DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER"

Transkript

1 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I TROLDEHØJ

2 Inholdsfortegnelse: Forord visionen bag de pædagogiske læreplaner i Troldehøj... 3 Troldehøjs teoretiske ståsted... 3 Troldehøjs pædagogiske værdisæt... 3 Menneskesyn... 5 De sårbare børn... 6 Selvfølelse og selvtillid... 6 Legens betydning for barnets udvikling... 7 De 6 læringspinde omsat til Troldehøjs pædagogiske praksis Barnets alsidige personlighedsudvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop, bevægelse og motorik Dokumentation Evaluering af pædagogisk praksis Bilag

3 Forord - visionen bag de pædagogiske læreplaner i Troldehøj Visionen i Troldehøj er konstant at stræbe mod en fortsat pædagogisk udvikling i hele personalegruppen, for på den måde, at være i stand til at fastholde det eksisterende høje faglige niveau blandt personalet. Vi betragter de pædagogiske læreplaner som værende en positiv faglig udfordring i vores daglige arbejde med børnene, og vi ønsker at opstille nogle visioner omkring dette. Afsættet i vores visioner er: At de pædagogiske læreplaner tager udgangspunkt i arbejdet med børnene og deres udvikling At de pædagogiske læreplaner skaber nye muligheder i forhold til at synliggøre vores pædagogiske arbejde i forhold til børnene, forældrene og forvaltningen At de pædagogiske læreplaner bliver et centralt omdrejningspunkt i det voksenpædagogiske arbejde samt i videreudviklingen af de pædagogiske retningslinier i forhold til vores værdigrundlag og vores pædagogiske praksis I Troldehøj er det vores ambition, at den pædagogik som vores hverdag tager afsæt i, skal være synlig for alle. Det er også vores ambition at de seks læringspinde jf. paragraf 8 i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) direkte afspejler vores pædagogiske praksis i forhold til børns udvikling, leg og læring. Her tænkes også på børn med behov for særlig støtte indenfor daginstitutionens rammer. Børneperspektivet er et fokuspunkt som vi implementerer i vores læringsrum. Det er af afgørende karakter, at vi pædagoger lytter og udvælger emner i forhold til, hvad der optager børnene i deres liv her og nu. Hermed sikrer vi, at der skabes et rum, hvor børnene selv ønsker at lære og udvikle sig, da udgangspunktet jo netop er taget i forhold til børnenes eget engagement. Troldehøjs teoretiske ståsted I Troldehøj er vi teoretisk funderet i Daniel Stern. Daniel Stern er født i 1934, han er amerikaner, uddannet psykiater og psykoanalytiker. Daniel Stern var i en årrække professor ved Cornell University, men er nu bosat i Schweiz og professor ved universitetet i Genéve. Det centrale i Daniel Sterns teorier er, at han anser det spæde barn for at være kompetent og havende et selv, altså en høj grad af autonomi og egen udvikling. Stern mener, at det spæde barn rummer unikke kvaliteter og ressourcer (kompetencer) og at barnet er disponeret for at søge og engagere sig i læringsprocesser med stor motivation. Daniel Sterns hovedinteresse er barnets selvoplevelse og selvfornemmelse, og betydningen af relationen mellem barnet og omsorgspersonen. Stern mener, at barnet meget tidligt udvikler selvfornemmelse en opmærksomhed over for eller viden om en umiddelbar oplevelse, og at denne selvfornemmelse er til stede længe før barnet kan tænke symbolsk og har tilegnet sig et sprog, og længe før, der sker en egentlig udvikling af selvbevidsthed. Stern definerer udvikling som reorganisering eller nyorganisering af personlige oplevelser og erfaringer og inddeler udvikling i forskellige domæner, som alle vokser og eksisterer sammen en lagdelt model i modsætning til andre teoretikeres stadiemodeller. Ovenstående afsnit om Stern er hentet fra artiklen Forstå teorierne forstå børnene i Børn & Unge 2002/10 hvor pædagogisk konsulent Annegrete Brøner interviewes af Vibeke Bye Jensen omkring Daniel Stern. Troldehøjs pædagogiske værdisæt Troldehøjs pædagogiske værdisæt tager udgangspunkt i nogle nære afgørende mål. Dette afsnit beskriver vores grundtanker samt fælles værdier i forhold til at skabe en tryg, udviklende samt anerkendende og sammenhængende hverdag for børnene, deres forældre og personalet i Troldehøj. Værdierne er: Anerkendelse Forståelse af forskellighed Omsorg for barnet Socialisering og tilknytning Tydelige voksne 3

4 Anerkendelse Når anerkendelse er vores første værdi, er det fordi, det er fundamentalt for alle mennesker at opvokse i miljøer, hvor de ses og høres med de kompetencer, der er dem givet. Når mennesket anerkendes som det er, vokser mennesket mod større udviklingsmuligheder. Børn, der oplever anerkendelse støttes til et godt selvværd. Vi anerkender børnenes ret til deres oplevelser, med den betydning og værdi, som børnene vælger at lægge i disse oplevelser. Konkret gøres det ved at lytte til børnene f.eks. i vores samlingsstund. I en rundkreds fortæller børnene (børnehavebørnene) om deres oplevelser, følelser eller andre ting, der er sket siden sidste samling. Børnehaven har ikke samling hver dag året rundt, men har samlinger i perioder i løbet af året. Til samlingen er det pædagogens rolle at støtte barnet og udvise empati for barnet samt at lytte aktivt til barnets historie. Når de andre børn ser, at den voksne er oprigtigt interesseret i barnets fortælling, bliver de selv lettere indfanget af historien og barnets oplevelser. De andre børn kan eventuelt drage paralleller til deres egne oplevelser, og kan dermed lære at anerkende andre samt sig selv. Daniel Stern belyser i Et spædbarns dagbog på side emnet således: I normaludviklingen har historieskabelse imidlertid den vigtige rolle at fremme den daglige selv definitionsproces. Det barn, der fortæller en selvbiografisk historie, er ikke blot i færd med at definere sin fortid; det er ved at skabe sin identitet. Denne proces fortsætter hver eneste dag, mange gange;: Når barnet fortæller, hvad der skete i børnehaven, eller hvad han fik til morgenmad, eller indkøbsturen med mor, eller den slåskamp, han netop havde med sin søster. Al historieskabelse og historiefortælling er som et værksted, hvor barnet kan eksperimentere med at blive sig selv. Dette er afgørende for et barn, som er i hastig forandring dvs. udvikles og modnes. Barnets identitet ændrer sig også, og det må eksperimentere med flere versioner fra den offentlige til den meget private Anerkendelse er ikke det samme som ros. Anerkendelse er viden om, at man som mennesker er unik og at vi hver især har ret til vores egne oplevelser, holdninger samt indre billeder. I pædagogisk-psykologisk ordbog defineres anerkendelse således: At give anerkendelse er at acceptere at en anden person er, som han eller hun er. At modtage anerkendelse er at føle sig accepteret som den person, man er på godt og ondt. At opleve og at udvise anerkendelse foregår således i mødet mellem andre mennesker. Forståelse af forskellighed Alle mennesker er forskellige. Derfor er vores anden værdi forståelse af forskellighed essentiel for, at alle bliver set og hørt som de er. Vi opfatter menneskers forskellighed som værende positivt og vores møde med børnene - og forældrene - er derfor meget individuelt. Vi har aldrig haft en Sofie der lignede en Amalie og selvom vi er en institution med mange søskendebørn, så møder vi alle vores børn med samme empati og opfattelsen af, at hvert enkelt barn er enestående. Omsorg for barnet Mødet med barnet er afgørende for det videre forløb i institutionen, og vores fornemmeste opgave er at bygge bro mellem institutionen og hjemmet. En bro, hvor barnet kan føle sig tryg og hvor barnet er fast tilknyttet en voksen, der ønsker at involvere sig i forhold til barnet. Omsorg for barnet er essentielt, og derfor er vores tredje værdi en grundsten i den pædagogik som vi mener at børn i 0-6 års alderen profiterer af. Omsorg handler hele livet om, at blive mødt der hvor ens behov er. Det kan være behov for kærlighed, mad, tryghed eller voksne, der har tid til at lytte til barnet på barnets egne betingelser. Vi ser omsorgsbegrebet som et område der kræver, at vi som voksne tør involvere os i barnets glæder og sorger. I omsorgen ligger også, at vi som voksne formår at opbygge og vedligeholde en bæredygtig relation til barnet. Dette leder hen til vores næste værdi hvor det sociale og det at være tilknyttet andre mennesker er afgørende. Socialisering, tilknytning og tydelige voksne Allerede under moderens graviditet påbegyndes en socialiseringsproces mellem det ufødte barn og dets forældre. Umiddelbart efter fødslen forsøger barnet at fastholde denne sociale relation til forældrene. Forældrene kan under moderens graviditet opleve at kunne kommunikere med det endnu ufødte barn. De kan 4

5 f.eks. registrere at barnet falder til ro, hvis de spiller et bestemt stykke musik en oplevelse de eventuelt kan se gentaget efter fødslen. Fra fødslen kan det spæde barn umiddelbart imitere ansigtsudtryk som f.eks. at række tunge eller at smile. Når barnet smiler, udviser det en social side hvor samspillet med og responsen fra - forældrene har en afgørende betydning for barnets videre udvikling. Det spæde barn (og børn i al almindelighed) finder glæde samt indre ro ved at spejle sig, ved at lege og ved at fornemme andre i dets egne sociale cirkler. Det sociale aspekt fordres af tydelige voksne, der sætter omsorg og anerkendelse i højsædet. Derfor er det af afgørende betydning, at personalet tænker på sig selv som værende rollemodeller der viser vejen og som gensidigt lærer af omgivelserne i samspil med børnene. Når vores værdigrundlag skal sættes i et læringsperspektiv ser vi grundlaget på følgende måde: Et læringsrum i Troldehøj indeholde anerkendelse for barnet, forståelse for forskelligheden i børnegruppen, omsorg for alle i læringsrummet og mødet med læring. Et læringsrum er et socialt møde, hvor flere forskellige børn kan udveksle erfaringer samt opsamle erfaringer sammen med tillidsfulde voksne, der er tydelige i deres signaler. Menneskesyn I Troldehøj mener vi, at alle mennesker er lige meget værd. At være ligeværdige skal ikke forveksles med det at være jævnbyrdige eller ligestillede. Det vil altid være den voksnes ansvar at tage vare på relationen med barnet, og det er også altid den voksnes ansvar, at sætte de ydre rammer indenfor hvilke barnet kan gøre sin indflydelse gældende. Familieterapeut og forfatter Jesper Juul har udtrykt det således: Et barn ved godt hvad det har lyst til, men ikke nødvendigvis hvad det har brug for. Børn har behov for tryghed, stabilitet, genkendelighed samt faste voksne der ønsker at opbygge og vedligeholde en bærbar relation, der tager udgangspunkt i involveringen af børnenes verden på børnenes præmisser. I Troldehøj har relationen mellem børn og pædagoger, samt mellem børn og børn en afgørende betydning. Derfor lægges der vægt på relationsdannelsen og vedligeholdelsen af denne. En relation mellem et barn og en voksen skal beskyttes. I Troldehøj er det holdningen at svære samtaler eller uenighed mellem forældre og det pædagogiske personale ikke bør forekomme foran børnene. Børn kan ikke rumme at dets forældre og pædagoger er uenige. Børn er/vil altid være loyale overfor forældrene. Børn bliver usikre, når de ser deres forældre diskutere med deres primære voksne i institutionen. I praksis udføres ovenstående holdning på den måde, at forældrene i hverdagen kan høre om barnets dag- og hverdagsaktiviteter i forbindelse med aflevering eller afhentning af barnet. Opstår der uenighed eller konflikter mellem forældrene og personalet, skal der aftales tid til en samtale, hvor der er mulighed for at få talt tingene igennem uden at blive forstyrret og uden børne-ører omkring. Det kan også aftales, at lederen overtager diskussionen på kontoret, for på den måde at være med til at løse situationen. Troldehøj anses for at være et fristed, hvor børn skal kunne udvikle sig. Hvor der er tydelige voksne, der tør og vil - gøre en forskel i relationen til børnene. Det er imidlertid ikke nok for barnet kun at have betydningsfulde relationer til de voksne omkring dem, barnet har endvidere behov for betydningsfulde relationer til andre børn. De andre børn er deres spejl hvor de møder sig selv samt andre i øjenhøjde. Leg og sociale aktiviteter fordrer børns sociale sider. De lærer at afkode andre børns signaler, de lærer at udvikle empati for andre og de lærer i relationen, at andre end dem selv er betydningsfulde mennesker med deres egen identitet. Forskellighed og det at være anderledes, skal mødes med anerkendelse. Det er, allerede når vi er børn, at disse grundelementer skal sås i vores indre. Børn der har anderledes livsvilkår end de fleste andre børn i børnegruppen, har måske nogle andre ressourcer, som den øvrige børnegruppe kan lære af. Det at være anderledes, skal ikke sidestilles med noget negativt. Det handler om at møde det enkelte barn, der hvor barnet er i sin udvikling her og nu, og med de kompetencer barnet allerede har tilegnet sig. Personalet i Troldehøj skal hele tiden arbejde på at stille de rette udviklingskrav på rette tidspunkt til børnene ud fra deres forskellighed. Tydelige voksne stiller aldersvarende krav samt fanger barnet, giver tryghed og omsorg, når det er lige ved at glide. 5

6 Den voksne er i hverdagen rollemodel i forhold til børnene. Børnene afkoder den voksnes nonverbale sprog samt kropsholdning. Børn i Troldehøj kan forvente, at de voksne omkring dem ønsker at involvere sig i deres hverdag på et sådant plan, at den voksne hjælper barnet med autonomi og udvikling samt i det store perspektiv livet efter dagtilbudet. En voksen ser f.eks. en 4 årig i garderoben som knokler med at få sine sko på. Den 4 årige ser op på den voksne og den voksne siger: Det ser svært ud, har du brug for hjælp? Hjælpen her er ikke at give barnet skoene på, men at sætte sig ned i børnehøjde og guide barnet trin for trin i, hvordan det får sine sko på. Det er i hverdagen, at vi lærer de mest essentielle ting. De sårbare børn Et sårbart barn, er et barn der i nuet står med andre livsvilkår end andre børn, og barnet skal i Troldehøj mødes med anerkendelse og empati. Det at være et sårbart barn, behøver ikke at være et livslangt forhold. Børn kan være sårbare på grund af mange forskellige faktorer og alt er ikke personlighedsmæssige- eller diagnostiske vanskeligheder. Det kan være et barn hvis forældre skal skilles eller et barn, hvor familien står overfor en familieforøgelse. Det at blive storesøster eller storebror kan både indeholde glæde, men også stor sorg og smerte. Barnet kan føle, at det mister sin mor og/eller sin plads hos forældrene. I Troldehøj har vi fokus på alle børn og deres skiftende livsarenaer. Overordnet er det vores mål, at vi hver eneste dag, når vi møder et barn i institutionen skal se, lytte og afkode om barnet trives. Det er vores mål at stoppe op og give barnet ægte opmærksomhed eller tage fem minutter ud af sammenhængen og tale med det barn, der udviser, at det har en svær morgen/dag. Vi prioriterer højt at barnet har mulighed for at vinke farvel til mor/far sammen med en pædagog, da det giver barnet tryghed. Barnet oplever, at pædagogen kan rumme barnet med alle dets følelser, selv hvis barnet er ked af det, når der skal siges farvel. Sådan ser vi også et sårbart barn her i Troldehøj om end der kun er tale om et flygtigt øjeblik. Har et barn gennem længere tid udvist at have det svært, begynder vi at lave skriftlige observationer i forhold til barnet. Vi observerer både i hvilke situationer barnet har det godt (fokus på ressourcer) samt i hvilke situationer barnet kommer ud i vanskeligheder. Observationerne bruges i forhold til samarbejdet med barnets forældre. Hvis der er behov for det, har vi efter samråd med forældrene mulighed for at rette henvendelse til Gentofte Kommune i forhold til at få råd og vejledning fra eksempelvis en iagttagelsespædagog eller en psykolog. Vi har også mulighed for at ansøge kommunen om støttetimer til barnet. I enhver daginstitution er der familier med forskellige ressourcer - menneskelige såvel som økonomiske. Børn er for os lige meget værd. Vi har forpligtet os til at varetage omsorgsrollen for alle børn i institutionen. Dermed er det vores ansvar at sikre, at alle vores børn får de vilkår som de profiterer bedst af under hensyn til de økonomiske rammer institutionen er underlagt fra kommunens side. Børn af anden etnisk herkomst tilbydes hvis vi vurderer et behov herfor - sprogstimulering hvor den danske kultur præsenteres for barnet og til dels også dets familie. Gentofte kommune stiller med ressourcer via 4a. Ind imellem oplever vi også børn, der har brug for en håndsrækning i forhold til at få deres udtale på plads. I institutionen kan vi gennem forskellige lege og mundmotoriske øvelser stimulere barnets mundmotorik, for derigennem at afhjælpe barnets udtalevanskeligheder. Såfremt vi vurderer at dette ikke er nok, kan vi igen via Gentofte Kommune og igen efter samråd med forældrene - indstille barnet til talepædagogisk bistand. Der laves herefter en plan for det videre forløb med barnet, familien, talepædagogen og institutionen. I institutionen kan vi f.eks. lave puste-, suge- og tungeøvelser for derved at stimulere barnets mundmuskulatur, da en forbedring af mundmuskulaturen vil være med til at forbedre barnets udtale. Selvfølelse og selvtillid I Troldehøj fokuserer vi på børnenes selvværd og selvfølelse. Selvværd og selvfølelse handler om barnets oplevelser af eget værd og egen tro på sig selv som menneske altså om noget indre/en indre følelse, hvorimod selvtillid handler om barnets tiltro til egne evner og færdigheder; en ydre følelse. Et barn med et højt selvværd, er et barn i balance med sig selv. Barnet tror på egne evner, og er ikke afhængig af omgivelsernes tilkendegivelser for at kunne navigere i hverdagen. 6

7 Et barn med en høj selvværdsfølelse hviler i sig selv, og vil ikke have behov for at skulle hævde sig på andres bekostninger, hvorimod et barn med en høj selvtillid men med en lav selvværdsfølelse er et barn, der har brug for omgivelsernes tilkendegivelser for at føle sig set og elsket. Et sådant barn, vil derfor ofte også være det barn, der går forrest i køen ved drillerier eller ved desideret mobning. Børn med højt selvværd og en høj selvfølelse driller og mobber ikke! Børn med en lav selvfølelse lader sig nemmere drille/mobbe. I Troldehøj støtter vi børnene i udviklingen af deres selvværdsfølelse ved f.eks. at få barnet til at sætte ord på det de føler eksempelvis i en konfliktsituation, så barnet mærker at det bliver set og anerkendt på dets følelser. Den voksne kan også hjælpe barnet med at sætte ord på følelserne. I forbindelse med aktiviteter i institutionen sættes ord på barnets følelser ved aktiviteten frem for på selve handlingen. Eksempel : Et barn sidder og tegner. Skal barnet styrkes i selvværdsfølelsen skal den voksne f.eks. sige hvor ser det hyggeligt ud, jeg kan se du er glad for at tegne frem for klassikeren nej hvor er den tegning flot, du er vel nok dygtig!. Sidstnævnte udtalelse støtter ikke barnet i opbyggelsen af selvværd eller selvfølelse, men er i stedet en vurdering af barnets evner, og bemærkningen tydeliggør derfor for barnet, at det at tegne, altså er noget man enten kan være god eller dårlig til. Barnet har fra starten ikke selv denne bevidsthed, men har blot tegnet fordi det var dejligt, men pludselig kommer der altså en ydre vurdering fra omgivelserne som barnet skal forholde sig til. I Troldehøj tror vi på selvværdet og selvfølelsen og derfor har vi valgt at rette vores opmærksomhed mod dette. Foråret 2010 begyndte vi så småt implementeringen af Fri for Mobberi i børnehaven. Fri for Mobberi skal i løbet af 2010 implementeres i alle kommunens daginstitutioner. I Troldehøj har 2 personaler fra børnehaven samt institutionens leder i slutningen af februar måned deltaget i et introduktionskursus i Fri for Mobberi. I kan løbende læse om tiltag i forbindelse med Fri for mobberi i institutionens nyhedsbreve, der udsendes 1 gang om måneden. Nyhedsbrevene er tilgængelige på institutionens hjemmeside, og vil muligvis blive tilgængelige på BørneGenvej i løbet af året. Legens betydning for barnets udvikling Legens betydning for barnets udvikling kan ikke prioriteres højt nok. Det er i legen, at barnet finder et rum til sin fantasi og for den kreative udfoldelse. Det lille barn starter med parallellegen, hvor det leger side om side med legekammeraten på stuen for så senere at gå over til rollelegen som f.eks. far, mor og børn. Legen er med til at skabe rum for fordybelse, og det er i legen, at barnet kan udtrykke sine følelser. Det er også her at barnet udvikler sine sociale kompetencer, og de første forhandlingsteknikker afprøves og afpudses. Gennem legen lærer barnet omverdenen at kende, og det er i legen at barnet får mulighed for at bearbejde oplevelser og indtryk. Legen har fokus på processen og ikke produktet. Det er derfor man i sandkassen vil kunne se et barn lave den ene sandkage efter den anden for så straks at ødelægge dem alle sammen igen og starte forfra. Det er ikke selve sandkagen der er målet for barnet, men det, at lave sandkagen som det hele går ud på. I Troldehøj har børnene hver dag tid til at lege. Nogle gange er legen styret af en voksen, men som udgangspunkt finder børnene selv ud af hvad de vil lege og ikke mindst hvem de vil lege med. Det er personalets ansvar at sikre at alle børn i Troldehøj mindst har en god ven/veninde at lege med, og ved konflikter børnene imellem forsøger personalet i første omgang selv at lade børnene løse konflikten. Er børnene ikke i stand til dette, træder den voksne til, og hjælper børnene med at sætte ord på hvad det var, der førte til konflikten og hvilke følelser det fremkalder hos den enkelte. Oplever vi at et barn i Troldehøj ikke har mindst en god ven eller veninde, forsøger vi at skabe aktiviteter omkring dette barn som barnet finder glæde ved for derved at trække de andre børn hen til barnet, og vise de øvrige børn sider af dette barn, som de måske ikke tidligere har været opmærksomme på. Aktiviteten bruges her som katalysator for etablering af nye venskaber. 7

8 De 6 læringspinde omsat til Troldehøjs pædagogiske praksis Dette afsnit beskriver vores arbejde på gulvet blandt børnene og i en hverdag hvor der skal planlægges læringsrum, aktiviteter og projekter for at Troldehøj lever op til vores visioner, værdigrundlag og menneskesyn. I beskrivelserne er de seks læringspinde omdrejningspunktet. De seks læringspinde er: Barnets alsidige personlighedsudvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop, bevægelse og motorik I den daglige struktur er der skabt en pædagogisk praksis, hvor der stilles en fordybelsesformiddag om ugen til rådighed for hver børnegruppe. I Troldehøj har vi tidligere arbejdet i forhold til et årshjul, hvor de enkelte læringspinde kom i spil i løbet af året. Emnet for fordybelsen tog sit afsæt i den af de pædagogiske læringspinde der p.t. var i spil. Alle grupperne (både i vuggestuen og i børnehaven) arbejdede således med den samme læringspind, og afsættet blev taget i forhold til børnenes alder. I forbindelse med Troldehøjs pædagogiske dag sidste fredag i januar 2010, blev der indført ny praksis i institutionen i forbindelse med gruppernes fordybelser. Hvor vi tidligere valgte emner til fordybelserne med afsæt i vores årshjul, vælges emner nu i forhold til, hvad der p.t. rører sig i børnegruppen. Personalet kan afhængig af børnenes alder enten opsnappe emner eller de kan tale med børnene om, hvad fordybelsesperioderne p.t. skal bruges til. Hvis der er flere emner i spil blandt børnene, vælges det emne, der er mest interesse for, og de øvrige emner gemmes til eventuel senere brug. Den ny struktur bevirker at de forskellige grupper arbejder uafhængigt af hinanden både i forhold til hvilke læringspinde, der er i spil samt den periode, der bruges på fordybelserne. Nogle emner vil kunne afsluttes på en enkelt eller to gange, mens andre emner vil strække sig over længere tid. Alle grupper skal dog have afsluttet deres emner ultimo marts 2010, da der i april startes op på et fælles emne som alle børnegrupper skal arbejde med i deres fordybelse. I år er emnet Plante Spire Gro. I vuggestuen er børnene inddelt i 3 grupper i forhold til deres alder : Pindsvin, Egern og Kolibrier. Gruppernes navne afspejler den proces barnet gennemgår i løbet af sin tid i vuggestuen. Når barnet starter i Troldehøj er det et pindsvin. Pindsvinet er et nysgerrigt og undersøgende dyr, der holder sig tæt til jorden. Når barnet bliver lidt større, rykker det op i Egern gruppen. Egernet er et lidt modigere dyr end pindsvinet. Egernet kravler frit omkring, og kan hoppe fra træ til træ. Barnet afslutter sin tid i Kolibrigruppen. Kolibrien flyver frit omkring, og billedet her er, at barnet om kort tid er flyvefærdigt og kan forlade vuggestuen for at starte i børnehaven. I Børnehaven er børnene ligeledes inddelt i aldersgrupper : Gul, Orange og Blå. Børnehaven har valgt at operere med farver på deres gruppe for på den måde være neutrale i deres udtryk. Tidligere har børnehaven opereret med navne som : Lille, Mellem og Skolegruppen. Dette gav dog nogle uheldige associationer, dels da alle børn i skolegruppen ikke nødvendigvis skulle starte i skolen, dels det lident flatterende i at føle sig stor når man skifter fra vuggestuen til børnehaven, for derefter at starte i Lillegruppen!. Nedenunder følger en mere uddybende beskrivelse af de seks læringspinde. Barnets alsidige personlighedsudvikling I Troldehøj arbejder vi ud fra en pædagogik der som nævnt tager afsæt i Daniel Sterns teorier. Det er opbygningen af selvet, og vores støtte i forhold til barnets udvikling, der er i fokus. Som udgangspunkt er opstarten i institutionen en brobygger for en bæredygtig relation. Relationen starter når barnet ankommer sammen med sine forældre og det er derfra vores opgave, at udvikle en kontakt til barnet samt forældrene. Derfor er det første møde med Troldehøj så afgørende. Sat i et læringsperspektiv er det vores opgave, at tilrettelægge målet for tilknytningen samt relationsdannelsen med os. Vi modtager typisk børnene i 1 års alderen lige på det tidspunkt hvor barnet lige har lært at 8

9 kravle eller gå. Det gør, at verdenen for barnet åbner sig og bliver større, men omvendt bliver relationen til en omsorgsperson også mere essentiel. Daniel Stern beskriver i Et spædbarns dagbog på side 101 det således: Et spædbarn føler sig fysisk og psykologisk bundet til sin mor. Dette bånd, som er en af de mere indlysende og nødvendige dele af et spædbarns sociale liv sammen med dets forældre, bliver ganske tydeligt, når barnet har lært at gå. Jacob, som har kunnet gå i en måned, kan nu spadsere langt væk fra sin mor usikkert ganske vist og gå eller skynde sig tilbage til hende på alle fire. Den kraft, som trækker ham tilbage til moderen og holder ham i nærheden af hende, kalder vi tilknytningssystemet. Over for denne tilknytningssystem står Jacobs nysgerrighed i forhold til den verden, som drager ham ud i omgivelserne for at udforske dem. Dette kalder vi udforskningssystemet Det er vigtigt for barnet at se verdenen, men også vigtigt at barnet ser verdenen i trygge rammer. Rent praktisk gør vi det, at der afsættes en primærvoksen til barnet i Troldehøj, for dermed at hjælpe barnet med etableringen af den nye relation. Denne primære voksne varetager indkøringen af barnet, og der tilknyttes desuden en sekundærvoksen. Barnet afleveres i den første tid så vidt muligt til barnets primære voksne. Den sekundære voksne hægter sig på relationen med barnet efterhånden som barnet føler sig trygt tilknyttet sin primære voksne, og den ny situation det er, at starte i en daginstitution. Det er essentielt, at barnet lærer at tilknytte sig andre end sin primære voksne og sine forældre. Barnet skal anvende denne kundskab resten af livet i mødet med andre børn, i leg og sociale aktiviteter samt i livet efter Troldehøj, hvor barnet på egen hånd skal danne nye relationer til klassekammerater og skolelærere. Derfor er det første læringsrum vi opstiller, mødet med os. Primær og sekundær pædagogik fordrer også forældrenes møde med os. Gennem barnets tid i Troldehøj, er det som udgangspunkt altid de samme voksne, der møder barnet samt forældrene. I forbindelse med forældresamtaler deltager barnets primærvoksen altid i samtalen, og når barnet skifter fra vuggestuen til børnehaven er der forinden arrangeret et overleveringsmøde hvor barnets primærvoksen i vuggestuen sammen med barnets forældre, overgiver informationer vedr. barnets til barnets ny primærvoksen i børnehaven. Kulturelle udtryksformer og værdier I Troldehøj har vi mange forskellige traditioner. Vi har valgt at skelne mellem kulturbærende traditioner som f.eks. fejring af fastelavn, påske og jul samt hverdagens traditioner som f.eks. spisningen, samlingen, fordybelsen, modtagelse af nye børn m.m. Traditioner er kulturbærende i vores samfund, og det er blandt andet traditioner, der binder os sammen i et fællesskab. En tradition i Troldehøj er ikke bare en tradition, fordi den altid har været der. En tradition skal kunne forsvares fagligt, og der skal være læringsmål i traditionen, der afspejler vores pædagogik. Et eksempel på en kulturel tradition i Troldehøj, der indeholder mange læringsmål, er for eksempel fejringen af fastelavn. I forbindelse med fejringen af fastelavn ligger mange sociale aspekter. I Troldehøj møder de børn og voksne der har lyst, udklædte når de møder i institutionen om morgenen. Vuggestuens personale har i ugerne op til fastelavn sammen med børnene lavet deres egen tønde af pap. Dette sker, for at give børnene mulighed for at få sat ord på hvad der skal ske til fastelavn. Børnene deltager samtidig i en proces, hvor de tilegner sig evnen til se frem til noget og evnen til at gå og glæde sig; et tidsperspektiv. I børnehaven sættes en trætønde op i fællesrummet, som børnene - ligesom vuggestuebørnene - selv har været med til at dekorere. Alle børnene står i rækker og venter på, at det bliver deres tur, til at slå til tønden. Det; - at vente, - at udvise empati for dem der ikke lige kan slå - at føle sig mærkelig i udklædningstøjet eller det stik modsatte, nemlig at føle en enorm glæde ved netop det at være klædt ud er alle forskellige værdier. Læringen er, at børn er forskellige og at vi alle sammen kan have ting som vi føler er spændende eller ubehagelige. Der er også en konkurrence i det med at slå til tønden. Hvem bliver kattedronning og hvem bliver kongen? Fastelavn er i Troldehøj præget af mange traditioner og en festlig stem- 9

10 ning, som børnene taler om i ugerne op til fastelavn. Endvidere er der en læring i, at kunne stå i kø samt afkodning af de sociale spilleregler undervejs. Naturen og naturfænomener Vores fysiske rammer samt institutionsopbygning gør, at der ikke altid er højt nok til loftet i Troldehøj. Børnene i børnehaven er på legepladsen hver dag over middag, og har her mulighed for at løbe og hoppe, cykle, gynge og meget mere. Vuggestuebørnene er typisk ude i løbet af formiddagen. I sommerhalvåret bruger vi vores legeplads rigtig meget, og borde og bænke på legepladsen gør det muligt for os at spise eftermiddagsmaden ude på legepladsen og blive udenfor indtil institutionen lukker. I Troldehøj har vi en fast tradition med at tage i skoven nogle dage i løbet af en uge i foråret, og igen nogle dage i løbet af en uge i efteråret. Skovugerne er udgangspunkt for mange forskellige læringsmål, men vi har specielt fokus på det man kan bruge naturen til. Der bliver leget med pinde, øvet balancegang på væltede træstammer, studeret svampe og kigget efter dyrespor og andet dyreliv i skovbunden. Der er megen værdi i at finde en fjer fra en rigtig fugl i skoven og vi lærer børnene at udvise respekt for naturen. Naturen er ikke vores alene. Der lever mange dyr i skoven og der er en masse planteliv. Derfor skal vi anvende naturen, som om vi var gæster. I efteråret tager vuggestuen og børnehaven i skoven uafhængigt af hinanden, hvorimod der er tale om fælles skovdage i foråret. Temaet for de fælles skovdage er forårets fest, hvor vi studerer de nye skud og blomster, der så småt er ved at dukke op i skovbunden. Skovdagene slutter med at vores køkkendame Jytte kommer ud i skoven med de lækreste lune retter, som nydes i det fri. I Gentofte Kommune er der ansat en naturvejleder (Jakob Müller) som daginstitutionerne frit kan benytte sig af. Det har primært været børnehaven, der med jævne mellemrum har benyttet sig af dette tilbud. Sociale kompetencer Det, at gå i en daginstitution, stiller krav til barnet om at kunne begå sig i en gruppe med mange andre børn. Det er vores mål, at børnene gennem deres tid her i institutionen, tilegner sig sociale redskaber, så børnene bliver i stand til at hjælpe og trøste andre, så de kan konfliktløse, så de tør sige deres mening samt at børnene bliver i stand til at forholde sig anerkendende i relationen til andre børn og voksne. I institutionen arbejder vi løbende med børnenes venskaber. Vi tager vores udgangspunkt i udviklingen og vedligeholdelsen af disse venskaber. Oplever vi, at et barn kun har nogle ganske få relationer eller slet ingen relationer overhovedet til de øvrige børn i gruppen, arbejder vi aktivt med at hjælpe barnet på vej til at danne disse relationer. I første omgang handler det om, at sikre at barnet rent faktisk er i stand til at indgå i relationer. Derfor er personalet i første omgang de væsentligste personer for barnet. Når vi har konstateret at barnet evner at indgå i en relation til en eller til flere personaler i Troldehøj, er det vores fornemmeste opgave at brede denne relation ud, så den også kommer til at omfatte de øvrige børn i institutionen. Dette gøres ved i videst muligt omfang at sætte barnet i mindre grupper med potentielle venner, og på den måde hjælpe det enkelte barn - samt de øvrige børn i gruppen - til at få øjnene op for hinandens kvaliteter. I forhold til den pædagogiske planlægning udvælger vi aktiviteter som barnet er interesseret i, og forsøger med udgangspunkt i barnets egen interesse at skabe et rum omkring barnet, så de øvrige børn bliver nysgerrige på hvad det er der sker, og på den måde drages hen til aktiviteten/legen. Når vi som personale kan mærke, at børnene selv kan fortsætte på egen hånd, trækker vi os igen fra aktiviteten, og lader børnene lege selv. Pædagogen fungerer altså her som katalysator for etableringen af relationsbånd børnene imellem. I dagligdagen ser vi de sociale kompetencer som et nøglepunkt i vores pædagogik. Det at være social giver børnene mange muligheder og i legen anvendes de sociale kompetencer konstant. I dagens Danmark fokuseres mere og mere på den enkeltes sociale egenskaber og evne til at indgå i gruppesammenhænge. En kommende arbejdsgiver skal nok sørge for at klæde dig på rent fagligt hvis det viser sig, at du fagligt mangler nogle kompetencer, men arbejdsgiveren har straks sværere ved at kompensere for eventuelle manglende sociale kvalifikationer. I Troldehøj er alle børnehavebørn som tidligere nævnt hver dag på legepladsen efter frokost. I dette tidsrum på dagen stiller børnene i deres eget rum, hvor der er fokus på legen, og hvor de har mulighed for at lege 10

11 forskellige lege enten alene eller sammen med andre. Den voksnes rolle er at være igangsætter til f.eks. en fangeleg eller en gemmeleg. Den voksne fungerer altså igen som katalysator for legen. I leg er evnen til at indgå i relationer og interaktioner i fokus. Det at kunne danne en relation til andre, er et socialt omdrejningspunkt. Venskaber og det at være i interaktion med jævnalderen betyder, at børn møder et menneske i øjenhøjde. De sociale kompetencer anvendes hele tiden i hverdagens møde børnene imellem. I en venskabsrelation får børnene mulighed for at udvikle og anvende deres empatiske evner. De skal kunne konfliktløse d.v.s. de skal kunne sætte ord på følelser, handlinger og handlingsforløb, og de skal kunne anerkende at ikke alle føler det samme som de selv gør i en given situation. Sproglig udvikling Sproget åbner nye verdener for barnet. Det giver frihed og uafhængighed og barnets sociale sider bliver bredere. I vuggestuen (og i børnehaven) er der derfor fokus på sproglig stimulering, men også en erkendelse af, at barnet der begynder at tale i starten undrer sig over forskellen mellem det verbale og det nonverbale sprog, hvorfor taleudviklingen er meget svingende samt individuel fra barn til barn. Sproget består af både en verbal og en nonverbal del. Den nonverbale del vil altid være den dominerende faktor i en kommunikation mennesker imellem. Afhængig af hvilke forskere eller teoretikere man vælger at henvise til, fylder det nonverbale sprog (kropsholdning, ansigtsudtryk, stemmeføring m.m.) mellem 80 90% i den talte kommunikation. Det vil med andre ord sige, at det vi reelt siger, kun høres af modtageren et sted mellem 10-20%, og at resten af budskabet opfattes via det nonverbale sprog. For at imødekomme den sproglige udvikling samt det enkelte barn, har vi i Troldehøj valgt at have samlinger med børnene i løbet af dagen/ugen. Det pædagogiske omdrejningspunkt for samlingen er at sætte fokus på et uddybende læringsperspektiv. Derfor er samlingen på forskellige tidspunkter i henholdsvis vuggestuen og børnehaven, og stuerne har uafhængige mål for samlingen. I vuggestuen er der fokus på det essentielle i at tale med børnene. Højtlæsning, sanglege samt inddragelse i hverdags aktiviteter er alt sammen med til at øge den sproglige udvikling og opmærksomhed. Vuggestuebørnene samles typisk umiddelbart efter deres fælles måltid kl. 9.00, hvor der synges en sang med de forskellige børns navne som i dag er i vuggestuen samtidig med at børnene laver fagter til sangen. Børnene udtrykker sig via sang og de lærer at afkode de sociale spilleregler, ved at sidde og lytte samt synge. Ordene udvikles og de sociale sider af sproget afkodes, når børnene f.eks. på skift vælger en sang. I de perioder i løbet af året, hvor børnehaven har samling, foregår samlingen på gulvet hvor alle sidder i en rundkreds. Der fortælles historier af børnene som tidligere nævnt og børnene får beskeder vedrørende aktiviteter og lignende. Det kan f.eks. være at nogle skal på tur, andre på legepladsen og de sidste skal måske lege inde på stuen. Samlingen kan ligeledes bruges til introduktion af nye emner som f.eks. Fri for Mobberi. For at øge den sproglige opmærksomhed er der desuden historielæsning eller historiefortælling hver dag i forbindelse med frokosten. Børnene i børnehaven spiser frokost i deres fordybelsesgrupper, hvorimod vuggestuebørnene sidder fordelt ved 2 høje samt 1 lavt bord. I forbindelse med overgangen til Dagtilbudsloven er institutionen efter 11 forpligtet til at tilbyde alle 3 årige børn i institutionen en sprogvurdering samt efterfølgende at tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter til det enkelte barn, hvis der viser sig et behov herfor. I Gentofte Kommune er der truffet beslutning om, at alle sprogvurderingerne skal laves ude i den enkelte institution af den enkelte institutions eget personale. Efteråret 2008 udbød Gentofte Kommune kurser til de kommende sprogpædagoger. I Troldehøj varetager Mona Vahlkvist fra børnehaven opgaven som sprogpædagog. Krop, bevægelse og motorik I Troldehøj fokuseres der meget på børnenes selvhjulpenhed. Et læringsmål i denne forbindelse er f.eks. at børnene selv er i stand til at tage deres tøj af og på. Dette er en kompetence barnet skal bruge resten af sit liv, 11

12 og det giver et godt selvværd at kunne tage sit tøj af og på, uden at ens krop stiller sig i vejen. Fokuseringen på børnenes selvhjulpenhed starter allerede i vuggestuen, hvor pædagogen støtter barnet i selve processen, og som udgangspunkt kun hjælper der, hvor det er for svært for barnet selv. I første omgang støtter pædagogen barnet mundtligt i selve processen f.eks. Så skal det ene ben ind der. Hvis det ikke er nok, tager pædagogen barnets ben og stikker det ind i buksebenet, hvorefter barnet selv får lov til at fortsætte med det andet ben. Ved hele tiden at guide barnet mundtlig, viser vi barnet at vi tror på dets evner, hvilket fremmer barnets egen lyst til at fortsætte på egen hånd, selvom det i øjeblikket muligvis virker som et lidt uoverskueligt projekt, det har kastet sig ud i. I vinterhalvåret har de ældste børn i vuggestuen (fra ca. 2 år) rytmik en gang om ugen sammen med stuens personale. Til rytmikken synger børnene, spiller på tromme, lave sanglege samt andre motorisk udfordrende balancelege. Ud over de rent konkrete kompetencer børnene opnår ved dette (kendskab til nye sange m.m.) er det ligeledes et mål i rytmikken, at støtte de børn, der rent motorisk har brug for en hjælpende hånd. I forbindelse med rytmikken lægges der endvidere mærke til, om nogle af børnene har behov for visitation til kommunens børnefysioterapeut - et motoriske tilbud til børn i Gentofte Kommune -, hvor der er mulighed for specifikt at arbejde med barnets bevægelser. Børnefysioterapeut Vibeke Winter har ugentlige motoriske hold, som forældre gratis kan følge sammen med deres børn. Vuggestuen har som noget nyt i efteråret 2009 haft et samarbejde med Gentofte Musikskole, hvor alle stuens børn har deltaget i et 3 måneders rytmikforløb her i institutionen. Det er endnu ikke besluttet om forløbet skal gentages efteråret 2010, da det afhænger af institutionens økonomi på dette tidspunkt. Er der luft i budgettet til at gentage forløbet med Gentofte Musikskole er der dog ingen tvivl om, at det er et stort ønske herfra. I børnehaven arbejdes der ligeledes med sang og musik. Børnehaven har de sidste mange år hvert efterår fast haft et 3 måneders forløb med Gentofte Musikskole, hvor børnene har været inddelt i 2 grupper. Om dette bliver muligt igen til efteråret 2010 afhænger ligeledes af institutionens økonomi på dette tidspunkt. Dokumentation Dokumentation har tidligere været et fokusområde som Gentofte Kommune har bedt samtlige daginstitutioner i kommunen om at forholde sig til i deres pædagogiske læreplaner. Vi har valgt at skelne mellem intern dokumentation og ekstern dokumentation. Intern dokumentation retter sig mod personalet, og er et arbejdsredskab for personalet, der sætter fokus på deres fortsatte faglige udvikling. Ekstern dokumentation er personalets dokumentation af det pædagogiske arbejde i forhold til børn, forældre og forvaltning. Intern dokumentation Læringsrum i vuggestuen I vuggestuen har personalet beskrevet hvilke læringsrum, der findes i vuggestuen. Beskrivelserne tager afsæt i de af hverdagens læringsrum, der findes i institutionen, og ikke de læringsrum, der findes i forbindelse med projekter eller i forbindelse med stuens fordybelsesdage. Hverdagens læringsrum er vigtige at få dokumenteret, da disse er udgangspunkt for den pædagogik, der danner det pædagogiske grundlag for Troldehøj - man kan med andre ord tale om basislæring. Hverdagens læringsrum er derfor alfa og omega for institutionen, men læringsrummene er ikke nødvendigvis umiddelbart tydelige for forældregruppen, der kan opfatte disse som selvfølgelige. Dette skyldes dog udelukkende at læringsrummene er blevet en naturlig og integreret del af institutionens hverdag. I vuggestuen er følgende af hverdagens læringsrum blevet beskrevet: - læringsrum i forbindelse med aflevering/afhentning - læringsrum i garderoben - læringsrum i forbindelse med samlingen - læringsrum i fobindelse med borddækning - læringsrum i forbindelse med spisning - læringsrum efter spisningen - læringsrum i forbindelse med at børnene skal sove middagslur 12

13 - læringsrum under leg og i forbindelse med evt. opståede konflikter Vi har valgt ikke at ligge selve beskrivelserne ind i den pædagogiske læreplan, da dette ville blive alt for omfattende. Beskrivelser af læringsrummene findes i vuggestuen, og kan læses af forældrene og øvrige samarbejdspartnere, hvis det ønskes. Planlægningsskemaer I Troldehøj arbejdes ligeledes med planlægningsskemaer typisk i forbindelse med gruppernes fordybelser. Det er ikke et krav ej heller en forventning at personalet bruger planlægningsskemaer hver gang de har lavet en fordybelse, men en mulighed som personalet kan benytte sig af, for at få sat en evaluering/refleksion i system. Vuggestuen har arbejdet med planlægningsskemaer gennem længere tid, hvorimod børnehaven så småt er ved at gå i gang. Planlægningsskemaerne fremlægges og diskuteres på stuemøderne. Planlægningsskemaerne er tænkt som en mulighed for at få sat fokus på fagligheden samt kvaliteten af det pædagogiske arbejde i hverdagen. Ekstern dokumentation Faglige tegninger Inspirationen til faglige tegninger er hentet under en studietur til Holland efteråret I studieturen deltog ledere og souschefer fra kommunens institutioner, en repræsentant fra BUPL samt repræsentanter fra Børn og Forebyggelse. Studieturen var arrangeret af Gentofte Kommune. Faglige tegninger er en metode, der kan benyttes hvis personalet har behov for at sætte fokus/fastholde en situation, som barnet har deltaget i. Tegningen tegnes af personalet med barnet/de involverede børn ved sin side, og tegningen danner udgangspunkt for en dialog omkring det, der er sket. Tegningen sættes efterfølgende i en mappe, så står tilgængeligt for børnene og de voksne på stuen. På tegningen skrives de involverede børns og evt. personalers navne. Faglige tegninger kræver ingen specifikke tegnekundskaber blandt personalet, idet der tegnes tændstikmænd. Eksempler på situationer, hvor der efterfølgende kan bruges faglige tegninger: 1) To børn bliver uenige om et stykke legetøj. Begge børn mener at have haft legetøjet først, hvorefter der udspænder sig en diskussion børnene imellem. Diskussionen udvikler sig til sidst med, at det ene barn slår det andet, hvorfor barnet begynder at græde. I en sådan situation vil personalet kunne sætte sig med de to børn og snakke om, hvad der er sket. Begge børn fortæller deres version, og personalet tegner så episoden mens børnene fortæller. Den faglige tegning visualiserer episoden for børnene, og er med til at børnene kan se situationen udefra. Den faglige tegning visualiserer også de handlinger der ligger forud for eksempelvis selve slaget, og får dermed situationen sat ind i en større kontekst til gavn for begge de involverede børn. 2) En pige i institutionen er netop blevet storesøster. Pigen er superstolt af den ny rolle som storesøster, og vil gerne hele tiden vise lillebror frem. Nogle gange synes pigen dog at lillebror hele tiden bare skriger og græder. Når lillebror skriger og græder, synes pigen han er dum og irriterende. Her kunne en faglig tegning bruges til at skildre de modsatrettede følelser pigen har overfor sin ny lillebror. Den faglige tegning kan være med til at sætte ord på de følelser pigen oplever, og vise at det er OK og helt almindeligt med disse modsatrettede følelser. Billeddokumentation I Troldehøj forsøger vi i videst muligt omfang at tage faglige billeder, hvilket vil sige at vi zoomer ind på det væsentlige i billedet f.eks. hænderne der leger med modellervoks (når finmotorikken skal styrkes) eller munden der blæser sæbebobler (når der er fokus på mundmotorikken f.eks. i forbindelse med styrkelse af den sproglige udvikling). Vi forsøger i videst muligt omfang også at skrive faglige tekster til billederne frem 13

14 for den type tekst, der skrives i de private familiealbum. Billedteksten tager således et fagligt afsæt, og der henvises jævnligt til den pædagogiske læreplan samt hvilke kompetencer, der er i fokus. Sommeren 2008 indkøbte vi LCD billedskærme til stuerne. Hver eftermiddag vises billeder fra en pædagogisk aktivitet, der er foregået i løbet af dagen. Diasshowet gør det lettere for forældrene at sætte sig ind i den dagligdag deres barn har haft i institutionen, og børnene nyder genkendelsens glæde når billederne kører over skærmen. Efter ønske fra forældrene blev det efter vores forældremøde i oktober 2009 besluttet, at billedskærmene ligeledes tændes om morgenen indtil ca. kl. 9.00, da det giver flere forældre mulighed for at begge parter kan se billeder fra deres barns hverdag i institutionen. Printede billeder sættes på karton og lamineres. Billederne sættes på opslagstavler eller hænges rundt omkring i institutionen i børne- og voksenhøjde. Når billederne udskiftes med nye, sættes de laminerede billeder i et ringbind, der står tilgængeligt på stuerne, således at børnene til hver en tid kan gennemse gamle billeder og genkalde sig oplevelserne. Nyhedsbreve Hver måned skrives et nyhedsbrev med nyt fra ledelsen, nyt fra vuggestuen og nyt fra børnehaven. Nyt fra ledelsen handler om informationer til forældrene af generel karakter f.eks. kapacitetsproblemer på daginstitutionsområdet, men også informationer der kun vedrører børn og forældre i Troldehøj f.eks. indkøb af nyt legetøj, booking af rytmikpædagog, invitation til institutionens fødselsdag m.m. Under nyt fra stuerne skrives hvilke emner, der har været særlig fokus på i den forgangne måned samt hvilke ting, der skal arbejdes med i den kommende måned. Her gives en uddybende forklaring på de bagvedliggende pædagogiske tanker, der ligger bag f.eks. vuggestuens leg med boller tilsat forskellige smag. Dette var et led i et længere forløb, hvor vuggestuen gennemgik alle sanserne. Under nyt fra stuerne skrives også, hvis der starter nye børn i institutionen samt når børnene flytter fra vuggestuen til børnehaven. Maj 2010 blev det på et bestyrelsesmøde besluttet, at forældrebestyrelsen fremover skulle have mulighed for at have punktet Nyt fra bestyrelsen med i nyhedsbrevet. Beslutningen blev truffet på baggrund af resultatet fra den netop afsluttede brugerundersøgelse gennemført af Rambøll, hvori forældrene udtrykte tilfredshed med det eksisterende informationsniveau fra bestyrelsen. Vi havde på forældrebestyrelsesmødet i februar besluttet, at vi ville lade tilbagemeldingerne fra brugerundersøgelsen afgøre, hvorvidt vi fremover skulle offentliggøre referater fra bestyrelsesmøderne eller ej, men svarene fra forældregruppen tilkendegav altså ikke et ønske herom (71% var meget tilfredse/tilfredse). I stedet blev det besluttet at forældrebestyrelsen fremover skulle have mulighed for at komme til orde via nyhedsbrevene. Det er forældrebestyrelsen selv, der står for at skrive indlæg til nyhedsbrevet. BørneGenvej 31. maj 2010 blev der åbnet for BørneGenvej i Troldehøj. Vi har valgt her i starten kun at tage få funktioner i brug, og vil med tiden tage yderligere funktioner i brug i takt med at vi bliver mere fortrolige med systemet samt i overensstemmelse med hvad vores personaleressourcer kan bære. Vuggestuen har en målsætning om at skrive på BørneGenvej hver dag, hvorimod børnehaven har en målsætning om at skrive på BørneGenvej 1 2 gange om ugen. Når børnehaven ikke har samme ambitionsniveau som vuggestuen, skyldes det, at vuggestuens personale har mulighed for at skrive på BørneGenvej mens børnene sover til middag en mulighed som børnehavens personale ikke har. Evaluering af pædagogisk praksis I Troldehøj bruges stue- og personalemøder til evaluering af den pædagogiske praksis. På personalemøderne evalueres fælles aktiviteter stuerne imellem. Evalueringen er mundtlig og alle personaler giver deres mening/holdning til kende i forhold til hvad der er gået godt, og hvad der med fordel kan gøres anderledes til næste gang. Der tages referat af møderne, som efterfølgende hænges op i personalestuen. 14

15 På personalemøderne diskuteres også om der skal være et fælles aktiviteter på tværs af huset f.eks. værksteder i forbindelse med påsken eller fokus på motorik med en motorikbane løbende tværs gennem huset, som både børn fra vuggestuen og børnehaven kan bruge. På stuemøderne planlægges den kommende periodes aktiviteter. Det er også på stuemøderne at fordybelserne med børnegrupperne detailplanlægges i forhold til de valgte emner. Stuemøderne bruges til at personalerne har mulighed for at sparre med hinanden og få nye vinkler og input til den kommende periodes arbejde. Januar/februar 2010 blev der gennemført en brugerundersøgelse for samtlige daginstitutioner i Gentofte Kommune. Undersøgelsen i Gentofte Kommune indgår i et pilotprojekt igangsat af Regeringen og KL med fokus på at afprøve et koncept for sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på tværs af kommuner. Fire andre kommuner har i den forbindelse i samme periode gennemført lignende undersøgelser. Troldehøj har i foråret 2010 modtaget resultatet af denne brugerundersøgelse, hvor dels vores egen score på de adspurgte områder kan aflæses samt sammenlignes med integrerede institutioner totalt, Gentofte daginstitutioner totalt og endelig Pilotkommuner daginstitutioner totalt. Troldehøj opnåede en meget flot score i brugerundersøgelsen, som både vi og forældrebestyrelsen er rigtig stolte af. Flere af de områder, der er kernepunkter for Troldehøj som f.eks. - børnenes aflevering om morgenen, - udvikling af børnenes sociale kompetencer, - at børn i Troldehøj er trygge og glade, - dialog og samarbejde institution og forældre imellem - samt institutionens skriftlige kommunikation til forældrene er alle områder, hvor Troldehøj opnåede en virkelig flot score, hvilket vi naturligvis er meget tilfredse med. En flot score i brugerundersøgelsen betyder dog ikke, at vi nu vil hvile på laurbærere, da vi er opmærksomme på, at en brugerundersøgelse kun er et øjebliksbillede, hvorfor vi fortsat vil vedblive at have fokus på ovenstående områder, samt områder som er med til at give børnene en god og udviklende dag i institutionen. 15

16 Bilag 1 De overordnede rammer for Troldehøjs pædagogik Dagtilbudsloven 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og Bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 3 Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5 For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Gentofte Kommunes Børn og Unge Politik (de 5 værdier) Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse Børn og unge har ret til en alsidig udvikling Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne Mangfoldighed i børns liv Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre Visionen for Børn og Forebyggelse Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familie får de mest optimale tilbud indenfor den fastlagte serviceramme. 16

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart.

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Med udgangspunkt i en grundlæggende viden omkring børns udvikling, tilrettelægges de her anførte læreplaner.

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Favrskov Kommune Velkommen til Korsholm/Søften. Vi er et dagtilbud som består af 3 daginstitutioner: Børnehaven

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012. Fuglevængets vuggestue og børnehave

Virksomhedsplan 2011-2012. Fuglevængets vuggestue og børnehave Virksomhedsplan 2011-2012 Fuglevængets vuggestue og børnehave Indhold Forord side 3 Virksomhedens rammer side 4 Opgaver side 4 Organisation side 4 Personale side 4 Sygefravær side 4 Økonomi side 5 r side

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Idræts og naturbørnehuset

Pædagogisk læreplan for Idræts og naturbørnehuset Pædagogisk læreplan for Idræts og naturbørnehuset 1. Indledning Beskriv kort Dagtilbuddets størrelse, beliggenhed, og hvad inst. kendes for. 2. Værdier Beskriv max 3 værdier, som er fundamentet i jeres

Læs mere

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog

Læs mere

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Barnets alsidige personlige kompetence Barnets personlige udvikling trives bedst hvor omverdenen er positiv, lydhør og empatisk. En frugtbar og alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2010...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2010...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2010...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2010...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV... UDVIKLINGSPLAN (LÆREPLANER) 2010 OG 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2010...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2010...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...6 6. KONTRAKTER...7

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE INDLEDNING Børns møde med verden, bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, hører, mærke og tale om det der sker omkring

Læs mere

Nyhedsbrev for februar

Nyhedsbrev for februar Nyhedsbrev for februar Kære forældre Jeg vil først og fremmest indlede med, at fortælle hvor glad jeg er for, at være blevet pædagogisk leder i Spirrevippen. Jeg glæder mig over, at se og mærke engagerede

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Velkommen. til Jystrup Vuggestue

Velkommen. til Jystrup Vuggestue Afslutningsvis Er der det mindste I tænker eller undrer jer over, har I spørgsmål eller forslag, opfordres I til at tage en snak med os. I kan altid komme til en af os; der er oftest kaffe på kanden, og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted.

Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted. Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted. Indhold: Vision side 1. Indledning til temaer. side 1. Evaluering/nye mål.. side 2. Børn med særlige behov.. side 2. 1. Barnets alsidige personlige

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Kære forældre. Mange venlige hilsner. Solveig Kjærgaard Leder

Kære forældre. Mange venlige hilsner. Solveig Kjærgaard Leder Kære forældre Når børn og forældre kommer i Børnehuset er det vigtigt for os, at vi voksne er nærværende, og at der bliver taget godt imod det enkelte barn, så det føler sig velkommen. Derfor vil vi gerne

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere