Lærervejledning. Dialogforløb om energiforbrug

Transkript

1 Lærervejledning Dialogforløb om energiforbrug

2 Forord Kære underviser Det er en stor glæde, at kunne præsenterer dette undervisningsmateriale om gennemførelse af et dialogforløb om unges energiforbrug set i en dansk og international sammenhæng. Materialet er udarbejdet i forbindelse med NOAH s Energisparekampagne med støtte fra Dansk Energi Net s Energisparepulje. Det supplerer de eksisterende undervisningsmaterialer på området ved at bringe de globale aspekter ved elevernes eget energiforbrug ind i undervisningen på en direkte måde. Til lærervejledningen hører en samling materialer som dels findes i lærerens mappe indeholdende skemaer, instruktioner, baggrundsstof og præsentationer, dels i elevmappen med materialer som eleverne kan bruge til forberedelse eller inspiration. Sidstnævnte kan med fordel lægges på skolens/klassens elevnet. Materialerne kan benyttes efter behov og de to forløb der gennemgås i denne lærervejledning, er blot eksempler. Det samlede materiale findes på den hjemmeside du som underviser har fået link til fra NOAH sekretariat. Materialerne kan også bruges i forbindelse med besøg af en gæstelærer fra NOAH. Vi har valgt dels at beskrive et forløb på 6 undervisningstimer med brug af den demonstrationscykel der er udviklet specielt til formålet, dels et kortere undervisningsforløb på 3 undervisningstimer, hvor der ikke anvendes demonstrationscykel. Materialet er også velegnet til brug i et tværfagligt samarbejde med kolleger, og kan rent tidsmæssigt let udvides til et længerevarende undervisningsforløb i forbindelse med emnearbejde/emneuger. Materialerne er rettet mod at give de unge en bevidsthed om, at det energiforbrug, som er affødt af deres livsstil, har konsekvenser, der rækker langt ud over elregningens størrelse, og at det energiforbrug vi har i Danmark ikke lader sig kopiere af alle mennesker i verden, uden at det får katastrofale følger for vores fælles klima og miljø. Det er vores håb, at de unge efter mødet med dette undervisningsmateriale bliver bevidste om de mange ting de selv kan gøre, og af egen drift vælger at handle mere miljøvenligt. Du er altid velkommen til at kontakte NOAH s Energi- og Klimagruppe via NOAH s sekretariat på , noah@noah.dk angående konkrete spørgsmål, undervisningsforløb eller besøg af gæstelærer. God fornøjelse NOAH-Energi og Klima 2

3 Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Beskrivelse af dialogforløb 5 Aktiviteter og materialer til grundforløbet 6 Kommentarer og ideer til de enkelte trin 7 Variationer over grundforløbet kort og udvidet forløb 11 Forslag til emner der kan tages op til diskussion i et udvidet forløb 11 3

4 Baggrund Udgangspunktet ved udarbejdelsen af materialerne har været, at de skal bidrage til at supplere de eksisterende materialer som f.eks. energiselskaberne og Skolernes EnergiForum hidtil har lavet. Disse materialer har næsten udelukkende et dansk og teknisk/naturvidenskabeligt udgangspunkt. Vores mål er at supplere denne tilgang med materialer og forløb, som er mere helhedsorienterede og med en global tilgang bl.a. ved i højere grad at inddrage begreber som: miljøhensyn (miljø/klima) sociale hensyn (hensyn til andre mennesker og relationer mellem dem) etiske hensyn (global retfærdighed/lige ret) Og så vil vi gerne, at de unge selv når frem til en erkendelse af, at vi som mennesker er en del af disse globale sammenhænge og at vi alle kan bidrage til at ændre situationen. Frem for at bruge løftede pegefingre har det været vores ambition, at de unge efter mødet med dette materiale af egen drift får lyst til at spare på energien, hvor de kan. Når vi bruger ordet Dialogforløb i overskriften i stedet for undervisningsforløb er det fordi vi lægger op til at inddrage eleverne og deres situation/erfaringer mest muligt. Vi mærker bl.a. via henvendelser fra unge, at der netop nu er stor interesse for klimaproblemstillingen og viser med dette materiale sammenhænge mellem energiforbrug og vores forbrug og adfærd. Vi besvarer ofte henvendelser fra elever og undervisere, som er i gang med at arbejde med f.eks. klimaændringer, forskellige energiformer og miljøpolitik. Det er i den forbindelse vores erfaring, at når de unge først har erkendt problemerne, så ønsker de hurtig handling, der for alvor tager hånd om problemerne og de er indstillet på også selv at gøre noget! I materialerne har vi forsøgt: at tage udgangspunkt i de unges situation at demonstrere hvad der kræves for at fremstille energien (bl.a. demonstrationscyklen) at sætte produktion og forbrug af energi ind i en global sammenhæng at give de unge mulighed for personlig handling Dette input til undervisningen er baseret på en dialog med de unge om deres eget energiforbrug og de konsekvenser det får set i forhold til klimapåvirkninger og global fordeling af energiforbruget. I folkeskolen er materialet velegnet til tværfagligt arbejde mellem specielt geografi og samfundsfag i folkeskolens øverste klassetrin. Dialogforløbet kan anvendes i emnearbejde/emneuger evt. som tværfagligt tema som et indlæg, der med en tydelig afsender kan bidrage til elevernes alsidige personlige udvikling og udvikling af evnen til aktivt at indgå i demokratiske processer (fra folkeskolens fælles mål). I forhold til de almene og erhvervsgymnasiale uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser kan materialerne benyttes i samfundsfag og (natur)geografi samt for eksempel som del af naturvidenskabeligt grundforløb i de gymnasiale uddannelser. Udover geografi og samfundsfag kan det være relevant at inddrage fysik/kemi, samt biologi. 4

5 Beskrivelse af dialogforløb Forslag til grundforløb 1 time Trin 1 - Introduktion Introduktion v. lærer Hvad går forløbet ud på Klimaproblemer ved produktion og forbrug af energi Udlevering af skema m.m. Hjemmeopgave eller 1 time Trin 2 Mit forbrug Eleverne registrerer deres eget elforbrug alternativt benyttes lister og der skønnes over apparaternes strømforbrug Trin 3 Energiforbrug og CO2 2 timer Læreren introducerer forløbet I klassen beregner eleverne deres elforbrug per dag og år klassen laver en fælles oversigt. Forbruget sammenlignes med familiens forbrug af el og varme. Gennemsnit beregnes m.m. Læreren leverer oplæg eller tekst om Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser per person og i alt. Global sammenligning med USA, Kina, fattige udviklingslande m.m. 2 timer 1-2 timer Trin 4 - Energiproduktion Læreren introducerer forløbet Energiproduktion med demonstrationscykel alle elever aktiveres hvor meget energi kan klassen samlet producere på f.eks minutter 1-2 minutter per elev. På 20 minutter kan temperaturen i 2 dl vand hæves i størrelsesordenen grader. Alternativt laves en teoretisk gennemgang der perspektiverer, hvor meget arbejde der skal ydes for at fremstille en kilowatttime. Energiproduktionen på cyklen sammenlignes med elevernes individuelle forbrug per time og døgn Trin 5 Hvad skal der til Lærer og/eller elever laver oplæg der perspektiverer den enkeltes såvel som Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser i forhold til den globale udledning nord-syd diskussionen. Globale aspekter ved energiproduktion og forbrug. Hvad kan der gøres som samfund henholdsvis som individ. Eleverne kan f.eks. lave egne præsentationer og/eller plancher. Trin 6 - Klimaløfte 1-2 timer Afgivelse af klimaløfter - eleverne diskuterer, hvor de konkret kan gøre en indsats for klimaet og de afgiver klimaløfter i kampagnen 1 ton mindre eller tilsvarende kampagner. Bruge tid på at diskutere, hvor meget gennemførelsen 5 af løfterne vil bidrager med.

6 Aktiviteter og materialer til grundforløbet Trin Aktiviteter Materialer til lærer Ref. til lærerens mappe (L) Introduktion Mit forbrug Energiforbrug og CO2 Energiproduktion Hvad skal der til Klimaløfte Introduktion v læreren om den globale fordeling af ressource- og energiforbruget drivhuseffekt, miljøproblemer og miljømæssigt råderum udfordringen kan tackles, hvis vi vil. Læreren gennemgår forløbet Eleverne undersøger deres eget elforbrug på værelset/hjemme Lærer udleverer skema L4 eller elever printer fra elevmappen Blanding af oplæg v lærer, beregning og diskussion. Eleverne arbejder videre med at opgøre deres eget elforbrug og CO2- udledning. Sammenligning af resultater, snit Oplæg eller tekst om energiforbrug og udledning af drivhusgasser Eleverne cykler og producerer energi til dyppekoger, der opvarmer vand. Klassens samlede produktion beregnes og sammenlignes med forbruget på værelset, hjemmet, DK. Danmarks energiproduktion på kraftværker sættes i perspektiv Oplæg ved lærer og diskussion, gruppearbejde, fremlæggelse som PP eller plancher vedr. sparemuligheder individuelt, på skolen og i sektorer så som transport, bolig og industri. Hvordan mere vedvarende energi. Debat - teknologi versus ændret adfærd. Elever nedskriver egne klima/spare-løfter. Beregner CO2 reduktion i overslag. Deltager i kampagner via nettet eller på anden vis. Aftaler opfølgning L1 (PowerPointpræsentation) L2 (klimapjece fra IMS) og L3 (SBI-papir om unges livsstil). Desuden hæftet én jord som kan bestilles fra NOAH s Forlag L4 (skema til elever kun el) L5 (udvidet skema til lærer vælg ambitionsniveau el, varme og transport) L6 (fakta om div. apparater) L7 (fakta om SparOmeter) L8 (PP om elforbrug) L9 (PP - CO2-udledninger) L10 (PP om drivhuseffekt) L11 (tabel over ap elforbrug) Baggrundsmaterialer: L12, L13, L14 e-statistik, eget CO2-bidrag og links L15 (instruktion til cykel) L16 (energiberegner) Baggrundsmaterialer: L17, L18 og L19 nøgletal for elproduktion, videoklip med demonstrationscyklen Pas på L19 - er meget stor. L20 (PP om e-besparelser) L21 (spareråd) L22 (spareråd for skole) L23 (kronik af Klima- og Energiminister Connie Hedegaard) L24 (baggrund tabel, tiltag for at mindske CO2) L25 (løfter, emner, opgaver) Brug kort fra NOAH s Klima SOS kampagne på eller brug Klima- og Energiministeriets L26, L27 og L28 baggrund 6 Materialer til elever Ref. til elevmappen (E) E1 (klimapjece fra IMS) E2 (folder om teenageres elforbrug) Hæftet én jord kan bestilles fra NOAH s Forlag E3 (skema til opgørelse af eget elforbrug) E4 (hvad koster stand-byforbrug) E5 (tabel over elforbrug) E6 (CO2, transport, bolig) E7 (energistatistik 2006) E8 (videoklip med cykel) E9 (spareråd) E10 (spareråd for skole) E11 (kronik af Klima- og Energiminister Connie Hedegaard)

7 Ovenstående tabel viser forslag til materialer der kan klæde læreren på til at køre de enkelte trin i forløbet eller blot tjene til inspiration. I materialet indgår også færdige PowerPoint præsentationer m.m. som kan bruges efter behag i introduktioner eller undervejs. Endelig findes de skemaer, eleverne skal udfylde under forløbet. Materialerne til eleverne (elevmappen) kan evt. lægges på skolens elevnet. Samtlige materialer (L1-L28 samt E1-E11) ligger på den undervisningshjemmeside der er lavet til dette forløb. Linket til siden fås ved at kontakte NOAH s sekretariat noah@noah.dk 7

8 Kommentarer og idéer til de enkelte trin Trin 1 - Introduktion Præsentation af forløbet. Fortæl om ideen - at tage udgangspunkt i de unges situation via et skema om deres energiforbrug og demonstrere hvad der kræves for at fremstille energien til dækning af deres forbrug - via en cykel med generator. Forud for forløbets start registrerer eleverne alle elforbrugende apparater og installationer, der findes på deres eget værelse. Til sidst gives de unge mulighed for gennem individuel handling at reducere energiforbrugets negative konsekvenser. Målet er at skabe en dialog om hvorfor det er vigtigt at spare på energien. Trin 2 - Mit forbrug Tage udgangspunkt i de unges situation - såvel individuelt som fælles I det udleverede skema E3 kan eleverne skrive hvilke elforbrugende apparater de hver især har på deres værelse. Det kan ske enkeltvis eller ved at inddele eleverne i små hold af 2-3 stykker med henblik på, at de besøger hinanden og i fællesskab gennemgår deres respektive værelser for elforbrugende apparater og installationer. Det vil give et socialt element som kan gøre en ellers sur registreringsopgave mere interessant. Desuden kan de hjælpe hinanden i de efterfølgende udregninger. De skal også finde ud af husstandens årlige elforbrug det står på elregningen. Der er mulighed for at udvide opgaven ved for eksempel at tilføje andre elforbrugende apparater i deres hjem at inddrage elevernes transport i skema og udregninger Du må som lærer beslutte, om andre typer energiforbrug end el skal indgå i jeres opgørelse ud fra elevernes kunnen og den tid du har til rådighed. Et udvidet skema findes som L5. Når eleverne har lavet listen over deres elforbrugende apparater, kan de lave et skøn over hvor lang tid de bruger apparaterne pr. døgn eller pr.uge. Derefter kan de udregne hvor lang tid de bruger apparaterne om året (i timer). Alt efter hvor selvstændige elever er må en større eller mindre del af denne opgave flyttes til trin 3. Trin 3 - Energiforbrug og CO2 Med hjælp fra læreren gør eleverne listen over deres elforbrugende apparater færdig. De har typisk behov for hjælp for at få alle dele med, da det kan være svært for dem at lave et skøn over hvor lang tid de bruger apparaterne pr. døgn eller pr. uge. Derefter kan de udregne hvor lang tid de bruger apparaterne om året (i timer). Derefter kan de ved brug af tabel E5 fra elselskabernes hæfte Gode elvaner finde et gennemsnitligt elforbrug for hvert apparat. Nu kan de udregnet et årligt elforbrug for hvert apparat og kan derpå lægge tallene for alle apparaterne på værelset sammen. Når de har udregnet elforbruget på værelset i kwh, kan de gange med et tal for den gennemsnitlige CO2 udledning for en kwh produceret/solgt i Danmark (tal er på skema E5). Gennem diskussion i klassen nå frem til, at de også har en andel i hjemmets øvrige energiforbrug, skolens energiforbrug, arbejdspladsens osv. Desuden er det vigtigt at inddrage transportens miljøpåvirkning. Skemaet til opgørelse af deres 8

9 personlige energiforbrug kan bruges og gerne suppleres med skemaet E6 fra én Jord og det udvidede skema L5, hvis du skønner der er tid og det hænger fagligt sammen. De 3 PowerPoint præsentationer til dette trin kan også bruges til at perspektivere elevernes beregninger. De kan illustrere de miljømæssige konsekvenser af elevernes energiforbrug og krydre det i mange elevers øjne kedelige beregningsarbejde. Trin 4 - Energiproduktion Denne overskrift dækker både over den mængde energi klassen tilsammen kan producere ved at cykle og den energi der fremstilles på kraftværker m.m. Men fokus er klart på den energi eleverne selv er i stand til at producere ved hjælp af cyklen der leverer el til en dyppekoger der opvarmer 2 dl vand i en termokande med termometer. Formålet er at demonstrere hvad der kræves for at fremstille energien til dækning af deres forbrug på værelset eller i hjemmet (el, varme, transport, bad m.m.). Eleverne skal med andre ord have sved på panden ved fysisk at fremstille en mængde el og sætte det i forhold til deres eget forbrug. De vil blive overraskede over, hvor meget arbejde der faktisk skal til. Alle eleverne kan komme i sadlen på skift og give deres bidrag til Skolen kan få cyklen og stativ med generator tilsendt mod selv at betale omkostningerne til forsendelsen. Det tager ca. 10 min at samle hhv. adskille cykel m.m. - vejledning i at samle og adskille ses i L15 Instruktion til cykel. Når du skal beregne, hvor meget el der er produceret, skal du blot indtaste starttemperatur for vandet og sluttemperatur i Excel regnearket i energiberegneren L16. Cykel med generator bruges til at illustrere, at det kræver arbejde at producere elektricitet. Du kan forklare eleverne at princippet er det samme i alle termiske kraftværker og i vindmøller vandkraftværker og bølgeenergianlæg. Man får noget til at drive en generator ( frembringer mekanisk arbejde) rundt og laver på den måde elektricitet. Du kan eventuelt gå videre med forklaringer om kraftværker. I de fleste kraftværkstyper bruger man et brændsel som kul, olie, naturgas o.l. (fossile brændsler) eller biomasse som træ, halm o.l. til at varme vand op til så høj temperatur at det bliver til damp. Dampen leder man så gennem en turbine, hvor man får en aksel til at køre rundt og den driver så generatoren osv. Trin 5 Hvad skal der til Formålet er at vise de mange muligheder der findes for reduktion af de unges og samfundets energiforbrug og give dem redskaber til at udregne en mulig besparelse ved ændring af adfærd og valg/køb af energirigtige apparater. Se også regnemaskiner på Internettet f.eks. på hjemmesiden for 1 ton mindre. Oplæg ved lærer og diskussion, gruppearbejde, fremlæggelse som PP eller plancher vedr. sparemuligheder individuelt, på skolen og i sektorer så som transport, bolig og industri. Hvordan får vi mere vedvarende energi. Debat - teknologi versus ændret adfærd. 9

10 Læreren kan bruge PowerPointpræsentationen L20 om el-besparelser, L21 (spareråd) og L22 (spareråd for skole). Desuden findes L23 (kronik af Klima- og Energiminister Connie Hedegaard) og L24 (baggrund tabel, tiltag for at mindske CO2) Vær opmærksom på undervisningshjemmesiden hvor man kan finde et stort materiale både med hensyn til hvad den enkelte kan gøre såvel en overordnet ændring af energiforsyningssystemet. Trin 6 - Klimaløfte Formålet er at få eleverne til at påtage sig et prsonligt ansvar ved at afgive et løfte om personlig indsats. Det skal selvfølgelig være frivilligt. Aktuelt findes Klima- og Energiministeriets hjemmeside hvor man kan deltage med løfter og beregning af den CO2- reduktion løfterne fører til. NOAH er desuden ved at starte en klimakampagne ved navn Klima SOS se som vil involvere så mange borgere som muligt i kravet om en klimalov der sikrer år-for-år reduktioner i CO2 (fremfor tågede løfter om reduktioner langt ud i fremtiden, år 2030, år 2050). Se L25 (løfter, emner, opgaver). Desuden findes L26, L27 og L28 som baggrundsmaterialer. En anden mulighed er at lade eleverne skrive en mindre opgave om muligheder for energibesparelser med udgangspunkt i deres egen dagligdag. 10

11 Variationer over grundforløbet Kort forløb Hvis det af tidsmæssige eller ressourcemæssige årsager ikke er muligt at gennemføre grundforløbet kan man lave en light version ved at: - Reducere trin 2 til en teoretisk gennemgang på klassen af unges elforbrug. Der fokuseres udelukkende på el og ses samtidig bort fra de andre typer energiforbrug så som transport, boligopvarmning, varmt vand. - Reducere trin 4 ved at udelade den praktiske demonstration med cykel, generator m.m. I stedet oplyses taleksempler ved at bruge beregneren L16 - Trin 1, 3 og 5 slankes ved at udelade og afkorte forløb. Udvidet forløb med forslag til emner, som kan bruges i dialogen med eleverne om klima og klimaændringer Et udvidet forløb kan ske i forbindelse med emneuger, tværfaglige temaforløb m.m., hvor der er flere dage til rådighed. I den forbindelse er der mulighed for at kombinere med undervisningsforløbet baseret på hæftet én jord, som også er en del af det projekt der ligger til grund for dette materiale. Klassesæt kan købet via eller Ud over deltagelse i NOAH s kampagne KLIMA SOS, der vil løbe frem til år kan eleverne afgive et klimaløfte i Klima- og Miljøministeriets kampagne Vi skal også gøre opmærksom på Europas vel nok mest omfattende undervisningshjemmeside om klima som omhandler alle miljømæssige, tekniske og samfundsmæssige aspekter ved klimaudfordringen, vil kunne bruges i stort set alle trin af dialogforløbet. Emnerne og ideerne som er beskrevet herunder er forslag der oprindelig blev udarbejdet til brug sammen med NOAH s undervisningshæfte Den Globale Hedetur se Emnerne kan tages op undervejs eller til sidst i dialogforløbet og bruges til at uddybe emner, der særlig har elevernes interesse. Alle de faglige sider af emnerne er også omhandlet på NOAH s klimasider der også rummer de nyeste opdateringer fra det internationale klimapanel IPCC. Forslag til emner der kan tages op til diskussion i et udvidet forløb 1. Jordens klima og den naturlige drivhuseffekt - solens indstråling og udstråling. Påvirker drivhuseffekten jordens strålingsbalance i forhold til verdensrummet? - atmosfærens funktion og de naturlige drivhusgasser. Hvordan har koncentrationen af kuldioxid udviklet sig i løbet af jordens udvikling? Hvad med andre drivhusgasser? - kan vi undvære atmosfærens drivhuseffekt? - diskuter forskellen på vejr og klima! (Andre kilder: Jordens overlevelse James Lovelock,... ) 2. Jordens kulstofkredsløb 11

12 - hvordan hænger kulstofkredsløbet sammen med den naturlige drivhuseffekt? - hvad er planternes og dyrenes rolle i kulstofkredsløbet? - hvordan hænger kulstofkredsløbet sammen med de fossile brændselsressourcer? Andre kilder: Jordens overlevelse James Lovelock, Den menneskeskabte drivhuseffekt - hvilke drivhusgasser slipper vi ud i atmosfæren, og hvor kommer de fra? - sammenlign drivhusgasserne mht. hvor kraftige de er, hvor meget, vi slipper ud, deres naturlige kilder og deres menneskeskabte kilder - hvordan hænger brugen af de fossile energikilder sammen med den industrielle udvikling, hvor lang tid har vi brugt fossile energikilder i forhold til den menneskelige civilisations historie og hvor lang tid regner man med, der er fossil energi til med det tempo, vi bruger det idag? Diskuter den periode, der er fossil energi til i forhold, hvor lang tid en stigende drivhuseffekt vil påvirke klimaet 4. Jordens klima. De globale klimasystemer og jordens klimazoner. - Hvordan hænger klimaet i Danmark og det øvrige Nordeuropa sammen med Golfstrømmen. Sammenlig med lande på samme breddegrader i USA, Østeuropa og Sibirien. Hvad ville der ske, hvis Golfstrømmen blev svagere eller skiftede retning? - store havstrømme i Stillehavet er afgørende for landene omkring det, f.eks. det USA s og Sydamerikas vestkyst, Australien og Indonesien. El Niño er navnet på en tilbagvendende klimasvingning, som har været meget omtalt de sidste år. Undersøg, hvad El Niño er, hvor ofte fænomenet forekommer, og hvad det betyder for de berørte lande. (Andre kilder: Avisartikler på CD-rom en, Internettet - f.eks. NASA s hjemmeside) 5. Har klimaet ændret sig? - Hvad er den globale gennemsnitstemperatur? - Hvordan har den globale gennemsnitstemperatur udviklet sig i det sidste århundrede? - Find evt. den seneste udvikling på Internettet (1998) - Diskuter om man kan se en sammenhæng mellem udledningen af drivhusgasser og temperaturudviklingen. - Er der andre forklaringer på denne udvikling? Kan man bevise, at udviklingen i jordens gennemsnitstemperatur hænger sammen med udledningen af drivhusgasser? Kan man bevise, den ikke gør det? Er det overhovedet muligt at bevise eller modbevise det, og hvad skulle der i givet fald til? - Hvad siger FN s mellemstatslige klimapanel, IPCC, om udviklingen. (Andre kilder: Dansk oversættelse af IPCC s second assesment report findes på CD-rom en, avisartikler på CD-rom en) 12

13 6. Konsekvenserne af en stigende drivhuseffekt - Hvad siger IPCC? - Hvad sker der med dyre- og plantelivet? Diskuter f.eks. artsudbredelser i forhold til klimazoner, hvad kan gøre en dyreart henholdsvis robust eller følsom overfor en klimaændring? Hvad sker der med skovene? Hvad med de dyrkede fødevarer? Hvilke andre faktorer end temperaturen spiller ind? - Hvad vil en stigning i havets niveau betyde? For Danmark? For andre lande i Europa? Sammenlign med lande i den fattige del af verden. Find nogle lande, som er meget udsatte og nogen der er mindre udsatte. - Hvad vil der sker, hvis vi venter med at gøre noget ved udledningen af drivhusgasser til der er et endeligt bevis for - om måske 20 år -, at de får temperaturen til at stige? 7. Klimascenarier og klimaforhandlinger - IPCC s klimascenarier bygger på, at vi bliver nødt til at stabilisere koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren, hvis det ikke skal gå helt galt med klimaet. Sammenlign de forskellige scenarier og diskuter på hvilket niveau, I mener stabiliseringen skal ske og argumentér for jeres beslutning! Sammenlign jeres beslutning med de beslutninger, der foreløbigt er taget i de internationale klimaforhandlinger! Hvordan hænger politikernes beslutninger sammen med de advarsler, IPCC er kommet med? Diskuter de rige landes udslip og vilje til nedskæringer i forhold til de fattige lande! 8. Energibesparelser - Lav en oversigt over, hvad du selv kan gøre i din dagligdag, hvis du vil bidrage til en mindskelse af udslippet af drivhusgasser! - Lav et forslag til, hvad din skole kan gøre! - Lav et forslag til, hvad din familie kan gøre! - Lav nogle beregninger over, hvor meget de små ting betyder! Hvad ville der f.eks. ske med elforbruget, hvis vi allesammen sov i elopvarmede vandsenge? Hvad betyder det for elforbruget, hvis f.eks. 2 millioner husstande har et fjernsyn stående tændt på Stand By i 18 timer hvert døgn? Prøv at finde andre eksempler på ting, som i sig selv ser betydningsløse ud, men som sammenlagt betyder meget! (Kilder: Internettet, spec. Forbrugerrådets hjemmeside) 9. Fremtidens energikilder - Prøv at finde ud af, hvor mange penge, der bliver brugt til forskning i de forskellige energikilder! I Danmark? i EU? i USA? Hvor mange penge bliver der brugt til forskning i vedvarende energikilder i forhold til olie, kul, naturgas og atomkraft? - De fleste er enige om, at vindenergi er en god, miljøvenlig og økonomisk fordelagtig energikilde. Men hvornår blev de første møller egentlig opstillet og hvor hurtig er udviklingen gået? Prøv at følge vindmøllernes udvikling de sidste 25 år! Hvordan var holdningen til vindmøller dengang? Hvor hurtigt er udviklingen gået fra små til store møller? Sammenlign vindmøllernes udvikling med nogle andre vedvarende energikilder, f.eks. solceller og bølgeenergi! Nogle mennesker mener, at vindmøller er dårlige for miljøet, fordi de rager op i landskabet og fordi de støjer! Prøv at 13

14 sammenligne vindmøllernes landskabelige påvirkninger med andre ting i landskabet, f.eks. højspændingsmaster, skorstene, siloer osv. Hvor mange vindmøller er der f.eks. i forholde til antallet af højspændingsmaster? Hvor meget støjer en vindmølle i forhold til andre ting? En motorvej? En hovedvej? - I dag foregår det meste transport af mennesker og varer ved hjælp af biler, som giver et stort udslip af drivhusgasser. Hvilke alternativer til benzin- og dieseldrevne biler har vi i dag? Hvilke alternativer kan man forestille sig i fremtiden, f.eks. i løbet af de næste 30 år? Find eksempler på nogle af de transportformer, der arbejdes med, på Internettet og diskuter deres fordele og ulemper! Større, tværgående emner. 1. Hvad ville der ske, hvis hele jordens befolkning ledte lige så meget kuldioxid og andre drivhusgasser ud i atmosfæren som en gennemsnitsdansker? Sammenlign en danskers udledning med verdensgennemsnitttet! Hvor stor ville udledningerne af drivhusgasser blive, hvis alle ledte lige så meget ud? Hvordan forholder det sig til de udledningsscenarier, IPCC har stillet op som en forudsætning for, at vi skal undgå voldsomme klimaændringer de næste hundre år og mere? Diskuter hvilke konsekvenser det bør få for os i Danmark! Hvorfor bruger vi så meget energi? Kan vi tillade os at sige, at de fattige lande som f.eks. Kina og Indien ikke må øge deres energiforbrug? 2. Skal vi give slip på vores velstand for at nedsætte vores udslip af drívhusgasser til atmosfæren? Undersøg begrebet velstand! Hvordan hænger vores velstand sammen med vores store udslip af drivhusgasser? Hvad består vores velstand i? Hvilke dele af det, vi kalder for velstand, givet de største udslip af drivhusgasser? Diskuter sammenhængen mellem velstand, velfærd og livskvalitet! Hvordan ville du definere begrebet velfærd? Hvilke faktorer er vigtige for at få en høj velfærd? Hvordan hænger velfærd sammen med velstand? Hvor stor velstand på hvilke områder er nødvendig for at få en høj velfærd? Hvordan hænger det sammen med vores udslip af drivhusgasser? 3. Lav en plan for, hvordan vi kan nedskære vores udslip af drivhusgasser med ca. 90% af det nuværende niveau i løbet af 30 år! Hvilke områder er de mest energiforbrugende? Hvordan kan vi ændre dette? Prøv at dele emnet på i nogle forskellige områder, f.eks. - hvor meget og hvordan transporterer vi os? Privatbilismens andel i CO2-udslippet! Hvordan kan vi ændre på vores transportvaner? - hvordan bor vi? Hvor meget energi bruger vi til opvarmning? Hvordan kunne vi bo? Find eksempler på huse, som næsten ikke bruger noget energi til opvarmning! - Hvad med de varer, vi bruger? Find eksempler på varer, som er lavet til en lang holdbarhed og varer, som forældes hurtigt! Hvordan hænger en tings kvalitet sammen med den levetid og dens energiforbrug? Hvad koster det i energi - og dermed ekstra udslip af drivhusgasser - at smide ting væk i stedet for at genbruge dem? 4. Diskuter den videnskabelig usikkerhed omkring de globale klimaændringer med udgangspunkt i 14

15 vores viden om klimaets naturlige svingninger og vores viden om, hvordan mennesket har påvirket klimaet siden industrilaliseringens begyndelse. - Hvad ved vi om fremtidens klima? - Diskuter, hvordan vi skal forholde os til de usikkerheder, der ligger i at forudsige fremtidens klima? Hvem skal tvivl og uskkerhed komme til gode? - Diskuter, hvilke interessegrupper, der kan have fordel af at nedtone risikoen for fremtidige klimaændringer. - Hvem kan f.eks. have økonomiske interesser i at skabe tvivl om forskernes resultater? - Man kan også stille spørgsmålet: Hvem vil det skade mest økonomisk, hvis vi skærer ned på vores forbrug af kul og olie til fordel for energibesparelser og vedvarende energikilder? - Er der omvendt nogen, der kan have fordel af at overdrive risikoen for fremtidige klimaændringer? - Diskuter, hvilke af disse to interesser, der er størst økonomisk magt bag, og hvordan det evt. kan påvirke debatten. Redskaber/forudsætninger: Hæftet Den globale hedetur, spec s. 6 13, Artikel om solens rolle i den såkaldte lille istid DMI hjemmeside om solen og det globale klima NOAH s klimasider Rollespil De to rollespil forudsætter, at emnet har været nogenlunde gennemarbejdet, og det vil derfor være bedst at bruge dem, f.eks. som en del af afslutningen på et tema. Ud over hæftet Den globale hedetur er der en række artikler i lærervejledningen (engelske eller danske afhængigt af niveaet) som kan bruges som udgangsmateriale for rollespillene. Der kan findes flere og mere uddybende informationer om de internationale klimaforhandlinger på bl.a.: NOAH s klimasider Energistyrelsens hjemmeside, Det mellemstatslige klimapanel hjemmeside, Rollespillene er tænkt som en form for retssager, hvor to parter fører sag mod hinanden via hver sin anklager, henholdsvis forsvarer. Retssagen afgøres af et dommerpanel, som er valgt på forhånd. De tre parter danner tre arbejdsgrupper, der vælger hver sin repræsentant i form af anklager, forsvarer og dommer. 1. I det første rollespil anklager de næste generationer i de rige lande (repræsenteret ved Danmark) den nuværende generation for at tilsidesætte deres liv og helbred til fordel for sine egne økonomiske interesser. Anklagen lyder konkret på, at den nuværende generation tænker mere på sin egen velstand end på at bremse de klimaændringer, der kan bringe de næste generationers levevilkår i fare. 2. I det andet rollespil anklager de fattige lande i verden den rige del af verden for at lade de fattigste lande lide under konsekvenserne af en global opvarmning, som er forårsaget af de rige landes frådseri i fossile energikilder som kul, olie og naturgas. 15

16 De tre arbejdsgruppers forberedelse består i at finde alle de argumenter, der taler for deres sag. Anklagergruppen skal finde frem til al den viden og de argumenter, der understøtter anklagen, og forsvarergruppen skal finde alle de argumenter og usikkerhder, der kan svække og imødegå anklagen. Dommerpanelet skal forsøge at danne sig et overblik over anklagen uden at lægge speciel vægt på nogen af siderne. Efter forberedelsesarbejdet skal anklager og forsvarer hver for sig fremlægge sagen for dommerpanelet, der fungerer som en slags jury og ender med at stemme om sagens udfald. Anklager og forsvarer kan evt. føre vidner f.eks. i form af faglærere i fysik, geografi og samfundsfag på områder, der er relevante for forskellige sider af sagen. 16