Pesticidrester i fødevarer 2003

Transkript

1 Pesticidrester i fødevarer resultater fra den danske pesticidkontrol Udarbejdet af Jens Hinge Andersen Kristoffer E. N. Jonassen Mette Erecius Poulsen Otto Meyer

2 Pesticidrester i fødevarer resultater fra den danske pesticidkontrol FødevareRapport 2004:16 1. udgave, 1. oplag september 2004 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Schultz ISBN: ISSN: Forsideillustration: Jens Hinge Andersen Pris: Kr. 125,00 Id-nummer Prissatte publikationer kan købes i boghandelen eller hos: Danmark.dk's netboghandel Tlf (Danmark) Tel (International calls) E-post: Sp@itst.dk Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Direktoratet står for administration og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med veterinære forhold varetages af 10 fødevareregioner fordelt over hele landet, mens regeldannelse og koordination af kontrollen foregår i Mørkhøj ved København. Fødevaredirektoratet har ca årsværk i regionerne og ca. 350 årsværk i Mørkhøj.

3 Undersøgelserne er udført af: Karin Høgsbro Søren Johannesen Hanne Nielsen Mette Svendsen Fødevareregion København og Nordøstsjælland Fødevareregion København og Nordøstsjælland Fødevareregion København og Nordøstsjælland Fødevareregion København og Nordøstsjælland i samarbejde med: Jens Hinge Andersen Rikke Liljeroth Lindeberg Bille Hanne Bjerre Christensen Mette Erecius Poulsen Danmarks Fødevareforskning Danmarks Fødevareforskning Danmarks Fødevareforskning Danmarks Fødevareforskning Otto Meyer, Danmarks Fødevareforskning, har foretaget de toksikologiske vurderinger af de fundne pesticidrestindhold. Annette Petersen, Susan Strange Herrmann, Bodil Hamborg Jensen og Daniella Brocca Nilsson, alle Danmarks Fødevareforskning, har i samarbejde med Otto Meyer foretaget risikovurdering af påviste indhold af pesticider med lav akut referencedosis.

4

5 Indhold 1 Indledning Pesticidkontrollen Prøveudtagning Analysemetoder Analyselaboratorier og kvalitetssikring Resultater Frugt, konventionelt dyrket Grøntsager, konventionelt dyrket Dybfrossen frugt og grøntsager, konventionelt dyrket Fund af flere pesticider i frugt og grøntsager Økologiske frugt og grøntsager Korn og kornprodukter Fund af flere pesticider i korn og kornprodukter Økologisk korn og kornprodukter Kød og animalske produkter Forarbejdede fødevarer Særlige undersøgelser Chlormequat i korn og kornprodukter Chlormequat i frugt og grøntsager Vurdering af resultater Overskridelser af maksimalgrænseværdier Fund af pesticidrester, der kan skyldes forurening Fødevaretoksikologisk vurdering Samlet vurdering Resume English Summary Referencer...35 Bilag 1: Oversigt over analyserede varearter i Bilag 2: Analysemetoder anvendt i undersøgelser i Bilag 3: Pesticider der er medtaget i undersøgelser i Bilag 4: Antal undersøgte prøver i stikprøvekontrol 2003 fordelt på analysemetoder...51 Bilag 5: Antal undersøgte prøver og påvisninger i Bilag 6: Påviste pesticider i stikprøvekontrol Bilag 7: Påviste overskridelser i stikprøvekontrol Bilag 8: Prøver med pesticidrester, som kunne medføre en overskridelse af ARfD...91 Bilag 9: Ændrede maksimalgrænseværdier i Bilag 10: Translation of commodity names...95

6

7 1 Indledning Anvendelsen af pesticider vil medføre, at rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter til en vis grad vil kunne forekomme i vores fødevarer og i vores miljø. Fødevaredirektoratets undersøgelser for pesticidrester i fødevarer på det danske marked skal dels støtte Fødevaredirektoratets kontrol med virksomheder, der fremstiller, forarbejder eller forhandler fødevarer, dels skal undersøgelserne fremskaffe datagrundlaget for beregning og vurdering af befolkningens indtag af pesticider via kosten. Danmark har kontrolleret fødevarer for pesticidrester siden begyndelsen af 1960 erne. Kontrollen er i tidens løb udvidet på flere områder. I 2003 blev ca. 100 forskellige typer af fødevarer, fordelt på i alt 1898 prøver. Antallet af pesticider, der analyseres for, har fortsat været stigende og omfatter for prøverne i 2003 ca. 180 forskellige pesticider inklusiv isomere og nedbrydningsprodukter. Undersøgelserne omfatter ikke alle pesticider, der anvendes på verdensplan. Sammenlignes med undersøgelser fra de lande, der analyserer for flere pesticider, fremgår det, at det danske undersøgelsesprogram omfatter hovedparten af de restindhold, der måtte findes i fødevarerne. Fødevaredirektoratet arbejder dog fortsat på at forøge antallet af pesticider i undersøgelsesprogrammet. Da formålet med undersøgelserne også omfatter overvågning af befolkningens indtag af pesticider, bestemmes restindholdet ned til tæt på de analytiske detektionsgrænser. De prøver, der er udtaget til undersøgelserne, er valgt med henblik på at opfylde ovenstående formål. De er ikke beregnet til brug for sammenligninger fra år til år eller trendanalyser, og det må derfor frarådes ukritisk at anvende resultaterne til dette. I denne rapport beskrives opbygningen af pesticidkontrollen, resultater fra undersøgelserne i 2003, samt restindholdenes sundhedsmæssige betydning. Resultater fra pesticidkontrollen for frugt og grøntsager har løbende været offentliggjort på Fødevaredirektoratets hjemmeside [1]. Ønskes oplysning om pesticidindtag henvises til rapporten Overvågningssystem for levnedsmidler Del III: Produktionshjælpemidler [2]. En ny opgørelse af pesticidindtaget, dækkende perioden , forventes offentliggjort sidst på året (2004). Pr. 1. januar 2004 blev Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring, som har planlagt og rapporteret de her omtalte pesticidundersøgelser, udskilt fra Fødevaredirektoratet og omdannet til Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning sammen med Danmarks Veterinærinstitut. Nærværende rapport beskriver arbejde, udført både før og efter omlægningen; institutionen er i rapporten uanset dette omtalt som Danmarks Fødevareforskning, der er institutionens nuværende navn. 7

8 2 Pesticidkontrollen Det primære ansvar for fødevarernes sikkerhed ligger hos de virksomheder, der producerer og/eller forhandler fødevarerne. Det overordnede formål med den offentlige pesticidkontrol er at kontrollere, at forbrugerne ikke udsættes for sundhedsmæssige risici ved at spise fødevarer med uacceptable mængder af pesticidrester. Dette gennemføres dels ved at kontrollere, at gældende bestemmelser om maksimalgrænseværdier overholdes, dels ved at vurdere befolkningens indtagelse af pesticidrester fra kosten. De danske maksimalgrænseværdier fastsættes i bekendtgørelser. De påviste pesticidrester blev vurderet i forhold til den maksimalgrænseværdi, der var gældende på tidspunktet for prøveudtagelsen [3-6]. Ud over kontrol af grænseværdier kontrolleres, at evt. anprisning er korrekt, fx at evt. restindhold ikke strider mod varens mærkning, økologiregler o.l.. Forkert anprisning Fødevaredirektoratets regler for anprisning og mærkning kontrolleres i forbindelse med vurdering af påvisninger af pesticidrester. Det kan fx dreje sig om citrusfrugter uden mærkning, om at varen er overfladebehandlet eller om varen er økologisk produceret [7]. Økologiske varer Det er i Danmark med enkelte undtagelser ikke tilladt at bruge pesticider på afgrøder, der skal sælges som økologiske. Men begrænsningen gælder alene anvendelsen af pesticiderne. Der kan optræde rester af pesticider i form af forurening fra dyrkningsarealet uden at dette nødvendigvis er en overtrædelse af økologiforordningen [9]. Maksimalgrænseværdier Lovgivningen fastlægger, hvor stort pesticidindholdet må være i vores madvarer. Bestemmelserne findes i bekendtgørelsen om maksimalgrænseværdier. De bekendtgørelser, der har været relevante for vurdering af rapportens pesticidrester i 2001 er opført under referencer [3-7]. Maksimalgrænseværdierne omfatter normalt selve pesticidet, samt eventuelle nedbrydningsprodukter med toksikologisk betydning. Et påvist restindhold vurderes efter den bekendtgørelse, der var gældende på det tidspunkt, hvor prøven blev udtaget til kontrol. Restindhold, for hvilke der ikke er fastlagt en grænseværdi, vurderes løbende ud fra toksikologiske data for stoffet. For dansk producerede fødevarer undersøges sammen med Miljøstyrelsen, om de danske godkendelsesregler er overholdt [8], dvs. om der ved produktionen er brugt pesticider, det ikke er tilladt at anvende i Danmark. Hvis et påvist indhold tyder på en ulovlig anvendelse overgives sagen til Miljøstyrelsen, som har kontrolforpligtelsen på dette område. Danmark deltager i EU s koordinerede overvågningsprogram [10,11]. Alle resultater fra den danske pesticidkontrol rapporteres til EU, hvor de sammen med undersøgelser fra de øvrige EU-lande sammenskrives til en rapport om pesticidrester i fødevarer på det europæiske marked [12]. Resultater for befolkningens indtagelse af pesticidrester gennem kosten i perioden , samt den sundhedsmæssige vurdering af det beregnede pesticidindtag, er sammenfattet i rapporten Overvågningssystem for levnedsmidler Del III: Produktionshjælpemidler [2]. 8

9 Resultater fra pesticidkontrollen for frugt og grøntsager har løbende været offentliggjort på Fødevaredirektoratets hjemmeside [1]. Stikprøvekontrol Ved stikprøvekontrol udtages prøverne tilfældigt blandt de fødevarer, det er planlagt at undersøge det pågældende år. Denne kontrol anvendes dels for at få indsigt i niveauet af restindhold i forskellige fødevarer, dels for at kontrollere, at maksimalgrænseværdibekendtgørelserne [6-12] overholdes. Særlige undersøgelser Særlige undersøgelser kan udføres, hvis der foreligger mistanke om overskridelser af gældende regler fx i forbindelse med påvisning af for høje restindhold i stikprøvekontrollen, på baggrund af udenlandske undersøgelser eller oplysninger fra EU s Rapid Alert System. De særlige undersøgelser kan fx også være afgrænset til undersøgelse af et enkelt pesticid i nogle få fødevaretyper, eller der kan udtages prøver fra et bestemt område eller land. Rapid Alert Hvis et medlemsland får kendskab til eller mistanke om, at en fødevare, kan udgøre en risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed, skal man informere EU-Kommissionen via EU s Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF). Systemet skal give kontrolmyndighederne i forskellige medlemslande mulighed for hurtig kommunikation af informationer med betydning for fødevaresikkerheden 2.1 Prøveudtagning 2003 Prøveudtagningsplaner fastlægger, hvilke afgrøder, der skal tages prøver af, hvor mange prøver der skal udtages, og hvilke pesticider, analysen skal omfatte. Den overordnede prøveudtagningsplan til den landsdækkende kontrol blev udarbejdet af Danmarks Fødevareforskning i samarbejde med Fødevaredirektoratets fødevareafdeling. De detaljerede prøveudtagningsplaner blev udarbejdet og iværksat af laboratoriet ved Fødevareregion København. Det blev tilstræbt, at prøverne var repræsentative for produkterne på det danske marked, hvorfor der blev udtaget såvel dansk som udenlandsk producerede varer. Prøveudtagningen blev fordelt over hele sæsonen, dvs. for udenlandsk frugt og grønt, samt korn og kød, blev det tilstræbt at udtage prøver hele året. Planen for frugt og grøntsager blev opstillet ud fra kendskabet til forbrugsmønstret og ud fra de erfaringer, der er opnået vedrørende indholdet af pesticidrester i forskellige fødevarer. Der ønskes specielt mange data for de afgrøder, der spises mest og fra de afgrøder, hvor vi hyppigst finder pesticidrester. De typer af afgrøder, der spises mest, kontrolleres hvert år. Varetyper, der ikke spises så hyppigt eller i så store mængder kontrolleres ikke nødvendigvis hvert år, men det tilstræbes, at alle slags frugt og grøntsager undersøges i løbet af en femårsperiode. Det planlagte antal af prøver for hver afgrøde er normalt mindst 10 og maksimalt ca Prøveplanen for undersøgelser af animalske produkter blev udarbejdet på grundlag af rådsdirektiv 96/23 [11,13], der angiver hvor mange prøver, der skal udtages fra en bestemt dyreart udfra en procentvis betragtning af antallet af slagtninger. Prøveudtagningen er primært blevet udført som stikprøvekontrol hos grossister, importører og forarbejdningsvirksomheder. Prøver er udtaget af uddannet personale fra fødevareregionernes fødevareafdelinger i overensstemmelse med gældende regler [14]. Prøver af dybfrossen frugt og grønt blev primært udtaget hos forarbejdningsvirksomheder og importører. Korn (inkl. ris og tørret majs) blev udtaget ved ankomsten til møllerierne, ved grovvareselskaber, importører og forarbejdningsvirksomheder. Prøver af dansk produceret kød blev udtaget på slagterier. Kødprøver af udenlandsk oprindelse blev udtaget ved grænsekontrollen. 9

10 I 2003 blev der til stikprøvekontrollen i alt udtaget 1898 prøver, heraf 1211 udenlandske prøver og 687 danske. Prøverne fordelte sig med 706 prøver af frugt, 667 af grøntsager, 157 af korn og 293 af kød og animalske produkter. Desuden blev der udtaget 75 prøver af forarbejdede fødevarer, heraf 21 prøver af babymad. Ca. 7% af de udtagne prøver af vegetabilier var økologisk dyrkede og ca. 4% af frugt- og grøntsagsprøverne blev udtaget som dybfrost. Fordelingen på de forskellige afgrødetyper, herunder konventionelt og økologisk dyrket, ses i tabel 1. De udenlandske afgrøder var produceret i 55 lande fordelt over hele verden. Prøver fra andre EU-lande udgjorde 73% af det samlede antal udenlandske prøver, og de fleste af disse var produceret i Spanien, Italien og Holland (56% af det samlede antal udenlandske prøver). Fordelingen af oprindelseslande ses i tabel 2. Tabel 1: for pesticidrester i 2003 Dansk Udenlandsk I alt Frugt Konv. dyrket, frisk Konv. dyrket, dybfrost Økologisk dyrket Frugt i alt Grøntsager Konv. dyrket, frisk Konv. dyrket, dybfrost Økologisk dyrket Grøntsager i alt Korn Konv. dyrket Økologisk dyrket Korn i alt Kød Andre animalske prod Forarb. fødevarer Babymad, konv. dyrket Babymad, økol. dyrket Andre, konv. dyrket Andre, økologisk dyrket Forarb. fødevarer i alt I alt Tabel 2: fordelt på lande, 2003 Algeriet 1 Indonesien 4 Slovakiet 1 Argentina 22 Iran 7 Spanien (- Kanariske Øer) 194 Belgien, Luxemborg 23 Israel 23 Sri Lanka 1 Brasilien 27 Italien 109 Storbritannien 19 Cameroun 1 Jordan 1 Sverige 10 Chile 16 Kanariske Øer 2 Swaziland 2 Colombia 27 Kenya 11 Sydafrika 100 Costa Rica 22 Kina 5 Thailand 10 Cypern 8 Malaysia 10 Tyrkiet 25 Danmark 687 Marokko 18 Tyskland 50 Dominikansk Republik 1 Mexico 3 USA 10 Ecuador 14 New Zealand 10 Ungarn 1 Elfenbenskysten 2 Norge 1 Uruguay 2 Frankrig, Monaco 49 Pakistan 1 Vietnam 1 Ghana 1 Panama 6 Zimbabwe 4 Grækenland 15 Peru 5 Ægypten 8 Guatemala 1 Polen 15 Østrig 2 Holland 104 Portugal 1 Udenlandsk; Honduras 1 Saudi Arabien 2 land ikke oplyst 183 Indien 16 Serbien,Montenegro 3 I alt

11 2.2 Analysemetoder Analyseprincipper for de anvendte metoder er beskrevet i bilag 2. Undersøgelserne af frugt og grøntsager inkluderede analyse af almindeligt brugte insekt- og svampemidler samt visse ukrudtsmidler. Alle prøver af frugt og grøntsager blev med enkelte undtagelser for mindst 167 forskellige pesticider (inklusiv ca. 25 isomere eller nedbrydningsprodukter). Derudover afhængigt af vareart blev ca. 60% for dithiocarbamater og ca. 90% for imazalil. Alle prøver af pærer blev yderligere for chlormequat og alle prøver af jordbær blev også for pyrimethanil. Alle prøver af korn, majs og ris blev for 92 pesticider (inklusiv 23 isomere eller nedbrydningsprodukter). Desuden blev prøver af korn (byg, havre, hvede, rug) for chlormequat, mepiquat og glyphosat. Kød blev for 31 pesticider. Forarbejdede fødevarer blev i det væsentlige efter samme analyseprogram som de tilsvarende råvarer med undtagelse af dithiocarbamater. I bilag 3 findes oplysninger om, hvilke pesticider, der blev for, samt hvorvidt de blev påvist i Bilag 4 viser hvilke analysemetoder, der blev anvendt til bestemmelse af pesticider på den enkelte afgrøde/vare. Analysemetoderne omfatter primært pesticider, der har haft udbredt anvendelse enten i Danmark eller i udlandet eller pesticider, der er fastsat danske grænseværdier for. De anvendte analysemetoder [15] er udviklet af Danmarks Fødevareforskning, Afdelingen for Kemiske Fødevareundersøgelser. Analysemetoderne dækker ikke alle pesticider, der anvendes på verdensplan, men medtager de fleste af de pesticider, der hyppigst anvendes. Sammenlignes med de udenlandske undersøgelser [12], hvor der analyseres for flere pesticider, er resultaterne ikke markant anderledes. 2.3 Analyselaboratorier og kvalitetssikring Alle prøver blev på laboratoriet ved Fødevareregion København og Nordøstsjælland. Der blev udført verifikationsanalyser på Danmarks Fødevareforskning af alle resultater større end 90% af maksimalgrænseværdien, af fund af ikke godkendte pesticider i dansk producerede afgrøder samt af fund af akuttoksiske pesticider, hvis indhold blev vurderet som fødevaretoksikologisk uacceptable. Undersøgelserne blev udført i overensstemmelse med Fødevaredirektoratets kvalitetssikringsmanual [17], suppleret med EU's prøveudtagningsdirektiv [14] og EU s procedurer for kvalitetskontrol af pesticidanalyser [18]. Disse forskrifter beskriver krav til bl.a. prøvebehandling, analyse, genfinding, verifikation og rapportering. Laboratorierne udførte undersøgelserne efter de fastlagte analysemetoder, og laboratorierne deltog i internationale præstationsprøvninger til sikring af god analysekvalitet 11

12 Godkendte pesticider Miljøstyrelsen godkender pesticidformuleringer, der må bruges i Danmark. Godkendelsesproceduren skal sikre, at midlet kan bruges uden uacceptable risici for miljø og sundhed herunder arbejdsmiljø og restindhold i fødevarer. Anvendelsesregler udformes i overensstemmelse med god landbrugsmæssig praksis (GAP). Det vil bl.a. sige, at det sikres, at midlet virker, og at der ikke bruges mere end nødvendigt. En godkendelse til anvendelse på fødevarer kan ikke opnås, hvis anvendelse medfører et uacceptabelt restindhold i afgrøden. Ikke godkendt brug af pesticider Miljøstyrelsen fastlægger regler for anvendelse af bekæmpelsesmidler i Danmark. Overtrædelser af anvendelsesregler vurderes af Miljøstyrelsen, som også er den myndighed, der følger op på eventuelle overtrædelser. En manglende dansk tilladelse kan udover sundhedsmæssige årsager skyldes hensyn til miljø eller arbejdsmiljø, eller at producenten ikke har ansøgt om godkendelse af pesticidet til en given afgrøde eller at der ikke er indleveret tilfredsstillende oplysninger om pesticidet (fx mht. toksikologi, miljøforhold eller dyrkningsforhold (GAP-værdier)). Pesticider, der ikke er godkendt til brug i Danmark, kan være godkendte til anvendelse i andre lande af disse landes myndigheder. Der kan være fastsat maksimalgrænseværdier for sådanne pesticider, og restindhold i udenlandske afgrøder bedømmes på grundlag heraf. Pesticider uden dansk maksimalgrænseværdi I den danske pesticidkontrol påvises i nogle tilfælde pesticidrester, for hvilke der ikke er fastsat en grænseværdi. Det kan skyldes: at en EU-grænseværdi ikke er fastsat, da stoffet ikke har været optaget på medlemsstaternes prioriteringsliste, eller at gennemgang af dokumentationsdata endnu ikke er blevet afsluttet at stoffet ikke anvendes i EU. Hvis stoffet ikke anvendes i EU, er der ikke nødvendigvis fastsat en grænseværdi at en dansk grænseværdi endnu ikke er fastsat, selv om der foreligger en dansk godkendelse til anvendelse. Fastsættelsen af nationale grænseværdier var ikke et lovbundet krav før 1993 i følge EU-lovgivningen. Siden 1993 er der fastsat grænseværdier for alle pesticider med dansk godkendelse, dels ved reevaluering af ældre kendte stoffer, dels for nye stoffer at der i enkelte tilfælde påvises rester af tidligere anvendte pesticider eller deres omdannelsesprodukter. Er anvendelsen ophørt, vurderes fundene som miljøforureninger. I de tilfælde, hvor der påvises rester af pesticider, hvor der ikke er fastsat en national eller en EUgrænseværdi, vurderes den konkrete påvisning straks af toksikologer i Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, DFVF. Dette gøres i henhold til 7 stk. 2 i lov nr. 471: "Lov om fødevarer m.m. af 1. juli 1998 [16], hvori der står: "Fødevarer må ikke sælges, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning, eller hvis fødevarerne på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden grund må anses for at være utjenlige til menneskeføde". 12

13 3 Resultater Resultaterne fra stikprøvekontrollen i 2003 er opdelt på frugt, grøntsager, korn, kød og animalske produkter, forarbejdede fødevarer, samt babymad. Økologisk dyrkede afgrøder er præsenteret særskilt, da evt. fund af pesticidrester skal vurderes ud fra økologireglerne. Dybfrossen frugt og grøntsager, samt forarbejdede fødevarer er ligeledes opgjort særskilt, da pesticidindholdet kan være reduceret som følge af forarbejdningsprocesserne (skrælning, blanchering, frysning, mm.). I figur 1, 3 og 5 er resultaterne opgjort, så det fremgår, hvor stor en del af prøverne der enten var uden påviste pesticidrester, havde restindhold under grænseværdien eller som overskred grænseværdien. Når resultaterne som her samles for forskellige varetyper, kan de i store træk vise, hvordan situationen så ud for de prøver, der blev udtaget. Men de kan ikke direkte sige noget om, hvor hyppigt, der vil være pesticidrester i de varer, som forbrugeren køber. Prøver af frugt og grøntsager udvælges, så der analyseres relativt mange af netop de prøvetyper, hvor der erfaringsmæssigt findes pesticidrester, da undersøgelsernes formål bl.a. er at kontrollere om maksimalgrænseværdierne bliver overholdt. 3.1 Frugt, konventionelt dyrket Der er i prøver af konventionelt dyrket frisk frugt. Resultaterne for hver enkelt afgrøde findes i bilag 5. I bilag 6 er resultaterne opgjort for hvert enkelt påvist pesticid. Figur 1 viser den procentvise fordeling af prøver med og uden indhold af pesticidrester for alle afgrøder, der i denne rapport regnes som frugt, dvs. varegrupper, der anvendes i bekendtgørelsen om maksimalgrænseværdier [3-5] : Citrusfrugter, kernefrugter, stenfrugter, bær og småfrugter samt diverse frugter. Desuden er melon og vandmelon grupperet som frugt, selvom de i bekendtgørelsen er defineret som frugtgrøntsager. Inddeling i varegrupper ses i bilag 1. Påvisninger Ingen påvist: Angiver, at der er ikke påvist indhold af de stoffer, der er for. Dette udelukker ikke, at der kan være restindhold i mængder under rapporteringsgrænsen (bilag 3) eller indhold af stoffer, der ikke er for, idet undersøgelsen ikke omfatter alle de pesticider, som er tilladt anvendt i Danmark eller i udlandet. Påvist: Angiver, at der er påvist indhold af de stoffer, der er for. Over maksimalgrænseværdi: Analyseresultatet er større end maksimalgrænseværdien. Da analyseresultatet er behæftet med analytisk usikkerhed, kan prøvens reelle indhold måske være lidt mindre eller lidt større end maksimalgrænseværdien. Se også kapitel 5. Dansk / Udenlandsk Resultater er i denne rapport opdelt i tre grupper: Dansk produceret er afgrøder, der dyrkes kommercielt i Danmark Udenlandsk (typer der også bliver dyrket i Danmark) er udenlandsk dyrkede afgrøder som fx æble, jordbær og kirsebær, der også dyrkes i Danmark Udenlandsk (typer, der ikke bliver dyrket i Danmark) er produkter som fx. appelsiner, bananer og vindruer, der ikke dyrkes kommercielt i Danmark 13

14 Resultaterne fra frugtprøverne er opdelt i tre grupper Dansk produceret, Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) og Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark)". Der blev i alt 62 prøver af dansk konventionelt dyrket frisk frugt. På figur 1 ses, at 55% af de undersøgte prøver af dansk producerede frugt var uden påviste pesticidrester. Der blev påvist indhold over maksimalgrænseværdien i 3% af prøverne (to prøver). I de resterende 42% af prøverne blev der fundet pesticidrester, men alle indhold var under grænseværdierne. Til sammenligning blev der 156 prøver udenlandsk dyrket frugt af typer, der også dyrkes i Danmark. I 21% af prøverne blev der ikke påvist pesticidrester. I ca. 1% (2 prøver) blev der konstateret overskridelser af grænseværdierne, mens der i yderligere 78% af prøverne blev fundet pesticidrester under grænseværdien. I figur 2 er summarisk vist resultater for 10 frugttyper, som tilsammen udgør ca. 90% af den samlede mængde frugt, der spises i Danmark (frugtsafter og juice undtaget). Dansk og udenlandsk produceret frugt er opgjort hver for sig. Der har tidligere år været en tendens til at påvisningshyppigheden også på enkeltafgrøder har været størst for udenlandsk dyrkede frugter. Dette har generelt også været tilfældet i I æbler og pærer ses for 2003 en hyppigere forekomst af overskridelser i dansk producerede prøver end i udenlandsk; hyppigheden er dog beregnet på basis af kun en enkelt overskridelse i hver afgrøde. Den høje frekvens af overskridelser af grænseværdien for chlormequat, der blev fundet sidste år, er faldet i Figur 1: Pesticidindhold i frugt 2003 Dansk produceret (62 prøver ) Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) (156 prøver ) Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark) (445 prøver ) 42% > 3% (2) 78% > 1% (2) 74% > 6% (27) Ingen påvist 55% Ingen påvist 21% Ingen påvist 20% Figuren angiver, hvor mange procent af prøverne, hvor der ikke blev påvist pesticidrester (Ingen påvist), 2) var fund under grænseværdien ( ) og 3) var overskridelser af grænseværdien (>) i hhv. dansk, udenlandsk og udelukkende udenlandsk produceret frugt. Tal i parentes angiver antal prøver fundet med indhold over 14

15 Figur 2: Fordelingen af prøver med og uden pesticidrester blandt de 10 hyppigst spiste typer frugter Vareart Oprindelse Uden 2) Under 3) Over 4) Dansk produceret Æble Banan Pære Appelsin DK DK DK DK Udl Udl Udl Udl Mandarin, DK clementin Udl Vindrue DK Udl Fersken, DK nektarin Udl Kiwi Jordbær Blomme DK DK DK Udl Udl Udl DK: Dansk produceret; Udl: Udenlandsk produceret 2) Uden: uden påviste pesticidrester 3) Udenlandsk produceret Under : med pesticidrester - dog ingen over maksimalgrænseværdien 4) Over : med pesticidrester over maksimalgrænseværdien 5) Værdien i parentes efter varearten angiver, hvor stor en andel (i procent), den pågældende vareart udgør af det samlede danske forbrug af frugt. 100% 50% 0% 50% 100% Vareart (forbrug i % 5) ) Æble (38%) Banan (15%) Pære (10%) Appelsin (10%) Mandarin, clementin (5%) Vindrue (4%) Fersken, nektarin (4%) Kiwi (3%) Jordbær (2%) Blomme (2%) Figuren viser den relative forekomst af prøver med og uden pesticidrester for hver afgrødetype og oprindelse (dansk, hhv. udenlandsk produceret). Tabellen viser antallet af prøver, der ligger til grund for figuren. Til sammen udgør de viste varearter ca. 90% af det gennemsnitlige forbrug af frugt i Danmark [19,20]. Fordeling af dansk producerede prøver er vist i figurens venstre side og fordelingen af de udenlandske i højre side. For en del afgrøder (appelsin, banan, fersken og nektarin, mandarin og clementin, vindrue og kiwi) er figuren tom i venstre side. Der er kun udtaget udenlandsk producerede prøver af disse typer. Disse typer dyrkes ikke kommercielt i Danmark. Antallet af undersøgte prøver for hver vareart varierer fra 7 prøver (fersken, nektarin) til 116 (vindruer). For typer med et lille prøveantal er den viste fordeling noget usikker. Specielt viser erfaringer gennem flere år, at fordelingen af prøver med indhold over maksimalgrænseværdien er meget svingende. Det ses også af tabellen, at de viste overskridelser generelt stammer fra enkeltstående prøver. 15

16 Som det ses af bilag 5, indeholder udenlandsk dyrkede frugter generelt et større udvalg af forskellige pesticider. Dette kan skyldes, at de danske anvendelsesregler kun tillader brug af et begrænset antal pesticider. En medvirkende årsag kan også være, at forbrugsmønstret varierer mellem de mange lande, hvorfra de udenlandske prøver stammer, således at der påvises forskellige stoffer i prøver fra forskellige lande. Erfaringer gennem flere år viser, at fordelingen af prøver med indhold over maksimalgrænseværdien er meget svingende. Det ses da også, at de viste overskridelser i figur 2 gennemgående stammer fra få prøver. Bilag 6 viser detaljer om hver af de fundne overskridelser. Det er ulovligt at sælge varer med indhold over maksimalgrænseværdien. Indhold af pesticider under maksimalgrænseværdien er lovlige og maksimalgrænseværdier fastsættes, så de ud fra den aktuelle viden kan anses for at være fødevaretoksikologisk acceptable. I udenlandsk produceret frugt af typer, der ikke dyrkes i Danmark, 445 prøver i alt, var 20% uden påvist indhold, ca. 6% (27 prøver) havde indhold over grænseværdierne, mens 74% af prøverne havde indhold under grænseværdien. En sammenligning med dansk dyrket frugt er ikke relevant, da disse afgrøder ikke dyrkes i Danmark. En væsentlig del af de udenlandske prøver af typer, som ikke dyrkes i Danmark, har i figur 2 en høj påvisningsfrekvens af pesticider, men det hører med til vurderingen, at mange typer kun spises uden skræl (fx banan og appelsin). En del af de påviste pesticidrester vil fortrinsvis sidde på skrællen og ikke trænge ind i den del af frugten, der spises. Figur 3: Pesticidindhold i grøntsager 2003 Dansk produceret (294 prøver ) Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) (225 prøver ) Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark) (75 prøver ) 6% 40% 31% Ingen påvist 93% > 0,3% ( Ingen påvist 58% > 3% (6) Ingen påvist 65% > 4% (3) Figuren angiver, hvor mange procent af prøverne, hvor der ikke blev påvist pesticidrester (Ingen påvist), 2) var fund under grænseværdien ( ) og 3) var overskridelser af grænseværdien (>) i hhv. dansk, udenlandsk og udelukkende udenlandsk produceret grøntsager. Tal i parentes angiver antal prøver fundet med indhold over. 16

17 3.2 Grøntsager, konventionelt dyrket. Der er 594 konventionelt dyrkede grøntsagsprøver i Hertil er ikke regnet prøver af dybfrosne grøntsager. Resultaterne for hver enkelt afgrøde findes i bilag 5. I bilag 6 er resultaterne opgjort for hvert enkelt pesticid. Figur 3 viser den procentvise fordeling af prøver med og uden indhold af pesticider for alle afgrøder, der i denne rapport regnes som grøntsager. Dette omfatter alle prøver af vegetabilier, der ikke er defineret som frugt eller korn (se afsnittet om frugt). Afgrøder som nødder og tørrede bønner indgår derfor i gruppen grøntsager. Resultaterne fra grøntsagsprøverne er ligesom for frugt opdelt i tre grupper Dansk produceret, Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) og Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark)". De fleste grøntsager, som vi spiser i større mængde, kan dyrkes i Danmark bl.a. i væksthuse. Gruppen af grøntsager, der ikke dyrkes i Danmark, omfatter i denne rapport fx aubergine, cashewnødder, chili, linser og te. På figur 3 ses, at 93% af de undersøgte prøver af dansk producerede grøntsager var uden påviste pesticidrester. I 0,3% (1 prøve) blev der konstateret en overskridelse af grænseværdierne, mens der i yderligere ca. 6% procent af prøverne blev fundet rester under grænseværdierne. Der blev i alt 294 dansk konventionelt dyrkede friske grøntsager. Til sammenligning er der 225 udenlandsk dyrkede grøntsager af typer, der også dyrkes i Danmark. Her blev der ikke påvist pesticidrester i 58% af prøverne. I ca. 3% (6 prøver) blev der konstateret overskridelser af grænseværdierne, mens der i yderligere 40% af prøverne blev fundet pesticidrester under grænseværdien. I figur 4 er vist summariske resultater for 10 grøntsagstyper, som tilsammen udgør ca. 90% af den samlede mængde grøntsager, der spises i Danmark. Dansk og udenlandsk producerede grøntsager er opgjort hver for sig. Der fremgår, at påvisningshyppigheden også på enkeltafgrøder er størst for udenlandsk dyrkede grøntsager. En undtagelse herfra er ærter uden bælg (dybfrost); her er prøveantallet dog lavt og frekvenserne derfor usikre. Også for grøntsager ses af bilag 5, at udenlandsk dyrkede generelt indeholder et større udvalg af pesticider end tilsvarende dansk dyrkede. Fordelingen af prøver med indhold over maksimalgrænseværdien er meget svingende for grøntsager og stammer fra få prøver. I de udenlandsk producerede grøntsager af typer, der ikke dyrkes i Danmark, 75 prøver i alt, var 65% af prøverne uden påvist indhold. I de resterende blev der konstateret overskridelser af grænseværdierne i 4% (tre prøver) af prøverne og i 31% af prøverne blev der fundet pesticidrester under grænseværdierne. Disse afgrøder dyrkes ikke i Danmark, og en sammenligning med dansk dyrkede grøntsager er derfor ikke relevant. 17

18 Figur 4: Fordelingen af prøver med og uden pesticidrester blandt de 10 hyppigst spiste grøntsager Vareart Oprindelse Uden 2) Under 3) Over 4) Dansk produceret Kartoffel Gulerod Tomat Agurk Løg Hvidkål DK DK DK DK DK DK Udl Udl Udl Udl Udl Udl Ært uden bælg, DK dybfrost Udl Blomkål Salat Peberfrugt DK DK DK Udl Udl Udl DK: Dansk produceret; Udl: Udenlandsk produceret 2) Uden: uden påviste pesticidrester 3) Udenlandsk produceret Under : med pesticidrester - dog ingen over maksimalgrænseværdien 4) Over : med pesticidrester over maksimalgrænseværdien 5) Værdien i parentes efter varearten angiver, hvor stor en andel (i procent), den pågældende vareart udgør af det samlede danske forbrug af grøntsager. 100% 50% 0% 50% 100% Agurk (6%) Løg (4%) Vareart (forbrug i % 5) ) Kartoffel (51%) Gulerod (10%) Tomat (8%) Hvidkål (3%) Ært uden bælg, dybfrost (2%) Blomkål (2%) Salat (2%) Peberfrugt (2%) Figuren viser den relative forekomst af prøver med og uden pesticidrester for hver afgrødetype og oprindelse (dansk, hhv. udenlandsk produceret). Tabellen viser antallet af prøver, der ligger til grund for figuren. Til sammen udgør de viste varearter ca. 90% af det gennemsnitlige forbrug af grøntsager i Danmark [19,20]. Fordelingen af dansk producerede prøver er vist i figurens venstre side og fordelingen af de udenlandske i højre side. Der blev ikke været udtaget udenlandsk dyrket hvidkål eller dansk dyrkede peberfrugter. Skønnet over det relative forbrug for typer med et lavt forbrug er noget usikkert, og i den viste opgørelse er der fortrinsvis medtaget typer, hvor der har været mindst fem prøver i hver gruppe (dansk såvel som udenlandsk produceret). Antallet af undersøgte prøver for hver vareart varierer fra 10 prøver (hvidkål) til 75 (gulerod, tomat). For typer med et lille prøveantal er den viste fordeling noget usikker. Specielt viser erfaringer gennem flere år, at fordelingen af prøver med indhold over maksimalgrænseværdien er meget svingende. Det ses også af tabellen, at de viste overskridelser stammer fra enkeltstående prøver. 18

19 3.3 Dybfrossen frugt og grøntsager, konventionelt dyrket Der er 51 prøver af dybfrost, heraf 5 dansk dyrket. Resultaterne for hver enkelt afgrøde findes i bilag 5. Der blev fundet 34 prøver (67%) uden påviste pesticidrester, 2 prøver (4%) havde restindhold over grænseværdien, mens 14 prøver (27%) havde restindhold under grænseværdien. Prøveantallet er for lavt til at påvisningshyppigheder for dybfrosne prøver kan sammenlignes med tilsvarende for friske. 3.4 Fund af flere pesticider i frugt og grøntsager Der har i de senere år været interesse for den sundhedsmæssige betydning af forekomsten af flere forskellige pesticider i samme afgrøde. I alt 340 ud af 1308 prøver af konventionelt dyrket frugt og grøntsager indeholdt fra 2-8 forskellige pesticidrester. Det svarer til en andel på 26%. Dette er den samme andel som i 2002 men et noget højere niveau end de forgående fem år (10-22%). Maksimalgrænseværdien blev overskredet for et eller flere pesticider i 27 af prøverne med flere fund af pesticider. Frugtprøverne tegner sig for langt det største antal med flere fund af pesticidrester, nemlig 286 (ud af 673) mod 54 grøntsagsprøver (ud af 635). Det svarer til andele på henholdsvis 42% og 8,5%. Af de dansk dyrkede frugter blev der påvist mere end én pesticidrest i 8% (5 prøver) af prøverne, mens det tilsvarende tal for al udenlandsk dyrket frugt var 46%. I grøntsager blev der blandt de dansk dyrkede prøver fundet 0,3% (1 prøve) med flere pesticidrester, men 16% blandt de udenlandske. Den udenlandske prøve, hvor der blev påvist flest forskellige pesticider, var en prøve af peberfrugt, dyrket i Spanien, med 8 forskellige pesticidrestindhold. Der blev i dansk dyrkede frugt og grøntsager ikke påvist flere end tre forskellige pesticidrester i samme prøve (to prøver af jordbær og én af pære). 3.5 Økologiske frugt og grøntsager Som en del af stikprøvekontrollen blev der i prøver af økologisk dyrkede frugt og grøntsager. Heraf var de 29 dyrket i Danmark, og 36 var udenlandsk dyrkede. Resultaterne ses i bilag 5. Der blev fundet pesticidrester i en prøve af peruviansk dyrkede bananer (imazalil, 0,12 mg/kg) samt en prøve tysk dyrkede æbler (phosalon, 0,14 mg/kg, pyrimethanil, 0,008 mg/kg, tolylfluanid, 0,034 mg/kg og trifloxystrobin, 0,026 mg/kg). Påvisningerne var alle under grænseværdierne. Da der for stoffet trifloxystrobin ikke er fastsat en national eller EU grænseværdi, er fundet underkastet en sundhedsmæssig vurdering; det påviste indhold giver ikke anledning til toksikologiske betænkeligheder. De påviste indhold må vurderes som rester fra en anvendelse af pesticiderne under produktionen eller en sammenblanding af konventionelt dyrkede og økologiske produkter. 3.6 Korn og kornprodukter Fødevaredirektoratet har undersøgt 157 prøver korn for indhold af chlor- og phosphorholdige pesticider, samt for glyphosat og stråforkortningsmidlerne chlormequat og mepiquat. Betegnelsen korn dækker i denne forbindelse varegrupperne, rug, byg, hvede, havre, tørret majs, ris og vilde ris, samt produkter af disse (mel, gryn, klid, bulgur). Prøverne er alle udtaget i 2003 og kan stamme fra høstårene 2002 og Resultaterne for hver enkelt afgrøde findes i bilag 5. I bilag 6 er resultaterne opgjort for hver enkelt pesticid. Resultaterne er ligesom for frugt og grøntsager opdelt i tre grupper: Dansk produceret, Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) og Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark). Tørret majs og ris, samt produkter heraf, hører i denne rapport ind under den sidste gruppe. 19

20 Figur 5: Pesticidindhold i korn inkl. ris og majs 2003 Dansk produceret (32 prøver ) Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) (62 prøver ) Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark) (28 prøver ) 31% 29% 25% > 2% Ingen påvist 69% Ingen påvist 69% Ingen påvist 75% Figuren angiver, hvor mange procent af prøverne, hvor der ikke blev påvist pesticidrester (Ingen påvist) og 2) var fund under grænseværdien ( ) hhv. dansk, udenlandsk og udelukkende udenlandsk produceret korn. Fund af glyphosat og stråforkortere er medtaget (majs og ris er dog ikke for disse stoffer). Konventionelt dyrket korn Der blev påvist pesticidrester i 10 prøver ud af 32 dansk produceret korn (31%). 7 danske prøver var deklareret som dyrket uden glyphosat og stråforkortere. Ingen af disse prøver indeholdt rester af chlormequat. Der blev påvist pesticidrester i 19 prøver (31%), heraf en over grænseværdien, ud af 62 udenlandsk dyrkede af samme type, som også dyrkes i Danmark. Der blev undersøgt 28 prøver af typer, der ikke dyrkes i Danmark. Her blev fundet pesticidrester i 7 prøver (25%). Disse resultater er vist i figur 5. Af 23 udenlandske prøve deklareret som dyrket uden stråforkortere (21 af disse også deklareret uden brug af glyphosat) blev der fundet rester af chlormequat i én prøve. 3.7 Fund af flere pesticider i korn og kornprodukter I alt 9 ud af 122 prøver (7%) af konventionelt dyrket korn og kornprodukter indeholdt to eller flere forskellige pesticidrester. 3.8 Økologisk korn og kornprodukter Der har i 2003 været 35 prøver økologisk korn (herunder ris og majs). Heraf var 13 prøver danskproducerede. Der blev fundet pesticidrester i tre udenlandske prøver af havregryn samt en dansk prøve af havrekerner. I alle fire tilfælde chlormequat. De tre prøver af havregryn er udtaget på samme virksomhed, og det kan ikke afvises, at de to af prøverne stammer fra det samme parti. Varerne fra disse partier er trukket tilbage fra markedet. 20

21 3.9 Kød og animalske produkter Kød I 2003 blev 230 prøver af dansk produceret kød undersøgt for restindhold af 28 pesticider. Derudover blev der 49 prøver af kød importeret fra lande udenfor EU. for hver enkelt kødtype er vist i bilag 5. Der blev ikke fundet pesticidrester i de undersøgte prøver. Mælk En enkelt prøve af dansk produceret mælk blev for restindhold af pyrethroider, chlor- og phosphorholdige pesticider. Der blev ikke påvist restindhold. Honning Tretten prøver af honning af dansk oprindelse blev for restindhold af pyrethroider, chlor- og phosphorholdige pesticider, herunder tau-fluvalinat, der i udlandet er godkendt til bekæmpelse af Varroa-mider i bistader. Der blev ikke påvist pesticidrester i prøverne Forarbejdede fødevarer I alt 54 prøver (heraf 6 økologiske) af forarbejde fødevarer blev undersøgt for de samme stoffer, som de indgående bestanddele blev for i det normale analyseprogram; dog blev der ikke undersøgt for dithiocarbamater, som forventes nedbrudt under forarbejdningen. Resultater for hver enkelt prøvetype er vist i bilag 5. Saftkoncentrater Fire prøver af saftkoncentrater til industriel saftproduktion blev. Der blev påvist pesticidrester i to af disse (imazalil i appelsin og pyrimethanil i æble) begge under 50% af maksimalgrænseværdien. Babymad Bekendtgørelsens [3] generelle regel om, at indholdet af pesticidrester i forarbejdet babymad til spædbørn og småbørn højst må have et indhold på 0,01 mg/kg trådte i kraft pr. 1. juli Da der kun var få påvisninger i de undersøgte prøver fra 2002 blev der kun udtaget 21 prøver babymad (heraf 10 økologiske) i Der blev ikke fundet restindhold af pesticider i nogen af disse prøver. 21

22 22

23 4 Særlige undersøgelser 4.1 Chlormequat i korn og kornprodukter En meget stor del af de pesticidrester, der påvises i korn, stammer fra anvendelse af stråforkorteren chlormequat. De påviste indhold vurderes dog af Danmarks Fødevareforskning til ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem ud fra den foreliggende viden. Resultater fra kontrollen i 2003 er anført i afsnit 3.6 og i bilag 5 og 6. Der har tidligere år været påvist chlormequat i korn- og kornprodukter med en deklaration om at være dyrket uden brug af stråforkortere. Der blev i 2003 undersøgt 7 dansk dyrkede og 23 udenlandske prøver af denne type. Der blev fundet rester af chlormequat i én udenlandsk dyrket prøve (0,014 mg/kg i groft hvedemel). Fødevaredirketoratet gennemførte i foråret 2004 en specielt kontrolkampagne rettet mod denne type produkter. Rapporten er tilgængelig via Fødevaredirektoratets hjemmeside [28] 4.2 Chlormequat i frugt og grøntsager Pærer Indholdet af chlormequat i pærer har været fulgt de sidste par år på foranledning af problemer med restindhold af stoffet i både danske og udenlandske pærer. Baggrunden var som beskrevet i tidligere rapporter [29] formodentligt at chlormequat blev akkumuleret i pæretræerne. I 2003 blev 10 prøver af dansk dyrkede pærer og 33 udenlandsk dyrkede undersøgt for rester af chlormequat. Stoffet blev påvist i 7 af de danske pærer (70%) heraf var indholdet i én af prøverne over maksimalgrænseværdien. Chlormequat blev påvist i 16 af de udenlandske prøver (48%) ingen af disse indhold oversteg 50% af maksimalgrænseværdien. I forhold til 2002 synes hyppigheden af pærer med indhold af chlormequat over den nu gældende maksimalgrænseværdi på 0,3 mg/kg faldende i såvel dansk som udenlandsk dyrkede pærer. Påvisningshyppigheden i dansk dyrkede pærer er uændret, mens den synes faldende i udenlandsk dyrkede På grund af tidligere indførte ændrede anvendelsesregler forventes restindholdene af chlormequat at blive yderligere reduceret i årene fremover. Champignon Champignon dyrkes i nogle tilfælde på halm. Hvis halmen indeholder rester af stråforkorteren chlormequat kan rester af stoffet optages i svampene. Der er fastsat en maksimalgrænseværdi for chlormequat i dyrkede svampe på 2 mg/kg [5]. Ti prøver af dansk dyrkede champignon blev undersøgt for indhold af chlormequat. Der blev påvist lave indhold af chlormequat i to af prøverne ( mg/kg). Resultaterne fra denne særundersøgelse er ikke medtaget i bilag 5 og 6. Andre grøntsager Fødevaredirektoratet modtog i 2002 og 2003 Rapid Alerts med oplysninger om, at der i andre EU-lande var fundet eksempler på, at udenlandsk dyrkede gulerødder og tomater indeholdt uacceptable indhold af chlormequat. Danmarks Fødevareforskning har derfor valideret en tidligere udviklet metode til analyse for dette stof, og 20 prøver af tomater og 20 prøver af gulerødder ligeligt fordelt på danske og udenlandsk dyrkede prøver. Der blev ikke påvist rester af chlormequat i prøverne. Resultaterne fra denne særundersøgelse er ikke medtaget i bilag 5 og 6. 23

24 5 Vurdering af resultater Hver gang laboratoriet fandt pesticidrester i prøverne, blev der iværksat en række vurderinger. Først blev det undersøgt, om der var fastsat en maksimalgrænseværdi for det fundne pesticid i den pågældende afgrøde. Var der det, blev det vurderet om pesticidindholdet overskred grænseværdien og om de fundne overskridelser var statistisk sikre i forhold til analysens usikkerhed. Derefter blev resultatet sendt til den fødevareregion, der havde udtaget prøven og som var ansvarlig for opfølgningen i henhold til pesticidbekendtgørelsens 3 [5] eller fødevarelovens 7 [16]. Alle fund over eller tæt på grænseværdien blev dog først sendt til verifikation på Danmarks Fødevareforskning. Kemiske analyser er behæftet med en analytisk usikkerhed, som vurderes i forbindelse med metodens validering, og som følges løbende ved laboratoriernes kontrolmålinger. I nærværende rapports opgørelser er analyseresultaterne angivet uden hensyntagen til analyseusikkerheden. Ved opfølgning overfor virksomhederne skal der tages hensyn til denne usikkerhed. Ved signifikante overskridelser dvs. påvisninger, som også overskrider maksimalgrænseværdien under hensyntagen til den analytiske usikkerhed, har fødevareregionen i forbindelse med fund fra 2003 enten udstedt påbud om egenkontrol, dvs., at virksomheden skal stramme op på virksomhedens egenkontrolprocedurer med henblik på fremover at sikre, at bekendtgørelsens regler overholdes, eller indskærpet overfor virksomheden, at reglerne skal overholdes. Pesticidrester, for hvilke der ikke var fastsat en national eller EU-grænseværdi, eller som kunne være akut toksiske, blev løbende vurderet sundhedsmæssigt af Danmarks Fødevareforskning. Herudover foretog Danmarks Fødevareforskning en sundhedsmæssig vurdering af alle fund for at sikre, at forudsætningerne for fastsættelse af grænseværdierne fortsat er gældende. Herunder blev der foretaget en risikovurdering af pesticidrester i de prøver, der havde indhold over maksimalgrænseværdier eller havde indhold af flere forskellige pesticider (multiple fund). Blev der i en dansk dyrket afgrøde fundet rester af et pesticid, der ikke var medtaget på Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler [8], blev den fødevareregion, der havde udtaget prøven, gjort opmærksom på forholdet, så resultatet kunne videresendes til Miljøstyrelsen. Mulige overtrædelser af anvendelsesregler vurderes af Miljøstyrelsen, som også er den myndighed, der følger op på sådanne overtrædelser. 5.1 Overskridelser af maksimalgrænseværdier Frugt og grøntsager Der blev i alt konstateret 56 overskridelser af grænseværdierne i prøver af frugt og grøntsager. Disse overskridelser var fordelt på 3 danske prøver (0,8% af 390 undersøgte prøver) og 41 udenlandsk producerede prøver (4,2% af 983 undersøgte prøver). Grænseværdien for 41 af overskridelserne (73% af alle 56 overskridelser) var sat til den vedtagne analytiske detektionsgrænse. Dette er i pesticidbekendtgørelsen angivet ved en stjernemærkning. Når en grænseværdi er stjernemærket betyder det som oftest, at der enten ikke er en godkendt anvendelse i EU af stoffet til den pågældende afgrøde, eller at der ikke forventes at findes påviselige restindhold efter en godkendt anvendelse. I danske afgrøder var der overskridelser i broccoli, pære og æble med hhv. pesticiderne dimethoat+omethoat, chlormequat og dicofol. I bilag 7 findes en oversigt over alle de over- 24

25 Ansvar og kontrol Den, der sælger eller behandler fødevarer, er ansvarlig for, at dansk lovgivning overholdes - herunder bestemmelser om maksimalindhold af pesticidrester. Fødevaredirektoratet er kontrolmyndighed på området, og kontrollen udføres af Fødevaredirektoratets 10 fødevareregioner. Prøveudtagning Generelt tilstræbes, at prøveudtagning sker i det tidligste omsætningsled, hvor fødevareregionen har tilsynsforpligtelsen. Dette vil for det vegetabilske områdes vedkommende typisk være hos importører, grossister eller fødevareproducerende virksomheder. Det kan også være hos fx detailhandler, der får varer leveret direkte fra primærproducenter eller fra udlandet. Opfølgning Normalt sker opfølgning hos den virksomhed, hvor prøven er udtaget. I forbindelse hermed udsteder fødevareregionen de nødvendige påbud og forbud. Fødevareregionen kan også give administrative bøder. Hvis afgrøden ikke er solgt, kan der nedlægges forbud mod salg. Fødevareregionen har mulighed for at udtage nye prøver til analyse. Virksomhederne pålægges typisk at gennemføre egenkontrol, dvs. udforme procedurer der fremover sikrer, at bekendtgørelsen kan overholdes. skridelser, der er konstateret i Blandt de dansk dyrkede prøver havde to af de tre overskridelser stjernemærkede maksimalgrænseværdier (dimethoat i broccoli og dicofol i æble). Dicofol var ikke godkendt til anvendelse på æbler; dimethoat er ikke længere godkendt til anvendelse på broccoli. En prøve af pærer havde indhold af chlormequat, der overskred grænseværdien. Der er ikke længere godkendt chlormequatholdige midler til pærer, men restlagre måtte anvendes frem til 1. juli 2003 I udenlandske afgrøder blev der konstateret overskridelser i ananas, appelsin, aubergine, avocado, banan (økologisk), broccoli, carambole (stjernefrugt), chili, citron, forårsløg, frosne blandede grøntsager, grapefrugt, gulerod, kiwi, kumquat, melon, papaya, passionsfrugt, persille, vindrue, æble og økologisk æble med pesticiderne bitertanol, bromopropylat, carbendazim, chlorothalonil, chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, demeton-s-methyl, dicofol, dimethoat+omethoat, dithiocarbamater, fenthion, fenvalerat, imazalil, iprodion, malathion, methamidophos, parathion, permethrin, quinalphos, quintozen, triadimefon+triadimenol og vinclozolin. For dithiocarbamaternes vedkommende gælder, at den anvendte analysemetode ikke kan skelne mellem de ca. 10 dithiocarbamater, der anvendes på verdensplan. Det kan derfor heller ikke afgøres, om de påviste rester af dithiocarbamat stammer fra et af de fem dithiocarbamater, som er omfattet af maksimalgrænseværdien for 2003 [3-5]. Andre prøvetyper Der blev ikke fundet overskridelser af grænseværdierne i hverken korn, kød, forarbejdede fødevarer eller i babymad. 5.2 Fund af pesticidrester, der kan skyldes forurening Der blev i 2003 påvist pesticidrestindhold, der kan skyldes forurening fra en tidligere anvendelse (dieldrin, hexachlorbenzen, pentachlorbenzen, quintozen) i prøver af hollandsk dyrkede gulerødder samt quintozen i en prøve af dansk dyrkede kartofler. 25