Teglsten fra nær og fjern

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teglsten fra nær og fjern"

Transkript

1 2008 / 2 Building Value EN KUBE I TEGL / INTERVIEW MED BO BOJE LARSEN Teglsten fra nær og fjern importerede eksklusive facadesten Wit. Det giver kvalitetsbyggeriet et æstetisk og homogent udtryk. DEN GODE METODE / NOTER Wienerberger A/S Kirkebjerg Allé Brøndby Tlf / 161 grunde til at bestille vores nye produktvifte En ny produktvifte viser vores brede sortiment af teglsten fra nær og fjern. Oversigten indeholder 161 af vores teglprodukter med de vigtigste tekniske informationer. Skriv en mail eller ring, så sender vi en inspirerende produktvifte til din tegnestue. MURSTEN PÅ MÅNEN? Til det prestigefyldte byggeri i Fasanhaven på Frederiksberg i København valgte arkitekterne den Vores konsulenter har stor byggefaglig viden og står klar til at give dig nye ideer og rådgivning, når du vil bygge i tegl. Kontakt os for at høre mere eller besøg vores showroom i Brøndby. JUNI 2008 / 2 Wienerberger tilbyder et af Danmarks bredeste sortimenter af mursten, tagsten, teglblokke og belægningstegl. Vi producerer udelukkende på egne teglværker i ind- og udland, og sikrer dermed en meget høj kvalitet samt et smukt og ensartet udseende hver gang. Mursten s Tagsten s Teglblokke s Belægningstegl

2 Tegl til individualister! Hvorfor bygge med begrænsninger? maxit til nybyggeri og renovering Da Vinci Parken i Aalborg, første og anden etape, 169 boliger i ny grøn bydel. Spændende facadekombinationer med lyse pudsede flader, mørkebrunt tegl, glas og lærketræ. Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen. Totalentreprenør: A. Enggaard A/S. Daells Varehus forvandlet til det eksklusive Hotel Skt. Petri med maxit Facadesystem, der både forskønner og sparer på varmeregningen. Hvorfor nøjes med det velkendte, når det unikke er muligt? Over 40 standardfarver og specialfarver efter ønske $. *0 )/)* $0 (0 % / *0"( *,0 ( * ( # (0" %0"&$ % ( )0'20%/ 0$2 (0 0 *0)$+"* 0 %" #* & 0$& (% 0 &($)'(& 0 % %0+)"4%% 0"&$'(&$ ) (0 +%"* &% # * * %)0%,% 0 INSPIRATION TIL FREMTIDEN? maxit a.s apr il $. *0 )/)* $0 (0 *0"&$'# *0)/)* $0 ( 0 )&# ( % 0* #0 3( &, ( 0 0) # " *$ # % 0 ## (0) # " *'+ ) 0 3# 0$ ## $0 )'3% % 0 (, (0& 0)' # (, (0 * (04%)" 0 /)* $ *0 ( +%"* &% #*0& 0#, (0$ ( 0 % 0&'0* #0 0%/ 0, ($ )&# ( % )"(, *( * &% ## 0+ *(/"0* #0 2 0%/ / ( 0& 0( %&, ( % 4( #+$,!0 0 ))"&, # Asbjørn Kommunikation 1$ #0$. * $. * " --- $. * " Sort-engoberet silkemat Højslev Vingetegl Umbra blødstrøgen facadesten - en moderne klassiker Sort-engoberet Højslev Vingetegl er det stilsikre, diskrete alternativ til glaserede tagsten. Silkemat sort og uden reflekser. Formen er klassisk og tagstenene er i Højslev Tegls enestående klimastærke kvalitet, der hverken falmer eller skaller. Randers Tegls målsætning er at skabe fornyelse med respekt for de bedste tegl-traditioner. Derfor omfatter sortimentet flere markante facadesten til innovative byggerier. Se sortimentet af både trendsættende og klassiske tegl til mur, tag og belægninger på Landsdækkende service: A/S Randers Tegl Mineralvej Aalborg Tlf

3 ER DER MURSTEN PÅ MÅNEN?06 MURSTENSKUBE Ladner Meier Architekten 8 INTERVIEW MED BO BOJE LARSEN 12 GRAVMÆLE Kunstfærdigt murværk i Bukhara 16 MED JENS LYN PA LANGELINIE En kommentar 20 SMÅ STEN Belægningssten 22 FRA KASERNE TIL UNDERVISNING Kim Bjørn Arkitekter 26 ET HAVEHUS En teglhistorie fra Indien 30 BRICK 08 De allerbedste murede huse 32 DEN GODE METODE God byggeskik 34 HUS I ÅRHUS Godt nyt i gamle omgivelser 36 GAMLE STEN VISES FREM Hindsgavl Slot 39 NOTER Forside: Tilbygning, Ladner Meier Architekten Foto: Susanne Ulrik

4 En væg er en væg..! Den opfattelse kan du udfordre: En væg er en mulighed for at sætte et individuelt særpræg på dit hjem og fortælle, hvem du er. Om du er til skak, storvildtjagt eller klatrevægge, er helt op til dig. Når du bygger med mursten, har du helt unikke muligheder for at skabe et byggeri med individuelt præg. Inspiration til nye muligheder Gå på opdagelse i mere end 200 forskellige mursten, se nye anvendelsesmuligheder og find den sten, der viser, hvem du er på

5 REFLEKTION»Arkitektur og mennesker passer faktisk ikke sammen,«lader Kim Dirckinck-Holmfeld i sin kommentar Jens Lyn fabulere i en science-fiktion inspireret fremtidsvision.»mennesker roder og passer stort set ikke ind i de raffinerede ordenssystemer, som udtænkes i store arkitekters hoveder,«fortsætter den gode Lyn. I DR2 s temaaften, der hyldede Jørn Utzon på 90 års fødselsdagen, fortalte Kent Martinussen fra Dansk Arkitekturcenter på vej ned i en elevator fra 280. etage i lyntempo om lyksaligheden for danske arkitekter, der på en messe i Dubai konkurrerer om ordrer på designmanualer for nye store bystrukturer ude i ørkenens sand. Set i sammenhæng med Jan Søndergaards efterlysning af arkitektfaglig refleksion over menneskers sociale forhold, arkitektonisk indpasning samt fordybelse i og eftertænksomhed over det, der bygges se sidste nummer af Tegl bør disse udsagn og synlige tendenser i tidens glatte projektmageri give anledning til kritiske overvejelser over arkitekttfagets ansvar for at lande luftkastellerne, så sagesløse mennesker vil føle sig vel tilpas i og med dem. Kom så på banen arkitektforening! Søren Bøgh Redaktion: Søren Bøgh (ansv.) Susanne Ulrik Udgives på: Forlaget Tegl Lille Strandstræde 20 C 1254 København K telefon telefax Udgiver: Murerfagets Oplysningsråd I MURO deltager 3F KT-93 Dansk Byggeri Annoncer: Forlaget Tegl Abonnement: Postboks København NV Fax Abonnementstelefon daglig ml Pris 260,- kr om året inkl. moms og forsendelse Tryk: Scanprint a/s Dette nummer er trykt i eksemplarer Medlem af Dansk Fagpresse, tilsluttet Dansk Fagpresses Oplagskontrol ISSN Tegl er et tidsskrift fra murerfaget om arkitektur, debat og udvikling. Tegl udkommer fire gange om året Årgang 110 Signerede artikler er forfatterens ansvar

6 TEKST JOHANNES RAUFF GREISEN FOTOS ISTOCK.COM ER DER MURSTEN PÅ MÅNEN? Cirka 100 grundstoffer har vi til rådighed, men kombinationerne af disse er mange og vor brug af materialer mangfoldig. Tankevækkende der, at dét materiale, der for år siden grundlagde vor civilisation, også bragte os ind i informationstidsalderen for 50 år siden. Silicium; først som flintestensvåben og værktøj siden som integreret kredsløb. Silicium er nu i familie med tegl. Stenalderen og månen er tæt på, når materialeviden skaber kulturel sammenhæng. Dansk Sprognævn kan godkende ordet keramer som betegnelse for den materialegruppe, der tidligere hed uorganiske og ikke metalliske materialer. En udvikling der er direkte afstedkommet af arbejdet med den netop udkomne Materialebogen. Denne inddeler keramer i to hovedgrupper: klassiske keramer, som har været kendt i årtusinder og tekniske keramer, der er udviklet gennem det seneste halve hundrede år. De klassiske keramer omfatter bjergarter (naturligt forekommende), keramik (herunder mursten og klinker), ildfaste keramer (isolationsformål), uorganiske bindemidler (fx luftkalk, gips og vandglas), beton/mørtel samt glas (opbevaring, planglas, fibre og glasuld). De tekniske keramer dækker konstruktionskeramer (høj træk- og trykstyrke samt bestandighed over for slid og korrosion), filtre og membraner (højt tryk og temperaturer, asymmetriske egenskaber), biokeramer (proteser og implantater) og elektrokeramer (halvledere, superledere, brændselsceller mv). Keramer er typisk af krystallinsk struktur, men fx glas, der har amorf struktur, samt kulfibre dækkes også, og derved er det danske begreb keramer bredere end det engelske ceramics. Søges der fx på findes polymerer (plastic), metaller, 6804 keramer og 3667 diverse. Dvs. keramer står reelt for en betydelig del af det internationale materialeudbud. Thermal Ceramics leverer løsninger, der beskytter imod op til 1600 grader celsius. FireMaster Firecrete 85 er et af virksomhedens produkter og udviklet til bl.a. metaludvinding og brandøvelsesfaciliteter, men kan også være et bud på et materiale til et rumfartøjs varmeskjold. Materialet har en varmeudvidelseskoefficient på nul og en ekstrem lav varmeledning, som resulterer i en suveræn modstandsdygtighed over for varmechock og derved imod spaltning. Materialet er konstruktivt anvendeligt grundet sin høje styrke og lave vægt; en massefylde på kun 1,35 er omtrent det halve af blødstrøgne mursten og vil kunne tåle høje hastigheder gennem partikler på grund af sin særdeles slidstærke overflade. FireMaster Firecrete 85 er en komposit armeret med rustfri stålfibre, matrixens bestandele er aluminiumsoxid (42%), Siliciumoxid (37%), calsiumoxid (16%), jernoxid (3%) og alkalimetaller, elementer nogenlunde som de findes i ler. Sintret sammen som i mursten. Sintring forårsages af kemiske og thermiske processer og starter ved den soltørrede sten, går over den almindelig brændte, den hårdtbrændte, tagteglen og slutter i byggesammenhæng ved klinken. Men der er tale om et materialekontinuum, der fortsætter direkte ind i de tekniske keramer til kulfiberkonstruktioner, barberblade, stempelforinger, elektronik m.m. Tekniske keramiske kompositter kan ligeledes ses som en forlængelse af en tusindår gammel teknologi, der startede med, at man FOTO: THOMAS MØLVIG 6 T E G L J U N I

7 Materialebogen 1. udgave. 1. oplag, 2008 Nyt Teknisk Forlag ISBN Murstenen findes i nyindustrielle sammenhænge, men selvom byggerierne er gode, når de ikke til månen. Det gør til gengæld murstenens keram-kusine i rumfærgens varmeskjold. Hun er en letvægter, en fin lille flise, en flittiglise, der klarer enorme vibrationer og modstår varmestråling og de ufattelige temperatursvingninger uden for jordens beskyttende atmosfære. Fliserne er produceret tilpasset hinanden, således at de danner et tredimensionalt puslespil ligesom fx Sydney Operaens systemleverence fra Höganäs og Boligslangens specialsten fra Kina. blandede græs i leret for at opnå større trækstyrke og lavere vægt af byggematerialerne. Formgivning af mursten er gået fra det håndformede til maskinformede og ekstruderede teglprodukter, hvor fx bloksten og skærmtegl vinder indpas. De finere tolerancer giver anledning til at gentænke teglbyggeriet, men om dette teglbyggeri kan betegnes som muret byggeri, vil fremtidens diskussioner vise. Eftersom fugen minimeres og mørtlen erstattes af lim, viger den plastiske og homogene mur for moduler og dilitationsfuger. Præsision i både byggematerialer og tidens arkitektur samt økonomiske og byggeprocesuelle forhold lægger op til robotbaseret montage/opmuring, men samspillet mellem mørtlens viskositet og stenens minutsugning kan ikke håndteres af en robot, derfor er murstenene limet sammen i Ganterbain Winery (Gramazio und Köhler, 2006). Boligslangen Bispebjerg var tænkt som Håndværkets Hus, hvor murerne på pladsen skulle skabe tilpasninger af standardsten og derved håndforme huset i brændt ler ligesom Bjørn Nørgaard gjorde det i sit kunstneriske opdrag. Efterhånden som man tegnede sig igennem detaljer og budgetter flyttede projektet sig imod at blive Industriens Hus, forstået på den måde, at tilpasningerne kom til at ligge i den industribårne del af værdikæden, eftersom man igennem målrettet produktudvikling skabte en række specialsten, der kombineret med det gedigne håndværk giver bygningens murede form stringens og flow. Andre lidt fjernere kusiner findes i rumfartøjets konstruktion, filtre og elektronik, og hvis månen ikke er lavet af grøn ost som jo er organisk materiale vil månens bjergarter have status som klassiske keramer. Derved er selve månen i familie med murstenen. Johannes Rauff Greisen er arkitekt og arbejder på Center for Industriel Arkitektur, Institut for Teknologi, Kunstakademiets Arkitektskole. Han er bestyrelsesmedlem i Dansk fagteknisk Selskab for Materialeprøvning og -forskning under Ingeniørforeningen i Danmark. T E G L J U N I

8 TEKST SUSANNE ULRIK FOTOS CHRISTINA CAPETILLO EN KUBE I BREDGADE I Bredgade i København fik Ladner Meier Architekten den opgave at om- og tilbygge en forretning, som sælger det verdenskendte Danish Silver et ry som blandt andre Georg Jensen har andel i. Det er blevet til en eksklusivt indrettet butik og en ganske lille tilbygning en kube i tegl. Bag forhuset, der kun er 5 meter bredt, lå et nedrivningsværdigt baghus omgivet af høje brandmure. Da baghuset blev revet ned, opstod der en lille lukket gård. Den usædvanlige udgangssituation, kombineret med byggereglementets muligheder tillod, at der kunne bygges et volumen, der både gav en optimal udnyttelse af grunden, og som samtidig iscenesatte lys og rum på en helt speciel måde. Det nye baggårdshus er muret i forlængelse af salgslokalerne. 8 T E G L J U N I

9 Den valgte teglhud viderefører stofligheden fra de omkringliggende brandmure og træder kun via sin form i kontrast til det forventede. Salgsobjekterne er præsenteret i en meget stor vitrine og danner en permanent udstilling. Det rå murværket er en kraftig kontrast til det fint bearbejdede blanke sølv og understreger dermed kunsthåndværket. Det nye toetagers baghus har på øverste etage en lille lounge, hvor gæster kan blive mødt og vejledt. I den underste etage er der køkken og frokoststue. Ude og inde nærmer sig hinanden igennem det store forretningsvindue mod gaden og vinduet ud til den lille baggård. T E G L J U N I

10 10 T E G L J U N I

11 FOTO: JENS FREDERIKSEN Roland Meier er medindehaver af Ladner Meier Architekten en ung tegnestue med kontor i Zürich og København. I var Roland Meier gæstestuderende på Kunstakademiets Arkitektskole og deltog i den forbindelse i en konkurrence for arkitektsstuderende, som Murerfagets Oplysningsråd havde udskrevet. Roland Meier vandt konkurrencen med en muret kube et enfamiliehus med et meget enkelt arkitektonisk udtryk i familie med den danske tradition for det enkle, gennemarbejdede hus, hvor stoflighed og gode detaljer spiller en dominerende rolle. Den knappe murstensform er nu kommet ud i virkeligheden i Bredgade. T E G L J U N I

12 TEKST NIELS HESSE Det bør ikke være odiøst at tjene penge på sit arbejde Interview med Bo Boje Larsen I sidste nummer af Tegl kunne man læse, at professor, arkitekt Jan Søndergaard er bekymret over den udvikling, som arkitekturen for tiden udsættes for herhjemme. Overfladisk og trendy tankegang lader til at have afløst inderligheden og fordybelsen i arkitektarbejdet, og den sociale bevidsthed, som tidligere var flettet ind i arktektarbejdet, synes forsvundet. Tidens arkitekter lefler for selvtilstrækkelige og kommercialiserede spekulanter. De ser sig som stjerner, der laver god business på anliggender, der ellers knyttedes til kulturarv og forædlet formgivning. Tegl spurgte en af arkitektbranchens mest erfarne repræsentanter, om han ser de samme tendenser som Jan Søndergaard. Har du gjort den samme erfaring, som omtales af Jan Søndergaard: At tidens overfladiske tendenser har sneget sig ind i arkitektprofessionen. At der p.t. synes at være større fokus på populariserede byggekoncepter med sikker kommerciel succes end på frembringelse af kvalificeret arkitektur. Ligger der en konflikt i at tage afsæt i et socialt ansvar for arkitektonisk kvalitet i forhold til at køre en forretning?»jeg forstår godt Jan Søndergaards synspunkt. Men jeg mener ikke, at det er så enkelt. Spørgsmålet behøver ikke at være modsætningsfyldt. Der har altid været arkitektfirmaer, som kun tænkte på bundlinietal, og som ikke har fundet det umagen værd at påtage sig et kulturelt ansvar for opretholdelsen af et højt arkitektonisk niveau. Men samtidig har vi set kunstneriske begavelser som fx Arne Jacobsen, som så vidt jeg ved ikke desto mindre lagde stor vægt på indtjeningen til tegnestuen. Det bør ikke være odiøst at tjene penge på sit arbejde, og et godt dækningsbidrag behøver ikke at skygge for en høj faglig kvalitet. Her på tegnestuen er vi vågne over for, om vi tjener penge. Men vi holder faktisk også grundigt øje med, om vi bruger tid nok på projekterne. Hvis vi ved en fases afslutning ser, at faktoren er uventet høj, tyder det jo på, at vi ikke har brugt timer nok. Og dét kan være en indikation på, at der er nogle ting, der ikke er tegnet ordentligt igennem. I vores interne evalueringer bruger vi gerne dette som målepunkt på lige fod med traditionel faglig kritik, når vi skal vurdere, om produktet er i orden. Nogle sager med en skrantende økonomi kan sagtens gå for dårligt, men andre sager kan faktisk også gå for godt, og dér må man være opmærksom, så man sikrer den nødvendige fordybelse i arbejdet. Denne arbejdsmetode er her på tegnestuen gennemgående i forbindelse med den stadige regulering af budgettering og tidsplanlægning, og den indgår i særdeleshed i en fortløbende teknisk og navnlig arkitektonisk evaluering af opgaveløsningerne.«har du en forhåbning om, at den arkitektoniske udvikling stadig kan styres af arkitekter, når så mange andre segmenter fra samfundet uden synderlig beskedenhed vil ind og præge den arkitektoniske debat? DJØF er, ejendomsmæglere og lignende halvstuderede røvere, som ofte sidder i bygherrerollen, har jo uddannelse og træning i systematik, analyse og økonomi. Og de udtaler sig gerne om forhold, som de egentlig ikke har forstand på. Skal de sætte dagsordenen for arkitekterne?»jeg mener nu, at alle har lov til at have en mening om arkitektur. Jeg er oven i købet glad for, at det er sådan. Vi er jo alle til stede i omgivelser, som vi naturligvis forholder os til. Men som arkitekt kommer man ofte i den situation, at man sidder over for lægfolk, der ikke har overblik over et projekts bestanddele. Man mærker somme tider presset fra en bygherre, der gerne holder igen på økonomien, og som ikke finder det nødvendigt at fordybe sig mere end højst nødvendigt. De mener, at det kun er arkitekterne, der i sidste ende får øje på forskellene mellem det færdigt bearbejdede og de kortsigtede standardløsninger. De anmoder derfor om, at vi begrænser vores anstrengelser, således at byggeudgifterne kan holdes nede. Men det er jo netop lægmanden, der ser sådan på det. Jeg siger til dem:»vær glad for, at du har en rådgiver, der kan hjælpe dig. Jeg har en uddannelse, der giver mig mulighed for at se, hvad du ikke ser. Min ekspertise kommer dit projekt til gode, og jeg kan frembringe ting, som du end ikke havde 12 T E G L J U N I

13 Bo Boje Larsen er en dreven arkitekt og med basis i et solidt og langstrakt arkitektvirke på flere københavnske tegnestuer, heriblandt som direktør i en længere årrække på Henning Larsens Tegnestue, har han udviklet en stor faglig autoritet. Han anerkendes som en dygtig strateg med et overbevisende organisatorisk talent, også i forretningsmæssig forstand. Gennem årene har han placeret sig i et felt, hvor arkitekturen har været bragt ind i ny udvikling, og hvor konventionel tankegang er blevet udfordret. I dag er han partner i 3xNielsen, der med et stort antal vundne konkurrencer aktuelt har anbragt sig på en topposition blandt Europas førende arkitekter. forestillet dig, ikke blot arkitektonisk, men såmænd også økonomisk. Jeg henter ofte sammenligninger fra andre fagområder og siger: Advokater og tandlæger ordner ting for os, som er helt afgørende for vort dagligliv. Men vi tvivler da ikke et øjeblik på deres evner og færdigheder. Vi overlader trygt vores økonomi eller krop til mennesker, som alene i kraft af deres uddannelse står med løsninger på vores problemer, som vi uden videre stoler på. Jeg forventer da, at jeg som din arkitekt modtager samme tillid.«men arkitektur har jo almen interesse, og i byggeriet er der er gode penge at hente for de investeringsivrige spekulanter, der godt ved, hvor og hvordan kapital skal anbringes, hvis hurtige penge skal tjenes. Skal de virkelig have indflydelse på den kreative proces, sådan som vi gang på gang ser det?»nej, bestemt ikke. Bygherrer bør have indflydelse på de mål, som den kreative proces kan føre frem til. Og de kan for min skyld gerne formulere et økonomisk budget og en tidsramme, ligesom vi gerne modtager deres funktionsønsker. Men det skabende arbejde med arkitekturen er alene vores opgave. Så kan det ske, at vi må fortælle dem, at deres ønsker ikke står mål med den økonomi, som de har opstillet. Og vi må eventuelt orientere om, at opgaven skal omformuleres, hvis pengene ikke slår til, eller hvis det forudsatte tidsforløb ikke er tilstrækkeligt. Tidligere, hvor det var ejeren selv, der sad i bygherrerollen som en patriark, der bestemte over egen formue, kunne vi argumentere for at bruge flere penge end aftalt for at opnå en bedre kvalitet. Og vi fik som regel accept på at skabe det hus, som vi mente, var det rigtige at projektere og opføre. Spillet var enkelt: hvis vi kunne formidle den fornødne tillid, betalte han for den fornødne kvalitet.i dag er der sket et skift. Ofte er bygherren nu repræsenteret ved en administrerende direktør, som er helt fokuseret på bundlinietal og næste års budget. Han vil have tingene gjort inden for en budgetramme og en tidsplan, som er defineret af ham. Kvaliteten interesserer ham naturligvis, men sædvanligvis kun inden for den ramme, som budgettet dækker. Om projektet er lykkedes, og huset er blevet godt, ved man egentlig først måske 10 år senere, når bygningen er opført, taget i brug, og alting er faldet til ro. Bygherren, der ved projektets opstart havde ansvaret for byggebudgettet, sidder allerede i et andet job, hvor han fortsætter sin gerning med at bestemme rammer for tidsplaner og økonomi. Hans muligheder for at opleve de positive konsekvenser af en god rådgivning elimineres således i nogen grad. Jeg taler absolut ikke for, at man bare skal slå ud med armene og forøge byggebudgetterne for at skabe mere overdådighed, men ofte kunne man godt ønske sig noget mere lydhørhed for løsninger, som koster lidt mere, men som på den lange bane tjener sig ind. En bygherre har et stort ansvar for sine omgivelser. Man kan ikke tillade sig kun at tænke på sig selv. Og arkitekten må i dette spørgsmål tage et socialt medansvar, når han lægger huse ud i byen, som folk skal leve med og finde sig i. Hvis ikke han forstår det, tror jeg faktisk, at han på lang sigt får en dårlig forretning ud af det. Så igen: for mig ligger der ikke en konflikt i at tjene penge og samtidig skabe god arkitektur.«somme tider står arkitekterne over for megastore opgaver, der griber ind i alle hjørner af vore fysiske rammer. Hovedstaden, havnen, byen. Så træder Bondam, Bjerregaard eller Realdania frem og bestemmer retningslinierne for nye visioner, nye idéer. Der kommer nye vokabularier på bordet, og arkitekterne mister den position, de før i tiden havde indsigt og agt til at fylde ud. Er det blevet sådan, at de blot snakker politikere og pengefolk efter munden for at få en bid af kagen? Forplumres visionerne om god arkitektur i hele dette kapløb om at komme til?»hvis det er sådan, at visionerne mister kvalitet, er det arkitekternes egen skyld. Dér er jeg enig med Jan Søndergaard vi er noget kyste. Der kan godt mangle klarhed blandt tidens arkitekter i arbejdet frem mod kvalitet. Hvis man vil nå frem til god arkitektur, er man sør- T E G L J U N I

14 me nødt til at have konsistens i argumentationen for det, man gør. Men somme tider sidder vi over for nogle kræfter, som har svært gennemskuelige dagsordener. Du nævnte selv DJØF erne før. Men lokalpolitikere kan jo være mindst lige så stor en udfordring at samarbejde med. De kan gerne slå sig op på et projekt eller en idé, som kan fremme en politisk stemning, men hvis det samme projekt med fordel kan udnyttes negativt mod en modpart, så gør de også dét. De kan vende på en tallerken. De aktuelle drøftelser om højhuse i centrum af København er et slags eksempel. Vi får gentagent og unuanceret at vide, at højt er godt. At en metropol bør fornyes i konkurrencen mod vore større nabobyer og vise flaget internationalt ved at bygge højhuse alle vegne. Og her ser det ud til, at flere tegnestuer fremlægger mangfoldige højhusprojekter blot med den hensigt at imødekomme de kommunale ambitioner. Det er jo ikke nævneværdigt kvalificeret, hvis man vil tilføre værdier til byen på en så overfladisk måde.jeg siger ikke, at man uden videre skal undgå højhuse. Men det væsentlige ved de urbane kvaliteter i København handler i højere grad om, hvad byen egentlig består af, og hvilke bestanddele, der bør bygges videre på. Det handler om historik og om en grundig forståelse af, hvordan bydelene kan karakteriseres. Sagen er, at vi med ordet metropol forstår mange mennesker pr. m 2. Men de behøver jo ikke for enhver pris at være stablet oven på hinanden for at skabe et godt byliv. I vor nordiske tradition har stedets skala og omgivelsernes karakter sædvanligvis haft stor betydning for den arkitektur, der blev føjet til en lokalitet. Og hertil kommer, at enhver bygning jo er dybt afhængig af den omkringliggende infrastruktur. Sådanne sammenhænge overses ofte, når disse trendy højhuse berømmes. Vi ser ofte problemer knyttet til højhusbyggeri i form af infrastrukturelle følgevirkninger som utilsigtet trafikbelastning og parkeringsvanskeligheder. Hvis højhusene bliver realiseret i det antal, som alle disse projekter lægger op til, vil dette fænomen falde dårligt tilbage på eftertiden.«sælger arkitekterne ud af den autoritet, som tidligere bemyndigede dem til en kulturbærende rolle, ved at lade sig diktere af modeluner?»ikke nødvendigvis. Vi ser tendenser i alle retninger. Der gives mange individuelt frigjorte arkitekter, som skaber fine bygningsværker uden afhængighed til det tidstypiske. Og alligevel: I andre tilfælde går intet hurtigere af mode end netop det, der lige før var moderne. Imidlertid er det interessant, at hele arkitekturhistorien ved et tilbageblik viser én sammenhængende række af modefænomener, der afløser hinanden. Eigtveds barok, som er klangbunden i designet til Amalienborg, varede jo i bare 40 år. Vi kan blot prise os heldige, at der har været så mange gode arkitekter, som har givet os de smukke huse i arv gennem tidens skiftende tendenser. Det tidstypiske kan jo godt rumme eviggyldige værdier, når arkitekten har gjort det godt. Men tiden er selvfølgelig den hårdeste dommer i sig selv, og der er lavet masser af byggerier inden for de sidste 20 år, hvor udtrykket ikke holder på distancen. Postmoderismen er et godt eksempel på, at arkitektonisk kvalitet ikke kan erstattes af en tom ydre form, som blot følger et sæt designregler uden egentlig mening. Faktisk virker den slags arkitektur dybt forældet på mig. Og jeg tror, at et af problemerne i disse spørgsmål er, at hvis man ikke med jævne mellemrum finder tilbage til basis og så at sige genopfinder sig selv, så kan man ende som en karrikatur af sig selv. Se blot på eksemplerne med Calatrava eller Richard Meier i visse tilfælde. Her på vore breddegrader lykkes vi sædvanligvis i den nordiske moderne tradition med at holde rede på proportionering og ordentlig omgang med materialerne. Og vi har en god vane med at tage hensyn til offentligheden i forståelsen for de hensigter og processer, der ligger bag udviklingen af lokalplaner m.v.«i har vind i sejlene hos 3xNielsen. Du har flere gange nævnt den nordiske modernisme som et tilbagevendende referencepunkt. Måske er det derfor, at I er så efterspurgte også uden for Skandinavien. I har været i gang længe i både Holland og England, foruden Norge og Sverige. Og senest i Tyskland, hvor I foran de bedste europæiske tegnestuer vandt konkurrencen om hovedsædet til Deutches Bundesbahn. Men er I selektive i valget af bygherrer uden for Europa? Vi ser jo, hvordan menneskerettighederne synes at have ringe vilkår i Kina og i visse arabiske lande.»vi har en meget nuanceret holdning til disse spørgsmål, og vi undersøger i hvert enkelt tilfælde, hvad den eventuelle opgave går ud på. I Saudi Arabien blev vi inviteret til en konkurrence om et domhus til højesteret, hvor vi sagde nej tak, fordi forudsætningerne ikke rimede med vores menneskesyn. Dubai, til gengæld, synes at være den mest liberale stat i de arabiske lande. Hvis man forestilede sig, at vi blev bedt om at lave et større universitet dér, og vi kunne organisere projektet efter nogle principper, som var i overensstemmelse med vores synspunkter, ja, så var det da nok muligt, at vi tog imod opgaven. Men hvis vi fik stillet i udsigt, at det skulle planlægges i løbet af nul-komma-fem, at emiren havde det sidste ord i alle spørgsmål, og at bygningerne skulle danne rammen om kønsopdeling og den slags, så ville vi bestemt bakke ud. Vi ville ikke kunne bringe værdi til et sådant projekt. Og det er netop dét, der er vores drivkraft, ja, vel alle arkitekters drivkraft: At bringe værdi til verden. Navnlig undervisningsbyggeri interesserer os meget. Det er et spændende felt med nogle særdeles kvalitetsbærende egenskaber, hvor der jo er tale om krydspunktet mellem individuel fordybelse og fællesskab. De to ting bragt sammen rummer det bedste ved undervisningsbyggeri, og der opstår derfor mulighed for at skabe arkitektonisk nuance og syntese. Hvis vi skulle tilvejebringe huse, der i udgangspunktet er fremmed for disse synspunkter, kan jeg ikke se, hvordan vi som arkitekter skulle gribe det an. Hvis vi anfægtes i vores faglige tilgang til opgaven, har vi faktisk slet ikke lyst til at være med.vi har også arbejdet med projekter i Kina - i Shanghai. Jeg anser ikke Kina for et være et demokrati, overhovedet ikke. Men jeg må på 14 T E G L J U N I

15 den anden side indrømme, at jeg trods de vanskeligt stillede menneskerettigheder derude, er rimeligt imponeret over, at det i løbet af 10 år er lykkedes at løfte mio. mennesker op over fattigdomsgrænsen. Kina har gennemgået en proces i løbet af de seneste år, som svarer til udviklingen i Europa fra 1400-tallet og frem til i dag. Den kinesiske stat viser trods alt en vilje til at forbedre forholdene for de uhyrligt mange mennesker. Der er overført utrolig mange penge fra de mere velstillede områder ved Østkysten til den centrale del af landet, hvor alting halter efter, og hvor befolkningen ikke godtager den vanskelige situation. Måske er det naivt, men jeg tror, at den teknologiske udvikling over tid betyder meget. Man kan rykke på noget. Hvis vi blev bedt om at tegne et fængsel i Kina, ville vi med sikkerhed sige nej tak. Men hvis vi blev tilbudt at løse opgaver med f.eks. læreanstalter, var det da ikke umuligt, at vi accepterede. Men man må undersøge vilkårene nøgternt og kritisk i hvert enkelt tilfælde. Vi har ikke mange opgaver i Kina og får det sikkert heller ikke. Skulle vi snakke ren idealisme, så tror jeg hellere, at vi ville sætte ind i et rigtigt udviklingsland, hvor vi uden honorar tegnede en landsbyskole for de penge, vi ellers ville have brugt på en konkurrence. Det har jeg meget mere lyst til.«det fremgår, at I satser meget på prækvalifikationer og konkurrencer. Men senest har man set Jer i det offentlige rum med en visualisering af et muligt FN-hovedkvarter på Marmormolen på Langelinie. Projektet viser i 3D tydeligt, hvad intentionerne er, og det er blevet skildret med vægt på et allerede formet arkitektonisk udtryk. Er der ikke en risiko for at blive fanget i bestemte løsninger, som ellers fordrer tid og fordybelse? Risikerer man ikke, at beslutningstagere og lokalpolitikere tager fejl og tror, at opgaven er løst?»jamen, den visualisering skal jo ses som et indlæg i debatten om havnens udvikling. Somme tider må man vove det ene øje, hvis man vil frem med sine meninger, og dette oplæg giver som et led i en lang proces et umiddelbart svar på, hvordan trafikale løsninger i midten af en storby kan knyttes sammen med byggeriet af et internationalt FNcenter. Det kunne da være interessant at få FN til København, kunne det ikke? Huse kan, udover at rumme talrige funktioner, også fungere som støjskærme mod en færgeterminal og som pyloner til broer i en by. Hvis urbane knudepunkter skal forbindes over havnens vand, ja, så er det da oplagt at tænke i broer. Og et sådant koncept kan jo altid bringe lidt røre i det ellers så stille vand. Når lokalforeninger, politikere o.lign. blot stiller sig op og siger»nej», bør de samtidig komme med et kvalificeret alternativ til offentlig drøftelse, inden dette område ved Nordhavnen bliver tildækket med andre bebyggelser, der måske ikke lever op til beliggenheden. Og dér er digitale 3D-visualiseringer vældig brugbare. Man kan umiddelbart se, hvad der menes. Det digitale redskab holder jeg faktisk meget af, og det er jo uhyre velegnet til sådanne billeddannelser, selvom jeg nok vil medgive, at tingene altid ser mere færdige ud, end de faktisk er. Og midt i et projekt kan dét ulykkeligvis føre til, at bygherren ikke forstår, hvor i processen man befinder sig. Man kan risikere, at han beder om delafleveringer før aftalt tid ud fra en overvurdering af projektets stade, fordi det ser så færdigt ud. Man skal gøre sig umage med at holde den tidsplan, der er aftalt, og ikke i en snæver vending tale bygherren efter munden. Igen en detalje, som også Jan Søndergaard er inde på.men vi bruger jo også det digitale medie ved vores konkurrencebesvarelser. Og en meget stor del af de ressourcer som vi lægger i det daglige arbejde på tegnestuen er knyttet til konkurrencer. Vi anser det som et fagligt laboratorium at deltage i konkurrencer. Det er vores måde at forske på. Vi har en strategi svarende til f.eks. Novo Nordisk, der ser det som et nødvendigt ansvar at tilvejebringe forskning. Med den position, som vi p.t. har, føler vi en tilsvarende pligt til faglig udvikling. Vi udvikler koncepter ud fra de arkitektoniske løsninger, som vi bringer til torvs i konkurrencebesvarelserne. Og på den måde opnår vi en forbedring, en forædling af de idéer, som blev påbegyndt i andre sammenhænge. Det er væsentligt for os at mærke, at vi konstant flytter os. Det vil holde os i sadlen og bevare den position blandt de bedste i branchen. Og rent forretningsmæssigt vil det sikre os en plads, når vi næste gang søger prækvalifikation på en opgave.det er dog ikke uden en vis usikkerhed, at jeg udtaler mig sådan i forhold til prækvalifikationer. For ved opgavetildelingen er det som regel ikke arkitekter, der varetager sorteringen af ansøgerne. Og det kan således være temmelig problematisk at præsentere sine færdigheder, så de bliver forstået og anerkendt af sikkert udmærkede, men i denne forbindelse ikke særlig kompetente mennesker. Især er processen forbundet med vanskeligheder, hvis vi har mod på og vilje til at dyrke et helt nyt felt, hvor vi af naturlige årsager ikke kan fremvise nævneværdig erfaring. Men man kan jo ikke overlade så vigtig en ting som arkitektur til specialisterne. Jørn Utzon havde aldrig tegnet et operahus før Sidneyoperaen, og Henning Larsen kendte ikke synderligt til udenrigsministerier før Riadh i Saudi Arabien. Men se resultaterne. Her ses, hvordan arkitekter kan sætte sig ind i en bygherres drøm om et hus, og hvordan huset kan tage unik form efter spilleregler, som en god arkitekt kan tilrettelægge. Dette er eksempler på fremsynethed og humanisme, der kan skabe grundlag for en agtelse, som standen trænger til. Jeg tror, at vores profession ville blive langt højere agtet, hvis vi kan få andre faggrupper til at indse, at vores forandringer af verden også vil føre til forbedringer. Forandring for forandringens skyld er ikke interessant; forandring til det bedre er. Det er derfor, at vi aldrig må svigte den faglige tilgang til opgaverne.«t E G L J U N I

16 TEKST OG FOTOS KRISTIAN GRAMSTRUP SAMANIDERNES MAUSOLEUM BUKHARA UZBEGISTAN 16 T E G L J U N I

17 Graven er bygget af og dekoreret med fine cremefarvede sten. Den blinde arkade, der tjener som den ydre gesims, tjener også til at maskere transmissionen fra den firkantede basis til den halvkugleformede kuppel. Hver bue og par af søjlerne er dekorerede med et let forskelligt design, hvis underfundige variationer åbenbarer bygherrens beherskelse af stenlægningsteknikken og hans glæde over effekten i lys og skygge, der frembringer den varierede overflade. Dette mausoleum er det første større eksempel på en stil, der synes at have sin oprindelse i Centralasien, men som senere trænger frem i hele den østlige islamiske verden. Uzbegistan blev selvstændigt i 1991 efter i ca. 100 år at have været en Sovjetrepublik, hvis påvirkning de 25 mio. indbyggere nu prøver på at ændre, så de igen kan dyrke deres religion og tage deres traditionelle skikke op. Overalt er der restaureringsarbejder i gang. Store dele af landet er fladt, andet bjergrigt. En stor del er dog ørkenen Kizilkum, der rummer enorme reserver af naturgas, olie og kul. Bukhara er en hellig by med indbyggere, og den er en oase i Kizilkum ørkenen. Har man ikke råd til at rejse til Mekka, kan man i stedet tage 7 gange til Bukhara. Byens centrum har ikke ændret sig meget de sidste 200 år, og den er spækket med historiske bygninger, som alle vidner om datidens høje niveau for byggekunst. Mange af bygningerne er i dag fredet af Unesco. Bukhara var allerede for 2000 år siden et kulturcentrum på Silkevejen. Det fascinerende gravmonument for Ismael Samani er en arkitektonisk seværdighed. Den ældste, bedst bevarede og mest betagende originale bygning i Bukhara. Det næsten perfekte stenkvadrat er bygget i begyndelsen af det 10. århundrede og hører til den store kulturelle genopstandelse af Samanid dynastiet ( ). Mausoleet har sit navn fra Ismail Ibn Ahmad ( ) og indeholder ikke kun hans grav, men også T E G L J U N I

18 Interiøret er såvel som det ydre mesterligt dekoreret med stenmønstre. Specielt var der lagt vægt på aralet mellem væggene og kuppelen. Bygherren brugte her den typiske iranske måde på at opbygge en trompe (en bue) over hjørnet. Da hjørnet ikke bar nogen vægt, brugte bygherren sin opfindsomhed ved at forsyne det med vinduer og dekorere området med kunstfærdige murstensmønstre. Denne tendens til at dele hjørnet op i mindre partier til en gradvis opdeling af et hjørne i små nicher, hvorved der fremkommer tilsyneladende frithængende stalikitter, blev mere og mere udviklet. hans far Ahmed, hans nevø Nasr og andre fra Samanid-linjen. Konstruktionen er en 10,8 m ligesidet kvadrat dekoreret med brændte cremefarvede sten og med fire identiske facader, som alle skråner let indad. Den bærer en halvkugleformet kuppel omgivet af fire mindre kupler. Fire indre buer supporteres af hjørnepiller fra trompen, hvorpå der hviler den 8- og 16- sidede transmission til kuplen. Dette chortak (fir-bue) system var revolutionerende for denne tid og kom til at dominere utallige efterfølgende begravelsesbygninger. Fra ydersiden er overgangen til kuplen maskeret af et galleri med 10 vinduer, som giver lys og ventilation for at køle det indre gravkammer. Mausoleumet er også rigt på symboler. Dens kubus refererer ikke kun til den hellige Kaba i Mekka, men endvidere symboliserer den jorden, komplementerer dens kuppel, symbol på himlen og derved dannes en metafor på universet. Den 1000 år gamle grav er af adskillige grunde et helligt sted for lokalbefolkningen. Oprindelig havde mausoleet to åbninger, én hvor ængstelige pilgrimme kunne komme med deres spørgsmål, dilemmaer og donationer, og en anden, hvor en skjult mullah kunne aflevere svar på de stillede spørgsmål. 18 T E G L J U N I

19 Bygningens sande kraft ligger i dens livlige og strukturelle kurvevævede stenarbejde, som er udført i en serie af spændende komplekse mønstre efter afslutningen på hovedskelet strukturen. Stenarbejdets dygtighed er på én gang sober og spektakulær, stilfærdig, dog dynamisk og med skiftende udtryk efter solens vinkel. Stedet var også oprindeligt én af de helligste gravpladser i Bukhara, hvor selv emirer blev stedt til hvile. I årenes løb blev mausoleet begravet under adskillige meter sand og jord. Det blev i 1934 opdaget af den sovjetiske arkæolog Shishkin. De omkringliggende grave blev flyttet, området var ikke mere helligt og blev til en offentlig park. Sandet og jorden har dog sikret mausoleets overlevelse. T E G L J U N I

20 TEKST KIM DIRCKINCK-HOLMFELD FLASH BACK Kommentar af Kim Dirckinck-Holmfeld Rumskibet nærmer sig planeten Alpha med rasende hast, det roterer, men med en nærmest overmenneskelig manøvre lykkes det Flash at rette op og undvige den morderiske meteorregn. Og nu i den rødglødende indflyvning i Alphas atmosfære bliver det synligt: tårnet; vartegnet, der er det sikre vidnesbyrd om, at Flash nu er på vej til Galaktopolis, Galaksernes by. Tårnet knækker let, som var det ramt af rebellernes terrormaskiner, og i en fantastisk konstruktion snor en bro sig fra en lavere bygning rundt om vartegnet for at havne på den Lange Linie. Dèr hvor rumturister og ganske almindelige folk med lommeuld og lakrids imellem tæerne plejede at promenere. Det var det første megahus i byen, der ellers var kendt for sin lave, menneskelige skala. Men efter at Malmbyen opførte den fantastiske roterende krop, oven i købet med en genial ingeniør som konstruktør, var der ingen vej tilbage. Det var alle i Galaktopoli s styrende råd enige om. Alle byer med interstellare ambitioner må have et og helst mange vartegn. Det er det, der gør hele forskellen. Selv om mange af Galaksens byer er i forrådnelse, er de stellare arkitekters svar på problemerne: Vartegn. For det har virket som en magnet på investeringerne. I hvert fald ét sted. Her i denne fantastiske konstruktion, der ligger på tre øer, kaldet Tremileøerne, ligger også den intergalaktiske Verdensorganisation. Det var simpelthen en nødvendighed at bygge så stort og højt, for Verdensorganisationen har altid boet i tårne, og dens medarbejdere er så fine, at de umuligt kan blandes med andre mennesker. Det ved alle og enhver, og så er der jo rebellerne. Flash lænede sig veltilfreds tilbage i tryksonden og lagde med et elegant drej an til landing. Han stirrede ud over de ellers lave plamager af røde, grønne og blå farver og med små myrelignende væsener i et uskønt virvar. Men på Tremileøerne var der rent og klart og ingen forstyrrende uro. De var klinisk renset for urenheder som menneskelig aktivitet og udfoldelse. Den mægtige, svævende fodgængerbro var tom ligesom den Lange Linie, der af hensyn til Verdensorganisationen er afspærret. Det var i grunden ikke nødvendigt, for Tremileøernes huse støder i sig selv mennesker fra sig i deres formfuldendte glathed.»sådan skal stor arkitektur være,«tænkte Flash.»Glat og ren, aseptisk og steriliseret. Sådan må det være i den interstellare konkurrence. Arkitektur og mennesker passer faktisk ikke sammen. Det ville også være en for stor opgave at indtænke menneskelige forhold og problemstillinger i sådanne vartegn; og hvorfor skulle man egentlig. Mennesker roder og passer slet ikke ind i de raffinerede ordenssystemer, som udtænkes i store arkitekters hoveder. Mennesker er slet og ret forstyrrende, besværlige og ødelæggende for den klare tanke og det rene koncept, der i en glidende bevægelse vrides ud af de mægtige datamater hurtigere, end du kan sige Flash.«Et kort sekund var Flash tilbage til en tid før rumskibet da han med sin far i hånden fascineret så på de mægtige skibe i havnens virvar med råb og aktivitet, farver og uro.»romantisk nostalgi, slet og ret«, mumlede han irriteret. I den ubønhørlige konkurrence imellem galaksens metropoler er vartegn uomgængelige. Hvordan skal Flash ellers vide, hvor han er, og hvordan kan Galaktopolis, der engang herskede over naboerne, stå tilbage for et provinshul som Malmbyen? Den amerikanske science fiction-tegneserie Flash Gordon på dansk Jens Lyn så dagens lys i Skikkelsen er skabt af tegneren Alexander Raymond, der også kendes for Rip Kirby, Agent X9 og Jungle Jim (red). 20 T E G L J U N I

21 TEGL JUNI

22 TEKST HELENE HJORT MIKKELSEN FOTOS MARTIN BJØRN, HENRIK JØRGENSEN, ANETTE VILSTRUP ROIEN, THOMAS MARK TRYLLER MED TEGL, VAND OG LYS Maurisk arkitektur såvel som dansk middelalder inspirerer kunstner Helle Nørby, når hun smykker uderum med tegl i samspil med vand og lys. Det er nærmest glemt, hvordan tegl har været brugt, fortæller Helle Nørby, der fik inspirationen til sine belægningssten og dekorationstegl, da hun besøgte Bygholm Teglværk for en del år tilbage, inden det lukkede produktionen. Bygholm Teglværk producerede gulvklinker og dekorationstegl og brændte en del specialtegl til reparation af gamle kirker og til ornamentik i bygninger.»jeg skulle hente ler til et projekt og kom til at gå i hælene på den allersidste teglværksarbejder på stedet. Han havde arbejdet med tegl hele sit liv og havde været på teglværket, fra han var 14 år. Det var dybt inspirerende at høre om livet på teglværket og om, hvordan han blandede glasurer. Han havde det under huden. Arbejdet med leret og glasuren var en integreret del af ham og hans personlighed.«fra ØM KLOSTER TIL THORVALDSENS MUSEUM»Når tegl bliver brændt rigtigt, og når man bruger det rigtige ler, er tegl det smukkeste materiale. Det er levende; det ånder. Når man ser en rullevogn med tegl, der kommer ud af ovnen, er det måske det samme ler, men teglen har stået forskellige steder i ovnen, og blandingen har måske været lidt anderledes i den ene ende end den anden. Det betyder, at ikke to sten er ens. Som keramiker følte jeg mig meget ydmyg over for den måde at arbejde med materialet på, hvor man underlægger sig de muligheder, som teglen har, og gør sig til hænder, der former leret. Det synes jeg var dybt inspirerende. Fra jeg var helt lille tog min far mig med ind på Thorvaldsens Museum, og her gik jeg også og tænkte på mønstrene i gulvene i stedet for at se på skulpturerne. Den slitage og den historie, de har, er så smuk.«helle Nørby henter også inspiration i de sten, der blev brugt i middelalderen. På Øm Kloster brugte man en rombeformet, grøn glaseret sten med en Mariarose til at omkranse munkenes grave. Også i Klosterkirken i Horsens ligger nogle ornamenterede kvadratiske gulvtegl med ens for- og bagside, så de kan vendes og bruges på den anden side, når de er slidt på den ene side. DEKORATIONEN PASSER SIG IND I FLADEN Dekorationsteglen lægger sig ind i de vandrette og lodrette flader i byggeriet. Men føjer til udtrykket, fordi den har en anden form, farve og måske et mønster. 22 T E G L J U N I

23 Helle Nørby arbejder fortrinsvis med tegl i belægninger, hvor teglen underordner sig belægningen, men udgør en unik detalje i helheden. En enkelt sten kan træde frem og ligge som et lille kunstværk, der føjer sig ind i helheden. Dekorationsstenene tilfører de store flader og den store helhed nogle detaljer, der opleves, når man færdes på fladen.»det kan være smukt, når en plads bare spænder ud som en flade med plads og luft mellem husene. I stedet for at der står en skulptur i midten af pladsen, kan der nede i belægningen ligge nogle oplevelser, som man opdager og får øje på. Ikke på en anmassende måde, men sådan at man får en overraskelse, en ahaoplevelse. Børn kan løbe og lege, og byens handlende kan stille boder henover belægningen. Dekorationsteglen kan også anvendes i lodrette flader som en frise eller et markeringspunkt, der popper op. Som små hemmeligheder, man kan gå og opdage. SAMARBEJDE MED LANDSKABSARKITEKTER»Landskabsarkitekterne er jo eksperterne i at se de store træk og linjer i byggeriet og udearealet. Jeg lytter til deres tanker med landskabsplanen og prøver at understøtte de temaer, de lægger i den. Hvilke linjer og farver er der? Hvilken beplantning? Er det gammelt byggeri eller nyt? Jeg sætter mig ind i de tanker, der er gjort, og arbejder med mit eget udtryk inden for de givne rammer.«helle Nørby har blandt andet designet belægning og udsmykning til flere legepladser i samarbejde med landskabsarkitekt Lene Lunghøj fra AG-Gruppen i Lundum ved Horsens. Til en børnehave, hvor pædagogerne gerne vil have sanseoplevelser, har Helle Nørby skabt et forløb i et gangareal med struktur i stenene, der kan ses og føles, når man går med bare tæer på dem. Oplevelsen forstærkes af, at det modsatte også viser sig, mener Helle, der har brugt kontraster med parvise komplementærfarver, sort og hvidt, rødt og grønt, og sten med udhulninger såvel som sten, der buler op. I en børnehave for meget handicappede børn er der både oplevelser for de, der kan høre, men ikke se, som kan se, men ikke høre. Her har hun designet en vandkunst, hvor man kan opleve vandet og hvor der er indlagt lys, så børn, der er næsten blinde, kan se nogle T E G L J U N I

24 En logosten til Landskabsarkitekt, Henrik Jørgensens Tegnestue, København. Logostenen er en belægningssten med logo, som en bygherre, landskabsarkitekt, arkitekt eller entreprenør kan lægge ned i et byggeri eller uderum. Det er en gammel tradition, teglværkerne havde, at for hver 200 fremstillede sten blev teglværkets logo stemplet ind i stenen. Helle Nørby designer også logosten til firmadomiciler. lyspunkter. I et trædæk, hvor børnene kan sidde, indlægges nogle keramiske sansebånd, som de kan føle på med hænderne.»jeg forsøger at indbygge elementer, der både kan høres og mærkes og ses. Jeg vil altid gerne vide, hvem modtageren er. Det er vigtigt for mig at have en dialog med bygherre og brugere så brugerne tænkes ind fra starten.«vand OG LYS SOMMER OG VINTER Helle Nørby lægger ofte vand ind som et element i sine udsmykninger, gerne i kombination med lyslederkabler, der tegner lysende prikker i mørket eller oplyser en vandrende nedefra. Lyslederkabler er ikke strømførende fiberledninger samlet i et bundt belyst af en stærk pære, der sidder i en beskyttet boks.»det giver så mange muligheder, fordi der ikke er strøm. Det er kun én pære, man skal skifte, så der er ikke meget vedligeholdelse,«fortæller Helle Nørby. Kablerne kan lægges i vand og kan mures ind.»de er geniale at bruge sammen med vand. Kablerne kan ligge i en vandrende under glassten. Om sommeren er det en vandrende, og om vinteren er det et lysspor.«helle Nørby har også brugt lyslederkablerne i en sekskantet søjle, hvor lysprikkerne sidder i kanterne og tegner søjlens konturer.»jeg kan godt lide det stille rislende vand og vandspejlet, der spejler himlen og lyset og buskene ved siden af,«siger Helle Nørby. Hun har hentet inspiration fra Alhambra og den mauriske arkitektur, hvor brugen af ornamenter, keramik og vand bidrager til stedets svalende kvaliteter. Vandet er et ofte anvendt element i den mauriske arkitektur i de arabiske lande, hvor vandet er dyrebart. Men det bruges ofte meget diskret.»første gang jeg var i Alhambra, var det mosaikkerne, der optog mig. Anden gang var det haveanlæggene og vandelementet,«siger Helle. Udsmykningen og brugen af vand er meget nænsom over for byggeriet og anlægget.«helle husker særligt en trappemur med en kølende vandrende i gelænderet, der smyger sig ned langs trappeløbet og de mange reposer.»det har en kølende, svalende ro vandet og keramikkens blå. Kunsten, eller det dekorative element, føjer sig til det anlæg, man laver, der består af haver, bede, trapper, facader og lægger sig ind i helheden.«24 T E G L J U N I

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life BYUDVIKLING i ord og billeder foto: Nanna Jardorf / tekst: Rolf Andersen, KAB Speed and Story et seminar om at bygge i Kina De første

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE T RADITIONEN TRO De ægte håndlavede tagsten fra Falkenløwe viderefører århundreders erfaring og traditioner. Tagstenene bliver lufttørret og kulbrændt i en gammel kulfyret

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Skou Gruppen A/S. 120 års resultater tæller

Skou Gruppen A/S. 120 års resultater tæller Skou Gruppen A/S 120 års resultater tæller Vi udfører solidt tømrer- og snedkerarbejde, der bygger på mange års stolte traditioner, klar nytænkning samt kompetente og kreative løsninger. Skou Gruppen arbejder

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Skulpturen på Havnepladsen

Skulpturen på Havnepladsen Skulpturen på Havnepladsen Det startede ca. marts 1991, hvor Broager Kommune havde planer om at opføre noget kunst på Havnepladsen i Egernsund. Borgerforeningen tog affære, og et udvalg - sammen med en

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE Overrækkelsen af Brick 14 foregik den 8. maj i Architekturzentrum Wien. Wienerberger Brick Award 14 Formålet med

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Inspirationskatalog Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Vi har gjort det nemt at vælge. Luk selv op og kig... Når man skal vælge nye døre og vinduer til sit hus, er det vigtig, at man gør det

Læs mere

T A G M E D O M T A N K E

T A G M E D O M T A N K E TAG MED OMTANKE VÆLG ÆGTE TEGL TIL TAGET Ægte tegl - det bæredygtige valg. Tegl er et rent naturmateriale. Ren ler og naturlige mineraler, der er forarbejdet og brændt ved høj temperatur for at opnå uovertruffen

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Baggrund for idéoplæg. Vi har, i vores forslag, arbejdet ud fra at, holde fast i den historiske tråd om den smukke gamle by med Danernes kongesæde og Vikingernes

Læs mere

Verdens originale arkitekt lampe designet i 1937 af Jac Jacobsen

Verdens originale arkitekt lampe designet i 1937 af Jac Jacobsen Verdens originale arkitekt lampe designet i 1937 af Jac Jacobsen Unikt design, gode lysegenskaber og en fleksibel fjederbalanceret arm, har placeret L-1 blandt verdens all time klassikere. L-1 er et enestående

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk

Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk spring ud i det Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk Virksomhedsudvikling med kundens drøm og bundlinje i fokus! Bianca Hegedüs - ejer. Baggrund: En international designer baggrund med mere end

Læs mere

Playfurn Det legende møbel

Playfurn Det legende møbel Playfurn Det legende møbel PLAYFURN _ 1 IDEEN BAG PLAYFURN Ordet Playfurn spiller på play og furniture. Playfurn er nemlig til både børn og voksne, det uformelle og det professionelle miljø. Mens de voksne

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det naturlige valg... Granit har fra naturens hånd et farvespil, der ikke kan efterlignes.

Det naturlige valg... Granit har fra naturens hånd et farvespil, der ikke kan efterlignes. 3 Det naturlige valg... Granit har fra naturens hånd et farvespil, der ikke kan efterlignes. Hvor nogen ville anvende almindelige betonfliser og asfaltbelægning, skaber vi sammen med vores samarbejdspartnere,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

kvalitet til tiden siden1927

kvalitet til tiden siden1927 rulff Gje kvalitet til tiden siden1927 Gjerulff Velkommen til Gjerulff A/S Gjerulff A/S er et gammelt, velrenommeret og solidt Silkeborgfirma, der har leveret... Kvalitet til tiden lige siden starten i

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Vores navn forpligter

Vores navn forpligter Vores navn forpligter MEN DET LOVER IKKE MERE, END VI HOLDER Glas er et fantastisk byggemateriale Hos Glaseksperten strækker vores fascination af glas sig over generationer. I mere end 20 år har vi skabt

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter )

Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter ) 1 2 Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter ) Formål Sikre, at alle eleverne er med på, hvordan man regner og tegner med målestoksforhold, som

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf

Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf Skuespilhuset II 2008 Byens Netværk, Skuespilhuset 05.09.08 Tekst og foto: Nanna Jardorf Som om det altid har været en del af vores by, ligger Skuespilhuset unikt placeret ved havnebassinet på Kvæsthusmolen

Læs mere

DIGITALE DRIFTSMODELLER

DIGITALE DRIFTSMODELLER ØNSKET OM SUNDHED Sundhed kommer stadig til at fylde mere. Vi går længere og længere for det sunde liv og med smart teknologi bliver det både nemmere og mere målbart. CHARLOTTE DIGITALE DRIFTSMODELLER

Læs mere

Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard

Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard Facaden på den lukkede landevejskro gjorde ikke noget godt for sine omgivelser, da en lokal chocolatier overtog ejendommen for to år siden. Hele bygningen

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Urban Picnic på taget af Birkegade

Urban Picnic på taget af Birkegade Urban Picnic på taget af Birkegade Byens Netværk 21.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 har fået bygget en ekstra etage og næsten 500 kvadratmeter park oven

Læs mere

TRENDY OMRÅDE MED BRYGGERIHISTORIE

TRENDY OMRÅDE MED BRYGGERIHISTORIE BELIGGENHED TRENDY OMRÅDE MED BRYGGERIHISTORIE Området i Aarhus midtby, hvor Ceres i 150 år har brygget øl til danskerne, er i fuld forvandling. CeresByen er en levende og fremsynet bydel, inspireret af

Læs mere