1.0 MUSEETS ARBEJDSOMRÅDER OG FORMÅL

Transkript

1 Årsberetning

2 Indhold FORORD MUSEETS ARBEJDSOMRÅDER OG FORMÅL MUSEETS NAVN MUSEETS ADRESSE OG TELEFONNUMMER MUSEUMSKATEGORI MUSEETS FORMÅL OG EMNEMÆSSIGE FORHOLD OPRETTELSE MEDLEMSKAB AF FORENINGER OG ORGANISATIONER SAMARBEJDSAFTALER ARBEJDE OG KONSULENTBISTAND FOR ANDRE INSTITUTIONER MUSEETS LEDER, NAVN OG STILLING SAMLINGER, ARKIVER OG BIBLIOTEK GENEREL BESKRIVELSE AF SAMLINGEN KLAUSULER RETNINGSLINIER FOR UDDEPONERINGER DEPONERINGER FRA ANDRE MUSEER OG PRIVATE BIBLIOTEK INDSAMLING, ERHVERVELSER, UNDERSØGELSER OG FORSKNING INDSAMLINGSPOLITIK ERHVERVELSER UNDERSØGELSER FORSKNING KONSERVERING OG BEVARINGSARBEJDE TILSYN FORMIDLING OG UDSTILLINGER FIRE PUBLIKUMSTYPER UDSTILLINGER PÅ TRAPHOLT I ANDEN FORMIDLING UNDERVISNING ANDEN FORMIDLINGSVIRKSOMHED PUBLIKATIONER PR OG MARKETINGSVIRKSOMHED

3 5.8 BUTIKS OG CAFÉVIRKSOMHED TRAPGUIDER OG FRONTPERSONALE BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER GENEREL BESKRIVELSE AF BYGNINGERNE GENEREL BESKRIVELSE AF UDENDØRSAREALER OG ANVENDELSE EJERFORHOLD TIL BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER INVENTAR OG MATERIEL GENERELLE FORHOLD VEDRØRENDE MUSEETS PERSONALE FAST PERSONALE ANDET PERSONALE BESTYRELSE MUSEETS ØKONOMI REGNSKAB APPENDIX

4 FORORD 2010 blev et år med mange forandringer og udfordringer på Trapholt. Alligevel blev det et år, hvor museets gæster fik lejlighed til at opleve en bred vifte af udstillinger og mange flotte arrangementer. I februar åbnede udstillingen Jorden Skælver om maleren og geologen Per Kirkeby, som Trapholt overtog fra KØS. En udstilling med malerier af Kathrine Ærtebjerg hvor nye værker blev vist samtidig med at hendes værker til nyrenoveringen af Amalienborg palæet for Kronprinsparret blev præsenteret. Der var i det hele taget stor opmærksomhed omkring Kathrine Ærtebjerg i Planken ud Prisen blev endnu engang præsenteret på Trapholt i 2010 med designduoen Gam Fratesi, som etablerede en smuk totalinstallation i Trapholts rotunde. I marts åbnede udstillingen Hva ka kunst? hvor det samlede Trapholt Team etablerede et arbejde med værksted i særudstillingssalen, hvor gæster kunne afprøve den spændende kunst at kuratere i forhold til ugens maleri og få mulighed for at få realiseret deres kuratering som rigtig udstilling den følgende uge. Udstillingen skabte stor opmærksomhed og indgik i løbet af foråret og sommeren i den offentlige debat om hvad museer kan og skal. Udstillingen havde til hensigt at give gæsterne mulighed for at forholde sig æstetisk og erkendelsesmæssigt aktivt i forhold til kunst og design. Det var læreprocessen gennem det at kuratere som var i fokus. Mange gæster udtrykte forbløffelse og begejstring over den nye indsigt i æstetiske oplevelser, som man opnåede ved at deltage. Trapholt modtog i 2010 en stor gave i form af en stor samling værker af privatsamleren Erik Veistrup. Værkerne blev præsenteret på udstillingen Farvestrålende. Designskoleeleverne viste endnu engang deres afgangsudstilling på Trapholt over sommeren Efter sommeren gik Trapholt i bogstavelig forstand i sort. I september åbnede Cathrine Raben Davidsen udstillingen Blækhuset, med store sort/hvide værker og keramikkrukker. Trapholts gæster sank tyst ind i værkernes tekniske overlegenhed og metaforiske rigdom. Lin Utzon viste på samme tid smukke sort/hvide malerier hvor naturen var temaet. Til udstillingen havde Trapholt inddraget 60 Lin Utzon vaser, hvor borgere fortalte deres historie om hvilken personlig betydning netop denne vase havde for dem. I oktober blev Richard Mortensens 100 års fødselsdag fejret med en udstilling med et udsnit af den store kalligrafisamling der er på Trapholt. Der blev etableret et meditationsrum hvor alle knap 600 kalligrafier blev vist til blød musik og Mimertræ i Sne kom for første gang i 11 år op at hænge på sin plads i centralsalen. Nordea Fonden støttede Trapholt med midler, der også gav museet mulighed for at etablere et digitalt formidlingsbord, hvor Richard Mortensen salen endelig fik den formidling, som salen alle dage har haft brug for. Nu kan man søge formidling på mange forskellige niveauer alt efter hvad man ønsker at gøre og vide. I december blev Franciska Clausen udstillingen på balkonen i Centralsalen taget ned, da samlingen skulle indgå i en udstilling på Øregaard i Trapholt henvendte sig til Franciska Clausen fonden i december 2010 med henblik på at opnå afklaring om samlingens fremtidige status på Trapholt. Trapholt udviklede parallelt med udstillingerne et forbedret arrangementsprogram. Der er nu rutiner for samarbejder med Folkeuniversitetet, musikskolerne både lokalt og i regionen, samarbejde med private samlere, kunsthåndværkermarkeder, Kunstmusens dag for børn, ferieaktiviteter både vinter, sommer og efterår, billedskole samt foredrag og aktiviteter henholdsvis onsdag aften og søndage kl. 11 og kl. 14. Et nyt tiltag med introduktioner til udstillingerne af en faglig medarbejder kl. 11 søndag efter fernisering er blevet 4

5 meget positivt modtaget. Trapholts frontpersonale med trapguider og butik er væsentlige formidlere af de mange arrangementer. Trapholt arbejder målrettet på at øge kontakten med erhvervslivet. På trods af finanskrisen var der kun et mindre fald i mødeaktivitet og kommercielle arrangementer i I 2010 blev der desuden planlagt en relancering af Trapholts erhvervsklub. Trapholts formidling har fortsat haft et stabilt aktivitetsniveau i forhold til skolerne og ferieaktiviteter. Som noget nyt etableredes projektet Museerne på Visit hvor Trapholts medarbejdere i perioden uge 7 42 præsenterede værker fra henholdsvis Trapholt og Koldinghus gæster kom her i nærkontakt med Trapholt. Knap halvdelen havde aldrig været på Trapholt før. Selv om det var målet at bringe værkerne ud hvor folk er kan man håbe at mødet i Kolding Storcenter kan give flere borgere i byen lyst til at komme ud på Trapholt. Trapholts Venner kom i 2010 til at fungere som klub, hvor det er muligt at melde sig ind fra dato til dato. Antallet af medlemmer af Trapholts venner viser en stigning i 2010 på 6% fra 859 medlemskaber til 910 medlemskaber. Disse tal kan ses som udtryk for en gradvis men væsentlig stigning i loyale gæster og lokal opbakning. En ny udviklingskontrakt med Kolding Kommune med store visioner om at blive til Danmarks designby og tværinstitutionelle samarbejder blev aftalt i efteråret 2009, med et kommunalt ønske om at implementere strategien øjeblikkeligt. I november blev der afholdt strategiseminar med bestyrelsen og efterfølgende udarbejdet en ny arbejdsplan for til Kulturarvsstyrelsen, hvor design og formidling er prioriterede indsatsområder. Ved Kolding Kommunes budgetforhandlinger i 2009 blev det vedtaget, at der i Trapholts udviklingskontrakt skulle indgå følgende: For at optimere Koldings samlede indsats og muligheder inden for design ønsker Kolding Byråd at Kolding Kommune, Designskolen Kolding, Trapholtfonden og museet Trapholt inden 1. juni 2010 gennemfører en strategisk analyse (swot) af et muligt tættere samarbejde mellem Trapholt og Designskolen. Samtidig ønskes forslag til muligt fælles formål (vision og mission) for de to institutioner beskrevet. Der blev i løbet af foråret 2010 udarbejdet en rapport med tre forslag til samarbejdsmodeller mellem Trapholt og Designskolen. Det blev i juni på baggrund af resultaterne af rapporten besluttet af Trapholts bestyrelse, at opretholde den nuværende samarbejdsstruktur, hvor Designskolen og Trapholt fortsat er to selvstændige enheder. Sideløbende blev der i løbet af hele 2010 gennemført en national museumsudredning med henblik på en lovrevision på museumsområdet. Processen for museumsudredningen var åben og inddragende, hvilket afstedkom en høj mødeaktivitet. Trapholt indgik i referencegruppen til styregruppen af museumsudredningen. Organisatorisk bød 2010 på mange forandringer. I april fratrådte direktør Britta Tøndborg efter endt barsel. Karen Grøn var konstitueret direktør fra januar til september (afbrudt af barsel i april/maj) og tiltrådte som direktør pr. september Hele året var der en inspektørstilling vakant og der var udskiftning på 5

6 inspektørstilling 2 i maj. Takket være dygtige og vedholdende kollegaer på Trapholts administrative, praktiske og øvrige faglige poster kom Trapholt gennem året uden dalende besøgstal. Besøgstallene var i 2010 på besøgende mod i Hertil kommer gæster i forbindelse med projekter ud af huset såsom Muserne på Visit i Kolding Storcenter, hvor 2766 borgere kom i nærkontakt med museets genstande og personale og her har fået en intens kvalitetsoplevelse med værker fra Trapholts samlinger. Ifølge den nationale brugerundersøgelse fra 2010, fordeler Trapholts gæster sig således, at 20% (2009:18%) kommer fra Kolding, 24% (2009:24%) fra regionen og 57% (2009: 28%) af gæsterne kommer fra det øvrige Danmark, hvilket stort set svarer til fordelingen i Med henblik på at samle energien i det samlede Team Trapholt, blev der foretaget en større intern kontorrokade, således at kollegaer sidder sammen og lettere kan samarbejde. Desuden blev der i 2010 foretaget to større faglige rejser med henblik på at møde kollegaer i henholdsvis England og Skotland på museer der med succes har arbejdet med publikumsorienterede strategier i forhold til hele organisationen. Således arbejdes der målbevidst på visionen om Trapholt som et engagerende, tilgængeligt og responsivt museum og organisation. Karen Grøn, direktør Maj

7 1.0 MUSEETS ARBEJDSOMRÅDER OG FORMÅL 1.1 MUSEETS NAVN Trapholt 1.2 MUSEETS ADRESSE OG TELEFONNUMMER Æblehaven 23 Strandhuse 6000 Kolding e mail: kunstmuseum@trapholt.dk MUSEUMSKATEGORI Selvejende institution 1.4 MUSEETS FORMÅL OG EMNEMÆSSIGE FORHOLD Museets formål er gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde at virke for sikringen af Danmarks kulturarv samt at belyse tilstande og forandringer inden for kunsthistorie og dens beslægtede områder. Museet skal gøre sine samlinger tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultaterne af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger. Museets ansvarsområde defineres emne og tidsmæssigt som: Museum for moderne billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign efter år 1900 samt international kunst i det omfang, det perspektiverer dansk kunst inden for ansvarsområdet. En nærmere specificering af museets ansvarsområde kommer til udtryk i museets arbejdsplan. Indsamling, registrering, forskning og formidling skal finde sted inden for afgrænsningen af museets ansvarsområde. Museet kan foruden sit ansvarsområde beskæftige sig med andre kulturformidlende aktiviteter, f. eks. særudstillinger og koncertvirksomhed. Sådanne aktiviteter kan også finde sted i samarbejde med udefra kommende initiativtagere, når pågældende arrangement i karakter og omfang kan forenes med museets egen virksomhed. 7

8 1.5 OPRETTELSE Museet er en selvejende institution oprettet den 1. juni 1981 i et samarbejde mellem Kolding Kommune, Kolding Kunstforening og Trapholtfonden. 1.6 MEDLEMSKAB AF FORENINGER OG ORGANISATIONER Museet er en del af Danmarks samlede offentlige museumsvæsen med deraf følgende forpligtigelse til samarbejde og gensidig bistand. Trapholt er medlem af Organisationen for Danske Museer (ODM) Trapholt er medlem af ICOM 1.7 SAMARBEJDSAFTALER Der er ingen specielle samdriftsaftaler. 1.8 ARBEJDE OG KONSULENTBISTAND FOR ANDRE INSTITUTIONER Museet deltager aktivt i det regionale samarbejde i museumsrådet. Museet samarbejder med andre museer inden for fælles arbejdsområder. Lokalt samarbejder museet med Museet på Koldinghus. Museet yder konsulentbistand til en række forskellige videregående uddannelser, foreninger, erhvervslivet, skoler etc. Kunsthistoriestuderende fra Århus Universitet og elever fra Designskolen Kolding anvender museet som faglig ressource. Erhvervslivet, foreninger osv. anvender museet som sparringspartner og inspirationskilde i forbindelse med nyudvikling og idéudveksling. Desuden er museets direktør og fagpersonale repræsenteret i forskellige bestyrelser og andre fagrelevante organisationer. 1.9 MUSEETS LEDER, NAVN OG STILLING I perioden 01/01 til 31/03 var formidlingschef Karen Grøn konstitueret direktør, hvorefter hun gik på barsel. I perioden 01/04 31/05 var direktør for Koldinghus Poul Dedenroth Schou konstitueret som faglig direktør og Dorthe Heedegaard som administrativ leder. I perioden 01/06 til 31/08 vendte formidlingschef Karen Grøn retur og var konstitueret direktør. 1/ tiltrådte Karen Grøn som direktør på Trapholt Museet ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 10 medlemmer: Heraf er 2 medlemmer udpeget af Kolding Byråd og blandt Kultur og Erhvervsudvalgets medlemmer. 8

9 1 medlem udpeget af og blandt Trapholtfondens bestyrelse. 1 medlem udpeget af Kolding Kunstforening, Rektor for Designskolen i Kolding, 1 medlem udpeget af Trapholts Venners bestyrelse. 1 medlem udpeget af Business Kolding, 1 medlem udpeget af Møbelindustrien og 1 medlem udpeget af Akademirådet. Trapholtfonden kan endvidere udpege 1 person med museumsfaglig baggrund eller anden særlig forudsætning. Rektor for Designskolen Kolding har indtil indeværende år været medlem af bestyrelsen. I 2010 holdt rektor for Designskolen Kolding orlov fra bestyrelsen i forbindelse med forhandlinger om den fremtidige relation mellem Designskolen og Trapholt. 2.0 SAMLINGER, ARKIVER OG BIBLIOTEK 2.1 GENEREL BESKRIVELSE AF SAMLINGEN Museets samling omfattede pr : Maleri, foto o.l.: 595 (maleri) og 1221 (grafik) og 1578 (specialsamlinger, Richard Mortensen, Thor Bøgelund med flere) registrerede numre. Skulptur, installation o.l. : 222 registrerede numre. 9

10 Franciska Clausen (depositum fra Fonden Franciska Clausens Samlinger): 472 registrerede numre1. Kunsthåndværk: 632 (keramik) og 103 (tekstil) registrerede numre Møbler: 623 registrerede numre. Design: 138 registrerede numre. Samlingerne registreres efter museumslovens krav. Nyerhvervelser skrives i inventarprotokol, oplysningerne stilles til rådighed for KID samt anføres i årsberetningen. Kunstværkerne indgår i udstilling af samlingen eller anbringes i magasiner med angivelse af placering i museets registrant. 2.2 KLAUSULER Ifølge gavebrev pr. 7. juni 1985 har Trapholt modtaget installationen Koens historie bestående af 9 malerier af Richard Mortensen i forbindelse med etableringen af Richard Mortensen salen. Gaven er modtaget på flere betingelser blandt andre: at de overdragne værker udstilles konstant i den dertil indrettede RM sal. Intet værk må udlånes til andre udstillingsformål uden særlig tilladelse fra bestyrelsen for Fondet Charlotte og Richard Mortensens Kunstsamling, som til enhver tid varetager givernes interesser. Trapholt etablerede i 2010 et interaktivt formidlingsbord, med henblik på at formidle den komplekse viden om værkerne i Richard Mortensen salen. Trapholt har ifølge overenskomst mellem Kunstmuseet Trapholt og Fonden Franciska Clausens Samlinger pr. 9. marts 1989 og tillæg pr. 11. august 1994 og pr. 26. juni 1999 brugsretten, men ikke ejendomsretten til dele af Fondens samling af værker af Franciska Clausen. Overenskomsten betinger blandt andet, at Trapholt indretter en speciel sektion på museet bærende navnet Franciska Clausens Samlinger og at FC altid er repræsenteret i Trapholts faste udstilling. Samlingen har indtil december 2010 være præsenteret på Trapholts balkon i Centralsalen. I december blev den taget ned i forbindelse med udlån til udstilling på Øregaard om Franciska Clausen. Trapholt rettede i 2010 henvendelse til Franciska Clausen fonden med henblik på at få afklaret samlingens fremtidige status på Trapholt. For Hans Sandman Samlingen, der er på i alt ca. 100 arbejder, gælder, at museet forpligter sig til stedse at have udstillet et udvalg på mindst 5 arbejder i 25 år fra det tidspunkt, hvor nye museumsbygninger tages i brug. I december 2010 var der så alvorlige mangler pga. slid på udstillingen, at den blev midlertidigt lukket med henblik på reparation. Museet modtager ikke længere værker til samlingen med klausuler. 1 I 2010 blev påbegyndt en ny registrering af Franciska Clausens værker. Arbejdet er endnu ikke færdiggjort men det er fastlagt at de 472 registrerede værker ikke er fyldestgørende. Ved slutningen af 2010 var der yderligere ca. 350 registreringsnumre. 10

11 2.3 RETNINGSLINIER FOR UDDEPONERINGER Trapholt udlåner gerne kunst fra museets samlinger til offentlige institutioner i Kolding Kommune og andre danske museer såfremt lokaliteten opfylder nærmere definerede krav vedr. sikkerhed. Trapholt uddeponerer værker fra hele samlingen, men fortrinsvis fra maleri og skulptursamlingen, dog ingen værker på papir, og kun i særlige tilfælde fra keramik, tekstil, design og møbelsamlingen. 230 værker fra museets samlinger er p.t. uddeponeret til offentlige institutioner i Kolding og til andre danske museer. Blandt andet er borgmester Jørn Pedersens kontor i 2010 blevet udsmykket med seks malerier fra Trapholts samling. I deponeringsaftalen fra 2009 indgår et årligt deponeringsgebyr pr. værk på 200 kr. Afgiften dækker omkostninger til klargøring af værket til deponering (administration, besigtigelse af deponeringssted, kunstfaglig vurdering og kuratering, ophængning osv.). Målet med deponeringsrevisionen fra 2009 har været at optimere museets samlingsadministration og pleje, som er en vigtig del af dets museale forpligtelser, og fremadrettet at bruge deponeringer aktivt til at nå byens borgere og besøgende via formidling af samlingen udenfor museet. I dialog med låner udvælges værker ud fra overvejelser omkring sikkerhed, fysiske rammer og brugen af lokalerne. Lånet har karakter af en unik udstilling, der kan indvies med en fernisering for brugere af lokalerne, hvor en repræsentant fra museets faglige personale giver en introduktion til værkerne. 2.4 DEPONERINGER FRA ANDRE MUSEER OG PRIVATE 232 værker tilhørende private og andre museer er i øjeblikket deponeret på museet som supplement til samlingen. Dertil kommer de 472 registrerede værker fra Franciska Clausens Samling, som er nævnt i punkt 2.1 og jævnfør punkt 2.3 er deponeret på Trapholt. 2.5 BIBLIOTEK Museet har et håndbibliotek med 6892 kataloger og kunstfaglige værker. Desuden abonneres der på en række kunst og formidlingsfaglige tidsskrifter. Biblioteket er ikke offentligt tilgængeligt men bruges i museets daglige arbejde. Bogbestanden registreres i samarbejde med Kolding Bibliotek. Biblioteket har de sidste to år gennemgået en omfattende revision. Alle bøger er blevet nyopstillet efter DK5; der er blevet kasseret og ryddet op og der er blevet mulighed for at afholde møder ved et stort mødebord. Alle materialer er indtastet i en database hvor alle har mulighed for at søge. Biblioteket fremtræder nu brugbart og tilgængeligt. Hensigten har været at biblioteket og dets bestand bliver udnyttet som et nødvendigt arbejdsredskab i museets daglige arbejde. 11

12 3.0 INDSAMLING, ERHVERVELSER, UNDERSØGELSER OG FORSKNING 3.1 INDSAMLINGSPOLITIK Museet indsamler inden for sit ansvarsområde, som defineres emne og tidsmæssigt som: Dansk billedkunst, kunsthåndværk og møbeldesign efter år 1900 samt international kunst i det omfang, det perspektiverer dansk kunst inden for ansvarsområdet. KERAMIK Museet vil erhverve for at supplere samlingen af dansk keramik fra ca. 1900, men også indkøbe hovedværker af yngre, danske kunstnere således at museets keramiksamling belyser væsentlige tendenser i dansk keramisk tradition fra ca til i dag. MØBLER På møbelområdet indsamler Trapholt primært danske møbler fra perioden 1900 til nu. Internationale møbler erhverves, hvis de perspektiverer samlingen af danske møbler eller har været tydelig inspirationskilde for danske designere. Møblerne vurderes ud fra følgende kriterier: 1. Nyskabende formsprog i æstetisk henseende 2. Innovativ produktionsproces eller innovativt materiale/materialeforarbejdning Desuden vægtes krydsfeltet mellem design, kunst og kunsthåndværk (konceptuelt design). Indsatsen på indsamlingsområdet lægges dels på samtidens møbeldesign dels på en uddybning af de designeres værker museet i forvejen har en stor præsentation af, dvs. møbelklassikere af navne som Kaare Klint, Wegner, Børge Mogensen, Nanna Ditzel, Grete Jalk, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm m.fl. samt Verner Panton. 3.2 ERHVERVELSER Samlingen forøges og styrkes gennem indkøb, gaver, deponeringer og lån fra andre museer, således at den understøtter museets samlede ansvarsområde (billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign). Samlingen af billedkunst udbygges med værker af danske kunstnere efter 1945 og værker af internationale kunstnere, der perspektiverer samlingen. Inden for design, kunsthåndværk og møbeldesign søges samlingen udbygget ved at supplere den eksisterende samling. Generelt vægtes indkøb af eksperimentel design og kunsthåndværk. 12

13 I 2010 er følgende erhvervet: Billedkunst: Anna Sørensen, uden titel, 2007, olie på lærred, 30 x 30 cm. Erik Veistrups samling, gave. Anna Sørensen, uden titel, 2007, olie på lærred, 30 x 30 cm. Erik Veistrups samling, gave. Gunnar Møller, Portræt af dreng, 1980, olie på lærred, 39 x 46,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Tonning Rasmussen, Han var udenfor, 04.04, olie på lærred, 38 x 46 cm. Erik Veistrups samling, gave. Anders Kirkegaard, Hallucination, , akryl og olie på træplade, 39,8 x 36,3 cm. Erik Veistrups samling, gave. Finn Hjortskov Jensen, selvportræt, 1972, akryl og olie på træplade, 43,5 x 69,2 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Med lyst, 1975, olie på lærred, 61,3 x 50,3 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, uden titel, 1976, olie på lærred, 65,8 x 49,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Anders Kirkegaard, Bryllupsbillede eller drømmen om et danskt (feminint) Joriktas bjerg, 1971, akryl og olie på træplade, 31 x 30,3 cm. Erik Veistrups samling, gave. Anders Kirkegaard, Til fest med Xantippe, 1971, olie på Duofaced masonite, 32 x 29, 5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, Hoved af hest, 1976, olie og akryl på træplade, 22,3 x 31 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Grønt, 1975, olie på lærred, 40 x 34 cm. Erik Veistrups samling, gave. Finn Hjortskov Jensen, Køkkenopstilling, 1977, olie på masonite, 33,5 x 40 cm. Erik Veistrups samling, gave. Egon Bjerg Nielsen, Blade, 1973, olie på lærred, 38,5 x 46,2 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, 1975, olie på lærred, 49,5 x 40,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Nils Erik Gjerderik, uden titel (korsfæstelse), , olie på lærred, 41 x 33 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, selvportræt, 1973/77, olie på masonite, 61,8 x 56,8 cm. Erik Veistrups samling, gave. Tonning Rasmussen, Kretabillede IV, 1972, olie på lærred, 100 x 81 cm. Erik Veistrups samling, gave. Tonning Rasmussen, Kretabillede V, 1972, olie på lærred, 100 x 81 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Aften, København, 1971, olie på lærred, 104 x 90 cm. Erik Veistrups samling, gave. Finn Hjortskov Jensen, Mellem Sprogø og Rønne, 1973, olie på masonite, 87,5 x 110,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Skuespiller i brunt, 1976/77, olie på lærred, 104,4 x 90,4 cm. Erik Veistrups samling, gave. Uffe Christoffersen, Metamorfose, 1973, olie på masonite, 122 x 183,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Uffe Christoffersen, Hoveder i samme øjenhøjde, , olie på lærred, 122 x 200 cm. Tonning Rasmussen, Scheriffen og Arnoldi, 1964, olie på lærred, 66,5 x 73 cm. Erik Veistrups samling, gave. 13

14 Anders Kirkegaard, Beretning fra dengang da man endnu kunne gennemleve sin pubertet i fred, 1970, olie på lærred, 70 x 49 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, Siddende mand, 1976, olie på lærred, 37 x 27 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, Papegøje, , olie på lærred, 65 x 65 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Tibirke II, 1973, olie på lærred, 81 x 65 cm. Erik Veistrups samling, gave. Gunnar Møller, Portræt af ung mand, gult, , olie på lærred, 58 x 51 cm. Erik Veistrups samling, gave. Finn Hjortskov Jensen, Hoved og tekande, 1970, olie på masonite, 69,5 x 83,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Knud Hansen, Komposition med mænd, 1982, olie på lærred, 92 x 73 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, 1970, gouache, 29 x 40,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Anders Kirkegaard, Postkort fra drømmekammeret KINGKONG og skønheden, , olie på lærred, 73,5 x 65 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Tibirke I, 1975, olie på lærred, 81,5 x 65,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, Ved søen, 1978, olie på lærred, 115 x 146,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Egon Bjerg Nielsen, Interiør, 1973, olie på lærred, 70 x 80 cm. Erik Veistrups samling, gave. Per Baagøe, Model 1, 1973, olie på lærred, 130 x 100 cm. Erik Veistrups samling, gave. Gunnar Møller, Lille Alice angrebet af fantasi ansigter, 1967, olie på lærred, 92 x 120 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, Nytår, 1978, olie på lærred, 101 x 82 cm. Erik Veistrups samling, gave. Uffe Christoffersen, Opad og nedad, , olie på lærred, 99,5 x 84,5. Erik Veistrups samling, gave. Per Baagøe, Model 2, 1973, olie på lærred, 130 x 120 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, I haven, , olie på masonite, 160 x 133 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, I haven, , olie på masonite, 160 x 106 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, blyantstegning, 18,5 x 13,9 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, blyantstegning, 24 x 18 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, blyantstegning, 16,1 x 12,2 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 13,3 x 13. cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 18,5 x 18,3 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, 1971, tusch, 12,3 x 12,1 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 17,2 x 22,7 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, 1978, tusch, 29,7 x 20,9 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 21 x 14,7 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 21 x 14,7 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 21 x 14,8 cm. Erik Veistrups samling, gave. Tan Ping, Ardor, 2008, akryl på lærred, 200 x 300 x 5 cm. Donation fra kunstneren Finn Hjortskov Jensen, Liljer og digitalis, 1987, olie på lærred, 101 x 80 cm. Proviens ukendt. 14

15 Per Kirkeby, Uden titel, Olie på lærred, 200 x 90 cm. Gave fra Statens Kunstfond Nils Erik Gjerdevik, Maleri olie på lærred, Uden titel, Olie på lærred, 210 x 300 cm. Gave fra Statens Kunstfond Nils Erik Gjerdevik, Maleri olie på lærred, Uden titel, Olie på lærred, 210 x 300 cm. Gave fra Statens Kunstfond Nils Erik Gjerdevik, Uden titel, Olie på lærred, 240 x 200 cm. Gave fra Statens Kunstfond Michael Kvium, Cirkus Humanus III, Olie på lærred, 250x250 cm. Gave fra Statens Kunstfond Franciska Clausen, Portræt, ukendt årstal. Olie på lærred. Gave fra Dorthe Larsen Skulptur: Benny Dröscher, With my Head Bent Auspiciously Over the Centre, 2005, træ, styrofoam, maling, guldstjerner, snor, lammeskind, 272 x 160 x 148 cm. Erhvervet Keramik: Malene Müllertz, Babelstårn, 2000, stentøj, højde 35 cm, bredde 44 cm, dybde 39 cm. Gave fra Statens Kunstfond Martin Bodilsen Kaldahl, Nurbs and Loop I, 2007, lavbrændt stentøj, højde 72 cm. Gave fra Statens Kunstfond Martin Bodilsen Kaldahl, Krukke, 1994, stentøj, højde 39 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009 Martin Bodilsen Kaldahl, Nurbs and Loop I, Lavbrændt stentøj. Gave fra Statens Kunstfond

16 Michael Geertsen, uden titel, 1997, lertøj med okker glasur, højde 41 cm. Gave fra Statens Kunstfond Grethe Meyer, Ildpot, 1976, keramik. Gave fra Statens Kunstfond (KTK a jjj) Lone Skov Madsen, No. 148, 1995, stentøjsler, mat sort glasur, diam. 52 cm. Gave fra Statens Kunstfond Lone Skov Madsen, No. 147, 1993, stentøjsler, mat sort glasur, diam. 53 cm. Gave fra Statens Kunstfond Møbler: Torben Skov, Kantet kinastol, 2003, stol i kirsebærtræ, højde 80,5 cm, bredde 55 cm, dybde 40,5 cm. Gave fra Statens Kunstfond Thomas E. Alken, Flycatcher, 2004, bukkede og valsede jernrør, coated med Nextel. Sæde betrukket med håndvævet hestehårsbetræk, sæde og ramme forenet med nylonline 0,8 mm. Højde 65 cm, bredde 84 cm, dybde 100 cm. Donation fra kunstneren Søren Ulrik Petersen, Bagchair, 2002, læder og træ, højde 34,5 cm. Gave fra Statens Kunstfond Børnemøbel (tilskrevet Kristian Vedel). Gave fra Lise Nørgaard Finn Juhl, Stol nr. 108, 1946 (aldrig sat i produktion). Gave fra One Collection. Deponeringer: Wilhelm Freddie, Selvmordet. Drama på Seinen I, Olie på lærred. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Wilhelm Freddie, Les Voyageuses de wagons lits, les stipulateuses, Olie på lærred. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Ole Schwalbe, Portræt af et maleri, Olie på lærred. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Ole Schwalbe, Komposition, Olie på masonit. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Aksel Jørgensen, Selvportræt, Olie på lærred, opklæbet på masonit. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Peter Bonde, Makulator 3, Ståltråd, papir, tape, æg og olie på masonit. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Albert Mertz, Slagetbillede, 1957.Olie på hessian. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Erik A. Frandsen, Eumolpus, Collage og olie på lærred. Deponeret af Ane Hejlskov Larsen, Hinnerup Erling Jørgensen, Grå med gul klat, Olie på lærred. Deponeret af Ane Hejlskov Larsen, Hinnerup Erling Jørgensen: Kvinde ved mur, Olie på lærred. Deponeret af Ane Hejlskov Larsen, Hinnerup 16

17 3.3 UNDERSØGELSER Museet holder sig opdateret med udviklingen via personalets besøg på udstillinger, gallerier og abonnement på diverse danske og udenlandske fagtidsskrifter inden for museets forskellige virkeområder. Der blev i 2010 foretaget to større rejser til henholdsvis Kelvingrove i Glasgow og Manchester Art Gallery i Manchester med henblik på at sætte museumspraksis med formidling højt på dagsordenen I 2010 blev der i forbindelse med udstillingen Hva ka kunst? løbende foretaget undersøgelser og evalueringer med henblik på responsivt at forbedre udstillingen undervejs. Desuden blev der gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse af gæsternes oplevelser. 3.4 FORSKNING Forskningen på Trapholt knytter sig til tre indsatsområder: Erhvervelser, udstillinger og formidling. Hensigten er at skabe ny viden der publiceres eller anvendes strategisk; men forskningen er også vidensgrundlaget for implementeringen af nye museumspraksisser. Trapholt forsker inden for relevante emneområder i den kunsthistoriske tradition, denne forskning er udgangspunktet for udstillinger og publikationer. Enhver nyerhvervelse baserer sig på forskningsmæssige undersøgelser. I museets formidling arbejdes der på at skabe nye metoder til at give publikum æstetiske oplevelser, refleksioner og erkendelser. Museet samarbejder med Designskolen Kolding og Trapholts medarbejdere formidler forskningsbaseret viden gennem foredragsrækker på Folkeuniversitetet og ved konferencer i ind og udland. 4.0 KONSERVERING OG BEVARINGSARBEJDE Museet har andel i Kunstmuseernes Fælleskonservering. Nyerhvervede værker vil blive konserveret løbende i samråd med Fælleskonserveringen. 4.1 TILSYN Der føres løbende tilsyn med samlingen og i forbindelse med ind og udlån benyttes bistand fra konservator. I forbindelse med opgraderingerne af museets sikkerhedsforhold er der i 2007 udarbejdet en detaljeret facility rapport og Trapholt er nu på et niveau, hvor man kan låne værker fra institutioner, der stiller de højeste krav. 17

18 5.0 FORMIDLING OG UDSTILLINGER Museets overordnede formål inden for formidlingsområdet Trapholts formidling har til hensigt at understøtte, kvalificere, styrke og udvikle publikumsadgang til museumsoplevelser. Visionen er at blive Danmarks mest engagerende, tilgængelige og responsive museum. Der arbejdes både med skoletjeneste/gruppeomvisninger og tilbud til fritids gæster. I skoletjenesten arbejdes der som det eneste museum i Danmark med metoden enquiry hvor undersøgelser og aktivering af deltagernes egne ressourcer er udgangspunktet. Tilbud til fritids gæster er i høj grad bygget op omkring det sociale rum, som deres besøg udspiller sig i. I Trapholts formidling forskes der i nye måder at formidle kunst og design til forskellige brugergrupper. 5.1 FIRE PUBLIKUMSTYPER Med udgangspunkt i museets egne forskningsresultater, er der blevet afdækket fire typiske publikumstyper på Trapholt: Hyggere, scannere, kultiverede og undersøgere. Disse fire typer er udtryk for forskellige oplevelses og læringsstile. I stedet for på traditionel vis at opdele gæster efter alder og social status opdeles gæster på Trapholt i forhold til disse fire oplevelsesstile, som findes både hos børn og voksne. Viden om de fire gæste typer danner udgangspunkt for Trapholts udvikling af nye udstillinger og tiltag. Modellen er unik på museumsområdet. Karen Grøn: 2007 Nordisk Museologi

19 5.2 UDSTILLINGER PÅ TRAPHOLT I 2010 Trapholts særkende og styrke som museum er de fire ansvarsområder: moderne billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign. Hensigten er på samme tid at vise større eller mindre udstillinger af høj kvalitet der repræsenterer de fire ansvarsområder. Udstillinger der udfordrer, engagerer og vækker begejstring. Trapholts dynamiske udstillingsplan, der er udarbejdet således at større særudstillinger suppleres af mindre og mere eksperimenterende udstillinger, har vist sig at være en dynamisk og velfungerende udstillingspalet, som Trapholts gæster er glade for. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege at Trapholt er en helhed. Trapholt er mere end summen af udstillinger. Et besøg er altid en helhedsoplevelse der består af butik, billetsalg, mødet med en Trap guide, pilfingerzoner, omvisninger, udstillinger, café, park, osv. Trapholt viste i 2010 følgende udstillinger: Konkret maleri 17. januar,

20 Peter Callesen. Ud af intet 28. februar, 2010 Kærlighed ved første blik. Moderne kunst fra Sammlung Würth 28. februar, 2010 Jorden skælver. Per Kirkeby: Kunst og geologi 11. februar 2. maj, 2010 Kathrine Ærtebjerg: Mørket, lyset, øjet, hullet, himlen 11. marts 30. maj, 2010 Planken ud prisen 2009: GamFratesi 17. marts 31. oktober, 2010 Hva ka kunst? 25. marts 22. august, 2010 Farvestrålende Erik Veistrups samling 13. maj september Designskolen Koldings afgangsudstilling 24. juni august 2010 Lin Utzon Cosmic Dance 10. september februar

21 Cathrine Raben Davidsen Blækhuset 10. september januar 2011 Richard Mortensen 14. oktober 2010 oktober Trapholt har desuden deltaget i følgende udstillinger med udlån fra samlingen: Jais Nielsen, Sne i min have, 1938, olie på lærred og Ung pige hæfter strømper, 1913, olie på lærred og La Mulatresse Euphrasie, 1915, olie på lærred. Udlånt til udstillingsrækken Jais Nielsen ( ). Retrospektiv på Bornholdms Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmsueum, Kunstmsueet Tønder og Maison du Danemark i Paris fra d. 20. september nov Sven Saabye, Skærmplanter, 1959, Olie på lærred. Udlånt til udstillingen Sven Saabyes fantastiske lystfiskerliv, Odder Museum 15. april 2. januar Erik Hagens, Pinsedag, 1996, Olie på lærred og Vinterbillede, 1996, olie på lærred til udstillingen Erik Hagens retrospektiv en udstillingsrække på Arbejdermuseet, Vendsyssel Kunstmuseum, Rønnebæksholm og Bornholms Kunstmuseum 23. april juni Richard Mortensen, Yin, 1984, serigrafi efter tuschtegning og Yang, 1984, serigrafi efter tuschtegning. Udlånt til udstillingen MortenZen på Museet for religiøs kunst, 22. maj 5. september Franciska Clausen, Bladmotiv ( ), papirstykker og vandfarve på papir og Collage (1950 erne/1960 erne), vandfarve, gouache og papirudklip på papir og Madcollage, (1950 erne/1960 erne), gouache, vandfarve og papirudklip på papir og Bladmotiver (slut 1960 erne), collage og vandfarve på papir og Arkitekturtegning/fabriksbygniong 1925, blyant på papir og Ude titel (1925), blyant på pergamentpapir og Abstrakt komposition (1928) gouache, tusch og collage på papir og Abstrakt komposition (1928), gouache på papir og Uden titel (1932), gouache på papir og Etude, 1928, gouache opklæbet på pap og Abstrakt komposition, gouache på papir og Udkast til tapet/bogomslag , gouache på papir og Abstrakt komposition (1929), gouache og blyant på papir og Tidehverv 1931, gouache, blyant og collage på papir, Udkast til tapet/bogomslag , gouache og blyant på papir, Landskab med telegrafpæle 1931, gouache på pair. Udlånt til udstillingen Laboratorium på Kunsthal Brænderigården, 12. juni 15. august Annalise Møller Petersen, Portræt af kvinde med hat, 1968 og Søren. Portræt af dreng i halvfigur, 1975 og Portrætgruppe af to siddende kvinder, u. å. og Portræt af kvinde, 1968 og To piger, Udlånt til udstillingen Annalise Møller Petersen i Kolding Kunstforening, 20. august 5. september

22 Leif Kath, Tre keramikfade til udstillingen Leif Kath. Uden titel på Museum Søderjylland. 25. september januar Louise Campbell, Visiting card, 2002 og Nanna Ditzel, Trinidad, 1993 og Ditte og Adrian Heath, uden titel, 1990 og Peter Hiorth Lorentzen og Peter Foersom, Mikado, 1996 og Arne Jacobsen, Myren, 1952 og Pouls Kjærholm, PK15, 1955 og Kaare Klint, Kirkestolen, 1936 og Børge Mogensen, FDB stolen, 1947 og Den spanske stol, 1958 og Magnus Stephensen, Dan chair, 1958 og Hans J. Wegner, Påfuglestolen, 1947 og The Chair, Udlånt til udstillingen: The Nature of Danish Design By Trapholt Design Collection på den internationale Design Biennale i Liège, oktober Hanne Mailand, Sommeraften på atelieret, 1979, olie på lærred til Kolding Kunstforeningsudstilling Hanne Mailand 1. oktober 30. oktober Det Sorte Rum 28. sep 2009 august 2010: Knud Kyhn og de trækkende sortænder Maleriet af kunstneren Knud Kyhn kunne opleves i en sansemæssig kontekst. Med lyd af sortænder, vind i ansigtet og duft af saltvand blev alle sanser sat i spil i oplevelsen af maleriet. August feb. 2011: Lars Ravn og symbolerne Maleriet Guitarspilleren af Lars Ravn blev formidlet gennem følekasserne, hvor der gemte sig forskellige symboler fra maleriet, samtidig blev det akkompagneret af guitarmusik. Kvadratsalen 5. januar 12. april: Skraldekunst og genbrugsdesign Udstillingen indeholdt værker fra 1980 erne som i høj grad er lavet af utraditionelle materialer, som normalt ses som affald. Udstillingen indgik også som formidlingsprojekt i samarbejde med Kolding Naturskole. 12.april 26 april: Billedskolens forårsudstilling Udstillingen blev lavet i samarbejde med Kolding kommunale billedskole. Elever havde arbejdet med forskellige kunstneriske udtryksmåder så som tegning, maleri og skulptur med inspiration i Per Kirkebys udstilling på Trapholt. Værkerne blev udstillet på Trapholt og fejret med en fernisering for børnene og deres familier onsdag d. 14 april. 10. maj 4. oktober: Rumpetten og de syv små stole kunsten at finde en stol at prutte i. Fortællingen om Rumpetten og hans jagt på den perfekte stol at prutte i, er et humoristisk og letforståelig eventyr, der beskriver Rumpettens møde med nogle af ikonerne inden for stoledesign. Gennem Rumpettens vej fra stol til stol belyses emner såsom materiale, konstruktion og udformning af stolene. Gæster i udstillingen havde muligheden for, på egen rumpet, at prøve samme stole som Rumpetten samt at læse eventyret om Rumpetten på udstillingens store plancher. 22

23 11. oktober 8. november: Richard Mortensen på rejse I maj og juni besøgte store reproduktioner af Richard Mortensens værker sammen med en række originalværker en række skoler i Kolding og omegn. Under billedernes besøg arbejdede de deltagende klasser med Richard Mortensen i forhold til en lang række emner, som også optog Richard Mortensen selv i relation til hans kunst. Der blev arbejdet med koncentrationsøvelser, farvelære, meditation og formfamilier. Alle elevernes værker blev vist på Trapholt i forbindelse med Richard Mortensens 100 års fejring på Trapholt. 8. november 22. november: Billedskolens efterårsudstilling Udstillingen blev lavet i samarbejde med Kolding kommunale billedskole. Elever lod sig inspirere af Trapholts særudstilling Blækhuset af Cathrine Raben Davidsen og kreerede værker i form af tegning, maleri og skulptur under temaet facader. Værkerne blev udstillet på Trapholt og fejret med en fernisering for børnene og deres familier. 29. november januar 2011: Trapholts julekalender Julekalendere er 24 værker, som dag for dag afsløres af børnehavebørn. Forinden har børnene undersøgt maleriets grundstruktur på ark tilsendt i forvejen ved besøget møder de det ægte maleri og sammenligner deres egne fortolkninger af linjerne i maleriet med kunstnerens. Børnehjørnet i cafeen 4. januar 22. marts: Fabeldyr. Udstillingen indeholdt værker med fabeldyr, aktivitetsbord med træflis, fabeldyr og klodser, en magnettavle med puslespil samt tegneopgaver. Værker af Carl Henning Pedersen. 22. marts 14. juni: Elefanten og dens venner. Hvad er tungere end en elefant? og hvem tilhører næsen? I udstillingen var der sjove tegneark at færdiggøre samt eksotiske dyr at sætte på et magnetisk maleri. Aktivitetsbordet var med kunstigt græs, eksotiske dyr og bambuspinde. Værker af Gunnar Møller. 14. juni 27. september: Sommer i cafeen. Udstillingen bestod af malerier af sommer og strand, et legebord med skibe og dinosaurer mellem store sten og skaller, en magnettavle med kryds og bolle mellem skib og dinosaur og tegneopgaver med sandslotte og monstre i havet. Malerier af Knud Agger, Henry Heerup og Carl Henning Pedersen. 27. september 24. november. Vilde dyr Udstillingen bestod af malerier af vilde dyr, et legebord med kunstigt græs, dukkehus, klodser og vilde dyr. Derudover magnetisk landskabsmaleri med vilde dyr magneter samt tegneopgaver med Hvem gemmer sig bag busken? og Sæt krop på tænderne. Malerier af Uffe Christoffersen og Knud Hansen. 24. november 4. januar 2011: Juletema Vinterbilleder blev formidlet gennem bøger og en mindre krybbe med Maria og Jesusbarnet, som børnene kunne lege med. 23

24 5.3 ANDEN FORMIDLING Trapholt modtager hvert år mange forespørgsler både af faglig karakter og forespørgsler med udstillingsforslag. Museet besvarer i det omfang der er ressourcer til alle forespørgsler. Forespørgsler om udstillinger diskuteres på museets inspektørmøder hvorefter der afgives svar. Trapholt har i 2010 besvaret ca. 45 faglige forespørgsler Trapholts faglige personale stiller gerne op til både omvisninger og foredrag i museet og i et vist omfang også på institutioner og virksomheder i museets nærområde UNDERVISNING I udformningen af formidlingstilbud skelnes der på Trapholt mellem undervisningsorienterede aktiviteter (skoleformidling) og fritidsorienterede aktiviteter. Behovene hos såvel det kendte kernepublikum som nye målgrupper søges tilgodeset gennem variation og vekslen mellem forskellige formidlingsformer. Museet forsøger således både at se og tilgodese forskellige publikumsbehov. Den overordnede ambition med formidling til familier er, at børn og voksne deltager som jævnbyrdige partnere med henblik på at styrke deres interne dialog og fælles oplevelse. Teoretisk forholder arbejdet i Trapholts formidling sig til et komplekst læringsbegreb inspireret af begreber som multiple intelligence, situeret læring, livslang læring og konstruktivistisk læringsteori. Oplevelsen af værk kontakt, flow, dialog, samvær og helhedsoplevelse ligger som overordnet ambition under samtlige tiltag. Alle skoler i Region Syd har adgang til gratis omvisninger på Trapholt. Trapholts faste undervisningstilbud i 2010 var: Produkt Modtager nivau Antal klasser 2010 Antal klasser 2009 Kunst og sanser Storebørnsgruppen i børnehaven 9 8 Billedoplevelse Indskolingen 7 10 Billedforståelse Mellemskolen Billedanalyse Udskolingen Kunst og kuratering Ungdomsuddannelserne

25 Design og inspiration Indskoling og mellemskolen Design og livsstil Udskolingen Design og smag Ungdomsuddannelserne 12 4 Trapholtomvisning for børn Alle niveauer 1 4 Tidens særudstillinger for børn Alle niveauer 0 4 I alt Trapholts årstidsbestemte tilbud 2010 var: Produkt Modtager nivau Antal klasser 2010 Antal klasser 2009 Juletræet uden pynt Indskolingen 9 6 Træets fortræffeligheder Mellem og udskolingen 6 7 Naturens egne farver Indskolingen 9 6 Skulpturjagt i parken Indskolingen 17 5 Trapholts julekalender Storebørnsgruppen i børnehaven 9 7 Særudstilling: Peter Callesen Mellemtrinet 7 Særudstilling: Kærlighed ved første blik Folkeskolens 3 niveauer 1 Særudstilling: Hva ka kunst? Folkeskolens 3 niveauer 9 Særudstillinger totalt Besøg hos kunstmusen Storebørnsgruppen i børnehaven 2 9 I alt I gennemsnit deltager 23 elever pr. omvisning. 25

26 5.5 ANDEN FORMIDLINGSVIRKSOMHED Rumpetten i Varde og Ålborg Trapholts rejseudstilling Rumpetten og de syv små stole blev indviet d på Varde Bibliotek. Udstillingen blev udviklet med støtte fra Varde Kommune, og biblioteket blev derfor Rumpettens første udstillingssted. Udstillingen blev vist i Varde til d I perioden rejste den rundt og besøgte fem forskellige skoler i Varde kommune. D rejste Rumpet udstillingen til Utzon Centret i Aalborg. Rumpet udstillingen blev lanceret som Utzon Centerets tilbud til børnefamilier i Påsken. Besøgene i Varde og i Aalborg blev begge indledt med et introduktionskursus for interesserede undervisere og formidlere. På kurset, som blev afholdt af Trapholts formidlingspersonale, blev udstillingens designhistoriske vinkel samt de to undervisningsforløb gennemgået. Out reach projekt i Kolding Storcenter Trapholt har sammen med Museet på Koldinghus og Kolding Storcenter fået støtte fra Kulturarvsstyrelsen til projektet Museerne på Visit. I Kolding Storcenter præsenterede museerne hver fredag mellem 14 og 18 et emne eller et genstandsfelt fra deres faste samlinger. Projektet var letgenkendeligt takket være en specialbygget rød stand, der var opstillet på enten Store Torv eller Biograftorvet. Koldinghus deltog med 7 projekter og Trapholt med 9 projekter. Trapholts projekter var Rumpetten og de syv små stole, Sporløs (en skulpturjagt), Folmer Bendtsen, Farvelyst, Kunst og Kuratering, Spor (Richard Mortensen og Louise Campbell), Smagsdommer, Køkkenkunst (Franciska Clausen) og Portrætkunst. Hovedtanken bag projektet er, at fredag er der tomt på museerne, mens storcenteret vrimler med liv. Derfor kommer museerne ud med kunst, design og historie, der hvor folk er. Samtidig er det tænkt som en demokratisering af kunst, design og historie, så de personer, der ikke har deres vante gang på museerne også får del i goderne. Alle emner og genstandsfelter var formidlet både gennem aktiviteter, skiltning og mundtlig formidling. Projektet løb fra vinterferien i uge 7 til og med efterårsferien uge 42. I den periode på 36 uger havde projektet 2766 aktive direkte besøgende i en aktivitet, hvilket svarer til 77 besøgende pr. gang. Æblets dag På æblets dag første søndag i efterårsferien pressede museets gæster æblesaft på flasker. Udstillingen indgik som formidlingsprojekt i samarbejde med Kolding Naturskole. Arrangementet blev dagen igennem 26

27 besøgt af ca. 100 gæster. Der blev leget æblelege, tegnet æbler og læst historier om æbler. Børnenes Kunstklub Børnenes Kunstklub har ved årets udgang 1389 medlemmer, hvoraf de 1114 er private og de 275 er institutioner. Det svarer til 32 procent af daginstitutionerne i Region Syd. I museumsgruppen er der afholdt møde i september Her aftaltes det at skærpe synligheden af Kunstmusen og klubben på de enkelte museer. Det sker blandt ved at inddrage Kunstmusen i børneformidlingen på museerne. På Trapholt har man afholdt Kunstmusens Dag dels for børnehaver, der blev inviteret ind enkeltvis, dels for private med den store fejring af Kunstmusen 24/10. Kunstmusen var ligeledes en synlig del af efterårsferieprojektet. Kirsten Jensen har i efteråret afholdt introduktionskursus på Trapholt for pædagoger i brugen af kunstklubbens opgaver i børnehaven. Hvordan kan opgaverne bruges som en aktiv medspiller i børnehavernes læreplaner? Interessen fra de deltagende pædagoger var særdeles positiv. Der har ligeledes været interesse for klubbens opgaver fra børnebiblioteker, der gerne vil bruge opgaverne i deres børnehjørner. Kunstmusens Dag Som noget nyt har Trapholt indført Kunstmusens dag to gange om året, hvor henholdsvis efterårsferien og vinterferien afsluttes med en hyldest til Kunstmusen i almindelighed og kunst og kreativitet i særdeleshed. På Kunstmusens Dag 24. oktober fejrede Trapholt derfor Kunstmusens fødselsdag. Kunstmusens Dag er en markering af Børnenes Kunstklub. Dagen foregik i Cathrine Raben Davidsens udstilling Blækhuset i Særudstillingssalen fra kl Her kunne man tegne store tegninger i A2 format med grafit. Man kunne desuden få et træ til at blomstre ved at pynte det med blomster lavet af crêpe papir. Kl. 13 kom fortælleren Katrine Faber forbi, og her genfortalte hun nogle af de fabler, der inspirerer Cathrine Raben Davidsen. Arrangementet var velbesøgt med 49 børn og 68 voksne. Som en optakt til Kunstmusens Dag inviterede Trapholt børnehaver ind enkeltvis, hvor de fik en miniomvisning i nogle af de værker, der er med i opgaverne fra kunstklubben. Herefter fik de fortalt historier og tegnede fortælletræer i Cathrine Raben Davidsens udstilling, Blækhuset. 27