjælp fra starten, og hans kildegranskning og indsigt i regnskabsvæsen har siden vist sig meget værdifuld. Sideløbende med gennemgangen af det righoldige arkivalske materiale fra købmandsgården startede projektet med en gennemlæsning af den ret så omfattende litteratur om danske købmandsgårde og kornhandel både i Kornsalgstiden ca til 1875 og i årtierne derefter, hvor købmandsgårdene typisk afvikledes og kornhandlen ændrede karakter og fik nye aktører. Vi drøftede indgående, hvor og hvordan vores projekt kunne bidrage med væsentlig og ny viden. Projektet skulle ikke bare være det lokale eksempel på en generel udvikling; vi havde ambitioner om at udfordre og nuancere de generelle antagelser om temaet. Den 15. november gennemførte vi en workshop, hvortil vi havde inviteret de for os at se 7 mest interessante forskere på området til at deltage. De 6 sagde Ja tak, og vi havde en spændende dag, startende med rundvisning på Baagøe & Riber-grunden og derefter fremlæggelse og drøftelse af Jacobs foreløbige undersøgelser. Vi fik ros og konstruktiv kritik af gæsterne, der heldigvis var enige med os i vurderingen af, at projektets store potentiale lå i de usædvanligt gode muligheder for at grave dybt ned i kornhandlerens metier, samt for at følge en afviklingshistorie i slow motion, i og med at den strakte sig over mere end 125 år. Endelig skal det undersøges, hvorvidt elementer af den baagøe-riberske ånd har overlevet overdragelsen af det gamle firma ved Sundet til et nybygget byggemarked i Starck-kæden ved motorvejen. Projektet afsluttes omkring 1. april Vi har allerede imidlertid en del af finansieringen på plads til en omarbejdelse af projektrapporten til en egentlig publikation, så formodentlig arbejder vi videre med Baagøe & Riber-historien, til vi i efteråret har en bog klar. Produktion af glasfiberfartøjer på Sydfyn Vi kom i 2010 lidt videre i det fælles sydfynske projekt omkring den tidlige glasfiberfartøjsproduktion på Sydfyn og Øerne et initiativ påbegyndt og ledet af Marstal Søfartsmuseum. Svendborg Museum har påtaget sig at efterforske produktionen af de såkaldte Sagitta-både fra værftet i Gl. Hestehauge; de blev en del af historien bag de populære Bianca-både fra værftet i Rudkøbing. Undersøgelsen fortsætter i Besigtigelser og kapitel 8 undersøgelser Museet har i årets løb forholdt sig til nogle få lokalplaner, en del principielle nedrivningssager og et stort antal byggesager. Her skal nævnes et udvalg af de mere interessante: Hallerne i Gl. Hestehauge I foråret 2010 fik vi af Svendborg Kommune netop til opgave at forholde os til en anmodning om nedrivning af fabrikshallerne i Gl. Hestehauge, hvor glasfiberproduktionen til Sagitta-bådene foregik i årene Esben Hedegaard besigtigede hallerne sammen med bådebygger Ole Larsen. De fire sammenbyggede rundbuehaller blev opført i 1940 erne. Hallerne er siden tilpasset skiftende formål; de seneste mange år har de været brugt til vinteropbevaring af både, mens hele fronten har været ombygget til små lejligheder. Der var kun få spor efter glasfiberproduktionen. Museet vil ikke modsætte sig nedrivningen. Vejerboden ved Havnegade I juni blev vi kontaktet af Kommunens Teknik- og Miljøafdeling, der ville have museets holdning til en evt. nedrivning af Ve- 20 ÅRSBERETNING 2010

21 Vejerboden mm Det sete afhænger af øjnene, der ser. Museet så et fint kulturmiljø med en vejerbod til landtrafik (godt gemt af vejen), en velbevaret toldbod til søfarten og en sporstopper til banen. Kommunen så vist især besvær og udgifter (fot. Esben Hedegaard). jerboden ved Havnegade, primært grundet i problemer med graffiti og andet hærværk. Museet skitserede bygningens kulturhistorie og meddelte kommunen, at vi opfattede den lille, skamferede bygning som et vigtigt og særdeles bevaringsværdigt kulturhistorisk element på Svendborg havn. Isoleret betragtet kan bygningen måske undværes, men Svendborg havn er af Kulturarvsstyrelsen vurderet til at være Danmarks bedst bevarede erhvervshavn. Det forpligter efter museets opfattelse kommunen til at passe på helheden, men først og fremmest må havnes unikke kulturarv opfattes et aktiv, der kan anvendes til at udvikle havn og by. Kommunen har siden besluttet sig for en nedrivning, bl.a. med henvisning til, at der allerede stod opmagasineret én vejerbod på Kommunens lagerplads. Beslutningen er ikke et heldigt signal for Kommunens håndtering af havnens kulturarv. Lukning af Skaarup Seminarium Også i juni blev vi kontaktet af Susanne Eskildsen, University College Lillebælt, der efter beslutningen om lukning af Skaarup Seminarium til juni 2011, fungerede som daglige leder af institutionen. Seminaret har i mange år været landets ældste, fungerende seminarium; nu var det også det eneste tilbageværende. Der måtte være noget kulturarv, som skulle dokumenteres og bevares, men hvordan: Der var ikke længere et Dansk Skolemuseum at henvise til. Vi besøgte seminariet et par gange og blev vist rundt i det omfattende kompleks, sidste gang bistået af professor på SDU i uddannelseshistorie, Harry Haue. En mere en 200 år gammel arbejdsplads med op til 60 lærere og flere hundrede elever samtidig sætter mange spor og Skaarup Seminarium havde været god til at gemme! Seminariet havde haft markant indflydelse på lokalområdet. Her havde nogle af Danmarks dygtig- ÅRSBERETNING

22 ste fagfolk undervist, navne som Oluf Ring og Emil Rostrup. Herfra var tusinder af seminarister udgået til hele landet. Hvordan skulle man gribe sagen an, uden at dokumentationen blev fuldstændig tilfældig? I ydmyghed over for opgaven henvendte vi os til andre museer, hvor der i de senere år var nedlagt seminarier. Museum Sønderjylland ærgrede sig højlydt over, at man ikke havde gjort noget, før Tønder Seminarium lukkede for 10 år siden, og sydvestjyske museer og Sydsjællands Museum slog straks til, da vi foreslog dem at søge midler i Rådighedssummen til en fælles undersøgelse af henholdsvis Ribe, Haslev og Skaarup Seminarium. Med Svendborg Museum som hovedentreprenør skulle de tre museer indlede projektet med en drøftelse af, hvordan en samlet undersøgelse kunne kvalificere dokumentations- og bevaringsarbejdet. Desværre anerkendte Kulturarvsstyrelsen ikke vores tilgang til opgaven, eller måske opgavens betydning? I hvert fald fik vi ikke penge til de i alt 5 måneders undersøgelse. Ingen andre museer har gjort noget, så nu får seminarierne, og dermed 200 års skolehistorie, lov til at dø i ubemærkethed i hvert fald hvad deres kulturarv angår. Det er tankevækkende. Vi gør nu nok lidt her i 2011, i samarbejde med Lokalhistoriske Arkiv i Skaarup, bladet Folkeskolen og TV-kanalen DK4, men indsatsen fra museets side bliver under alle omstændigheder ussel i forhold til, hvad den kunne og burde være. Heldagergårdsvej 11 To bevaringssager gav på forskellig måde anledning til opmærksomhed: I oktober fik vi en henvendelse fra Kommu- Heldagergårdsvej 11. Huset har fået nye vinduer en gang i 1900-tallet, men ellers ligger det omtrent, som da det blev bygget i slutningen af 1700-tallet (fot. Esben Hedegaard). 22 ÅRSBERETNING 2010

23 nens byggesagskontor vedrørende en ejendom på Heldagergårdsvej 11, som de nye ejere ønskede nedrevet med henvisning til husets begrænsede størrelse og forfaldne tilstand et ønske kommunen skriftligt havde udtrykt sin forståelse for, selv om huset var erklæret særligt bevaringsværdigt (kategori 4 efter SAVE-skalaen). Esben Hedegaard besigtigede efterfølgende ejendommen udvendigt og indvendigt og talte med naboen, der havde forpagtet jorden i 45 år. I museets høringssvar meddelte vi Kommunen, at der efter vores vurdering var tale om et enestående velbevaret 1700-tals hus beliggende på den lod, det fik ved Heldagers udskiftning i Husets ydre og udhusdel syntes ikke forandret i generationer, og huset udgjorde sammen med nabohusene et fint kulturmiljø på et lukket vænge. Fodremmen var rådden visse steder, og et par tavl var faldet ud, men stråtaget var relativt nyt, og huset kunne sagtens sættes i stand. Museet kunne således på ingen måde anbefale en nedrivning og problematiserede over for afdelingslederen, at Kommunen havde givet ejeren forhåbninger om nedrivning i stedet for at undersøge mulighederne for bevaring, og vel at mærke før man havde rådført sig med museet. Sagen gav heldigvis anledning til, at Kommunen tog initiativ til dannelse af en task force med deltagelse af repræsentanter fra både Kommune og museum, der ganske ubureaukratisk kan forbehandle disse vanskelige nedrivningssager på bevaringsværdige ejendomme. Møllergade 24a Den anden sag er endnu ikke afsluttet. Den vedrører den fredede baghusbygning til Møllergade 24a, som blev voldsomt brandskadet Nytårsnat Det Særlige Bygningssyn indstillede derefter dele af sidebygningen til affredning og nedrivning, mens andre dele af bygningen krævedes genopført. Svendborg Museum meddelte i sit høringssvar i april, at man fandt afgørelsen fornuftig, dog således at Kulturarvsstyrelsen i sin endelige afgørelse accentuerer vigtigheden af, at købmandsgårdens samlede struktur lader sig aflæse efter en istandsættelse evt. således at en nedrivningstilladelse af mellembygningen gøres betinget af, at der opføres en ny bygning af omtrent samme volumen i stedet for, således at de to gårdspladser bevares, og kompleksets kompakte præg bibeholdes. Derefter forhandlede bygherre og Kulturarvsstyrelsen videre; Foreningen By & Land, Sydfyn og Svendborg Museum, fulgte som høringspartnere korrespondancen, troede vi, indtil vi i januar 2011 kunne læse i Fyns Amts Avis, at Kulturministeriet havde frafaldet kravet om ny bebyggelse og i stedet accepteret, at der på tomten efter den fredede bygning kunne anlægges p-plads. Museet og By & Land har efterfølgende fået eftersendt den manglende korrespondance. Det har dog ikke forhindret os i at rette en fælles klage til ministeren. En ting er, at byens borgere og gæster, som kommer op ad trappen fra stationen, fremover mødes af p-plads og biler i stedet for af købmandsgårdens bygninger. Værre er, at Bygningsfredningsmyndighederne tilsyneladende ophører med at inddrage berettigede høringspartnere, når en sag går disse imod. Vi afventer stadig svaret. Forsorgsmuseet Godhavnsundersøgelsen Den 1. januar påbegyndtes Godhavnsundersøgelsen med afdelingsleder Maria Rytter som undersøger. Projektet finansieres af en bevilling på kr. fra Socialmi- ÅRSBERETNING

24 Bagbygninger til Krøyers Købmandsgård fotograferet af Hugo Mathiesen omkring De samme bygninger fotograferet i 2007 af Henrik Fog Møller, Foreningen By og Land. Hjørnebygningen erstattes nu af en parkeringsplads. 24 ÅRSBERETNING 2010

25 nisteriet til Godhavnsundersøgelsens gennemførelse i Undersøgelsens resultater udgives i Godhavnsrapporten, der forventes at udkomme til maj Godhavnsundersøgelsen er den første undersøgelse i Danmark af overgreb mod børn på børnehjem i det tyvende århundrede. Den består af en granskning af en række klager rejst af Landsforeningen Godhavnsdrengenes medlemmer over forholdene på 19 danske børnehjem i perioden Undersøgelsen omfatter grundige interviewsog arkivstudier af forholdene på Godhavn Drenge- og Lærlingehjem samt punktstudier af 18 andre børnehjem. Arkivstudierne omfatter Ib Ostenfelds Journalarkiv fra hans psykiatriske lægetilsyn ved Godhavn, Direktoratet for Børneforsorgens Klagearkiv, samt i mindre omfang børnehjemsarkivalier på Rigsarkivet, Landsarkiverne, Københavns Stadsarkiv og arkivet på Godhavn. Undersøgelsen er betalt af Socialministeriet og gennemført af Forsorgsmuseet under Svendborg Museum. Undersøgelsen havde ud over Maria Rytter, to eksterne videnskabelige medarbejdere ansat fra januar til juli måned: cand. mag. Jakob Knage Rasmussen og cand. mag. Inge Mønster-Kjær, som arbejdede med hhv. planlægning og udførelse af interviews og undersøgelse af arkivalier. Til undersøgelsen knyttedes desuden Susan Berndt Holm, som fra februar til december bl.a. havde til opgave at indskrive de mange båndede interviews på computer. Fra Syddansk Universitet deltog stud.mag. Kaspar Carøe Hollister i 3 måneder, med en undersøgelse af Børnesagens Tidende vedrørende de pædagogiske diskussioner. I forbindelse med Godhavnsundersøgelsen afholdt museet i dagene marts 2010 et seminar med deltagere fra Norge og Sverige. På seminaret præsenteredes og disku- Godhavnsundersøgelsens faglige referencegruppe holder møde på Forsorgsmuseet den 15. november Bagerst fra venstre: professor Klaus Petersen, Syddansk Universitet, lektor Inge M. Bryderup, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, lektor Jesper Vazcy Kragh, Medicinhistorisk Museion. Forrest fra venstre: Lektor Per Haave, Oslo Universitet, museumsinspektør Maria Rytter, professor Lene Koch, Københavns Universitet og lic.jur. lektor Beth Grothe Nielsen. ÅRSBERETNING

26 teredes undersøgelsesarbejdet vedrørende klager over forhold på børnehjem i Norge, Sverige og Danmark. To norske og fire svenske deltagere var alle tilknyttet deres landes nationale og regionale børnehjemsundersøgelser. Den faglige referencegruppe for Godhavnsundersøgelsen deltog, ligesom der var to deltagere fra Københavns Stadsarkiv og to ph.d. studerende fra Syddansk Universitet. Fynske Købstadsfattiggårde Den 1. september 2010 startede Inge Mønster-Kjær på sit ph.d. projekt om Fynske Købstadsfattiggårde. Projektet skal undersøge socialpolitiske intentioner som de udtrykkes i fattiggårdenes arkitektur, og den praksis hvorefter fattiggårdene drives. Projektet bliver til i samarbejde mellem Svendborg Museum og Center for Velfærdsstatsforskning på SDU. Arbejdstiden fordeles derfor mellem museet og universitetet med de mange fordele (og få besværligheder) denne vekselvirkning giver. På museet hører arbejdet under Forsorgsmuseet, og der samarbejdes tæt med inspektørerne således, at projektets delresultater anvendes i formidlingen på museet. Også i researcharbejdet er museumsformidlingen tænkt ind, og det har videre resulteret i en kildesamling om danske fattiggårde, samt en samling af undervisningsegnede tekster om dansk socialhistorie. I de første fire måneder af projektets forløb har indsamling af arkivmateriale og litteratur udgjort en væsentlig del af arbejdet. Den anden dominerende aktivitet har været deltagelse i forskeruddannelsesforløb, der har givet mulighed for at diskutere projektet med eksperter fra universiteter i Danmark og det øvrige Norden og få kritik i forhold til arbejdsprocessen. Derudover har Inge taget initiativ til dannelse af en studiegruppe omkring socialhistorie, der i 2010 afholdte tre møder, til dels på Svendborg Museum. Indsamling og arbejdet med samlingerne Nyere tid/søfart Vi fik i 2010 udarbejdet en længe ønsket indsamlings- og kassationsplan for Nyere tid for årene Planen gør detaljeret rede for periodens prioritering, nemlig indsamling af genstande, der udfylder åbenlyse huller i samlingerne inden for museets specialer: Søfart, lystsejlads, færgefart, havnens servicevirksomheder, søfartsuddannelse, skibsbygning, maritime industrier og håndværk, jernstøbning og møllerivirksomhed- samt forsorgshistorie. Derudover skal den særdeles restriktive indsamlingspolitik fortsættes. Planen gør samtidig rede for, hvordan vi i perioden vil tage fat på at luge den mindst værdifulde del af samlingen bort, for desto bedre at kunne tage os af resten. Der breder sig blandt især de større museer den holdning, at samlingerne skal afspejle museerne fremadrettede prioriteringer. Det lyder umiddelbart rigtigt, men konsekvensen bliver reelt en sanering (læs: destruktion) at betydelige dele af kulturarven. De fleste provinsmuseer rummer eksempelvis store samlinger af gamle håndværksting og af borgerskabets kulturarv. De temaer indgår kun i de færreste museers forskningsplaner, og da skomagerværktøj og borgerfruers kjoler er omtrent ens landet over, kunne det forekomme oplagt at skille sig af med det meste og spare penge til både opmagasinering og konservering. Noget bør gøres, også på Svendborg Museum, og vi har netop udarbejdet en ansøgning til Kulturarvsstyrelsens Bevarings- 26 ÅRSBERETNING 2010

27 pulje om ekstra midler til en strigling af dele af vore samlinger. I forhold til nogle af vore kolleger vil vi imidlertid gå meget forsigtigt til værks. Opfattelsen af, hvad der er værdifuldt at bevare, skifter, og det samme gør stedsopfattelsen. Under de herskende centraliseringstendenser vurderes provinsmuseernes samlinger fra et centralt perspektiv, og da får man øje på alle, næsten ens, spinderokke, svingplove og Madam Blå er. Vi vil forsøge også at have det lokale blik på samlingerne i vores strigling, for ofte knytter der sig en vigtig lokal historie til disse universelle genstande. Hvis ikke: UD! Blandt årets relativt få indsamlede genstande kan nævnes et jakkesæt tilhørende forfatteren Valdemar Rørdam ( ), der gennem en årrække boede på Sydfyn. Jakkesættet blev indkøbt til forfatterens 50 års fødselsdag. Museet har i forvejen Valdemar Rørdams kones brudekjole, en datters kjole og en del andre beklædningsgenstande. Derudover kan nævnes enkelte genstande fra SFDS i forbindelse med arkivets indsamling af arkivalier fra virksomheden. Museumsassistent Morten Jacobsen registrerede årets accession, altså de indsamlede genstande, og fik derudover tid til at påbegynde en registrering af museets store, hidtil uregistrerede, plakatsamling. Ved Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering blev vi bedt om at hanke op i vores digitale indberetning af genstande til de centrale registre, bl.a. Danske Museers Samlinger. Det er siden sket, og nu kan alle gå ind på og se, hvad Svendborg og de øvrige museer har i deres gemmer. Vi havde nær indsamlet et skib, der i givet fald ville være blevet museets største genstand og samtidig føjet et særdeles spændende element til museets sejlende flåde, nemlig et dampskib. Selv om sagen altså ikke resulterede i en accession, kunne forløbet måske have interesse og gengives derfor her: Museet fik i efteråret en henvendelse fra Skibsbevaringsfondens konsulent Tom Rasmussen, der via den norske rigsantikvar var blevet gjort opmærksom på, at et bevaringsværdigt fartøj med rødder til Svendborg, nemlig færgen og bugser-damperen Svendborgsund fra 1908 nu delvist ombygget og med navnet Angelo lå til salg i en norsk fjord. Tom Rasmussen syntes, det var oplagt for os at gå ind i et bevaringsprojekt. Vi tjekkede historien i vores søfartsarkiv: Skibet var oprindelig bygget i Arnhem, Holland, for SFDS, der brugte det som færge på Svendborg-Rudkøbing-ruten og som bugserbåd, når f.eks. sejlskibe skulle hjælpes ud af Thurøbund eller helt ud af Sundet. Selv om fartøjet i 1910 blev forlænget på Ring-Andersens jernskibsværft, var det øjensynligt for lille og afhændedes i 1918 til Norge. Den norske sælger kunne videre meddele, at fartøjet her sejlede først i mange år som færge i Oslofjorden, før det kom ud i de vestnorske fjorde og omkring 1950 ombyggedes til lastfartøj. Fra 1980 erne lå det hovedsagelig oplagt. I første omgang endte sagen med, at Udviklingsværftet i Ærøskøbing erhvervede skibet, efter at en ny sydnorsk ejer ulovligt havde flådet Angelo over Kattegat til Frederikshavn. Her blev havnemyndighederne urolig for, at skibet skulle synke, og da Udviklingsværftet ikke umiddelbart kunne løse problemet, fik Svendborg Museum for anden gang skibet tilbudt. Niels Højlund, Nordane Shipping, og Peter Ring-Andersen, fra Ring-Andersens Træskibsværft var indstillet på at deltage i projektet ved henholdsvis at fragte skibet til Svendborg og ÅRSBERETNING