DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER"

Transkript

1 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I TROLDEHØJ

2 Inholdsfortegnelse: Forord visionen bag de pædagogiske læreplaner i Troldehøj... 3 Troldehøjs teoretiske ståsted... 3 Troldehøjs pædagogiske værdisæt... 3 Menneskesyn... 5 De sårbare børn... 6 Selvfølelse og selvtillid... 6 Legens betydning for barnets udvikling... 7 De 6 læringspinde omsat til Troldehøjs pædagogiske praksis Barnets alsidige personlighedsudvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop, bevægelse og motorik Dokumentation Evaluering af pædagogisk praksis Bilag

3 Forord - visionen bag de pædagogiske læreplaner i Troldehøj Visionen i Troldehøj er konstant at stræbe mod en fortsat pædagogisk udvikling i hele personalegruppen, for på den måde, at være i stand til at fastholde det eksisterende høje faglige niveau blandt personalet. Vi betragter de pædagogiske læreplaner som værende en positiv faglig udfordring i vores daglige arbejde med børnene, og vi ønsker at opstille nogle visioner omkring dette. Afsættet i vores visioner er: At de pædagogiske læreplaner tager udgangspunkt i arbejdet med børnene og deres udvikling At de pædagogiske læreplaner skaber nye muligheder i forhold til at synliggøre vores pædagogiske arbejde i forhold til børnene, forældrene og forvaltningen At de pædagogiske læreplaner bliver et centralt omdrejningspunkt i det voksenpædagogiske arbejde samt i videreudviklingen af de pædagogiske retningslinier i forhold til vores værdigrundlag og vores pædagogiske praksis I Troldehøj er det vores ambition, at den pædagogik som vores hverdag tager afsæt i, skal være synlig for alle. Det er også vores ambition at de seks læringspinde jf. paragraf 8 i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) direkte afspejler vores pædagogiske praksis i forhold til børns udvikling, leg og læring. Her tænkes også på børn med behov for særlig støtte indenfor daginstitutionens rammer. Børneperspektivet er et fokuspunkt som vi implementerer i vores læringsrum. Det er af afgørende karakter, at vi pædagoger lytter og udvælger emner i forhold til, hvad der optager børnene i deres liv her og nu. Hermed sikrer vi, at der skabes et rum, hvor børnene selv ønsker at lære og udvikle sig, da udgangspunktet jo netop er taget i forhold til børnenes eget engagement. Troldehøjs teoretiske ståsted I Troldehøj er vi teoretisk funderet i Daniel Stern. Daniel Stern er født i 1934, han er amerikaner, uddannet psykiater og psykoanalytiker. Daniel Stern var i en årrække professor ved Cornell University, men er nu bosat i Schweiz og professor ved universitetet i Genéve. Det centrale i Daniel Sterns teorier er, at han anser det spæde barn for at være kompetent og havende et selv, altså en høj grad af autonomi og egen udvikling. Stern mener, at det spæde barn rummer unikke kvaliteter og ressourcer (kompetencer) og at barnet er disponeret for at søge og engagere sig i læringsprocesser med stor motivation. Daniel Sterns hovedinteresse er barnets selvoplevelse og selvfornemmelse, og betydningen af relationen mellem barnet og omsorgspersonen. Stern mener, at barnet meget tidligt udvikler selvfornemmelse en opmærksomhed over for eller viden om en umiddelbar oplevelse, og at denne selvfornemmelse er til stede længe før barnet kan tænke symbolsk og har tilegnet sig et sprog, og længe før, der sker en egentlig udvikling af selvbevidsthed. Stern definerer udvikling som reorganisering eller nyorganisering af personlige oplevelser og erfaringer og inddeler udvikling i forskellige domæner, som alle vokser og eksisterer sammen en lagdelt model i modsætning til andre teoretikeres stadiemodeller. Ovenstående afsnit om Stern er hentet fra artiklen Forstå teorierne forstå børnene i Børn & Unge 2002/10 hvor pædagogisk konsulent Annegrete Brøner interviewes af Vibeke Bye Jensen omkring Daniel Stern. Troldehøjs pædagogiske værdisæt Troldehøjs pædagogiske værdisæt tager udgangspunkt i nogle nære afgørende mål. Dette afsnit beskriver vores grundtanker samt fælles værdier i forhold til at skabe en tryg, udviklende samt anerkendende og sammenhængende hverdag for børnene, deres forældre og personalet i Troldehøj. Værdierne er: Anerkendelse Forståelse af forskellighed Omsorg for barnet Socialisering og tilknytning Tydelige voksne 3

4 Anerkendelse Når anerkendelse er vores første værdi, er det fordi, det er fundamentalt for alle mennesker at opvokse i miljøer, hvor de ses og høres med de kompetencer, der er dem givet. Når mennesket anerkendes som det er, vokser mennesket mod større udviklingsmuligheder. Børn, der oplever anerkendelse støttes til et godt selvværd. Vi anerkender børnenes ret til deres oplevelser, med den betydning og værdi, som børnene vælger at lægge i disse oplevelser. Konkret gøres det ved at lytte til børnene f.eks. i vores samlingsstund. I en rundkreds fortæller børnene (børnehavebørnene) om deres oplevelser, følelser eller andre ting, der er sket siden sidste samling. Børnehaven har ikke samling hver dag året rundt, men har samlinger i perioder i løbet af året. Til samlingen er det pædagogens rolle at støtte barnet og udvise empati for barnet samt at lytte aktivt til barnets historie. Når de andre børn ser, at den voksne er oprigtigt interesseret i barnets fortælling, bliver de selv lettere indfanget af historien og barnets oplevelser. De andre børn kan eventuelt drage paralleller til deres egne oplevelser, og kan dermed lære at anerkende andre samt sig selv. Daniel Stern belyser i Et spædbarns dagbog på side emnet således: I normaludviklingen har historieskabelse imidlertid den vigtige rolle at fremme den daglige selv definitionsproces. Det barn, der fortæller en selvbiografisk historie, er ikke blot i færd med at definere sin fortid; det er ved at skabe sin identitet. Denne proces fortsætter hver eneste dag, mange gange;: Når barnet fortæller, hvad der skete i børnehaven, eller hvad han fik til morgenmad, eller indkøbsturen med mor, eller den slåskamp, han netop havde med sin søster. Al historieskabelse og historiefortælling er som et værksted, hvor barnet kan eksperimentere med at blive sig selv. Dette er afgørende for et barn, som er i hastig forandring dvs. udvikles og modnes. Barnets identitet ændrer sig også, og det må eksperimentere med flere versioner fra den offentlige til den meget private Anerkendelse er ikke det samme som ros. Anerkendelse er viden om, at man som mennesker er unik og at vi hver især har ret til vores egne oplevelser, holdninger samt indre billeder. I pædagogisk-psykologisk ordbog defineres anerkendelse således: At give anerkendelse er at acceptere at en anden person er, som han eller hun er. At modtage anerkendelse er at føle sig accepteret som den person, man er på godt og ondt. At opleve og at udvise anerkendelse foregår således i mødet mellem andre mennesker. Forståelse af forskellighed Alle mennesker er forskellige. Derfor er vores anden værdi forståelse af forskellighed essentiel for, at alle bliver set og hørt som de er. Vi opfatter menneskers forskellighed som værende positivt og vores møde med børnene - og forældrene - er derfor meget individuelt. Vi har aldrig haft en Sofie der lignede en Amalie og selvom vi er en institution med mange søskendebørn, så møder vi alle vores børn med samme empati og opfattelsen af, at hvert enkelt barn er enestående. Omsorg for barnet Mødet med barnet er afgørende for det videre forløb i institutionen, og vores fornemmeste opgave er at bygge bro mellem institutionen og hjemmet. En bro, hvor barnet kan føle sig tryg og hvor barnet er fast tilknyttet en voksen, der ønsker at involvere sig i forhold til barnet. Omsorg for barnet er essentielt, og derfor er vores tredje værdi en grundsten i den pædagogik som vi mener at børn i 0-6 års alderen profiterer af. Omsorg handler hele livet om, at blive mødt der hvor ens behov er. Det kan være behov for kærlighed, mad, tryghed eller voksne, der har tid til at lytte til barnet på barnets egne betingelser. Vi ser omsorgsbegrebet som et område der kræver, at vi som voksne tør involvere os i barnets glæder og sorger. I omsorgen ligger også, at vi som voksne formår at opbygge og vedligeholde en bæredygtig relation til barnet. Dette leder hen til vores næste værdi hvor det sociale og det at være tilknyttet andre mennesker er afgørende. Socialisering, tilknytning og tydelige voksne Allerede under moderens graviditet påbegyndes en socialiseringsproces mellem det ufødte barn og dets forældre. Umiddelbart efter fødslen forsøger barnet at fastholde denne sociale relation til forældrene. Forældrene kan under moderens graviditet opleve at kunne kommunikere med det endnu ufødte barn. De kan 4

5 f.eks. registrere at barnet falder til ro, hvis de spiller et bestemt stykke musik en oplevelse de eventuelt kan se gentaget efter fødslen. Fra fødslen kan det spæde barn umiddelbart imitere ansigtsudtryk som f.eks. at række tunge eller at smile. Når barnet smiler, udviser det en social side hvor samspillet med og responsen fra - forældrene har en afgørende betydning for barnets videre udvikling. Det spæde barn (og børn i al almindelighed) finder glæde samt indre ro ved at spejle sig, ved at lege og ved at fornemme andre i dets egne sociale cirkler. Det sociale aspekt fordres af tydelige voksne, der sætter omsorg og anerkendelse i højsædet. Derfor er det af afgørende betydning, at personalet tænker på sig selv som værende rollemodeller der viser vejen og som gensidigt lærer af omgivelserne i samspil med børnene. Når vores værdigrundlag skal sættes i et læringsperspektiv ser vi grundlaget på følgende måde: Et læringsrum i Troldehøj indeholde anerkendelse for barnet, forståelse for forskelligheden i børnegruppen, omsorg for alle i læringsrummet og mødet med læring. Et læringsrum er et socialt møde, hvor flere forskellige børn kan udveksle erfaringer samt opsamle erfaringer sammen med tillidsfulde voksne, der er tydelige i deres signaler. Menneskesyn I Troldehøj mener vi, at alle mennesker er lige meget værd. At være ligeværdige skal ikke forveksles med det at være jævnbyrdige eller ligestillede. Det vil altid være den voksnes ansvar at tage vare på relationen med barnet, og det er også altid den voksnes ansvar, at sætte de ydre rammer indenfor hvilke barnet kan gøre sin indflydelse gældende. Familieterapeut og forfatter Jesper Juul har udtrykt det således: Et barn ved godt hvad det har lyst til, men ikke nødvendigvis hvad det har brug for. Børn har behov for tryghed, stabilitet, genkendelighed samt faste voksne der ønsker at opbygge og vedligeholde en bærbar relation, der tager udgangspunkt i involveringen af børnenes verden på børnenes præmisser. I Troldehøj har relationen mellem børn og pædagoger, samt mellem børn og børn en afgørende betydning. Derfor lægges der vægt på relationsdannelsen og vedligeholdelsen af denne. En relation mellem et barn og en voksen skal beskyttes. I Troldehøj er det holdningen at svære samtaler eller uenighed mellem forældre og det pædagogiske personale ikke bør forekomme foran børnene. Børn kan ikke rumme at dets forældre og pædagoger er uenige. Børn er/vil altid være loyale overfor forældrene. Børn bliver usikre, når de ser deres forældre diskutere med deres primære voksne i institutionen. I praksis udføres ovenstående holdning på den måde, at forældrene i hverdagen kan høre om barnets dag- og hverdagsaktiviteter i forbindelse med aflevering eller afhentning af barnet. Opstår der uenighed eller konflikter mellem forældrene og personalet, skal der aftales tid til en samtale, hvor der er mulighed for at få talt tingene igennem uden at blive forstyrret og uden børne-ører omkring. Det kan også aftales, at lederen overtager diskussionen på kontoret, for på den måde at være med til at løse situationen. Troldehøj anses for at være et fristed, hvor børn skal kunne udvikle sig. Hvor der er tydelige voksne, der tør og vil - gøre en forskel i relationen til børnene. Det er imidlertid ikke nok for barnet kun at have betydningsfulde relationer til de voksne omkring dem, barnet har endvidere behov for betydningsfulde relationer til andre børn. De andre børn er deres spejl hvor de møder sig selv samt andre i øjenhøjde. Leg og sociale aktiviteter fordrer børns sociale sider. De lærer at afkode andre børns signaler, de lærer at udvikle empati for andre og de lærer i relationen, at andre end dem selv er betydningsfulde mennesker med deres egen identitet. Forskellighed og det at være anderledes, skal mødes med anerkendelse. Det er, allerede når vi er børn, at disse grundelementer skal sås i vores indre. Børn der har anderledes livsvilkår end de fleste andre børn i børnegruppen, har måske nogle andre ressourcer, som den øvrige børnegruppe kan lære af. Det at være anderledes, skal ikke sidestilles med noget negativt. Det handler om at møde det enkelte barn, der hvor barnet er i sin udvikling her og nu, og med de kompetencer barnet allerede har tilegnet sig. Personalet i Troldehøj skal hele tiden arbejde på at stille de rette udviklingskrav på rette tidspunkt til børnene ud fra deres forskellighed. Tydelige voksne stiller aldersvarende krav samt fanger barnet, giver tryghed og omsorg, når det er lige ved at glide. 5

6 Den voksne er i hverdagen rollemodel i forhold til børnene. Børnene afkoder den voksnes nonverbale sprog samt kropsholdning. Børn i Troldehøj kan forvente, at de voksne omkring dem ønsker at involvere sig i deres hverdag på et sådant plan, at den voksne hjælper barnet med autonomi og udvikling samt i det store perspektiv livet efter dagtilbudet. En voksen ser f.eks. en 4 årig i garderoben som knokler med at få sine sko på. Den 4 årige ser op på den voksne og den voksne siger: Det ser svært ud, har du brug for hjælp? Hjælpen her er ikke at give barnet skoene på, men at sætte sig ned i børnehøjde og guide barnet trin for trin i, hvordan det får sine sko på. Det er i hverdagen, at vi lærer de mest essentielle ting. De sårbare børn Et sårbart barn, er et barn der i nuet står med andre livsvilkår end andre børn, og barnet skal i Troldehøj mødes med anerkendelse og empati. Det at være et sårbart barn, behøver ikke at være et livslangt forhold. Børn kan være sårbare på grund af mange forskellige faktorer og alt er ikke personlighedsmæssige- eller diagnostiske vanskeligheder. Det kan være et barn hvis forældre skal skilles eller et barn, hvor familien står overfor en familieforøgelse. Det at blive storesøster eller storebror kan både indeholde glæde, men også stor sorg og smerte. Barnet kan føle, at det mister sin mor og/eller sin plads hos forældrene. I Troldehøj har vi fokus på alle børn og deres skiftende livsarenaer. Overordnet er det vores mål, at vi hver eneste dag, når vi møder et barn i institutionen skal se, lytte og afkode om barnet trives. Det er vores mål at stoppe op og give barnet ægte opmærksomhed eller tage fem minutter ud af sammenhængen og tale med det barn, der udviser, at det har en svær morgen/dag. Vi prioriterer højt at barnet har mulighed for at vinke farvel til mor/far sammen med en pædagog, da det giver barnet tryghed. Barnet oplever, at pædagogen kan rumme barnet med alle dets følelser, selv hvis barnet er ked af det, når der skal siges farvel. Sådan ser vi også et sårbart barn her i Troldehøj om end der kun er tale om et flygtigt øjeblik. Har et barn gennem længere tid udvist at have det svært, begynder vi at lave skriftlige observationer i forhold til barnet. Vi observerer både i hvilke situationer barnet har det godt (fokus på ressourcer) samt i hvilke situationer barnet kommer ud i vanskeligheder. Observationerne bruges i forhold til samarbejdet med barnets forældre. Hvis der er behov for det, har vi efter samråd med forældrene mulighed for at rette henvendelse til Gentofte Kommune i forhold til at få råd og vejledning fra eksempelvis en iagttagelsespædagog eller en psykolog. Vi har også mulighed for at ansøge kommunen om støttetimer til barnet. I enhver daginstitution er der familier med forskellige ressourcer - menneskelige såvel som økonomiske. Børn er for os lige meget værd. Vi har forpligtet os til at varetage omsorgsrollen for alle børn i institutionen. Dermed er det vores ansvar at sikre, at alle vores børn får de vilkår som de profiterer bedst af under hensyn til de økonomiske rammer institutionen er underlagt fra kommunens side. Børn af anden etnisk herkomst tilbydes hvis vi vurderer et behov herfor - sprogstimulering hvor den danske kultur præsenteres for barnet og til dels også dets familie. Gentofte kommune stiller med ressourcer via 4a. Ind imellem oplever vi også børn, der har brug for en håndsrækning i forhold til at få deres udtale på plads. I institutionen kan vi gennem forskellige lege og mundmotoriske øvelser stimulere barnets mundmotorik, for derigennem at afhjælpe barnets udtalevanskeligheder. Såfremt vi vurderer at dette ikke er nok, kan vi igen via Gentofte Kommune og igen efter samråd med forældrene - indstille barnet til talepædagogisk bistand. Der laves herefter en plan for det videre forløb med barnet, familien, talepædagogen og institutionen. I institutionen kan vi f.eks. lave puste-, suge- og tungeøvelser for derved at stimulere barnets mundmuskulatur, da en forbedring af mundmuskulaturen vil være med til at forbedre barnets udtale. Selvfølelse og selvtillid I Troldehøj fokuserer vi på børnenes selvværd og selvfølelse. Selvværd og selvfølelse handler om barnets oplevelser af eget værd og egen tro på sig selv som menneske altså om noget indre/en indre følelse, hvorimod selvtillid handler om barnets tiltro til egne evner og færdigheder; en ydre følelse. Et barn med et højt selvværd, er et barn i balance med sig selv. Barnet tror på egne evner, og er ikke afhængig af omgivelsernes tilkendegivelser for at kunne navigere i hverdagen. 6

7 Et barn med en høj selvværdsfølelse hviler i sig selv, og vil ikke have behov for at skulle hævde sig på andres bekostninger, hvorimod et barn med en høj selvtillid men med en lav selvværdsfølelse er et barn, der har brug for omgivelsernes tilkendegivelser for at føle sig set og elsket. Et sådant barn, vil derfor ofte også være det barn, der går forrest i køen ved drillerier eller ved desideret mobning. Børn med højt selvværd og en høj selvfølelse driller og mobber ikke! Børn med en lav selvfølelse lader sig nemmere drille/mobbe. I Troldehøj støtter vi børnene i udviklingen af deres selvværdsfølelse ved f.eks. at få barnet til at sætte ord på det de føler eksempelvis i en konfliktsituation, så barnet mærker at det bliver set og anerkendt på dets følelser. Den voksne kan også hjælpe barnet med at sætte ord på følelserne. I forbindelse med aktiviteter i institutionen sættes ord på barnets følelser ved aktiviteten frem for på selve handlingen. Eksempel : Et barn sidder og tegner. Skal barnet styrkes i selvværdsfølelsen skal den voksne f.eks. sige hvor ser det hyggeligt ud, jeg kan se du er glad for at tegne frem for klassikeren nej hvor er den tegning flot, du er vel nok dygtig!. Sidstnævnte udtalelse støtter ikke barnet i opbyggelsen af selvværd eller selvfølelse, men er i stedet en vurdering af barnets evner, og bemærkningen tydeliggør derfor for barnet, at det at tegne, altså er noget man enten kan være god eller dårlig til. Barnet har fra starten ikke selv denne bevidsthed, men har blot tegnet fordi det var dejligt, men pludselig kommer der altså en ydre vurdering fra omgivelserne som barnet skal forholde sig til. I Troldehøj tror vi på selvværdet og selvfølelsen og derfor har vi valgt at rette vores opmærksomhed mod dette. Foråret 2010 begyndte vi så småt implementeringen af Fri for Mobberi i børnehaven. Fri for Mobberi skal i løbet af 2010 implementeres i alle kommunens daginstitutioner. I Troldehøj har 2 personaler fra børnehaven samt institutionens leder i slutningen af februar måned deltaget i et introduktionskursus i Fri for Mobberi. I kan løbende læse om tiltag i forbindelse med Fri for mobberi i institutionens nyhedsbreve, der udsendes 1 gang om måneden. Nyhedsbrevene er tilgængelige på institutionens hjemmeside, og vil muligvis blive tilgængelige på BørneGenvej i løbet af året. Legens betydning for barnets udvikling Legens betydning for barnets udvikling kan ikke prioriteres højt nok. Det er i legen, at barnet finder et rum til sin fantasi og for den kreative udfoldelse. Det lille barn starter med parallellegen, hvor det leger side om side med legekammeraten på stuen for så senere at gå over til rollelegen som f.eks. far, mor og børn. Legen er med til at skabe rum for fordybelse, og det er i legen, at barnet kan udtrykke sine følelser. Det er også her at barnet udvikler sine sociale kompetencer, og de første forhandlingsteknikker afprøves og afpudses. Gennem legen lærer barnet omverdenen at kende, og det er i legen at barnet får mulighed for at bearbejde oplevelser og indtryk. Legen har fokus på processen og ikke produktet. Det er derfor man i sandkassen vil kunne se et barn lave den ene sandkage efter den anden for så straks at ødelægge dem alle sammen igen og starte forfra. Det er ikke selve sandkagen der er målet for barnet, men det, at lave sandkagen som det hele går ud på. I Troldehøj har børnene hver dag tid til at lege. Nogle gange er legen styret af en voksen, men som udgangspunkt finder børnene selv ud af hvad de vil lege og ikke mindst hvem de vil lege med. Det er personalets ansvar at sikre at alle børn i Troldehøj mindst har en god ven/veninde at lege med, og ved konflikter børnene imellem forsøger personalet i første omgang selv at lade børnene løse konflikten. Er børnene ikke i stand til dette, træder den voksne til, og hjælper børnene med at sætte ord på hvad det var, der førte til konflikten og hvilke følelser det fremkalder hos den enkelte. Oplever vi at et barn i Troldehøj ikke har mindst en god ven eller veninde, forsøger vi at skabe aktiviteter omkring dette barn som barnet finder glæde ved for derved at trække de andre børn hen til barnet, og vise de øvrige børn sider af dette barn, som de måske ikke tidligere har været opmærksomme på. Aktiviteten bruges her som katalysator for etablering af nye venskaber. 7

8 De 6 læringspinde omsat til Troldehøjs pædagogiske praksis Dette afsnit beskriver vores arbejde på gulvet blandt børnene og i en hverdag hvor der skal planlægges læringsrum, aktiviteter og projekter for at Troldehøj lever op til vores visioner, værdigrundlag og menneskesyn. I beskrivelserne er de seks læringspinde omdrejningspunktet. De seks læringspinde er: Barnets alsidige personlighedsudvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop, bevægelse og motorik I den daglige struktur er der skabt en pædagogisk praksis, hvor der stilles en fordybelsesformiddag om ugen til rådighed for hver børnegruppe. I Troldehøj har vi tidligere arbejdet i forhold til et årshjul, hvor de enkelte læringspinde kom i spil i løbet af året. Emnet for fordybelsen tog sit afsæt i den af de pædagogiske læringspinde der p.t. var i spil. Alle grupperne (både i vuggestuen og i børnehaven) arbejdede således med den samme læringspind, og afsættet blev taget i forhold til børnenes alder. I forbindelse med Troldehøjs pædagogiske dag sidste fredag i januar 2010, blev der indført ny praksis i institutionen i forbindelse med gruppernes fordybelser. Hvor vi tidligere valgte emner til fordybelserne med afsæt i vores årshjul, vælges emner nu i forhold til, hvad der p.t. rører sig i børnegruppen. Personalet kan afhængig af børnenes alder enten opsnappe emner eller de kan tale med børnene om, hvad fordybelsesperioderne p.t. skal bruges til. Hvis der er flere emner i spil blandt børnene, vælges det emne, der er mest interesse for, og de øvrige emner gemmes til eventuel senere brug. Den ny struktur bevirker at de forskellige grupper arbejder uafhængigt af hinanden både i forhold til hvilke læringspinde, der er i spil samt den periode, der bruges på fordybelserne. Nogle emner vil kunne afsluttes på en enkelt eller to gange, mens andre emner vil strække sig over længere tid. Alle grupper skal dog have afsluttet deres emner ultimo marts 2010, da der i april startes op på et fælles emne som alle børnegrupper skal arbejde med i deres fordybelse. I år er emnet Plante Spire Gro. I vuggestuen er børnene inddelt i 3 grupper i forhold til deres alder : Pindsvin, Egern og Kolibrier. Gruppernes navne afspejler den proces barnet gennemgår i løbet af sin tid i vuggestuen. Når barnet starter i Troldehøj er det et pindsvin. Pindsvinet er et nysgerrigt og undersøgende dyr, der holder sig tæt til jorden. Når barnet bliver lidt større, rykker det op i Egern gruppen. Egernet er et lidt modigere dyr end pindsvinet. Egernet kravler frit omkring, og kan hoppe fra træ til træ. Barnet afslutter sin tid i Kolibrigruppen. Kolibrien flyver frit omkring, og billedet her er, at barnet om kort tid er flyvefærdigt og kan forlade vuggestuen for at starte i børnehaven. I Børnehaven er børnene ligeledes inddelt i aldersgrupper : Gul, Orange og Blå. Børnehaven har valgt at operere med farver på deres gruppe for på den måde være neutrale i deres udtryk. Tidligere har børnehaven opereret med navne som : Lille, Mellem og Skolegruppen. Dette gav dog nogle uheldige associationer, dels da alle børn i skolegruppen ikke nødvendigvis skulle starte i skolen, dels det lident flatterende i at føle sig stor når man skifter fra vuggestuen til børnehaven, for derefter at starte i Lillegruppen!. Nedenunder følger en mere uddybende beskrivelse af de seks læringspinde. Barnets alsidige personlighedsudvikling I Troldehøj arbejder vi ud fra en pædagogik der som nævnt tager afsæt i Daniel Sterns teorier. Det er opbygningen af selvet, og vores støtte i forhold til barnets udvikling, der er i fokus. Som udgangspunkt er opstarten i institutionen en brobygger for en bæredygtig relation. Relationen starter når barnet ankommer sammen med sine forældre og det er derfra vores opgave, at udvikle en kontakt til barnet samt forældrene. Derfor er det første møde med Troldehøj så afgørende. Sat i et læringsperspektiv er det vores opgave, at tilrettelægge målet for tilknytningen samt relationsdannelsen med os. Vi modtager typisk børnene i 1 års alderen lige på det tidspunkt hvor barnet lige har lært at 8

9 kravle eller gå. Det gør, at verdenen for barnet åbner sig og bliver større, men omvendt bliver relationen til en omsorgsperson også mere essentiel. Daniel Stern beskriver i Et spædbarns dagbog på side 101 det således: Et spædbarn føler sig fysisk og psykologisk bundet til sin mor. Dette bånd, som er en af de mere indlysende og nødvendige dele af et spædbarns sociale liv sammen med dets forældre, bliver ganske tydeligt, når barnet har lært at gå. Jacob, som har kunnet gå i en måned, kan nu spadsere langt væk fra sin mor usikkert ganske vist og gå eller skynde sig tilbage til hende på alle fire. Den kraft, som trækker ham tilbage til moderen og holder ham i nærheden af hende, kalder vi tilknytningssystemet. Over for denne tilknytningssystem står Jacobs nysgerrighed i forhold til den verden, som drager ham ud i omgivelserne for at udforske dem. Dette kalder vi udforskningssystemet Det er vigtigt for barnet at se verdenen, men også vigtigt at barnet ser verdenen i trygge rammer. Rent praktisk gør vi det, at der afsættes en primærvoksen til barnet i Troldehøj, for dermed at hjælpe barnet med etableringen af den nye relation. Denne primære voksne varetager indkøringen af barnet, og der tilknyttes desuden en sekundærvoksen. Barnet afleveres i den første tid så vidt muligt til barnets primære voksne. Den sekundære voksne hægter sig på relationen med barnet efterhånden som barnet føler sig trygt tilknyttet sin primære voksne, og den ny situation det er, at starte i en daginstitution. Det er essentielt, at barnet lærer at tilknytte sig andre end sin primære voksne og sine forældre. Barnet skal anvende denne kundskab resten af livet i mødet med andre børn, i leg og sociale aktiviteter samt i livet efter Troldehøj, hvor barnet på egen hånd skal danne nye relationer til klassekammerater og skolelærere. Derfor er det første læringsrum vi opstiller, mødet med os. Primær og sekundær pædagogik fordrer også forældrenes møde med os. Gennem barnets tid i Troldehøj, er det som udgangspunkt altid de samme voksne, der møder barnet samt forældrene. I forbindelse med forældresamtaler deltager barnets primærvoksen altid i samtalen, og når barnet skifter fra vuggestuen til børnehaven er der forinden arrangeret et overleveringsmøde hvor barnets primærvoksen i vuggestuen sammen med barnets forældre, overgiver informationer vedr. barnets til barnets ny primærvoksen i børnehaven. Kulturelle udtryksformer og værdier I Troldehøj har vi mange forskellige traditioner. Vi har valgt at skelne mellem kulturbærende traditioner som f.eks. fejring af fastelavn, påske og jul samt hverdagens traditioner som f.eks. spisningen, samlingen, fordybelsen, modtagelse af nye børn m.m. Traditioner er kulturbærende i vores samfund, og det er blandt andet traditioner, der binder os sammen i et fællesskab. En tradition i Troldehøj er ikke bare en tradition, fordi den altid har været der. En tradition skal kunne forsvares fagligt, og der skal være læringsmål i traditionen, der afspejler vores pædagogik. Et eksempel på en kulturel tradition i Troldehøj, der indeholder mange læringsmål, er for eksempel fejringen af fastelavn. I forbindelse med fejringen af fastelavn ligger mange sociale aspekter. I Troldehøj møder de børn og voksne der har lyst, udklædte når de møder i institutionen om morgenen. Vuggestuens personale har i ugerne op til fastelavn sammen med børnene lavet deres egen tønde af pap. Dette sker, for at give børnene mulighed for at få sat ord på hvad der skal ske til fastelavn. Børnene deltager samtidig i en proces, hvor de tilegner sig evnen til se frem til noget og evnen til at gå og glæde sig; et tidsperspektiv. I børnehaven sættes en trætønde op i fællesrummet, som børnene - ligesom vuggestuebørnene - selv har været med til at dekorere. Alle børnene står i rækker og venter på, at det bliver deres tur, til at slå til tønden. Det; - at vente, - at udvise empati for dem der ikke lige kan slå - at føle sig mærkelig i udklædningstøjet eller det stik modsatte, nemlig at føle en enorm glæde ved netop det at være klædt ud er alle forskellige værdier. Læringen er, at børn er forskellige og at vi alle sammen kan have ting som vi føler er spændende eller ubehagelige. Der er også en konkurrence i det med at slå til tønden. Hvem bliver kattedronning og hvem bliver kongen? Fastelavn er i Troldehøj præget af mange traditioner og en festlig stem- 9

10 ning, som børnene taler om i ugerne op til fastelavn. Endvidere er der en læring i, at kunne stå i kø samt afkodning af de sociale spilleregler undervejs. Naturen og naturfænomener Vores fysiske rammer samt institutionsopbygning gør, at der ikke altid er højt nok til loftet i Troldehøj. Børnene i børnehaven er på legepladsen hver dag over middag, og har her mulighed for at løbe og hoppe, cykle, gynge og meget mere. Vuggestuebørnene er typisk ude i løbet af formiddagen. I sommerhalvåret bruger vi vores legeplads rigtig meget, og borde og bænke på legepladsen gør det muligt for os at spise eftermiddagsmaden ude på legepladsen og blive udenfor indtil institutionen lukker. I Troldehøj har vi en fast tradition med at tage i skoven nogle dage i løbet af en uge i foråret, og igen nogle dage i løbet af en uge i efteråret. Skovugerne er udgangspunkt for mange forskellige læringsmål, men vi har specielt fokus på det man kan bruge naturen til. Der bliver leget med pinde, øvet balancegang på væltede træstammer, studeret svampe og kigget efter dyrespor og andet dyreliv i skovbunden. Der er megen værdi i at finde en fjer fra en rigtig fugl i skoven og vi lærer børnene at udvise respekt for naturen. Naturen er ikke vores alene. Der lever mange dyr i skoven og der er en masse planteliv. Derfor skal vi anvende naturen, som om vi var gæster. I efteråret tager vuggestuen og børnehaven i skoven uafhængigt af hinanden, hvorimod der er tale om fælles skovdage i foråret. Temaet for de fælles skovdage er forårets fest, hvor vi studerer de nye skud og blomster, der så småt er ved at dukke op i skovbunden. Skovdagene slutter med at vores køkkendame Jytte kommer ud i skoven med de lækreste lune retter, som nydes i det fri. I Gentofte Kommune er der ansat en naturvejleder (Jakob Müller) som daginstitutionerne frit kan benytte sig af. Det har primært været børnehaven, der med jævne mellemrum har benyttet sig af dette tilbud. Sociale kompetencer Det, at gå i en daginstitution, stiller krav til barnet om at kunne begå sig i en gruppe med mange andre børn. Det er vores mål, at børnene gennem deres tid her i institutionen, tilegner sig sociale redskaber, så børnene bliver i stand til at hjælpe og trøste andre, så de kan konfliktløse, så de tør sige deres mening samt at børnene bliver i stand til at forholde sig anerkendende i relationen til andre børn og voksne. I institutionen arbejder vi løbende med børnenes venskaber. Vi tager vores udgangspunkt i udviklingen og vedligeholdelsen af disse venskaber. Oplever vi, at et barn kun har nogle ganske få relationer eller slet ingen relationer overhovedet til de øvrige børn i gruppen, arbejder vi aktivt med at hjælpe barnet på vej til at danne disse relationer. I første omgang handler det om, at sikre at barnet rent faktisk er i stand til at indgå i relationer. Derfor er personalet i første omgang de væsentligste personer for barnet. Når vi har konstateret at barnet evner at indgå i en relation til en eller til flere personaler i Troldehøj, er det vores fornemmeste opgave at brede denne relation ud, så den også kommer til at omfatte de øvrige børn i institutionen. Dette gøres ved i videst muligt omfang at sætte barnet i mindre grupper med potentielle venner, og på den måde hjælpe det enkelte barn - samt de øvrige børn i gruppen - til at få øjnene op for hinandens kvaliteter. I forhold til den pædagogiske planlægning udvælger vi aktiviteter som barnet er interesseret i, og forsøger med udgangspunkt i barnets egen interesse at skabe et rum omkring barnet, så de øvrige børn bliver nysgerrige på hvad det er der sker, og på den måde drages hen til aktiviteten/legen. Når vi som personale kan mærke, at børnene selv kan fortsætte på egen hånd, trækker vi os igen fra aktiviteten, og lader børnene lege selv. Pædagogen fungerer altså her som katalysator for etableringen af relationsbånd børnene imellem. I dagligdagen ser vi de sociale kompetencer som et nøglepunkt i vores pædagogik. Det at være social giver børnene mange muligheder og i legen anvendes de sociale kompetencer konstant. I dagens Danmark fokuseres mere og mere på den enkeltes sociale egenskaber og evne til at indgå i gruppesammenhænge. En kommende arbejdsgiver skal nok sørge for at klæde dig på rent fagligt hvis det viser sig, at du fagligt mangler nogle kompetencer, men arbejdsgiveren har straks sværere ved at kompensere for eventuelle manglende sociale kvalifikationer. I Troldehøj er alle børnehavebørn som tidligere nævnt hver dag på legepladsen efter frokost. I dette tidsrum på dagen stiller børnene i deres eget rum, hvor der er fokus på legen, og hvor de har mulighed for at lege 10

11 forskellige lege enten alene eller sammen med andre. Den voksnes rolle er at være igangsætter til f.eks. en fangeleg eller en gemmeleg. Den voksne fungerer altså igen som katalysator for legen. I leg er evnen til at indgå i relationer og interaktioner i fokus. Det at kunne danne en relation til andre, er et socialt omdrejningspunkt. Venskaber og det at være i interaktion med jævnalderen betyder, at børn møder et menneske i øjenhøjde. De sociale kompetencer anvendes hele tiden i hverdagens møde børnene imellem. I en venskabsrelation får børnene mulighed for at udvikle og anvende deres empatiske evner. De skal kunne konfliktløse d.v.s. de skal kunne sætte ord på følelser, handlinger og handlingsforløb, og de skal kunne anerkende at ikke alle føler det samme som de selv gør i en given situation. Sproglig udvikling Sproget åbner nye verdener for barnet. Det giver frihed og uafhængighed og barnets sociale sider bliver bredere. I vuggestuen (og i børnehaven) er der derfor fokus på sproglig stimulering, men også en erkendelse af, at barnet der begynder at tale i starten undrer sig over forskellen mellem det verbale og det nonverbale sprog, hvorfor taleudviklingen er meget svingende samt individuel fra barn til barn. Sproget består af både en verbal og en nonverbal del. Den nonverbale del vil altid være den dominerende faktor i en kommunikation mennesker imellem. Afhængig af hvilke forskere eller teoretikere man vælger at henvise til, fylder det nonverbale sprog (kropsholdning, ansigtsudtryk, stemmeføring m.m.) mellem 80 90% i den talte kommunikation. Det vil med andre ord sige, at det vi reelt siger, kun høres af modtageren et sted mellem 10-20%, og at resten af budskabet opfattes via det nonverbale sprog. For at imødekomme den sproglige udvikling samt det enkelte barn, har vi i Troldehøj valgt at have samlinger med børnene i løbet af dagen/ugen. Det pædagogiske omdrejningspunkt for samlingen er at sætte fokus på et uddybende læringsperspektiv. Derfor er samlingen på forskellige tidspunkter i henholdsvis vuggestuen og børnehaven, og stuerne har uafhængige mål for samlingen. I vuggestuen er der fokus på det essentielle i at tale med børnene. Højtlæsning, sanglege samt inddragelse i hverdags aktiviteter er alt sammen med til at øge den sproglige udvikling og opmærksomhed. Vuggestuebørnene samles typisk umiddelbart efter deres fælles måltid kl. 9.00, hvor der synges en sang med de forskellige børns navne som i dag er i vuggestuen samtidig med at børnene laver fagter til sangen. Børnene udtrykker sig via sang og de lærer at afkode de sociale spilleregler, ved at sidde og lytte samt synge. Ordene udvikles og de sociale sider af sproget afkodes, når børnene f.eks. på skift vælger en sang. I de perioder i løbet af året, hvor børnehaven har samling, foregår samlingen på gulvet hvor alle sidder i en rundkreds. Der fortælles historier af børnene som tidligere nævnt og børnene får beskeder vedrørende aktiviteter og lignende. Det kan f.eks. være at nogle skal på tur, andre på legepladsen og de sidste skal måske lege inde på stuen. Samlingen kan ligeledes bruges til introduktion af nye emner som f.eks. Fri for Mobberi. For at øge den sproglige opmærksomhed er der desuden historielæsning eller historiefortælling hver dag i forbindelse med frokosten. Børnene i børnehaven spiser frokost i deres fordybelsesgrupper, hvorimod vuggestuebørnene sidder fordelt ved 2 høje samt 1 lavt bord. I forbindelse med overgangen til Dagtilbudsloven er institutionen efter 11 forpligtet til at tilbyde alle 3 årige børn i institutionen en sprogvurdering samt efterfølgende at tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter til det enkelte barn, hvis der viser sig et behov herfor. I Gentofte Kommune er der truffet beslutning om, at alle sprogvurderingerne skal laves ude i den enkelte institution af den enkelte institutions eget personale. Efteråret 2008 udbød Gentofte Kommune kurser til de kommende sprogpædagoger. I Troldehøj varetager Mona Vahlkvist fra børnehaven opgaven som sprogpædagog. Krop, bevægelse og motorik I Troldehøj fokuseres der meget på børnenes selvhjulpenhed. Et læringsmål i denne forbindelse er f.eks. at børnene selv er i stand til at tage deres tøj af og på. Dette er en kompetence barnet skal bruge resten af sit liv, 11

12 og det giver et godt selvværd at kunne tage sit tøj af og på, uden at ens krop stiller sig i vejen. Fokuseringen på børnenes selvhjulpenhed starter allerede i vuggestuen, hvor pædagogen støtter barnet i selve processen, og som udgangspunkt kun hjælper der, hvor det er for svært for barnet selv. I første omgang støtter pædagogen barnet mundtligt i selve processen f.eks. Så skal det ene ben ind der. Hvis det ikke er nok, tager pædagogen barnets ben og stikker det ind i buksebenet, hvorefter barnet selv får lov til at fortsætte med det andet ben. Ved hele tiden at guide barnet mundtlig, viser vi barnet at vi tror på dets evner, hvilket fremmer barnets egen lyst til at fortsætte på egen hånd, selvom det i øjeblikket muligvis virker som et lidt uoverskueligt projekt, det har kastet sig ud i. I vinterhalvåret har de ældste børn i vuggestuen (fra ca. 2 år) rytmik en gang om ugen sammen med stuens personale. Til rytmikken synger børnene, spiller på tromme, lave sanglege samt andre motorisk udfordrende balancelege. Ud over de rent konkrete kompetencer børnene opnår ved dette (kendskab til nye sange m.m.) er det ligeledes et mål i rytmikken, at støtte de børn, der rent motorisk har brug for en hjælpende hånd. I forbindelse med rytmikken lægges der endvidere mærke til, om nogle af børnene har behov for visitation til kommunens børnefysioterapeut - et motoriske tilbud til børn i Gentofte Kommune -, hvor der er mulighed for specifikt at arbejde med barnets bevægelser. Børnefysioterapeut Vibeke Winter har ugentlige motoriske hold, som forældre gratis kan følge sammen med deres børn. Vuggestuen har som noget nyt i efteråret 2009 haft et samarbejde med Gentofte Musikskole, hvor alle stuens børn har deltaget i et 3 måneders rytmikforløb her i institutionen. Det er endnu ikke besluttet om forløbet skal gentages efteråret 2010, da det afhænger af institutionens økonomi på dette tidspunkt. Er der luft i budgettet til at gentage forløbet med Gentofte Musikskole er der dog ingen tvivl om, at det er et stort ønske herfra. I børnehaven arbejdes der ligeledes med sang og musik. Børnehaven har de sidste mange år hvert efterår fast haft et 3 måneders forløb med Gentofte Musikskole, hvor børnene har været inddelt i 2 grupper. Om dette bliver muligt igen til efteråret 2010 afhænger ligeledes af institutionens økonomi på dette tidspunkt. Dokumentation Dokumentation har tidligere været et fokusområde som Gentofte Kommune har bedt samtlige daginstitutioner i kommunen om at forholde sig til i deres pædagogiske læreplaner. Vi har valgt at skelne mellem intern dokumentation og ekstern dokumentation. Intern dokumentation retter sig mod personalet, og er et arbejdsredskab for personalet, der sætter fokus på deres fortsatte faglige udvikling. Ekstern dokumentation er personalets dokumentation af det pædagogiske arbejde i forhold til børn, forældre og forvaltning. Intern dokumentation Læringsrum i vuggestuen I vuggestuen har personalet beskrevet hvilke læringsrum, der findes i vuggestuen. Beskrivelserne tager afsæt i de af hverdagens læringsrum, der findes i institutionen, og ikke de læringsrum, der findes i forbindelse med projekter eller i forbindelse med stuens fordybelsesdage. Hverdagens læringsrum er vigtige at få dokumenteret, da disse er udgangspunkt for den pædagogik, der danner det pædagogiske grundlag for Troldehøj - man kan med andre ord tale om basislæring. Hverdagens læringsrum er derfor alfa og omega for institutionen, men læringsrummene er ikke nødvendigvis umiddelbart tydelige for forældregruppen, der kan opfatte disse som selvfølgelige. Dette skyldes dog udelukkende at læringsrummene er blevet en naturlig og integreret del af institutionens hverdag. I vuggestuen er følgende af hverdagens læringsrum blevet beskrevet: - læringsrum i forbindelse med aflevering/afhentning - læringsrum i garderoben - læringsrum i forbindelse med samlingen - læringsrum i fobindelse med borddækning - læringsrum i forbindelse med spisning - læringsrum efter spisningen - læringsrum i forbindelse med at børnene skal sove middagslur 12

13 - læringsrum under leg og i forbindelse med evt. opståede konflikter Vi har valgt ikke at ligge selve beskrivelserne ind i den pædagogiske læreplan, da dette ville blive alt for omfattende. Beskrivelser af læringsrummene findes i vuggestuen, og kan læses af forældrene og øvrige samarbejdspartnere, hvis det ønskes. Planlægningsskemaer I Troldehøj arbejdes ligeledes med planlægningsskemaer typisk i forbindelse med gruppernes fordybelser. Det er ikke et krav ej heller en forventning at personalet bruger planlægningsskemaer hver gang de har lavet en fordybelse, men en mulighed som personalet kan benytte sig af, for at få sat en evaluering/refleksion i system. Vuggestuen har arbejdet med planlægningsskemaer gennem længere tid, hvorimod børnehaven så småt er ved at gå i gang. Planlægningsskemaerne fremlægges og diskuteres på stuemøderne. Planlægningsskemaerne er tænkt som en mulighed for at få sat fokus på fagligheden samt kvaliteten af det pædagogiske arbejde i hverdagen. Ekstern dokumentation Faglige tegninger Inspirationen til faglige tegninger er hentet under en studietur til Holland efteråret I studieturen deltog ledere og souschefer fra kommunens institutioner, en repræsentant fra BUPL samt repræsentanter fra Børn og Forebyggelse. Studieturen var arrangeret af Gentofte Kommune. Faglige tegninger er en metode, der kan benyttes hvis personalet har behov for at sætte fokus/fastholde en situation, som barnet har deltaget i. Tegningen tegnes af personalet med barnet/de involverede børn ved sin side, og tegningen danner udgangspunkt for en dialog omkring det, der er sket. Tegningen sættes efterfølgende i en mappe, så står tilgængeligt for børnene og de voksne på stuen. På tegningen skrives de involverede børns og evt. personalers navne. Faglige tegninger kræver ingen specifikke tegnekundskaber blandt personalet, idet der tegnes tændstikmænd. Eksempler på situationer, hvor der efterfølgende kan bruges faglige tegninger: 1) To børn bliver uenige om et stykke legetøj. Begge børn mener at have haft legetøjet først, hvorefter der udspænder sig en diskussion børnene imellem. Diskussionen udvikler sig til sidst med, at det ene barn slår det andet, hvorfor barnet begynder at græde. I en sådan situation vil personalet kunne sætte sig med de to børn og snakke om, hvad der er sket. Begge børn fortæller deres version, og personalet tegner så episoden mens børnene fortæller. Den faglige tegning visualiserer episoden for børnene, og er med til at børnene kan se situationen udefra. Den faglige tegning visualiserer også de handlinger der ligger forud for eksempelvis selve slaget, og får dermed situationen sat ind i en større kontekst til gavn for begge de involverede børn. 2) En pige i institutionen er netop blevet storesøster. Pigen er superstolt af den ny rolle som storesøster, og vil gerne hele tiden vise lillebror frem. Nogle gange synes pigen dog at lillebror hele tiden bare skriger og græder. Når lillebror skriger og græder, synes pigen han er dum og irriterende. Her kunne en faglig tegning bruges til at skildre de modsatrettede følelser pigen har overfor sin ny lillebror. Den faglige tegning kan være med til at sætte ord på de følelser pigen oplever, og vise at det er OK og helt almindeligt med disse modsatrettede følelser. Billeddokumentation I Troldehøj forsøger vi i videst muligt omfang at tage faglige billeder, hvilket vil sige at vi zoomer ind på det væsentlige i billedet f.eks. hænderne der leger med modellervoks (når finmotorikken skal styrkes) eller munden der blæser sæbebobler (når der er fokus på mundmotorikken f.eks. i forbindelse med styrkelse af den sproglige udvikling). Vi forsøger i videst muligt omfang også at skrive faglige tekster til billederne frem 13

14 for den type tekst, der skrives i de private familiealbum. Billedteksten tager således et fagligt afsæt, og der henvises jævnligt til den pædagogiske læreplan samt hvilke kompetencer, der er i fokus. Sommeren 2008 indkøbte vi LCD billedskærme til stuerne. Hver eftermiddag vises billeder fra en pædagogisk aktivitet, der er foregået i løbet af dagen. Diasshowet gør det lettere for forældrene at sætte sig ind i den dagligdag deres barn har haft i institutionen, og børnene nyder genkendelsens glæde når billederne kører over skærmen. Efter ønske fra forældrene blev det efter vores forældremøde i oktober 2009 besluttet, at billedskærmene ligeledes tændes om morgenen indtil ca. kl. 9.00, da det giver flere forældre mulighed for at begge parter kan se billeder fra deres barns hverdag i institutionen. Printede billeder sættes på karton og lamineres. Billederne sættes på opslagstavler eller hænges rundt omkring i institutionen i børne- og voksenhøjde. Når billederne udskiftes med nye, sættes de laminerede billeder i et ringbind, der står tilgængeligt på stuerne, således at børnene til hver en tid kan gennemse gamle billeder og genkalde sig oplevelserne. Nyhedsbreve Hver måned skrives et nyhedsbrev med nyt fra ledelsen, nyt fra vuggestuen og nyt fra børnehaven. Nyt fra ledelsen handler om informationer til forældrene af generel karakter f.eks. kapacitetsproblemer på daginstitutionsområdet, men også informationer der kun vedrører børn og forældre i Troldehøj f.eks. indkøb af nyt legetøj, booking af rytmikpædagog, invitation til institutionens fødselsdag m.m. Under nyt fra stuerne skrives hvilke emner, der har været særlig fokus på i den forgangne måned samt hvilke ting, der skal arbejdes med i den kommende måned. Her gives en uddybende forklaring på de bagvedliggende pædagogiske tanker, der ligger bag f.eks. vuggestuens leg med boller tilsat forskellige smag. Dette var et led i et længere forløb, hvor vuggestuen gennemgik alle sanserne. Under nyt fra stuerne skrives også, hvis der starter nye børn i institutionen samt når børnene flytter fra vuggestuen til børnehaven. Maj 2010 blev det på et bestyrelsesmøde besluttet, at forældrebestyrelsen fremover skulle have mulighed for at have punktet Nyt fra bestyrelsen med i nyhedsbrevet. Beslutningen blev truffet på baggrund af resultatet fra den netop afsluttede brugerundersøgelse gennemført af Rambøll, hvori forældrene udtrykte tilfredshed med det eksisterende informationsniveau fra bestyrelsen. Vi havde på forældrebestyrelsesmødet i februar besluttet, at vi ville lade tilbagemeldingerne fra brugerundersøgelsen afgøre, hvorvidt vi fremover skulle offentliggøre referater fra bestyrelsesmøderne eller ej, men svarene fra forældregruppen tilkendegav altså ikke et ønske herom (71% var meget tilfredse/tilfredse). I stedet blev det besluttet at forældrebestyrelsen fremover skulle have mulighed for at komme til orde via nyhedsbrevene. Det er forældrebestyrelsen selv, der står for at skrive indlæg til nyhedsbrevet. BørneGenvej 31. maj 2010 blev der åbnet for BørneGenvej i Troldehøj. Vi har valgt her i starten kun at tage få funktioner i brug, og vil med tiden tage yderligere funktioner i brug i takt med at vi bliver mere fortrolige med systemet samt i overensstemmelse med hvad vores personaleressourcer kan bære. Vuggestuen har en målsætning om at skrive på BørneGenvej hver dag, hvorimod børnehaven har en målsætning om at skrive på BørneGenvej 1 2 gange om ugen. Når børnehaven ikke har samme ambitionsniveau som vuggestuen, skyldes det, at vuggestuens personale har mulighed for at skrive på BørneGenvej mens børnene sover til middag en mulighed som børnehavens personale ikke har. Evaluering af pædagogisk praksis I Troldehøj bruges stue- og personalemøder til evaluering af den pædagogiske praksis. På personalemøderne evalueres fælles aktiviteter stuerne imellem. Evalueringen er mundtlig og alle personaler giver deres mening/holdning til kende i forhold til hvad der er gået godt, og hvad der med fordel kan gøres anderledes til næste gang. Der tages referat af møderne, som efterfølgende hænges op i personalestuen. 14

15 På personalemøderne diskuteres også om der skal være et fælles aktiviteter på tværs af huset f.eks. værksteder i forbindelse med påsken eller fokus på motorik med en motorikbane løbende tværs gennem huset, som både børn fra vuggestuen og børnehaven kan bruge. På stuemøderne planlægges den kommende periodes aktiviteter. Det er også på stuemøderne at fordybelserne med børnegrupperne detailplanlægges i forhold til de valgte emner. Stuemøderne bruges til at personalerne har mulighed for at sparre med hinanden og få nye vinkler og input til den kommende periodes arbejde. Januar/februar 2010 blev der gennemført en brugerundersøgelse for samtlige daginstitutioner i Gentofte Kommune. Undersøgelsen i Gentofte Kommune indgår i et pilotprojekt igangsat af Regeringen og KL med fokus på at afprøve et koncept for sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på tværs af kommuner. Fire andre kommuner har i den forbindelse i samme periode gennemført lignende undersøgelser. Troldehøj har i foråret 2010 modtaget resultatet af denne brugerundersøgelse, hvor dels vores egen score på de adspurgte områder kan aflæses samt sammenlignes med integrerede institutioner totalt, Gentofte daginstitutioner totalt og endelig Pilotkommuner daginstitutioner totalt. Troldehøj opnåede en meget flot score i brugerundersøgelsen, som både vi og forældrebestyrelsen er rigtig stolte af. Flere af de områder, der er kernepunkter for Troldehøj som f.eks. - børnenes aflevering om morgenen, - udvikling af børnenes sociale kompetencer, - at børn i Troldehøj er trygge og glade, - dialog og samarbejde institution og forældre imellem - samt institutionens skriftlige kommunikation til forældrene er alle områder, hvor Troldehøj opnåede en virkelig flot score, hvilket vi naturligvis er meget tilfredse med. En flot score i brugerundersøgelsen betyder dog ikke, at vi nu vil hvile på laurbærere, da vi er opmærksomme på, at en brugerundersøgelse kun er et øjebliksbillede, hvorfor vi fortsat vil vedblive at have fokus på ovenstående områder, samt områder som er med til at give børnene en god og udviklende dag i institutionen. 15

16 Bilag 1 De overordnede rammer for Troldehøjs pædagogik Dagtilbudsloven 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og Bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 3 Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5 For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Gentofte Kommunes Børn og Unge Politik (de 5 værdier) Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse Børn og unge har ret til en alsidig udvikling Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne Mangfoldighed i børns liv Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre Visionen for Børn og Forebyggelse Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familie får de mest optimale tilbud indenfor den fastlagte serviceramme. 16

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Alsidig personlig udvikling / sociale

Alsidig personlig udvikling / sociale Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./Bevægelse. Periode Januar april 2016 Tovholdere Overordnede mål Kristine, Heidi, Brauer, Emilie ( Marianne)

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Formålet med læreplaner i børnehaverne er at sætte fokus på læring for derigennem at bidrage til at ruste alle børn i endnu højere grad til livet i et moderne samfund.

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon:

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon: Virksomhedsplan Pædagogisk 2015/2016 Læreplan Vuggestue 2016/2017 1 Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Pædagogisk Læreplan for LandLykke Vuggestue

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Mål: Vi gør det fordi. Arbejdet frem mod målet ses når:

Barnets alsidige personlige udvikling Mål: Vi gør det fordi. Arbejdet frem mod målet ses når: Barnets alsidige personlige udvikling - børnene gennem forståelse og respekt for - den voksne sætter ord på børnenes følelser hinandens forskelligheder lærer egne og og handlinger i leg og konflikter andres

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007. Eriksminde Vuggestue

Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007. Eriksminde Vuggestue Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007 Forældrebestyrelsen har med indførelse af lov om Pædagogiske Læreplaner fået en ny opgave. Det er nu et lovkrav at de en gang årligt skal evaluere de Pædagogiske

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015. 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHUSET BAVNEHØJ Velkommen til Børnehuset Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en integreret institution

Læs mere