Mårup Kirke (skov nr. 50)
|
|
|
- Eva Dahl
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har gennem århundreder ædt sig ind på kirken, således at klintkanten i dag går gennem kirkegården. I 1928 blev Lønstrup Kirke taget i brug som erstatning for Mårup Kirke, og i 1988 blev Mårup Kirke overdraget til Skov- og Naturstyrelsen. Skovarealer Naturarealer m.v. Andre arealer Andet 0,3 (Publikumsareal) I alt 0,3 0,3 Kort & Matrikelstyrelsen Geologi og jordbund Mårup Kirke ligger ovenfor Lønstrup Klint. Lønstrup Klint er voldsomt udsat for kysterosion, hvorfor kirke og kirkegård efterhånden bliver taget af havet. Ved at sammenligne gamle og nye kort ved man, at kysten på stedet er rykket 1,5 til 2 meter tilbage årligt. Det sker dog ikke jævnt, for nogle år spiser havet kun knap en meter og andre år er kysten rykket 5 meter tilbage. Lønstrup Klint i sin helhed er så geologisk interessant, at den er udpeget som nationalt geologisk interesseområde.
2 Landskab Landskabet omkring Mårup Kirke er domineret af en stejl kystskrænt og af havet. Oplevelsesmæssigt er dramatisk og dragende med kirken så tæt ved havet og det faktum, at den en dag styrter i havet. Området er vurderet til at have høj landskabelig værdi og som sårbart overfor slid af mange besøgende. Iflg. 98 er de besøgende godt tilfredse med informationsniveauet omkring kirken, men der er en stor efterspørgsel efter bord, bænke og toiletfaciliteter. Mårup Kirke er i sig selv en stor turistattraktion for Vendsyssel og bliver besøgt af flere end ¼ mio. mennesker om året. P-pladsen ved kirken ligger på privat ejendom. Hjørring Kommune vedligeholder P-pladsen. Faciliteter ved Mårup Kirke Facilitet Information Pladser Veje og stier Folderkasse 1 Infostander 2 Piktogramstander 3 Maarup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Den er senromansk i sin enkleste form, bestående af et rektangulært skib og et næsten kvadratisk kor. Nordsiden har bevaret den oprindelige udformning, der er karakteristisk for Vendsyssels teglstenskirker. Murene er opdelt i felter af lisener (piller) og afsluttes for oven af dobbelte eller tredobbelte rundbuer. Midlerne har været små, så kun lisenerne er opført at teglsten, mens murkernen og felterne mellem lisenerne består af håndstore strandsten i kalkmørtel. Denne byggemåde er ikke særlig stærk, så det har flere gange været nødvendigt at omsætte murene. Hele sydsiden af kirken er således omsat i Vestgavlen er ligeledes ommuret, sikkert efter nedrivning af et gotisk tårn. Øst for kirken står en klokkestabel med klokke.
3 Lige uden for Skov- og Naturstyrelsens areal er en mindesten for Kong Christian d. IX s besøg på dette sted. Kirkegården. Man har diskuteret muligheden for at gennemføre arkæologiske udgravninger af kirkegården, som har været benyttet til jordfæstelser frem til Men af etiske årsager ønsker hverken Skov- og Naturstyrelsen eller Nationalmuseet at foretage udgravninger på kirkegården. Naturen vil få lov at gå sin gang, så kirkegården over en årrække vil forsvinde ved den naturlige kystnedbrydning. Monumenter Ankeret, der er opsat vest for kirken på det gamle tårns fundament, stammer fra det fredede vrag af The Crescent, som ligger på 12 meter vand ca. 300 meter nordvest for kirken. For at sikre, at gravmonumenterne ikke styrter ned på stranden, vil de efterhånden blive flyttet til kirkegårdens sydøstlige del. Gravstedsinventar tilhører den som har adkomst til gravstedet. Bygninger Udover Kirken er der ingen bygninger. Gældende udpegninger Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan (2005): Regionalt naturområde. Særligt værdifuldt landskab. Økologiske forbindelser. Geologisk beskyttelsesområde og geologisk interesseområde. Værdifulde kulturmiljøer: 27 Rubjerg Knude Kirkegård med søforlis. Internationale beskyttelsesområder 0,3 ha ligger i natura2000 område nr. 7 (Rubjerg Knude og Lønstrup Klint), der består af habitatområde nr. 7. Kirkegården er ikke kortlagt som en naturtype i udpegningsgrundlaget. Fredninger og vildtreservater Arealet er sammen med omkringliggende arealer i sin helhed fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af 24. februar Reg. nr Arealet er ca. 0,3 ha. Fredningens formål er at sikre almenhedens mulighed for ophold og færdsel og at sikre det landskabelige helhedsindtryk. Tilstanden på fredningstidspunktet skal bevares. Arealerne må ikke beplantes, planeres, opgraves eller bebygges m.m. Kun nødvendige landbrugshegn. Bestemmelser om naturpleje. Selve Mårup Kirke har desuden været bygningsfredet, men fredningen er nu ophævet.
4 Målsætninger Maarup kirke med kirkegård skal så længe det er muligt være besøgsmål for landsdelens beboere og turister. Kystskrænten forventes at rykke tilbage med 2-3 meter om året, hvilket forårsager store sikkerhedsmæssige problemer, hvis ikke kirken nedtages. Problemerne vedrører ikke kun publikums sikkerhed og sikkerhed ved opsamling af ligrester fra den nedstyrtende kirkegård, men også en forureningsproblematik omkring blytaget. En nedtagning af kirken vil derfor blive iværksat i foråret 2008, hvis der ikke gives tilladelse til en effektiv sikring af kystskrænten mod yderligere nedbrydning forinden. Det er målet at kirken fremtræder ordentligt gennem hele nedtagningsfasen. Kystnedbrydningen følges ved årlige opmålinger af skrænten. Selve kirkebygningen holdes nøje under observation, og når der måtte opstå revner i bygningen eller andre tegn på, at bygningen vil være farlig at opholde sig i eller ved, vil der blive taget stilling til, hvordan fare for publikum skal afværges. Når kystnedbrydningen når ind til en grav flyttes gravstenen til et opbevaringssted på kirkegårdens nordøstlige hjørne. Der er nedsat en kontaktgruppe vedrørende Mårup Kirke, hvor forvaltningsmæssige spørgsmål drøftes. I gruppen indgår en række offentlige og private institutioner. Gruppen holder ikke faste møder, men indkaldes efter behov, eller når der fremsættes ønske om møde. Landskabsplan Området skal holdes åbent, som det er i dag. Plan og konsekvenser - Der foretages årlige opmålinger af kystnedbrydningen og dens virkning på kirken vurderes løbende. Der føres en jævnlig kontrol med sikkerheden for publikum i og omkring kirken. - Kirken holdes åbent for besøgende i sommerhalvåret og efter behov i vinterhalvåret. - Informationen om Mårup kirke udvikles i takt med de besøgendes behov. - Hvis en kystsikring, der effektivt forhindrer yderligere nedbrydning af kysten, ikke kommer på plads i løbet af foråret 2008 iværksættes følgende plan: Forår/sommer 2008: Kirken nedtages kontrolleret til ca. 2 meters højde. Alt inventar nedtages nænsomt og opbevares sikkert og kontrolleret for en evt. senere anvendelse.
5 Blytaget pilles ned og opbevares autoriseret, eller sendes til genanvendelse. Alt træværk, spær mv., nedtages og opbevares. Murværket nedtages til ca. 2 meters højde. Alle sten nedtages og opbevares sikkert. Ankeret fra Crescent flyttes til en sikker placering omkring kirken (evt. uden for kirkegården) efter aftale med Fredningsmyndighederne og frem: I takt med kystskræntens tilbagerykning nedtages de nu ca. 2 meter højde mure kontrolleret således, at der til enhver tid holdes en afstand til skrænten på ca. 6 meter. Soklens lades tilbage så kirkens omrids er tydeligt. Forventet tid til nedtagning af østgavl: 6 9 år. Fremtid: En arbejdsgruppe i Lønstrup forsøger at skaffe midler til en genopførelse af Mårup Kirke. Hvis dette lykkedes, og en passende lokalitet kan findes, overdrager Skov- og Naturstyrelsen, når sidste sten er nedtaget, alle materialer til dette formål vederlagsfrit. Det kræves at lokaliteten, hvor kirken ønskes genopført, minder om den nuværende: fri af andre bygninger og helst med udsigt til havet. Udsigten kan evt. komme i fremtiden med yderligere tilbagerykning af kystskrænten. Alle gravsteder- og sten er privat ejendom. Det står ejerne frit med hensyn til valg af fremtidig placering. Gravsten, som ingen melder sig som ejer af, flyttes i første omgang til østsiden af Mårup Kirke. Der er for nuværende ingen beslutning om, hvad der skal ske med disse gravsten, hvis og når kirken er væk. Når Mårup Kirke er nedtaget, og en evt. genopførelse er gennemført, flyttes ankeret fra Crescent til den nye lokalitet. Hvis en genopførelse ikke kommer i stand, overvejes til den tid en alternativ placering. - Kirken vil under nedtagningen blive vedligeholdt så den fremtræder på en præsentabel måde. - Før grave blotlægges fjernes gravstedsinventar af ejerne eller skovdistriktet flytter gravstenene til kirkegårdens sydøstre hjørne og resten af inventaret bortskaffes. - Skovdistriktet opsamler ligrester og sørger for genbegravelse på Lønstrup kirkegård. - Skov- og Naturstyrelsen vil ikke modsætte sig, at pårørende eller andre med adkomst til gravsteder ønsker at flytte en grav til en anden kirkegård. De kirkelige myndigheder skal dog give tilladelse. Landskab Vedligeholdelse og rydning af uønsket opvækst.
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Fårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Rubjerg Knude Området
Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og
Buksør Odde (Areal nr. 28)
Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede
Kajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:
Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: [email protected]) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud
Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Projektbeskrivelse: Flytning af Rubjerg Knude Fyr. Baggrund
Projektbeskrivelse: Flytning af Rubjerg Knude Fyr Baggrund Rubjerg Knude Fyr blev etableret i 1899. Rubjerg Knude Fyr s placering på toppen af Rubjerg Knude og ganske tæt ved kanten af den ca. 60 meter
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Rubjerg Knude området
Rubjerg Knude området Kort om Rubjerg Knude Fyrs historie Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec. 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: [email protected] 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune
Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning
Rubjerg Knude og Lønstrup Klint
Natura 2000 handleplan 2016-2021 Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Natura 2000-område nr. 7 Habitatområde H7 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Udgiver:
Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj
Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag
Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009
Klitsyn i Hjørring Kommune 2015
Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant
Bavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Tilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE
Tilstandsvurdering 13-10-2016 CHA VRIDSLØSE KIRKE Fr.nr. 3725:17 HISTORIE Vridsløse blev sogneby allerede i 1000-årene og havde oprindeligt sandsynligvis en trækirke. Denne afløstes en gang i 1100-årene
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen
Naturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Hirtshals - Nr. Lyngby, 1-7
Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest Hirtshals - Nr. Lyngby, 1-7 Afstande: Hirtshals - Nr. Lyngby, 23 km Nr. Lyngby - Saltum, 16 km Saltum - Tranum strand, 21 km Tranum strand - Løgstør, 31 km Løgstør
Mariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Vådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER
Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra
Klitsyn i Hjørring Kommune 2018
Vendsyssel Ref. CKJAE Den 30. oktober 2018 Klitsyn i Hjørring Kommune 2018 Tannis Strand, d. 7. maj kl. 09.30 (Lokalnr. 350023) Karsten Birkebæk, Naturstyrelsen Vendsyssel I klitterne bag Det Blå Ishus
Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune
I V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune Varde Kommune sigter mod en CO2 neutral energiproduktion Vision Varde Byråd ønsker at medvirke til, at de nationale mål for udnyttelse af alternative energikilder
AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH
AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Dispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk
Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan
Tilstandsvurdering BASTRUPTÅRNET
Tilstandsvurdering 22-05-2015 CHA BASTRUPTÅRNET Fr.nr. 2928:34 HISTORIE Bastruptårnet er beliggende ved nordbredden af Bastrup Sø. Det runde tidlige middelalderlige tårn har en diameter på ca. 21 meter
Tilstandsvurdering BØNNET SLOTSRUIN. HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand.
Tilstandsvurdering 02-11-2016 CHA BØNNET SLOTSRUIN F.nr.4427:107 HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand. Slottet plyndres og beskadiges under svenskekrigene i 1658-60. Genopføres
Mangehøje ved Grindsted
Mangehøje ved Grindsted Mangehøje -gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent fl ot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Bilag 2: Tjekliste til MV-screening
Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Titel: Kommuneplantillæg nr. 6 Til Fae Kommuneplan 2009 Rammeområde Å-T12 Stenknuseri ved Fae Kalkbrud Sagsbehandler: ANFR Dato: 12.10.2011 Sagsnr: 09/25495 Beskrivelse
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-
04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Design af en samfundsøkonomisk analyse i forhold til beslutningssituationen omkring Mårup kirke
Design af en samfundsøkonomisk analyse i forhold til beslutningssituationen omkring Mårup kirke Billedkilde: Mårup kirkes venners hjemmeside http://www.maarupkirke.dk/ Økonomisk evaluering v. professor
Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
VHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
