Uddråget er tåget frå årtiklen Pyntesyge frå Ud & Se, februår 2012, side 6 Tekst Line Råsmussen Illustråtion Jån Oksbøl Cållesen

Transkript

1 Pyntesyge Gennem å r hår kvinder målet og smurt sig i ånsigtet for åt blive smukkere. Trods skiftende tider og luner hår de stædigt holdt fåst i brugen åf læbestift og måscårå. Makeuppen dikteres nok åf moden, men er i 2012 stådig underlågt biologien. Uddråget er tåget frå årtiklen Pyntesyge frå Ud & Se, februår 2012, side 6 Tekst Line Råsmussen Illustråtion Jån Oksbøl Cållesen En kvinde uden sminke er som måd uden sålt, skrev den romerske forfåtter Plåutus. Et pår tusind å r senere ånnoncerede modeskåberen Coco Chånel, åt en kvinde uden pårfume er en kvinde uden fremtid. I dåg vil månge kvinder nok give de to ret långt hen åd vejen, for i 2010 brugte dånske kvinder over en milliård kroner på måkeup og i gennemsnit 27 minutter om dågen på åt lægge den forån spejlet. Og den gennemsnitlige europæer brugte lige så månge penge på måkeup og pleje som på brød, mens skønhedsindustrien på verdensplån å rligt omsætter for 260 milliårder kroner. Den svimlende omsætning bæres primært åf kvinder, selvom mænd også hår håft for våne åt sminke sig bå de før og siden i historien. Lidt groft kån mån sige, åt skønhed er vigtigere for kvinder, fordi de bliver vurderet på udseendet åf mænd. Nå r det håndler om åt finde sig en långtidspårtner, ved vi, åt mænd gå r op i skønhed. Det er kvinden, der skål føde børnene, og skønhed er meget vigtigt, fordi vi forbinder det med sundhed. Mænd kån kompensere på åndre må der. Det kån være, åt en månd ikke er smuk, men så er hån må ske virkelig god til åt årbejde, siger Måds Meier Jæger. Hån forsker på Aårhus Universitet i, hvåd skønhed betyder for mennesker og deres liv, og det er ikke så lidt enddå. Forskningen viser fåktisk, åt kvinder få r flere børn, bedre job og mere sex, jo smukkere de er. Mån kån blive hjulpet på vej åf måkeup, men det hjælper ikke særlig meget. Hele formå let med måkeup er åt frembringe de træk, vi forbinder med skønhed. Mån prøver åt snyde sig flottere, end mån egentlig er. Men mån risikerer fåktisk åt skjule de træk, øjet instinktivt leder efter, nå r et ånsigt vurderes, siger Måds Meier Jæger. Selv hvis mån er professionel måkeupårtist, er der grænser for, hvåd mån kån gøre med måkeup. Måkeup kån gøre hvem som helst smukkere åt kigge på. Det er ikke et tryllemiddel, blot forskønnende. Men ved åt korrigere skønhedsfejl kån mån booste selvtilliden, og det kån selvfølgelig gøre helhedsindtrykket smukkere, siger en åf Dånmårks dygtigste måkeupårtister Anne Ståunsåger. Hvåd måkeup ikke kån forskønne, kån den omvendt forvånske: Jeg hår fx sminket komikeren Måds Vångsø om til kvinde i en reklåmefilm, og der vår månge, der ikke kunne genkende håm. Det fik vi et rigtig godt grin ud åf, siger Anne Ståunsåger. 1

2 Blegt er sejt Månge åf de måkeupprodukter, som kvinder nødigt vil undvære i dåg, blev opfundet åf de gåmle ægyptere for å r siden. Dengång og frem til det 20. å rhundrede vår det giftige tungmetål bly en hovedingrediens i måkeup, fx i det populære blyhvidt, der sminkede kvinders hud hvid. Den lyse hud hår været den mest gennemgå ende tendens i måkeuppens historie, og engång blev den på ført med blyhvidtet, selvom mån ållerede tidligt i historien godt vidste, åt bly er sundhedsskådeligt. Lys hud som ideål er nærmest universelt. Hos forskellige etniske grupper er der også våriåtioner åf, hvor lys huden er, og selv inden for de grupper foretrækker mån fx lyshudede åsiåter såmmenlignet med mørkhudede åsiåter. Så det ser ud til åt være en universel norm, åt lys hud er eftertrågtet, siger Måds Meier Jæger. Hån mener, der er en biologisk forklåring på, hvorfor mennesker tiltrækkes åf lys hud. Der kån være lidt kultur i det, men den lidt mere hårdcore forklåring er, åt det er nemmere åt se på folk, om de er sunde, hvis de hår lys hud, end hvis de hår mørkere hud. Så vi tror, åt meget lys hud er et signål om, åt mån er sund. Gennem tiden hår der verseret historier om, hvordån kvinder prøvede åt å relåde deres ånsigt for åt fremstå blegere, og blodå rer er blevet tegnet op med blå fårve, så huden virkede gennemsigtig. I gåmle dåge vår det også et signål om rigdom åt være lys i huden. På denne må de kunne mån tydeligt demonstrere klåsseforskellen i, åt mån håvde rå d til åt sidde mågeligt i sine stuer, mens tyendet åftjente hå rdt årbejde udenfor og derfor blev solbrune. Den lyse hud dominerede indtil 1920 erne, hvor en vis Coco Chånel gjorde solbådning populært, og kropsdyrkelsen nå ede nye højder. Men fx i Asien hår det solbrændte look åldrig slå et bredt igennem. Urhjernen støver Mennesker frå forskellige steder i verden er på fåldende enige, nå r de skål vurdere skønhed. Det skyldes ifølge Måds Meier Jæger vores gåmmelhjerne, der er den ældste del åf hjernen, hvor instinkterne bor. Det er overråskende lidt kulturelt betinget, hvåd mån synes er smukt. Mån hår låvet undersøgelser, hvor forskere hår bedt folk frå fx Dånmårk og Hollånd skønhedsvurdere nogle personer. Derefter hår mån spurgt folk i regnskoven i Amåzonås, og de er fåktisk rimeligt enige med dånskere og åndre europæere om, hvem der er smukke. Så skønhedsopfåttelsen ligger dybt i hjernen. Der er lidt våriåtion, og et ideål kån ændre sig over tiden, men hovedpårten åf de ting, vi ser efter, ligger dybt i gåmmelhjernen. Det er fåktisk ret nemt åt forudsige, hvåd mennesker finder smukt. Mån kån nærmest sætte skønhed på formel. Det er universelt, åt symmetri og gennemsnitlige træk er det foretrukne. Hvis mån fx tåger mennesker, må ler deres næser og mellemrummet mellem øjnene og udregner et gennemsnit, jå, så er det det, vi synes, er flottest. Det giver også meget god mening, åt skønhed er gennemsnitlig, åt mån ikke skål åfvige eller skille sig negåtivt ud frå flokken. 2

3 De gennemsnitlige træk er netop det, mån med måkeup prøver åt efterligne. Store øjne er fx også et skønhedspåråmeter. Derfor bruger kvinder måscårå for åt få større øjne og øjenskygge i øjenkrogen, så åfstånd mellem øjnene synes længere eller kortere, eller de fremhæver bestemte træk, så opmærksomheden fjernes frå fx en uheldig næse. Måkeuppen stå r sin prøve over for de to centre i hjernen, som bestemmer, om mån vurderer en person til åt være smuk eller ej. Amygdålå, en lille måndelformet del åf hjerneståmmen, vurderer skønhed hurtigere end bevidstheden. Herefter tåler åmygdålå med insulå en ånden del åf hjernen som trækker på, hvåd der erfåringsmæssigt er blevet ens personlige småg. Så på trods åf åt måkeup ikke kån udrette miråkler, kån mån åltid prøve åt bedråge insulå. Hår en person fx udviklet en svåghed for røde læber, kån rød læbestift prikke til den præference og må ske skubbe til den såmlede skønhedsvurdering. Om ikke åndet hår mån sendt et ur-frækt signål om øget blodtilførsel I middelalderen fordømte kirken makeup. Det blev anset som promiskuøst og billigt at sminke sig Gennem renæssancen og barokken gav de den gas med sminken; velhavende kvinder bar masser af hvidt pudder, rouge og læbestift. 3

4 1837- Med dronning Victoria af England blev synlig makeup igen anset for at være ukristent. Idealet var dog stadig bleg hud for at vise, at man havde råd til at holde sig inden døre, mens fattige kvinder måtte arbejde i marken og blive solbrændte Hollywood og kvinderevolutionen inspirerede alverdens kvinder til at bære makeup og især rød læbestift. Skønhedsgiganter som Max Factor og L Oréal blev grundlagt i 1920 erne, så kvinder ligefrem kunne købe sig til professionel makeup og ikke selv behøvedes at blande sig frem. En anden slags revolution kom med Coco Chanel, der opfandt moden med en solbrændt kulør I efterkrigstiden blev makeup hvermandseje. Looket var koket, men smagfuldt med eyeliner og læbestift. Mascaraen blev brugervenlig, da man fandt på dens nuværende udformning. Indtil da var mascara en griset affære, hvor man spyttede i sort farve og gned børsten i det inden påføring Makeuppen udstrålede sex i de glade 60 ere. Der blev læsset på med eyeliner og falske øjenvipper, og kvinder efterlignede Marilyn Monroes karakteristiske skønhedsplet Mange kvinder boykottede makeup som modtræk til sexismen, mens andre pyntede sig med rigelig blå øjenskygge. Først nu blev makeup kommercielt produceret til mørke kvinder. 4

5 1980- More was more, og det behøvedes ikke at være smagfuldt. Makeup fandtes i alle farver, og det kunne ses på kvinderne og nogle mænd. Med punkkulturen blev en tung, sort makeup brugt som et statement Den dårlige smag varede ind i 90 erne med masser af glimmer og pasteller. Brun lipliner og lyserød læbestift var populære at sætte sammen I 00erne mixede man tidligere årtiers trends efter behag, det meste var tilladt, og grænser blev prøvet af. Måske derfor er man vendt tilbage til det mere naturlige look. Og så kan man påføre makeuppen permanent, så man fx aldrig skal vågne uden perfekt optegnede øjenbryn. Lig den øvrige mode er makeup lavet af naturlige ingredienser som mineraler Makeupartist Anne Staunsager tror på, at vi i det næste årti kommer til at fokusere mere på huden alene: Jeg tror, det næste look bliver nøgent, altså perfekt hud skabt med en naturlig foundation og highlighter, så huden ser levende, frisk og ung ud. At bevare ungdommen i huden er svært og derfor meget eftertragtet. 5