Kunngerðablaðið B 2012 Hefti 1 ISSN X

Transkript

1 1 Kunngerðablaðið B 2012 Hefti 1 ISSN X

2 2

3 3

4 4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22 7. december Nr Bekendtgørelse om vedtægter for Patientforsikringsforeningen I medfør af 32, stk. 1 og 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, fastsættes: Foreningens navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er Patientforsikringsforeningen. Dens hjemsted er København. 2. Foreningens formål er at administrere den i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet regulerede patientforsikringsordning. Foreningen skal herunder modtage, oplyse og afgøre alle erstatningssager efter loven, jf. dog stk. 3 samt regler fastsat i medfør af lovens 19, stk. 5. Stk. 2. Foreningen skal endvidere hos forsikringsselskaber og selvforsikrende myndigheder foretage opkrævning til dækning af erstatninger, der udbetales i medfør af regler fastsat i medfør af lovens 30, stk. 5. Stk. 3. Foreningen kan efter indhentet godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren bemyndige de enkelte forsikringsselskaber og selvforsikrende myndigheder til selv at oplyse og afgøre nærmere beskrevne sagstyper. Stk. 4. Foreningen skal afgive de oplysninger til Patientskadeankenævnet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver efter loven. Medlemmer 3. Medlemmer af foreningen er: 1) de efter lovens 29 erstatningspligtige myndigheder, som er selvforsikrende (selvforsikrende myndigheder), samt 2) forsikringsselskaber, som har tegnet forsikringer omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og som har givet Patientforsikringsforeningen underretning herom (forsikringsgiverne), jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på de private institutioner, hvortil indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af lovens 19, stk. 5, helt har henlagt behandlingen af sager efter loven. 4. Medlemmerne er forpligtet af de bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse, der fastsættes af indenrigsog sundhedsministeren. 5. Et medlem, der ophører med at være selvforsikrende henholdsvis med at tegne forsikringer omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, udtræder af foreningen senest ved kalenderårets udgang. Stk. 2. Intet medlem kan ved udtræden af foreningen unddrage sig de forpligtelser og/eller udgifter, som påhviler det i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og bestemmelser fastsat i medfør heraf. Bestyrelsens sammensætning og opgaver 6. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af følgende medlemmer: 1) 1 bestyrelsesmedlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren. 2) 6 bestyrelsesmedlemmer udpeges for 4 år ad gangen, første gang for , af regionsrådene i forening og Kommunernes Landsforening i forhold til regionernes og kommunernes andel af det forventede antal årlige skadesanmeldelser efter loven som opgjort af Patientforsikringsforeningens bestyrelse for periodens første år. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra bestyrelsen tillade forsikringsgiverne i forening at udpege medlemmer af bestyrelsen i en af ministeren fastsat periode i forhold til disses forventede andel af det samlede antal skadesanmeldelser efter loven som opgjort af Patientforsikringsforeningens bestyrelse. Stk. 3. Der kan udpeges faste suppleanter for bestyrelsens medlemmer. Stk. 4. Den afgående bestyrelse fortsætter sit virke, indtil nye medlemmer er udpeget og den nye bestyrelse er konstitueret. 7. Bestyrelsen fastsætter honorering af medlemmer og formand. 8. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand samt en næstformand, der i formandens fravær træder i dennes sted. Stk. 2. Bestyrelsen indkaldes til møde, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer fremsætter ønske herom. Dagsorden skal angives. Stk. 3. Der tages referat af bestyrelsens møder. Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Bestyrelsens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr BK001041

23 23 7. december Nr Bestyrelsen godkender foreningens årsregnskab og foretager valg af revisor, jf. 15. Stk. 2. Bestyrelsen træffer i øvrigt nærmere bestemmelse om udførelse af sit hverv ved en forretningsorden, der godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren. Foreningens drift, økonomi m.v. 10. Foreningens daglige virksomhed varetages af et sekretariat, der ledes af en af bestyrelsen udpeget person. 11. Udgifter til foreningens drift og administration samt udgifter, der i øvrigt pålægges foreningen efter lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, afholdes af hver enkelt af forsikringsgiverne og de enkelte selvforsikrende myndigheder i forhold til deres respektive andele af anmeldelser efter loven. Bestyrelsen kan fastsætte et mindstebidrag for dækning af de i 1. pkt. nævnte udgifter. Stk. 2. Forsikringsgiverne og de selvforsikrende myndigheder hæfter solidarisk for de i stk. 1 nævnte udgifter i henhold til samme fordelingsnøgle. Stk. 3. Udgifter afholdt af foreningen til de i lovens 30, stk. 5, nr. 1 og 2, nævnte puljer betales af forsikringsgiverne i forhold til de enkelte forsikringsgiveres andele af antallet af anmeldelser fra forsikringspligtige. Stk. 4. De i lovens 30, stk. 5, nr. 3, nævnte erstatninger betales af forsikringsgiverne og de selvforsikrende myndigheder i forhold til deres respektive andele af anmeldelser efter loven. 12. Foreningen afgiver en årlig redegørelse til indenrigsog sundhedsministeren om sin virksomhed, jf. lovens 32, stk Foreningen tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med et andet bestyrelsesmedlem eller med lederen af foreningens sekretariat. 14. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. 15. Foreningens regnskab revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. 9. Vedtægtsændringer 16. Foreningens vedtægter kan ændres af indenrigs- og sundhedsministeren efter indhentet udtalelse fra bestyrelsen. Ikrafttræden m.v. 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om vedtægter for Patientforsikringsforeningen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den 7. december 2009 JAKOB AXEL NIELSEN / Mogens Jørgensen

24 december Nr Bekendtgørelse om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og behandlingen af klager over privatpraktiserende tandlæger I medfør af 2, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, som ændret ved 1 i lov nr. 706 af 25. juni 2010, og under henvisning til overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen, fastsættes: Behandlingen af klager over privatpraktiserende tandlæger 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed efter 2, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, omfatter ikke klager fra patienter over privatpraktiserende tandlægers sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, hvis vedkommende tandlæge er omfattet af overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen. 2. Klager omfattet af 1 behandles af vedkommende regionstandlægenævn, jf. 4, og i tilfælde af stemmelighed eller påklage af Landstandlægenævnet, jf. 5, der begge er etableret ved overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen og behandler sager i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst og den i medfør af denne overenskomst udstedte forretningsorden for det pågældende nævn. 3. En klage omfattet af 1, der sendes til Patientombuddet, anses for indgivet til rette klageinstans på det tidspunkt, hvor klagen modtages af Patientombuddet. Patientombuddet videresender straks klagen til rette klageinstans. Regionstandlægenævnenes og Landstandlægenævnets sammensætning m.v. 4. Regionstandlægenævnet sammensættes af 3 medlemmer udpeget af Tandlægeforeningens Regionsbestyrelse, 2 medlemmer udpeget af regionsrådet og 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet. Meddelelse om de efter 1. pkt. udpegede medlemmer gives til Regionstandlægenævnets sekretariat. Stk. 2. Regionstandlægenævnet træffer beslutninger ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed forelægges sagen for Landstandlægenævnet til afgørelse. 5. Landstandlægenævnet sammensættes af 1 dommer udpeget efter bestemmelserne i overenskomsten, jf. 2, 3 medlemmer udpeget af Tandlægeforeningen, 2 medlemmer udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet og 1 medlem udpeget af Danske Patienter. Meddelelse om de efter 1. pkt. udpegede medlemmer gives til Landstandlægenævnets sekretariat. Stk. 2. Landstandlægenævnet træffer beslutninger ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 6. Forvaltningslovens regler om inhabilitet finder anvendelse for regionstandlægenævnenes og Landstandlægenævnets virksomhed efter Hvis vedkommende regionstandlægenævn eller Landstandlægenævnet under behandlingen af en klage skønner, at der foreligger en alvorlig eller gentagen overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed eller af straffeloven, skal nævnet indberette sagen til Sundhedsstyrelsen, så snart nævnets behandling af den pågældende sag er afsluttet. Stk. 2. Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet indberetter klager over mangelfuld diagnostik og dermed manglende behandling, så snart nævnets behandling af den pågældende sag er afsluttet. 8. Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet underretter Sundhedsstyrelsen og Patientombuddet om samtlige afgørelser og forlig i klagesager omfattet af 1. Ikrafttræden 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 258 af 12. april 2005 om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed (Klager over tandlæger). Stk. 3. Klager omfattet af 2, der er indgivet til Regionstandlægenævnet eller Landstandlægenævnet før 1. januar 2011, færdigbehandles af vedkommende nævn efter reglerne i denne bekendtgørelse. Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr AI003713

25 december Nr Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. december 2010 BERTEL HAARDER / Mogens Jørgensen

26 december Nr Bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn I medfør af 13, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, som ændret ved 1 i lov nr. 706 af 25. juni 2010, fastsættes: Kapitel 1 Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns opgaver og sammensætning 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, jf. 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler desuden sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen, jf. 2 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn består af en formand og et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal næstformænd samt et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal beskikkede medlemmer, jf. 14 i lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Kapitel 2 Forberedelse af sagerne 3. Formanden afgør, om en klage falder inden for nævnets kompetence, om klageren har tilstrækkelig retlig interesse i sagen, og om en klage skal afvises på grund af en overskridelse af klagefristen, jf. 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Skønner formanden, at en klage eller en indberetning fra Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen vil kunne føre til en straffesag mod en eller flere sundhedspersoner, kan formanden beslutte, at sagen sendes til politimæssig efterforskning før nævnsbehandling. Stk. 3. Formanden kan bemyndige sekretariatet, jf. 4, stk. 1, til at træffe beslutninger efter stk Patientombuddet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. 13, stk. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Sekretariatet bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager, jf. dog stk. 5 og 3, stk. 2. Stk. 3. Sekretariatet er ansvarligt for oplysning af sagen, indhentelse af fornøden sagkyndig vurdering og udarbejdelse af forslag til afgørelse. Stk. 4. Sekretariatet kan under sagsforberedelsen forelægge en sag for Retslægerådet og Sundhedsstyrelsen. Stk. 5. Nævnets formand kan fastlægge generelle eller konkrete retningslinjer for sekretariatets virksomhed. Kapitel 3 Afholdelse af møde m.v. 5. Nævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder telefonmøder eller lignende, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Formand og næstformænd kan træffe afgørelser i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at give anledning til tvivl, herunder afvise anmodninger om genoptagelse af sager, jf. dog 14, stk. 3. Dette gælder dog ikke sager, som skønnes at give anledning til at udtale kritik over for den pågældende sundhedsperson, jf. 13, nr Stk. 3. Sager, som formanden eller vedkommende næstformand skønner egnet til skriftlig votering, kan sendes til medlemmerne med indstilling om afgørelse. 6. Ved afgørelsen af en sag sammensættes Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn af 1) formanden eller en næstformand, 2) to lægmandsmedlemmer beskikket efter 14, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, 3) to sundhedsfagligt uddannede medlemmer beskikket efter 14, stk. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet inden for den eller de sundhedsfaglige områder, sagen vedrører. 7. Formanden afgør, hvilke medlemmer, jf. 6, der skal indkaldes til et nævnsmøde. Stk. 2. Formanden fastsætter tid, sted og dagsorden for nævnsmøderne. Stk. 3. Vedrører en sag flere sundhedsfaglige områder, deltager de sundhedsfagligt uddannede medlemmer, jf. 6, stk. 1, nr. 3, alene ved afgørelsen af de delspørgsmål, som vedrører de pågældendes eget fagområde. Stk. 4. Nævnsmøderne indkaldes med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen vedlægges en dagsorden over de sager, der skal behandles på mødet, et forslag til nævnets afgørelse af hver af sagerne, og det sagsmateriale, der er nødvendigt, for at nævnet kan træffe afgørelse i hver enkelt sag. Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr AI003714

27 december Nr Stk. 5. Formanden kan bemyndige sekretariatet til at varetage formandens opgaver efter stk Formanden eller vedkommende næstformand leder og tilrettelægger mødet. Stk. 2. Nævnet er ved afgørelsen af sager i møder beslutningsdygtigt, når formanden eller vedkommende næstformand samt et medlem omfattet af 6, stk. 1, nr. 2, og et medlem omfattet af 6, stk. 1, nr. 3, er til stede. 9. Nævnets møder er ikke offentlige. Stk. 2. Nævnets formand eller vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af en sag. Kapitel 4 Afgørelser m.v. 10. Nævnets afgørelser, jf. 6, træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende næstformands stemme udslagsgivende. Stk. 2. Nævnets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, som underskrives af formanden eller vedkommende næstformand. Et medlem kan kræve en kort begrundelse for sit standpunkt tilført protokollen. Stk. 3. Afgørelser udfærdiges skriftligt, med begrundelse og med angivelse af, om det er et enigt nævn eller et flertal af nævnets medlemmer, der har truffet afgørelse. I afgørelsen angives navnene på de nævnsmedlemmer, der har deltaget i afgørelsen. Et medlems eventuelle særstandpunkt anføres kort i afgørelsen med angivelse af medlemmets navn. 11. Nævnets afgørelse sendes til klageren samt de personer, hvis faglige virksomhed afgørelsen vedrører. Stk. 2. Afgørelsen sendes endvidere til Sundhedsstyrelsen, jf. 16, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovens 12, stk. 3, 1. pkt. Stk. 3. Afgørelsen kan desuden sendes til myndigheder, der er arbejdsgiver eller lignende i forhold til den eller de berørte personer inden for sundhedsvæsenet og andre med berettiget interesse. 12. Nævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form, hvis de er af principiel betydning eller har almen interesse og er egnede som vejledning om nævnets praksis. 13. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan, jf. 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, benytte følgende reaktioner i sine afgørelser: 1) sagen giver ikke grundlag for kritik af sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed, 2) sagen giver ikke grundlag for kritik, idet sundhedspersonen ikke har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 eller 9, 3) sagen giver grundlag for kritik af sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed, idet sundhedspersonen ikke har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed, jf. 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, 4) sagen giver grundlag for kritik, idet sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, 5) sagen giver grundlag for kritik, jf. nr. 3 og 4, og yderligere grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke, 6) sagen giver grundlag for kritik, jf. nr. 3 og 4, og yderligere grundlag for berettiget mistanke om, at sundhedspersonen ved sin sundhedsfaglige virksomhed kan have gjort sig skyldig i et strafbart forhold. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan på den baggrund anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale. 14. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, jf. 13, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 13, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 3. Fremkommer der i en sag, som er afgjort af nævnet, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, tager nævnet sagen op til fornyet behandling og afgørelse. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen. Kapitel 5 Forskellige bestemmelser 15. Nævnets medlemmer er ved udøvelsen af deres virksomhed for nævnet underlagt tavshedspligt, jf. forvaltningslovens Nævnets medlemmer er ved udøvelsen af deres virksomhed for nævnet omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Stk. 2. Et nævnsmedlem har pligt til at underrette nævnet om forhold, som kan medføre vedkommendes inhabilitet, ligesom ethvert af nævnets andre medlemmer, der er bekendt med sådanne forhold, har pligt til at oplyse nævnet herom. Stk. 3. Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i blandt andre følgende situationer: 1) hvis nævnsmedlemmet har nære personlige relationer til en af sagens parter, 2) hvis nævnsmedlemmet har deltaget i behandlingen af samme sag i en anden institution, eksempelvis Retslægerådet eller Patientforsikringen, 3) hvis klager på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af nævnsmedlemmet, 4) hvis klager i forbindelse med det påklagede forhold er blevet undersøgt eller behandlet på den sygehusafdeling, klinik m.v., hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget, 5) hvis den indklagede sundhedsperson er ansat på den sygehusafdeling, klinik m.v., hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget, 6) hvis et nævnsmedlem har været beskæftiget på den indklagede sundhedspersons sygehusafdeling, klinik m.v. på det tidspunkt, hvor den påklagede virksomhed har fundet sted,

28 december Nr ) hvis der i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om den pågældendes uvildighed. Stk. 4. Hvis et nævnsmedlem er i tvivl om sin habilitet, kan spørgsmålet drøftes med sekretariatet. Stk. 5. Nævnet afgør, om et nævnsmedlem kan deltage i behandlingen af en sag. Nævnsmedlemmet må ikke deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om vedkommendes inhabilitet. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende næstformands stemme afgørende. 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver en årsrapport om sin virksomhed, som sendes til indenrigs- og sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen samt regioner og kommuner, jf. 16, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovens 12, stk. 4, pkt. Årsrapporten forberedes af sekretariatet. Kapitel 6 Ikrafttræden 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 885 af 4. november 2003 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. december 2010 BERTEL HAARDER / Mogens Jørgensen

29 december Nr Bekendtgørelse om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed I medfør af 2, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, som ændret ved 1 i lov nr. 706 af 25. juni 2010, fastsættes: 1. Ud over de i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed autoriserede personer inden for sundhedsvæsenet er den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af følgende persongrupper, omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed: 1) autoriserede psykologer, jf. 2 og 19, stk. 2, i lov om psykologer m.v., for så vidt angår virksomhed inden for sundhedsvæsenet, 2) psykologer for så vidt angår virksomhed indenfor sundhedsvæsenet i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation, 3) kliniske tandteknikere og bandagister i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation, 4) plejere, 5) sygehjælpere, 6) plejehjemsassistenter, 7) personer, der har bestået eksamen som social- og sundhedsassistent, men ikke har fået meddelt autorisation som social- og sundhedsassistent, 8) apotekere, apoteksansatte farmaceuter, farmakonomer samt farmaceutstuderende, der har gennemgået studieophold på apotek, 9) ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. december 2010 BERTEL HAARDER / Mogens Jørgensen Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr AI003716

30 december Nr Bekendtgørelse om finansiering af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn I medfør af 18, stk. 2, jf. tillige 34, stk. 12, og 56, stk. 7, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, som ændret ved lov nr. 706 af 25. juni 2010, og 38 a, stk. 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2006, som ændret ved lov nr. 706 af 25. juni 2010, fastsættes: Finansiering af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn 1. Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser afholder udgifterne til driften af Patientombuddet, jf. dog stk. 2, og af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, herunder til Patientombuddets sekretariats- betjening heraf. Stk. 2. Staten afholder udgifterne til Patientombuddets administration af opgaver efter kapitel 61 i sundhedsloven og Patientombuddets øvrige læringsaktiviteter. 2. Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser afholder udgifterne til driften af Patientskadeankenævnet, herunder til Patientombuddets sekretariatsbetjening heraf. 3. Staten afholder udgifterne til driften af Lægemiddelskadeankenævnet, herunder til Patientombuddets sekretariatsbetjening heraf. 4. Staten afholder udgifterne til driften af Det Psykiatriske Ankenævn, herunder til Patientombuddets sekretariatsbetjening heraf. 5. Den enkelte myndigheds udgifter efter 1 og 2 opgøres for hvert finansår på grundlag af en standardtakst pr. afsluttet sag, jf. 9, og det faktiske antal sager, der er afsluttet af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Patientskadeankenævn vedrørende behandling ved institutioner, der drives af den enkelte myndighed, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Ved opgørelsen efter stk. 1 henføres sager, der vedrører behandling i privat praksis eller ved private sygehuse, til den region, hvori den pågældende praksis eller det pågældende private sygehus er beliggende. Stk. 3. Klagesager, der bortfalder med patientens accept efter dennes dialog med regionen, jf. 1, stk. 3, 4. pkt., og 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, indgår ikke i opgørelsen af antallet af afsluttede sager efter stk. 1. Stk. 4. Udgifter omfattet af 1, stk. 2, indgår ikke i takstfinansieringen, jf. stk Statens udgifter efter 3 og 4 opgøres for hvert finansår på grundlag af en standardtakst pr. afsluttet sag, jf. 9, og det faktiske antal sager, der i det pågældende finansår er afsluttet af vedkommende nævn. 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet afgør i tvivlstilfælde, hvilke sager der indgår i opgørelsen efter 5 og 6, og fordelingen heraf på de enkelte myndigheder. Fastsættelse af foreløbige standardtakster og standardtakster 8. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter senest den 1. juli for det følgende år en foreløbig fælles standardtakst pr. klagesag ved Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Det Psykiatriske Ankenævn og en foreløbig standardtakst pr. ankesag ved Patientskadeankenævnet, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Den foreløbige standardtakst, jf. stk. 1, beregnes på grundlag af det forudgående års endelige regnskabstal for udgifterne til driften af den eller de myndigheder, som standardtaksten vedrører, pris- og lønudviklingen samt antallet af sager, der i det forudgående år er afsluttet af vedkommende myndigheder. Stk. 3. Den foreløbige fælles standardtakst for 2011 pr. klagesag ved Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Det Psykiatriske Ankenævn udgør kr. Stk. 4. Den foreløbige standardtakst for 2011 pr. ankesag ved Patientskadeankenævnet udgør kr. 9. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter efter et finansårs udløb en fælles standardtakst pr. klagesag ved Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Det Psykiatriske Ankenævn, en standardtakst pr. ankesag ved Patientskadeankenævnet og en standardtakst pr. ankesag ved Lægemiddelskadeankenævnet under hensyn til de i 10 nævnte forhold. Standardtaksterne fastsættes senest den 31. marts i året efter det pågældende finansår. 10. I forbindelse med takstfastsættelsen efter 9 skal følgende forhold iagttages: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr AI003731

31 december Nr ) Der skal tilstræbes en positiv produktivitetsudvikling og omkostningsbevidst adfærd i driften af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn. 2) Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgår resultatkontrakter med Patientombuddet om mål og resultatkrav for Patientombuddets virksomhed. 3) Væsentlige ændringer i serviceniveauet, som har udgiftsmæssige konsekvenser, skal af Patientombuddet tages op til drøftelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, inden disse ændringer foretages. Fastsættelse og opkrævning af betaling 11. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, eller efter ministeriets bemyndigelse Patientombuddet, underretter senest den 1. juli hver enkelt region og kommune om regionens eller kommunens samlede foreløbige betaling for det følgende år. Betalingen beregnes på grundlag af den foreløbige standardtakst, jf. 8, og det forventede samlede antal afsluttede sager for det følgende år og fordeles mellem de enkelte regioner og kommuner efter vedkommende regions eller kommunes andel af det samlede antal afsluttede klagesager det forudgående år. Stk. 2. Patientombuddet opkræver foreløbig betaling fra de enkelte regioner og kommuner, jf. stk. 1, kvartalsvis forud i kvartalets første måned. 12. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, eller efter ministeriets bemyndigelse Patientombuddet, underretter senest den 31. marts hver enkelt region og kommune om dennes samlede endelige betaling for det forudgående finansår. Betalingen beregnes for hver enkelt region og kommune efter reglerne i 5. Stk. 2. Den endelige afregning af de enkelte regioners og kommuners samlede betaling for et finansår, jf. stk. 1, medregnes ved opkrævningen fra den pågældende region eller kommune, jf. 11, stk. 2, for tredje kvartal det følgende år. 13. Statens betaling af udgifter efter 1-4, herunder betaling af takstfinansierede udgifter, sker via en statslig bevilling. Ikrafttræden 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011 og finder anvendelse for afholdelsen af udgifterne til driften af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn fra bekendtgørelsens ikrafttræden. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om takstfinansiering af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. De hidtil gældende regler i 1 og 2, stk. 2, i samme bekendtgørelse finder anvendelse for opgørelsen af statens og de enkelte regioners og kommuners samlede endelige betaling til dækning af udgifterne til driften i 2010 af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Stk. 3. Samtidig ophæves endvidere 17, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om forretningsorden for Patientskadeankenævnet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 22. december 2010 BERTEL HAARDER / Mogens Jørgensen

32 32 9. maj Nr Bekendtgørelse om administration af sager om lægemiddelskadeerstatninger I medfør af 54, stk. 2, 2. pkt. og 55, stk. 2, 1. pkt., i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, fastsættes: 1. Patientforsikringsforeningen, jf. 32 i lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, bemyndiges til at behandle og træffe afgørelse i alle sager om erstatning for lægemiddelskader efter klage- og erstatningsloven samt til at udmåle erstatning og godtgørelse efter lovens kapitel 4, jf. dog klage- og erstatningslovens 57. Stk. 2. Patientforsikringsforeningen er i sin virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Stk. 3. Patientforsikringsforeningen skal afgive de oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som er nødvendige for ministeriets administration af loven. 2. Modtager Patientforsikringsforeningen anmeldelse om en lægemiddelskade af alvorlig eller principiel karakter, underretter foreningen snarest muligt Lægemiddelstyrelsen herom. 3. Patientforsikringsforeningens afgørelser meddeles skadelidte og Lægemiddelstyrelsen og efter omstændighederne sundhedsmyndigheder eller sundhedspersoner med berettiget interesse i sagen. Stk. 2. Afgørelser, hvori Patientforsikringsforeningen har fastslået, at skadelidte har krav på erstatning eller godtgørelse, meddeles vedkommende lægemiddelproducent eller -importør. Stk. 3. Afgørelser omfattet af stk. 2 meddeles tillige Indenrigs- og Sundhedsministeriet, idet Patientforsikringsforeningen samtidig hermed afgiver en udtalelse til ministeriet om statens muligheder for at søge regres i henhold til lov om produktansvar, jf. klage- og erstatningslovens 53, stk. 1. Stk. 4. Patientforsikringsforeningen meddeler Patientombuddet, jf. klage- og erstatningslovens 11, de til brug for renteberegning og udbetaling af erstatning og godtgørelse fornødne oplysninger, jf Patientombuddet bemyndiges til at foretage renteberegning og udbetaling af erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med Patientforsikringsforeningens og Lægemiddelskadeankenævnets afgørelser. 5. Patientforsikringsforeningens udgifter til behandling af sager om lægemiddelskadeerstatning afholdes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patientforsikringsforeningen aflægger årligt regnskab herfor til ministeriet. 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2011 og har virkning for afgørelser om tilkendelse af lægemiddelskadeerstatninger, der træffes fra og med dette tidspunkt. Stk. 2. Samtidig hermed ophæves bekendtgørelse nr.1156 af 20. december 1995 om Patientforsikringsforeningens administration af sager efter lov om erstatning for lægemiddelskader. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 9. maj 2011 BERTEL HAARDER / Mogens Jørgensen Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr AI FØROYAPRENT Svanamerktur prentlutur Hefti 1 Útgivið 27. februar 2012