Bygherrerapport SOM Svendborg Brakes

Transkript

1 Bygherrerapport SOM Svendborg Brakes Vejstrup sogn, Gudme herred, tidl. Svendborg amt sted.nr KUAS jr.nr /som-0003, Vejstrup matr.nr. 18a Forfatter: Søren Jensen Lerkarskår med dekoration i form af indridsede streger i vinkler,. Skåret er fundet i en affaldsgrube på udgravningen ved Svendborg Brakes. Yngre bronzealder ( f.kr.). Foto: Søren Jensen. Svendborg Museum Bygherrerapport nr

2 SOM Svendborg Brakes Vejstrup sogn, Gudme herred, tidl. Svendborg amt, sted.nr , KUAS jr.nr /SOM-0003, Vejstrup matr.nr. 18a Bygherrerapport for udgravning af bebyggelse fra bronzealder, udført af Søren Jensen m.fl. i perioden 16. august til 6. september 2010 for Svendborg Museum. Indhold: Resumé... 3 Undersøgelsens resultater... 3 Konklusion og perspektivering... 5 Undersøgelsens baggrund... 6 Topografi, terræn og undergrund... 6 Andre fortidsminder i området... 6 Administrative data... 7 Udgravningsmetode... 7 Dataliste... 8 Litteraturliste... 9 Tidstavle... 10

3 Fig. 1: Oversigt over det undersøgte areal ved Svendborg Brakes. Resumé I september 2010 blev der grundet anlæggelse af adgangsvej til virksomheden Svendborg Brakes foretaget en arkæologisk udgravning på et område i Vejstrup. (Fig. 1-2) Herved registreredes fortidige anlæg i form af stolpehuller, gruber, kulturlag og grøfter. Der kunne udskilles flere huse af forskellige typer. Fundene kan tidsfæstes til bronzealderen ( f.kr.). Undersøgelsens resultater Udgravningen dækker et areal på kvadratmeter. Der registreredes i alt 497 anlæg; det drejer sig om 350 stolpehuller, 95 gruber, 17 dele af kulturlag, 17 grøfter og 9 dræn. Fig. 2 Kort over undersøgelsens beliggenhed. Udgravningen er markeret med en gul stjerne. Et toskibet hus fra overgangen mellem bondestenalderen og bronzealderen På den vestlige del af udgravningsfeltet fandtes et såkaldt toskibet hus (se Faktaboks). Der er bevaret spor efter husets tagbærende stol- FAKTA Langhuse Man har bygget langhuse i Danmark siden begyndelsen af bondestenalderen. Igennem hele bondestenalderen og lidt ind i ældre bronzealder ( f.kr.) bygger man toskibede langhuse; det vil sige huse med en enkelt række af stolper inden i bygningen. Denne stolperække har båret husets tagkonstruktion og kaldes derfor for tagbærende stolper. I ældre bronzealder begynder man at bygge treskibede langhuse; det vil sige huse med to rækker af tagbærende stolper inden i bygningen. Treskibede langhuse er den altdominerende bygningsform i Danmark fra ældre bronzealder til slutningen af vikingetiden (1500 f.kr e.kr.). Både toskibede og treskibede langhuse bygges således over meget lange tidsrum. Indenfor både de toskibede og især de treskibede huses byggeperioder ændrer forskellige detaljer i husenes udseende sig dog også gennem tiden. Blandt de varierende elementer er væggenes forløb, afstanden mellem de tagbærende stolper samt husenes størrelse. Med andre ord ser eksempelvis et treskibet hus fra ældre bronzealder ikke ud som et treskibet hus fra vikingetiden. I mange tilfælde er kun sporene af de dybest nedgravede stolper bevaret; det vil sige de tagbærende stolper. 3

4 Fig. 3: Grundplan af toskibet hus. En affaldsgrube, hvori er fundet en pilespids fra sen bondestenalder eller tidlig bronzealder (cirka 1700 f.kr.), er markeret med grøn skravering. per samt dele af vægstolperne i den sydøstlige langside og i gavlen. Huset er 12 meter langt og 7 meter bredt, og det er orienteret i retningen NØ-SV. (Fig. 3) Toskibede huse bygges gennem hele bondestenalderen og i den tidligste bronzealder. Desværre blev der ikke fundet genstande, der kan tidsfæste huset nærmere, i dets stolpehuller. Umiddelbart syd for huset lå der dog en affaldsgrube, hvori der blandt andet fandtes en pilespids fra slutningen af bondestenalderen eller begyndelsen af bronzealderen (omkring 1700 f.kr.) (Fig. 4) huset kan sagtens være fra dette tidsrum. Et rammehus fra den ældre bronzealder På den midterste del af udgravningsfeltet lå et hus af en anden type, nemlig et såkaldt rammehus (Fig. 5). Huset er 11,5 meter langt og 5 Fig. 4: Pilespids fra sen bondestenalder eller tidlig bronzealder (cirka 1700 f.kr.). Foto: Søren Jensen. meter bredt, og det er orienteret i retningen østvest. Der blev ledt efter spor af tagbærende stolper indeni bygningen, men der fandtes ingen, så husets tag har åbenbart hvilet direkte på vægstolperne. Denne hustype kaldes for et rammehus. Lignende rammehuse, som har kunnet tidsfæstes til ældre bronzealder ( f.kr.), er tidligere fundet i Sønderjylland (Ethelberg 2000, s. 209 ff.) og på en enkelt plads på Nordfyn (Jæger & Laursen 1983, Fig. 12). Et treskibet hus fra den yngre bronzealder På den vestlige del af feltet lå et hus af en tredje type, nemlig et såkaldt treskibet hus (Fig. 6). Der er udelukkende bevaret spor efter husets tagbærende stolper, hvoraf den sydlige række ser ud til at have været udskiftet. Huset er i dets nuvæ- Fig. 5: Grundplan af rammehus. Ældre bronzealder ( f.kr.). Fig. 6: Grundplan af treskibet hus med tilhørende hegn. Yngre bronzealder ( f.kr.). 4

5 Fig. 7: Lerkarskår fra yngre bronzealder ( f.kr.). Foto: Søren Jensen. rende stand 9 meter langt og 3 meter bredt, og det er orienteret i retningen NØ-SV. Der udgår et buet hegn fra husets sydvestlige ende. Treskibede huse bygges fra den ældre bronzealder og helt op til vikingetiden, og desværre fandtes der heller ikke i dette hus genstande, der kunne tidsfæstes nærmere. Eftersom vi ikke har fundet genstande, der er yngre end bronzealderen på udgravningen, er det dog mest sandsynligt, at huset er fra denne periode. I så fald tyder husets dimensioner på, at det er bygget i den yngre bronzealder ( f.kr.). I en af pladsens affaldsgruber fandtes skår fra et kar, der ligeledes stammer fra den yngre bronzealder. (Fig. 7) Udover de nævnte huse fandtes også et par mindre bygninger bestående af fire stolper sat i en firkant. Disse små økonomibygninger har nok været brugt til opbevaring af hø eller lignende. Kulturlag Der findes naturlige lavninger både på den vestlige, den nordlige og den østlige del af udgravningsfeltet, så husene på pladsen har nærmest været omgivet af sådanne lavninger. I lavningerne fandtes såkaldte kulturlag: Man har åbenbart benyttet de naturlige lavninger som en slags møddinger, hvorved der er dannet lag af affald i dem. Der fandtes nogle få lerkarskår i affaldslagene, men langt de fleste fund bestod af bearbejdede flintstykker. Blandt flintstykkerne var der nogle få redskaber, blandt andet et par grove bor og et stykke af en økse, men størstedelen var affald fra flinthugning. Konklusion og perspektivering På pladsen ved Svendborg Brakes har der ligget en boplads i bronzealderen ( f.kr.). Gennem denne periode har der ligget huse af flere forskellige typer på stedet, og man har smidt sit affald dels i gravede huller og dels i naturlige lavninger. Husenes beliggenhed for foden af en bakke svarer til, hvad vi kender fra andre bronzealderbopladser i Svendborg-området. At man har villet bo på de mest lavtliggende og fugtige arealer, i et landskab der var mindre drænet end i dag, virker ikke umiddelbart logisk. Måske har man valgt at lægge husene dér for at ligge i læ af bakken. Udgravningen ved Svendborg Brakes supplerer de fund, der kendtes fra området i forvejen (Fig. 8; se også Andre fortidsminder i området). Fig. 8: Udgravningen (markeret med en gul stjerne) og andre fund fra bronzealderen ( f.kr.) i området. Gravhøje er markeret med røde cirkler og fund af metalgenstande er markeret med røde trekanter. 5

6 Syd for udgravningen er der flere steder fundet bronzegenstande fra bronzealderen, og øst for udgravningen findes en række af gravhøje, der sikkert er fra samme periode. Gravningen har således givet os et bedre indtryk af, hvorledes man har udnyttet landskabet i Vejstrup-området i bronzealderen. Undersøgelsens baggrund Svendborg Museum kontaktedes i april 2010 af Svendborg Brakes vedrørende anlæggelse af en adgangsvej i Vejstrup. Der blev foretaget en arkæologisk forundersøgelse på stedet i juni 2010, hvorved der fandtes bopladsspor på områdets østlige dele. Der udarbejdedes et budget for en arkæologisk undersøgelse, som godkendtes af Kulturarvsstyrelsen (30. juni 2010) og bygherre (11. august 2010), hvorefter undersøgelsen kunne påbegyndes. Topografi, terræn og undergrund Det undersøgte område ligger i et kuperet landskab. Udgravningsfeltet ligger på et lavtliggende og forholdsvis jævnt område for foden af en østvendt bakkeskråning feltets vestligste del ligger på skråningen. Undergrunden består af brungult sandet ler til let leret sand. Muldlaget er op til 100 cm tykt. Andre fortidsminder i området I området omkring udgravningen er der registreret forholdsvis mange fortidsminder fra adskillige fortidige perioder (Fig. 9). Syd og vest for udgravningen er der fundet affaldsgruber og løst fundne flintgenstande fra bondestenalderen ( f.kr.). Syd for udgravningen er der fundet forskellige former for bronzegenstande (økser, halsringe og et sværd) fra bronzealderen ( f.kr.). Øst for udgravningen findes en række af gravhøje, der sikkert også er fra bronzealderen. Vest for udgravningen er der desuden registreret bopladsspor, der ikke kan tidsfæstes nærmere end oldtid. Endelig er der syd for udgravningen fundet en møntskat med såkaldte borgerkrigsmønter fra cirka Det må forventes, at der ved fremtidige anlægsarbejder i området vil blive stødt på fortidige spor. Fig. 9: Udgravningen (markeret med en gul stjerne) og andre fortidsminder i området (markeret med firkanter i forskellige farver). 6

7 Administrative data Bygherre: Svendborg Brakes A/S, Jernbanevej 9, 5882 Vejstrup ved Michael Duelund. Kontaktperson: Mark A. Wittnebel, Rambøll, Englandsgade 25, 5100 Odense C. Følgende korrespondence er knyttet til undersøgelsen: 23. juni 2010: Budget for arkæologisk undersøgelse fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. 30. juni 2010: Kulturarvsstyrelsen fremsender godkendelse af budget. 1. juli 2010: Budget m.m. fremsendes til bygherre august 2010: Mailkorrespondence mellem Mark A. Wittnebel, Michael Duelund og Søren Jensen vedrørende godkendelse af budget og tidspunkt for undersøgelsens afslutning. 7. september 2010: Mailkorrespondence mellem Søren Jensen og Michael Duelund vedrørende undersøgelsens afslutning. Udgravningsmetode Ved forundersøgelsen gravedes der med gravemaskine et antal Ø-V-orienterede søgegrøfter hen over det berørte område. Ved udgravningen afrømmedes mulden omkring søgegrøfterne på områdets østlige del; dette foregik ligeledes ved hjælp af gravemaskine. Alle anlæg er opmålt ved hjælp af GPS ved Villy Nielsen; system 34 (Fig. 10). Herefter kunne digitaliserede planer udskrives. Alle anlæg er beskrevet i fladen. Stolpehuller, der lå i koncentrationer, samt udvalgte gruber er snittet ved hjælp af spade og graveske. De snittede anlæg er beskrevet og har fået deres tværsnit tegnet i forholdet 1:20. Pladsens kulturlag er afrømmet med gravemaskine i så tynde lag som muligt, og efter hver afrømning er den afrømmede flade blevet gennemgået for eventuelle genstandsfund. Der er taget jordprøver fra de stolpehuller, der så ud til at indgå i konstruktioner, samt fra et par veldaterede gruber. Disse jordprøver vil senere blive gennemskyllet for eventuelle fund af forkullet træ og/eller korn. Fotos er taget med digitalkamera. Der er taget oversigtsbilleder, arbejdsbilleder og billeder af udvalgte anlægs tværsnit. Anlæg er nummereret fortløbende fra A66 til A536. Fund er nummereret fortløbende fra X15 til X144. De lavere A- og X-numre er brugt i forbindelse med prøvegravningen på stedet. Tegninger er nummereret fra T1 til T11. Fotos er nummereret fortløbende fra C 5367 til C 5427; de manglende numre udgøres af dubletter og fotos taget på andre gravninger. Fig. 10: Museumstekniker Villy Nielsen måler anlæg op ved hjælp af GPS. Foto: Søren Jensen. 7

8 Vejret var i udgravningens første del præget af regn (Fig. 11), hvorimod det i udgravningens sidste del var præget af solskin. Observationsforholdene var undertiden ikke de bedste grundet solskin og/eller meget tør jord mange anlæg fandtes ikke under muldafrømningen, men først når den afrømmede flade blev gennemgået igen i overskyet vejr og/eller efter et regnskyl. Maskinfører: Lars Pedersen m.fl., Vejstrup Maskinstation. Fund, dokumentation og beretning opbevares på Svendborg Museum. Søren Jensen Svendborg Museum d Dataliste Undersøgelsen har Svendborg Museum journalnummer SOM og KUAS journalnummer /SOM Undersøgelsen foretoges i perioden 16. august til 6. september Udgravningsansvarlig: Afdelingsleder, ph.d. Per O. Thomsen. Daglig leder: Museumsinspektør, cand.mag Søren Jensen. Desuden medvirkede cand.mag Maria E. Rasmussen og museumstekniker Villy Nielsen. Fig. 11: Der arbejdes på udgravningsfeltet efter kraftig regn. Foto: Søren Jensen. 8

9 Litteraturliste Henvisninger i teksten: Ethelberg, P. 2000: Bronzealderen. I: P. Ethelberg, E. Jørgensen, D. Meier & D. Robinson: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og bronzealder. Haderslev. Jæger, A. & Laursen, J. 1983: Lindebjerg and Røjle Mose. Two Early Bronze Age Settlement on Fyn. Journal of Danish Archaeology, vol. 2, Generelt om bronzealderen: Jensen, J. 2002: Danmarks Oldtid. Bronzealder f.kr. København.

10 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Boplads Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur