Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen"

Transkript

1 Årsberetning 2007

2 Forord Klimaet er under forandring til det værre, verdensøkonomien strammer til, og man kan ind imellem få indtryk af, at enhver er sig selv nærmest. Eller er vi? Selvom individualismen stortrives i disse år, har der aldrig været så meget brug for fælles løsninger. Ingen kan alene løse de enorme problemer, som klimaforandringerne skaber. Mere end nogensinde er der brug for international solidaritet, både omkring nødhjælp i konkrete katastrofesituationer og med hensyn til fælles langsigtede løsninger. I 2007 blev det bestemt, at FNs 15. klimakonference skal finde sted i København i december Det har helt berettiget givet anledning til opstart af en række aktiviteter fra danske organisationers side, således også hos NOAH. I 2008 har vi startet vores kampagne Klima SOS, som er den danske version af Friends of the Earth s kampagne Big Ask, som handler om at få almindelige danskere til at stille krav til vores folkevalgte politikere om at tage klimaproblemerne alvorligt. Læs mere om denne kampagne på Men denne årsberetning handler om det år, der er gået, nemlig Også her har vi været særdeles aktive omkring klimaspørgsmålet med særlig fokus på energiforbrug og på biobrændstoffer, som i hvert fald for en tid virkede om en næsten magisk løsning på klimaproblemerne. Som du kan læse i denne årsberetning er dette alligevel ikke tilfældet. NOAH har altid arbejdet for fælles løsninger og for at de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Danmark er en af de største udledere af drivhusgasser per indbygger. Vi må kunne gå foran og sænke vores udledning. Vi bør kunne vise verden i december 2009, at det kan lade sig gøre. Som altid har en række privatpersoner støttet NOAH økonomisk sidste år, og det er en helt uundværlig støtte til vores arbejde. Vi tillader os at gøre opmærksom på, at fradragsreglerne er ændret fra 2007, så man nu kan få skattefradrag for gaver på helt op til kr om året. Vi takker for bidrag af enhver størrelse. NOAHs bestyrelse Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen Denne beretning er vedtaget på NOAHs ekstraordinære generalforsamling d. 17. juni Generalforsamlingen genvalgte til bestyrelsen Jesper Hostrup Hansen (formand), Lise Fogh samt Pernille Hagedorn- Rasmussen. Forsidebillede: Indonesisk regnskov (foto: Milieudefensie/FoE Netherlands). Sekretariat: Hjemmeside: Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: , fax:

3 NOAH og FoE NOAH er det danske medlem af Friends of the Earth International (FoEI), som er en verdensomspændende sammenslutning af selvstændige miljøorganisationer. Med 70 nationale organisationer og 5000 lokalgrupper er det verdens største græsrodssammenslutning. I fællesskab arbejder organisationerne med presserende miljømæssige og sociale sager, og søger samtidigt at være katalysatorer for en udvikling mod bæredygtige samfund. Læs mere på De 30 europæiske medlemmer er desuden organiseret i Friends of the Earth Europe (FoEE), der hovedsageligt beskæftiger sig med EU-spørgsmål. Læs mere på Rejs ud som Miljøaktivist - European Voluntary Service (EVS) Den Europæiske Frivillighedsformidling er en del af EU programmet Ungdom som fremmer unges (18-30år) muligheder for at deltage internationalt i frivilligt arbejde i op til 12 måneder. NOAH-gruppen Fremtid deltager i Den Europæiske Frivillighedsformidling og EU programmet Ungdom, der administreres i Danmark for EU Kommissionen af CIRIUS, som vi samarbejder med. NOAH kan derfor både sende og modtage Europafrivillige. CIRIUS var tidligere en styrelse under Undervisningsministeriet, men er med den nye VK regerings tiltræden 23. november 2007 en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har til formål at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. Er du interesseret i at rejse ud som Europafrivillig til en af vores søsterorganisationer i Friends of The Earth i bla. Tyskland, Belgien eller Spanien, kontakt da NOAH Fremtid. Vi planlægger gerne dit EVS-projekt sammen med dig og modtager fra tid til anden tilbud fra udbydere af spændende miljø- og kulturprojekter i Europa 3

4 Trafik Økologi og transport I 2007 offentliggjorde NOAH en rapport, der satte fokus på transporten af økologiske varer. På samme måde som det er naturligt for økologerne at tænke miljø i produktionen på de enkelte bedrifter, burde det også være naturligt for økologerne at tænke miljø, når det handler om, hvordan de økologiske produkter bliver transporteret. NOAH foreslår i højere grad at lade al transport af økologiske produkter mellem to regioner foregå med tog, og i det hele taget minimere omfanget af transport af økologiske produkter. Med udgangspunkt i samfundsøkonomiske analyser kan man vise, at økologisk landbrug er bedre end konventionelt landbrug, når man medregner de eksterne omkostninger i forbindelse med naturbeskyttelse, drikkevandsrensning, sygehusomkostninger, klimabelastning osv. På samme måde kan man vægte de forskellige transportformer med udgangspunkt i samfundsøkonomiske analyser, hvorved det viser sig, at tog er den transportform med færrest eksterne samfundsomkostninger (se figuren). Eksempelvis er de samfundsøkonomiske omkostninger ved godstransport med tog fem gange mindre per tons-km end med lastbil. Hele notatet kan fås ved henvendelse til NOAHs sekretariat. Bro over Samsø? Nej tak! Der blev i 2007 foreslået en broforbindelse mellem Jylland og Sjælland hen over Samsø. Og straks stod alle medier parat til at bringe denne prøveballon frem som topnyhed. Trafikforsker Uffe Jacobsen foretrækker denne bro frem for en bro over Femern Bælt. Og regionsformand Bent Hansen er enig. Skal man [ ] bevare et Danmark i balance, er man nødt til at gøre noget ved trafikken. Derfor er sådan en løsning langt mere interessant end en bro ved Femer, mener Bent Hansen. 4

5 I NOAH-trafik vil vi gerne af med hurtigfærgerne, fordi de er voldsomt energiforbrugende, men ikke for at erstatte dem med en bro, der får én sikker konsekvens: endnu et trafikspring, som det vi oplevede, da Storebæltsforbindelsen blev etableret. Sådan kommenterede Palle Bendsen fra NOAH-Trafik forslaget og fortsatte: Det, der er behov for nu, er en velfungerende, moderne, komfortabel kollektiv transport i byerne, (letbaner i de største byer) og mellem byerne bedre togforbindelser på pålidelige skinner. Og så skal vi have en planlægning, som vender tendensen med at fjerne bopæl og arbejdspladser og bopæl og indkøbsmuligheder længere og længere fra hinanden. EU s miljøagentur, EEA's direktør prof. McGlade, udtalte bl.a. sådan i forbindelse med offentliggørelse af en rapport om transport og miljø i februar 2007: Vi kan ikke løse problemerne med stigende drivhusgasemissioner, støjforurening og fragmentering af landskaber forårsaget af transport uden samtidig at se på trafikstigningen på tværs af hele spektret - på vores veje og jernbaner, i luften og på havet. Tekniske fremskridt såsom renere og mere brændstofeffektive motorer er meget vigtige, men vi kan ikke forny os ud af transportemissionsproblemerne." Broer over Femern Bælt og over Kattegat via Samsø vil være fortidsøgler, allerede inden de bliver bygget færdig, i en tid, hvor det over alt handler om at sætte energiforbruget ned. Det vil være en særlig ironi at lægge en larmende og energislugende motorvej hen over Danmarks Vedvarende Energi Ø, Samsø, et af de få steder i landet, hvor man kan opleve det sjældne fænomen, der hedder stilhed. Vejen til bæredygtig persontransport NOAH-Trafik har udarbejdet 10 forslag til, hvordan Danmark kan vise vejen til en ansvarlig klimapolitik på persontransportområdet: 1) Halver taksten i den kollektive trafik og lav intensive kampagner for at benytte den kollektive trafik 2) Fuld fart på reparation og udbygning af skinnenet og signalsystemer 3) Udbyg bustrafikken og cykelstinettet over hele landet i sammenhæng med togtrafikken 4) Opgiv alle motorvejsprojekter 5) Sænk hastighedsgrænsen på motorveje til 100 km/t, hvor den i dag er 130 km/t. og til 90 km/t, hvor den i dag er 110 km/t. 6) Højere benzin- og dieselafgifter - 1 kroner pr. liter pr. år. Ingen biler må blive billigere end i dag. Væk med gulpladeordningen 7) Afskrivningsregler ændres så firmaer ikke kan afskrive unødigt energisløsende personbiler 8) Aftrap befordringsfradraget for bilkørsel over 10 år 9) Indfør betalingsring omkring København, og Århus, Odense og Aalborg 10) Byg letbaner i Storkøbenhavn og Århus Forslagene er sendt til daværende trafik- og energiminister Flemming Hansen, til daværende miljøminister Connie Hedegaard samt til Folketingets Trafikudvalg. 5

6 Bæredygtighed Danmarks Sociale Forum Igen i 2007 var NOAH repræsenteret på Danmarks Sociale Forum, dels som medvirkende ved planlægningen af det ene af konferencens spor om bæredygtig udvikling, fred og international solidaritet, dels ved deltagelse i to arrangementer, det ene en seminarserie om fødevareproduktion og klima, det andet en workshop om biofuels. Høringssvar om luftfart og CO 2 -kvoter EU-kommissionen udsendte et forslag til at inddrage luftfarten i EU s CO 2 -kvotehandelssystem. NOAHs Bæredygtighedsgruppe fremsendte et høringssvar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. I høringssvaret skrev vi bl.a.: NOAH hilser ethvert forsøg på at regulere luftfartens klimapåvirkning velkommen også dette. Desværre demonstrerer EU-kommissionen med forslaget en uvilje til at gøre noget seriøst ved EU's p.t. hurtigst voksende kilde til drivhuseffekten - luftfarten. Med forslaget bliver der fastsat et loft for luftfartens CO 2 -udslip, men Kommissionen inddrager ikke i tilstrækkelig grad den samlede klimapåvirkning fra fly i direktivforslaget. Dermed legitimerer Kommission en fortsat kraftig vækst i drivhuseffekten fra europæisk luftfart, og forslaget ser bort fra de langsigtede perspektiver ved, at luftfarten udgør en større og større del af EU's samlede klimapåvirkning. Direktivforslaget vælger stort set hele vejen igennem de slappeste af de forslag og løsninger, som er undersøgt ifm. Kommissionens forarbejde til direktivforslaget. Luftfartsindustrien har fået deres vilje, mens f.eks. Parlamentets og NGO'ernes holdning er blevet tilsidesat. Desuden konkluderer konsekvensanalysen gang på gang, at ordningen kun vil have meget lille økonomisk betydning for luftfarten, turisme, yderkantsområder osv. I denne forbindelse er det tankevækkende, at direktivforslaget økonomisk set betyder langt mindre, end den danske passagerafgift, der netop er blevet fjernet. Det er også tankevækkende, at de forventede kvotepriser kun vil udgøre 7-35 % af den stigning i brændstofpriserne vi f.eks. så i 2005, og hvor den internationale flytrafik, trods prisstigningerne på brændstof, oplevede betydelig vækst. Luftfartsektorens inkludering i EU ETS (Emission Trading System) vil med andre ord ikke få nævneværdig betydning for antallet af flyrejser og dermed miljøbelastningen. Alt i alt er der gode argumenter for at stramme direktivforslaget kraftigt op.... Kommissionen mener, at siden luftfarten er vokset betydeligt siden 1990, er det ikke rimeligt at pålægge den det samme emissionsmål, som de nuværende sektorer i EU ETS er blevet pålagt. NOAH mener, at en sektor der udviser så store vækstrater som luftfartsektoren, bør pålægges kraftigere emissionsmål. Det forslåede loft for luftfartens CO 2 - udslip er 90 % over 1990-niveauet. Andre sektorer i EU ETS skal reducere deres udslip med 8 % ift niveauet. NOAH mener, at luftfarten som minimum også bør derned... NOAH støtter ikke brugen af Joint Implementation og Clean Development Mechanisms. I særdeleshed vender vi os imod at bruge Joint Implementation og Clean Development Mechanisms til at legitimere væksten i flytrafikken i EU. Det vil blot øge uligheden mellem rige og fattiges klimabelastning, uden at der tages hånd om de strategiske og langsigtede løsningsmodeller. Desuden vil kvotepriserne falde betydeligt, hvis disse to mekanismer tillades, hvilket vil styrke væksten og betyde færre energieffektivitetsforbedringer i luftfarten, og det vil betyde færre investeringer i energirigtige tiltag i EU... Endeligt vil vi opfordre til at arbejde for moms på flybilletter og afgifter på flybrændstof i EU. Det vil, udover at give indtægter til staterne, betyde øget interesse i luftfartssektoren for at udvikle mere energieffektiv flytrafik og mere lige konkurrencebetingelser mellem transportformerne. Se CO 2 - og afgiftberegninger på 6

7 EU og miljøet Underskrifter mod Euratom I samarbejde med en lang række danske og europæiske organisationer har NOAH det sidste års tid indsamlet underskrifter mod Euratom og for en udfasning af atomkraften i Europa. I forbindelse med 50-års dagen for EU-samarbejdet, og dermed Euratomtraktaten, blev de underskrifter overrakt til EU s energikommissær ved en ceremoni, hvor der blev sagt ikke-tillykke og spist anti-atomkraft fødselsdagskage. Ved overrækkelsen blev det fastslået, at det er muligt for EU-medlemslande ensidigt eller flere samtidigt at trække sig ud af traktaten, uden at det påvirker deres stilling i EU. FoEE-kampagne for beskatning af flybrændstof Vores venner og kolleger i den hollandske organisation Milieudefensie, som vi også kender som FoE-Netherlands, lavede en farverig aktion for at få medlemmer af Europaparlamentet til at gå ind for beskatning af flybrændstof. Adskillige MEP er tog toget fra Amsterdams lufthavn Schipol til den belgiske by Antwerpen for at underskrive deklarationen. Det belgiske MEP Bart Martens underskriver deklarationen om skat på flybrændstof med hjælp fra en ikke-flyvende hollænder. 7

8 Energi og klima Undervisning om energi og ressourcer Med støtte fra Dansk Energi Nets Energisparepulje har Energigruppen og Bæredygtighedsgruppen i fællesskab lavet en undervisningspakke om energi og ressourcer. I foråret 2007 tilbød NOAH s aktivister gratis undervisning på alle landets folkeskoler, efterskoler, gymnasier m.v. efter først-til-mølle princippet. Det blev til mange velbesøgte undervisningsforløb. Der er udarbejdet et omfattende undervisningsmateriale, som er tilgængeligt via Internettet (se Klimaet til debat I efteråret afholdte NOAH Energi og Klima to debatmøder om klima. Det første møde handlede om lagring af CO 2 i undergrunden. Det andet handlede om, hvor meget den globale temperatur vil stige i fremtiden. Begge møder var velbesøgte, og der var gode diskussioner og tilfredse deltagere. CO 2 -lagring For øjeblikket laves der forsøg med at lagre CO 2 i undergrunden. Men CO2 det er ikke uden risiko for miljøet. Det kræver ekstra energi at isolere CO 2 -gasssen, så den kan pumpes ned i undergrunden. Og når den er kommet derned, ved vi ikke, hvor lang tid det tager, før den er sevet op igen. Derfor ønskede NOAH Energi og Klima, at diskutere om CO 2 -lagring er en ny teknologi, der kan hjælpe os ud af klimakrisen eller blot endnu et teknologisk fix? Hvad vil udvikling og brug af CO 2 -lagring betyde for valget af energikilder, og vil CO 2 -lagring fjerne fokus fra energibesparelser og vedvarende teknologier? 2-graders-målet 2 o C Hvis vi skal undgå såkaldt farlige klimaforandringer, skal den gennemsnitlige globale opvarmning standse ved max 2 grader Celsius, vurderer EU. I lang tid var NOAH s holdning, at vi skal undgå stigninger over 1 grad, for at undgå de værste følger af det ændrede klima. Det står nu klart, at NOAH s 1 grad-mål er umulig at opnå, og at der skal ske betydelige reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser, hvis 2 graders-målet skal opnås. Som oplæg til debatmødet præsenterede Anne Mette K. Jørgensen fra Dansk Klimacenter, DMI, en computersimulation af fremtidens klima, der viste, at vi skal reducere den globale udledning med langt over 50 % inden 2050, hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at temperaturen ikke stiger mere end 2 grader på lang sigt. 8

9 Agrobrændstoffer Kært barn har mange navne: biobrændstoffer, grøn benzin, biofuels. Vi har valgt at kalde det agrobrændstoffer, idet der er tale om landbrugsprodukter, der forvandles til drivmidler. Og vel at mærke ikke til rugbrødsmotorer, men til erstatning for petrokemiske produkter i maskiner som bl.a. biler. I starten var NOAH som de fleste positive over for biobrændstoffer som erstatning for de fossile brændstoffer, men udviklingen har Skovrydning, der skal give plads til produktion af palmeolie afsløret nogle alvorlige problemer i forbindelse med produktionen af de plantebaserede drivmidler. Først og vigtigst er det stadig uklart, hvor mange drivhusgasser, der bliver udledt ved produktion, distribution og anvendelse af agrobrændstoffer, og om agrobrændstoffer overhovedet nedbringer udledningen af drivhusgasser, når brug af gødning, raffinering, transport osv. bliver taget i betragtning. Et stigende antal undersøgelser viser, at agrobrændstoffer ikke giver de forventede drivhusgas-besparelser, men snarere er med til at gøre slemt værre. Desuden er der også er langtrækkende miljømæssige og sociale problemer forbundet med produktionen af agrobrændstoffer: Afskovning og ødelæggelse af økosystemer, vandmangel, konflikter om retten til jorden, mere fattigdom og affolkning af landdistrikter, overtrædelse af menneskerettighederne og fødevareusikkerhed. FN's særlige rapportør for 'Retten til Mad', Jean Ziegler, anmodede i efteråret 2007 om et internationalt fem-årigt forbud mod produktion af agrobrændstoffer. Forslaget sigtede mod at forbyde omlægningen af landarealer til produktion af agrobrændstof. Opfordringen kom bl.a. for at komme stigende fødevarepriser til livs. Ifølge Zieglers rapport om Retten til Mad estimeres det, at der skal bruges 200 kilo majs til at fremstille de 50 liter bioethanol. Der skal meget mad til at fylde en biltank op! Dermed støttede FN's særlige rapportør den appel om et moratorium for produktionen af agrobrændstof, som NOAH og flere hundrede andre organisationer fra hele verden har underskrevet. Appellen opfordrer til et stop for EU's promovering af agrobrændstoffer som middel til at bekæmpe klimaforandringerne. Moratoriet gælder et øjeblikkeligt ophør af: Alle målsætninger for anvendelsen af agrobrændstoffer i transportsektoren EU-import af agrobrændstoffer Intensiv, storskala-monokultur produktion af agrobrændstoffer FN s Special Rapporteur on the Right to Food logo Økonomiske tilskyndelser til produktion og anvendelse af agrobrændstoffer (såsom skattefradrag og subsidier) International udviklingsstøtte eller lån fra internationale finansinstitutioner til produktion af agrobrændstoffer Denne appel er en reaktion på et stigende antal opfordringer fra sociale- og miljøbevægelser fra landene i Syd, som protesterer imod globale planer om udvidelse af agrobrændstof-produktionen. At satse på agrobrændstoffer uden først at undersøge konsekvenserne af dette til bunds, er - som Ziegler fremfører - ikke bare uacceptabelt, det er katastrofalt. 9

10 NOAHs Klimasider Vi færdiggjorde i 2007 en omfattende hjemmeside med et omfattende materiale om klimaforandringerne, deres årsager og virkninger. Hjemmesiden er tilgængelig på adressen Aktioner m.v. Den Internationale Klimaaktionsdag, 8. december 2007 NOAH var med, da Levende hav og en række foreninger, organisationer og politiske partier støttede op om den Internationale Klima Aktionsdag lørdag d. 8. december Der deltog omkring 500 mennesker i aktionen. NOAHs landbrugs- og fødevaregruppe havde til dagen fået trykt 1000 foldere med overskriften: Agrobrændstof til transport - En trussel mod klima og klimaretfærdighed. Det blev en god dag, og der blev uddelt ca. 750 foldere. Folderen kan bestilles på NOAHs sekretariat så længe lager haves. 10

11 Indstilling af Fristaden Christiania til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2007 NOAH valgte i 2007 at indstille Fristaden Christiania til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. I indstillingen skrev vi bl.a.: Miljømæssig bæredygtighed er tæt knyttet til social og kulturel bæredygtighed. Og Fristaden Christiania opfylder alle 3 kriterier på forbilledlig vis. Lige fra begyndelsen af har christianitterne valgt en livsstil, der i vid udstrækning tager hensyn til miljøet. Mens det omgivende samfund har stormet af sted i en ikke-bæredygtig retning med et stadigt voksende materielt forbrug har Christiania bevaret fatningen og står i dag som et lysende eksempel på, at det er muligt at indrette sig med nogle andre værdier. Christianias beboere har sat fantasi og kreativitet i højsædet sammen med sociale og miljømæssige hensyn. De har udviklet nye traditioner, som også inkluderer det omgivende samfund, f.eks. juletraditioner med julemarked og Juleløses Jul. Og på Christiania kan vi finde deltagerdemokrati i praksis en demokratiform, som er en nødvendig forudsætning, hvis vi som samfund skal opnå en form for bæredygtighed, der er forankret i befolkningen. Eksemplets magt er stor, og i kraft af bydelens åbenhed overfor omverdenen har Christiania nu i foreløbig 36 år været en inspirationskilde for tusindvis af besøgende fra fjern og nær og alle generationer og samfundslag. Mennesker, der selv føler en lille nagen i sindet ved tanken om vores ressourceforbrugende livsstil og som måske selv bærer et gran af det alternative i hjerterne. Gæster, som egentlig godt kan lide at færdes et sted, hvor der også er plads til samfundets skæve og udstødte eksistenser.... Noget af det unikke ved Christiania er, at det ligger midt i en storby, men dog formår at bevare sit særpræg som landsby. Her kan børn og hunde færdes uden fare for at blive kørt ned af en bil. Her kan man opleve stilhed og fuglesang ja, her kan man endda opleve stjernehimmel alt sammen noget storbymennesker ellers ikke er forvænt med. Og her kan man også opleve den største biologiske mangfoldighed i København overhovedet. Men samtidig er det netop ikke et frilandsmuseum. For her kan man også opleve en smeltedigel af kulturelle aktiviteter: musik, billedkunst, teater, film og mad alt sammen med en lille drejning i forhold til det helt almindelige.... Den grundfæstede ressourcebevidsthed har på Christiania fået mange udtryk: Husene er bygget eller renoveret med genbrugsmaterialer fra Christianias egen Grønne Genbrugshal, og der er tradition for at lægge et stort håndværksmæssigt arbejde i udformningen noget der fører til fantasifulde og smukke bygninger. Her findes desuden en overflod af eksperimenter med henblik på at opnå et lavt forbrug af energi og vand. Og her findes genbrugsstation, genbrugshal og eksperimenter med muldtoiletter og alternativ spildevandsrensning. At bydelen er bilfri, har ikke blot givet København sin første bilfri bydel med alt hvad dertil hører af muligheder for at opholde sig, mødes og lege udendørs det har også givet os alle sammen Christiania-cyklen, som siden 1984 har været brugt til transport af varer, børn, hunde, mænd og koner (incl. PostDanmarks pakker). Dette stykke brugskunst er udsprunget af christianitternes kreativitet og stærke ønske om at indrette sig alternativt. Man kunne også sige bæredygtigt, selv om ordet ikke var kommet på dagsordenen dengang. Mon ikke København i dag er den storby i verden, hvor flest børn dagligt bliver fragtet til vuggestue, børnehave og skole i cykelvogn? Alene dette kvalificerer Christiania til indstillingen som Den miljømæssigt bæredygtige by, når vi tager i betragtning, at transportsektoren i dag får lov til uhæmmet at vokse på bekostning af klima og miljø og hvor der derfor er et kæmpe behov for kreative, alternative løsninger. Det blev dog ikke Christiania, men derimod Albertslund kommune, der fik prisen i

12 Én jord det miljømæssige råderum NOAH ønsker med dette debathæfte at lægge op til en diskussion af vores livsstil i forhold til målet om bæredygtig udvikling. Da 1. udgaven af én jord udkom i 1999, satte vi nogle mål op for år 2010 og år Mål for nedsættelse af ressourceforbruget, som skulle opfyldes, hvis vi skal være på sporet af en bæredygtig udvikling. Når vi ser på, hvordan det er gået siden, viser det sig, at vi i år 2007 knap nok er begyndt at nedbringe vores ressourceforbrug. I dag bruger vi mere jern og aluminium, mens vores CO 2 - udledning er begyndt at falde - dog ikke så meget, som det burde. På transportområdet bliver CO 2 -udledningen ved med at stige. Det er en blanding af livsstilsvalg og politisk planlægning, der tilsammen kan føre os i den rigtige retning. I et demokratisk samfund er der nemlig ikke kun ét svar på, hvordan vi finder en bæredygtig måde at leve på, men flere. Med dette hæfte vil NOAH gerne inspirere til diskussion og handling - både på det politiske plan og på det personlige. Det vigtigste i den sammenhæng er, at man ikke bare lukker øjnene for en negativ udvikling. At skabe en bæredygtig udvikling kræver nemlig mennesker, som vil tage ansvaret for, at de er del af no-get, der er større end deres eget liv - mennesker, som er hensynsfulde, kreative, tænker i helheder og tør bruge deres sunde fornuft. Serien omfatter udover én jord flg. titler: Den globale hedetur Pandoras Madkasse (fås også som klassesæt samt oversat til engelsk, tysk, fransk og spansk) Den globale hedetur (fås også som klassesæt) Mad til eftertanke Guld eller grønne skove Trafik på gale veje Andre nyere udgivelser 12

13 NOAHs økonomi i 2007 NOAHs åkonomi gik frem i 2007, ikke mindst takket været nogle rigtig flotte bidrag fra vores trofaste støttekreds. Desuden fik vi lukket nogle større projekter, og der har været gang i salget af NOAHs publikationer. NOAHs økonomi hviler i høj grad på fondsmidler til de projekter, vi kører. Disse projektmidler er som regel bundet til helt bestemte ting, oftest trykkeomkostninger og nogle gange lønmidler. Der er ikke mange penge afsat til administration og husleje, hvilket betyder, at disse omkostninger må dækkes af indtægter fra salg af Miljøsk og andre publikationer samt indtægter fra Støttekredsen. Indtægter 2007 Fondsstøtte til projekter (58,2%) Støttekreds (14,6%) Miljøsk (7,3%) Tipsmidler (5,1%) NOAHs Forlag (10,0%) Diverse (4,8%) Udgifter 2007 Projekter (69,3%) Sekretariat m.v. (21,0%) Miljøsk (6,9%) Aktioner, kontingenter m.v. (2,8%) NOAHs Forlag (0,0%) Kopi af revideret regnskab kan rekvireres på NOAHs sekretariat. 13

14 Miljøsk nr. 45: Vand Vand gav ophav til liv og uden vand vil livet ikke kunne fortsætte. To tredjedele af kloden er dækket af vand, men under 1 % er tilgængeligt i den form, som mennesket er afhængigt af. De resterende 99 % er enten er for salt eller fastlåst som is ved polerne eller i gletschere. Hvad enten vi snakker om fiskevand, flaskevand, badevand, regnvand eller grundvand, så er vand vores dyrebareste ressource. I dag mangler over 1 mia. mennesker adgang til drikkevand og i gennemsnit dør børn hver dag af tørst eller som følge af sygdomme relateret til dårlig vandkvalitet. Rent vand er ikke bare for naturelskere og miljøfanatikere. Over 6 mia. mennesker har behov for rent vand hver dag, og de kæmper med landbrug og industri som bruger løs af de kostbare dråber. Der må lægges bedre strategier for den fremtidige vandforsyning globalt såvel som nationalt. Med andre ord, politikerne skal stoppe med at hælde vand ud af ørerne og i stedet komme med i kampen, for uden vand at drikke dur helten ikke. Miljøsk nr. 46: Efter olie kommer kul Med dette tema ønsker redaktionsgruppen bag Miljøsk at nuancere Den vedvarede optimisme, som gennemsyrer mange aktører omkring de grønne organisationer. Kina og Indien har nærmest ubegrænset billigt kul liggende til det næste økonomiske spring. EUlandene er ikke bedre: Der satses på atomkraft og kul i stedet for den vedvarende energi. Dagsaktuel er nyheden om, at Danmark skal til at bruge mere kul, selvom en udfasning er eneste logiske udviklingsspor, hvis den globale hedetur skal stoppes Bent Sørensen, professor, RUC, har skrevet en grundig introduktion til, og analyse af, de nye teknologier, som kulindustrien lover kan sikre Clean Coal. Ole Odgaard har skrevet en tankevækkende status for forurening i byerne i Kina. Forureningsniveauet er ekstremt højt allerede i dag, og der er ifølge Odgaard kun udsigt til, at det bliver værre. Jørgen Fenhann, seniorforsker på UNEP Risø Centre, beskriver vejen til nye klimaaftaler i en tid, hvor Bush står stille men hvor USA er i bevægelse. Lars Poort, lærer i Tiniteqilaaq i Grønland, beskriver hvordan klimaforandringerne allerede nu konkret har ændret på levevilkårene for dyr og mennesker i Grønland. Gy Larsen, projektleder i teknologirådet, beskriver arbejdet med at lave et realistisk fremtidsscenario for den danske energiforsyning, som er bredt forankret med deltagelse fra mange nøgleaktører på energiområdet i Danmark. Miljøsk nr. 47: Affaldsminimering Affald er en unødvendig, dyr og ubegavet måde at spilde værdifulde ressourcer. I hvert fald i det omfang som affald produceres i Danmark i disse år, og affaldsmængderne stiger. Det gælder også selvom affaldet sorteres, indsamles og genanvendes, og det gælder især, hvis det brændes uanset et positiv biprodukt i form af el- og varmeproduktion. Ressourcer tabes og affaldet er dyrt at håndtere. Det kan undre, at myndighederne ikke gør mere for at motivere borgere og virksomheder til at reducere affaldsmængderne. Også selvom en stor del af omkostningerne er gemt i kommunale skatter og betalt direkte af borgerne. Et udvidet producentansvar (forurener betaler) kan sikre, at de virksomheder, som ønsker at bringe varer til markedet, selv skal stå for den tilhørende affaldshåndtering. Det gælder det affald, som følger varen hele vejen frem til kunden såvel som den økologiske rygsæk, som både fyldes op undervejs men også efterlades undervejs i produktkæderne. 14

15 Miljøsk nr. 48: Vejen til Økotopia En klog mand har sammenlignet den nuværende danske regerings uanstændige miljøpolitik med at regeringen fortsætter festen på dækket af RMS Titanic. Finansloven med skattelettelser til de rigeste, regeringens såkaldte klimatilpasningsstrategi og senest ønsket om at bruge de begrænsende udviklingsmidler til miljøindsats burde gøre det klart for enhver at regeringen ikke kan eller vil begribe relevansen af en ambitiøs miljøindsats. Uanset hvor mange penge vi får frigivet til fladskærme, så synker skibet, hvis vi ikke lægger kursen om nu! Den manglende sammenhæng mellem politikernes smukke grønne båltaler og den manglende konkrete indsats er dog ikke alene et dansk fænomen. Reduktionsmålene for CO2-udledningen i EU fra foråret kan med stor rimelighed udlægges som en forringelse af den hidtidige aftale. Det skete på et tidspunkt, hvor massive forbedringer var påkrævet og de massive negative konsekvenser var synlige for alle. I dette nummer af Miljøsk kommer temaforfatterne med deres bud på vejen til Økotopia. En vej som skal findes trods de nærmest uoverkommelige udfordringer som venter os i løsningen af denne globale selvpåførte klimakrise. Halvårsmøder i 2007 Traditionen tro holdt NOAH halvårsmøder i april og oktober, hvor mange aktive samledes for at udveksle erfaringer og lægge rammerne for det fremtidige arbejde. Langeland i april Lørdag eftermiddag bød på en cykeltur til slottet Egelykke, hvor Grundtvig som ung mand var ansat som huslærer, og hvor han fik sin Nordiske vækkelse. Atter engang var vi i det sydfynske til forårshalvårsmødet. Temaet var energi, og vi havde bl.a. besøg af Steen Yde-Andersen fra IRD A/S, der demonstrerede hvordan brændselsceller til brint virker og lagde op til diskussion. Desuden var der lejlighed til at se Energi- og Bæredygtighedsgruppernes undervisningsmateriale, inklusive cykel med generator, som kan koge vand til kaffe, når man tramper hårdt og længe nok i pedalerne. København i oktober Efterårets halvårsmøde var bestemt til at være hovedsageligt indadskuende. Hvordan forandrer vi sammen organisationen, så NOAH får mere gennemslagskraft, flere aktive og bedre økonomi? Disse aktiver er jo en forudsætning for hinanden. I 2008 får vi mulighed for at deltage i et FoEE-projekt med Capacity Building på programmet To dages møde går ikke uden en tur ud i det grønne. Denne gang valgte vi at tage cykler og madpakker med ud til Vestamager, hvor vi cyklede et par timer. Lørdag aften bød på middag samt forevisning af filmen Lost in Palm Oil om skovrydning i Indonesien og om lokalbefolkningens modstand. 15

16 Cykel og materiale til dialogforløb om energi- og elforbrug Skema over elevernes energi- og elforbrug Forud for undervisningsforløbet udfylder hver elev et skema med sit eget energi- og elforbrug. Forbruget sættes i perspektiv i forbindelse med energidemonstrationen og det efterfølgende dialogforløb. Pris: Skolen betaler for forsendelse af materialer til energidemonstration. Praktisk energidemonstration Eleverne kan producere el på en let transportabel cykel med generator. Den producerede el kan bruges til for eksempel at varme vand eller drive lyspærer og lignende og benyttes samtidig som reference for dialogforløbet, hvor de unges energiog elforbrug diskuteres i en dansk og global sammenhæng. Plancher Der følger en plancheserie med cyklen. Desuden findes elektroniske præsentationer i lærervejledningen til brug som PowerPoint eller overheads. Materialet sætter den enkeltes energi- og elforbrug ind i en global sammenhæng og illustrerer de miljømæssige konsekvenser, for eksempel for klimaet. Lærervejledningen Den elektroniske lærervejledning indeholder forslag til forskellige forløb, man som lærer kan tage udgangspunkt i. Vejledningen er opdelt i en elevmappe med materialer, som kan lægges på elevernes it-netværk, og en lærermappe med materialer og links beregnet til at give læreren baggrundsviden. Fag: Folkeskolen: Materialet er velegnet til tværfagligt arbejde mellem specielt geografi og samfundsfag i folkeskolens øverste klassetrin. Almene og erhvervsgymnasiale uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser: Samfundsfag og (natur)geografi samt for eksempel som del af naturvidenskabeligt grundforløb i de gymnasiale uddannelser. Læs mere på 16

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

EU-kommissionen beskedne krav vedr. CO2 udslip fra biler er let at opfylde.

EU-kommissionen beskedne krav vedr. CO2 udslip fra biler er let at opfylde. Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København den 8. marts 2007 Miljøministeriet Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Vedrørende

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klimajournalister Lærervejledning

Klimajournalister Lærervejledning Undervisningsmateriale fra Klimajournalister Lærervejledning VIGTIGT Til denne aktivitet udleveres et klassesæt (24 stk. nummereret 1-24) af klimakaravanens debatmagasin, der udleveres 4 stk. laminerede

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere