Ann Koch Sørensen Sn3795 Bachelorprojekt Modul 14 Christina Michno Sn3839 UCSJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ann Koch Sørensen Sn3795 Bachelorprojekt Modul 14 Christina Michno Sn3839 UCSJ 2012-2013"

Transkript

1 1

2 Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Bachelorprojekt Psykiatrisk patient i somatisk regi Interaktionel sygeplejepraksis. Det dynamiske forhold mellem sygeplejerske og patient. 3/ Studerende: Christina Michno Sn3839; Anslag: Ann Koch Sørensen Sn3795; Anslag: Vejleder: Astrid Susanne Rehn Anslag inkl. mellemrum: Sygeplejerskeuddannelsen september 2009 University College, Næstved 2

3 Forord I henhold til vores prøvekriterier for bachelorprojektet skal hver studerende skrive minimum anslag. Desuden skal det fremgå tydeligt i projektet hvilken studerende, der har skrevet hvilke afsnit. Derfor inddeles afsnittene ud fra hvem, der har skrevet de enkelte afsnit. Dette angives således: (A) for Ann Koch Sørensen og (C) for Christina Michno, i de respektive overskrifter. Da nogle afsnit er skrevet af os begge, er disse angivet med begge vores navne i overskriften (A+C). Forsidefotografi Vores forsidefotografi er valgt, da vi ønskede et billede, der kunne referere til vores undertitel om forholdet mellem sygeplejerske og patient. Vi forsøger da at udtrykke en symbolsk effekt med de to sæt af hænder, der rækker ud efter hinanden. Billedet er tituleret Grasp. Fotografiet er venligst udlånt af fotograf Savannah Daras. Savannah Lynne Photography

4 Bekræftelse for udfærdigelse af bacheloropgave Psykiatrisk patient i somatisk regi Interaktionel sygeplejepraksis. Det dynamiske forhold mellem sygeplejerske og patient. Hold SN Sygeplejerske uddannelsen, september 2009 Uddannelsessted University College Sjælland, Campus Næstved Undertegnede bekræfter hermed, at overnævnte opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato: 3/ Studerende Ann Koch Sørensen Sn3795 Christina Michno SN3839 4

5 Bekræftelse for udlån af bacheloropgave Psykiatrisk patient i somatisk regi Interaktionel sygeplejepraksis. Det dynamiske forhold mellem sygeplejerske og patient. Hold SN Sygeplejerske uddannelsen, september 2009 Uddannelsessted University College Sjælland, Campus Næstved Undertegnede giver hermed tilladelse til, at overnævnt opgave må udlånes via uddannelsesstedets bibliotek. Dato: 3/ Studerende Ann Koch Sørensen Sn3795 Christina Michno SN3839 5

6 Abstract Introduction: We aim to study the need for better understanding and cooperation with the patient, admitted to a somatic ward (for somatic reasons), who is furthermore diagnosed with a psychiatric condition. Furthermore, we want to study the meeting between nurse and patient in this context. An often-experienced difficulty within this context is the lack of knowledge: both of the psychiatric nursing and proper communication in itself, but also a group of patients who often experience stigma due to misconceptions of the psychiatric disorder. The psychiatric diagnosis may inhibit the patient from speaking his/her mind freely and cross-communication can lead to further misunderstandings. Methods: The bachelor s project conducted is an empirical study and a literature study. The study is based on a humanistic methodology, comprising of a phenomenologicalhermeneutical study. The empirical study is conducted as a qualitative research interview, semi-structured with predetermined questions. This interview took place in a specialized medical ward at a Danish Hospital, From the empirical study, phenomena are gathered in themes. These themes have been meaning-condensed into keywords, which are analysed and discussed by incorporating the literature study of the nurse theoreticians Ida Jean Orlando (the dynamic and inter-human relationship between nurse/patient) and Merry Elisabeth Scheel (the interactional nursing). Results/findings: The bachelor s project concludes, that the dynamic relationship with the patient, diagnosed with a psychiatric diagnosis, is to a great extent about understanding the patient s needs and accepting that the somatic needs do not necessarily have a higher priority than the psychiatric needs. Furthermore, it is important to involve the patient in his/her care and the nursing procedure. This way the situational conflict is avoided and the patient sees a more coherent (nursing) care. The interactional nursing is an important aspect, to facilitate the gathering of information about the patient for primary care. By incorporating all of the above, the nurse is able to achieve a comprehensive picture of the patient s condition and thereby providing the best care needed. Discussion: Due to (lack of) economics, resources are minimized and therefore somatic nurses do not receive enough education, in taking proper care of patients, diagnosed with a psychiatric condition. It is important that nurses receive proper information about psychiatric disorders. A liaison-nurse from a psychiatric ward would be able to educate the nurses working in the somatic ward. The nurses could then implement this knowledge within the ward, so the entire staff are trained to an equal level, in accommodating this group of patients needs. 6

7 Resumé Introduktion: Vi ønsker at undersøge behovet for bedre forståelse og samarbejde med patienten, indlagt i sekundær somatisk regi (pga. en somatisk sygdom), som endvidere har en psykiatrisk lidelse. Ydermere ønsker vi i den sammenhæng også at undersøge mødet mellem sygeplejerske og patient. Problemet i denne sammenhæng er ofte den manglende viden: det gælder både den psykiatriske sygepleje og kommunikationen. Men også en gruppe patienter som ofte oplever at blive stigmatiseret pga. manglede forståelse/viden for den psykiatriske lidelse. På grund af den psykiatriske lidelse, kan patienten hæmmes i at tale frit og kommunikationen med andre medpatienter og sygeplejersker, hvilket kan føre til yderligere misforståelser. Metode: Bachelorprojektet tager udgangspunkt i et empiri og litteratur studie. Bachelorprojektet er baseret på en humanistisk metode, med udgangspunkt i en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Empiri studiet tager udgangspunkt i et kvalitativt forskningsinterview, med semistruktureret og forudbestemte spørgsmål. Interviewet fandt sted på en specialiseret medicinsk afdeling, på et hospital i Danmark Fra den empiriske undersøgelse er fænomenerne samlet i temaer. Disse temaer er blevet meningskondenseret til nøgleord, som er analyseret og diskuteret, ved hjælp af inkorporeret litteraturstudie, af sygeplejeteoretikeren Ida Jean Orlando (det dymamiske og indbyrdes mellemmenneskelige forhold mellem sygeplejersken/patienten og Merry Elisabeth Scheel (den interaktionelle sygepleje.) Resultat/konklusion: I bachelorprojektet kan vi konkludere at det dymaniske forhold med den patient med en psykiatrisk lidelse, i høj grad handler om at forstå patientens behov, og acceptere at de somatiske behov ikke nødvendigvis har større betydning end de psykiatriske behov. Ydermere er det vigtigt at involvere patienten i sin pleje og den tilsigtede behandling. Den interaktionelle pleje er også et vigtigt aspekt, til at samle informationer om patienten fra andre den primære sundhedstjeneste. På den måde kan en potentiel konflikt undgås, og patienten ser en mere sammenhængende (sygepleje) pleje. Ved at sammenholde alle de overstående ting, er sygeplejersken i stand til at opnå et helhedsbillede af patienten, og derved give den bedste nødvendige pleje. 7

8 Resumé, fortsat Diskussion: På grund af (manglende) økonomi, minimeres ressourcerne, og derfor kan den somatiske sygeplejerske ikke få nok undervisning, i at pleje patienter, med en psykiatrisk lidelse. Det er vigtigt at sygeplejersken får de rigtige oplysninger, og til sådan et formål kunne et forbindelse led med en liason-sygeplejerske fra en psykiatrisk afdeling blandt andet være en løsning. Sygeplejerskerne har brug for at implementere denne viden på somatiske afdelinger, således at hele personalet (inkl. nye sygeplejersker) er i stand til at opnå den rette kompetence i at imødekomme denne patientgruppes behov. 8

9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (C+A) Problembaggrund (A) Søgestrategi (C+A) Internationalt perspektiv: psykiatriske plejekompetencer (A) Nationalt perspektiv: interaktion mellem sygeplejerske og patient (C) Juridisk perspektiv og sundhedslovens anvendelse i relation til patienten (C) Afgrænsning (A) Problemformulering (C+A) Formål (C+A) Metode (C+A) Teoridel (C+A) Videnskabsteori (C) Metode til databearbejdning (C+A) Empiriske overvejelser (C+A) Overvejelser i forbindelse med kvalitativt forskningsinterview (C+A) Før-overvejelser for kvalitativt forskningsinterview Tematisering Interview Gennemførelse af kvalitativt forskningsinterview Efter-overvejelser for kvalitativt forskningsinterview Udledning af fænomener og temaer (meningskondensering) (C+A) Teorivalg (C+A) Den interaktionelle sygepleje (C) Den mellemmenneskelige sygepleje (A) Analyse og diskussion (A) Relationer (A) Personlige kvalifikationer og vidensdeling (A) Magt og mellemmenneskelighed (C) Økonomi (C) Dataindsamling og kommunikation (C)

10 9. Konklusion (C+A) Perspektivering: Liaisonsygeplejersken og implementeringsmuligheder (C+A) Litteraturliste Vejledende litteratur BILAG A BILAG B BILAG C BILAG D BILAG E BILAG F BILAG G

11 1. Indledning (C+A) Vores overordnede problemstilling er sygeplejerskens møde med den somatisk syge patient, som endvidere har en psykiatriske lidelse. Dette studie udføres således med henblik på, hvordan det interpersonelle samarbejde kan forbedres og hvordan sygeplejersken kan optimere sine kompetencer. World Health Organization udlægger den officielle internationale klassifikation af sydomme International Classification of Diseases (ICD); (ICD) is the standard diagnostic tool for epidemiology, health management and clinical purposes. This includes the analysis of the general health situation of population groups. It is used to monitor the incidence and prevalence of diseases and other health problems (1). Ifølge WHO defineres en psykiatrisk lidelse på følgende måde: Diagnoser fra F00-F99, mentale og adfærds forstyrrelser (kapitel fem) forstyrrelser af psykologisk udvikling (1). Derfor er alle patienter diagnosticeret med en diagnose indenfor F00-F99 en psykiatrisk patient; en patient der har fået stillet en diagnose af læge/psykiater (da det udelukkende er følgende faggruppe, der må stille den pågældende diagnose). Som sygeplejerske møder man mennesker med forskellige diagnoser og der er mange udfordringer i arbejdet hermed. I vores bacheloropgave vælger vi at lægge vægt på sygeplejersker, med arbejde i somatisk regi og deres møde med den psykiatriske patient. Det gør vi b.la ud fra vores egne praksis erfaringer; oplevelser med sygeplejersker, der har været usikre i deres møde med en patient, som endvidere har en psykiatrisk lidelse. Det er vigtigt at skabe et helhedsbillede af patienten, da det, at takle denne patientgruppe i somatisk regi generelt fornemmes tabu-belagt; dette kan skyldes, at man som sygeplejerske ikke kan magte denne patientgruppe. For den psykiatriske patient kan det være meget svært at kommunikere på en måde som er optimal. En evt. krisesituation kan opstå i forbindelse med indlæggelsen, i somatisk regi, hvilket oveni den psykiske lidelse kan gøre det svært for patienten at kommunikere hensigtsmæssigt eller på anden måde give udtryk for behov der skal opfyldes. 2. Problembaggrund (A) Det kræves af sygeplejersken at hun har professionelle kompetencer til at udføre sygepleje. Igennem professionsbachelor uddannelsen til sygeplejerske undervises der i mange former for pleje. Endvidere udfyldes der såkaldte kompetencekort i de kliniske moduler (praktik) i samarbejde med den ansvarlige kliniske vejleder. På denne måde dannes der et overblik over hvor langt den studerende er med sine sygeplejefaglige kompetencer. Den studerende har samtidig mulighed for at spore sig ind på evt. specialer og andre videreuddannelser, samt 11

12 forbedre de manglende kompetencer (2). Problemstillingen fra overstående indledning studeres igennem bacheloropgaven i forskellige perspektiver, for at opnå en legitimering af problemet. Dette forsøges belyst med et internationalt perspektiv, hvor forskere fra Litauen har undersøgt sygeplejerskers samarbejde med den patient, der endvidere har fået stillet en psykiatrisk diagnose (2009). Der inddrages endvidere et nationalt perspektiv i form af to artikler; artikel fra sygeplejersken (DSR-fagblad) omhandlende en liaisonsygeplejerske på Ålborg hospital (2012) og en artikel fra region Midtjylland, hvor der diskuteres problemstillinger, relateret til samarbejde mellem psykiatri og somatik (2008). Derfor vælger vi også at inddrage sundhedsloven, specifikt kapitel 5 omhandlende patientens ret til selvbestemmelse (patientens autonomi), samt kapitel 1 for yderligere at understrege, hvorledes sundhedsloven er den overordnede retningslinje for alle, ansat i sundhedsfagligt regi. 2.1 Søgestrategi (C+A) Kriterierne er udvalgt med det formål, at det valgte materiale er relevant for vores projekt og argumentation i problembaggrund. Følgende er kriterier for inklusion og eksklusion, af litteratur, brugt i indledning og problembaggrund: Forskningslitteratur og offentlige fag-relevante artikler fra Dansk, engelsk, svensk, norsk og Tysk- sproget Eksklusionskriterierne indbefatter alt omhandlende pædiatri og unge (<18 år). Til at finde artikler der kan legitimere problemstillingen er der søgt i databaser som DSR, Cinahl, PSYCinfo og PubMed. Dansk Sygepleje Råd udgiver månedligt fagbladet Sygeplejersken ; alle artikler og andet skriftligt materiale, der måtte være udgivet, ligger frit tilgængeligt i DSR s baser. Der vælges da at søge i fagbladet Sygeplejersken, da dette beskæftiger sig med forskellige- og relevante sygeplejefaglige problemstillinger. Artikler i det internationale perspektiv er fundet via søgning i internationale databaser; PubMed, Cinahl og PSYCinfo. PSYCinfo er en abstrakt database, med systematisk dækning af alt psykologisk/psykiatrisk litteratur fra 1800 til nutid (3 s. 43). Cinahl (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) indeholder referencer til artikler i sygeplejefaglige tidsskrifter og andre sundhedsfaglige tidsskrifter (ex. Ernæring, ergo- og fysioterapi) (3 s. 42). PubMed (Public Medline) er en international artikeldatabase database med ca. 18 mio. referencer fra ca medicinske og odontologiske videnskabelige tidsskrifter. PubMed 12

13 produceres af National Library of Medicine i USA (3.S.41). Søgeord til den pågældende litteratursøgning er udledt vha. inklusions- og eksklusions kriterier, samt en forforståelse for projektet (Bilag A). Sundhedsloven er inddraget fordi sygeplejersken, i sit virke, skal vide hvad sundhedsloven indeholder og hvilken betydning den har for arbejdet med mennesker. Sundhedsloven bruges desuden som en legitimering af problemstillingen. 2.2 Internationalt perspektiv: psykiatriske plejekompetencer (A) Psykiatriske kliniske sygeplejersker (specialister) blev introduceret i 1954 af den amerikanske sygeplejeteoretiker Hildegard Peplau. Hun introducerede begrebet omkring den interpersonelle relation mellem sygeplejerske og patient, samt havde en betydelig indflydelse på den psykiatriske sygepleje og udviklingen heraf. Peblau fremhævede interaktionen mellem sygeplejerske-patient og hvilken vigtig rolle det havde, at sygeplejersken påtog sig en lyttende og forstående rolle over for patienten. (4). Psykiatriske sygeplejersker risikerer at glemme den somatiske del af sygeplejen og somatiske sygeplejersker den psykiatriske; alle af den grund, at de er ansat i hver sin ende af det sygeplejefaglige spektrum. I forhold til Peplaus studier, ses der i følgende kvantitative studie fra 2007, af L. Švedienė et al. (5) i Litauen, omhandlende sygeplejersker, ansat i somatisk sektor og deres kompetencer inden for psykiatrisk sygepleje, hvor vigtigt støtte og samtale kan være, for at opnå et helhedsbillede og en forbedring af patientens helbred i helhed. Disse sygeplejersker arbejder til daglig på syv forskellige somatiske afdelinger, hvor den psykiske støtte og samtale ofte bliver efterspurgt, i samarbejde mellem patient og sygeplejerske. L. Švedienė et al. definerer I artiklen hvorledes patienternes psykiatriske lidelser nedtones ifh. til de somatiske: Most of these patients suffer enormously, and this suffering is amplified by the presence in hospital. Nurses frequently are disappointed with possibility to help the patient, and it seems that most of them do not believe in the importance of their personal behavior with a patient. The main attention is paid to the physiological aspects while mental health problems are often ignored; thus, most of the patients are solitary in their sufferings (5, s. 823). 140 sygeplejersker deltog med en responsrate på 96,4 %. Den kvantitative undersøgelse tog udgangspunkt i et spørgeskema med 29 punkter, omhandlende demografiske data (3 spørgsmål), viden omkring sygepleje (9 spørgsmål), sygeplejefaglige kompetencer (9 spørgsmål) og attitude omkring patienter med psykiatriske sygdomme (8 spørgsmål). Alle deltagere i undersøgelsen blev forhåndsvis informeret omkring formålet for studiet, hvilket var at studere kompetencerne blandt somatiske sygeplejersker, der plejede patienter med en psykiatrisk diagnose, på en somatisk afdeling - samt de blev givet garanti for anonymitet. 13

14 Projektet konkluderer, ud fra sygeplejerskernes respons på spørgeskemaet, at mange sygeplejersker på afdelingen mangler de psykiatriske plejekompetencer. Der er også et udbredt ønske blandt plejepersonalet om at modtage undervisning omhandlende den psykiatriske pleje (5). B. Hogan et al (4) kommenterer også på udviklingen indenfor den psykiatriske pleje og hvordan, at en sygeplejerske med en bachelorgrad indenfor sygepleje ikke er kompetent nok i sin viden, i forhold til at udføre psykiatrisk pleje (for den somatiske patient); Community mental health center patients frequently present with problems beyond the competence of baccalaureate prepared case managers and other non-medical psychotherapists. (4, s. 297) B. Hogan et al. konkluderer, at jo længere tid sygeplejerskerne er i faget, jo mere komfortable føler de sig i forhold til at udføre psykiatrisk pleje. (4) Dog er der en udbredt mening iblandt sygeplejerskerne, at dét, der volder dem flest problemer, er uønskede handlinger fra patienternes side: the most common undesirable events were run away from inpatient clinic (60.3%), injury followed by runaway (29.4%), and suicide (10.3%) (4, s. 827). B. Hogan et al. forsøger at konkludere, at sygeplejerskerne ikke har de sufficiente muligheder for at videreuddanne eller supplere med ekstra kurser indenfor den psykiatriske plejeform. Endvidere gav de uønskede handlinger sygeplejerskerne en følelse at usikkerhed og derfor blev de utrygge omkring deres evne og mulighed for at udføre den psykiatriske pleje. 2.3 Nationalt perspektiv: interaktion mellem sygeplejerske og patient (C) Finn Breinholt Larsen, Cand.mag. i samfundsfag og idehistorie, belyser i en artikel, udgivet i region Midtjylland, 2008, problematikkerne omkring det at være psykiatrisk patient i somatisk regi. Finn Larsen omtaler bl.a. en kvindelig patient, kendt med en psykiatrisk lidelse, der henvender sig på den medicinske skadestue. Her oplever patienten stor negligeret og bliver flere gange bedt om, at henvende sig på den psykiatriske skadestue i stedet. Da patienten har taget sin mor med, presser denne pårørende på og forlanger at hendes datter bliver indlagt. Her finder man senere ud af, at patienten har en Ileus og derfor må opereres akut. Selvom det her er lægens skøn der kommer til udtryk, kan patienten meget vel opleve at han/hun ikke tages alvorligt. Derved kan samarbejdet mellem sygeplejerske og patient allerede her være ødelagt, eller på anden måde obstrueret, da der er sket et brud på tilliden til sundhedspersonalet (6). 14

15 Det vigtigste, relateret i forhold til sundhedsloven, er at handle i forhold til patienternes autonomi, dvs. at man ved hvilken betydning/konsekvens det kan have hvis denne ikke overholdes. Pointen i forhold Finn Larsens artikel er, at selvom patienten har en psykiatrisk lidelse, så er det vigtigt at lytte til patienten og deres beskrivelse af problematikken, ellers kan konsekvensen være, et tillidsbrud mellem sygeplejersken og patienten (6). Det er fantastisk, hver eneste gang jeg sidder med en patient, der synes, det hele er håbløst, og jeg under samtalen kan få ham til at se, at der er en vej og en løsning. Det er sjældent, patienterne siger tak, men personalet på AMA fortæller ofte at jeg gør en forskel i mit arbejde, og det er en god følelse (7) Overstående er et citat fra en artikel i sygeplejersken. Den omhandler hvordan et akut modtageafsnit (AMA) på Aalborg sygehus, benytter en psykiatrisk sygeplejerske til at skabe bro mellem somatikken og psykiatrien. Susanne Frantsen er psykiatrisk sygeplejerske, og er tilknyttet AMA. Susanne tilser de patienter, der er skadet fysisk, men der også har en psykiatrisk lidelse. Tidligere har man ikke haft mulighed for at hjælpe patienterne med det psykiske aspekt, når de har været indlagt, men denne mulighed har AMA nu, og personalet og patienterne er meget glad for denne ordning. Efter en forsøgsperiode, er det nu blevet en intrigeret del af udredning for patienter med psykiatrisk lidelse, der bliver indlagt på AMA. Efter nytår vil andre afdelinger på sygehus Syd også får mulighed for sparringen (7). Juridisk perspektiv og sundhedslovens anvendelse i relation til patienten (C) Ifølge sundhedsloven kap har sundhedsvæsnet til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegræsning for den enkelte (8). Som sygeplejerske i sundhedsvæsnet er man underlagt sundhedsloven, bl.a. at tage højde for forskelligheder og at hjælpe til forebyggelse og fremme af sundhed. Når en patient indlægges i (somatisk) regi, sekundær sektor, er det desværre ikke altid en selvfølge, at der foreligger en anamnese eller tidligere indlæggelsesoplysninger om patienten. Denne information kan kun videregives med patientens samtykke, jf. sundhedsloven 41. Dette kan gøre det svært for sundhedspersonalet at tage højde for den enkelte patient, specielt hvis patienten tidligere har fået diagnosticeret en psykiatrisk lidelse og ikke ønsker at inddrage andre faggrupper heri. Da sygeplejersken ikke har mulighed for at tage sine forbehold og udøve sygepleje i forhold til den pågældende psykiatriske diagnose (jf. manglende patient information) kan det blive en hæmsko for det fremtidige interaktionelle samarbejde. Her risikerer sygeplejersken at havne i et etisk dilemma, da de fleste patientoplysninger er frit tilgængelige i OPUS. 15

16 OPUS Arbejdsplads er en integreret klinisk arbejdsplads til registrering af patientaktiviteter, såsom indlæggelser, udskrivninger, registrering af diagnoser og ydelser, oprettelse og forsendelse af genoptræningsplaner m.m. (9). Sygeplejersken er blot et klik fra informationen omhandlende patientens tidligere indlæggelsesforløb, men har ikke ret til, ifølge sundhedsloven 41, at læse dette uden patientens samtykke. Ofte foreligger problemet i, at patienten ikke udspørges om samtykke til videregivelse af oplysninger i den præ-operative samtale. Derfor har sygeplejersken ikke officielt tilladelse til, at læse de foreliggende informationer i OPUS, i forhold til den postoperative pleje. Det kan gøre det svært for sygeplejersken at få et helhedsbillede af patienten. Samtidig er det sideløbende også vigtigt at tage højde for patients autonomi. Sundhedsloven er med til at varetage patienternes autonomi, jf. sundhedsloven 15. Det er derfor vigtigt at vi som sygeplejersker altid er i stand til, i vores arbejde, at varetage patienternes autonomi, også når de ikke selv er i stand til dette. Selvom man har en psykiatrisk lidelse har man stadig selv ret til at bestemme. (8) 3. Afgrænsning (A) Fokus for bacheloropgaven er fremadrettet, at vi ønsker at undersøge hvilken betydning en interaktionel og dynamisk relation mellem sygeplejerske og patient, kan have for patienter med en psykiatrisk lidelse der er> 18 år. Ud fra overstående problemstillinger, vælger vi derfor at fokus fremadrettet er sygeplejerskernes relation med patienter med psykiatrisk lidelse der er indlagt i sekundær somatisk regi, hvilket har ført til nedenstående problemformulering. 4. Problemformulering (C+A) Hvordan kan sygeplejersken indgå i en kvalificeret relation og opnå en forståelse af den patient indlagt i sekundær, somatisk regi, som endvidere har en psykiatrisk lidelse, således at sygeplejersken ud fra et helhedsbillede af patienten kan handle kompetent, i forhold til at dække patientens behov? 5. Formål (C+A) Formålet er at studere hvordan sygeplejersken oplever et møde med den somatisk syge patient, der endvidere har en psykiatrisk lidelse diagnosticeret. Derudover ønsker vi at undersøge hvordan vi metodisk kan udlede fænomener og dermed opnå redskaber, som sygeplejersken kan anvende til at kvalificere sygeplejen og mindske et evt. tabu omkring problemstillingen. 16

17 6. Metode (C+A) 6.1 Teoridel (C+A) Bacheloropgaven er udarbejdet som et empiri- og litteraturstudie. Projektet tager udgangspunkt i et humavidenskabeligt studie, herunder et fænomenologisk og hermeneutisk studie. (10 s ) Empiri udarbejdes på baggrund af kvalitativt forskningsinterview. (11 s. 99)Dette kvalitative forskningsinterview er udarbejdet som et semistruktureret interview, med forudbestemte (interview)spørgsmål (11 s. 154) og er udført på en specialiseret medicinsk afdeling, på et sygehus i Danmark. Af de empiriske data udledes fænomener, der efterfølgende samles i temaer. Disse temaer meningskondenseres (11 s ) til nøgleord, der fremadrettet kan anvendes til søgning efter relevant litteratur og teori. Dermed inkorporerer vi litteraturstudiet, i form af teoretikere, hvor vi tolker de udledte fænomener (fra det kvalitative forskningsinterview) vha. deres teori. (11 s. 107) Vores metodeafsnit vil indledningsvis begynde med en uddybelse af videnskabsteorien, og hvorledes denne anvendes. Derefter beskrives empiriske overvejelser, dvs. hvilke overvejelser vi har gjort os før, under og efter interview, for herefter at reflektere over evt. fejlkilder, der kan opstå i forbindelse med udførelsen og bearbejdning af interview. Herefter introduceres interviewteknik. Vi anvender Steinar Kvales syv stadier i en interviewundersøgelse, (11 s ) som inspiration til vores egen interviewundersøgelse. Vi har valgt at anvende det semistrukturerede interview og vores interviewguide vil indeholde en oversigt over emner og fra det kvalitative forsknings interview af en sygeplejerske udledes fænomener, som meningskondenseres. Ud fra fænomener og meningskondensering udledes temaer, som angiver nøgleord til en søgehistorik og efterfølgende teorivalg. Efter teorivalget analyseres og diskuteres de udledte fænomener og temaer, der endvidere belyses med de udvalgte teorier. 6.2 Videnskabsteori (C) Der vælges en humanvidenskabelig tilgang. Det humanistiske menneskesyn beskæftiger sig med det menneskelige forhold, ved at have en forstående karakter. Derfor arbejdes der med at forstå menneskelige forhold, og man har dertil en subjektiv tilgang. (10, s ). Indenfor humanvidenskaben vælges et fænomenologisk-hermeneutisk studie. Fænomenologien er søsterdiciplin til hermeneutikken. Edmund Husserl ( ) udarbejder på et videnskabeligt grundlag viden om bevidsthedsfænomener. Husserl definerer hvordan bevidstheden er rettet mod noget, hvorved den overskrider sig selv. Dvs. at som sygeplejerske står man i en relation mellem at være opleveren og selve dét, som patienten 17

18 eksempelvis oplever. Det betyder, at det sygeplejersken oplever, kan være noget helt andet end det patienten oplever. (10, s ). Ved fænomenologi undersøges den levende verden, dvs. den verden sygeplejersken udlever, og de erfaringer hun tager med sig. Dog er det specifikt for den enkelte sygeplejerske; hvilket vil sige at selvom hun oplever det samme, så kan der være forskellige opfattelser af det. For sygeplejersken handler det om, at forsøge at finde frem til det meningsindhold, som fænomenerne afspejler. F.eks. ved patienten med den psykiatriske lidelse vil målet være at nå til bunds i meningssammenhængen, som udtrykkes i den virkelighed der undersøges. Hvis patienten eksempelvis er psykotisk og derfor oplever høre- og stemme-hallucinationer, så skal oplevelsen undersøges på baggrund af patientens egne oplevelser, ud fra patientens individuelle oplevelse. For både at opleve og forstå, anvendes endvidere en hermeneutisk tilgang. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ( ) siger, at forståelse bliver en måde for mennesker at være tilstede på (10 s. 98). Her bliver hermeneutikken et mere eksisterende princip, hvor forståelsen bliver mere en betingelse, end kun at være en metode. Herved kan sygeplejersken stå med 2 spørgsmål; dels spørgsmålet om forståelsens egenart, dvs. det sygeplejerskens gøren i verden, samt spørgsmålet om metoden, hvorved hun opnår forståelsen. Som sygeplejerske er det vigtigt at kende til forforståelsen. Forforståelsen er en del af den hermeneutiske cirkel. Ved forforståelse er der tale om en slags fordom. Dette er ikke nødvendigvis negativt ladet, men skal forstås som en forudindtaget viden om det pågældende emne. Både bevidst og ubevidst kan sygeplejersken tage stilling til have en holdning til den situation hun befinder sig i. Forståelsen er det sygeplejersken skaber, når forforståelsen får svar på tiltale og bliver be- eller afkræftet i sine teser (10, s.96); underforstået, at den fordom sygeplejersken oprindeligt havde omkring en patient, vil blive be- eller afkræftet efter en evt. samtale med patienten. Dermed har hun opnået bekræftelse af sin tese omkring patienten. Ved den hermeneutiske cirkel sætter vi vores forståelse i spil. Dette vil sige, at vi skal være åben og ydmyg overfor en afkræftelse af forforståelsen; underforstået at vores forud indtagelser/fordomme ikke altid holder stik. Herefter kan der opstå en horisont-sammensmeltning, hvor vi lader dialogen være vejen til en ny viden. 6.3 Metode til databearbejdning (C+A) Ved meningskondensering forstås at den person der interviewes, får sine meninger kondenseret ned i en kortere formulering. Amerikaneren Giorgi (1975) har udviklet en form for meningskondensering på baggrund af fænomenologisk filosofi. Han så på hvad der 18

19 konstituerer læring, for almindelige mennesker, i deres daglige gøremål. Hans metodologiske formål var, at vise hvordan man kan beskæftige sig med data, som udtrykkes i et almindeligt sprog og hvordan dette kan rettes ind i stringens og disciplin, uden at omdanne data til kvantitative udtryk. (11 S ) Der startes med at læse interviewet igennem, når det er transskriberet. Derefter finder vi meningsenheder, som kommer til udtryk fra den interviewede sygeplejerske. Ud fra de forestående meningsenheder, kondenseres denne data til temaer (nøgleord), i en kortere, sammenfattet udgave. Sidst sættes temaerne sammen således at de kommer til udtryk på en deskriptiv måde. Det betyder, at når vi meningskondenserer interviewet med sygeplejersken, skal vi sørge for at det relevante (meningsenhederne) kommer til udtryk i få ord. Fænomener er de dybere ting der kommes frem til ud fra interviewet. F.eks. kan den krævende patientgruppe, udledes til temaet det udfordrende møde osv. De udledes således af citaterne og er derved med til at vise hvilke fænomener informanten vil frem til. Når vi vælger at samle fænomenerne i temaerne betyder det at vi tematisere ud fra informantens synspunkt. (11 s. 224) Professor Max Van Manen kalder sådan en udledning af fænomener for en tematisk analyse, en slags oplevelsernes struktur, da temaerne derved også er fænomener, og der derved opstår fænomenologisk tematisering. (3 s. 107). 6.4 Empiriske overvejelser (C+A) Interview udføres med en somatisk sygeplejerske, på en specialiseret medicinsk afdeling, på et sygehus i Danmark. Der er taget kontakt til afdelingssygeplejersken, via telefon og aftalt at give hende en beskrivelse af projektet på mail (Bilag B). Det har vi gjort, da vi ifølge de juridiske retningslinjer fra UCSJ først skal tage kontakt til ledelsen (afdelingssygeplejerske eller sous. chef), inden kontakten formildes videre ud til det resterende personale. Jf. overstående, er vi som sygeplejerskestuderende underlagt juridiske retningslinjer, i forhold til indsamling af empiri, samt indhentet personligt samtykke fra hver deltager (Bilag C). Tilladelsen til udførelsen af kvalitativt forskningsinterview er givet pr. af afdelingssygeplejersken. Souschef for den medicinske afdeling har kvitteret for gennemførelse af det kvalitative forskningsinterview, (Bilag D) Derudover har vores vejleder (for bacheloropgaven) også givet tilladelse (Bilag D). I projektet lægges der vægt på sygeplejerskens synsvinkel og på relationen med patienten. Derfor har det ikke været nødvendigt at bruge Datatilsynet, da der ikke anvendes og udledes personfølsomme oplysninger. Evt. personfølsomme data, i forbindelse med udførelse af 19

20 kvalitativt forskningsinterview, vil blive ekskluderet fra transskribering. Derudover vælger vi at anonymisere alle navne mv. i det kvalitative forskningsinterview, da vi har tavshedspligt, jf. tekniske retningslinjer fra University College Sjælland (12), samt sundhedsloven, 48; Oplysninger, der er indhentet efter 46 og 47 til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed. Stk. 2. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til enkeltpersoner. (8) 6.5 Overvejelser i forbindelse med kvalitativt forskningsinterview (C+A) Før-overvejelser for kvalitativt forskningsinterview Før interview udarbejdes spørgsmål til interviewet (Bilag E), således at vores interview bliver semistruktureret. Dermed er vi på forhånd forberedt, i form af planlagte spørgsmål, men dog med plads til inddragelse af sygeplejerskens eventuelle spørgsmål og kommentarer. For at opnå forståelse for hvad kvalitativt forskningsinterview er, tages udgangspunkt i Steinar Kvale mfl. s bog kaldet Interview- introduktion til et håndværk. De beskriver bl.a. 7 teknikker, der bør anvendes i forbindelse med forberedelse, udførelse og generelt videre arbejde med det kvalitative forskningsinterview. Disse 7 teknikker er som følger: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. (11, s ) Vi udvælger specifikt tematisering og interview, til at understøtte vores arbejde med det kvalitative forskningsinterview, da de andre teknikker inkorporeres (i opgaven) på anden vis, ex. verifikation og rapportering, der automatisk vil indgå i processen med aflevering af opgaven, samt bacheloreksamen. Tematisering Formålet med det kvalitative forskningsinterview er, at undersøge sygeplejerskens oplevelse af mødet med den patient indlagt i sekundær, somatisk regi, der endvidere har en psykiatrisk lidelse. Der ønskes at belyse hvilke problemstillinger der kan foreligge, set fra personalets side, i forhold til at skulle varetage omsorg for- og skabe en relation til den pågældende patientgruppe. Der ønskes at få indblik i hvilke overvejelser og handlinger sygeplejersken kan have gjort sig i forbindelse hermed. Temaerne for det foreliggende kvalitative forskningsinterview kredser sig omkring nøgleemner som: relation, omsorg, forståelse, samt en dybere indblik i den praktiserende sygeplejerskes hverdag, i oplevelsen af, at beskæftige sig med patienter der har en psykiatrisk lidelse, i somatisk regi. 20

21 Interview Vores kvalitative forskningsinterview er baseret på forudbestemt spørgeteknik, med et humanvidenskabeligt fokus. Dette gør vi ved forarbejdede spørgsmål af en direkte, sondrende og struktureret karakter (Bilag E). Vi vil indledningsvist begynde med indledende spørgsmål, for at spore os ind på sygeplejerskens viden omkring den pågældende problemstilling. Dette gøres for at få et indblik i sygeplejerskens erfaring og oplevelse med problemstillingen. For at komme de konkrete problemstillinger nærmere og for at undersøge, om der foreligger et reelt problem, vil vi anvende direkte spørgsmål. Direkte spørgsmål kan hjælpe os til at specificere og konkretisere nøgleord, samt temaer, der om muligt volder sygeplejersken problemer i sit daglige virke på afdelingen. Ud fra de udledte temaer kan vi muligvis have brug for, at få uddybet sygeplejerskens svar. Dette gøres vha. sonderende spørgsmål, hvor sygeplejerskens svar konkretiseres. Da vi har planlagt vores kvalitative forskningsinterview ud fra en semistruktureret vinkel, er det derfor også implicit, at der skal være mulighed for evt. uddybende spørgsmål. Undersøgelsen designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden og under hensyntagen til undersøgelsens moralske implikationer (11, s. 122) Derfor er det også vigtigt, at tage højde for de etiske principper der må ligge bag udførelsen af dette kvalitative forskningsinterview. Her inddrages vejledende retningslinjer for forskningsetik, jf. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Det påhviler samfundsforskeren at udføre sin forskning under hensyntagen såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskning som til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater. Forskeren må undgå at volde unødigt besvær og ulempe eller unødigt krænke andres privatliv (13) Gennemførelse af kvalitativt forskningsinterview Da vi kommer ud på afdelingen er der travlt og sygdom blandt personalet. Derfor er de udvalgte sygeplejerske ikke disponible til at deltage i det kvalitative forskningsinterview, men vi tilbydes alligevel en anden sygeplejerske der vil- og kan deltage. Vi får tilbudt at anvende foyeren ved elevatorerne til ramme for det kvalitative forskningsinterview. Vi vælger at hente og stille en skillevæg op. Dette gøres for at ekskludere en vis støj og for at anonymisere sygeplejersken; for at skærme af for patienter, pårørende og personale. Da sygeplejersken ankommer starter vi diktafonen på mobiltelefonen og forklarer hvad vores formål med det kvalitative forskningsinterview er, samt læser problemformuleringen op. Ydermere informerer vi om, at det er frivilligt at deltage og at sygeplejersken til enhver tid kan takke nej - også når interviewet er gennemført og transskriberet. Der foreligger 21

22 dokumentation for dette (bilag C). Vi er semistruktureret og holder os forholdsvis til spørgsmålene på papiret. Alligevel er der plads til sygeplejerskens egne kommentarer, samt egne spørgsmål. Efter-overvejelser for kvalitativt forskningsinterview Efter vores kvalitative forskningsinterview evaluerer vi på hvordan det er gået og vi talte her om, at interviewet ikke er forløbet som forventet. Dels, at de sygeplejersker vi skulle have interviewet ikke var disponible, pga. sygdom blandt personalet samt travlhed på afdelingen. Vi konkluderer dog at vi i dette enkelte interview kan udlede den nødvendige, empiriske information. Grundet den pludselige erhvervelse af den deltagende sygeplejerske, havde sygeplejersken ikke mulighed for at være forberedt. Efter endt interview har vi transskriberet og læst interviewet igennem; dette fylder 6 sider. Herefter udleder vi fænomener og foretager meningskondensering, så disse data kondenseres til nøgleord og kommer til udtryk på en deskriptiv måde (se 6.5). 6.6 Udledning af fænomener og temaer (meningskondensering) (C+A) Udledte fænomener samles i temaer Fænomener Tema Ansvarsforflytning/mangel på ansvar i blandt patienterne (diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse) Krævende patientgruppe Relationer Forståelse (compliance/non-compliance) Fordomme/aversion mod/gøre tykt grin med den pågældende patientgruppe (blandt personalet) Dele sine personlige kompetencer Dele sine personlige svagheder Rummelighed/personlige problemer i at rumme patienterne Personlige (patienter med psykiatrisk lidelse) kvalifikationer Hjælper hinanden med at blive mere rummelige Manglende kursus budget/ benspænder for fagligheden Manglende rådgivning Økonomi (Psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet afdelingen sparet væk) Løft for faglighed blandt personale og patienter (tilknytning af psykiatrisk sygeplejerske) Patienterne drager nytte af den psykiatriske sygeplejerske (større vidensgrundlag) Vidensdeling 22

23 Svært at få data fra primær sektor (læge og hjemmepleje) Computersystemer/it dominans contra håndskrevne journaler/hjemmeplejebøger Overdragelse af informationsindsamling: Dataindsamling stuegangslæge til egen læge Konsekvens for patienten (opdeling af sundhedssystemet; psykiatri//somatik - et parallelt forløb) Patientens livshistorie Manglende data grundet manglende tid: der kommer muligvis noget livshistorie, som ingen andre har haft tid til/interesse i (at lytte til/undersøge) Samtale/ Inddragelse af (patientens) egne ressourcer: Kommunikation pårørende, tidligere behandling - minimér spildtid (hvad har patienten prøvet/er blevet behandlet med) Anvende professionel magt og indflydelse: at udlede patientdata i samarbejde med patienten Magt og via samtale (livshistorie) mellemmenne- Ond cirkel: opgivenhed blandt netværk og personale skelighed Fra primær til sekundær sektor (indviklet/opgivende) Topstyret foretagende 7. Teorivalg (C+A) Vores udledte temaer er: relationer, personlige kvalifikationer, økonomi, vidensdeling, dataindsamling, samtale/kommunikation og magt/mellemmenneskelighed (se overstående). Når temaerne sættes sammen på en deskriptiv måde, menes der, at de stilles op objektivt, således at der dannes et overblik. Når temaerne sættes sammen fremtræder der en sammenhæng, jf. udtalelser fra interview: den personlige kvalifikation har betydning for mødet med patienten og det kan derved give et udfordrende møde for sygeplejersken. Ud fra samtale/kommunikation kan der opstå en professionel magt over for patienten, da patienten kan føle at sygeplejersken ved bedst; derfor vil der også opstå et behov for en mellemmenneskelighed, for at udligne dette forhold. Økonomien har betydning jf. vidensdelingen, da der på afdelingen er foretaget besparelser i forhold til liaisonsygeplejersken og kurser. Derved kan sygeplejersken føle, at hun ikke kan opnå den fornødne viden, til at indgå i en relation med patienten. Dataindsamling er endvidere nødvendig for sygeplejersken; at få den fornødne data fra primær sektor og andre specialister, til at stå i et kvalificeret møde med patienten. Ud fra sammenfatning af temaer, har vi skabt et billede af relevante problemstillinger. Ud fra disse temaer vælger vi at inddrage to teoretikere: Merry E. Scheels teori om interaktionel 23

24 sygepleje: ud fra hendes teori inddrages krop, sjæl og ånd, og derved kan opnår vi en helhedsforståelse af det enkelte menneske. Endvidere inddrages Ida J. Orlando og hendes teori om den mellemmennskelige sygepleje: det dynamiske forhold mellem sygeplejerske og patient (se endvidere bilag G). 7.1 Den interaktionelle sygepleje (C) Merry Elisabeth Scheel er født i Århus i 1929 og blev uddannet til sygeplejerske fra Korsør Sygehus i Hun blev desuden cand. phil. og mag. art. i filosofi og Ph.d. på en afhandling om tavs viden i Merry Scheel har arbejdet med interaktionel sygeplejepraksis siden sin første bogudgivelse i Netop denne interaktionelle sygepleje har en relevans for vores problemstilling. Hun betegnes som en sygeplejeteoretiker, men har ikke selv udviklet nogen (sygepleje)teorier. I stedet tager hun udgangspunkt i andre teoretikeres teorier, som hun analyserer og diskuterer. Den interaktionelle sygepleje befinder sig i et spændingsfelt mellem naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Der arbejdes med særligt aspekt af den menneskelige eksistens. Menneskets eksistens i sundhed og sygdom. Som sygeplejerske skal man i den henseende se på sygeplejens mulighed og begrænsninger, i forhold til menneskets eksistens i sundhed og sygdom og herved muligheder og begrænsninger i forhold til pleje og omsorgshandlinger. Den interaktionelle sygepleje forgår i en systemet verden, men forsøger dog at inddrage livsværdier i denne verden. Der er ingen spaltning mellem fornuft og følelse, kendsgerninger og værdier og omsorg. Man siger at mennesket er en person der erkender kraft af kropslige, følelsesmæssige og handlingsmæssigt forskelligheder i verden og andre menneskers liv (14, S.193) Sygeplejersken skal i enhver situation tage stilling via den nonverbale kommunikation, dialogen eller diskursen, således at hun ved hvilke handlinger hun anser for de rigtige, som er de gode i forhold til hele patientens situation. Merry Scheel bruger blandt andet Habermas teori, som siger at menneskets autonomi, og dennes afhængighed, har den betydning at relationerne til andre mennesker ikke behøver at være i modstrid med hinanden. (14, S.194) Desuden mener Merry Scheel at praksis kan formes som teori, og samtidig kan teorien formes som praksis. Dvs. at det er vigtigt at man bruger teorien i praksis og praksis i teorien, og at man derved kan kombiner disse ting således at sygeplejersken kan opnå et professionelt samarbejde med patienten (15, s. 147). 24

25 7.2 Den mellemmenneskelige sygepleje (A) Ida Jean Orlando er en amerikansk sygeplejeteoretiker, der har fokus på det mellemmenneskelige aspekt; forhold mellem sygeplejerske og patient. Ida J. Orlando beskriver sygeplejen som en autonom profession, hvor vi som sygeplejersker ikke udelukkende kan tillade os at være afhængige, af den viden som andre professioner og videnskaber giver os. Derfor valgte Ida Orlando at fokusere på en udvikling af en effektiv sygeplejepraksis: når Orlando omtaler effektivitet, mener hun, at forbedring af patientens objektive tilstand hænger uløseligt sammen med patientens subjektive oplevelse af at blive hjulpet (16, s. 7) Med dette mener Ida Orlando, at det dynamiske forhold som sygeplejerske og patient (skal forsøge at) indgå i, skal give mening i patientens livsverden. Ida Orlando medtænker ikke kun patientens fysiologiske behov, så som patologien sygdomstilstanden men også patientens oplevelse af selve sygdommen og hvordan denne reaktion kan fremtone negativt, samt patientens manglende evne til at kommunikere disse behov. Hvor andre sygeplejeteoretikere sidenhen har haft fokus på de grundlæggende, fysiologiske behov, står det klart i Ida Orlandos teori, at den psykiske sundhed skal fremmes, dog ikke på enhver bekostning: nogle patienters (psykiske) tilstand forværredes i sygeplejerskens forsøg på at udøve handlinger på et terapeutisk grundlag. Derfor forskede Ida Orlando, som en af de første, i selve sygeplejeprocessen. Dette fire års empirisk, forskningsbaseret projekt, som tager udgangspunkt i deltager-observationer, har resulteret i bogen anvendt til dette bachelorprojekt, samt en vigtighed i skelnen mellem reflekterende og rådførende proces (deliberate process) og den automatiske proces (automatic process). Den reflekterende og rådførende proces er sygeplejerskens evne til at reflektere over meningen af den adfærd, som patienten udstråler og udøver, samt hvilke behov patienten har for egentlig at blive hjulpet. Samtidigt handler det endvidere om effektive handlinger og positive plejeresultater. Dette kan kun udledes, hvis sygeplejersken medtænker: 1) erkendelsen af betydningen, af at inddrage både sygeplejerskens og patientens tanker, følelser, forestillinger og opfattelser af den konkrete plejesituation ( ) 2) medinddragelse af patienten i samtlige faser af sygeplejeprocessen og rådfører sig med patienten om fortolkningen af dennes adfærd og reaktioner, samt effektiviteten af sygeplejehandlingerne. Den automatiske proces handler om den interaktion der spiller sig ud mellem patient og sygeplejerske, som tager udgangspunkt i rutiner, teoretisk viden omkring fysiologi og sygdomspatologi. Her kan opstå situationelle konflikter (situational conflicts), hvor vi som sygeplejersker handler automatisk (på baggrund af rutine) og dermed udebliver patientens 25

26 appel om hjælp ofte misfortolket og de reelle behov ikke tilgodeset. Dermed mister patienten tilliden til sygeplejersken og omvendt kommer sygeplejersken til at betragte patienten som besværlig, rigid og usamarbejdsvillig (16, s. 8). Vi kan hermed sige, at sygeplejeprocessen består af tre elementer: 1) patientens adfærd, 2) sygeplejerskens reaktion og 3) sygeplejehandlinger, der er udviklet til gavn for patienten. Disse elementers indbyrdes interaktion udgør sygeplejeprocessen (16, s. 54) Sygeplejerskens aktivitet bliver, som tidligere nævnt, inddelt i reflekterende handlinger og automatiske handlinger. Ida Orlando definerer denne aktivitet som; Hvad enten de er automatiske eller et resultat af refleksion og rådføring, kan sygeplejersken udføre handlinger ved at vejlede, foreslå, henstille, forklare, informere, anmode, udspørge ( ) eller ved at ændre patientens umiddelbare omgivelser. (16, s. 79) Det bliver altså sygeplejersken reaktion på noget, i situationen. Ida Orlando fremlægger metoder til at forebygge og løse problemer, og understreger at det er et spørgsmål om timing. Hvis sygeplejersken handler uden at løse den situationelle konflikt, opstår der blot et nyt problem. Hvis sygeplejersken derimod først løser den situationelle konflikt, modvirker hun, at der opstår et problem. Selvom en automatisk handling ønskes udført, af sygeplejersken, med hensigtsmæssige tanker, er beslutninger om at handle uden skyldig hensynstagen til patientens behov ineffektive og fører til nye problemer (16, s. 105) Derfor understreger Ida Orlando også vigtigheden af, at inddrage patienten i beslutningstagen og tage højde for patientens behov, før udførelse af handlingen. 8. Analyse og diskussion (A) Nedenfor udvælges nogle af de udsagn, som sygeplejersken giver til udtryk i det kvalitative forskningsinterview. Disse er valgt ud fra, hvad vi selv vurderer som mest valide, i forhold til de udledte fænomener. Dette er i forhold til ovenstående teori jvf. sygeplejeteoretikere Ida J. Orlando og Merry E. Scheel. 26

27 8.1 Relationer (A) Jeg oplever at det er udfordrende møde. Oftest er det forbundet med en adfærd der, frem for alt andet, er fremmed for mig - i og med, at jeg ikke selv arbejder i psykiatrien. (...) De har ofte en irriterende, provokerende ansvarsforflytning... eller adfærd i hvert fald. (Bilag F) Sygeplejersken definerer her flere begreber, der ligger til grunde for det udfordrende møde med den patient, indlagt i somatisk regi, der endvidere har en psykiatrisk lidelse; fremmed(hed), ikke selv at arbejde i psykiatrisk regi og forflytning af ansvar. Dette kommer til udtryk med en irriterende og provokerende adfærd fra patientens side af, jvf. sygeplejerskens udtalelse. Det kan være, at forstå vigtigheden af at tage ex. sin lungemedicin, det kan være forståelsen af, at man ikke bare kan kræve hele tiden og ex. ikke få lov til at ryge. (Bilag F) Sygeplejersken kæder her patientens forflytning af ansvar sammen med non-compliance, ud fra udsagnet, at patienten ikke kan sammenfatte den curologi som sygeplejersken ønsker at udøve, samtidigt med forståelsen af nødvendigheden for opnåelse af compliance i forhold til ex lungemedicinen. Patienten viser heller ej forståelse for den patologiske manifestation (skade) som rygning udøver i kroppen. Her inddrages elementer af Ida J. Orlandos teori, for at redegøre for både sygeplejersken, såvel som patientens reaktion: (...) Alle negative reaktioner udspringer af patientens utilstrækkelige eller fejlagtige forståelse af sin oplevelse. (...) Det må være rimeligt at gå ud fra, at enhver aktivitet der udføres sammen med eller for patienten, er formet til det formål at gavne patienten (16, s. 37) Jeg trækker på en evne til rummelighed, meget dét, at man kan sætte sig selv til side og ikke blive tirret (Bilag F). Sygeplejersken beskriver her hvordan det er muligt at reagere, i overstående situation. Dermed bliver den curologiske handling også udført til patientens bedste, da sygeplejersken sætter patienten før sig selv. Dermed bliver det også en rådførende proces, jvf. Ida J. Orlando, da sygeplejersken handler med refleksion og vurderer, at der er behov for rummelighed, men samtidig en nødvendighed for compliance i forhold til patientens adfærd og medicinering. Patientens non-compliance opfattes muligvis som irriterende, provokerende og som fralæggelse af ansvar, men kan samtidigt være et udtryk for patientens manglende evne, overskud og kompetence til at begribe og håndtere sin egen sygdom. Løsningen jvf. den rådgivende proces er muligvis sygeplejefaglig edukation af patienten omhandlende nødvendigheden for medicin, samt hvordan rygning blot forværrer patientens helbred, hvorpå sygeplejersken inddrager patienten i helheden af plejeprocessen og ikke kun vælger at påtage sig det fulde ansvar. På denne måde styrkes det dynamiske forhold og det interaktionelle samarbejde endvidere mellem sygeplejerske og patient; 27

28 Personens baggrund er således medbestemmende for handlinger og mulighederne i situationen. (...) Nye handlemuligheder kan læres, men det er nødvendigt at se dem i sammenhæng med tidligere vaner, færdigheder, måder at praktisere på og både sygeplejerskens og patientens forventninger (14, s. 175). Det er derfor nødvendigt, at sygeplejersken i sin edukation ikke er frembrusende og dominerende (se også fænomenet magtanvendelse i senere afsnit), da det er nødvendigt at se denne handling i forhold til patienten og deres livsverden. Derfor er sygeplejersken også nødt til at kende sine egne begrænsninger, evt. hendes evne til at stigmatisere og være fordømmende; (...) det er sådan noget med at være mig bevidst om, at jeg har jo mine fordomme (...) Så når jeg mærker den der aversion mod patienten, så netop at huske, at dét er noget jeg skal tage med hjem og arbejde på, selv. (Bilag F) Og en anden vigtig ting, det er faktisk at dele det i plejefora. Altså, at vi tager os selv i, at de ikke bliver sådan nogle "spedalske" - at det ikke er nogen vi gør tykt grin med, men at vi tager det seriøst - også at vi kan have personlige problemer i at rumme dem. (Bilag F) Som en del af sygeplejeprocessen jvf. Ida J. Orlando er et af elementerne sygeplejerskens reaktion. Dette rummer endvidere tre aspekter; 1) iagttagelser af patientens adfærd, 2) tanker fremkaldt af iagttagelserne og 3) følelser som reaktion på disse iagttagelser og tanker. Netop disse tanker og følelser som reaktion kommer til udtryk i ovenstående citater. Da der gives udtryk for at det er nødvendigt at dele disse følelser i plejefora, er det med en vis vigtighed, at forsøge at adskille iagttagelser fra tanker og følelser. Jvf. Ida J. Orlando er det værd at forsøge at gøre det for at skærpe opmærksomheden for, hvordan ét aspekt af sygeplejerskens reaktion kan påvirke de andre (sygeplejersker) (16, s. 58). For ikke at stigmatisere patienten ud fra individuelle, personlige reaktioner, er det vigtigt sygeplejersken erkender sine personlige kompetencer og svagheder. For at kunne udøve en optimal pleje og opnå forståelse af patienten, bør sygeplejersken ikke lade en tanke eller følelse, grundet en reaktion, tage overhånd. Derfor er sygeplejersken igen, i allerhøjeste grad, nødsaget til at inddrage patienten og hermed finde en årsag til hendes reaktion. Man kan spørge sig selv; hvorfor føler jeg denne aversion mod patienten? Hvad får mig til at reagere med en latterliggørelse af patienten (at gøre grin med)? Hvis vi undersøger vores reaktioner i samråd med patienten, kan vi undgå en negativt ladet reaktion både hos os selv som sygeplejerske, men samtidigt undgår vi også en stigmatisering af patienten, baseret på falske observationer, i personalegruppen. 28

29 8.2 Personlige kvalifikationer og vidensdeling (A) Christina: føler du man er godt nok rustet til at tage vare på de her patienter? Kan i se et helhedsbillede af patienten? Informant: nej; det handler i en udstrækning om, hvad man har mødt på sin uddannelsesvej og igen, hvad man rent personligt rummer. Det er den kombination. (Bilag F) Sygeplejersken giver her udtryk for, at meget at den viden der anvendes i samarbejdet med patienterne (diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose) enten er personlige kompetencer eller erfaringsbaseret viden. Sygeplejersken gav udtryk for, at der var et udbredt ønske om flere kurser; til forståelse at vores patienter, helt klart. Og der støder vi så på en irriterende praksisbarriere der hedder, at kursusbudgettet er simpelthen ikke til det (se endvidere afsnit omhandlende manglende økonomi ) (Bilag F). Dermed bliver de personlige kvalifikationer, samt den enkeltes livssyn, utroligt vigtige for plejen af patienten. Der opstår dog en problematik i og med, at ikke alle er ens. Ikke alle har en naturlig tilgang til denne patientgruppe, som tidligere nævnt, med stigmatisering o.l. Det giver en blandet behandling af patienterne, hvilket ikke er til patientens bedste. En forbedring af patientens objektive tilstand hænger ifølge Ida J. Orlando sammen med patientens subjektive oplevelse af at blive hjulpet forstået på den måde, at vi som sygeplejersker ikke kan ændre på patientens subjektive oplevelse, men vi kan forsøge at forbedre tilstanden således, at behandlingen ikke vil differentiere alt efter hvem der på arbejde. Endnu en del af sygeplejeprocessen er sygeplejerskens aktivitet: det begrænser sig til hvad hun siger eller gør sammen med eller til gavn for patienten (16, s. 78) Her inddrages den rådførende proces (deliberate process) eller den automatiske proces (automatic process). Disse processer er begge til for at gavne patienten, men den rådførende proces vil altid være den mest valide løsning, da denne udføres i samarbejde med patienten og udelukkende er til for at forbedre patientens objektive tilstand. Sygeplejersken kan da minimere (eller helt undgå) den situationelle konflikt, som kan opstå ved en uheldig forskelsbehandling af patienten. Ved at inddrage patienten og rådføre sig med denne, vil handlingen altid være til patientens bedste. Sygeplejersken gav også udtryk for, hvordan den tilknyttede liaison (oversat fra fransk: forbindelse) sygeplejerske ydede hjælp til både patienter såvel som personale: det var et fantastisk løft, både for vores faglighed men også for patienterne. Hun overtog bl.a. vores angst patienter og fulgte dem også ude i hjemmene. (Bilag F) På denne måde bliver plejen også udelukkende til patientens bedste, men hjælper samtidigt personalet til forbedring af deres 29

30 (psykiatriske) kompetencer; for alt andet end lige, så vidste hun mere om ex. angsten, end vi gjorde. Men også at hun var med til at sprede viden til os - det var også meget vigtigt. Vi fik ex. lige en påmindelse om, at "der er den her del af patienten i skal huske på" osv. (Bilag F) Ida Orlando fremhæver hvordan sygeplejersken altid i mødet med en patient, vil kunne forbedre sine kompetencer, så længe hun er åben for læring: hendes egen individualitet såvel som patientens kræver, at hun underkaster sig den, hver gang hun kaldes til at hjælpe dem, der har brug for hende (16, s. 111). Det er samtidigt vigtigt, at personalet husker på ikke at underkaste hinanden situationer, hvor de ikke kan magte den pågældende opgave; der kan være nogen der siger det kan jeg simpelthen ikke rumme, jeg kan simpelthen ikke klare det - hvor vi så siger: "jamen, du skal fandeme derind" - men at vi så i stedet støtter hinanden i, at OK, at der er en anden af os, som så gør det i stedet for (Bilag F) Så det er noget med at dele sine personlige kompetencer, sine personlige svagheder og hjælper hinanden i det. Fordi patienten skal passes (Bilag F) 8.3 Magt og mellemmenneskelighed (C) Så det er det jeg bruger min professionelle magt og indflydelse til; så sætter man sig ned med sin patient og giver sig tid, så kommer der noget data, det kommer noget livshistorie, som måske ingen andre har haft tid til - det kan også være virkeligheden(...) (Bilag F) Sygeplejersken beskriver ovenover, hvordan vi i vores fag kan have en ubevidst magt over for vores patienter. Magt er mange ting, den kan være positiv og negativ. I mødet med patienten er det vigtigt at vi er bevidste om, at vi har dén magt og hvordan vi skal bruge den. Dvs. at vi møder patienten, der hvor patienten er. Vi skal huske patientens autonomi og samarbejdet. Når sygeplejersken i interviewet beskriver det at udøve magt, så kan her menes, at vi i vores fordomme kan risikere at få en magt over patienten, fordi der bliver reageret på en måde, som for denne kan virke grænseoverskridende. Ifølge Merry Scheel er at mennesket er en person der erkender kraft af kropslige, følelsesmæssige og handlingsmæssigt forskelligheder i verden og andre menneskers liv (14, s.193). Det betyder at vi som sygeplejersker skal huske helhedsbilledet af patienten, dvs. at patienten ikke kun er der for den somatiske sygdom, men at psyken har ligeså stor indvirkning på indlæggelsen. Er det så vigtigt at sygeplejersken har et helhedsbillede af mennesket? Eller kan patienten ikke bare få nogle piller og så er det ud af døren igen? Det kan være nogen af de spørgsmål man 30

31 stiller sig selv. For at kunne opnå et helhedsbillede af patienten er sygeplejersken nødt til at have kendskab til sundhedsloven og patientens autonomi: 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af (8) Det betyder at patienterne selv har ret til at vælge om de vil behandles eller ej, og der er kun særlige omstændigheder der kan gøre at denne lov ikke overholdes. Men det kan give en kvalificeret relation mellem sygeplejersken og patienten med en psykiatrisk lidelse. Da patienten føler at denne bliver medinddraget og selv har ret til at bestemme, der er ikke noget der bliver trukket ned over hovedet på patienten, dvs. at der ikke bliver taget beslutninger, som patienten ikke selv er med til at bestemme. Det kunne f.eks. være behandling, medicin mv. (...) og så er det jo en rigtig, rigtig ond cirkel at komme ind i, hvis man føler at netværket ikke magter en mere og de professionelle sukker dybt når de ser hende. (Bilag F) For ikke at udøve den negative magt, der kan virke som et overgreb på patienten, er det ifølge Ida Orlando vigtigt at vi husker på, at sygeplejeprocessen består af 3 elementer. Disse tre elementer er beskrevet ovenfor, men det handler om sygeplejerskens reaktion på f.eks. patientens adfærd. Derudover er det tredje element at udføre sygeplejehandlinger der er til gavn for patienten. På den afdeling hvor vi interviewede sygeplejersken var der på et tidspunkt tilknyttet en liaison sygeplejerske, der nu er sparret væk og ser dette som et problem; (se næste afsnit) 8.4 Økonomi (C) Vi havde en spl. fra en psykiatrisk afdeling, meget fint kaldt en Liaison sygeplejerske, som desværre er sparet væk. Hun var med til vores ugentlige konference, en gang om ugen, hvor vores samarbejdspartnere også er med til konference, omkring patienterne. Og det var et fantastisk løft, både for vores faglighed men også for patienterne. (...)Der lærte jeg også meget - eller det gjorde vi - og derfor kan jeg også sige, at det ville være et godt tiltag at få det tilbage (Bilag F). Her ser man hvilken betydning det har haft for personalet, på afdelingen, at have sådan en sygeplejerske tilknyttet afdelingen. Det kan senere hen have en konsekvens for patienterne, da sygeplejerskerne ikke længere har den sparring med liaison sygeplejersken. Hverken Ida Orlando eller Merry Scheel beskæftiger sig med det økonomiske aspekt i deres teorier, men for dem handler det om omsorg. Der kan konsekvens ved at økonomien fungere som benspænder, grundet at patienter med psykiatrisk lidelse, ikke får den optimale pleje og behandling, som de kan have brug for. Sygeplejersken kan endvidere ende med at stå og føle 31

32 sig inkompetent. Da sygeplejersken kan føle at kompetencerne ikke er der, og hun derved har sværere ved at give den pleje og omsorg. Begge teorietikere er enige om at det handler om interaktionen mellem patienten og sygeplejersken. Dvs. at man husker det hele menneske og at man forsøger at skabe en relation på trods af de omstændigheder der måtte være. 8.5 Dataindsamling og kommunikation (C) Altså, noget af det jeg syntes der er tiltagende svært, er at få data fra primærsektoren. Og det gælder både egen læge og hjemmeplejen. Det er blevet rigtig, rigtig snørklet at komme igennem til vores kollegaer ude i hjemmeplejen. (Bilag F) Sygeplejersken fortæller her om samarbejdet mellem somatikken og sekundær sektor, samt distrikt psykiatrien, og det er ifølge sygeplejersken i ikke særlig godt, da det er svært at få de oplysninger, som der er behov for under indlæggelsen. Det gælder både fra egen læge - og fra hjemmeplejen hvis denne er tilknyttet. Der opleves at det er svært at komme igennem til kommunen og det kan gøre et samarbejde den vej meget svært. Det kan have den konsekvens for patienten at han/hun ikke får den optimale pleje efter udskrivelsen. Samtidig er vi som sygeplejersker også underlagt sundhedsloven, der som bekendt siger: 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter. (8) Det kan allerede inden de er kommet op i afdelingen, give en problematisk indlæggelse, da sygeplejersken kun modtager sparsomme oplysninger fra f.eks. skadestue. Grunden til at det kan give problemer, er at man i OPUS arbejdsplads kan se oplysninger fra tidligere indlæggelser. Disse oplysninger kunne have relevans for den sygeplejerske der modtager patienten, da hun ikke får den fornødne information om patienten - og derved kan der allerede her opstå et mistillidsforhold. der kan opstå et mistillidsforhold da sygeplejersken muligvis ikke tager de hensyn til patienten som denne har forstillet, da sygeplejersken ikke har de fornødne oplysninger om f.eks. sygdom osv. Sygeplejersken skal i enhver situation tage stilling via den nonverbale kommunikation, dialogen eller diskursen, således at hun ved hvilke handlinger hun anser for de rigtige, som er de gode i forhold til hele patientens situation (15 s.194) Det betyder at vi hele tiden husker hvordan vi står når vi taler med patienten. For at vi kan danne os et billede af patienten og vide hvem denne er helt nøjagtigt, er det vigtigt at vi går ind og taler med patienten. På denne måde er vi måske i stand til at få patientens livshistorie, 32

33 og derved få et indblik i hvordan det kan være, at patienten f.eks. reagerer på den måde han/hun gør. Det vil lette arbejdet og dermed skabe en større forståelse for patienten. Det er en god ide at tage sig tiden til det, også selvom der er lidt ekstra travlt denne dag. Selvom en automatisk handling ønskes udført, af sygeplejersken, med hensigtsmæssige tanker, er beslutninger om at handle uden skyldig hensynstagen til patientens behov ineffektive og fører til nye problemer (16, s. 105) Det vil sige at hvis der opstår en konflikt, så er det ifølge Ida Orlando vigtigt at få løst konflikten med det samme. Hvis sygeplejersken handler uden at løse den situationelle konflikt, opstår der blot et nyt problem. Problemer med nedskæringer kan gøre det vanskeligt for sygeplejersken at kunne tage sig tid til at kommunikere med patienten. Det kan få den konsekvens at det er vanskeligt at opnår en forståelse for patienten, og derved kan sygeplejersken have svært ved at handle kompetent. 9. Konklusion (C+A) I dette projekt er belyst, hvorledes sygeplejersken kan indgå i en kvalificeret relation med den patient, indlagt i sekundær, somatisk regi, som endvidere har en psykiatrisk lidelse. Vi kan konkludere, at det er svært for sygeplejersken at opnå en kvalificeret relation med patienten, grundet den manglende viden og kompetencer omhandlende den pågældende patientgruppe. Vi kan konkludere, at det dynamiske forhold med patienten handler i høj grad om, at forstå patientens behov og have forståelse for, at de somatiske behov ikke nødvendigvis kommer før de psykiske. Endvidere kan vi konkludere, at det er yderst vigtigt at inddrage patienten i deres eget plejeforløb og ikke mindst i den rådførende proces. På denne måde minimerer vi den situationelle konflikt. Hvis den situationelle konflikt løses før alt andet, vil patienten også få et mere sammenhængende billede af sit plejeforløb, da dette ikke bliver obstrueret af misforståelser fra sygeplejerskens side; sygeplejersken skal være klar over den risiko der er, for unødigt at stigmatisere patienten. Hvis ikke sygeplejersken objektivt undersøger- og deler patientens subjektive oplevelse i plejefora, er der en risiko for, at hendes individuelle syn og tankeaspekt bliver påført patienten. Derfor bliver sygeplejersken nødt til at skærpe sin opmærksomhed for, hvordan hendes individuelle reaktion kan påvirke de andre sygeplejerskers forståelse for og helhedsbillede af patienten. Vi kan også konkludere, at sygeplejersken skal tage højde for patientens autonomi. Dette er både jf. sundhedslovens paragraffer, men også at sygeplejerskens handlinger altid er til for at gavne patienten. Hvis vi ikke håndhæver dette, vil vores handlinger blive til automatiske processer og vi risikerer da, at 33

34 vi som sygeplejersker ikke længere varetager den enkelte patients behov, men blot læner os op ad hvad vi plejer at gøre. Vi handler muligvis kompetent, men ikke i forhold til at dække den enkelte patients behov. For at kunne dække patientens behov, er vi nødt til at skabe et helhedsbillede af patienten. Vi kan konkludere, at der er et behov for at fremme det interaktionelle sygeplejeaspekt i forhold til ovenstående problemstilling. På baggrund af empiristudie kan vi konkludere, at netop denne afdeling var kvalificeret, ved at have en liaisonsygeplejerske (psykiatrisk sygeplejerske) tilknyttet, fordi specialesygeplejersken - som sparringspartner - var en hjælp og faglig guide for personalegruppen, i forhold til at udføre den korrekte pleje for patienten. Netop på denne måde havde personalet lettere ved at indgå i et dynamisk forhold og en kvalificeret relation med patienten. Det viser sig dog desværre, at det i en vis grad handler om (manglende) økonomi, da denne liaisonsygeplejerske er blevet sparet væk fra afdelingen. Derfor opstår der også et problem, når personalet giver udtryk for, at de gerne vil forbedre deres kompetencer i forhold til den psykiatriske pleje og den pågældende patientgruppe: der er ikke økonomi til denne kursusvirksomhed eller efteruddannelse og dermed må personalet udelukkende anvende de kompetencer de får, fra erfaringsbaseret viden. VI kan endvidere konkludere, at den interaktionelle sygepleje bør fremmes i forhold til dataindsamling mellem sektorerne. Det giver sygeplejersken en svagt helhedsbillede af patienten, hvis sygeplejersken ikke kan komme i kontakt med ex. egen læge, socialrådgiver, kommunen eller andre offentlige instanser. Vi skal blive bedre til at samarbejde tværfagligt, for at kunne fremme helhedsbilledet i forhold til almen data; behov for at hente nyeste medicinliste jf. egen læge, hvad sender vi patienten hjem til efter udskrivelse osv. Samtidigt skal vi også huske på, at vi ikke må undersøge- og udlede disse data, med mindre patienten har givet samtykke hertil, jf. sundhedsloven, underordnet patientens autonomi. 34

35 10. Perspektivering: Liaisonsygeplejersken og implementeringsmuligheder (C+A) Psykiske lidelser forekommer med en hyppighed på op mod 50% blandt patienter indlagt på somatiske afdelinger. Herudover vil nogle patienter udvikle psykotiske tilstande under forløbet af en somatisk sygdom (17) Vi vælger at perspektivere til liaisonsygeplejerskens arbejde og hvilke implementeringsmuligheder denne har, for at kunne integrere viden til det faste personale på somatisk afdeling. Jf. vores empiristudie var det til stor hjælp for personalet, at der var tilknyttet en sådan specialesygeplejerske til deres afdeling. Det lettede arbejdsbyrden: personalet altid kunne reflektere og konsultere problemstillinger med denne sygeplejerske, så de lettere kunne samarbejde med deres patienter (der endvidere var diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse). Desværre er liaisonsygeplejersken ikke en del af det tværfaglige team på afdelingen længere, skønt hun virkede til at være den optimale løsning for alle i personalegruppen; hvorfor er denne specialuddannede sygeplejerske sparet væk? Hvor skal personalet nu finde svar på deres undren, over det (muligvis) vanskelige samarbejde med patienten? På Dansk sygeplejeråds generalforsamling i Kreds Midtjylland, 27. oktober 2011 blev der lagt op til debatoplæg om et sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet var at skabe et fælles grundlag for stillingtagen til nye udviklingstiltag i sundhedsvæsenet og de faglige udfordringer de medfører; Det skal sikres, at sundhedsvæsenet uanset hvilke og hvor mange sektorer der involveres omkring den enkelte borger og patient fungerer som en samlet koordineret helhed uden fragmenterede overgange. Der skal gives rum til at udvikle nye faglige tiltag, hvor sygeplejersker kan skabe sammenhæng fx som liaisonsygeplejersken, der skaber forbindelse mellem psykiatrien og somatikken (18). Det er påvist, at skønt der har været et intensiveret fokus på økonomisk tilskud, samt forbedring af patientforløb - for de medicinske patienter der endvidere har en psykiatrisk lidelse - så har disse fortsat et øget sengedagsforbrug på de somatiske afdelinger og at deres psykiatriske lidelser, stadig, i ringe grad erkendes (19). Der er dog foregået en del forskning på området og i 1999 blev der givet økonomisk støtte til oprettelse af Forskningsenhed for funktionelle lidelser og Psykosomatik (FFL) i samarbejde med Århus universitet. Denne enhed er nu permanent, samt klinisk virksomhed siden Endvidere findes den permanente Liaisonpsykiatriske Forskningsenhed, på Psykiatrisk Center, Bispebjerg Hospital og i 2006 blev der oprettet en liaisonpsykiatrisk klinik i Vordingborg (20). Den liaisonpsykiatriske klinik varetager endvidere regionsfunktionen på området omkring somatoforme og dissociative lidelser (liaisonpsykiatri), jf. ændringer i psykiatrien, som følge af budget 2011 og indførsel af 35

36 Specialeplan 2010 (20, 21). På alle disse afdelinger er der ansat liaisonsygeplejersker; en liaisonsygeplejerske er ikke en specialeuddannelse i sig selv, men er en sygeplejerske med solid, psykiatrisk erfaring, samt specialeuddannelse inden for psykiatri. Det er da fra disse afdelinger og enheder de pågældende sygeplejersker skal findes. Det har ikke været muligt at udlede af budget for Region Sjælland 2011 (eller tidligere budgetter), hvorfor denne liaisonsygeplejerske er sparet væk fra afdelingen/sygehuset. Vi vil da i stedet forsøge at komme med et forslag til, hvordan afdelingerne kan modtage- og operationalisere viden fra en liaisonsygeplejerske på anden vis, hvis det ikke er muligt at have hende tilknyttet som en permanent del tværfaglige team (se nedenstående). For at kunne skabe et fokus på patientens psykiatriske lidelse: hvordan vi kan se, høre, føle og generelt reagere over for den så er vi nødt til at forstå den først. Dette kan gøres jf. vores overstående bachelorprojekt, men det giver os stadigvæk ikke en basisviden omkring psykiatriske lidelser. Enhver afdeling på hvilket som helst sygehus er tildelt en pulje til kursusvirksomhed. Vi kan da igennem denne kursusvirksomhed forsøge at etablere et kursus med en liaisonsygeplejerske, der vil undervise, reflektere med- og hjælpe det somatiske personale til at implementere viden omkring psykiatri. Implementering af denne viden til personalet kan foregå på flere forskellige måder end blot kursus. Det er endvidere vigtigt, at der overvejes hindringer og muligheder for implementering, hvis ny viden skal kunne implementeres med god virke på afdelingen: forhindringer for forandringer af praksis forekommer på flere forskellige niveauer i sundhedsvæsenet, såvel hos patienter/klienter, hos den enkelte plejer, i arbejdsteamet, organisationen og det omgivende samfund (22 s.135 ). En hindring for implementering af ny viden opstår ofte, hvis ikke personalegruppen er klar til at modtage ny viden, eller ikke føler de har behov for den pågældende viden. De mangler viljen til opbakning og har derfor en negativ påvirkning. Dette skal neutraliseres; forstået på den måde, at det pågældende personale skal kunne finde en mening i, at modtage den nye viden (22). Jf. Ania Willman et al. (22) findes der en hel del strategier for implementering af kliniske retningslinjer (og ny viden); ud fra en systematisk oversigt; 36

37 Følgende interventioner har gennemgående effekt: Påmindelser (elektroniske eller manuelle) Interaktive uddannelsesformer (deltagelse i workshops, som omfatter diskussioner og/eller øvelser) Følgende interventioner har varierende effekt: Anvendelse af lokale opinionsdannere Interventioner formidlet fra eller via patienter (22 s.138) Derfor bør kurset omhandlende implementering af ny viden omkring psykiatri, til det somatiske sundhedspersonale, være interaktivt og informativt; dette kunne rent lavpraktisk være forelæsning ved liaisonsygeplejerske omhandlende psykiatriske diagnoser, samarbejde med patienten og efterfølgende oplæg til debat blandt deltagere. Psykiatrien i Region Sjælland, afholder månedligt gratis arrangementer omkring på Sjælland og Lolland-Falster omhandlende psykiatri og psykologi (23). Disse arrangementer er arrangeret af PsykInfo, som er et psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland. PsykInfo tilbyder information, rådgivning og inspiration om psykisk sygdom og psykiatrien til alle, der har brug for mere viden (23). Der kan også afholdes et foredrag, formidlet af netop den patient, som har oplevet at være indlagt i somatisk regi med en psykiatrisk lidelse; på denne måde inddrager vi også patientens perspektiv, for at skabe større refleksion hos sygeplejerskerne (og andet deltagende sundhedspersonale). Opus Hvidovre har taget initiativ til, og fået startet, et OPUSpanel (bestående af patienter, diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse, herunder psykoser)(24); centralt er, at kunne fortælle om ens forløb ( ) det kan både være i undervisningssammenhæng eller bl.a. interview til andre medier eller i andre relevante sammenhænge ( ) formålet er, at man giver håb til andre og er med til at nedbryde tabu (24). Kan vi nedbryde tabuet omkring den psykiatriske lidelse og gøre sygeplejersken bevidst om, at deres ny-tilegnede viden giver dem bedre, professionelle kompetencer til omsorg, forståelse og behandling af patienten, der endvidere har en psykiatrisk lidelse så vil implementeringen have været succesfuld, da sygeplejersken finder mening med implementeringen og dermed kan gøre brug af dette, i sit daglige virke som sygeplejerske. 37

38 Litteraturliste 1. WHO World Health Organization, ICD-10, International Classification of Diseases Online 2010: 2. University College, Kompetencekort; et redskab til læring i praksis: 3. Glasdam, Stinne (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige områdeindblik I videnskabelige metoder. 1 udgave. Nyt nordisk forlag Arnold Busck s S (237 sider) 4. Hogan, Beverly K. et al.: Psychiatric clinical nurse specialists, nurse practitioners or the new practice doctorate: meeting patients needs? Issues in Mental Health Nursing, 28: , 2007, Copyright Informa Healthcare USA, Inc. (3 sider) 5. Švedienė, Ligija et al.: Competence of general practice nurses caring for patients with mental health problems in the somatic departments, 2009, Department of Rehabilitation, Department of Nursing, Faculty of Health Science, Klaipėda University, Lithuania del af kompendie. S (6 sider) 6. Larsen, Finn Breinholt: Fysisk sygdom hos psykisk syge Hvordan har du det Online? Regionmidtjylland. Nr.4 Januar 2008 E- tidsskrift. (folkesundhed og kvalitetsudvikling.) (Revideret af Louise Jørgensen) S. 1-8 (8 sider) 7. Sygeplejersken Danish Journal of Nursing, November 2012, zinenumber=12 s (1 side) 8. Indenrigs og Sundhedsministiet, 15 juli, 2010: Sundhedsloven, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= S (82 sider) 9. OPUS arbejdsplads 10. Birkler, Jacob: Videnskabsteori en grundbog, 1 udgave 2. oplag munksgaard Danmark. S (130 sider) 11. Steinar Kvale m.fl. Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave. 3 Oplag. Hans Reitzels Forlag København s (302 sider) 12. University College Sjælland: Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning, Sygeplejerskeuddannelsen, Næstved, januar 2013 S (10 sider) 38

39 13. Vejledende Retningslinjer for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne, November 2002, S. 1-4 (4 sider) 14. Scheel, Merry Elisabeth: Interaktionel sygeplejepraksis. 3. udgave. 2. opslag 2009 munksgaard Danmark. S (241 sider) 15. Jørgensen, Birgit Bidstrup mfl.: Med sygeplejeteori som referenceramme- i forskning og udvikling. 1. udgave. 1 oplag Gads forlag. S (195 sider) 16. Orlando, Ida Jean: Det dynamiske forhold mellem sygeplejerske og patient, 2. udagve, 1. oplæg, København, Munksgaard danmark 2010 S (102 sider) 17. Fink, Per K. & Birket-Smith, Morten: Liaisonpsykiatri, Ugeskrift for læger 2002; 164(12): Dansk Sygepleje Råd: Sygeplejersker og fremtiden - debatoplæg om et sammenhængende sundhedsvæsen, 27. oktober 2011, /GF%2011/debatoplæg_DSR%20Midt_GF11.pdf S. 1-6 (6 sider.) 19. Buhl, Kristin Jacoby & Birket-Smith, Morten: Liaisonpsykiatri og dens rolle i fremtidens psykiatri, Ugeskrift for læger, 13. oktober 2008, Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk Center Bispebjerg, Liaisonpsykiatrisk forskningsenhed 20. Sundhedsstyrelsen: Specialevejledning for psykiatri, 12. oktober 2011, j.nr /19, Sygehusbehandling og Beredskab, ecialevejledninger_2010/specialevejl_psyk_ ashx S.1-9 (9 sider) 21. Region Sjælland: Orientering om ændringer i Psykiatrien, 3. marts 2011, PDF S.1-5 (5 Sider) 22. Willman, Ania et al.: Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning of den kliniske virksomhed, 2. udgave, 1. oplæg, København, Gads Forlag 2007, S (122 sider) 23. PsykInfo: Information om PsykInfo opdateret d. 11/12/ OPUS: Specialiseret indsats for unge med psykose, Region Hovedstaden, 39

40 Vejledende litteratur 25. Zahavi, Dan: Fænomenologi, 1 udgave, Roskilde universitetsforlag, S (103 sider) 26. Collin, Finn mfl. Humanistisk videnskabsteori. Dr multimedie s (371 sider) Sider i alt: 1943 sider 40

41 BILAG A Database Søgeord Antal hits Anvendt Cinahl / PSYCinfo Nurses Baccalaureate Nurses Masters-Prepared Nurses Somatic Psychiatry Psychiatric nursing Patients Additional filters: Full Text References Available Published Date from: Abstract Available Evidence-Based Practice Any Author is Nurse Randomized Controlled Trials Age Groups: Languages: English, Danish, German, Norwegian, Swedish 38 (2 til gennemlæsning) 2 PubMed Nurses Somatic Psychiatric nursing Patients 16 (2 til gennemlæsning) 0 PubMed Nursing Mental Health Nurses Additional filters: Publication date: 10 years Languages: English, Danish, German, Norwegian, Swedish Abstract available 33 (1 til gennemlæsning) 0 41

42 Database Søgeord Antal hits Anvendt dsr.dk/sygeplejersken Samtale Samtale mellem ligeværdige 173 (5 til gennemlæsning) 0 dsr.dk/sygeplejersken Relation relation mellem sygeplejerske og patient 3 (3 artikler til gennemlæsning) 0 dsr.dk/sygeplejersken Patienter med psykiatrisk lidelse i somatik Psykisk syge 9 (9 til gennemlæsning) Helbred hos psykisk syge 168 ( 6 til gennemlæsning) 1 42

43 BILAG B Mail til sygeplejerske på medicinsk afdeling. Sendt d. 24/ Vi er to sygeplejerske studerende fra University College skolen i Næstved, der er i gang med et bachelorprojekt. I forbindelse med dette har vi brug for at interviewe 1-2 sygeplejersker. Vores projekt har følgende problemformulering: "Hvordan kan sygeplejersken udøve interaktionel sygepleje og opnå forståelse af den patient indlagt i sekundær, somatisk regi, som endvidere har en psykiatrisk lidelse"? Projektets problemstilling kredser omkring den manglende psykiatriske sygepleje i den somatiske sektor og hvordan vi som sygeplejersker kan forbedre disse forhold igennem arbejdet med interaktionel sygepleje. Definition: "Interaktionel sygepleje": Sygeplejeteoretiker Merry Elisabeth Scheel's definition: "Konstruktivt samspil og handling mellem sygeplejerske og patient". Vi har som sagt brug for 1-2 sygeplejersker til deltagelse i et interview (anynonymisering er her indsat, for at skåne deltagere jf. juridiske retningslinjer) Ønsker du at deltage, vil vi bede dig udfylde en mail med ønske om deltagelse, samt fulde navn. Dette sendes til mail: eller For at kunne deltage i interviewet, er det nødvendigt at du, i arbejdet som sygeplejerske, har haft oplevet problemer med overstående problemstilling, eller på anden måde føler mangel på kompetencer i forhold til psykiatrisk pleje. Der er intet minimumskrav om erfaringsgrundlag/antal år i arbejde. Interviewet vil typisk tage en minutter, foregå i et afsides rum og du vil blive anonymiseret i bacheloropgaven. Vi medbringer juridiske papirer fra skolen, som vi vil bede dig skrive under på, hvis du ønsker at deltage. Selvom du skriver under, kan du til hver en tid melde fra (også efter interviewet er overstået). Skulle dette være tilfældet, vil alle oplysninger og anden data i forbindelse med interviewet blive destrueret. 43

44 BILAG C BILAG C er anonymiseret, for at skåne deltagere jf. juridiske retningslinjer BILAG D 44

45 BILAG D er anonymiseret, for at skåne deltagere jf. juridiske retningslinjer 45

46 BILAG D er anonymiseret, for at skåne deltagere jf. juridiske retningslinjer 46

47 BILAG E Kvalitativt forskningsinterview, spørgsmål. Temaerne for det forliggende kvalitative forskningsinterview kredser sig omkring nøgleemnerne som: relation, omsorg, forståelse, samt et dybere indblik i den praktiserende sygeplejerske hverdag, i oplevelsen af, at beskæftige sig med patienter der har en psykiatrisk lidelse, i somatisk regi. Hvordan kan sygeplejersken indgå i en kvalificeret relation, med den patient indlagt i sekundær, somatisk regi som endvidere har en psykiatrisk lidelse, således at sygeplejersken opnår et helhedsbillede af patienten (forhenv. problemformulering, pr. 7/ ) Indledende spørgsmål: Hvordan oplever du mødet med den patient, der har fået stillet en psykiatrisk diagnose, i dit daglige virke som sygeplejerske, på medicinsk afdeling? Hvor ofte har du stået i en situation som overstående? Hvordan oplever du det, at skulle skabe en relation til denne patientgruppe? Direkte spørgsmål: Hvad følte du i situationen (mødet med patienten); hvad var positivt/hvad var negativt? Har du selv forsøgt at udvide dine kompetencer indenfor psykiatrisk sygepleje, for bedre at kunne samarbejde og skabe en relation til denne patientgruppe? Har du haft mulighed for at udvide dine kompetencer? Føler du, at du har kunnet danne dig et helhedsbillede af patienten? Specificerede spørgsmål: Hvad kunne lette dit virke som sygeplejerske, i forhold til at arbejde med denne patientgruppe? Sonderende spørgsmål: Hvad finder du problematisk i mødet med denne patientgruppe? Hvorledes har det været muligt, at danne sig et helhedsbillede af patienten, ud fra de oplysninger der har været tilgængelige? 47

48 BILAG F Transskribering af kvalitativt forskningsinterview, d. 7/ Ann: rent indledende, så vil vi gerne spørge hvor ofte du har stået i sådan en situation? Spl: det har jeg dagligt, vil jeg sige. Og det har noget at gøre med, tror jeg, at vores afdeling her, den er ret i bred i sit optag. Og så tror jeg også det hænger sammen med, at vores speciale det læner sig op ad - når man ér psykiatrisk patient - så er der også ofte noget misbrug med; tobak, alkohol osv. Det giver nogle gener i kroppen, som er med til.. Spl: så på den måde kan man sige at, vores er bundet op på psykiatriske patienter. Rygning er meget en følge med psykiatriske patienter. Ann: hvordan oplever du så dette møde med, i hverdagen? Det er jo ikke lige nødvendigvis dig der er primus motor for dem alle sammen, men hvordan oplever du rent personligt at møde med denne patientgruppe? Spl: jeg oplever at det er udfordrende møde. Oftest er det forbundet med en adfærd der, frem for alt andet, er fremmed for mig - i og med, at jeg ikke selv arbejder i psykiatrien - og samtidigt så tak skæbne for, at jeg tidligere har arbejdet 7 år i hjemmeplejen, hvor jeg har haft rigtig mange af dem. Så det er.. jeg trækker på en evne til rummelighed, meget dét, at man kan sætte sig selv til side og ikke blive tirret; de har ofte en irriterende, provokerende ansvarsforflytning... eller adfærd i hvertfald. Ann: så hvad finder du problematisk i mødet med denne her patientgruppe? Spl: at de ikke kan tage ansvar. Ann: at de ikke kan tage ansvar? Spl: meget ofte. Samtidigt med, at de er meget krævende. Ann: når du siger ansvar, kan du uddybe det en lille smule? Spl: det kan være, at forstå vigtigheden af at tage ex. sin lungemedicin, det kan være forståelsen af, at man ikke bare kan kræve hele tiden og ex. ikke få lov til at ryge og syntes det er urimeligt, at man ikke kan få lov at blive "kørt ned" (ned foran, ved hovedindgangen til sygehuset, red.)... så det giver nogle voldsomme dilemmaer, vil jeg kalde det. Ann: Det er ganske forståeligt (hoster). En af de ting vi også har snakket rigtig meget om, det er dét med, at skabe en relation til den her patientgruppe; hvad vi som sygeplejersker gør for at komme den her patient nærmere og møde dem der hvor de er. Hvad føler du selv, at du gøre - nå ved vi godt, at du ikke nødvendigvis har de samme kompetencer - men føler du, at du gør noget for at komme dem nærmere og skabe en større forståelse? Spl: ja, altså det.. primært, det er jo personen mig, der har der patienter. og det er sådan noget med at være mig bevidst om, at jeg har jo mine fordomme. Og noget af det, det nok igen og igen, dét at blive klar over noget livslangt arbejde. Så når jeg mærker den der aversion mod patienten, og så huske, at dét er noget jeg skal tage med hjem og arbejde på selv. Det er en af de vigtige, personlige kvalifikationer man skal have i et job, som sygeplejerske, med de her patienter. Og en anden vigtig ting, det er faktisk at dele det i plejefora. Altså, at vi tager os selv i at de ikke bliver sådan nogle "spedalske", at det ikke er nogen vi gør tykt grin med, men at vi tager det seriøst, også at vi kan have personlige problemer i at rumme dem. Og så fordele efter 48

49 der - fordi der kan være nogen der siger, det kan jeg simpelthen ikke rumme, jeg kan simpelthen ikke klare det; hvor vi så siger: "jamen, du skal fandeme derind" - men at vi så støtter hinanden i, at OK, der er en anden af os som så gør det i stedet for. Så det er noget med at dele sine personlige kompetencer, sine personlige svagheder, og hjælper hinanden i det. Fordi patienten skal passes. Ann: så du føler det har en positiv effekt, at i deler de her komptencer med hinanden, hjælper hinanden og gør op for det på den måde i det lange løb. Spl: vi hjælper hinanden med at blive mere rummelige på den måde, faktisk. Christina: føler du der er nok fokus på, at psykiatriske - altså, jeg tænker bare, at man måske kan blive lidt uforberedt på at møde - altså, det er jo et andet speciale et eller andet sted, som kommer ind i somatikken. Jeg tænker; føler du at man er godt nok rustet til at tage vare på de her patienter? Kan i se et helhedsbillede af patienten? Spl: nej! det handler i en udstrækning om, hvad man har mødt på sin uddannelsesvej og igen, hvad man rent personligt rummer. Det er den kombination. Christina: så nogle kurser inden for psykiatrien fx, ville være en hjælp i det daglige arbejde? Spl: til forståelse at vores patienter, helt klart. Og der støder vi så på en irriterende praksisbarriere der hedder, at kursusbudgettet er simpelthen ikke til det. Ann: nej, det er det desværre ikke. Spl: så det syntes jeg er en tilbagevendende benspænder for fagligheden. Ann: men rent personligt, til dig, har du forsøgt at udvide dine kompetencer inden for psykiatrien, eller har det været erfaringsbaseret viden du har tilegnet dig, i forhold til den her patientgruppe? Spl: det har været erfaringsbaseret. Men også i samarbejde med kollegaer som er i psykiatrien. Men det er jo også erfaringsbaseret. Men decideret kurser og ansættelse indenfor psykiatrien, nej. Ann: hvis du skulle kunne pinpointe noget, hvad ville så kunne lette dit virke som spl. i forhold til mødet med denne patientgruppe? Ville der være noget man kunne gøre, som kunne gøre det nemmere for dig at møde denne patientgruppe? Spl: det ville jo være kursusvirksomhed vi snakker om her. Ann: hvis fx en psykiatrisk sygeplejerske blev tilknyttet afdelingen, en man kunne ringe til, når det var nødvendigt - ville det have en lettende effekt, ville det føles som et pres, eller? Spl: vi har faktisk haft den mulighed. Vi havde en spl. fra en psykiatrisk afdeling (censureret), meget fint kaldt en Liaison sygeplejerske, som desværre er sparet væk. Hun var med til vores ugentlige konference, en gang om ugen, hvor vores samarbejdspartnere også er med til konference, omkring patienterne. Og det var et fantastisk løft, både for vores faglighed men også for patienterne. Hun overtog bl.a. vores angst patienter og fulgte dem også ude i hjemmene. Der lærte jeg også meget - eller det gjorde vi - og derfor kan jeg også sige, at det ville være et godt tiltag at få det tilbage. Men det er desværre sparet væk. Ann: det ville lette arbejdsgangen? 49

50 Spl: helt klart. Hun lærte noget af os og vi lærte noget af hende. Ann: det er også lidt det vi er nået frem til, i forhold til de undersøgelser vi har studeret og læst. Det ville lette arbejdsgangen for det personale, som ikke har så meget erfaring inden for psykiatri. Spl: Hun hedder (censureret), og hun er tilknyttet på (censureret) - og hedder liaison sygeplejerske. Ann: vi siger tusind tak i hvert fald - checker det ud i hvert fald. Vi har jo snakket rigtig meget omkring det her med, at danne et helhedsbillede af patienten, og hvordan den somatiske sygeplejerske ligesom ser patienten an - du fortæller jo selv, at det handler om at skabe en relation til dem i det omfang du magter det, ifh. til dine kompetencer. Men sådan noget som, fx, ikke kun at se den psykiatriske diagnose, eller se den lungemedicinske diagnose - altså, det med at have journaler og OPUS foran sig osv. har du på noget tidspunkt følt, at du ikke havde information nok omkring patienten, i forhold til den her lidelse? Vi tænker lidt i forhold til både patient og patientens samtykke, men at der måske har været noget manglende information - og havde man så haft den information, havde man så kunnet handle bedre/ville det have gået bedre? Spl: altså, noget af det jeg syntes der er tiltagende svært, er at få data fra primærsektoren. Og det gælder både egen læge og hjemmeplejen. Det er blevet rigtig, rigtig snørklet at komme igennem til vores kollegaer ude i hjemmeplejen. Ann: når du siger snørklet, hvad mener du så helt præcist? kan du uddybe det? Spl: det er helt lavpraktisk noget med, at finde ud af hvornår har den og den kommune træffetid - så skal man igennem et visitatorsystem, nærmest helt umuligt at komme ud i frontrækkerne, til dem der kender borgerne. Dét er godt nok blevet indviklet og det gør at man nogen gange smider håndklædet i ringen. Vi bruger ikke nok, måske - vi har de der samarbejdserklæringer, som vi kan faxe til kommunen, hvor man så ber' om data retur. Så det er nok ikke prøvet nok, det kunne godt være at det kunne give noget. Men vi lider under at der er utrolig meget topstyret foretagende derude, og det er svært at få fat i det konkrete data. I gamle dage - og det er så også fordi det er noget jeg har arbejdet med og vokset op med - men der havde vi jo hjemmeplejebøgerne med ind, så der kunne man jo følge data på den måde; idag kører det jo på computer, i systemer som ikke er sammenkørt. Så derfor er det ret svært at styre på den måde. Og data via egen læge. Men det vi kan gøre, og det gør vi også nogle gange; det er at bede stuegangslæge om at kontakte egen læge, sådan helt konkret ringe til dem og indhente viden. For nogle gange når man slår op i OPUS og ser en medicinoversigt, så er det det jeg kalder "lægens afmagt" der kommer op. Så står der måske 30 præparater skrevet op. Hvor man tænker "hjælp!" - og vi har så aktuelt en patient, som jeg passer idag, som faktisk havnede på intensiv pga. formentlig medicinforgiftning, og deraf angst. Og bliver mere og mere hukommelsessvigtet - både pga. alderdom men også pga. medicinen i en vis grad. Så det får nogle katastrofale konsekvenser for patienterne i de forskellige, altså psykiatrien og somatikken, kører parallelt. Det er det jeg ser. Ann: jeg tænker også lidt, nu hvor du selv nævner din patient, der har en angst, både pga. piller men manglende information, manglende samtale, det hele kører sådan lidt frem og tilbage og man ved næsten ikke hvad ben man skal stå på - jeg ved ikke om den angst patienten føler.. og det er selvfølgelig heller ikke nødvendigvis det vi skal tale om, men jeg tænker lidt, hvad gør du så? For du har vel en vist magt i form af, at du kan fremskaffe visse 50

51 informationer og du ved så hvad medicin det handler om - men hvad gør du så for at støtte den her patient i sin angst, hvis det ex. er over for medicinen? Spl: jamen, altså, det handler om at prøve at få både lidt - der er jo en livshistorie - og det handler om at snakke om det og også prøve at finde ud af hvad har du selv af ressourcer du kan inddrage; har du ægtefælle, har du børn eller andre pårørende - hvad er der sket indtil dato? Også for ikke at spilde tiden med at sætte noget igang, som egentlig er afprøvet. Så det er det jeg bruger min professionelle magt og indflydelse til; så sætter man sig ned med sin patient og giver sig tid, så kommer der noget data, det kommer noget livshistorie, som måske ingen andre har haft tid til - det kan også være virkeligheden - og det kan også være baggrunden for de 30 præparater, at det er hurtigere, end at starte en eller anden optrapning. Så det er det jeg har forsøgt at gøre med den pågældende patient. Ann: så altså, at sætte sig ned og tage den samtale, tage den tid der er påkrævet.. Spl: og blandt andet finde ud af, at hun er gift med en mand, som trykker 112 hver gang der er et eller andet. Så han er nok heller ikke så rummelig mere. Ann: han kan nok heller ikke magte opgaven længere. Han er også ved at have nået et punkt hvor.. Spl: og så er det jo en rigtig rigtig ond cirkel at komme ind i, hvis man føler at netværket ikke magter en mere, og de professionelle sukker dybt når de ser hende. Ann: afmagt over for sygeplejen, afmagt over for de 30 præparater osv. men det er vel også lidt et spørgsmål om miskommunikation.. som du selv siger, det er svært at komme igennem til egen læge, det er svært at komme igennem til egen kommune. Og på den måde, så bliver der jo ved med at stase problemer op hele tiden. Spl: det er rigtigt Ann: det må vel også være enormt belastende i et vist omfang? Spl: det er det helt bestemt og det er også det som patienten så mærker. Ann: vi er faktisk nået igennem alle de ting vi havde planlagt nu. Vi er rigtig glade for at du havde lyst til at deltage med så kort varsel og du har jo simpelthen svaret så fantastisk på alle vores spørgsmål. Det skal du have tak for - her på falderebet, er der så noget du gerne vil spørge efter? Sygeplejersken spørger her ind til, hvad det er for en forhistorie (vores formål, vores problembaggrund) der har sat selve bacheloropgaven igang. Dette er ikke relevant for interviewet, da interviewet egentlig er afsluttet i det, vi som gruppe, giver udtryk for at interviewet er afsluttet. Sygeplejersken kommer dog med et par interventioner senere i samtalen, med henblik på, at det kan have en vis relevans, at vi kontakter Liaison sygeplejerske (censureret), hvis vi er interesserede i at vide mere; specielt i forhold til virket som psykiatrisk sygeplejerske, der samarbejder med den somatiske afdeling og deres patienter (der om muligt må have en psykiatrisk diagnose) Ann: følte du, at patienterne dragede nytte af, at kunne få denne her samtale med den psykiatriske sygeplejerske? Spl: ja, helt bestemt. For alt andet end lige, så vidste hun mere om ex. angsten, end vi gjorde. Men også at hun var med til at sprede viden til os - det var også meget vigtigt. Vi fik ex. lige en påmindelse om, at "der er den her del af patienten i skal huske på" osv. Og det er selvfølgelig 51

52 også vigtigt med nogen af lægerne, som i hvert fald på vores afdeling forsøger at være meget helhedsorienteret. 52

53 BILAG G Søgehistorik på Til valg af teoretikere foretager vi en litteratursøgning i databasen bibliotek.dk. De anvendte søgeord er baseret på udledning af fænomener, der har givet os anvendelige nøgleord som: relationer, personlige kvalifikationer, samtale/kommunikation, magt og mellemmenneskelighed, vidensdeling, dataindsamling og økonomi. 53

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Overbelægningens betydning for den åndelig omsorg

Overbelægningens betydning for den åndelig omsorg Overbelægningens betydning for den åndelig omsorg Bachelorprojekt modul 14 Annbrit Kristensen 05-06-2013 Et empiri- og litteraturstudie Vejleder: Susanne Rehn UCSJ Næstved Sygeplejerske uddannelsen februar

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012

Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012 Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012 Undersøgelse foretaget i januar 2013 Sekretærbistand ved Roxana Bayati til udfærdigelse af rapport

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling i Næstved og Roskilde University College Sjælland Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC i Hillerød UCL

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Tema: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes Opgaveløsere: 169755 Gitte Højriis Jensen 120354 Katrine Raaby Qvist Klasse & gruppe: 11 II C Modul: Modul 14 Opgave: Bachelorprojekt Antal tegn: 79.818 Vejleder: Tine Glasscock Aflevering: 29-12-2014

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Psykiatriske patienter i somatisk regi

Psykiatriske patienter i somatisk regi UNIVERSITY COLLAGE SJÆLLAND SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SLAGELSE Sygeplejestuderende: Hold: September 2012 Vejleder: Britta Hjermitslev Bachelorprojekt Antal anslag: 65.991 Psykiatriske patienter i somatisk

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC i Hillerød UCL i Odense UCN i Aalborg UCSj i Næstved UCSj - i Roskilde

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere