Kampen om flexicurity. En diskursanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen om flexicurity. En diskursanalyse"

Transkript

1 Kampen om flexicurity En diskursanalyse Praktikopgave af Sidsel Korsgaard Vejleder: Peter Nedergaard Institut for Statskundskab Københavns Universitet 30. august 2011

2 Indhold 0. PRÆAMBEL 3 1. INDLEDNING Kobling til praktikopholdet Problemformulering Opgavens opbygning 5 2. BAGGRUND De fælles flexicurityprincipper De sociale partneres position 7 3. TEORI Grundlæggende antagelser Nøglebegreber Identitet- og subjektforståelse Antagonisme og hegemoni Operationalisering METODE Subjekter Afgrænsning af tid og begivenheder Empirisk grundlag Opsummering ANALYSE BusinessEuropes diskurs Flexicuritybegrebet Identitet Det diskursive felt Opsummering ETUC s diskurs Flexicuritybegrebet Identitet Det diskursive felt 25 1

3 5.2.4 Opsummering KONKLUSION Kritikiske reflektioner LITTERATUR Videnskabeligt materiale Empirisk materiale 30 BILAG A 32 The Common Principles of Flexicurity 32 2

4 0. Præambel Fra februar til juli 2011 arbejdede jeg som praktikant på Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) internationale kontor i Bruxelles. Her fungerede jeg som bindeled mellem EU s institutioner og DA s hovedsæde i København, samtidig med at jeg tog del i DA s politiske interessevaretagelse. Jeg deltog i møder i blandt andet Europa- Parlamentet og BusinessEurope 1, udarbejdede notater, referater og ugentlige nyhedsbreve og foretog strategiske analyser. Derudover leverede jeg en håndfuld artikler til DA s tidsskrift Agenda, hvori jeg stillede skarpt på emnerne flexicurity, ungemobilitet og pensionsreformer i EU. 2 1 Den europæiske arbejdsgiverforening paraplyorganisation for DA, DI og 39 andre medlemmer i 35 lande 2 Se Agenda nr. 9, 10 og 11,

5 1. Indledning Flexicurity er et begreb i bevægelse. Siden det blev opfundet i Holland i 1995 har det spredt sig til både Danmark og resten af Europa. I 2007 nåede flexicurity toppen af EU s dagsorden, da otte fælles flexicurityprincipper blev godkendt af medlemslandenes stats- og regeringschefer som EU s officielle beskæftigelsespolitiske retning (Det Europæiske Råd, 2008: 14). Men i takt med spredningen har bevægelsen af flexicuritybegrebet ikke kun været geografisk. Også indholdsmæssigt er det på vandring mellem en række forskellige betydninger (Bredgaard, 2007: 8). Flexicuritybegrebet dækker over en kombination mellem fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Adskillige arbejdsmarkedsforskere har påpeget, at begrebet som pris for den politiske omfavnelse er i fare for at blive tvetydigt, udvandet og meningsløst (Bredgaard, 2007: 8; Mailand 2010: 254). Ikke desto mindre er flexicurityprincipperne i dag integreret bredt i EU s politik, herunder Europa 2020-strategien og Euro Plus Pagten (Kommissionen, 2010: 16f; Det Europæiske Råd, 2011: 17). Min tese for denne opgave er, at der sideløbende med EU-institutionernes adoption af flexicuritybegrebet er foregået en politisk magtkamp på alle niveauer for at fastlægge begrebets betydning en kamp som endnu ikke er afgjort. I denne opgave vil jeg fokusere på et udsnit af denne kamp, nemlig den europæiske arbejdsgiverorganisation og fagbevægelses strategiske italesættelse af flexicuritybegrebet. Gennem en diskursanalyse vil jeg således kortlægge, hvordan BusinessEurope og ETUC 3 bruger flexicuritybegrebet i deres politiske identitetsskabelse og interessevaretagelse. 1.1 Kobling til praktikopholdet I mit praktikophold har jeg som repræsentant for arbejdsgiversiden deltaget i den politiske lancering af flexicuritybegrebet. I Agenda-artiklen Flexicurity klarer ledighedstesten italesætter jeg for eksempel flexicurity som en løsning på den økonomiske krise og understreger, at flexicurity skal forstås som en dansk model (se Korsgaard, 2011). Arbejdet med flexicurity gjorde mig opmærksom på begrebets mangfoldighed og den kamp, der stadig kæmpes om at bestemme dets indhold og plads på den europæiske dagsordenen. I denne kamp har DA spillet en aktiv rolle, blandt andet som den primære fortaler for BusinessEuropes optagelse af flexicurity-principperne (Mailand, 2010: 247). Jeg ønsker med opgaven at træde et abstraktionsmæssigt skridt 3 ETUC = European Trade Union Confederation. Jeg omtaler ETUC og BusinessEurope som de sociale partnere, men er opmærksom på, at betegnelsen kan bruges om et bredere spektrum af nationale og europæiske aktører 4

6 opad og betragte kampen ud fra et diskursanalytisk perspektiv. I afsnit 4.3 kommer jeg nærmere ind på, hvordan jeg søger at løsrive min egen rolle og forforståelse fra analysen. 1.2 Problemformulering Kort fortalt er det spørgsmål, jeg ønsker at besvare i analysen, følgende: Hvordan italesætter de europæiske sociale partnere begrebet flexicurity som led i deres politiske interessevaretagelse? Spørgsmålet bygger på den præmis, at alt hvad de sociale partnere artikulerer offentligt kan betragtes som en form for interessevaretagelse. 4 I analysen vil jeg undersøge mønstrene i de sociale partneres italesættelse af flexicuritybegrebet, herunder hvilke tegn det kobles sammen med, hvad der søges udelukket, og hvordan de konstituerer deres identitet gennem italesættelsen af flexicurity. Det skal understreges, at det ikke er opgavens ærinde at komme bag om diskurserne og finde ud af hvad de sociale partnere virkelig mener, når de taler om flexicurity på en bestemt måde. Det er heller ikke opgavens formål at nå frem til sandheden om flexicurity. Udgangspunktet er, at man ikke kan nå virkeligheden uden om diskurserne, og derfor bliver det diskurserne i sig selv, der bliver genstanden for analysen (se Phillips, 1999: 31). 1.3 Opgavens opbygning I de følgende afsnit vil jeg først gøre rede for flexicurityprincipperne i EU samt de sociale partneres rolle i dette arrangement (afsnit 2). Derefter vil jeg gå længere ned i opgavens teoretiske afsæt, diskursteori, samt min konkrete operationalisering heraf (afsnit 3). Dét munder ud i metodeafsnittet, hvor jeg gør rede for undersøgelsesdesignet og de valg og fravalg det indebærer (afsnit 4). I afsnit 5 kommer selve analysen, hvorefter jeg i sidste afsnit vil konkludere og kritisere. 4 Inspireret af den kritiske diskursteori, der ser diskurser som en aktiv resurse (Phillips, 1999: 27) 5

7 2. Baggrund Først et kig på den kontekst, som debatten om flexicurity udspiller sig inden for. I dette afsnit vil jeg kort gøre rede for de europæiske flexicurityprincipper samt de sociale partneres position i den europæiske flexicuritymodel. Da det ligger uden for opgavens rækkevidde at forklare hvorfor flexicurity blev optaget på EU s dagsorden, vil fokus være på hovedlinjerne. Formålet er således en kort redegørelse for de strukturer, der omgiver flexicuritydiskurserne. 2.1 De fælles flexicurityprincipper I november 2006 lancerede Kommissionen en grønbog, der lagde op til en åben debat om modernisering af arbejdsmarkedslovgivningen i EU. Oplægget havde til formål at styrke den europæiske flexicuritydagsorden ved at kombinere større fleksibilitet med behovet for at maksimere sikkerheden for alle (Kommissionen, 2006: 3-4). Den følgende debat, der blandt andet foregik i en nedsat ekspertgruppe med forskere, embedsmænd og de sociale partnere, resulterede i en meddelelse, hvor Kommissionen foreslog otte fælles flexicurityprincipper. Det var disse otte principper, der først blev slebet af på beskæftigelsesministrenes rådsmøde og derefter godkendt på Det Europæiske Råds topmøde i december 2007 (Mailand, 2010: 251). 5 Flexicurityprincipperne er vedtaget som såkaldt blød lovgivning : I Det Europæiske Råds formulering inviteres medlemslandene til at tage højde for flexicurityprincipperne, når nationale beskæftigelsespolitikker skal udvikles og implementeres (Det Europæiske Råd, 2008: 14). Med andre ord er der ikke er tale om egentlig lovgivning, men om den åbne koordinationsmetode hvor medlemsstaterne guides til nationale reformer gennem fælles målsætning, udveksling af bedste praksisser, overvågning samt opfølgning på resultaterne (Cottrell, 2005: 19). Guiden er imidlertid ikke særlig klar. I de vedtagne flexicurityprincipper understreges det, at flexicurity ikke er én bestemt arbejdsmarkedsmodel (3); at fleksibilitet skal forstås bredt som både intern og ekstern fleksibilitet (5); at flexicurity skal skabe åbne arbejdsmarkederne for de udstødte (4), og at det skal understøtte ligestillingen mellem kønnene (6) (se Bilag A). Selve flexicuritybegrebet defineres som: the deliberate combination of flexible and reliable contractual arrangements, comprehensive lifelong learning strategies, effective active labour market policies, and modern, adequate and sustainable social protection systems. (2) (se Bilag A) 5 Se de otte vedtagne principper i Bilag A 6

8 Væk er Kommissionens præskriptive elementer som for eksempel en henvisning til ekspertgruppens flexicurity pathways, som blandt andet Spanien fandt for hård at sluge (Mailand, 2010: 251). Alt i alt synes den fælles flexicuritydefinition udstrakt, svag og åben for næsten fri fortolkning. Jeg læner mig derfor op ad Mailands vurdering: [ ] in order to get all stakeholders to support a common definition, the common principles have been made very general and the concept still seems ambiguous. (Mailand, 2010: 254) 2.2 De sociale partneres position I kraft af deres status som europæiske sociale partnere og nogle af EU s største lobbyorganisationer, har ETUC og BusinessEurope en privilegeret rolle i EU s lovgivnings- og implementeringsprocesser. Det sker blandt andet som følge af Maastrichttraktaten, der gjorde de sociale partnere til formelle deltagere i EU s socialpolitiske lovgivningsproces. For eksempel gav traktaten de sociale partnere mulighed for at indgå aftaler, der kan ophæves til lovgivning på europæisk niveau (Trieb, 2009: 259f). Hvad angår flexicurityprincipperne er der imidlertid ikke tale om lovgivning, hvorfor de sociale partneres rolle er mindre formel. De sociale partnere var en del af Kommissionens rådgivende ekspertgruppe, der udarbejdede en rapport som oplæg til de fælles flexicurityprincipper. Men som følge af ETUC s utilfredshed med resultatet blev begge de sociale partnere degraderet fra medlemmer til rådgivere af gruppen (Mailand, 2010: 245f). Dét ændrede imidlertid ikke, at de sociale partnere fik en fremtrædende rolle i de endelige flexicurityprincipper: While public authorities retain an overall responsibility, the involvement of social partners in the design and implementation of flexicurity policies through social dialogue and collective bargaining is of crucial importance. (7) (Se Bilag A) De europæiske sociale partnere og deres nationale medlemsorganisationer spiller således en stor rolle for udformningen, implementeringen og overvågningen af flexicuritypolitikkerne på nationalt niveau især i de stater hvor den sociale dialog er stærk (se Det Europæiske Råd, 2008: 14). Det har derfor stor betydning, hvordan ETUC og BusinessEurope italesætter flexicuritybegrebet. 7

9 3. Teori Som teoretisk ramme for analysen har jeg valgt den poststrukturalistiske diskursteori. Udgangspunktet er i Ernesto Laclau og Chantal Mouffes hovedværk, Hegemony and Socialist Strategy (1985), samt Louise Phillips og Marianne Jørgensens fortolkning heraf (1999). Jeg vil desuden trække på den kritiske diskursteoris subjektforståelse. Teorivalget skyldes, at jeg finder den diskursteoretiske tilgang særdeles velegnet til at indramme og analysere opgavens problemstilling den diskursive kamp om definitionen af flexicuritybegrebet. I det følgende afsnit vil jeg først gøre rede for hovedantagelserne bag diskursteorien samt dens vigtigste begreber. Herefter vil jeg skitsere teoriens forståelse af identitetsdannelse og hegemoni, og endelig vil jeg operationalisere teorien i forhold til den foreliggende analyse. 3.1 Grundlæggende antagelser Centralt i alle diskursanalytiske tilgang er naturligvis begrebet diskurs, som jeg indtil videre vil definere som en bestemt måde at tale om og forstå verden eller et udsnit af verden på (se Phillips, 1999: 9). De diskursanalytiske tilgange bygger på den poststrukturalistiske sprogfilosofis hovedpræmis, som er, at menneskets adgang til virkeligheden altid går gennem sproget. Ved hjælp af sproget skabes repræsentationer af virkeligheden, som ikke bare repræsenterer, men også er med til at skabe virkeligheden. Dermed er sproget aldrig bare en spejling af en objektiv, eksisterende virkelighed virkeligheden konstitueres gennem betydninger og repræsentationer. Det betyder ikke, at der ikke findes en fysisk verden. Den findes, men får kun betydning igennem diskurser. (Phillips, 1999: 17). I Laclau og Mouffes diskursteori er hovedpointen, at de sociale fænomeners betydning aldrig kan fastlåses helt, da sproget grundlæggende er ustabilt. Ingen diskurs er en lukket enhed den vil altid kunne udfordres og omforme af en ny diskurs. Netop dette forhold giver plads til konstante sociale kampe om at fastlægge definitioner af samfundsfænomener og identitet. Det er disse kampe, som det bliver diskursanalysens opgave at følge og kortlægge og således også formålet med denne opgave (Laclau, 1985: 122; Phillips, 1999: 34ff). 3.2 Nøglebegreber Diskursanalysen centrerer sig om en række teoretiske begreber, hvoraf det mest centrale naturligvis er diskurs. Jeg vil nu gøre rede for de centrale begreber, samt 8

10 deres indbyrdes forhold til hinanden. Jeg begynder med diskurs, moment og element: [W]e will call articulation any practice establishing a relation among elements such as their identity is modified as a result of the articulatory practice. The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse. The differential positions, insofar as they appear articulated in the discourse, we will call moments. By contrast, we will call element any difference that is not discursively articulated. (Laclau, 1985: 105) Laclau og Mouffe definerer her diskurs som den samlede fastlæggelse af betydning inden for et domæne. Som følge af teoriens grundantagelse kan denne fastlæggelse aldrig være helt fast, idet den altid kan udfordres af konkurrerende diskurser. Momenterne er tegn med en relativt fast betydning, der binder diskursen sammen i ækvivalenskæder af betydning de såkaldte knuder i fiskenettet. Elementerne er de tegn, der ikke har fået fastlagt en betydning (se Phillips, 1999: 36, 38). Et element, der i særlig høj grad er åbent for forskellig betydningstilskrivning betegnes som en flydende betegner (Laclau, 1985: 113). Hertil kommer begreberne nodalpunkter, lukning og det diskursive felt. Nodalpunkter er nogle særligt privilegerede tegn, som diskursens etableres omkring. Lukning er diskursens forsøg på fastlægge tegnenes betydning ved at gøre de løse elementer til faste momenter (Laclau, 1985: 113). Alle de betydningsmuligheder, som diskursen dermed udelukker, kalder Laclau og Mouffe for det diskursive felt (Laclau, 1985: 111; Phillips, 1999: 37). Det skal dog understreges, at en lukning aldrig er fuldkommen: the transition from elements to moments can never be complete (Laclau og Mouffe, 1985: 113). 3.3 Identitet- og subjektforståelse Hvordan skal man forstå de aktører, der deltager i kampene om at definere virkeligheden? Ifølge Laclau og Mouffe skal subjekter altid forstås som subjektpositioner i en diskursiv struktur. Subjekterne bliver dermed mindre centrale for analysen, da de er determineret af strukturerne og kan reduceres til punkter i diskurserne (Laclau, 1985: 115; Phillips, 1999: 53). Som følge af denne subjektforståelse bliver identitet ikke noget man skal søge internt hos grupper eller individer. Diskursanalysen beskæftiger sig udelukkende med hvordan identitet konstitueres igennem repræsentative diskurser. Laclau og Mouffe anfører som grundregel, at identitet altid skal betragtes som noget relationelt: 9

11 "[T]o be something is always not to be something else. (Laclau, 1985: 128) I denne opgave vil jeg kombinere Laclau og Mouffes identitetsforståelse med den kritiske diskursteoris subjektforståelse, som er en del stærkere. Jeg trækker således på Norman Fairclough, der betragter subjektet som både aktivt og handlende: Social agents are not free agents, they are socially constrained, but nor are their actions totally socially determined. Agents have their own causal powers which are not reducible to the causal powers of social structures and practices. (Fairclough, 2003: 22) Sammenfattende kan man altså sige, at aktører både skaber og skabes i diskurser. Identitet er på én gang grundlag for og produkt af diskurserne. 3.4 Antagonisme og hegemoni Kampen om betydningsdannelse er et tilbagevendende tema i Laclau og Mouffes diskursteori. Det skyldes, at teoriens udgangspunkt er, at ingen diskurs kan etableres totalt, men altid kan komme i konflikt med andre diskurser, der vil definere virkeligheden anderledes. Objektivitet kan således kun forstås som bestemte diskurser, der på bestemte tidspunkter kan virkelig selvfølgelige men også disse kan udfordres (Laclau, 1985: 122; Phillips, 1999: 60). Antagonisme er diskursteorien begreb for konflikt. De findes dér, hvor identiteter gensidigt udelukker hinanden. En antagonisme kan opløses gennem en hegemonisk intervention, som gennem en kraft genopretter entydigheden, det vil sige undertrykker de andre muligheder i det diskursive felt. Resultatet er hegemoni en ny diskurs, hvor elementerne er fastlåste i momenter (Laclau, 1985: 122, 134; Phillips, 1999: 60). 3.5 Operationalisering Med teori og begreber på plads kan jeg nu vende tilbage til opgavens problemstilling: Hvordan italesætter de sociale partnere begrebet flexicurity som led i deres politiske interessevaretagelse? På baggrund af teorien kan spørgsmålet inddeles i tre underspørgsmål: 1. Hvordan artikuleres begrebet flexicurity i de sociale partneres diskurser? 2. Hvordan søger de sociale partnere at konstituere deres egen og hinandens identitet gennem italesættelsen af flexicuritybegrebet? 3. Hvilket diskursivt felt søger de sociale partnere hver især at udelukke i deres forsøg på at fastlåse flexicuritybegrebet? 10

12 Det bliver disse spørgsmål, jeg vil strukturere analysen omkring. Opgavens fokus er opsummeret i nedenstående konstruktion: DET DISKURSIVE FELT (3) DISKURS IDENTITET (2) FLEXICURITY (1) Kilde: Egen konstruktion 11

13 4. Metode Diskursanalyse er på én gang en teori og en metode, hvorfor mit undersøgelsesdesign ligger i naturlig forlængelse af teorien. Men da Laclau og Mouffe hverken redegør for hvordan diskursanalyser kan foretages systematisk, eller selv foretager detaljerede undersøgelser af empirisk materiale, trækker jeg på forskningsdesignet i Lene Hansens diskursteori (2006). Jeg finder dette valg uproblematisk, da Hansen ligesom Laclau og Mouffe skriver sig ind i den poststrukturalistiske teoriretning (Hansen, 2006: 73). I Hansens diskursanalytiske forskningsdesign skal der træffes fem centrale valg eller fravalg (se Hansen, 2006: 73ff): For det første skal forskeren beslutte hvilke diskurser, der skal analyseres om det kun skal være de officielle, eller om den bredere offentlige debat eksempelvis skal medtages i analysen. For det andet skal der tages stilling til, hvor mange subjekter ( Selves ), der skal inddrages i analysen, og hvor mange subjektpositioner hver enkelt subjekt skal have. For det tredje skal forskeren beslutte, om analysen skal tage udgangspunkt i ét bestemt tidspunkt eller en længere historisk periode. For det fjerde skal forskeren vælge hvor mange begivenheder, analysen skal tage udgangspunkt i. Endelig skal forskeren udvælge hvilket materiale, der skal udgøre objektet for analysen. Dette spørgsmål betragter jeg som tæt knyttet til spørgsmålet om hvilke diskurser, der skal analyseres. Antal Selv er Intertekstuelle modeller STUDIE Tidsperspektiv Antal begivenheder Kilde: Hansen, 2006: 75 Valgene kan opsummeres i ovenstående figur. Som følge af forskningsdesignet vil jeg i det følgende afsnit først redegøre for mit valg af subjekter, derefter for min 12

14 tids- og begivenhedsmæssige afgrænsning og endelig for det empiriske materiale, som analysen vil tage udgangspunkt i. 4.1 Subjekter De centrale subjekter i analysen er ETUC og BusinessEurope. Dem vil jeg analysere i deres positioner som sociale partnere og deltagere i den europæiske flexicuritydebat. Subjektvalget er truffet af flere årsager: For det første har de europæiske sociale partnere haft stor relevans i mit praktikarbejde, for det andet har de en privilegeret rolle i udarbejdelsen af EU s arbejdsmarkedspolitik, og for det tredje repræsenterer de to yderligheder i den europæiske flexicuritydebat. Jeg betragter dem derfor som velegnede til at indramme og illustrere definitionskampen om flexicurity. For at skabe enkelthed i analysen, vil jeg behandle de sociale partnere som enhedsaktører og ikke som arenaer for medlemsorganisationer og medarbejdere. Denne forenkling kan foretages, da mit empiriske materiale består af offentliggjorte taler, pressemeddelelser, positionspapirer og publikationer, som er udsendt af organisationerne som helhed. 4.2 Afgrænsning af tid og begivenheder Analysen tager udgangspunkt i den europæiske flexicuritydebat, som jeg afgrænser til perioden fra Kommissionens grønbog i slutningen af 2006 og frem til i dag. For enkelthedens skyld vil jeg betragte denne periode som et øjebliksbillede, da det er mit formål at illustrere kontinuiteten og ikke den lange, historiske udvikling i arbejdsmarkedspartnernes diskurser. Overordnet set analyserer jeg kun én begivenhed, nemlig flexicuritydebatten. Debatten kan dog inddeles i en række underordnede begivenheder, herunder Kommissionens grønbog, oplægget til de fælles flexicurityprincipper og den økonomiske krise. Dette vil afspejle sig i mit valg af empirisk materiale, som i høj grad tager udgangspunkt i disse begivenheder. 4.3 Empirisk grundlag I Hansens terminologi er mit intertekstuelle forskningsdesign en såkaldt Model 1, hvor formålet er at analysere officielle diskurser 6 (se Hansen, 2006: 64). Empirisk tager jeg derfor udgangspunkt i arbejdsmarkedspartnernes officielle positionspapirer, taler og publikationer, som ikke først er blevet fortolket af medierne. Det giver mulighed for at foretage den mest rene analyse. 6 Forstået som arbejdsmarkedspartnernes officielle diskurser, ikke statens 13

15 Hoveddokumenterne i min analyse er arbejdsmarkedspartners positionspapirer, som blev offentliggjorte som svar på Kommissionens forslag til fælles flexicurityprincipper i 2007 (BusinessEurope, 2007b; ETUC, 2007b). På det tidspunkt var hovedlinjerne til flexicurityprincipperne lagt, men muligheden for ændringer var stadig til stede. For at understrege kontinuiteten vil jeg også trække på tekster, der ligger før og efter positionspapirerne fra 2007 men jeg tager selvfølgelig højde for at konteksten ændrer sig fra tekst til tekst. Analytisk vil mit fokus være på de konkrete tekster og ikke på deres tilblivelsesveje eller modtagelse i offentligheden. Valget er dels truffet for at begrænse opgavens omfang og dels for at undgå bias i min adgang til informationer. Havde jeg valgt at gå bag om de officielle diskurser, ville jeg have haft for stor indsigt i BusinessEurope i forhold til ETUC til at kunne lave en afbalanceret analyse. Ved kun at undersøge de officielle diskurser kan jeg distancere min egen rolle så meget som muligt fra analyseobjektet. 4.4 Opsummering Samlet set kan mine valg og fravalg opsummeres i nedenstående figur: To subjekter: Model 1: ETUC & Officielle BusinessEurope diskurser FLEXICURITY I EU Tidsperspektiv: Én begivenhed: Flexicuritydebatten 14

16 5. Analyse Overordnet set kan man betegne flexicuritybegrebet som en flydende betegner, som forskellige diskurser kæmper for at fylde med indhold. I dette afsnit vil jeg kortlægge tegnene i de sociale partneres flexicuritydiskurser, deres italesatte identitet og subjektpositioner, samt det diskursive felt, som de hver især forsøger at udelukke. Analysen er således opdelt efter de tre spørgsmål i operationaliseringen (afsnit 3.5). Begge parters flexicuritydiskurser tager udgangspunkt i flexicurity-princippernes definition på flexicuritybegrebet. Den etablerer flexicurity som et nodalpunkt, der binder de fire elementer fleksibilitet, sikkerhed, aktiv arbejdsmarkedspolitik og livslang læring sammen (se Kommissionen, 2007: 5-6; Bilag A, pkt. 2). Disse tegn indgår i begge de sociale partneres flexicuritydiskurser, men tillægges forskellig betydning og suppleres med forskellige andre tegn. Da BusinessEurope er dem, der lægger sig mest i tråd med Kommissionen, vil jeg analysere deres italesættelse af flexicurity først. Derefter belyses ETUC, som i høj grad positionerer sig i opposition hertil. 5.1 BusinessEuropes diskurs Flexicuritybegrebet De stærkeste tegn i BusinessEuropes flexicuritydiskurs er strukturel bæredygtighed, modernisering, fleksibilitet, sikkerhed og inddragelse af de sociale partnere. Jeg gennemgår nu de første fire tegn plus livslang læring og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det sidste stærke tegn, inddragelsen af de sociale partnere, gennemgår jeg under afsnittet Identitet (5.1.2). I BusinessEuropes diskurs sættes flexicuritybegrebet først og fremmest ind en større makroøkonomisk ramme, hvor seriøse udfordringer står for døren, og der må gribes til handling omgående. I 2007 fremføres det således, at Europa står over for et presserende behov for at forbedre virksomhedernes og arbejdstagernes tilpasningsevne, hvis de skal kunne møde udfordringerne fra globalisering, rivende teknologisk udvikling, samt aldrende befolkninger (2007b: 1). Flexicurityreformer italesættes som vejen ud af de europæiske arbejdsmarkeders strukturelle svagheder, og det understreges, at status quo er ikke en mulighed (2007b: 8). I 2011 skærpes retorikken som følge af den økonomiske krise. Flexicuritybegrebets italesættes nu ikke bare som løsningen på de generelle strukturelle arbejdsmarkedsproblemer, men også som et middel til at komme igennem den økonomiske krise. Dermed styrker krisen koblingen til tegnet bæredygtige makroøkonomiske strukturer: 15

17 THIS IS THE MOMENT OF TRUTH FOR MEMBER STATES TO COMMIT TO REFORM. (2011: 2) Implementing flexicurity is absolutely essential in this respect; to ensure the right conditions for growth and employment in the long run. (2011: 2) Men flexicurity er ikke kun en måde at sikre strukturel bæredygtighed på de europæiske arbejdsmarkeder. Det er i BusinessEuropes diskurs også en moderne model til moderne dynamiske arbejdsmarkeder. Flexicurity bindes sammen med tegnet modernisering og italesættes dermed som noget nyt, der står i opposition til gårsdagens rigide arbejdsmarkeder (se også 2007b: 4). I tråd med dette indebærer flexicurity en mentalitetsændring væk fra det konservative bevarings-tankesæt og frem mod den innovative jobskaber-mentalitet. For BUSINESSEUROPE, flexicurity is key to modernize the European social model. (2007a: 2) In essence, flexicurity is about moving away from a job preservation mindset into a job creation mindset. (2007b: 2) Det tredje stærke tegn i BusinessEuropes diskurs er fleksibilitet. Netop dette element er i særlig høj grad en flydende betegner, der kan tilskrives en række forskellige betydninger (se Wilthagen, 2004: 171). De sociale partnere skelner mellem den interne fleksibilitet, det vil sige muligheden for at omlægge medarbejdernes ansættelsesvilkår internt i virksomheden, og den eksterne fleksibilitet 7, der henviser generelt til mobilitet på arbejdsmarkedet. 8 I BusinessEuropes diskurs kobles fleksibilitetsbegrebet under ét sammen med tegnene produktivitet og konkurrenceevne for virksomhederne, samt social inklusion og personlig frihed for den enkelte arbejdstager: [F]lexibility of labour is necessary to allow the creation of new higher productivity jobs to replace old low-added value activities. (2007a: 7) Strict EPL 9 has a negative impact on less advantaged groups in terms of entry into the labour market while increasing the average duration of unemployment spells. (2007b: 4) Flexibility allows workers to better reconcile work and family life (2007b: 3) 7 Går ofte under navnet hyr og fyr 8 Disse to fleksibilitetsformer betegnes af Wilthagen & Tros som numerisk fleksibilitet. Hertil kommer funktionel fleksibilitet og lønfleksibilitet, som ikke omtales eksplicit af de sociale partnere 9 Employment Protection Legislation, oversættes til medarbejderbeskyttelse det modsatte af fleksibilitet 16

18 Fleksibilitet italesættes således som et afgørende element, både for virksomhedernes konkurrenceevne, outsidernes indgang til arbejdsmarkedet og arbejdstagernes mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejde. I forlængelse heraf understreges det, at det er vigtigt både at styrke den interne og den eksterne fleksibilitet (2007b: 4f). Tæt knyttet til fleksibilitetsbegrebet er sikkerhedsbegrebet, og BusinessEurope anvender stort set konsekvent de to tegn i sammenhæng. Det er med til at understrege, at arbejdsgiverne tager begge elementer alvorligt: The trade union movement often claims that, in the context of flexicurity debate, too much emphasis is being put on flexibility and this mainly to the benefit of companies. But let me be clear: employers do not want to limit the debate on flexicurity to the issue of hiring and firing. (2007a: 7) Med sikkerhedsbegrebet er der imidlertid igen tale om en flydende betegner, som Wilthagen og Tros inddeler i flere betydninger. 10 I BusinessEuropes diskurs artikuleres sikkerhed i betydningen beskæftigelsessikkerhed, som opnås i kraft af høj fleksibilitet: Employees feel secure not as a result of restrictive employment protection legislation (EPL) but because it is relatively easy to find a new job. (2007b: 3; se også 2011: 15) Derimod forsøger BusinessEuropes diskurs at udelukke betydningerne jobsikkerhed og indkomstsikkerhed fra flexicuritybegrebets sikkerhedselement. Det kommer jeg nærmere ind på i afsnit De sidste to tegn jeg vil gennemgå her, er livslang læring og aktiv arbejdsmarkedspolitik. I forhold til de fire andre tegn, artikuleres disse forholdsvist svagt: I de centrale dokumenter omtales de relativt sent i mere end overskriftsform 11, og deres betydningsfastlæggelse er ikke entydig. For eksempel spiller livslang læring godt nok en afgørende rolle for virksomhedernes konkurrenceevne og de ansattes beskæftigelsesegnethed, men ingen aktør bindes specifik til ansvaret for regningen: [T]he responsibility to develop and invest in lifelong learning strategies lies with all actors, i.e. public authorities, social partners, companies and individual workers. (2007b: 5) 10 Jobsikkerhed, beskæftigelsessikkerhed, indkomstsikkerhed og kombinationssikkerhed (Wilthagen, 2004: 171) 11 I positionspapiret fra 2007 omtales de to tegn i detaljer på hhv. side 5 og 6 ud af 8. Aktiv arbejdsmarkedspolitik specificeres dog kort på side 3. I publikationen fra 2011 udspecificeres livslang læring på side 19 ud af

19 For den aktive arbejdsmarkedspolitik ses et lignende mønster: Det er et vigtigt led i (re)integreringen af personer på arbejdsmarkedet, men må ikke blive for dyrt. Derfor kobles det sammen med tegnet omkostningseffektivitet: ALMP 12 should be managed in a cost-effective way. In this respect, BUSINESSEUROPE fully agrees with the Commission that active labour market policies do not become more effective simply by raising total spending. (2007b: 6) Alt i alt er flexicurity i BusinessEuropes diskurs ikke bare en moderne, men også en nødvendig model for at imødekomme udfordringerne fra de strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet, der er blevet forstærket med den økonomiske krise. Indholdsmæssigt ses den stærkeste kobling til fleksibilitetselementet, mens sikkerhedselementet i form af beskæftigelsessikkerhed primært indgår som en gevinst fra øget fleksibilitet Identitet BusinessEurope fremstiller sig selv i subjektpositionerne social partner, talsrør for virksomhederne og allieret med Kommissionen. For at underbygge legitimiteten søges de tre identiteter forenet i flexicuritydiskursen, og der gøres især meget ud af at understrege, at de europæiske virksomheder står sammen med Kommissionen. Det ses blandt andet ved, at der i positionspapiret fra 2007 anvendes ikke færre end 20 formuleringer i stilen: [T]he Commission rightly observes that (2007b: 2) As the Commission rightly states (2007b: 6) BUSINESSEUROPE ( ) welcomes the Commission Communication which (2007b: 2) European employers ( ) support the approach taken by the Commission (2007b: 6) Med andre ord kan der ikke umiddelbart spores nogen antagonismer mellem BusinessEuropes identitet som virksomhedernes repræsentant og som Kommissionens alliancepartner. De steder, hvor det ikke er overensstemmelse mellem Kommissionen og virksomhederne, bliver konflikten underspillet: [T]he Commission suggests that ( ) In this respect, BUSINESSEUROPE would like to emphasise that (2007b: 7) Og nedtoning af konflikter bliver endnu tydeligere i forhold til fagbevægelsen. Det er bemærkelsesværdigt, at der i de dokumenter, jeg har udvalgt til analysen, 12 Active Labour Market Policies 18

20 kun er én henvisning til fagbevægelsen som sådan. 13 I arbejdsgiverdiskursen indgår fagbevægelsen med andre ord ikke som et selvstændigt subjekt, men som en del af de sociale partnere, der fælles støtter flexicuritytilgangen: In the joint labour market analysis from 2007, and in their joint statement on the Europe 2020 strategy, European social partners state their support for the flexicurity approach. (2011: 12) Samtidig forsøger BusinessEurope med subjektpositionen som social partner at legitimere arbejdsgivernes fremtrædende rolle i den europæiske flexicuritymodel: BUSINESSEUROPE fully agrees with the Commission that social partners have a key role to play in developing flexicurity policies. After all, they are best placed to find solutions reconciling economic and social needs of labour market players and devise concrete arrangements that benefit both companies and employees. (2007b: 8) BusinessEurope får således forenet sine tre subjektpositioner uden åbenlyse antagonismer. Det understøtter organisationens legitimitet og rolle som en vigtig spiller i den europæiske flexicuritydebat Det diskursive felt Det diskursive felt for BusinessEuropes diskurs omfatter alle de tegn og betydninger, som organisationen søger udelukket fra flexicuritybegrebet. Lukningen sker både eksplicit og implicit, hvorfor dette afsnit principielt kunne være uendeligt. Jeg vil derfor holde fokus på de eksplicitte lukninger. BusinessEuropes mest markante lukning ses i forhold til sikkerhedsbegrebet. Allerede i deres definition af flexicurity indgår sikkerhedsdelen som beskæftigelsesvenlige sociale sikringsordninger i modsætning til fx flexicurityprincippernes tilstrækkelige og bæredygtige sociale sikringsordninger (2007b: 1; Bilag A, 2). Som vist i afsnit forsøger BusinessEurope at fastlåse sikkerhedselementet i betydningen beskæftigelsessikkerhed, mens betydningerne jobsikkerhed og i nedenstående citat indkomstsikkerhed lukkes ude: Disincentives to work are particularly strong at the low end of the wage scale. Reducing those disincentives is essential. (2007b: 6) Hertil kommer, at arbejdsgiverne traditionelt går imod diskurser for bindende EUregulering (Trieb, 2009: 257). I flexicuritydiskursen ses det især lige efter grønbo- 13 Anvendt i citatet på side 16 19

21 gen, hvor de kommende flexicurityprincippers lovmæssige status endnu ikke er afgjort: Taking a top-down legislative approach at the EU level would be counter-productive. (2007c: 1) Da det senere er lagt fast, at der ikke bliver tale om lovgivning understreger BusinessEurope, at flexicurity pathways skal anvendes vejledende og ikke som benchmarks, at flexicurity ikke er en one-size-fits-all model og at medlemsstaterne har hovedansvaret for udformning og implementering af flexicuritypolitikkerne (2007b: 1, 6f). Således lukkes tegnet EU-harmonisering ude af BusinessEuropes flexicuritydefinition. Sideløbende med arbejdsgivernes eksplicitte lukninger er de implicitte. De beskrives bedst i næste afsnit, hvor jeg gennemgår fagbevægelsens flexicuritydiskurs Opsummering BusinessEuropes samlede flexicuritydiskurs kan sammenfattes i konstruktionen på næste side, hvor de eksplicitte italesættelser er tegnet ind i diskursen og det diskursive felt: 20

22 Det diskursive felt EU-HARMONISERING BusinessEuropes diskurs demografi teknologisk udvikling økonomisk krisestyring dynamik MODERNISERING STRUKTUREL BÆREDYGTIGHED globalisering konkurrenceevne FLEXICURITY INDDRAGELSE AF SOCIALE PARTNERE produktivitet FLEKSIBILITET inklusion SIKKERHED opbakning til flexicurity personlig frihed mobilitet mentalitetsændring beskæftigelsessikkerhed LIVSLANG LÆRING fælles ansvar AKTIV ARBEJDS- MARKEDS- POLITIK omkostningseffektivitet jobsikkerhed indkomstsikkerhed Kilde: Egen Kilde: konstruktion Egen 21 21

23 5.2 ETUC s diskurs Flexicuritybegrebet ETUC s italesættelse af flexicuritybegrebet er kompleks. Den søger på én gang at dekonstruere og rekonstruere begrebet. Dekonstruktionen tager form som en gendrivelse af den gængse diskurs, hvor flexicuritybegrebet kobles til en række negative tegn, herunder mytedannelse og udnyttelse: Flexicurity is a concept that is being used in every possible way. Flexibility does not create jobs and to put it at the core of the remedies to the crisis is a mistake. For the most vulnerable employees, young people or example, this approach boils down to making their jobs precarious. (2011b) En anden måde at sige dette på, er at ETUC har et stærkt eksplicit diskursivt felt, hvilket jeg kommer nærmere ind på i afsnit Sideløbende med dekonstruktionen søger ETUC at opbygge deres eget flexicuritybegreb, hvor konceptet kobles til en række arbejdstagervenlige tegn (se 2007b: 1). Det er denne diskurs jeg nu vil kortlægge. ETUC s diskurs er kompleks på mere end én måde. Samtidig med at den stilles i stærk kontrast til især Kommissionens diskurs, kobles den sammen med en stor mængde tegn. De vigtigste er sikkerhed, rettigheder, fleksibilitet, livslang læring, statsdrevet jobskabelse, ligestilling, aktiv arbejdsmarkedspolitik og inddragelse af de sociale partnere (2007b: 1ff). For at begrænse analysens omfang, vil jeg her fokusere på de første fem og på det sidste i næste afsnit. Ligesom BusinessEurope, tager ETUC udgangspunkt i, at der er behov for både fleksibilitet og sikkerhed på de europæiske arbejdsmarkeder. Men ikke overraskende har ETUC s diskurs et mere omfattende sikkerhedselement, der primært tilskrives betydningerne jobsikkerhed og indkomstsikkerhed: The European labour market needs a good and robust system of job protection. Job protection is not the same as lifetime employment but protects workers from unfair an arbitrary dismissal. (2007b: 2) Good unemployment benefit systems make change acceptable to workers by providing an alternative source of income when workers lose their jobs. (2007b: 2) Samtidig kobles sikkerhedselementet sammen med tegnene motivation, jobkvalitet og produktivitet. Det understreges, at en sikker arbejdsstyrke også er en motiveret arbejdsstyrke og dermed til gavn for såvel arbejdstagerne som virksomhederne og samfundet som helhed: 22

24 In order to compete in the global marketplace, business needs committed, motivated and skilled workers that are open to innovation and more productive techniques. An insecure, deskilled work force will not contribute to better productivity ad quality objectives. (2007b: 1 se også 2007b: 2) Men ETUC italesætter ikke bare sikkerhed som et vigtigt element i flexicuritybegrebet. Jobsikkerhed opgraderes i ETUC s diskurs til en decideret rettighed for arbejdstagerne som Kommissionen nu prøver at fratage dem: [T]he communication 14 is focussing mainly on reducing key workers rights such as the right to stable jobs and secure contracts. (2007b: 1) Henvisningen til arbejdstagernes rettigheder er central for ETUC og går generelt igen i mange af deres publikationer og pressemeddelelser (se fx 2011a: 4). Det synes derfor ikke overraskende, at rettigheds-tegnet også søges koblet til flexicuritybegrebet. Ligesom arbejdsgiverne kobler ETUC sikkerhedselementet tæt sammen med fleksibilitetselementet. I fagbevægelsens diskurs skal fleksibilitet imidlertid primært forstås som frivillig fleksibilitet i form af personlig frihed. Således har arbejdstagerne ifølge ETUC brug for fleksibilitet og autonomi i deres arbejdstid og beskyttet mobilitet til at rykke frem med bedre jobs (2007b: 1). Formuleringen beskyttet mobilitet indebærer imidlertid ikke, at ETUC ønsker større ekstern fleksibilitet kombineret med gavmilde sociale sikringsordninger. I stedet ønsker ETUC at styrke den interne fleksibilitet: By calling for promoting both external as well as internal flexibility, the Commission ignores the fact that internal flexibility can, for certain countries be a valid and more productive alternative to models of easy firing and high or excessive contractual diversity. (2007b: 4) Et vigtigt led i at sikre fleksibiliteten, altså arbejdstagernes (opadgående) mobilitet, er elementet livslang læring eller opkvalificering. I ETUC s diskurs kobles dette tegn entydigt sammen med virksomhedernes ansvar, og det understreges, at ansvaret bliver forsømt: [S]tatistics show that business invest less and less in the training of its workforce, and this despite the increasing demand for better qualifications. (2007b: 3) 14 Kommissionens meddelelse fra

25 Endelig understreger ETUC, at fleksibilitet i sig selv ikke skaber flere jobs. De søger derfor at koble flexicuritybegrebet sammen med tegnet statsdrevet jobskabelse og fremfører, at kilden nye jobs er medlemsstaternes finanspolitik: A flexible labour market, even when it is a secure one, does not create more jobs. Jobs materialise because business face demand for their products and services. To kick start the process of job-creation, macro-economic policy needs to inject aggregate demand into the economy. (2007b: 3) Samlet set søger ETUC at opbygge et flexicuritykoncept, der tager udgangspunkt i den enkelte arbejdstager frem for virksomhederne eller økonomien som helhed. Sikkerhed, rettigheder, opkvalificering og statsdrevet jobskabelse er vigtige elementer, mens fleksibilitet primært indgår som arbejdstagernes frivillige mobilitet Identitet ETUC træder i karakter fra to subjektpositioner. På den ene side er de arbejdstagernes talerør, der kender realiteterne for den enkelte arbejdstager på det europæiske arbejdsmarked (2007b: 1). På den anden side er de en social partner, der indgår i forhandlinger om konceptet og er medansvarlig for at definere og implementere de specifikke flexicuritypolitikker (2011a: 17; Det Europæiske Råd, 2008: 14). Som talerør for arbejdstagerne stiller ETUC sig i generel opposition til flexicuritybegrebet. Kommissionen og erhvervslivet italesættes som en ond alliance, der gennem lanceringen af flexicuritybegrebet primært har som formål at ødelægge arbejdstagernes arbejdsvilkår: [T]he ETUC is of the opinion that the Commission communication is presenting a view on flexicurity that is seriously imbalanced in favour of the interests of business. With the flexicurity agenda as defined by the Commission, business will get the flexibility to fire workers at a low cost, while also obtaining the security of having at its disposal a work force that is disciplined by workfare policies to accept any kind of job, even if this is a precarious one. (2007b: 5) I forlængelse heraf fremstiller ETUC sig selv i rollen som den kritiske samfundsforsker, der gennemskuer disse forhold. Samtidig varetager ETUC positionen som social partner, der løbende indgår i en dialog med arbejdsgiverne om blandt andet flexicurity (se De Europæiske Sociale partnere 2007 og 2010). Selvom de fælles udmeldinger herfra bærer stærkt præg af manglende enighed, er ETUC herigennem med til at støtte et fælles flexicuritykoncept om end i meget generelle termer: 24

26 European Social Partners recognise that in today s labour market it is necessary to improve policy measures which address both the flexibility and security dimensions for workers and employers alike. Applied in the right way, the flexicurity approach can create a win-win situation and be equally beneficial for employers and employees. (De Europæiske Sociale Partnere, 2007: 53) Der kan således konstateres en antagonisme mellem ETUC s position som social partner og positionen som arbejdstagernes talerør, hvor fagbevægelsen tilsyneladende har valgt at hegemonisere den sidste identitet. Dog understreger den fortsat sin vigtige rolle som social partner: Strong and omni-present trade unions allow collective agreements to strike a balance between flexibility and security without falling in the trap of generalized downwards competition on labour standards. (2007b: 2) Det kan altså påpeges, at fagbevægelsen til en vis grad selv tager del i den flexicuritymodel, som den forsøger at nedbryde, selvom det sker med henblik på at forbedre den. Det lykkes med andre ord ikke helt for ETUC at forene sine to subjektpositioner, hvilket alt andet lige må stille dem svagere i flexicuritydebatten Det diskursive felt Det er allerede konstateret, at fagbevægelsen arbejder med et stærkt eksplicit diskursivt felt. I dette felt søger den at dekonstruere EU-institutionernes flexicuritybegreb, som ifølge ETUC hælder kraftigt til arbejdsgivernes fordel: Immediately after the Seville congress, the ETUC was challenged by the European institutions desire to agree to European common principles on flexicurity. The tonality of this debate was biased from the start (2011a: 17). Dekonstruktionen opbygges først som en gendrivelse af diskursen i Kommissionens flexicurityprincipper og derefter som gendrivelse af den generelle flexicuritydiskurs. Fælles for begge tilgange er, at flexicuritykonceptet kobles sammen med en række negative tegn, hvorunder især mytedannelse og udnyttelse af arbejdstagerne er fremtrædende. Hvad angår mytedannelse, søger ETUC at koble tegnet til flexicuritybegrebet ved at tage luften af de dogmer, som Kommissionen og arbejdsgiverne opbygger deres flexicuritydiskurser omkring. Det gælder blandt andet ideen om, at et fleksibelt arbejdsmarked får flere i arbejde (2007b: 3), ideen om at flexicurity er den rette medi- 25

27 cin mod krisen (2011b), samt ideen om at høj understøttelse holder folk væk fra arbejdsmarkedet: Unemployment benefits are analysed from the point of view that they harm the incentives to accept work and not from the point of view that good benefits make workers secure and accept change. (2007b: 4) Det skal i denne forbindelse nævnes, at ETUC s uafhængige analyseinstitut ETUI hertil foretager stærkt flexicurity-kritisk forskning, der blandt andet påviser, at lande med høj fleksibilitet på arbejdsmarkedet har fået forværret deres makroøkonomiske situation over kriseårene (se Tangian, 2010). Hvad angår udnyttelse af arbejdstagerne, søger fagbevægelsen generelt at koble først Kommissionens og siden det generelle flexicuritybegreb sammen med usikre ( precarious ) jobs, lette fyringer og dårlig jobbeskyttelse for arbejdstagerne: We are worried about the current expansion of precarious jobs in Europe. Giving companies more freedom to dismiss, which appears to be the core idea of the Commission, will only make matters worse. (ETUC, 2007a) Hertil kommer, at optagelsen af flexicuritybegrebet i EU ifølge ETUC vil forværre en allerede udbredt praksis, der går ud på, at virksomhederne udvikler og udnytter smuthuller i lovgivningen, der giver dem den højeste grad af fleksibilitet. Og netop dét er ifølge ETUC den grundlæggende årsag til udbredelsen af usikre jobs: The root cause of precarious jobs is not that workers are overly protected but that business has been using as well as developing loopholes in labour law by pressing governments with the false and dangerous argument that, for business to invest and create jobs, it needs to be pampered by excessive and unlimited flexibility. (2007b: 5) Dog synes ETUC at være enig med arbejdsgiverne i én ting: At flexicuritybegrebet skal anvendes vejledende og ikke som en one-size-fits all model (2007b: 4). Da ETUC ellers generelt går ind for at styrke lovgivningen på det arbejdsmarkedspolitiske område (2007b: 2), kan dette kun betragtes som et overordnet forsøg på at udvande flexicurityprincippernes samlede betydning Opsummering ETUC s samlede eksplicitte flexicuritydiskurs kan sammenfattes i kontruktionen på næste side. 26

28 Det diskursive felt EU-HARMONISERING ETUC s diskurs indkomstsikkerhed virksomhedsansvar LIVSLANG LÆRING stærke fagforeninger INDDRAGELSE AF SOCIALE PARTNERE STATSDREVET JOBSKABELSE LIGESTILLING intern fleksibilitet FLEKSIBILITET personlig frihed frivillig mobilitet jobkvalitet FLEXICURITY SIKKERHED motivation produktivitet RETTIGHEDER jobsikkerhed AKTIV ARBEJDS- MARKEDS- POLITIK precarious jobs lette fyringer fleksibilitet = jobskabelse flexicurity = krisemedicin UDNYTTELSE arbejdsgiverfavorisering MYTEDANNELSE dårlig jobbeskyttelse FLEXICURITY lovgivningshuller indkomstsikkerhed = disincitament Kilde: Egen konstruktion Kilde: Egen konstruktion 27 27

29 6. Konklusion Flexicurity er et populært koncept i EU. Det er blevet omfavnet af de centrale institutioner og udgør i dag en del af EU s officielle beskæftigelsespolitiske retning. Men den konkrete betydning heraf kan diskuteres. Således har flexicuritybegrebets flertydighed gjort det til en åben slagplads for forskellige betydningstilskrivninger, der på centrale områder kan være direkte modsatrettede. Selvom EU s fælles flexicurityprincipper er vedtaget, er den diskursive kamp om at definere begrebet derfor endnu ikke afsluttet. En god illustration på denne kamp er de europæiske sociale partneres italesættelse af flexicuritybegrebet. Jeg har i denne opgave analyseret og kortlagt hvordan begge partnere fører deres interessevaretagelse gennem lanceringen af flexicurity: På den ene side ønsker arbejdsgiversiden at koble flexicuritybegrebet sammen med øget ekstern og intern fleksibilitet på arbejdsmarkedet, beskæftigelsessikkerhed, samt de generelle makroøkonomiske og strukturelle udfordringer. På den anden side søger fagbevægelsen at dekonstruere de gængse arbejdsgivervenlige diskurser og tilføre begrebet et indhold, der tager udgangspunkt i arbejdstagernes jobsikkerhed, indkomstsikkerhed og rettigheder generelt. Selvom de sociale partnere fælles har markeret, at det er vigtigt at fremme en kombination af fleksibilitet og sikkerhed på de europæiske arbejdsmarkeder, har de vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal forstås ved sikkerhed, og hvad der skal forstås ved fleksibilitet. Til gengæld er de enige om, at deres egen position skal fremhæves, og at betydningen af de fælles flexicurityprincipper skal nedtones. Det er for tidligt at konkludere hvilke konsekvenser disse diskurser har for den konkrete implementering af flexicuritypolitikker i medlemslandene, da der endnu ikke er foretaget systematiske undersøgelser heraf. De løse flexicurityprincipper kombineret med arbejdsmarkedspartnernes forskellige udlægninger giver dog en fare for, at flexicuritydagsordenen enten lægges til side, eller bruges til at retfærdiggøre allerede planlagte politikker. 6.1 Kritiske refleksioner I lyset af min valgte teori og metode vil jeg her fremføre to kritikpunkter mod min analyse. 28

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

EURO MEI General Assembly

EURO MEI General Assembly EURO MEI General Assembly Bruxelles 27.-28.11.13 20 slides om to dages møde Lars Trudsø HOVEDINDTRYKKET AF DE TO DAGE Krisen i Europa er dyb meget dybere end i Norden Den europæiske økonomiske politik

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 (8CVYHM,QGOHGQLQJ I 2000 lancerede EU et ambitiøst program for kvalitativ vækst og fuld beskæftigelse, den såkaldte Lissabon-strategi. Målet er i 2010 at blive

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS I-BAR Arbejdsmiljø Topmøde 26. oktober 2016 Jacob Heinricy Jensen, Head of QHSE, DONG Oil & Gas Introduktion DONG Oil & Gas og vores nuværende performance

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012 EU s politiske processer på EUD området Søren Nielsen Forsker-Praktiker Netværket 19 September 2012 Struktur for oplæg Konteksten EU den politiske proces EU policy rammerne Education and training 2020

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

Som artiklerne i dette temanummer dokumenterer

Som artiklerne i dette temanummer dokumenterer Debat Interview med Ton Wilthagen Thomas Bredgaard Professor Ton Wilthagen Baggrund Som artiklerne i dette temanummer dokumenterer til fulde er flexicurity og personen Ton Wilthagen næsten uløseligt forbundet.

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

DANSK FLEXICURITY I KRISE? DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

CSR i tiden muligheder og udfordringer?

CSR i tiden muligheder og udfordringer? CSR i tiden muligheder og udfordringer? Steen Vallentin Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS Center for Corporate Social Responsibility Copenhagen Business School sv.lpf@cbs.dk Tendenser Fra at

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner PwC Herning Business coach seminar Væksthus Midtjylland 24/2 2011

www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner PwC Herning Business coach seminar Væksthus Midtjylland 24/2 2011 www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner Herning Business coach seminar Indhold 1. Præsentation mv. 2. Forretningsplaner og krav til iværksætteren 3. Budgetter 4. Kreditvurdering af Mogens

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Kan den danske flexicurity-model overleve? Og bør den være forbillede for en EU model?

Kan den danske flexicurity-model overleve? Og bør den være forbillede for en EU model? Dansk velfærdspolitik som model for EU? Kan den danske flexicurity-model overleve? Og bør den være forbillede for en EU model? Søren Kaj Andersen March 21, 2006 Flexicurity For the Danish, A Job Loss Can

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet Laval-kommissionens diskurs Lovforslaget Kommissions definition af mindsteløn Proces-skema Betydning

Læs mere

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015.

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015. English resume The English resume is a short version of the minutes from the board meeting in order to give our international members an insight to the meetings. The English resume is not as detailed as

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Innovation i Horizon 2020 Klima

Innovation i Horizon 2020 Klima Innovation i Horizon 2020 Klima Stefanie Bondy Jørgensen, EuroCenter o NCP for Klima, Rummelige Samfund og Videnskab med og for samfundet i Horizon 2020 o Medlem af programkomitéen for Klima Horizon 2020

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Differential Evolution (DE) "Biologically-inspired computing", T. Krink, EVALife Group, Univ. of Aarhus, Denmark

Differential Evolution (DE) Biologically-inspired computing, T. Krink, EVALife Group, Univ. of Aarhus, Denmark Differential Evolution (DE) Differential Evolution (DE) (Storn and Price, 199) Step 1 - Initialize and evaluate Generate a random start population and evaluate the individuals x 2 search space x 1 Differential

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København 1 Herle Mo Madsen, HerleMo.Madsen@grontmij.dk IDAmiljø 25.10.2013 Agenda 2 Nye problemstillinger WSUD

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Værktøjer til dialog og forandring. Det Udviklende Arbejde

Værktøjer til dialog og forandring. Det Udviklende Arbejde Værktøjer til dialog og forandring Det Udviklende Arbejde Hvad vil fagbevægelsen? Medlemmerne af fagbevægelsen skal have et godt arbejdsliv. Produkter og service skal være af høj kvalitet. Og arbejdspladserne

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

The Arctic Dimension, Horizon 2020

The Arctic Dimension, Horizon 2020 Strategisk satsning Aktiviteter Det skal du være klar til at give Tid Det vigtigste parameter for at lykkes med en satsning er at der afsættes tid og ressourcer til at planlægge og afvikle de ønskede aktiviteter.

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Fremtidsbilleder i energisektoren

Fremtidsbilleder i energisektoren Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Tilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej

Tilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Tilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej Lektor, ph.d. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 26. november 2015 Dias 1 At

Læs mere

Tork Aftørringspapir Standard, M1. Fordel. Produktspecifikation. Beskrivelse. Farve: Hvid Type: Mini Centerfeed Rulle

Tork Aftørringspapir Standard, M1. Fordel. Produktspecifikation. Beskrivelse. Farve: Hvid Type: Mini Centerfeed Rulle Fordel Allround aftørringspapir Ideel til rengøring af glas Velegnet til håndaftørring Godkendt til kontakt med fødevarer Tork Easy Handling, emballage som er let at løfte, åbne og folde sammen, når du

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

OECD's BEPS-projekt EU som medeller

OECD's BEPS-projekt EU som medeller 21. april 2015 OECD's BEPS-projekt EU som medeller modspiller? Peter Koerver Schmidt, ph.d. Adjunkt, Juridisk Institut, CBS Technical Advisor, CORIT Advisory P/S EU som medspiller EU støtter OECD s BEPS-projekt

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Det bedste sted - en undersøgelse med cirkler

Det bedste sted - en undersøgelse med cirkler Det bedste sted - en undersøgelse med cirkler Ján 1 Šunderlík Introduction og Eva Barcíková In optics when it comes down to show path of rays of light through glass, lenses or systems of lenses, m physics

Læs mere

TRENDS. for bilbranchen. v. Claus Andersen, Strategisk Direktør Danmark

TRENDS. for bilbranchen. v. Claus Andersen, Strategisk Direktør Danmark TRENDS for bilbranchen v. Claus Andersen, Strategisk Direktør Danmark "No man ever steps in the same river twice" FORBRUGERNE ER IKKE RATIONELLE Tulipanpriser 1636-1637 Holland FORBRUGERNE ER IKKE RATIONELLE

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Kommunale UBU-fremme-strategier som bidrag til UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Side 1 Tilføj hjæ UNESCO og bæredygtig udvikling Since wars

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere