INDIANS BILLETTER. København / 200 kr. inkl. gebyr

Transkript

1 6. & 7. februar minutes news INDIANS 6. februar 2014 fra kl. 20:00 Konservatoriets Koncertsal, Frederiksberg 7. februar 2014 fra kl. 20:00 Kulturværftet, Helsingør Solist / Indians Nodearrangører / Christoffer Møller og Martin Nygård Jørgensen Support / Rumpistol Lounge / DJ Mads Axelsen Udstillende kunstner / Anne Lorenzen 60 MINUTES OF INDIANS I samarbejde med FROST festival præsenterer Copenhagen Phil 60 minutes of Indians Søren Løkke Juuls magiske enmandsband, hvis sfæriske, drømmende hymner på ingen tid har vundet genklang verden over og ikke mindst sikret ham en international pladekontrakt med det legendariske pladeselskab 4AD. FROST har et helt særligt forhold til Indians. Det var nemlig her Søren Løkke Juul i 2012 koncertdebuterede som support for Jonathan Johansson i Koncertkirken på Nørrebro. Nu vender Indians tilbage til FROST for at kaste sig ud i dette unikke eksperiment af en koncert med Copenhagen Phils 70 klassiske musikere. Det elektroniske enmandsband Rumpistol varmer op, og efter koncerten runder DJ Mads Axelsen (P3/P6) herlighederne af i det gamle radiohus smukke foyer, hvor det vil være muligt at smage orkestrets særlige 60 minutes of Mikkeller øl. Indians aka Søren Løkke Juuls sfæriske hymner bliver arrangeret, så de kan opføres sammen med Copenhagen Phils 70 musikere. Oplev den udvidede version af det populære Somewhere Else - album til 60 minutes of Indians 6. og 7. februar 2014 / Foto: Piper Ferguson BILLETTER København / 200 kr. inkl. gebyr Helsingør / 115 kr. inkl. gebyr Billet inkl. menu / 165 kr. inkl. gebyr INDIANS Søren Løkke Juuls singer-songwriter projekt Indians er blevet modtaget med overstrømmende glæde af både anmeldere og publikum i Danmark og udlandet. Indians har endda fået udgivet sit debutalbum Somewhere Else på det legendariske pladeselskab 4AD, som blandt andet udgiver The National, Efterklang og Bon Iver. For debutalbummet Somewhere Else kvitterede GAFFA med 6 stjerner og skrev: "Søren Løkke Juul overgår forventningerne og leverer et mesterværk i første hug." Hvad er 60 MINUTES? 60 minutes nytænker symfonikoncertformatet og skaber nye enestående koncertoplevelser, der kun kan opleves én eller to gange. Copenhagen Phil samarbejder med nogle af samtidens mest talentfulde kunstnere og kulturproducenter inden for musik, kunst og film. 60 minutes aktualiserer symfoniorkestret og viser de mange muligheder, som et moderne symfoniorkester rummer. Til denne '60 minutes' koncert samarbejder Copenhagen Phil med FROST festival. Læs interview med Indians på side

2 6. & 7. februar & 7. februar 2014 PÅ TVÆRS AF DE KUNSTNERISKE TRADITIONER For omkring 14 år siden stod jeg med Safri Duo til lydprøve i en koncertsal i England. Vi spillede avanceret nutidig klassisk musik af komponister som Per Nørgård, Andy Pape og Anders Koppel og lydprøven var for et værk skrevet af Fuzzy for elektronik og slagtøj. Lydmanden skulle tune lydanlægget, og for at gøre dette satte han noget tilfældig House musik på. Det begyndte vi at spille henover og sikke et musikalsk møde det var fantastisk! Mødet mellem det akustiske slagtøj og det elektroniske univers rummede en fantastisk synergi. Siden da har sådanne udfordrende møder på tværs af kunstneriske traditioner altid interesseret mig meget. Som musikchef i Copenhagen Phil har jeg taget dobbelttydigheden i det at lede til mig. Nemlig på én og samme tid at være søgende og at gå forrest. Det kræver åbenhed og nysgerrighed at være søgende og det kræver mod at gå forrest. Copenhagen Phil ønsker som symfoniorkester at være ledende. At have modet og nysgerrigheden til at se på orkestret som en kunstnerisk ressource, der ikke kun er sat i verden for Beethoven, Brahms og Bruckner, men rummer så ufatteligt mange mulige kunstneriske udtryk. Derfor opsøger vi gentagne gange nye grænsebrydende møder, både sammen med andre kunstnere og andre kulturinstitutioner. I mødet med musikfestivalen FROST er der en oplagt fælles ånd og vision. Ligesom en dygtig kunstkurator formår at sammensætte udstillinger, der både giver berigende, unikke og overraskende oplevelser, kuraterer FROST koncerter, som er unikke i forhold til både de fysiske rammer og det musikalske koncept. På samme måde har Copenhagen Phil som symfoniorkester et mantra: Hver koncert skal være en unik begivenhed, der må skabes på sine egne præmisser og betingelser. Det kræver, at vi tør mikse, forandre og skabe nye uforudsigelige kunstneriske møder. Derfor var det også helt oplagt at indgå et samarbejde med FROST, så de to 60 minutes of Indians koncerter i henholdsvis Kulturværftet i Helsingør og Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg (det tidligere Radiohus) præsenteres som en del af festivalen. En festival, som finder sted i den mest frostsikre periode på året, hele februar måned, med koncerter i Københavnsområdet, som lader musikalske og kunstneriske traditioner smelte sammen i nye og overraskende udtryk. På samme måde som den minimalistiske, akustiske musik for vores slagtøj i Safri Duo var oplagt at kombinere med den minimalistiske eletronica genre, synes vi, det er oplagt at kombinere Søren Løkke Juuls sfæriske elektroniske hymner med et live symfoniorkesters klangrigdom. Jeg håber, man som publikum vil opleve en særlig synergi i dette møde. Det stemningsfulde og atmosfæriske udtryk, tror jeg, vil blive udfoldet endnu mere i de mange klangfarver og rytmiske teksturer, som et symfoniorkester kan bidrage med. Og der er flere komponister på banen. For nok tages der udgangspunkt i Indians musik, men Søren har haft modet og tilliden til at overdrage sin musik til komponisterne og nodearrangørerne Christoffer Møller og Martin Nygård Jørgensen, som skaber et nyt værk, hvor Indians udvides med et helt symfoniorkester, og Copenhagen Phil udvides med Indians. Det var FROST, der opdagede Indians og præsenterede Søren Løkke Juul i koncertkirken på Nørrebro i I mellemtiden er der løbet meget vand i åen, og der er med hans debutalbum Somewhere Else fra 2013 og pladekontrakten med legendariske 4AD stor international opmærksomhed omkring Indians. Både FROST og Copenhagen Phil glæder sig til at kunne lade endnu mere vand løbe i åen og sammen skabe denne koncertbegivenhed, 60 minutes of Indians. Traditionen tro omkranses 60 minutes koncerterne af support før og lounge efter koncerten. Rumpistol har lavet spændende remixes af bands som Efterklang, Blue Foundation og altså også Indians. I sine remixes udvælger Rumpistol, med det civile navn Jens Berents Christiansen, elementer fra eksisterende numre og sætter dem ind i en ny musikalsk kontekst. Til denne aftens support remixes Rumpistol selv, når han sammen med musikere fra orkestret præsenterer sine egne numre - rekomponeret af de to nodearrangører bag 60 minutes of Indians. Hele aftenen rundes af med et dj-set af Mads Axelsen, anmelder, dj og radiojournalist på P3/P6, som har fået til at opgave musikalsk at samle op og lade sig inspirere af de musikalske vibrationer, Rumpistol, Indians og Copenhagen Phil har udsendt. For det første kan man aldrig i ord beskrive musik, og for det andet ved vi jo ikke før selve denne aften, hvad vi kommer til at opleve. Men jeg garanterer, at vi er mange mennesker, der har gjort os meget umage for at skabe en unik aften og et enestående møde på tværs af kunstneriske traditioner. Velkommen til 60 minutes of Indians! Uffe Savery, Musikchef Find 60 minutes på facebook Like vores nye facebook side, og få alle de vigtige nyheder om 60 minutes koncerterne direkte ind i din facebook strøm. AFTENENS PROGRAM 20:00 Dørene åbner Anne Lorenzen Kunst i foyeren Anne Lorenzen udstiller og arbejder live med to nye værker, der tager udgangspunkt i Indians musik. Baren er åben smag orkestrets helt egen 60 minutes of Mikkeller øl 20:30 20:45 Support Support / Rumpistol Nodearrangører / Martin Nygård Jørgensen og Christoffer Møller Det elektroniske enmandsband Rumpistol, aka Jens Berents Christiansen, varmer salen op sammen med musikere fra Copenhagen Phil 21:00 22:00 60 MINUTES OF INDIANS Dirigent / Jukka Iisakkila Solist / Indians Nodearrangører / Martin Nygård Jørgensen og Christoffer Møller 22:00 23:00 LOUNGE DJ Mads Axelsen (P3/P6) Mads Axelsen er 21 år, DJ, musikanmelder, stilikon, blogger og radiovært på P6 Beat og Det Elektriske Barometer, som er P3s lytterbestemte og uafhængige hitliste for alternativ musik. Åben bar, kunst og musik i foyeren Uddrag af Indians album Somewhere Else (2013) Coveret til pladen Somewhere Else, der sendte Indians på turné i hele verden. Læs interview med Indians på side 4-5 Arvo Pärt: Silouans Song (1991) spilles undervejs, indhyllet i Indians musik 2 3

3 6. & 7. februar & 7. februar 2014 Indians sange får sig en tvilling anden årsag fik hun ro i klassen på den måde. Det var som om, selv de værste ballademagere faldt til ro og lyttede til symfoniorkestrets musik. Og det husker jeg egentlig som en meget vigtig del af min musikalske opvækst. Jeg tror, at jeg dér lærte noget om, hvordan musik kan sætte fantasien i gang. I min storladne lyd kan der findes plads til et symfoniorkester, siger Danmarks nye navn på den internationale indie-scene. Indians musik handler om at fantasere og forsvinde ind i sig selv. Derfor skal symfoniorkestrets kraftfulde, akustiske lyd lægge flere dimensioner til de episke lydlandskaber, når Indians anmelderroste debutplade Somewhere Else genfortolkes sammen med Copenhagen Phil. Jeg synes, der er en unik stemning ved at høre den energi og kraft, der kommer fra et symfoniorkester, selvom de spiller rent akustisk. Det er nærmest terapi for ens krop at blive spillet igennem på den måde af træ- og messinginstrumenter. Det kan ikke blive mere organisk, og jeg synes virkelig, at det er fascinerende og smukt. Sådan forklarer manden bag Indians, Søren Løkke Juul, sin fascination af den symfoniske musik. Det efterlader en forventning om, at vi vil få fremkaldt naturbilleder med både krop og kraft, når Indians med nogle få synthesizere og en mikrofon vil forsøge at matche det 70 musiker store symfoniorkester til endnu et interessant møde mellem den klassiske og rytmiske musik i Copenhagen Phils koncertserie, 60 minutes. Om de to lyduniverser lader sig integrere, er den knivsæg, som den endnu unge indie-classical genre balancerer på. Men Søren Løkke Juul er overbevist om, at der i Indians enkle musik findes muligheder for, at symfoniorkestret kan få god plads: Min musik er på en måde ret storladen, men den kan godt blive større. Jeg kan godt lide det episke og den store lyd, hvor der er plads i lydlandskabet til at fantasere og forsvinde ind i sig selv. Jeg tror, at orkestret vil kunne være med til at forstærke det umiddelbare og melankolske, som allerede er i min musik. Hvordan strygere, blæsere og slagtøj kan finde sammen med Indians synthesizerflader og karakteristiske lyse vokal; deri ligger hele eksperimentet og den kreative, musikalske udveksling, som 60 minutes lægger op til. En drøm, der kom ham i forkøbet Det er en trist novemberdag i København, da jeg ringer Indians op på Skype. Der er først lidt knas på linjen, men Søren forsikrer mig om, at hans internetforbindelse skulle være okay, selvom han befinder sig uden for lands lov og ret. Han kommer lige fra fire ugers turné tværs over USA med 30 koncerter på bare fire og en halv uge. Nu har han og et par af Indians faste musikere lejet et beach house i den lille by Pacific City ved Stillehavets kyst i staten Oregon, USA. Her skal de opholde sig de næste to måneder for at indspille demoer til Indians kommende plade. Af Jan Høgh Stricker Det er tydeligt at høre begejstringen i Sørens stemme, når han beskriver landskabet for mig: Der er kun fem træhuse i den her lille by, og vi kan gå lige ned til stranden. Det er den mest fantastiske natur. Man bliver mindet om, at verden egentlig bare er et sted, som vi mennesker lige låner lidt. På en måde stemmer denne lille hytte på kanten af verden godt overens med den musik, Søren selv skriver. Den ofte enkle instrumentering, der karakteriserer Indians musik, har på mange måder noget sfærisk over sig. Der er en meget stor dybde og et meget stort rum i lyden. Og det er i det rum, der skal være plads til Copenhagen Phils musikere, når de skal spille to koncerter sammen i begyndelsen af februar. Jeg spørger Søren, hvad hans umiddelbare reaktion var, da Copenhagen Phil i sommeren 2013 henvendte sig for at høre, om han var interesseret i et samarbejde. Og uden at lyde spor arrogant, fortæller han, at selvom det kom som en overraskelse, var selve idéen slet ikke fremmed: Det er som om, det her samarbejde er kommet mig lidt i forkøbet. For jeg har længe haft en idé inde i hovedet om, hvordan et sådant møde kunne lyde. Jeg kan virkelig godt lide kontraster i lydbilledet, og meget af den musik, jeg spiller, er ren elektronisk og lidt kold - så jeg havde tænkt, at det ville klæde den godt med et orkesters akustiske og på nogen måder mere varme lydlighed. Men jeg havde jo på ingen måde troet, at det ville være realistisk at få lov til, så derfor er det en kæmpestor drøm, der går i opfyldelse. Det er min forsinkede julegave. Sangene er ligesom varmluftsballoner Siden Indians debutpladen Somewhere Else udkom, er det gået stærkt, og Søren Løkke Juuls liv har forandret sig drastisk. Det er blevet til et liv med masser af fede spotlights og turnéer over hele verden: Man kan sige det sådan: Fra at være ude i lufthavnen én gang om året, så hænder det nu, at jeg er der op til tre gange på en uge. Det er i sig selv en kæmpestor omvæltning. Verden er pludselig bare blevet mindre, siger han. Søren Løkke Juul har tidligere spillet keyboard i forskellige bands i Danmark heriblandt det århusianske band Mofus, det mere elektroniske Badun og senest Let me play your guitar. Men for et par år siden nåede han et punkt, hvor han hellere ville bestemme selv og arbejde med sin egen musik. Når Indians går på scenen sammen med de 70 professionelle musikere fra Copenhagen Phil, har de nået at øve sammen to dage i samme uge som koncerten. I løbet af december måned 2013 har Indians holdt fri fra turnélivet og trukket sig tilbage til et beach house i den lille flække Pacific City ved Stillehavet i det nordvestlige USA. Her er demoerne til en ny plade blevet til. Indians' pladeselskab 4AD har lagt en seværdig session på YouTube, hvor Indians spiller udendørs på den lille privatejede ø Osea i en fjord i England. Den elektroniske musik i pagt med naturen. Vidste du, at Bag det mundrette navn Indians gemmer sig en holdning til naturen og det menneskelige: Min musik er en hyldest til det simple menneske, hvad end det er indianere, natives eller ganske almindelige mennesker. For jeg synes, at vi nogle gange glemmer at være tæt på naturen i den forstand at stole på vores instinkter og intuition, og så være til stede over for hinanden. Og i musik og ved en koncert som den her får man ligesom skabt nogle rammer for at være til stede over for andre og for at give noget videre til andre, siger Søren Løkke Juul. Uden at have erfaring med at skrive sine egne sange besluttede han sig for at prøve på egen hånd: Det var clean cut. Jeg tænkte, at nu var jeg nødt til at prøve at lave noget helt andet. Det var sådan set ikke med nogle ambitioner om at lave en plade med Indians, men med ambitionen om at bruge min tid på at spille musik. Indians fik stor opmærksomhed bl.a. på YouTube med sit første nummer Magic Kids, og det medførte, at Søren i 2012 landede en pladekontrakt med det legendariske indie-pladeselskab 4AD, som blandt andet udgiver store navne som Scott Walker, Bon Iver og ikke mindst danske Efterklang, som i 2012 spillede en 60 minutes koncert med Copenhagen Phil. Søren Løkke Juuls debutplade Somewhere Else udkom allerede i begyndelsen af 2013 til meget rosende anmeldelser blandt andet fra det toneangivende online musikmagasin Pitchfork, som skrev, sangene er ligesom varmluftballoner, der er charmerende hjemmelavede og indeholder et element af noget ukendt; man ved ikke helt, hvor højt, det er meningen, at de skal flyve. Det er de svævende sange fra Somewhere Else, som Indians nu genfortolker i samarbejde med Copenhagen Phil. Mine sange får sig en tvilling Når Indians den 6. og 7. februar går på scenen sammen med Copenhagen Phil i Danmarks Radios gamle koncertsal og i Kulturværftet i Helsingør, ligger der naturligvis en del forberedelse bag. Søren Løkke Juul har holdt en række møder med de to komponister Christoffer Møller og Martin Nygård Jørgensen, der arrangerer Indians musik Indians aka Søren Løkke Juul / Foto: Piper Ferguson til symfoniorkesteret. Søren har dog valgt ikke at have for meget indflydelse på processen: Vi har faktisk ikke snakket så meget om detaljer i forbindelse med orkestreringen, for det virker på alle, som om det egentlig giver sig selv. Det er selvfølgelig at tage en stor chance, fordi al forberedelse foregår inde i hovedet og på papir. Vi ved ikke, hvordan det kommer til at lyde, før vi spiller de første prøver, som er samme uge, som koncerterne finder sted. Men for Søren Løkke Juul, der på sin debutplade Somewhere Else både har komponeret og spillet al musikken selv, har det alligevel været svært at give ansvaret fra sig: Man skal give sin musik videre og så stole på, at der er andre, der kan formidle og udvikle udtrykket. Og det har jeg ikke haft det helt nemt med. Det er lidt en ærekær angst. De to komponister, der skriver musikken til Copenhagen Phil, bliver en slags medkomponister på værket. Det er i hvert fald den måde, Søren opfatter det: De skriver noget musik, der ikke eksisterer i forvejen. I den forstand er det jo uropførelser af numrene fra Somewhere Else, selvom jeg har turneret med dem i snart et år. Det er som om, mine sange lige får sig en tvilling i løbet af to aftener. Det bliver naturligvis interessant for mig at høre, hvordan det går. Musik er en drømmeverden Søren Løkke Juul er ikke selv fuldt velbevandret i den klassiske musik og er ikke opvokset i en musikalsk tradition, hvor de store komponister ligger på rygraden. Han husker tilbage på musiktimerne i folkeskolen, der med 30 elever i klassen ofte blev til fri leg, og hvor det gjaldt om at få lov til at hamre løs på xylofonerne. Men han husker også, hvordan den klassiske musik alligevel kom til at spille en rolle for ham: Vi havde en lærer, som en gang imellem satte klassisk musik på og bad os sidde stille og lukke øjnene. Af en eller Indians musik er sig selv meget stemningsfuld og enkel. Og det er netop i den enkelhed, at Søren Løkke Juul kan høre muligheden for at integrere et symfoniorkester. Han mener desuden ikke, at Indians musik er så væsensforskellig fra den måde, orkesteret lyder. Han tror snarere, at de vil blande sig, så det kan være svært at skelne: For mig har musik altid været en leg eller en drømmeverden, hvor man kunne gemme sig for virkeligheden, tage sine hovedtelefoner på og bygge sit eget univers. Det er også sådan klassisk musik eller den symfoniske musik er for mig. Derfor tror jeg faktisk, at det vil gå rigtig godt hånd i hånd. Når man taler om indie-classical genren, hvor den rytmiske musik møder den klassiske, så handler det ikke kun om at forstærke eller supplere: Man skal tænke en del over balancegangen i forhold til, hvor meget Indians univers skal fylde, og hvor meget orkesteret undervejs skal tage over. Det er det, hele samarbejdet går ud på. Med ørene ti meter foran Udover glæden ved at få lov til at være centrum for så stort et orkester, er det let at spore, at Søren også kan blive nervøs ved tanken. For det er trods alt en meget anderledes konstellation, end han har været vant til: Jeg har arbejdet meget alene på den her plade. Al musikken har jeg spillet selv, og jeg har rejst rundt på turné alene, så det bliver da en kæmpe udfordring at skulle arbejde sammen med et band på ikke bare 4-5 medlemmer men på 70 medlemmer. Det bliver lidt vildt. Ovenpå et år med hundredvis af koncerter er Søren efterhånden meget sikker i sit repertoire. Han kender sine sange til bunds, ligesom han nærer stor tillid til Copenhagen Phils professionalisme: Det skal nok gå, selvom vi ikke har haft så meget øvetid sammen, siger han. Den største udfordring ligger i virkeligheden i at koncentrere sig om at spille sangene: Jeg tror godt, jeg kan blive distraheret af, at jeg ikke kan opleve det på samme måde som publikum. Men jeg må smide mine ører ti meter foran mig selv og prøve at fornemme helheden. Det bliver min store udfordring ved de to koncerter. Læs mere om Indians på 4 5

4 6. & 7. februar & 7. februar 2014 FROST festival søger utraditionelle musikalske veje ved at sætte musikken i nye rammer, der udfordrer både publikum og musikere / Foto: Malthe Ivarsson FROST FROST er et anderledes bud på en festival, hvor håndplukkede danske og internationale artister i grænselandet mellem rock, pop, folk, elektronisk og jazz optræder i nøje udvalgte rammer på tværs af hovedstadsregionen i løbet af hele februar måned. Af Rasmus Junge I 2014 løber FROST af stablen fra den 1. februar til 2. marts og ud over samarbejdet med Copenhagen Phil omkring 60 minutes of Indians den 6. og 7. februar i det gamle Radiohus på Frederiksberg og i Kulturværftet i Helsingør, er der masser af store oplevelser i vente. Åbningsarrangementet finder sted den 1. februar på det gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund, hvor When Saints Go Machine optræder blandt de gamle akvarier, der nu står tømt for vand og fisk. Den 15. februar kan man opleve den norske popcharmør Erlend Øye på bunden af en nedlagt svømmehal i Dragør, og den 21. og 22. februar giver henholdsvis The Mountains og Turboweekend koncert i Chr. IV s Bryghus, der normalvis er lukket for offentligheden. Og det er kun en lille del af det samlede program. Tidligere har FROST arrangeret koncerter blandt udstoppede dyr på Zoologisk Museum, i Botanisk Haves frodige planteskov, på toppen af en dieselmotor i Sydhavnen, i en hemmelig parkeringskælder et stenkast fra Rådhuspladsen, på B&W-værftet på Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg Foto / Anne Mie Dreves 6 Refshaleøen, på skøjtebaner, i kirker, museer og sågar en stripklub. FROST fortæller historier gennem musikken og præsenterer den i sammenhænge, der løfter og udvider koncertformatet. Byens rum bliver brugt som kreativt laboratorium og legeplads. Lyd og lys spiller sammen på nye måder og resultatet er en række unikke koncertoplevelser, der udvider publikums horisont og viser København og dens bygninger i et nyt perspektiv. Der er kort sagt masser af gode grunde til at frekventere FROST 2014, hvis du har brug for varmende musikalske oplevelser i en ellers kold tid. Læs mere om FROST på 7 Vidste du, at FROST er en række af kuraterede koncerter, der finder sted i København i februar måned. Første udgave af FROST fandt sted i Gennem årene har FROST præsenteret så forskellige internationale navne som Wilco, Nils Frahm, Modeselektor, Foxygen og Jonathan Johansson og danske navne som Efterklang, Peter Sommer, WhoMadeWho, Ulige Numre og Spleen United. I 2013 solgte FROST over billetter, hvilket betød, at 80% af billetterne blev solgt. Det samlede antal gæster inklusiv publikum til gratiskoncerter var godt FROST var nomineret til ibyen Prisen 2013 i kategorien Årets begivenhed.

5 6. & 7. februar & 7. februar 2014 Indians Solist Danske Indians er blevet modtaget med overstrømmende glæde af både anmeldere og publikum i Danmark og udlandet. For Indians debutalbum Somewhere Else kvitterede GAFFA med 6 stjerner og skrev: Søren Løkke Juul overgår forventningerne og leverer et mesterværk i første hug, og det toneangivende online musikmagasin Pitchfork skrev, at sangene er ligesom varmluftballoner, der er charmerende hjemmelavede og indeholder et element af noget ukendt; man ved ikke helt, hvor højt, det er meningen, de skal flyve. Indians er en sjælden historie om musikalsk magi. Om en sang, der viser sig at have så meget styrke, at den formår at rejse ud og ramme mennesker overalt i verden. Nummeret Magic Kids var den første, sangeren, sangskriveren, produceren og musikeren Søren Løkke Juul skrev under navnet Indians. Videoen til Magic Kids var optaget på mobil-kamera og blev lagt på nettet i 2011, spredte sig lynhurtigt blandt alverdens musikblogs og havnede ved et tilfælde hos én fra det legendariske engelske pladeselskab 4AD, som fløj til Danmark for at se Indians kun anden koncert på KB18 i Kødbyen. 4AD udgiver store navne som Bon Iver, The National og Efterklang og signede Indians til et helt album efter at have forelsket sig i Magic Kids og den særlige stemning, Søren Lykke Juul skaber i sin musik. Indians og 4AD lavede en aftale om et længerevarende samarbejde og som resultat af de store forventninger, Indians havde skabt med debutsinglen, røg bandet på landevejen og gav mere end 90 koncerter i løbet af I januar 2013 udkom debutalbummet Somewhere Else og blev ét af årets mest hypede albums. De fornemme anmeldelser fra anerkendte medier såsom NME (New Musical Express), Uncut Magazine og Pitchfork sikrede Indians en tætpakket koncertkalender. Siden har Indians turneret i hele Europa og USA. Jukka Iisakkila er uddannet fra dirigentklassen på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, hvor han studerede hos den verdenskendte professor Jorma Panula samt hos Martyn Brabbins, Esa-Pekka Salonen (bla. prisvindende dirigent hos Los Angeles Philharmonic) og Alan Gilbert (musikchef hos New York Philharmonic). Siden har Jukka Iisakkilas alsidighed og brede repertoire sat ham i tæt forbindelse med adskillige symfoni- og kammerorkestre, ensembler for ny musik og operahuse i hele Europa. Han er ofte dirigent for de ledende orkestre i Skandinavien, og fra 2004 til 2012 var han chefdirigent og kunstnerisk leder af det finske orkester, Pori Sinfonietta. Han har også været gæstedirigent hos orkestre i Storbritannien, Slovakiet, Ungarn, Rusland, Moldova, Italien, Canada, Holland og Tyskland. Siden 2003 har Iisakkila været kunstnerisk leder for én af de mest innovative og kunstnerisk anerkendte musikfestivaler i Skandinavien, Saaksmaki Sounds Musik Festival. Iisakkila er grundlægger af både festivalen og det orkester, som er fast tilknyttet festivalen. Jukka Iisakkila er kendt og anerkendt for sin utraditionelle programlægning og har opnået stor succes med at kombinere velkendt repertoire med musik, som ellers sjældent spilles i koncertsalene. Hans arbejde er kendetegnet ved et ønske om at bringe publikum tættere på musikerne, blandt andet gennem artist-talks før koncerterne, events og samarbejder med en lang række kunstinstitutioner. Jukka Iisakkila / Foto: Heikki Tuuli Jukka Iisakkila Dirigent Iisakkila har et stort kendskab til nutidig musik og har dirigeret en lang række verdenspremierer foruden at have et stort netværk af vores samtids bedste komponister. Iisakkila har dirigeret en lang række operaer i skandinaviske operahuse, til Nordsveriges Opera Festival, Helsinki Opera Festival, den Finske Slotsopera Festival, Pori Opera og en lang række andre produktioner. Hans opera repertoire spænder fra Mozart til nutidige operaer, såsom Verdi, Donizetti, Poulenc, Bartók, Berg, Zimmermann og Luigi Dallapiccola, foruden en række populære produktioner fra Don Giovanni til Alban Bergs Wozzeck og fra Zimmermann s Soldaten til musik af Helmut Lachenmann. Nylige hightlights i Iisakkilas dirigentkarriere inkluderer koncerter med Nagoya Philharmonic Orchestra i Japan, Jena Philharmonie, Staatsorchester Rheinische Philharmonie, Orchestra dell Arena di Verona, Savaria Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester, DR SymfoniOrkestret, Norrlandsoperan, Helsinki Philharmonikerne, Tampere Philharmonikerne, Avanti! og Tapiola Sinfonietta. Jukka Iisakkila har modtaget mange store priser, såsom Kungliga Musikhögskolan i Stockholms pris i 2006 og den Finske Kulturfonds pris i 2008, hvor han også blev udråbt til Kulturperson og Årets Musiker for sit arbejde med Saaksmaki Sounds! Music Festival. Jukka Iisakkila vandt desuden førsteprisen i Helsingborgs Nordiske Dirigentkonkurrence og tredjepladsen i den internationale Jorma Panula dirigentkonkurrence. Christoffer Møller Nodearrangør Christoffer Møller er født i 1977, han kommer fra en musikalsk familie og har bevæget sig i musikalske cirkler, siden han blev født. Han er søn af den kendte danske komponist og organist Peter Møller. Christoffer lagde ud med at spille trompet, men skiftede ikke længe efter til klaveret. Han blev uddannet organist fra Løgumkloster Kirkemusikskole i 1993 og klokkenist fra Den Skandinaviske Klokkenistskole i Derudover er Christoffer uddannet pianist fra Det Fynske Musikkonservatorium i 2002 og komponist fra Rytmisk Musikkonservatorium i Christoffer begyndte at komponere i en tidlig alder, hvor han lod sig inspirere af moderne klassiske komponister såsom Anton Webern og Olivier Messiaen. Senere har han bevæget sig over i jazz, avantgarde og soundscapes. Christoffers eksperimentelle trio, Trio Chroch, som han grundlagde sammen med Chano Olskær og Robert Rizzi i 1996, havde en årrække succes i Danmark, USA og Tyskland. Som arrangør har Christoffer arbejdet med en lang række danske rock og pop artister, og i 2009 blev han medlem af Tim Christensen & The Damn Crystals. Han spiller med som sideman i mange forskellige konstellationer, fx Søren Huss Band, hvis anmelderroste album Troen & Ingen, han var med til at producere i Derudover har han produceret tre albums for Julie Maria og optrådt på mere end 40 studiealbums. Han har desuden sat mange egne projekter i søen. Blandt dem er hans samarbejde med Palle Mikkelborg, som førte til det anerkendte album To The Long Lost, som blev præmieret af Statens Kunstfond. Også hans tidligere trio SAN har skabt et fint album med den simple titel SAN, og det sikrede Christoffer en Danish Music Award i 2005 i kategorien New Jazz Name of The Year. Sammen med operasangeren Andrea Pellegrini grundlagde han i 2012 bandet Youroland. Det nye bands album Requiem - Snow Falls As Snow - en moderne dødsmesse skabt sammen med guitaristen Lars Skjærbæk, ensemblet Lydenskab, mediekunstner Signe Klejs og forfatter Josefine Klougart blev udgivet i foråret 2013 og kunne opleves på SPOT festival samme år. For tiden arbejder Christoffer Møller sammen med Josefine Klougart på projektet Udsatte Egne. Christoffer Møller / Foto: Per Bix Martin Nygård Jørgensen / Foto: Rune Johamsen Martin Nygård Jørgensen Nodearrangør Når jeg arbejder med en kunstner, er det altid vigtigt for mig at sætte mig grundigt ind i vedkommendes musikalske univers. Derefter forsøger jeg at oversætte musikken, så orkestrets og instrumenternes mange muligheder udnyttes bedst muligt for at skabe de rette klangfarver samt harmoniske og melodiske strukturer. Det har været spændende at arbejde med Indians musik og Copenhagen Phil i spændingsfeltet mellem elektronisk musik, flotte melodier og symfoniorkestrets store klassiske lyd, fortæller Martin om arbejdet med at arrangere Indians musik for orkester. Martin Nygård Jørgensen har arrangeret halvdelen af musikken til 60 minutes of Indians koncerten med Copenhagen Phil. I de senere år har Martin arrangeret musik for Copenhagen Phil og flere andre danske orkestre: DR UnderholdningsOrkestret, Aalborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Nordkraft Big Band og Det Kongelige Kapel. Martin har arbejdet sammen med kunstnere som Outlandish, Tim Christensen og Martin Brygmann. Senest har Martin arrangeret en række numre til DRs Store Juleshow for DR UnderholdningsOrkestret og blandt andre Mads Langer, Burhan G, svenske Veronica Maggio og den norske duo Envy. Gennem sine studier i rytmisk arrangement på Conservatorium van Amsterdam fokuserede Martin særligt på at arrangere rytmisk musik for større klassiske ensembler, og han specialiserede sig i at arrangere jazz for strygere. Martin bevæger sig inden for mange genrer: jazz, soul, r n b, rock, pop, verdensmusik og klassisk for symfoniorkestre og bigbands. Han lægger vægt på, at den enkelte genres karaktertræk skal stå tydeligt frem og synes samtidig, at det er spændende at arbejde med bevidste crossovers på tværs af de traditionelle genreskel. 8 9

6 6. & 7. februar & 7. februar 2014 Rumpistol for Lovers Hvad betyder Rumpistol? Selve navnet har mistet sin oprindelige betydning for mig, da jeg har brugt det i 12 år, og det derfor er blevet en naturlig del af mit liv. Jeg forbinder det dog altid med at gå på eventyr for mig selv i skabelsesprocessen, men også at kunne tage folk nogle steder hen, de måske ikke lige har været før - skyde dem ud i rummet! Alle mennesker kender til det at være fraværende eller det ubehagelige og nærmest ydmygende i at være omkring fraværende mennesker. Paradoksalt nok er fravær som regel forårsaget at et totalt nærvær. Altså, at man er så meget tilstede i én ting, at man glemmer alt andet omkring én. Det er den zone, jeg går ind i, når jeg arbejder med min musik Rumpistol aka Jens B. Christiansen Rumpistol er en af de mest respekterede elektroniske musikere på den danske scene. Han debuterede i 2003 med albummet Rumpistol, som opnåede stor anerkendelse i ind- og udland og varslede nye tider for dansk electronica. Rumpistol har siden turneret verden rundt og har bl.a. opnået en QWARTZ nominering for sit album Dynamo i Han har samarbejdet med folk som Red Baron, John LaMonica og F.S. Blumm og har opført et live soundtrack til den russiske stumfilm Cosmic Voyage på foranledning af Det Danske Filminstitut. Her et årti efter debuten er Rumpistol nu klar med sit 5. album Away, som med stilistiske elementer fra både juke, ambient, house og drum n bass på elegant vis opsummerer Rumpistols sjældne evne til at producere avanceret og genrekrydsende elektronisk musik med et menneskeligt ansigt. Rumpistol aka Jens B. Christiansen / Foto: Tobias Wilner Rumpistol Support Rumpistols evner har vakt opsigt hos kritikere og DJs over hele verden, fra BBC s hedengangne John Peel til den franske technostjerne Laurent Garnier og har desuden bragt Rumpistol til venues som det über-hippe Boiler Room i London, Roskilde Festival og den canadiske MUTEK Festival. Rumpistol har, som de fleste elektroniske musikere og komponister, altid arbejdet alene; isolationen er på mange måder et grundvilkår, hvilket også kræver en speciel personlighed, som af mange måske kan opfattes som indadvendt og nørdet. Nørderiet underbygges af Rumpistols store forkærlighed for analoge virkemidler bevidst sammenkrøllede kassettebånd, spolebånd, knitrende vinylplader og analoge synthesizere fra før den digitale tidsalder, hvor man byggede lyde op fra bunden langsomt og ved hjælp af godt gedigent håndværk. Rumpistol har da også valgt albumtitlen Away til sit nye album, fordi mange af numrene på albummet helt åbenlyst handler om fravær og de mange måder, man kan være og blive væk på. Det handler om at fare vild eksistentielt eller eskapistisk - at være på flugt fra noget - og om at være på vej et nyt sted hen - en vigtig drivkraft, som Rumpistol ofte har fremhævet ift. skabelsen af sin lyd. Hvordan beskriver du din musik? Jeg har faktisk lidt svært ved at beskrive min musik i korte vendinger, fordi jeg blander rigtig mange stilarter sammen, og derfor har mange forskellige udtryk fra nummer til nummer. Overordnet set har alle mine numre en ret melankolsk tone, som kæder det hele sammen, og så er jeg vild med at blande elektroniske og akustiske instrumenter. Hvad kan publikum forvente at høre fra dig til aftenens koncert? Afdæmpede unplugged versioner for kammerensemble og elektronik. En slags Rumpistol for Lovers Ha Ha! Der vil både være numre fra mit nye album Away og en håndfuld fra mit bagkatalog. Hvilke forventninger har du til at skulle spille sammen med klassiske musikere? Jeg er virkelig spændt på at høre, hvordan mine numre kommer til at lyde i de nye arrangementer. Det kan jo godt være en udfordring at få rytmisk musik til at svinge med klassiske musikere, så jeg har valgt at nedtone det rytmiske element, som normalt er meget dominerende. Hvordan er det at skulle spille i den store koncertsal i det gamle radiohus? Det er en kæmpe ære! Jeg elsker Vilhelm Lauritzens gamle bygning. Arkitekturen er så gennemført, og orgelet derinde er jo helt sindssygt. Jeg har besøgt huset mange gange, da det stadig var radiohus. Har lært at klippe i spolebånd under en erhvervspraktik i folkeskolen og indspillet tracks med mit børnerockband i 80 erne. Jeg spillede også live til D StoreMix festen i Én af mine allerførste Rumpistol koncerter faktisk. Det her bliver en lidt anden setting, må man sige og så i den store sal jeg er vældig spændt og går i streng øvelejr op til, så jeg får styr på fingrene inden koncerten

7 6. & 7. februar & 7. februar 2014 UDSTILLINGSVINDUET Anne Lorenzen Hvordan griber du opgaven an med at lave et værk til 60 minutes of Indians? Min genre er i bund og grund popkunst. Jeg arbejder med elementer, der ikke nødvendigvis hænger sammen i en historie; jeg placerer dem på billedfladen uden illusion om et perspektiv eller rum i billedet bare flade. Jeg bruger de greb, som jeg er fortrolig med, men sætter dem ind i Indians univers. Som et eksempel kan jeg nævne mønster jeg dekorerer gerne og uden at skamme mig. Her vil det være mønstre enten hentet direkte fra Indians egen billedverden (cover, hjemmeside) eller noget, jeg bygger videre på. Som den formalist, jeg er, vil jeg også tage udgangspunkt i ord; både titler og tekster. fantasien nogle døre at gå ind ad, og for mig er det dét, kunst handler om. Det er blandt andet også derfor, jeg ikke skaber mine billeder som historier de historier ville alligevel ikke være de samme som dem, publikum oplever. Jeg arbejder næsten altid med min computer og dataprojektor som en forlængelse af min malerhjerne. Dels er det supergode hjælpemidler i arbejdet med det motivmateriale, der skal på lærredet, dels giver det at projicere nye elementer mig noget distance til de elementer, jeg lige har lagt på. På den måde bliver modsætningen i motivernes karakter og malemåde stærkere. Jeg er klassisk skolet altså, jeg kan sagtens male rigtigt, hvis man forstår rigtigt som noget, der ligner fotografisk og alt det der men det tænder mig ikke at arbejde på den måde. Lad dem, der elsker det, gøre det. Jeg vil blande bolsjerne og jonglere med boldene, kaste det hele op i luften og se, hvor det lander. Hvordan forholder du dig til Indians musik i værket denne aften? Jeg lytter og hører i selve lyden en sårbarhed og en sprødhed, som jeg vil forsøge at oversætte til mit medie. Den samlede serie af værker vil komme rundt om de sange af Indians, der taler mest til mig. De to værker, jeg arbejder på i løbet af aftenen, vil handle om musik, der rent faktisk bliver spillet til koncerten. Hvor finder du inspiration? Alle vegne. Hm. Jeg tænker lige. Jo, alle vegne. Det svære er ikke at blive inspireret, det svære er at sortere i idéerne og holde fast i dem, der er rigtige lige nu. Måske er det derfor, jeg er så glad for opgaver, emner og titler. Jeg stiller ofte mig selv opgaver denne med Indians er én af de bedre af slagsen, fordi den er lidt uden for min almindelige ramme. Hvad kan publikum forvente at opleve fra din side til koncerterne den 6. og 7. februar? De udstillede færdige værker, som jeg har med, vil være skabt ud fra samme regler som de værker, jeg vil arbejde med til selve eventen. Der vil være to ufærdige malerier, som jeg arbejder på både før, under og efter selve koncerten. (Jeg håber, jeg kan høre musikken i foyeren!) To, fordi jeg altid har flere værker i gang samtidig, og fordi mine teknikker kræver noget tørretid indimellem. Min proces er både hurtig og langsom. Hurtig, fordi jeg relativt hurtigt kan fylde en billedflade op; langsom, fordi det jo ikke er gjort med det det er fylde på og rydde op, fylde på og rydde op, forfine og rode til igen og igen, indtil værket meddeler mig, at nu kan jeg godt stoppe. Så det, publikum får at se 6. og 7. februar, er et lille, måske forvirrende glimt ind i midten af tilblivelsen af to værker. For den, der aldrig har set sådan en proces før, kan det være nærmest frustrerende at se den måde, jeg tilsyneladende tilfældigt bare smører på og maler over. Måske vil det give lidt mere mening, fordi der kommer til at stå en stribe færdige værker, skabt med samme midler. Der kommer forhåbentlig til at stå en computer og køre trin-for-trin-billeder af disse færdige malerier. Anne Lorenzen arbejder live før, under og efter koncerterne med at skabe to nye værker, der tager udgangspunkt i Indians musik. Her ses ét af hendes tidligere værker: Pool s closed. Hvilke motiver arbejder du med? Mine motiver er alle de ting, der taler til mig og får mig til at se og mærke et eller andet. Ofte henter jeg billeder i familiearkivet, og det handler ikke om at fortælle familiekrøniken, men det er billeder, der betyder noget for mig, og det giver en særlig energi. Denne energi kan dog også komme fra masser af andre (billed)kilder. Jeg vælger det konkrete motiv ud fra, om det spiller med det, jeg har på lærredet i forvejen og den afgørelse handler allermest om fornemmelse. Hvilke materialer arbejder du med? Mit hovedmedie er acryl på lærred. Jeg er en materiale-nørd og et uforbederligt legebarn. Jeg elsker effekter, og jeg er vild med modsætninger. Så der vil være medier, der ligner plastic (fordi acrylfarve ER plastic, og jeg kan lide at fortælle det), materialer, der ligner jord og grus, collageelementer af forskellig art, tegning (kul og tusch), sprayfarve med og uden stencils you name it, I do it. Hvordan håber du, publikum tager imod dine værker denne aften? Jeg håber på masser af respons, og selvfølgelig håber jeg, de fleste vil synes godt om malerierne. Men jeg sætter stor pris på konstruktiv kritik. Jeg bliver aldrig færdig med at lære, og det er en pragtfuld udfordring at arbejde med publikum på. Bare ærgerligt, jeg ikke har så meget tid til at snakke jeg skal jo male. Du har fortalt, at du arbejder i lag og med projektor til at placere motiver på billedfladen. Hvad betyder det? At bygge malerier op i lag vil sige, at nogle ting bliver overlappet eller dækket af andre ting. Der kan ende med at være rigtig mange lag i mine værker. Jeg kan lide den spænding, det giver billedet, at man kan ane noget derinde. Det giver Hvad er din baggrund? Jeg er oprindelig uddannet som reklametegner. Siden var jeg lærer i en årrække, indtil jeg i 1999 tog billedkunsten op som hovedbeskæftigelse. Jeg har efteruddannet mig på lange ophold på kunsthøjskolerne Engelsholm og Holbæk og siden 2001 også haft kunstneren Bjørn Ignatius Øckenholt som uvurderlig lærer og mentor. I dag har jeg et atelier på Østerbro, hvor jeg ud over billedmageri holder kurser og workshops for både begyndere og meget øvede mest med fokus på teknik og materialer. Jeg laver også events, hvor fx familier, vennegrupper og firmaer kan komme helt uden forudsætninger og lege med maleri. Anne Lorenzen udstiller udvalgte værker og arbejder live i foyeren før, under og efter koncerterne 6. og 7. februar. Anne Lorenzen er tilknyttet galleri kbh kunst i København. Læs mere på Eksempler på Anne Lorenzens farverige værker med titlerne: And your bird can sing (øv.) og Birds. KBH KUNST og Copenhagen Phil Kunster og gallerist Helle Borre kuraterer i samarbejde med Copenhagen Phil udstillingerne i foyeren til 60 minutes koncerterne. Helle Borre er indehaver af Galleri kbh kunst, som har eksisteret siden 2006 og har en ny udstilling hver måned, som præsenterer en ny, spændende up-coming kunstner. Derudover er få udvalgte kunstnere fast repræsenteret i galleriets midterste lokale. Bagerst i galleriet er der to atelierpladser, hvor rå beton og malerpletter smelter sammen på gulvet. Kbh kunst har mere end 100 forskellige værker at vælge i mellem, og der afholdes forskellige workshops og tema udstillinger. Galleriet er placeret på Øster Søgade 34 i kælderen, 1357 København K, på hjørnet til kunstnergaden, Rørholmsgade. Læs mere på

8 Copenhagen Phil Chefdirigent Lan Shui 1. gæstedirigent Santtu-Matias Rouvali Musikchef Uffe Savery 1. violin Erik Heide / Frederik Øland / Rune T. Sørensen / Jon Gjesme (koncertmestre) Anne Søe Iwan Dmitri Vaskovich Andreas Orlowitz Ulf Eriksson Kirsten Waaben John Bak Dinitzen Laura Aaberg Kærn Robert Vadasz Philippe Skow Gunvor Sihm Cello Fløjte Kristina Ersson Anna Juuliska Nykvist Hanne Albek Husum Obo Andreas Fosdal Lars Algot Sørensen Birgitte Lindum Klarinet Vakant Jesper Helmuth Madsen Tage Christensen Fagot Karen Lassen Signe Haugland Peter Busch 2. violin Yuko Yasui / Kirstine Futtrup Charlotte Ullner Helene M.-A. Bordonaro Wladyslaw Marchwinski Idinna Alsbirk Lützhøft Bolette Thurøe Janina Müller Jeanine Markley Cæcilie Holst Andersen Horn Jakob Keiding / Johan Åhnberg Piet Castillo Christian Vinther Thomas Ekman Bratsch Bernd Rinne / Eva Katrine Dalsgaard Kathryn Ridley Marie Louise Broholt Jensen Ninnie Isaksson Charlotte Poulsen Kragh Rasmus Nørby Basun Christian Schmiedescamp Jan Olov Lundberg Vakant Cello Richard Krug / Toke Møldrup Nille Hovman Steffen Helmuth Halina Wigocka Wamberg Wiebke Vestergaard Lennart Jarde 14 Kontrabas Olle Davidson Stephen Buckley Troels Nielsen Andrew Stalker Trompet Kjell-Åke Andersson Gorm Hovaldt Niels-Jørn Jessen Tuba Tonni Hellebek Pauker Harry Teahan Slagtøj Rico Sindberg Benjamin Fox Harpe Vakant

9 6. & 7. februar 2014 Kommende 60 MINUTES koncert billetter / 60 minutes of Indians københavn Torsdag 6. februar 2014 fra kl. 20:00 Konservatoriets Koncertsal (tidl. Radiohuset) Pris / 200 kr. inkl. gebyr Grupper på min. 10 pers. / 25% rabat Unge u. 25 år / 50% rabat Studerende / 80 kr. ved indgangen såfremt der ikke er udsolgt HELSINGØR Fredag 7. februar 2014 fra kl. 20:00 Kulturværftet, Store Scene Pris / 115 kr. inkl. gebyr Billet inkl. menu / 165 kr. inkl. gebyr Unummererede pladser Fredag 2. maj 2014 fra kl. 19:30 Store Vega 60 minutes of Wildbirds and Peacedrums Copenhagen Phil rykker for anden gang ind på Vega, denne gang sammen med den svenske eksperimenterende duo Wildbirds and Peacedrums. Hold øje med Vi ses til endnu en gang 60 spændende minutter! 60 minutes koncerterne 2013 / 2014 gennemføres med økonomisk støtte fra 60 minutes of indians er blevet til i samarbejde med 60 minutes redaktion Kommunikationsansvarlig / Agnete Seerup Grafisk design / All The Way To Paris Fotograf / Anne Mie Dreves Tryk / Dansk AvisTryk Kunstnerisk konsulent / Helle Borre, kbh kunst Udgivet af Copenhagen Phil Forbehold for trykfejl og ændringer i programmet 60minutes@copenhagenphil.dk