Modul: 4 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk sengeafsnit 1, kardiologisk teami Medicinsk sengeafsnit 1 modtages der Hjerte og lunge medicinske visiterede patienter. Der modtages ligeledes kræftpatienter. Under de respektive grenspecialer er der forskellige ambulatoriefunktioner. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af to afdelingssygeplejerske. Medicinsk sengeafsnit er en del af på Regionshospitalet Silkeborg, som hører under. omfatter to medicinske sengeafsnit med tilhørende ambulante funktioner, center for bevægeapparatlidelser og Radiologisk Afdeling. Centerledelsen i består af én oversygeplejerske og 2 ledende overlæger Se s hjemmeside under afdelinger og vælg. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patientbehandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen i Medicinsk sengeafsnit 1 består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, sekretærer og serviceassistenter. For døgnrytme i afsnittet se mappen for studerende i afsnittets personale rum. Der kan samarbejdes med de andre studerende og elever i afsnittet, men der kan også skabes samarbejde mellem studerende på de andre afsnit i medicinsk afdeling. Endvidere har vi et tæt samarbejde med ergo og fysioterapeuter omkring den enkelte patient, hvilket kan være i forhold til mobilisering, respiration, ADL osv. Medicinsk sengeafsnit 1, kardiologisk team har samarbejde med bl.a. Skejby Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning. Der samarbejdes med Primær sektor/pårørende i forhold til planlægning af udskrivelse af den korttidsindlagte patient, samt overflytning internt mellem de medicinske afsnit. Endvidere er der et tæt samarbejde med Medicinsk Bookingcenter og visitationen i Viborg. Funktioner der varetages af sygeplejersker fra Medicinsk sengeafsnit 1, Kardiologisk team er: Hjerteinsufficiensklinik (HIK), hjerterehabilitering (Rehab), sammedags udredning (SDU). Lipid (kontrol af hyperkolesterolæmi) og Ak-klinik(antikoagulationsbehandling). MD (Medicinsk dagafsnit) hvor det fortrinsvis er nyhenviste patienter samt kontroller efter CABG, PCI mm. April 2016 Side 1 af 10

2 Funktionen som Rygestopinstruktør varetages af 1 sygeplejerske fra Medicinsk sengeafsnit 1 og forflytningsvejledning varetages af 1 SOSU og 1 sygeplejerske. Der arbejdes ud fra evidensbaserede nationale standarder/kliniske retningslinjer for behandlingen til den enkelte patient. Yderligere information kan hentes i E-DOK. Tværfaglige samarbejdspartnere er: diætist, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgiver, falckreddere, radiologisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling og Geriatrisk team der tilknyttes ved særligt komplicerede udskrivelser, hvor de koordinerer al kontakt til de involverede parter. Palliativt Team hjælper med palliative/terminale patienter/forløb. For at sikre kontinuitet i patientforløbet samarbejdes med hjemmeplejen i primærsektor og praktiserende læger, andre afdelinger i og udenfor huset, samt med kolleger indenfor det kardiologiske speciale i Region Midt. Afsnittet er uddannelsessted for følgende: Sygeplejestuderende i modul 1, 4, 11,12 og 13 samt social og sundhedsassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier Medicinsk sengeafsnit 1 er et afsnit for Lunge- og kræft patienter og hjertepatienter der modtages akut direkte i afsnittet på alle hverdage mellem kl Vi modtager desuden en del patienter i Fleksible indlæggelsesforløb, samt åbne indlæggelser for kræftpatienter, samt overflytninger af kardiologiske patienter fra primært Skejby. Patienterne kan være unge som ældre. Hyppige sygdomsgrupper: Den almene medicinske patient og hjertepatienten f.eks. Lungesygdomme som opblussen i KOL, pneumoni, astmaanfald Kræftpatienter i den palliative fase Patienter med kendt kronisk sygdom hvor blodtransfusion er symptom behandling Patienter med infektionssygdomme som pneumoni, cystitis, erysipilas, influenza, meningitis, feber uden kendt årsag Patienter med gastroenterit der skal isoleres Mistanke om DVT, dyb venetrombose i benene Dehydrering Selvmordsforsøg Stabil Angina pectoris Afli (atrieflimmer) hjerteinkompenserede AV-blok Postoperative hjertepatienter efter CABG, PCI (ballonudvidelse af koronar karrene) m.m April 2016 Side 2 af 10

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger i Kardiologisk team retter sig mod: Livsstilsproblemer som kost, motion, rygning, overvægt m. m. (KRAM) Planlægning/koordinering af sammenhængende patientforløb/udskrivelser Brystsmerter/postoperative smerter Observation af virkning og bivirkning af given lægeordineret behandling Angst og uro Dyspnø (åndenød) Væske i benene Dehydrering Ernæringsproblemer Immobile patienter Forstyrrelser i væske balancen m.m. Identificering af smerter ved hjælp af VAS score Dataindsamling ved den medicinsk visiterede patient såvel som den kardiologiske patient ved hjælp af TOKS, VAS, kliniske blik og patientens udtalelser ud fra EPJ opdateret status/ankomststatus Afsnittet er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier og patientforløb. Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i den enkelte patients situation, og patienterne medinddrages i det omfang det er muligt. I sygeplejen til den akutte såvel som den planlagte patient lægges der vægt på kommunikation, pædagogik og skabelse af tryghed. Sygeplejen til den enkelte patient tilrettelægges i samarbejde med patienten og evt. pårørende ud fra ønsket om medinddragelse. Ærlighed, åben dialog og anerkendelse af den enkelte patient er centrale begreber i et tillidsskabende samarbejde med patient og evt. pårørende. Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. I praktikperiode arbejdes mod at opnå selvstændighed og kunne varetage pleje/observation af 1 2 patienter. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: April 2016 Side 3 af 10

4 UDFØRE: Personlig hygiejne og påklædning, egenomsorg: udføre afsnittets grundlæggende sygeplejeprocedurer, undersøge urin, tage prøver fra udføre alle former for personlig hygiejne (bad, sengebad, øvre/nedre toilette, KAD pleje (Kateter pleje), mundpleje, neglepleje, barbering). motivere patienten til egenomsorg ved at opfordre/opmuntre/guide patienten. vurdere patientens evne til egenomsorg på det givne tidspunkt. planlægge ud fra brugen af model for praktisk færdighedsudøvelse skabe balance mellem egenomsorg og omsorg med patienten i fokus Ernæring og væske: kende normale væskebehov/ernæringsbehov, samt faktorer der øger disse behov. udføre ernæringsscreening, sikre at patienten får opfyldt disse behov ud fra de behov og sygdomme patienten måtte have. redegøre for hvilke kostformer der tilbydes i afsnittet, servere mad og drikke og føre væske og kostregistreringsskema. måle blodsukker og reagere på afvigelser fra det normale (eksamen i dette tages i afsnittet) Udskillelse af affaldsstoffer: kende til det normale ift. udseende (eks. opkast, urin og afføring), konsistens, lugt og hyppighed have forståelse for blufærdighed i forbindelse med toiletbesøg kende til afdelingens lakserende midler både fødemidler og medicin (laksantia) og kende principperne i brugen af disse. Respiration og cirkulation: redegøre for hjerte/kredsløbet og lungernes anatomi og fysiologi. måle Blodtryk, Puls, Temperatur, tælle respirationsfrekvens, måle saturation (Samlet hedder det TOKS= tidlig opsporing af kritisk sygdom), VAS (smertescore) score samt observere patientens hudfarve og afvigelser fra det normale samt reagere på de observationer der foretages. kunne tilpasse aktiviteter så patientens hjertekredsløb og respiration stimuleres uden at det belastes. veje patienten hvor det findes relevant/ordineret, sætte scop på/af, tage EKG. Hud og slimhinder: redegøre for hudens anatomi og fysiologi. anvende trykscreeningsskema og redegøre for hvilke sygeplejeinterventioner, der skal iværksættes for at forebygge decubitus. undersøge og redegøre for hvilke hudplejemidler der anvendes til sengeliggende patienter. anlægge komprilan forbindinger Mobilitet og bevægelse: redegøre for immobiliseringens farer og betydning for opretholdelse af kroppens funktioner, og opfordre patienten til bevægelse under hensyntagen til hans tilstand samarbejde med fysioterapeut og kende til hjælpemidler i afsnittet samt anvende disse. April 2016 Side 4 af 10

5 Lejring: kende kroppens normalstillinger, kan lejre en patient ud fra individuelle behov kende til lejringsmuligheder for patienten med åndenød, herunder redegøre for principperne for liftning af patient samt anvendelse af afsnittets forflytningsredskaber. Vejledning kan søges ved afsnittets forflytningsinstruktører. Søvn og hvile: kende til normale behov for balance mellem søvn og hvile, tilgodese patientens behov samt planlægge aktiviteter herefter. Identificering af sygdomssymptomer: kende til afsnittets mest almindelige sygdomme og har forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte patient og dennes pårørende. Se patientdiagnoser under patient/borger kategorier. Hygiejne og smitteforebyggelse: arbejde forebyggende og undgå smittespredning. anvende de hygiejniske principper i forbindelse med udførelsen af grundlæggende sygepleje samt argumentere for handlinger og overvejelser i forbindelse hermed. (se E - Dok via intranettet hygiejne håndbogen). nogle af patienterne er akut syge og kræver intensiv sygepleje observation. Der er derfor en del tekniske hjælpemidler, for at kunne observere patientens tilstand intensivt. FORMIDLE: Samarbejde med patienten og sygeplejersken: tage udgangspunkt i den enkelte patient og lytte, respektere og tilgodese hans behov lave aftaler der overholdes samt sikre at patienten kan nå klokkesnoren. tænde/slukke nærvær på stuen. forstå sammenhængene mellem de forskellige behov patienten har og betydningen for den enkelte patient. viderebringe relevante observationer til den ansvarlige sygeplejerske reagere hensigtsmæssigt i uventede situationer. overholde sit kompetenceområde, prioritere om der skal ske en mundtlig overlevering udover at den enkelte selv læser i EPJ, under hensyn til personalets behov og den tildelte tid til hver patient Dokumentation: medtænke alle områder i plejen af patienten og dokumentere i Opdateret status i EPJ. anvende sygeplejejournalen i EPJ samt føre værdier på værdiskema i EPJ. indsamle data, identificere og beskrive den fremadrettede pleje ved hjælp af opdateret status/epj som arbejdsredskab (ud fra sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser). LEDELSE: planlægge og koordinere individuelle patientforløb deltage i mono- og tværprofessionelt samarbejde om patienten være bevidst om sin rolle i samarbejdet med patienten April 2016 Side 5 af 10

6 planlægge og skabe overblik over relevante opgaver, samt vurdere/prioritere disse, dvs. kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i forhold til patientens tarv og afdelingens aktiviteter. vurdere hvornår der er brug for vejledning og hvornår opgaven kan løses selvstændig, samt gøre brug af relevante samarbejdspartnere. lave aftaler og opretholde kontakt, som tilgodeser teamsamarbejdet. ændre og omprioritere i planlægningen ved uforudsete/akutte hændelser. UDVIKLE: argumentere for sine overvejelser og sygeplejehandlinger med tydeligt fagsprog, og med inddragelse af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden f.eks. E-DOK, samt nationale guidelines o. a. bearbejde utilsigtede hændelser og efterfølgende implementere handleplaner der er med til at udvikle sygeplejen Typiske patientforløb/borgerforløb I Medicinsk sengeafsnit er patientforløbet knyttet til den medicinske patient, med forskellige problemstillinger som beskrevet under patient/borger kategorier og centrale problemstillinger. Patientforløbet indeholder flere forskellige undersøgelser, udredninger, programmer og pleje og behandlingsplaner, for at stille diagnosen hos den enkelte medicinske patient. Nogle af disse kan være ekkokardiografi, røntgen af thorax, KAG, blodprøver, EKG, lumbalpunktur og meget andet. Den overordnede strategi er det Excellente patientforløb, som er kendetegnet ved bl.a. at være patient attraktivt (se intranettet om Center of excellence, for mere information). Eksempel på patientforløb kan være: Den akutte patient der indlægges til observation for infektion med ukendt fokus. Patienten modtages i afsnittet af en sygeplejerske der tager imod med TOKS værdier og EKG, der bestilles blodprøver og der oprettes ankomststatus hvor der laves dataindsamling. Patienten tilses af en læge der laver indlæggelsesjournal, blodprøver ses og der tages stilling til videre behandling i samarbejde mellem sygeplejerske, læge og patient. Eksempel på patientforløb kan være: Den kardiologiske patient modtages som ovenstående men her er fokus som regel kendt og dette er ofte et længere forløb i afsnittet, da patienten eksempelvis indlægges til afvanding pga. hjerteincompensation, hvori en del af behandlingen er daglig vægt, observation af ødemer, dyspnø, ernæring osv., vejledning til patienten så indlæggelser kan forebygges, daglig dataindsamling hos patienten. Den kardiologiske patient er ofte indlagt over flere dage i afsnittet. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier (TOKS), ernæringsscreening, blodsukkermåling og smertevurdering April 2016 Side 6 af 10

7 Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Der er ansat flere projektsygeplejersker, der arbejder med forskning i forhold til hjertepatienter. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. April 2016 Side 7 af 10

8 Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Se forventninger til den studerende. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan o kan evt. inddrage andre kliniske metoder. Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende April 2016 Side 8 af 10

9 Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører praktikportalen, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler melder klart ud i forhold til arbejdsområde/ugemål således at koordinator, daglig vejleder eller klinisk vejleder kan hjælpe med valg af relevant patient ved aftaler om aflevering af skriftligt arbejde/følgedage el. lign. skal dette senest være klinisk vejleder i hænde 2 dage før Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i E-Portfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: April 2016 Side 9 af 10

10 deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i Praktikportalen anvender og ajourfører de relevante elementer i Praktikporatlen. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og Klinisk vejledere Medicinsk sengeafsnit 1 Ledelsesansvarlig Medicinsk sengeafsnit 1,: Afdelingssygeplejersker Marianne Æ. Pedersen og Heidi Sabroe. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. April 2016 Side 10 af 10