Bygherrerapport SOM 406 Hundtofte kloak

Transkript

1 Bygherrerapport SOM 406 Hundtofte kloak Stenstrup sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr KUAS jr.nr /SOM-0005, Stenstrup By matr.nr. 100a m.fl. Forfatter: Søren Jensen En del af kloaktraceet set fra syd. De fundne spor i jorden er markeret med gule pinde det drejer sig blandt andet om spor af marker fra middelalderen ( e.kr.) eller nyere tid. Foto: Søren Jensen. Svendborg Museum Bygherrerapport nr

2 SOM 406 Hundtofte kloak Stenstrup sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt, sted.nr , KUAS jr.nr /SOM-0005, Stenstrup By matr. 100a m.fl. Bygherrerapport for overvågning af kloakgravning, udført af Søren Jensen m.fl. i perioden 3. september til 27. oktober 2010 for Svendborg Museum. Indhold: Resumé... 3 Undersøgelsens resultater... 3 Konklusion og perspektivering... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Topografi, terræn og undergrund... 5 Andre fortidsminder i området... 5 Administrative data... 5 Udgravningsmetode... 6 Dataliste... 6 Litteraturliste... 7 Tidstavle... 8

3 Fig. 1: Kort over undersøgelsens beliggenhed. Udgravningen er markeret med en gul stjerne. Resumé I september-oktober 2010 blev der foretaget en overvågning af kloakgravning på et område nordvest for Hundtofte (Fig. 1). Herved registreredes forholdsvis få fortidige anlæg i form af stolpehuller, gruber, agerrener og grøfter. I den sydlige del af kloaktraceet fandtes en samling af bearbejdede flintstykker, der tilsyneladende stammer fra samme blok. Undersøgelsens resultater Indenfor det cirka fire meter brede og cirka en kilometer lange kloaktracé registreredes i alt 31 anlæg; det drejer sig om 14 stolpehuller, 8 gruber, 4 grøfter, en agerren, en opfyldt lavning, et dræn, et område med moderne forstyrrelser samt et område med en koncentration af bearbejdet flint. Bygherrerapport SOM 406 Hundtofte kloak Bearbejdet flint fra bondestenalderen I den sydlige del af traceet fandtes indenfor et areal på cirka 50 x 50 cm en samling af bearbejdede flintstykker (Fig. 2). Det drejer sig om affaldsprodukter fra flinthugning, og mange af stykkerne er tilsyneladende hugget af den samme flintblok. Flintstykkerne er desværre ikke så karakteristiske, at de kan tidsfæstes nærmere indenfor den lange periode, hvor man bruger flint som redskabsmateriale. I den sydligste ende af traceet, cirka 110 meter sydøst for flintkoncentrationen, fandtes dog i mulden en pilespids af flint (en såkaldt tværpil), der ser ud til at være fra bondestenalderen ( f.kr.). Der er også fundet bearbejdede flintstykker i mulden andre steder indenfor traceet; generelt findes der flest flintstykker på de sydlige dele af området. Her er også fundet spredte spor i jorden i form af stolpehuller og affaldsgruber det drejer sig formentlig om spor efter spredt aktivitet i bondestenalderen. Fig. 2: Koncentration af bearbejdede flintstykker i den afrømmede flade på den sydlige del af kloaktraceet. Foto: Søren Jensen. 3

4 Spor af marker fra middelalder eller nyere tid Visse steder i de midterste dele af traceet fandtes der såkaldte agerrener det vil sige spor efter marker fra middelalderen ( e.kr.) eller nyere tid. I forbindelse med nogle af disse marker fandtes også grøfter, der ikke indeholdt drænrør, og som tolkes som skelgrøfter. Konklusion og perspektivering I kloaktraceet nordvest for Hundtofte fandtes kun få spor efter fortidig aktivitet. Engang i bondestenalderen ( f.kr.) er der blevet hugget flint og tabt en pilespids på den sydlige del af området. Nogle af de andre spredte spor i den sydlige del af området er sikkert også fra bondestenalderen. Herefter går der flere årtusinder, hvorefter der nogle hundrede meter mod nord anlægges marker i middelalderen ( e.kr.) eller i nyere tid. FAKTA Højryggede agre Højryggede agre er spor efter en dyrkningsmåde, der har været udbredt i Danmark fra middelalderen og frem til starten af 1800-tallet. Agrene er aflange marker, der består skiftevis af en oppløjet ryg og en fordybning (en agerrene ). Der er ca meter mellem hver agerryg og op til en meter i højdeforskel. Agrenes længder varierer efter terrænet, men kan godt være flere hundrede meter lange. Der var mange grunde til at bønderne pløjede deres marker på denne måde. For det første blev ploven svær at vende, hvilket forklarer de lange agre. For det andet virkede renerne som dræn og afløb for vand. Agrene blev derfor altid pløjet på tværs af bakkernes højdekurver. For det tredje virkede agrene som en slags forsikringsordning. I de tørre år stod kornet fint i de fugtige rener, i de våde år var kornet på ryggen bedre. For det fjerde var landsbyens marker inddelt i et sindrigt system af vange, åse og agre der gjorde, at de højryggede agre kunne bruges til at markere ejendomsskel mellem bøndernes jord. Endvidere var en af fordelene, at man i agerryggen fik skabt et tykkere muldlag som var velegnet for dyrkning, det har været en fordel på de jorder der har haft en dårlig bonitet. Fundene fra stenalderen skal ses i sammenhæng med flere andre fund af bearbejdet flint, der kendes fra området (se Andre fortidsminder i området). De spredte fund, vi kendte i forvejen, og de ligeledes spredte fund i kloaktraceet viser, at der har været aktivitet i området igennem en større del af oldtiden samt i middelalderen. Der må således have ligget bebyggelse i området, men de centrale bopladsområder er ikke blevet berørt i denne omgang. Undersøgelsens baggrund Fig. 3: Fund fra forskellige perioder indenfor forskellige dele af traceet. Fund fra bondestenalderen ( f.kr.) er markert med violet, og fund fra middelalderen ( e.kr.) eller nyere tid er markeret med blåt. Bygherrerapport SOM 406 Hundtofte kloak I august 2010 kontaktedes Svendborg Museum af Svendborg Vand, der meddelte, at der skulle nedgraves kloakledning på et område nordvest for Hundtofte. Det aftaltes, at museet skulle følge gravningen af kloaktraceet, efterhånden som det blev gravet. Der udarbejdedes et budget for en arkæologisk undersøgelse, som godkendtes af Kulturarvsstyrelsen (22. august 2010) og 4

5 Fig. 4: Kloaktraceet (markeret med blåt) og andre fortidsminder i området (markeret med firkanter i forskellige farver). fremsendtes til bygherre. Bygherre godkendte budgettet (25. august 2010), hvorefter overvågningen kunne påbegyndes. Topografi, terræn og undergrund Det undersøgte område ligger i et kuperet landskab; kloaktraceet skærer flere forhøjninger i landskabet. Undergrunden varierer mellem let leret sand og let sandet ler; den er mest sandet på kloaktraceets sydlige dele. Undergrundens farve er oftest brungul. Muldlaget er cm tykt. Andre fortidsminder i området Der er registreret flere fortidsminder i området omkring kloaktraceet: (Fig. 4) Vest og syd for traceet er der fundet flintgenstande fra det meste af stenalderen. Syd for traceet er fundet en bronzeøkse fra den ældre bronzealder ( f.kr.). Nordvest for traceet er der i 1774 Bygherrerapport SOM 406 Hundtofte kloak fundet en romersk guldmønt, der senere er forsvundet. Det må forventes, at der ved fremtidige anlægsarbejder i området vil blive stødt på fortidige spor. Administrative data Bygherre: Svendborg Vand, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg ved Lone Riis Vinter. Følgende korrespondence er knyttet til undersøgelsen: 4. august 2010: Brev fra Lise Madsen, Svendborg Vand, til Per O. Thomsen, Svendborg Museum, vedrørende kloakprojekter i efteråret august 2010: Budget for arkæologisk overvågning fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. 22. august 2010: Kulturarvsstyrelsen fremsender godkendelse af budget. 23. august 2010: Budget m.m. fremsendes til bygherre. 25. august 2010: Mail fra Lone Riis Vinter, Svendborg Vand, til Søren Jensen, Svendborg Museum, med godkendelse af budget. 5

6 Udgravningsmetode Bygherre stod for at afrømme mulden i kloaktraceet; dette foregik ved hjælp af en gravemaskine. Herefter gennemgik en arkæolog fra Svendborg Museum den afrømmede flade for eventuelle anlæg, og den afrømmede muld blev ligeledes gennemgået for eventuelle genstandsfund. Traceet blev afrømmet i sammenlagt seks etaper over cirka to måneder. Anlæg er opmålt ved hjælp af GPS ved Villy Nielsen; system 34. Herefter kunne digitaliserede planer udskrives. Enkelte anlæg, der lå isoleret og/eller var tydeligt moderne, er ikke opmålt med GPS. Alle anlæg er beskrevet i fladen. Enkelte anlæg er snittet ved hjælp af spade og graveske, hvorefter deres tværsnit er beskrevet. Flintkoncentrationen A5 er afrenset med graveske for at klarlægge, hvorvidt flinten lå i et anlæg (Fig. 5). Da dette ikke viste sig at være tilfældet, opgravedes flintgenstandene med graveske. Fotos er taget med digitalkamera. Der er taget oversigtsbilleder, arbejdsbilleder og billeder af flintkoncentrationen A5 i fladen. Anlæg er nummereret fortløbende fra A1 til A31. Fund er nummereret fortløbende fra X1 til X22. Fotos er nummereret fortløbende fra C 5416 til C 5527; de manglende numre udgøres af dubletter og fotos taget på andre gravninger. Vejret var i undersøgelsesperioderne mestendels overskyet. Dataliste Undersøgelsen har Svendborg Museum journalnummer SOM 406 og KUAS journalnummer /SOM Undersøgelsen foretoges i perioden 3. september til 27. oktober Udgravningsansvarlig: Afdelingsleder, ph.d. Per O. Thomsen. Daglig leder: Museumsinspektør, cand.mag Søren Jensen. Desuden medvirkede studentermedhjælperne Helge Frisenette og Signe Håkansson samt museumstekniker Villy Nielsen. Fund, dokumentation og beretning opbevares på Svendborg Museum. Søren Jensen Svendborg Museum d Fig. 5: Villy Nielsen undersøger en koncentration af bearbejdede flintstykker indenfor den sydlige del af traceet. Foto: Søren Jensen. Bygherrerapport SOM 406 Hundtofte kloak 6

7 Litteraturliste Generelt om bondestenalderen: Jensen, J. 2001: Danmarks Oldtid. Stenalder f.kr. København.

8 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Marker og skelgrøfter Flinthugning m.m. Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur