Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen"

Transkript

1 Årsberetning 2007

2 Forord Klimaet er under forandring til det værre, verdensøkonomien strammer til, og man kan ind imellem få indtryk af, at enhver er sig selv nærmest. Eller er vi? Selvom individualismen stortrives i disse år, har der aldrig været så meget brug for fælles løsninger. Ingen kan alene løse de enorme problemer, som klimaforandringerne skaber. Mere end nogensinde er der brug for international solidaritet, både omkring nødhjælp i konkrete katastrofesituationer og med hensyn til fælles langsigtede løsninger. I 2007 blev det bestemt, at FNs 15. klimakonference skal finde sted i København i december Det har helt berettiget givet anledning til opstart af en række aktiviteter fra danske organisationers side, således også hos NOAH. I 2008 har vi startet vores kampagne Klima SOS, som er den danske version af Friends of the Earth s kampagne Big Ask, som handler om at få almindelige danskere til at stille krav til vores folkevalgte politikere om at tage klimaproblemerne alvorligt. Læs mere om denne kampagne på Men denne årsberetning handler om det år, der er gået, nemlig Også her har vi været særdeles aktive omkring klimaspørgsmålet med særlig fokus på energiforbrug og på biobrændstoffer, som i hvert fald for en tid virkede om en næsten magisk løsning på klimaproblemerne. Som du kan læse i denne årsberetning er dette alligevel ikke tilfældet. NOAH har altid arbejdet for fælles løsninger og for at de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Danmark er en af de største udledere af drivhusgasser per indbygger. Vi må kunne gå foran og sænke vores udledning. Vi bør kunne vise verden i december 2009, at det kan lade sig gøre. Som altid har en række privatpersoner støttet NOAH økonomisk sidste år, og det er en helt uundværlig støtte til vores arbejde. Vi tillader os at gøre opmærksom på, at fradragsreglerne er ændret fra 2007, så man nu kan få skattefradrag for gaver på helt op til kr om året. Vi takker for bidrag af enhver størrelse. NOAHs bestyrelse Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen Denne beretning er vedtaget på NOAHs ekstraordinære generalforsamling d. 17. juni Generalforsamlingen genvalgte til bestyrelsen Jesper Hostrup Hansen (formand), Lise Fogh samt Pernille Hagedorn- Rasmussen. Forsidebillede: Indonesisk regnskov (foto: Milieudefensie/FoE Netherlands). Sekretariat: Hjemmeside: Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: , fax:

3 NOAH og FoE NOAH er det danske medlem af Friends of the Earth International (FoEI), som er en verdensomspændende sammenslutning af selvstændige miljøorganisationer. Med 70 nationale organisationer og 5000 lokalgrupper er det verdens største græsrodssammenslutning. I fællesskab arbejder organisationerne med presserende miljømæssige og sociale sager, og søger samtidigt at være katalysatorer for en udvikling mod bæredygtige samfund. Læs mere på De 30 europæiske medlemmer er desuden organiseret i Friends of the Earth Europe (FoEE), der hovedsageligt beskæftiger sig med EU-spørgsmål. Læs mere på Rejs ud som Miljøaktivist - European Voluntary Service (EVS) Den Europæiske Frivillighedsformidling er en del af EU programmet Ungdom som fremmer unges (18-30år) muligheder for at deltage internationalt i frivilligt arbejde i op til 12 måneder. NOAH-gruppen Fremtid deltager i Den Europæiske Frivillighedsformidling og EU programmet Ungdom, der administreres i Danmark for EU Kommissionen af CIRIUS, som vi samarbejder med. NOAH kan derfor både sende og modtage Europafrivillige. CIRIUS var tidligere en styrelse under Undervisningsministeriet, men er med den nye VK regerings tiltræden 23. november 2007 en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har til formål at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. Er du interesseret i at rejse ud som Europafrivillig til en af vores søsterorganisationer i Friends of The Earth i bla. Tyskland, Belgien eller Spanien, kontakt da NOAH Fremtid. Vi planlægger gerne dit EVS-projekt sammen med dig og modtager fra tid til anden tilbud fra udbydere af spændende miljø- og kulturprojekter i Europa 3

4 Trafik Økologi og transport I 2007 offentliggjorde NOAH en rapport, der satte fokus på transporten af økologiske varer. På samme måde som det er naturligt for økologerne at tænke miljø i produktionen på de enkelte bedrifter, burde det også være naturligt for økologerne at tænke miljø, når det handler om, hvordan de økologiske produkter bliver transporteret. NOAH foreslår i højere grad at lade al transport af økologiske produkter mellem to regioner foregå med tog, og i det hele taget minimere omfanget af transport af økologiske produkter. Med udgangspunkt i samfundsøkonomiske analyser kan man vise, at økologisk landbrug er bedre end konventionelt landbrug, når man medregner de eksterne omkostninger i forbindelse med naturbeskyttelse, drikkevandsrensning, sygehusomkostninger, klimabelastning osv. På samme måde kan man vægte de forskellige transportformer med udgangspunkt i samfundsøkonomiske analyser, hvorved det viser sig, at tog er den transportform med færrest eksterne samfundsomkostninger (se figuren). Eksempelvis er de samfundsøkonomiske omkostninger ved godstransport med tog fem gange mindre per tons-km end med lastbil. Hele notatet kan fås ved henvendelse til NOAHs sekretariat. Bro over Samsø? Nej tak! Der blev i 2007 foreslået en broforbindelse mellem Jylland og Sjælland hen over Samsø. Og straks stod alle medier parat til at bringe denne prøveballon frem som topnyhed. Trafikforsker Uffe Jacobsen foretrækker denne bro frem for en bro over Femern Bælt. Og regionsformand Bent Hansen er enig. Skal man [ ] bevare et Danmark i balance, er man nødt til at gøre noget ved trafikken. Derfor er sådan en løsning langt mere interessant end en bro ved Femer, mener Bent Hansen. 4

5 I NOAH-trafik vil vi gerne af med hurtigfærgerne, fordi de er voldsomt energiforbrugende, men ikke for at erstatte dem med en bro, der får én sikker konsekvens: endnu et trafikspring, som det vi oplevede, da Storebæltsforbindelsen blev etableret. Sådan kommenterede Palle Bendsen fra NOAH-Trafik forslaget og fortsatte: Det, der er behov for nu, er en velfungerende, moderne, komfortabel kollektiv transport i byerne, (letbaner i de største byer) og mellem byerne bedre togforbindelser på pålidelige skinner. Og så skal vi have en planlægning, som vender tendensen med at fjerne bopæl og arbejdspladser og bopæl og indkøbsmuligheder længere og længere fra hinanden. EU s miljøagentur, EEA's direktør prof. McGlade, udtalte bl.a. sådan i forbindelse med offentliggørelse af en rapport om transport og miljø i februar 2007: Vi kan ikke løse problemerne med stigende drivhusgasemissioner, støjforurening og fragmentering af landskaber forårsaget af transport uden samtidig at se på trafikstigningen på tværs af hele spektret - på vores veje og jernbaner, i luften og på havet. Tekniske fremskridt såsom renere og mere brændstofeffektive motorer er meget vigtige, men vi kan ikke forny os ud af transportemissionsproblemerne." Broer over Femern Bælt og over Kattegat via Samsø vil være fortidsøgler, allerede inden de bliver bygget færdig, i en tid, hvor det over alt handler om at sætte energiforbruget ned. Det vil være en særlig ironi at lægge en larmende og energislugende motorvej hen over Danmarks Vedvarende Energi Ø, Samsø, et af de få steder i landet, hvor man kan opleve det sjældne fænomen, der hedder stilhed. Vejen til bæredygtig persontransport NOAH-Trafik har udarbejdet 10 forslag til, hvordan Danmark kan vise vejen til en ansvarlig klimapolitik på persontransportområdet: 1) Halver taksten i den kollektive trafik og lav intensive kampagner for at benytte den kollektive trafik 2) Fuld fart på reparation og udbygning af skinnenet og signalsystemer 3) Udbyg bustrafikken og cykelstinettet over hele landet i sammenhæng med togtrafikken 4) Opgiv alle motorvejsprojekter 5) Sænk hastighedsgrænsen på motorveje til 100 km/t, hvor den i dag er 130 km/t. og til 90 km/t, hvor den i dag er 110 km/t. 6) Højere benzin- og dieselafgifter - 1 kroner pr. liter pr. år. Ingen biler må blive billigere end i dag. Væk med gulpladeordningen 7) Afskrivningsregler ændres så firmaer ikke kan afskrive unødigt energisløsende personbiler 8) Aftrap befordringsfradraget for bilkørsel over 10 år 9) Indfør betalingsring omkring København, og Århus, Odense og Aalborg 10) Byg letbaner i Storkøbenhavn og Århus Forslagene er sendt til daværende trafik- og energiminister Flemming Hansen, til daværende miljøminister Connie Hedegaard samt til Folketingets Trafikudvalg. 5

6 Bæredygtighed Danmarks Sociale Forum Igen i 2007 var NOAH repræsenteret på Danmarks Sociale Forum, dels som medvirkende ved planlægningen af det ene af konferencens spor om bæredygtig udvikling, fred og international solidaritet, dels ved deltagelse i to arrangementer, det ene en seminarserie om fødevareproduktion og klima, det andet en workshop om biofuels. Høringssvar om luftfart og CO 2 -kvoter EU-kommissionen udsendte et forslag til at inddrage luftfarten i EU s CO 2 -kvotehandelssystem. NOAHs Bæredygtighedsgruppe fremsendte et høringssvar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. I høringssvaret skrev vi bl.a.: NOAH hilser ethvert forsøg på at regulere luftfartens klimapåvirkning velkommen også dette. Desværre demonstrerer EU-kommissionen med forslaget en uvilje til at gøre noget seriøst ved EU's p.t. hurtigst voksende kilde til drivhuseffekten - luftfarten. Med forslaget bliver der fastsat et loft for luftfartens CO 2 -udslip, men Kommissionen inddrager ikke i tilstrækkelig grad den samlede klimapåvirkning fra fly i direktivforslaget. Dermed legitimerer Kommission en fortsat kraftig vækst i drivhuseffekten fra europæisk luftfart, og forslaget ser bort fra de langsigtede perspektiver ved, at luftfarten udgør en større og større del af EU's samlede klimapåvirkning. Direktivforslaget vælger stort set hele vejen igennem de slappeste af de forslag og løsninger, som er undersøgt ifm. Kommissionens forarbejde til direktivforslaget. Luftfartsindustrien har fået deres vilje, mens f.eks. Parlamentets og NGO'ernes holdning er blevet tilsidesat. Desuden konkluderer konsekvensanalysen gang på gang, at ordningen kun vil have meget lille økonomisk betydning for luftfarten, turisme, yderkantsområder osv. I denne forbindelse er det tankevækkende, at direktivforslaget økonomisk set betyder langt mindre, end den danske passagerafgift, der netop er blevet fjernet. Det er også tankevækkende, at de forventede kvotepriser kun vil udgøre 7-35 % af den stigning i brændstofpriserne vi f.eks. så i 2005, og hvor den internationale flytrafik, trods prisstigningerne på brændstof, oplevede betydelig vækst. Luftfartsektorens inkludering i EU ETS (Emission Trading System) vil med andre ord ikke få nævneværdig betydning for antallet af flyrejser og dermed miljøbelastningen. Alt i alt er der gode argumenter for at stramme direktivforslaget kraftigt op.... Kommissionen mener, at siden luftfarten er vokset betydeligt siden 1990, er det ikke rimeligt at pålægge den det samme emissionsmål, som de nuværende sektorer i EU ETS er blevet pålagt. NOAH mener, at en sektor der udviser så store vækstrater som luftfartsektoren, bør pålægges kraftigere emissionsmål. Det forslåede loft for luftfartens CO 2 - udslip er 90 % over 1990-niveauet. Andre sektorer i EU ETS skal reducere deres udslip med 8 % ift niveauet. NOAH mener, at luftfarten som minimum også bør derned... NOAH støtter ikke brugen af Joint Implementation og Clean Development Mechanisms. I særdeleshed vender vi os imod at bruge Joint Implementation og Clean Development Mechanisms til at legitimere væksten i flytrafikken i EU. Det vil blot øge uligheden mellem rige og fattiges klimabelastning, uden at der tages hånd om de strategiske og langsigtede løsningsmodeller. Desuden vil kvotepriserne falde betydeligt, hvis disse to mekanismer tillades, hvilket vil styrke væksten og betyde færre energieffektivitetsforbedringer i luftfarten, og det vil betyde færre investeringer i energirigtige tiltag i EU... Endeligt vil vi opfordre til at arbejde for moms på flybilletter og afgifter på flybrændstof i EU. Det vil, udover at give indtægter til staterne, betyde øget interesse i luftfartssektoren for at udvikle mere energieffektiv flytrafik og mere lige konkurrencebetingelser mellem transportformerne. Se CO 2 - og afgiftberegninger på 6

7 EU og miljøet Underskrifter mod Euratom I samarbejde med en lang række danske og europæiske organisationer har NOAH det sidste års tid indsamlet underskrifter mod Euratom og for en udfasning af atomkraften i Europa. I forbindelse med 50-års dagen for EU-samarbejdet, og dermed Euratomtraktaten, blev de underskrifter overrakt til EU s energikommissær ved en ceremoni, hvor der blev sagt ikke-tillykke og spist anti-atomkraft fødselsdagskage. Ved overrækkelsen blev det fastslået, at det er muligt for EU-medlemslande ensidigt eller flere samtidigt at trække sig ud af traktaten, uden at det påvirker deres stilling i EU. FoEE-kampagne for beskatning af flybrændstof Vores venner og kolleger i den hollandske organisation Milieudefensie, som vi også kender som FoE-Netherlands, lavede en farverig aktion for at få medlemmer af Europaparlamentet til at gå ind for beskatning af flybrændstof. Adskillige MEP er tog toget fra Amsterdams lufthavn Schipol til den belgiske by Antwerpen for at underskrive deklarationen. Det belgiske MEP Bart Martens underskriver deklarationen om skat på flybrændstof med hjælp fra en ikke-flyvende hollænder. 7

8 Energi og klima Undervisning om energi og ressourcer Med støtte fra Dansk Energi Nets Energisparepulje har Energigruppen og Bæredygtighedsgruppen i fællesskab lavet en undervisningspakke om energi og ressourcer. I foråret 2007 tilbød NOAH s aktivister gratis undervisning på alle landets folkeskoler, efterskoler, gymnasier m.v. efter først-til-mølle princippet. Det blev til mange velbesøgte undervisningsforløb. Der er udarbejdet et omfattende undervisningsmateriale, som er tilgængeligt via Internettet (se Klimaet til debat I efteråret afholdte NOAH Energi og Klima to debatmøder om klima. Det første møde handlede om lagring af CO 2 i undergrunden. Det andet handlede om, hvor meget den globale temperatur vil stige i fremtiden. Begge møder var velbesøgte, og der var gode diskussioner og tilfredse deltagere. CO 2 -lagring For øjeblikket laves der forsøg med at lagre CO 2 i undergrunden. Men CO2 det er ikke uden risiko for miljøet. Det kræver ekstra energi at isolere CO 2 -gasssen, så den kan pumpes ned i undergrunden. Og når den er kommet derned, ved vi ikke, hvor lang tid det tager, før den er sevet op igen. Derfor ønskede NOAH Energi og Klima, at diskutere om CO 2 -lagring er en ny teknologi, der kan hjælpe os ud af klimakrisen eller blot endnu et teknologisk fix? Hvad vil udvikling og brug af CO 2 -lagring betyde for valget af energikilder, og vil CO 2 -lagring fjerne fokus fra energibesparelser og vedvarende teknologier? 2-graders-målet 2 o C Hvis vi skal undgå såkaldt farlige klimaforandringer, skal den gennemsnitlige globale opvarmning standse ved max 2 grader Celsius, vurderer EU. I lang tid var NOAH s holdning, at vi skal undgå stigninger over 1 grad, for at undgå de værste følger af det ændrede klima. Det står nu klart, at NOAH s 1 grad-mål er umulig at opnå, og at der skal ske betydelige reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser, hvis 2 graders-målet skal opnås. Som oplæg til debatmødet præsenterede Anne Mette K. Jørgensen fra Dansk Klimacenter, DMI, en computersimulation af fremtidens klima, der viste, at vi skal reducere den globale udledning med langt over 50 % inden 2050, hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at temperaturen ikke stiger mere end 2 grader på lang sigt. 8

9 Agrobrændstoffer Kært barn har mange navne: biobrændstoffer, grøn benzin, biofuels. Vi har valgt at kalde det agrobrændstoffer, idet der er tale om landbrugsprodukter, der forvandles til drivmidler. Og vel at mærke ikke til rugbrødsmotorer, men til erstatning for petrokemiske produkter i maskiner som bl.a. biler. I starten var NOAH som de fleste positive over for biobrændstoffer som erstatning for de fossile brændstoffer, men udviklingen har Skovrydning, der skal give plads til produktion af palmeolie afsløret nogle alvorlige problemer i forbindelse med produktionen af de plantebaserede drivmidler. Først og vigtigst er det stadig uklart, hvor mange drivhusgasser, der bliver udledt ved produktion, distribution og anvendelse af agrobrændstoffer, og om agrobrændstoffer overhovedet nedbringer udledningen af drivhusgasser, når brug af gødning, raffinering, transport osv. bliver taget i betragtning. Et stigende antal undersøgelser viser, at agrobrændstoffer ikke giver de forventede drivhusgas-besparelser, men snarere er med til at gøre slemt værre. Desuden er der også er langtrækkende miljømæssige og sociale problemer forbundet med produktionen af agrobrændstoffer: Afskovning og ødelæggelse af økosystemer, vandmangel, konflikter om retten til jorden, mere fattigdom og affolkning af landdistrikter, overtrædelse af menneskerettighederne og fødevareusikkerhed. FN's særlige rapportør for 'Retten til Mad', Jean Ziegler, anmodede i efteråret 2007 om et internationalt fem-årigt forbud mod produktion af agrobrændstoffer. Forslaget sigtede mod at forbyde omlægningen af landarealer til produktion af agrobrændstof. Opfordringen kom bl.a. for at komme stigende fødevarepriser til livs. Ifølge Zieglers rapport om Retten til Mad estimeres det, at der skal bruges 200 kilo majs til at fremstille de 50 liter bioethanol. Der skal meget mad til at fylde en biltank op! Dermed støttede FN's særlige rapportør den appel om et moratorium for produktionen af agrobrændstof, som NOAH og flere hundrede andre organisationer fra hele verden har underskrevet. Appellen opfordrer til et stop for EU's promovering af agrobrændstoffer som middel til at bekæmpe klimaforandringerne. Moratoriet gælder et øjeblikkeligt ophør af: Alle målsætninger for anvendelsen af agrobrændstoffer i transportsektoren EU-import af agrobrændstoffer Intensiv, storskala-monokultur produktion af agrobrændstoffer FN s Special Rapporteur on the Right to Food logo Økonomiske tilskyndelser til produktion og anvendelse af agrobrændstoffer (såsom skattefradrag og subsidier) International udviklingsstøtte eller lån fra internationale finansinstitutioner til produktion af agrobrændstoffer Denne appel er en reaktion på et stigende antal opfordringer fra sociale- og miljøbevægelser fra landene i Syd, som protesterer imod globale planer om udvidelse af agrobrændstof-produktionen. At satse på agrobrændstoffer uden først at undersøge konsekvenserne af dette til bunds, er - som Ziegler fremfører - ikke bare uacceptabelt, det er katastrofalt. 9

10 NOAHs Klimasider Vi færdiggjorde i 2007 en omfattende hjemmeside med et omfattende materiale om klimaforandringerne, deres årsager og virkninger. Hjemmesiden er tilgængelig på adressen Aktioner m.v. Den Internationale Klimaaktionsdag, 8. december 2007 NOAH var med, da Levende hav og en række foreninger, organisationer og politiske partier støttede op om den Internationale Klima Aktionsdag lørdag d. 8. december Der deltog omkring 500 mennesker i aktionen. NOAHs landbrugs- og fødevaregruppe havde til dagen fået trykt 1000 foldere med overskriften: Agrobrændstof til transport - En trussel mod klima og klimaretfærdighed. Det blev en god dag, og der blev uddelt ca. 750 foldere. Folderen kan bestilles på NOAHs sekretariat så længe lager haves. 10

11 Indstilling af Fristaden Christiania til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2007 NOAH valgte i 2007 at indstille Fristaden Christiania til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. I indstillingen skrev vi bl.a.: Miljømæssig bæredygtighed er tæt knyttet til social og kulturel bæredygtighed. Og Fristaden Christiania opfylder alle 3 kriterier på forbilledlig vis. Lige fra begyndelsen af har christianitterne valgt en livsstil, der i vid udstrækning tager hensyn til miljøet. Mens det omgivende samfund har stormet af sted i en ikke-bæredygtig retning med et stadigt voksende materielt forbrug har Christiania bevaret fatningen og står i dag som et lysende eksempel på, at det er muligt at indrette sig med nogle andre værdier. Christianias beboere har sat fantasi og kreativitet i højsædet sammen med sociale og miljømæssige hensyn. De har udviklet nye traditioner, som også inkluderer det omgivende samfund, f.eks. juletraditioner med julemarked og Juleløses Jul. Og på Christiania kan vi finde deltagerdemokrati i praksis en demokratiform, som er en nødvendig forudsætning, hvis vi som samfund skal opnå en form for bæredygtighed, der er forankret i befolkningen. Eksemplets magt er stor, og i kraft af bydelens åbenhed overfor omverdenen har Christiania nu i foreløbig 36 år været en inspirationskilde for tusindvis af besøgende fra fjern og nær og alle generationer og samfundslag. Mennesker, der selv føler en lille nagen i sindet ved tanken om vores ressourceforbrugende livsstil og som måske selv bærer et gran af det alternative i hjerterne. Gæster, som egentlig godt kan lide at færdes et sted, hvor der også er plads til samfundets skæve og udstødte eksistenser.... Noget af det unikke ved Christiania er, at det ligger midt i en storby, men dog formår at bevare sit særpræg som landsby. Her kan børn og hunde færdes uden fare for at blive kørt ned af en bil. Her kan man opleve stilhed og fuglesang ja, her kan man endda opleve stjernehimmel alt sammen noget storbymennesker ellers ikke er forvænt med. Og her kan man også opleve den største biologiske mangfoldighed i København overhovedet. Men samtidig er det netop ikke et frilandsmuseum. For her kan man også opleve en smeltedigel af kulturelle aktiviteter: musik, billedkunst, teater, film og mad alt sammen med en lille drejning i forhold til det helt almindelige.... Den grundfæstede ressourcebevidsthed har på Christiania fået mange udtryk: Husene er bygget eller renoveret med genbrugsmaterialer fra Christianias egen Grønne Genbrugshal, og der er tradition for at lægge et stort håndværksmæssigt arbejde i udformningen noget der fører til fantasifulde og smukke bygninger. Her findes desuden en overflod af eksperimenter med henblik på at opnå et lavt forbrug af energi og vand. Og her findes genbrugsstation, genbrugshal og eksperimenter med muldtoiletter og alternativ spildevandsrensning. At bydelen er bilfri, har ikke blot givet København sin første bilfri bydel med alt hvad dertil hører af muligheder for at opholde sig, mødes og lege udendørs det har også givet os alle sammen Christiania-cyklen, som siden 1984 har været brugt til transport af varer, børn, hunde, mænd og koner (incl. PostDanmarks pakker). Dette stykke brugskunst er udsprunget af christianitternes kreativitet og stærke ønske om at indrette sig alternativt. Man kunne også sige bæredygtigt, selv om ordet ikke var kommet på dagsordenen dengang. Mon ikke København i dag er den storby i verden, hvor flest børn dagligt bliver fragtet til vuggestue, børnehave og skole i cykelvogn? Alene dette kvalificerer Christiania til indstillingen som Den miljømæssigt bæredygtige by, når vi tager i betragtning, at transportsektoren i dag får lov til uhæmmet at vokse på bekostning af klima og miljø og hvor der derfor er et kæmpe behov for kreative, alternative løsninger. Det blev dog ikke Christiania, men derimod Albertslund kommune, der fik prisen i

12 Én jord det miljømæssige råderum NOAH ønsker med dette debathæfte at lægge op til en diskussion af vores livsstil i forhold til målet om bæredygtig udvikling. Da 1. udgaven af én jord udkom i 1999, satte vi nogle mål op for år 2010 og år Mål for nedsættelse af ressourceforbruget, som skulle opfyldes, hvis vi skal være på sporet af en bæredygtig udvikling. Når vi ser på, hvordan det er gået siden, viser det sig, at vi i år 2007 knap nok er begyndt at nedbringe vores ressourceforbrug. I dag bruger vi mere jern og aluminium, mens vores CO 2 - udledning er begyndt at falde - dog ikke så meget, som det burde. På transportområdet bliver CO 2 -udledningen ved med at stige. Det er en blanding af livsstilsvalg og politisk planlægning, der tilsammen kan føre os i den rigtige retning. I et demokratisk samfund er der nemlig ikke kun ét svar på, hvordan vi finder en bæredygtig måde at leve på, men flere. Med dette hæfte vil NOAH gerne inspirere til diskussion og handling - både på det politiske plan og på det personlige. Det vigtigste i den sammenhæng er, at man ikke bare lukker øjnene for en negativ udvikling. At skabe en bæredygtig udvikling kræver nemlig mennesker, som vil tage ansvaret for, at de er del af no-get, der er større end deres eget liv - mennesker, som er hensynsfulde, kreative, tænker i helheder og tør bruge deres sunde fornuft. Serien omfatter udover én jord flg. titler: Den globale hedetur Pandoras Madkasse (fås også som klassesæt samt oversat til engelsk, tysk, fransk og spansk) Den globale hedetur (fås også som klassesæt) Mad til eftertanke Guld eller grønne skove Trafik på gale veje Andre nyere udgivelser 12

13 NOAHs økonomi i 2007 NOAHs åkonomi gik frem i 2007, ikke mindst takket været nogle rigtig flotte bidrag fra vores trofaste støttekreds. Desuden fik vi lukket nogle større projekter, og der har været gang i salget af NOAHs publikationer. NOAHs økonomi hviler i høj grad på fondsmidler til de projekter, vi kører. Disse projektmidler er som regel bundet til helt bestemte ting, oftest trykkeomkostninger og nogle gange lønmidler. Der er ikke mange penge afsat til administration og husleje, hvilket betyder, at disse omkostninger må dækkes af indtægter fra salg af Miljøsk og andre publikationer samt indtægter fra Støttekredsen. Indtægter 2007 Fondsstøtte til projekter (58,2%) Støttekreds (14,6%) Miljøsk (7,3%) Tipsmidler (5,1%) NOAHs Forlag (10,0%) Diverse (4,8%) Udgifter 2007 Projekter (69,3%) Sekretariat m.v. (21,0%) Miljøsk (6,9%) Aktioner, kontingenter m.v. (2,8%) NOAHs Forlag (0,0%) Kopi af revideret regnskab kan rekvireres på NOAHs sekretariat. 13

14 Miljøsk nr. 45: Vand Vand gav ophav til liv og uden vand vil livet ikke kunne fortsætte. To tredjedele af kloden er dækket af vand, men under 1 % er tilgængeligt i den form, som mennesket er afhængigt af. De resterende 99 % er enten er for salt eller fastlåst som is ved polerne eller i gletschere. Hvad enten vi snakker om fiskevand, flaskevand, badevand, regnvand eller grundvand, så er vand vores dyrebareste ressource. I dag mangler over 1 mia. mennesker adgang til drikkevand og i gennemsnit dør børn hver dag af tørst eller som følge af sygdomme relateret til dårlig vandkvalitet. Rent vand er ikke bare for naturelskere og miljøfanatikere. Over 6 mia. mennesker har behov for rent vand hver dag, og de kæmper med landbrug og industri som bruger løs af de kostbare dråber. Der må lægges bedre strategier for den fremtidige vandforsyning globalt såvel som nationalt. Med andre ord, politikerne skal stoppe med at hælde vand ud af ørerne og i stedet komme med i kampen, for uden vand at drikke dur helten ikke. Miljøsk nr. 46: Efter olie kommer kul Med dette tema ønsker redaktionsgruppen bag Miljøsk at nuancere Den vedvarede optimisme, som gennemsyrer mange aktører omkring de grønne organisationer. Kina og Indien har nærmest ubegrænset billigt kul liggende til det næste økonomiske spring. EUlandene er ikke bedre: Der satses på atomkraft og kul i stedet for den vedvarende energi. Dagsaktuel er nyheden om, at Danmark skal til at bruge mere kul, selvom en udfasning er eneste logiske udviklingsspor, hvis den globale hedetur skal stoppes Bent Sørensen, professor, RUC, har skrevet en grundig introduktion til, og analyse af, de nye teknologier, som kulindustrien lover kan sikre Clean Coal. Ole Odgaard har skrevet en tankevækkende status for forurening i byerne i Kina. Forureningsniveauet er ekstremt højt allerede i dag, og der er ifølge Odgaard kun udsigt til, at det bliver værre. Jørgen Fenhann, seniorforsker på UNEP Risø Centre, beskriver vejen til nye klimaaftaler i en tid, hvor Bush står stille men hvor USA er i bevægelse. Lars Poort, lærer i Tiniteqilaaq i Grønland, beskriver hvordan klimaforandringerne allerede nu konkret har ændret på levevilkårene for dyr og mennesker i Grønland. Gy Larsen, projektleder i teknologirådet, beskriver arbejdet med at lave et realistisk fremtidsscenario for den danske energiforsyning, som er bredt forankret med deltagelse fra mange nøgleaktører på energiområdet i Danmark. Miljøsk nr. 47: Affaldsminimering Affald er en unødvendig, dyr og ubegavet måde at spilde værdifulde ressourcer. I hvert fald i det omfang som affald produceres i Danmark i disse år, og affaldsmængderne stiger. Det gælder også selvom affaldet sorteres, indsamles og genanvendes, og det gælder især, hvis det brændes uanset et positiv biprodukt i form af el- og varmeproduktion. Ressourcer tabes og affaldet er dyrt at håndtere. Det kan undre, at myndighederne ikke gør mere for at motivere borgere og virksomheder til at reducere affaldsmængderne. Også selvom en stor del af omkostningerne er gemt i kommunale skatter og betalt direkte af borgerne. Et udvidet producentansvar (forurener betaler) kan sikre, at de virksomheder, som ønsker at bringe varer til markedet, selv skal stå for den tilhørende affaldshåndtering. Det gælder det affald, som følger varen hele vejen frem til kunden såvel som den økologiske rygsæk, som både fyldes op undervejs men også efterlades undervejs i produktkæderne. 14

15 Miljøsk nr. 48: Vejen til Økotopia En klog mand har sammenlignet den nuværende danske regerings uanstændige miljøpolitik med at regeringen fortsætter festen på dækket af RMS Titanic. Finansloven med skattelettelser til de rigeste, regeringens såkaldte klimatilpasningsstrategi og senest ønsket om at bruge de begrænsende udviklingsmidler til miljøindsats burde gøre det klart for enhver at regeringen ikke kan eller vil begribe relevansen af en ambitiøs miljøindsats. Uanset hvor mange penge vi får frigivet til fladskærme, så synker skibet, hvis vi ikke lægger kursen om nu! Den manglende sammenhæng mellem politikernes smukke grønne båltaler og den manglende konkrete indsats er dog ikke alene et dansk fænomen. Reduktionsmålene for CO2-udledningen i EU fra foråret kan med stor rimelighed udlægges som en forringelse af den hidtidige aftale. Det skete på et tidspunkt, hvor massive forbedringer var påkrævet og de massive negative konsekvenser var synlige for alle. I dette nummer af Miljøsk kommer temaforfatterne med deres bud på vejen til Økotopia. En vej som skal findes trods de nærmest uoverkommelige udfordringer som venter os i løsningen af denne globale selvpåførte klimakrise. Halvårsmøder i 2007 Traditionen tro holdt NOAH halvårsmøder i april og oktober, hvor mange aktive samledes for at udveksle erfaringer og lægge rammerne for det fremtidige arbejde. Langeland i april Lørdag eftermiddag bød på en cykeltur til slottet Egelykke, hvor Grundtvig som ung mand var ansat som huslærer, og hvor han fik sin Nordiske vækkelse. Atter engang var vi i det sydfynske til forårshalvårsmødet. Temaet var energi, og vi havde bl.a. besøg af Steen Yde-Andersen fra IRD A/S, der demonstrerede hvordan brændselsceller til brint virker og lagde op til diskussion. Desuden var der lejlighed til at se Energi- og Bæredygtighedsgruppernes undervisningsmateriale, inklusive cykel med generator, som kan koge vand til kaffe, når man tramper hårdt og længe nok i pedalerne. København i oktober Efterårets halvårsmøde var bestemt til at være hovedsageligt indadskuende. Hvordan forandrer vi sammen organisationen, så NOAH får mere gennemslagskraft, flere aktive og bedre økonomi? Disse aktiver er jo en forudsætning for hinanden. I 2008 får vi mulighed for at deltage i et FoEE-projekt med Capacity Building på programmet To dages møde går ikke uden en tur ud i det grønne. Denne gang valgte vi at tage cykler og madpakker med ud til Vestamager, hvor vi cyklede et par timer. Lørdag aften bød på middag samt forevisning af filmen Lost in Palm Oil om skovrydning i Indonesien og om lokalbefolkningens modstand. 15

16 Cykel og materiale til dialogforløb om energi- og elforbrug Skema over elevernes energi- og elforbrug Forud for undervisningsforløbet udfylder hver elev et skema med sit eget energi- og elforbrug. Forbruget sættes i perspektiv i forbindelse med energidemonstrationen og det efterfølgende dialogforløb. Pris: Skolen betaler for forsendelse af materialer til energidemonstration. Praktisk energidemonstration Eleverne kan producere el på en let transportabel cykel med generator. Den producerede el kan bruges til for eksempel at varme vand eller drive lyspærer og lignende og benyttes samtidig som reference for dialogforløbet, hvor de unges energiog elforbrug diskuteres i en dansk og global sammenhæng. Plancher Der følger en plancheserie med cyklen. Desuden findes elektroniske præsentationer i lærervejledningen til brug som PowerPoint eller overheads. Materialet sætter den enkeltes energi- og elforbrug ind i en global sammenhæng og illustrerer de miljømæssige konsekvenser, for eksempel for klimaet. Lærervejledningen Den elektroniske lærervejledning indeholder forslag til forskellige forløb, man som lærer kan tage udgangspunkt i. Vejledningen er opdelt i en elevmappe med materialer, som kan lægges på elevernes it-netværk, og en lærermappe med materialer og links beregnet til at give læreren baggrundsviden. Fag: Folkeskolen: Materialet er velegnet til tværfagligt arbejde mellem specielt geografi og samfundsfag i folkeskolens øverste klassetrin. Almene og erhvervsgymnasiale uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser: Samfundsfag og (natur)geografi samt for eksempel som del af naturvidenskabeligt grundforløb i de gymnasiale uddannelser. Læs mere på 16

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen. Denne beretning er vedtaget på NOAHs ekstraordinære generalforsamling d. 24. juni 2009.

Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen. Denne beretning er vedtaget på NOAHs ekstraordinære generalforsamling d. 24. juni 2009. ÅRSBERETNING 2008 Forord Finanskrise var ordet på alles læber i en stor del af 2008. Efter en årrække med drønende vækst i forbrug og boligpriser blev dette året, hvor tilliden til finanssystemerne og

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Lærervejledning. Dialogforløb om energiforbrug

Lærervejledning. Dialogforløb om energiforbrug Lærervejledning Dialogforløb om energiforbrug Forord Kære underviser Det er en stor glæde, at kunne præsenterer dette undervisningsmateriale om gennemførelse af et dialogforløb om unges energiforbrug set

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Transportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København den 20. februar 2007. Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere