Bygherre: Menighedsrådet for Sjørring sogn, formand Ejnar Heskjær Arkitekt: Carl Peter Krarup, Jørgen Raaby s Tegnestue, Idylvej 6, 7700 Thisted

Transkript

1 Side 1 THY 5096 (A 300/105) Næstrupvej 6, Sjørring, matrikel nr. 19e, Sjørring Sogn Beretning over arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af værkstedsbygning Museet for Thy og Vester Hanherred, december 2008 Bygherre: Menighedsrådet for Sjørring sogn, formand Ejnar Heskjær Arkitekt: Carl Peter Krarup, Jørgen Raaby s Tegnestue, Idylvej 6, 7700 Thisted Figur 1. Luftfoto af arealet øst for Sjørring Kirke, markeret med rød streg. Mellem den gamle og den nye kirkegård (mod sydøst) har der hidtil været gartneri. Menighedsrådet ved Sjørring Kirke agter at opføre en værkstedsbygning på den sydlige del af grunden. Den eksisterende bygning mod nord skal indtil videre anvendes til kirkegårdens personale. I det mellemliggende areal skal der være grønning og en sti mellem den gamle og den nye kirkegårdsafdeling. Byggeprojektet Ved Sjørring Kirkegård skal opføres en ny værkstedsbygning på et areal mellem kirkegårdens to afdelinger, umiddelbart øst for kirkediget omkring den gamle kirkegård og vest for en nyere afdeling af kirkegården, taget i brug sidst i 1980 erne (se figur 1). Her ligger som en kile mellem kirkegårdens to afdelinger et tidligere gartneri med beboelse ud mod Næstrupvej og et større haveareal bag huset. Menighedsrådet har erhvervet grunden med henblik på at bruge den eksisterende bygning til kirkegårdens personale samt at opføre en ny værkstedsbygning/maskinhus med tilhørende containerplads sydligt på grunden (se figur 2). Ca. midt på grunden anlægges en sti mellem den gamle og den nye kirkegård, der etableres et nyt gennembrud i det gamle kirkedige, og der anlægges et grønt område mellem kirkegårdens to afdelinger og de tilhørende bygninger. Maskinhus og containerplads vil udgøre et omtrent kvadratisk anlæg på 20 x 17 m. Dertil kommer diverse ledninger på anlæggets vestside samt ny beplantning på bygningens nordside. Det direkte

2 Side 2 berørte areal måler i alt 21x20 m (420 m2). Udover maskinhusets fundering skal der graves af i området, hvor der skal være containerplads. Det grønne område nord for den nye bygning skal iflg. bygherre henligge græsklædt og etableres uden egentlige jordarbejder, ligesom stien anlægges oven på nuværende terræn. Områdets topografi Kirke og kirkegård ligger på en markant forhøjning med fald især mod syd og sydvest. Bebyggelsen i Sjørring ligger nu tæt vest, nord og øst om kirken, mens der er ubebygget i lavningen syd for kirkegården. Der blev ikke foretaget arkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlæggelsen af den nye kirkegårdsafdeling, derfor havde man på forhånd ikke kendskab til undergrundens karakter, muldlagets tykkelse og eventuelle arkæologiske objekter på dette sted. Fra tidligere udgravninger ved vi dog, at undergrunden i Sjørring er meget sten- og grusholdig moræne, og at muldlaget kan være ret tykt. Sjørring er generelt rig på fortidsminder, og der er i de sidste årtier gennemført flere arkæologiske udgravninger andre steder i byen. De udgravede anlæg har først og fremmest kunnet dateres til vikingetid og tidlig middelalder. Det kunne således se ud som om, der har været bebyggelse af en vis udstrækning i de nævnte perioder. Senest er der i 2008 udgravet rester af tidlig middelalderlige tørvevægshuse østligt i byen (jvnf. THY 3471) samt forskellige anlægsspor fra en vikingetidsgård vest for kirken (jvnf. THY 2198). At Sjørring har en særlig betydning i Thy understreges af flere våbenfund fra vikingetiden, den store, udsmykkede kirke og voldstedet tæt sydvest for kirken. Arkæologisk forundersøgelse Forud for anlægsarbejdet gennemførte Museet for Thy og Vester Hanherred en arkæologisk forundersøgelse i haven syd for huset. Der blev med rendegraver trukket en knapt 2 m bred og 48 m lang søgegrøft i nord-sydlig retning for at opnå kendskab til eventuelle fortidsminder i området. Grøften blev gravet dels på græsplænen dels i område med buske/småtræer og urtehave. På grund af bøgehæk og hensynet til kirkegårdens fortsatte brug var det ikke muligt at føre grøften længere mod syd. Vinkelret på grøften blev i dens sydlige halvdel gravet en 5 m lang grøft mod vest, i retning mod kirkediget. Strategien var at grave gennem muldlaget, til vi stødte på undergrund eller uforstyrrede kulturlag. Mulden under græstørven var mørk og ret homogen i et forholdsvis tykt lag (mellem 40 og 80 cm). Bl.a. indhold af urtepotter af plastik indikerede, at jorden har været omrodet i forbindelse med gartneriet. Umiddelbart under dette muldlag fremkom mere heterogene lag og fyldskifter i grøften. Der var dels gullige lerlag, dels gråbrune, meget trækulsholdige kulturlag og fyldskifter med grå- og rødbrændte askelag. Flere steder var runde eller halvrunde aftegninger, formentlig gruber. Der blev også afdækket koncentrationer af sten og tætpakket ler (se nedenfor). Kulturlag og anlægsrester med varierende karakter fremkom i hele søgegrøftens længde og i udvidelsen mod vest. I den vestlige udvidelse blev der yderst i grøften gravet gennem de mørke lag med det formål at finde koten for undergrund og fastlægge kulturlagenes tykkelse. Det kunne her konstateres, at undergrunden lå 1.90 m under græstørven; der må i området således forventes uberørte kulturlag i op mod 1 meters tykkelse. I hovedgrøften blev et par steder gravet tværgående snit, og profilerne viste her tydelige lagdelinger i kulturlagene (se figur 7 og 8). Det tykke kulturlag er dermed formentlig dannet over længere tid og er resultat af forskellige aktiviteter i området. Fund af keramik, jerngenstande og bl.a. et skår af klæbersten placerer kulturlag og anlæg i vikingetid og middelalder. Der fremkom ingen nyere tids fund, hvilket understøtter det indtryk, at kulturlagene har været forseglet siden middelalderen.

3 Side 3 Figur 2. Tegning over området øst for Sjørring Kirke med angivelse af den nye bygnings ( Maskinhus ) beliggenhed sydligt på arealet. Huset mod nord er den eksisterende bygning, Næstrupvej 6. Søgegrøften er markeret med rødt.

4 Side 4 Forundersøgelsens resultater Som ovenfor beskrevet, er der temmelig tykke kulturlag i hele det areal, grøften dækker. Lagene tolkes bl.a. som affaldslag og gruber fra bebyggelser i området. Snit gennem lagene viser en tydelig stratigrafisk opbygning og indikerer, at der er flere horisonter, som formentlig repræsenterer aktiviteter i området gennem en længere periode. På figur 3 er markeret, hvor der er påtruffet egentlige anlægsrester i form af gule lerlag, stenpakninger og koncentrationer med brændt ler (se også bilag 1 og 2, udgravningsopmåling). Figur 3. Udsnit af arkitektens plan med markering af søgegrøften (uden målestok). Med blåt er angivet, hvor der under den arkæologiske forundersøgelse blev påtruffet egentlige anlæg, nemlig fladedækkende lerlag, der tolkes som rester af husgulve. I området, der kaldes B er endvidere en stenlægning omgivet af brændt ler, der tolkes som rester af en ovn. Dette anlæg omgives af lerlag og af en stenlægning efter alt at dømme velbevarede rester af et tidligmiddelalderligt hus med tørvevægge, der ligger kun 40 cm under græstørven. For detaljer se figur 4-8 og bilag 1-2. I område A er gule lerlag (figur 4), der tolkes som et lergulv i et hus. Disse lag blev afdækket cm under overfladen. I laget sås parallelle furer, formentlig gamle pløjespor. I område B er afdækket en stenlægning omgivet af gul og varmepåvirket ler (figur 5). Dette anlæg tolkes som en ovn og de omgivende fyldskifter (hhv. lag med tørveagtig struktur og lerlag) som rester af tørvevægge og gulvlag. Syd for dette kan en stenlægning (figur 6) være en brolægning i eller ved indgang til huset. Disse anlæg lå kun 40 cm under overfladen. Et snit i grøften viser mindst ½ meter tykke kulturlag under dette hus (figur 7). Anlæggene i B regnes som rester af et middelalderligt tørvevægshus. Fund af gråbrændt keramik understøtter dateringen. Huse af denne type er kendt fra udgravninger flere steder i Thy, men især i Sjørring er sidst i 1990 erne og i 2008 udgravet velbevarede eksempler (ca. 4 m brede og m lange, oftest med ovnanlæg, delvis bevarede lergulve og stenlægninger - jvnf. THY 3471). Huset er tilsyneladende det stratigrafisk yngste anlæg i søgegrøften.

5 Side 5 Figur 4. De gule lerlag i område A overlejres delvis af meget trækulsholdige lag. Tolkes som rester af gulv i et hus. Figur 5. Det kompakte stenlag i område B - omgivet af gult ler og med brændt ler mellem stenene - tolkes som resterne af en ovn. Det ses, at anlægget ligger forholdsvis tæt på overfladen men er ret uforstyrret. Figur 6. Stenlægning, delvis fremgravet i område B. Ligger på sydsiden af det formodede hus og kan være brolægning ved eller i indgang.

6 Side 6 Figur 7. Snit i søgegrøften (snit I), under anlæggene i område B, der tolkes som rester af et hus. I profilen ses tydelige lagdelinger, heriblandt lerlag, der kan være gulvlag i ældre huse. I det lille prøvehul nederst til venstre nåedes der ikke til undergrund (135 cm under overfladen). Se også bilag 2. I område C er afdækket gule lerlag ca. 75 cm under overfladen. Her kan der også være tale om et gulv. Et snit syd for laget viser igen lagdelte kulturlag i i alt cm s tykkelse (figur 8). Figur 8. Snit i søgegrøften længst mod syd (snit II), syd for lerlag i område C. Profilen viser lagdelte kulturlag jf. bilag 2. Den lodrette lyse stribe i midten er en trærod. Konklusion Ved den arkæologiske forundersøgelse blev afdækket mindst tre egentlige anlæg, tykke kulturlag og et antal gruber eller lignende. Det fremgik tydeligt, at der i området er kulturlag og flere aktivitetshorisonter under de afdækkede anlæg, formentlig i op mod 1 meters tykkelse. Kulturlagene kan delvis være dannet som affaldslag, men man må forvente, at der er flere anlæg/huse, end dem der blev afdækket i søgegrøften. De arkæologiske fund daterer aktiviteterne til vikingetid og (tidlig)

7 Side 7 middelalder. Det ser ud som om, det tykke, øverste muldlag har beskyttet de arkæologiske objekter, som ligger uforstyrrede af moderne aktiviteter. Beliggenheden umiddelbart øst for Sjørring Kirke giver feltet en central placering i byens historie, og resultaterne af udgravninger i dette område vil kunne yde væsentlige bidrag til forståelsen af Sjørrings betydning og historiske udvikling. En kommende arkæologisk undersøgelse af arealet bør gennemføres som stratigrafisk udgravning af kulturlagene. Som minimum udgraves det areal, hvor der opføres værkstedsbygning og containerplads inkl. det areal, hvor der skal lægges ledninger (ca. 420 m2). I det areal nord for værkstedsbygningen, hvor der skal være grønt område, og hvor de afdækkede anlæg og uforstyrrede kulturlag (nordligst i søgegrøften) ligger 80 cm under overfladen, er fortidsminderne efter alt at dømme ikke truet, og yderligere udgravninger er ikke nødvendige. Den formodede ovn og husresterne i område B ligger umiddelbart nord for byggefeltet, og det bør afklares, om byggeaktiviteterne truer disse anlæg, og om de i så fald bør udgraves først. Det pointeres endvidere, at der ikke er foretaget prøvegravninger i arealet umiddelbart syd for det eksisterende hus og ud mod Næstrupvej, hvor der i en næste etape skal etableres parkeringspladser (figur 2). Der bør også her foretages prøvegravninger forud for anlægsarbejdet. 8. januar 2009, Charlotte Boje H. Andersen, Museet for Thy og Vester Hanherred. Tegningsliste T1 Opmåling af søgegrøft 1:50 samt principskitse af snit 1 og 2 i grøften. Fundliste x1 Skår (dateres til tidlig middelalder) fra område B, samlet opsamling. x2 Forvitret hvæssesten fra område B, fundsted markeret på T1. x3 Diverse fund (skår, jern, fragment af glimmerskifer) fra kulturlag ca. 18 m fra grøftens nordkant (T1). x4 Skår fra askeholdigt fyldskifte ca. 18 m fra grøftens nordkant (T1). x5 Randskår fra grube ca. 6 m fra grøftens nordkant (T1). x6 6 sammenhørende skår (vikingetid?) fra profil ca. 7 m fra grøftens nordkant (T1). x7 Skår fra lerlag område A (T1). x8 Skår fra kulturlag nordligst i grøften (T1). x9 Løsfund (skår, klæbersten) og detektorfund (div. jerngenstande) fra jorddyngerne.

8 Side 8 BILAG 1 Opmåling af søgegrøftens nordlige del, ca. 1:100 (T1) med beskrivelse af væsentlige fyldskifter. Generelt er lagene i søgegrøften mørke, humøse lag med indhold af trækul, lernister og ildskørnede sten.

9 Side 9 BILAG 2 Opmåling af søgegrøftens sydlige del og udvidelse mod vest, ca. 1:100 (T1) med beskrivelse af væsentlige fyldskifter. Principskitser af to snit i søgegrøften, ca. 1:40 (lagene er beskrevet på udgravningsplanen).