Region Midtjylland Sundhed. Referat. af møde i Sundhedsstyregruppen 4. november 2015 kl. 14:00 Viborg. 16. november 2015 /DORKLI

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 16. november 2015 /DORKLI Refer af møde i Sundhedsstyregruppen 4. november 2015 kl. 14:00 Viborg

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Drøftelse om tværsektorielt samarbejde om forskning 1 2 Temadrøftelse om forebyggelse 4 3 Godkendelse af revideret Forløbsprogram for hjertesygdom 6 4 Godkendelse af forløbsprogram for type 2 diabetes 8 5 Godkendelse af milepælsplan for genoptræningsområdet i kommunerne og regionen 10 6 Drøftelse af nional udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL 12 7 Godkendelse af fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering for Region Midtjylland og alle kommuner i regionen 15 8 Godkendelse af Sundhedsstyregruppens møder i Orientering om spredningsmodel Skriftlig orientering om stus på Fælles Servicecenters overtagelse af supportopgaven i forbindelse med Telemedicinsk Sårvurdering Skriftlig orientering om temamøde - Psykirien i Bevægelse Skriftlig orientering om stus og reimplementeringsplan for Fælles Medicinkort Eventuelt 27

3 Drøftelse om tværsektorielt samarbejde om forskning Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen drøfter, hvordan den tværsektorielle forskning understøttes, udvikles og forankres. Herunder, hvad ambitionsniveauet er, hvilke ressourcer der er til stede, samt organisering og infrastruktur i forhold til den tværsektorielle forskning. Sundhedsstyregruppen godkender forslag om nedsættelse af netværk og afholdelse af netværks/videndelingsdage. Sundhedsstyregruppen godkender forslag om lave en fælles tværsektoriel forskningsindss på akutområdet. Sagsfremstilling I Koordinionsudvalget for Folkesundhedsområdet (KUF) har der igennem et par år været s fokus på samarbejdet om tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet. Udvalget har udarbejdet en kortlægning af tværsektorielle forskningsinitiiver i regionen samt en handleplan for samarbejdet om forskning på folkesundhedsområdet Begge dele er nærmere beskrevet i vedhæftede not om baggrund for drøftelse af samarbejde om tværsektoriel forskning. Resultet af kortlægningen kan ses på under 'resulter'. Som opfølgning på dette arbejde, og understøttelse af den tværsektorielle forskning på folkesundhedsområdet, har formandskabet for KUF; Mette Kjølby, Leder af Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og Søren Kjærgaard, Institutleder, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, i løbet af 2015, deltaget i klyngestyregruppemøder i alle klyngerne i regionen, hvor de har drøftet samarbejde om tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet. Drøftelserne i klyngerne har taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad er de vigtigste problemstillinger få belyst forskningsmæssigt på folkesundhedsområdet? - Hvor er der størst behov for tværsektoriel forskning? - Hvad er ambitionsniveauet ift. tværsektoriel forskning? - Hvilke muligheder og barrierer er der i forhold til tværsektoriel forskning? - Er der behov for hjælp til understøtte den tværsektorielle forskning / hvad er der i givet fald behov for?

4 2 KUF ønsker på baggrund af opsamling på drøftelserne i klyngerne stille forslag om, der laves en fælles tværsektoriel forskningsindss i forhold til akutområdet. Region Midtjylland og kommunerne i regionen har i fællesskab samarbejdskonstruktionen Folkesundhed i Midten, hvor henholdsvis kommuner og region bidrager med en krone pr. borger til tværsektoriel forskning om året. Med inspirion fra den Tværsektorielle forskningsenhed i Region Hovedstaden foreslår KUF, der som understøtning af den tværsektorielle forskning laves et netværk bestående af en kontaktperson på hhv. hospitalerne, universitetet og i kommunerne, der har fokus på samarbejde om tværsektoriel forskning. Der skal afsættes ressourcer til vedligeholdelse af netværket samt afholdelse af netværks/videndelingsdage om eksempelvis følgeforskning. Som opsamling på drøftelserne i klyngerne ønsker formandskabet en drøftelse i Sundhedsstyregruppen af: - Hvordan understøttes, udvikles og forankres den fælles tværsektorielle forskning? - Hvad er ambitionsniveauet? - Hvordan skal organiseringen og infrastrukturen være for understøtte den tværsektorielle forskning? - Hvordan skaffes de nødvendige ressourcer til den tværsektorielle forskning? Kan/bør eksempelvis Folkesundhed i Midten udvides med yderligere midler til understøtte den tværsektorielle forskning? - Forslag om lave en fælles tværsektoriel forskningsindss på akutområdet. Formandskabet for KUF vil på mødet holde et kort oplæg og lægge op til drøftelsen. KUF er et koordinionsudvalg under Ledelsesforum for samarbejde mellem Universitet og Region (LUR). Der er fokus på det tværsektorielle samarbejde i LUR. Ud over den tværsektorielle sammensætning og samarbejde i KUF har LUR taget initiiv til invitere kommuner, praksissektoren og professionshøjskolen VIA University College til indgå et mere forpligtende samarbejde med regionen og universitetet. Fakta om Koordinionsudvalget for Folkesundhedsområdet Koordinionsudvalget for Folkesundhedsområdet er et udvalg under Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR). Koordinionsudvalget har til formål udvikle, modne og konsolidere samarbejdet omkring forskning på folkesundhedsområdet mellem univeristet, hospitaler, kommuner og praksissektoren. Koordinionsudvalget skal understøtte et samarbejde, der kan bidrage til sikre sammenhæng mellem praksis, forskning, uddannelse og politik/administrion til gavn for folkesundheden. Den bærende idé er bidrage til udvikling af dialog og gensidig vidensog erfaringsudveksling mellem beslutningstagere, forskere og praktikere samt videreudvikle et stærkt folkesundhedsmiljø. Samarbejdet skal bidrage til, forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på folkesundhedsområdet understøtter forbedringer af befolkningens sundhed og velfærd.

5 3 Beslutning Indstillingerne blev uds. Sideløbende med arbejdet med tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet i Koordinionsudvalget på Folkesundhedsområdet (KUF), har man i Ledelsesforum for samarbejde mellem Universitet og Region (LUR) s fokus på det tværsektorielle samarbejde fra et stregisk perspektiv og inviteret kommuner, praksissektoren og professionshøjskolen VIA University College til indgå et mere forpligtende samarbejde med regionen og universitetet. Med afsæt i ovenstående blev tværsektoriel forskning drøftet med henblik på input til de videre drøftelser i LUR-regi. Der var generel enighed om, tværsektoriel forskning er et vigtigt tema, og der er behov for i det videre arbejde drøfte, hvordan det bedst gribes an. Bilag Baggrund for drøftelse af samarbejde om tværsektorielle forskningsindsser

6 Temadrøftelse om forebyggelse Administrionen indstiller, At sundhedsstyregruppen drøfter opmærksomhedspunkter og prioriteringer for den videre implementering af sundhedsaftalens initiiver på for området for forebyggelse Sagsfremstilling Punktet indledes med et oplæg ved formandskabet for temagruppen for forebyggelse. Forebyggelse er udvalgt som et af de fire indssområder i sundhedsaftalens implementering, der skal sættes særligt fokus på i Af sundhedsaftalen fremgår en række indsser inden for forebyggelse, der skal arbejdes med i indeværende aftaleperiode. Indsserne skal bidrage til en opfyldelse af de politiske mål om, den sociale ulighed mindskes, bedre sundhed for børn og unge, flere borgere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet/uddannelse i forbindelse med sygdom samt bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom. For bidrage til indfrielsen af de politiske mål, vil der på forebyggelsesområdet i indeværende sundhedsaftaleperiode være særlig fokus på: Flere henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud Styrket forebyggelsesindss overfor borgere med psykisk sygdom herunder forebyggelse af langtidssygemeldinger Særlige indsser i forhold til rygning, alkohol og overvægt Styrket forebyggelsesindss overfor børn med overvægt Styrket forebyggelsesindss overfor unge Styrket forebyggelsesindss overfor borgere med kroniske sygdomme herunder multisygdom Forebyggelsesindss i forbindelse med operion Den regionale rådgivningsforpligtelse Gennem de sidste sundhedsaftaleperioder er der sektorvist blevet opbygget relevante forebyggelsestilbud, men udfordringen har været, der ikke i tilstrækkelig grad henvises på tværs af sektorer. På forebyggelsesområdet har fokus derfor i høj grad været rettet mod, hvordan dette kan styrkes. Der er nu etableret en elektronisk henvisningsmulighed for hospitalerne til kommunerne, som vil gøre det nemmere for hospitalet henvise til kommunerne.

7 5 Samtidigt lægger sundhedsaftalen op til, region og kommuner ikke kun har fokus på snitflader og overgange, men en bevægelse fra serielle forløb henimod mere integrerede sundhedstilbud og 'flettede' indsser for udvalgte målgrupper. Det må forventes, denne tilgang på forebyggelsesområdet kræver opmærksomhed og nytænkning og den vil rykke på hospitalerne, almen praksis og kommunernes fremtidige opgavevaretagelse. Drøftelse Den endelige konkretisering af de enkelte initiiver påhviler temagruppen for forebyggelse, men det er vigtigt, temagruppen tidligt får en stregisk og politisk retning fra Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinionsudvalget til det videre arbejde. Sundhedsstyregruppens drøftelse vil tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvad er de største barrierer for en 'ny bevægelse' på forebyggelsesområdet? Hvad er de vigtigste stregiske opmærksomhedspunkter på området? Er der områder/målgrupper, som skal have en særlig prioritering? Til drøftelsen er vedhæftet et baggrundsnot om området for forebyggelse. Drøftelsen vil også være et input til temadrøftelsen i Sundhedskoordinionsudvalget den 9. december Beslutning Forebyggelsesarbejdet i relion til sundhedsaftalen blev drøftet med afsæt i et oplæg fra temagruppens formandskab. Der blev peget på flere opmærksomhedspunkter: Bilag Der skal skabes gode resulter i forhold til få henvist de rette pienter til kommunale forebyggelsestilbud, og derfor også vigtigt få belyst om der er barrierer, der kan forhindre de gode resulter Vi skal også interessere os for forløbet inden borgeren er en del af 'systemet'. Erfaringerne fra psykiri-området har vist, det kan være vanskeligt finde vej 'ind' i systemet. Fokus på forebyggelsesindsserne følges og monitoreres, og der bliver samlet viden op om effekterne af indsserne. Erfaringer fra klyngerne ift. tværsektorielle audits bringes ind i temagruppen Videndeling på tværs af klynger Temadrøftelse om forebyggelse i Sundhedsstyregruppen 3 _2_

8 Godkendelse af revideret Forløbsprogram for hjertesygdom Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen godkender det reviderede Forløbsprogram for hjertesygdom Sundhedsstyregruppen godkender beskrivelse af hvordan evt. uventet udvikling i kommunal finansiering af genoptræningsaktiviteter håndteres Sagsfremstilling Forløbsprogram for hjertesygdom er revideret og blev behandlet på møde i Sundhedsstyregruppen 17. august Her blev det besluttet, det reviderede forløbsprogram forelægges Sundhedsstyregruppen til godkendelse 4. november 2015 sammen med et beslutningsgrundlag for den overordnede økonomi ifm opgaveoverdragelsen; herunder en beskrivelse af hvilke da, der skal følges op på ift. kvalitet og økonomi i forbindelse med opgaveoverdragelsen. Endelig bad Sundhedsstyregruppen om en vurdering af minimumskapaciteten for et velfungerende hjerterehabiliteringstilbud. Sundhedsstyregruppen besluttede endvidere, et godkendt forløbsprogram skal være implementeret i alle klynger senest ved udgangen af 2016, men det kan ske tidligere efter aftale i den enkelte klynge. Økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelsen samt model for økonomisk monitorering En væsentlig ændring i det reviderede program er en overdragelse af den nonfarmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering fra hospitaler til kommuner (en stor del heraf er pt. specialiseret ambulant genoptræning i hospitalsregi, der med det reviderede program overgår til være almen ambulant genoptræning i kommunalt regi). Der er udarbejdet vedhæftede bilag med vurdering af de økonomiske konsekvenser af en opgaveoverdragelse samt model for, hvordan der monitoreres på de økonomiske konsekvenser. Herudover beskrives økonomien i bilag 6 i vedhæftede udkast til revideret Forløbsprogram for hjertesygdom. Fra kommunal side er rejst en bekymring ift., hospitaler fremadrettet kan øge aktiviteten på andre områder end hjerteområdet og/eller ændre registreringspraksis med den konsekvens, kommunerne i stedet får nye udgifter til finansiering af genoptræningsaktiviteter i hospitalsregi - og dermed ikke får frigjort det forventede antal midler til varetage opgaven omkring hjerterehabilitering i kommunalt regi. Skive og Viborg kommuner har allerede overtaget opgaven fra HE Midt 1/2/15 og har sammenfaldende hermed oplevet en stigning i udgifter til stionær genoptræning. Dette har givet anledning til bekymring i flere kommuner, men det er nu udredt, der ikke er sammenhæng mellem de to ting. Se vedhæftede bilag fra Skive og Viborg kommuner.

9 7 Temagruppen for økonomi og opfølgning har godkendt vedhæftede model, og rapporterer årligt resultet af den økonomiske monitorering til Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering, der vurderer, om der er en uhensigtsmæssig og uventet udvikling, der i givet fald skal behandles i Sundhedsstyregruppen. Minimumskapacitet Det er vanskeligt estimere en minimumskapacitet, men erfaringer fra den opgaveoverdragelse, der allerede har fundet sted til Skive og Viborg kommuner, kan give en indikion. Skive kommune har indbyggere og forventer 180 genoptræningsplaner i De har siden opstart 1/2/15 løbende haft 2-3 hold i gang. Forløbsprogrammet behandles på møde i Sundhedskoordinionsudvalget den 9. december 2015 og vil efterfølgende blive sendt til kommuner og region med henblik på endelig godkendelse. Beslutning Indstillingen godkendt. Forløbsprogrammet skal være endeligt implementeret alle steder ved udgangen af 2016, men det er på klyngeniveau muligt aftale og foretage opgaveoverdragelsen tidligere. Der er udarbejdet en model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelsen. Herudover sikres en faglig monitorering. Der udarbejdes implementeringsunderstøttende meriale med afsæt i Viborg/Skive modellen. Der afholdes en implementeringskonference 1. kvartal Sundhedskoordinionsudvalget behandler sagen den 9. december Herefter sendes sagen videre til politisk behandling i kommuner og region i januar Bilag Model for monitorering hjertesygdom UDKAST Forløbsprogram for hjertesygdom Skive-Viborg stus opgaveoverdragelse af hjerterehabilitering

10 Godkendelse af forløbsprogram for type 2 diabetes Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen på baggrund af Temagruppen for økonomi og opfølgnings vurdering af de økonomiske konsekvenser godkender det reviderede forløbsprogram for type 2 diabetes Sagsfremstilling På mødet i Sundhedsstyregruppen den 17. august 2015 blev den administrive godkendelse af forløbsprogram for type 2 diabetes uds. Baggrunden var, nogle af de kommunale høringssvar gav anledning til, der skulle udregnes økonomiske estimer for, om det reviderede forløbsprogram har betydning for de kommunale udgifter. Til beregne estimerne blev der neds en arbejdsgruppe bestående af programkoordinoren for forløbsprogram for type 2 diabetes og henholdsvis en regional og en kommunal repræsentant fra temagruppen for økonomi og opfølgning i regi af sundhedsaftalen. I forløbsprogrammet er der ikke lagt op til større organisoriske ændringer i forhold til ansvars- og opgavefordeling. Der er dog beskrevet mindre ændringer i forhold til forankringen af pientuddannelse. I det tidligere forløbsprogram var det beskrevet, man som standard blev henvist til diabetesskole på hospital ved sygdomsdebut, mens et kommunalt pientuddannelsestilbud var et supplement og opfølgning på diabetesskolen rettet mod mestring i hverdagslivet og fastholdelse af livstilsændringer. I det reviderede forløbsprogram lægges der op til, pienten sammen med den praktiserende læge ud fra en vurdering af pientens behov, situion og ressourcer vælger det mest relevante pientuddannelsestilbud. Det kan være pientuddannelse i diabetesambuloriet, kommunen eller samtaler i almen praksis. Det kan potentielt få den betydning, nogle af de pienter, der før blev henvist til diabetesskole på hospital, i stedet af fx geografiske hensyn modtager et kommunalt pientuddannelsestilbud. Målgruppen for ændringen er således de pienter, der i dag henvisning til et pientuddannelsestilbud i hospitalsregi. I 2013 drejede dette sig om 458 pienter i hele Region Midtjylland. Da det er usikkert, hvor mange af disse pienter, der fremadrettet vil blive henvist til et kommunalt tidspunkter, er der i nedenstående estimer for tre forskellige scenarier (not vedhæftet): Hvis 50 % af de 458, der i dag henvises til et hospitalstilbud, fremadrettet henvises til et kommunalt pientuddannelsestilbud vil det betyde et fald i den kommunale medfinansiering fra til

11 9 Hvis 75 % af de 458, der i dag henvises til et hospitalstilbud, fremadrettet henvises til et kommunalt pientuddannelsestilbud vil det betyde et fald i den kommunale medfinansiering fra til Hvis 100 % af de 458 fremadrettet, der i dag henvises til et hospitalstilbud, henvises til et kommunalt pientuddannelsestilbud vil det betyde en reduktion i den kommunale medfinansiering på Det er ikke muligt opstille estimer for, hvad de kommunale udgifter vil være til de pienter, der potentielt henvises til et kommunalt tilbud, da kommunernes tilbud varierer i pris. Det er kun er i det tilfælde, hvor kommunerne oplever et fald i kommunal medfinansiering, merudgifter til de kommunale diabetestilbud kan finansieres heraf, og dette vurderes ikke være sandsynligt. Derudover er det yderligere en forudsætning, kommunernes udgift pr. hjemtaget pient ikke overstiger de cirka kr., som betales i kommunal medfinansiering. Forløbsprogrammet behandles på møde i Sundhedskoordinionsudvalget den 9. december 2015 og vil efterfølgende blive sendt til kommuner og region med henblik på endelig godkendelse. Forslag til revideret forløbsprogram vedlagt som bilag. Beslutning Sagen blev uds. Bilag FP DM (2) Not T2DM økonomi

12 Godkendelse af milepælsplan for genoptræningsområdet i kommunerne og regionen Administrionen indstiller, stus for implementering af ny bekendtgørelse for genoptræningsområdet tages til orientering, milepælsplan for indsser på genoptræningsområdet godkendes Sagsfremstilling Den 1. januar 2015 trådte ny bekendtgørelse og vejledning på genoptræningsområdet i kraft. Den nye lovgivning medfører: Behov for fælles forståelse og anvendelse af ny terminologi. Den nye bekendtgørelse og vejledning medfører nye specialiseringsniveauer, der afgør ansvarsfordelingen mellem kommuner og region. Kompetencen til bestemme serviceniveau er i et vist omfang adskilt fra finansieringsansvaret. For, dette skal fungere til gavn for borgeren, kræver det tillid begge veje tillid fra kommunerne ift. den lægefaglige vurdering og tillid fra hospitalerne ift. kompetencer i kommunerne. Fokus på koordinering og sammenhæng. Der er behov for koordinering og sammenhæng både mellem sektorer og internt i sektorerne for sikre, borgeren får den rette genoptræningsindss. Genoptræning er ofte kun ét ud af flere elementer i et samlet rehabiliteringsforløb, hvor også indsser efter den sociale lovgivning, beskæftigelseslovgivningen og lovgivningen på specialundervisningsområdet kan være relevant. Der er behov for udvikling af et koncept for Det gode genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Sundhedsstyregruppen drøftede på mødet den 6. maj 2015 den videre implementering af bekendtgørelsen. Sundhedskoordinionsudvalget besluttede på sit møde den 4. juni 2015, udvalget inden udgangen af 2015 forelægges: En stus for implementeringen af den nye bekendtgørelse på kommune- /hospitalsniveau Implementeringsplan (milepælsplan) for indsserne på området i sundhedsaftalen herunder for den nye bekendtgørelse I regi af Temagruppen vedrørende behandling, pleje, træning og rehabilitering er der udarbejdet en stus for implementeringen (vedlagt).

13 11 Notet sætter fokus på, hvordan kommunerne og hospitalerne arbejder med implementeringen af den nye bekendtgørelse. Hovedvægten er indtil videre lagt på implementere genoptræningsplaner til specialiseret rehabilitering og kommunernes strificering af den almene genoptræning på basalt og avanceret nivveau. Den store udfordring i forhold til implementeringen ligger i, der mangler itunderstøttelse. Det forventes først løst i efteråret 2016, hvorefter bekendtgørelsen kan implementeres fuldt ud. Kommunerne og regionen har aftalt følge de eksisterende procedurer for udarbejdelse af genoptræningsplaner til almen og specialiseret ambulant genoptræning, inden den nye elektroniske genoptræningsplan er klar til brug. Når den nye elektroniske genoptræningsplan er klar, udarbejder Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering procedurer for, hvordan de resterende nye elementer i bekendtgørelsen implementeres. Stus og milepælsplan forelægges for Sundhedskoordinionsudvalget den 9. december Beslutning Sagen blev uds. Bilag Milepælsplan - træning - oktober 2015 Revideret not om genoptræning

14 Drøftelse af nional udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Administrionen indstiller, sagen drøftes, orienteringen om den nionale udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL tages til efterretning Sagsfremstilling Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftale om udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i hele landet inden udgangen af Beslutningen indgår i økonomiaftalen for såvel regionernes som kommunernes økonomi 2016 (ØA 16). Aftalegrundlaget bygger bl.a. på erfaringerne fra TeleCare Nord. Det er mellem parterne aftalt, udbredelsen skal organiseres i fem selvstændige landsdelsprogrammer med deltagelse af region, kommuner og almen praksis. Hver landsdel får, med ophæng i sundhedsaftalerne, ansvar for sikre implementeringen. Der er som et første oplæg til det videre arbejde udarbejdet et udkast til en programorganisering i Region Midtjylland (vedlagt). Der igangsættes nu en fælles proces for, hvordan opgaven kan håndteres herunder særlige opmærksomhedspunkter samt en færdiggørelse af programorganiseringen. Sundhedsstyregruppen vil blive inddraget. Oplægget til en programorganisering bygger på erfaringer og læringspunkter vedr. organisering og implementering fra den vellykkede implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland og kommuner ( ), samt fra TeleCare Nord. Tidsplan: Der er mellem parterne i ØA16 aftalt en overordnet tidsplan i form af milepæle for fremdrift for perioden (jf. Bilag 1, boks 3). Flere af disse milepæle vil være urealistiske og der er i forslaget til landsdelsprogram inds forslag til justeringer. Governance: På nionalt niveau etableres en fællesoffentlig porteføljestyregruppe med opstart ultimo 2015, som bl.a. skal koordinere de nionale forudsætningsprojekter. Porteføljestyregruppen har regionalt/kommunalt formandskab og bemandes med repræsentanter fra Danske Regioner, KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Digitaliseringsstyrelsen samt to repræsentanter fra hvert landsdelsprogram (én regional og én kommunal repræsentant). MedCom deltager som observør, hvor det er relevant

15 13 I programorganiseringen for Region Midtjylland lægges der op til følgende organisering, med nedsættelse af (nærmere beskrevet i vedlagte bilag): Regional/kommunal programstyregruppe Regionalt/kommunalt programsekretari 4 specifikke spor / arbejdsgrupper: o Organisorisk spor o Teknisk spor o Klinisk sport o Uddannelsesspor. Økonomi: I rammebudgettet for nional udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL er der i perioden afs i alt 47 mill. kr. af stslige midler til initiivet. Heraf går 10 mill. kr. til etablere de service- og logistikfunktioner, der skal håndtere de praktiske arbejdsgange, der er forbundet med opsætte og nedtage telemedicinsk udstyr i borgernes hjem. Derudover er der afs 21 mill. kr. til etablering og modning af den tekniske infrastruktur. Der er væsentlig understrege, der ikke er afs stslige midler til understøtte den lokale implementering i de 5 landsdelsprogrammer, og der skal derfor påregnes en betragtelig regional/kommunal medfinansiering i forbindelse med udbredelsen. Konkret vil der være behov for finansiering af bl.a.: Organisering og implementering af landsdelsprogrammet Modning af den lokale telemedicinske infrastruktur Uddannelse/kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale Uddannelse af borgere Indkøb/leasing og drift af telemedicinsk udstyr. Udgifterne og fordelingen af disse er på nuværende tidspunkt ukendt. Udgifterne vil bl.a. afhænge af hvilke borgere med KOL, der inkluderes, typen af udstyr samt varigheden af udstyrets anvendelse hos den enkelte borger. I maj 2015 blev der udarbejdet en foreløbig nional business case for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL (styregruppen for den gennemførte analyse har bestået af KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, samt Digitaliseringsstyrelsen). Primo 2016 foretages der en kvalificering af business casen, for kunne opgøre det endelige potentiale ved den landsdækkende udbredelse. Denne kvalificering afventer resulterne fra TeleCare Nords forskningsprojekter (der offentliggøres i november 2015). Beslutning Sagen blev kort drøftet med bemærkning om, når de økonomiske forudsætninger foreligger, vil der blive udarbejdet et endeligt forslag til håndtering af opgaven. Bilag

16 14 sundhedsstyregruppen Landsdelsprogram for Region Midtjylland _final

17 Godkendelse af fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering for Region Midtjylland og alle kommuner i regionen Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen godkender den fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering med ikrafttrædelse 1. december Sagsfremstilling Med afsæt i Nional handlingsplan for udbredelse af Telemedicin (2012) er telemedicinsk sårvurdering implementeret med stor succes på alle regionens hospitaler og kommuner siden Pr. 31. august 2015 er telemedicinsk sårvurdering overgået til drift. Samarbejdet mellem hospital, kommuner og almen praksis reguleres i dag via de fem samarbejdsaftaler, der er indgået for hver af klyngerne i perioden marts-juni Samarbejdsaftalerne er tilgængelige på Center for Telemedicins hjemmeside, Samarbejdsaftalerne indeholder en beskrivelse af rammer og ansvar for kommunikion, dokumention og samarbejde mellem kommuner, hospitaler og almen praksis indenfor hospitalernes optageområder. Sideløbende med den store indss, der er lagt for dagen i de lokale implementeringsgrupper siden 2012, er der arbejdet med den organisoriske tilpasning, bl.a. med fokus på det samarbejde på sårområdet, der går på tværs af optageområder (klynger) og hospitaler. I den forbindelse har der, bl.a. fra implementeringsgrupperne, været fremført ønske om forenkle samarbejdet omkring telemedicinsk sårvurdering ved fusionere de fem aftaler til én fælles samarbejdsaftale for alle hospitaler og kommuner i regionen. Én fælles aftale vil i endnu højere grad tydeliggøre og ensrette arbejdsgangene for telemedicinsk sårvurdering. Forenklingen i form af én fælles aftale vil betyde, sundhedspersonalet kun behøver orientere sig ét sted, og samarbejdet om de pienter, hvis sårbehandling går på tværs af klynger, bliver mere overskueligt for alle involverede parter. Center for Telemedicin gennemførte i foråret en sammenligning af de fem samarbejdsaftaler og resultet var, mange arbejdsgange var identiske på tværs af klynger. På den baggrund har Center for Telemedicin taget initiiv til, der er udarbejdet et udkast til en fælles samarbejdsaftale (vedlagt som bilag). Den fælles samarbejdsaftale har været sendt i høring i klyngerne i juni 2015 og med sidste kommentering fra klyn-

18 16 gerne i oktober Bemærkningerne er blevet indarbejdet og der er har generelt været opbakning til samarbejdsaftalen. Den fælles samarbejdsaftale beskriver kommunikion, dokumention og samarbejde mellem parterne i arbejdet med telemedicinsk sårvurdering omkring diabetiske fodsår og venøse bensår, der behandles tværsektorielt. I et fremtidig perspektiv vil samarbejdet med fordel kunne inkludere flere sårtyper. Fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering for Region Midtjylland og tilhørende kommuner vil således erstte de fem nuværende samarbejdsaftaler. Der er i den fælles samarbejdsaftale endvidere taget højde for, den kan suppleres med lokale aftaler, såfremt der er særlige aftaler for arbejdsgange gældende i en klynge. Den fælles samarbejdsaftale forankres i Sundhedsaftalen i Region Midtjylland og revideres i forbindelse hermed senest i Casebaseret audit Der foreligger nu resulterne af den casebaserede audit, der er iværks af Center for Telemedicin i Region Midtjylland, og som blev gennemført i perioden december 2014 januar Rapporten præsenterer spændende læringsperspektiver med betydning for den fortste udvikling af kvaliteten i samarbejdet omkring telemedicinsk sårvurdering. CFK (Folkesundhed og Kvalitetsudvikling) har gennemført undersøgelsen og har udarbejdet den afsluttende rapport. Undersøgelsen baserer sig på gennemgang af seks udvalgte pientforløb. Rapporten kan læses og downloades fra Center for Telemedicins hjemmeside: Beslutning Indstillingen godkendt. Bilag Fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering

19 Godkendelse af Sundhedsstyregruppens møder i 2016 Administrionen indstiller, mødeplan for 2016 godkendes Sundhedsstyregruppen giver input til temaer til døgnseminar Sagsfremstilling Sundhedsstyregruppens mødeplan for 2016 ser således ud (der er udsendt kalenderinvitioner): 1. februar 2016 kl maj 2016 kl september 2016 kl november kl For styrke samarbejdet og videndelingen på tværs af klynger og mellem klynger og Sundhedsstyregruppen blev der på det seneste møde i Sundhedsstyregruppen besluttet, Sundhedsstyregruppen i 2016 afholder møderne i klyngerne, hvor den respektive klynge får lejlighed til præsentere klyngens erfaringer med samarbejdet, konkrete indsser, overvejelser om fremtiden mv. Mødesteder for 2016 vil hurtigst muligt blive meldt ud. Sundhedsstyregruppen afholder et døgnseminar fra d. 22. februar 2016 kl februar kl. 12. På mødet vil der være lejlighed til komme med input til temaer til døgnseminaret. Sundhedsstyregruppen mødes fysisk fire gange om året, og det er nurligvis en ambition, sager til Sundhedsstyregruppen går via de fysiske møder. For ikke skabe unødige flaskehalse, vil der i visse tilfælde være behov for, Sundhedsstyregruppen behandler forslag via skriftlig kommentering eller, sager på vegne af Sundhedsstyregruppen behandles af formandskabet. For skabe mest mulig gennemsigtighed i beslutningerne vil Sundhedsstyregruppen blive orienteret umiddelbart efter, og beslutninger af denne karakter vil være på næstfølgende dagsorden til Sundhedsstyregruppen som et skriftligt orienteringspunkt. Beslutning Indstillingen godkendt.

20 Orientering om spredningsmodel Administrionen indstiller, not om model for spredning af nye sundhedsløsninger tages til orientering som grundlag for temadrøftelse på døgnseminar forår 2016 Sagsfremstilling På sidste møde i Sundhedsstyregruppen blev en model for spredning præsenteret af Henrik Bendix. På baggrund af oplægget blev det besluttet, formandskaberne for Temagrupperne for henholdsvis kvalitetsudvikling samt økonomi og opfølgning skulle udarbejde et forslag til, hvordan spredning af løsninger kan ske i regi af sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen indeholder en række tværsektorielle indsser, der ofte skal afprøves/igangsættes i en enkelt klynge. Det er essentielt, der indtænkes og arbejdes med udbredelse og spredning af indsser, hvilket ligeledes er tæt forbundet med Triple Aim arbejdet. I sundhedsaftalen er der i forbindelse med kvalitetsudvikling beskrevet to faser for skalering og opgaveoverdragelse fase 1 hvor tværsektorielle udviklingsprojekter opstartes med afsæt i klare Triple Aim mål, og evalueres altid med afsæt heri. I fase 2 tages der udgangspunkt i Triple Aim analysen, hvor potentiale for spredning vurderes. Faserne skal ses i sammenhæng med en model for spredning. Formandskabet har udarbejdet et not, som indeholder tre elementer 1) Hvordan og hvor beslutningen om spredning af en god løsning skal ske 2) Hvilke præmisser der ligger til grund for spredning og muligheden herfor samt 3) en konkret model for spredning, som skal ses som et værktøj til lykkes med spredning, hvor det essentielle i modellen er, der findes ind til kernen i den løsning der skal spredes. Den fulde model er beskrevet i notet. Den videre proces Vedlagte bilag skal danne baggrund for en Sundhedsstyregruppens døgnseminar i foråret, hvor spredning vil være et af flere temaer. Derudover vil enkelte temagrupper, der netop er ved udvikle nye tværsektorielle løsninger, hvor også Triple Aim anvendes, lade sig inspirere af modellen i forhold til spredning af løsninger, indtil en endelig model foreligger. Beslutning

21 19 Indstillingen godkendt. Bilag Model for spredning Sundhedsaftalen

22 Skriftlig orientering om stus på Fælles Servicecenters overtagelse af supportopgaven i forbindelse med Telemedicinsk Sårvurdering Administrionen indstiller, sagen tages til orientering Sagsfremstilling Leverandøren af sårjournalen, Pleje.net har ydet support til brugerne af systemet i forbindelse med den nionale udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Fremover skal den enkelte kommune og region imidlertid selv løse supportopgaven. Siden 1. november 2014 har den tværsektorielle supportenhed Fælles Sårsupport tilbudt support i forbindelse med anvendelsen af Pleje.net til Telemedicinsk Sårvurdering i Region Midtjylland. 14 kommuner i regionen samt alle Region Midtjyllands hospitalsenheder har deltaget i samarbejdet omkring Fælles Sårsupport i Sundhedsstyregruppen blev på mødet d. 17. august 2015 orienteret om nedsættelsen af den midlertidige styregruppe for Fælles Sårsupport. Styregruppens opgave er, overse overdragelse af Fælles Sårsupports opgaver til Fælles Servicecenter pr. 1/ Projektet Fælles Servicecenter er et OPI-samarbejde, som involverer Region Midtjylland, regionens 19 kommuner samt en række prive virksomheder. Projektet har siden 2013 arbejdet på udviklingen af et koncept til enkel og effektiv understøttelse af telemedicin og telesundhed. Projektet har netop påbegyndt proof of concept-fasen (maj maj 2017), hvor konceptet skal afprøves på en række testcases. Support til telemedicinsk sårvurdering bliver en af fasens første testcases. Center for Telemedicin og projektledelsen i Fælles Servicecenter har siden 1/ arbejdet med opgaveoverdragelsen med vejledning fra styregruppen. Stus på arbejdet er kort skitseret nedenfor. Fælles Sårsupport skifter navn til Fælles Servicecenter pr. 1/ Ved køb af et basisabonnement til Fælles Servicecenter for 2016 får en kommune eller en hospitalsenhed support til telemedicinsk sårvurdering samt mulighed for få supporteret endnu en telesundhedsløsning, såfremt den lever op til visse standarder, som er defineret af Fælles Servicecenter. Region Midtjyllands somiske hospitalsenheder har på møde i Lederforum for Økonomi d. 28/ besluttet købe et basisabonnement for 2016 til i alt kr. Regio-

23 21 nens kommuner er tilbudt et basisabonnement for 2016 til 0,5kr/indbygger. Kommunerne er blevet bedt om tilkendegive, hvorvidt de ønsker benytte sig af tilbuddet inden d. 1/ Projektledelsen i Fælles Servicecenter er desuden i dialog med Psykiri og Social i forhold til om de er interesserede i basisabonnementet. Basisabonnementet dækker ydelser inden for følgende servicekegorier (se uddybning i bilag): 1. Teknisk support til sundhedspersonale og borgere (1. line support og 2. line support) 2. Oplæring af sundhedspersonale i anvendelse af telesundhedsløsningerne 3. Brugeradministrion af telesundhedsløsningerne 4. Device management (såfremt løsningerne teknisk understøtter dette) 5. Ledelsesinformion 6. Brug af videnscenter (f.eks. deltagelse i temadage, netværksmøder samt adgang til pjecer og vejledninger til telesundhedsløsninger) 7. Samarbejde med systemleverandører 8. Bestilling af løsninger på eksisterende indkøbsaftaler Servicekegorierne rummer alle de opgaver, som Fælles Sårsupport i praksis har varetaget i 2014/2015. Fælles Sårsupport har dog erfaret, det i dag ikke er muligt (teknisk og juridisk) eller hensigtsmæssigt udføre bestemte opgaver inden for kegorien Kvalitetssikring (f.eks. kvalitetskontrol på billeder og dokumention samt opmåling af sår vha. såropmåleren i Pleje.net). Styregruppen for Fælles Sårsupport støtter beslutningen om, disse opgaver også i fremtiden løses lokalt i kommunerne og på hospitalerne. Fælles Servicecenter har dog mulighed for understøttekvalitetsarbejde f.eks. i forbindelse med oplæring af sundhedspersonalet i brugen af telesundhedsløsninger samt ved udarbejdelse af guides og vejledninger. Projektledelsen er i øjeblikket i dialog med Falck Hjælpemidler, som er partnere i projektet, om varetagelsen af teknisk supportopgaven fra d. 1/ Målet er etablere en fælles indgang til borgere og sundhedspersoner, som ønsker benytte sig af Fælles Servicecenters ydelser. Fælles Servicecenter ansætter desuden en vidensmedarbejder (en fuldtidsstilling), som skal løse opgaver inden for servicekegorierne 5-8. Denne ansættelse forventes suppleret af bidrag fra en eller flere vidensmedarbejder med kommunal baggrund. Center for Telemedicin og projektledelsen i Fælles Servicecenter vil hurtigst muligt informere alle relevante kontakter i kommunerne og på hospitalerne om praktiske forhold i forbindelse med overdragelsen f.eks. eventuelle ændringer i procedurer, kontaktinformioner og åbningstider.

24 22 Beslutning Indstillingen godkendt. Bilag Bilag 2 Orientering_FSC_0710_2015

25 Skriftlig orientering om temamøde - Psykirien i Bevægelse Administrionen indstiller, At orienteringen tages til efterretning med henblik på orientering til Sundhedskoordinionsudvalget den 9. december Sagsfremstilling Den 29. juni 2015 inviterede Sundhedsstyregruppen til temamøde om Psykirien i Bevægelse. På dagen deltog kommunale direktører, chefer og ledere, regionspsykirien, chefer fra administrionen i regionen og almen praksis. Der er lige nu flere større bevægelser og udviklingstendenser i gang på psykiriområdet. Den regionale psykiri har fx implementeret en udrednings- og behandlingsret, der er sket en øget specialisering og samling af de somiske og psykiriske akutmodtagelser. I kommunerne er der et øget fokus på borgere med psykisk sygdom, både når et gælder uddannelse, arbejdsmarked, sundhed og sociale indsser. Samtidig er den praktiserende læges rolle som tovholder for det samlede forløb under udvikling. På denne baggrund blev der i regi af Sundhedsstyregruppen taget initiiv til mødet. Formålet med temamødet var dels vidensdeling om tilgange og indsser på psykiriområdet samt identificering af nogle af de centrale stregiske udfordringer og løsninger i det tværsektorielle samarbejde om borgere med psykisk sygdom. Som opsamling på dagen er der udarbejdet et not og en artikel. Merialet fra temamødet vil blive videreformidlet til relevante temagrupper, der således kan anvende inputs og ideer fra dagen i det videre arbejde.. Beslutning Indstillingen godkendt. Bilag psykiritemamøde opsamling sundhedsstyregruppen

26 Skriftlig orientering om stus og reimplementeringsplan for Fælles Medicinkort Det indstilles stus for reimplementering af Fælles Medicinkort tages til orientering. Sagsfremstilling Det Fælles Medicinkort skal sikre, borgere og relevante personer, som har borgeren i behandling, altid har adgang til korrekte og opderede medicinoplysninger. I sensommeren 2014 modtog regionsrådet en orientering om, det var nødvendigt udvikle en ny funktionalitet for Fælles Medicinkort på hospitalerne, hvilket samtidig betød, regionen ikke kunne sikre fuld udrulning og anvendelse af Fælles Medicinkort inden for den aftalte periode. Den 8. november begynder reimplementeringen af en nye version af Fælles Medicinkort på hospitalerne i regionen, og samtidig igangsættes en række tværsektorielle initiiver, som skal styrke fuld udbredelse og korrekt anvendelse på tværs af hospitaler, praksissektoren, kommuner og apoteker. EPJ-styregruppen har godkendt en række principper for reimplementeringen af Fælles Medicinkort på hospitalerne i Region Midtjylland. Principperne omfter blandt andet: Reimplementeringen skal omfte anvendelsen af den nye funktionalitet under indlæggelse som ved ambulante besøg. Der skal være særligt fokus på få implementeret Fælles Medicinkort i ambulorierne i de situioner, hvor det er relevant. Det skal sikres, alle læger har modtaget undervisning i anvendelsen af Fælles Medicinkort. Det anbefales, denne opgave pålægges afdelingsledelserne og dokumenteres med en klarmelding fra afdelingsledelserne forud for go-live af FMK Der laves en informionskampagne, der skal formidle den gode historie. I forbindelse med reimplementeringen på regionens hospitaler vil den tværsektorielle FMK-styregruppe igangsætte en række initiiver, som skal understøtte fuld udbredelse og korrekt anvendelse af Fælles Medicinkort på tværs af alle sektorer i Region Midtjylland. Indgåelse af regional samarbejdsaftale i regi af Sundhedskoordinionsudvalget. Implementering af den nionale tværsektorielle Fælles Medicinkort-vejledning.

27 25 Møder mellem almen praksis og hospitaler om korrekt anvendelse af Fælles Medicinkort. Løbende monitorering og offentliggørelse af anvendelsesgraden på hospitaler og i praksis. Både den nye og bedre Fælles Medicinkort-funktionalitet og den omftende reimplementeringsindss, der gennemføres på regionens hospitaler, forventes få en positiv indvirkning på anvendelsesgraden. Kommunikionsplan Som led i reimplementeringen af Fælles Medicinkort afvikles en kommunikionsindss målrettet regionens stregiske samarbejdspartnere. Formålet er gøre alle parter involveret i udrulningen af Fælles Medicinkort, bekendt med stus på implementeringen af Fælles Medicinkort i Region Midtjylland og de initiiver, der igangsættes i løbet af efteråret Stus på ajourføringsgraden af Fælles Medicinkort Der er udarbejdet en analyse af udviklingen i ajourføring af Fælles Medicinkort i Region Midtjylland på tværs af sektorer, der indikerer udrulningsgraden i regionen. Analysen viser, ajourføringsgraden på hospitalerne er steget støt siden 4. kvartal Flere afdelinger lever således op til den nionale målsætning om en ajourføringsgrad på 90 %. Den positive udvikling fra 4. kvartal 2014 til juli 2015 skal ses i sammenhæng med, samtlige hospitalsledelser udsendte en meddelelse til samtlige afdelingsledelser i januar 2015, der præciserede hvordan Fælles Medicinkort skal anvendes korrekt, så kommunikionen med praksis og kommunerne bliver bedre. Analysen viser dog samtidig, Region Midtjylland forts har et stykke vej, før målsætningen er nået. På hospitalsniveau ser udviklingen i ajourføringsgraden for perioden (sept.) ud som følger (udviklingen fordelt på hospitaler over måneder):

28 26 Både den nye og bedre Fælles Medicinkort-funktionalitet og den omftende reimplementeringsindss, der gennemføres på regionens hospitaler forventes få en positiv indvirkning på ajourføringsgraden. Beslutning Indstillingen godkendt. Bilag FMK - Ajourføringsgraden i Region Midtjylland (Sept. 2015)

29 Eventuelt Beslutning Intet.