I denne bog står næsten ALT OM SKOVEN. (og hvis det ikke står der, står der, hvor det står)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I denne bog står næsten ALT OM SKOVEN. (og hvis det ikke står der, står der, hvor det står)"

Transkript

1 I denne bog står næsten ALT OM SKOVEN (og hvis det ikke står der, står der, hvor det står)

2 Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening, 2004 Tekst: Thorstein Thomsen, Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Bettina B. Reimer, Thorstein Thomsen, Arne Bondo, Stephan Springborg og Eva Skytte. Lay-out: Lars Hebo Olsen Tryk: Dansk Erhvervstryk A/S 1.oplag: ISBN: Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf: e-post: Hjemmeside: Dansk Skovforening Amalievej Frederiksberg C Tlf: e-post: Hjemmeside: Hæftet fås gratis ved henvendelse til: Frontlinien Rentemestervej København NV Tlf

3 INDHOLD Indledning om at færdes i skoven 4 Skoven som skatkammer: 7 Svampe 8 Urter 8 Træer og buske 10 Skoven om natten 12 Fugle 14 Små dyr 16 Store dyr 18 Farlige dyr 20 Ild og bål 23 Skoven som rensningsanlæg 25 Skovsøen 26 Skoven som udfordring til bevægelse 28 Skoven som motiv 30 Velkommen i skoven 32 3

4 PRIVAT SKOV Til skovgæsten Velkommen i denne private skov. Her gælder Naturbeskyttelsesloven. Det betyder bl.a. at: Du må færdes fra kl. 7 til solnedgang. Du må gå på alle veje og stier. Hvis du cykler, skal du blive på de anlagte veje og på grusstierne. STATSSKOV Af hensyn til privatlivets fred må du ikke tage ophold nærmere end 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger. Du må ikke tage grene af træer og buske eller grave planter op. Fra 1. marts til 31. oktober må du ikke ryge nær nåletræsbevoksninger, græsklædt skovbund, lyngarealer eller unge bevoksninger. Vi beder dig lægge affald i en affaldsspand eller tage det med hjem. I særlige tilfælde kan skoven være lukket. Dette vil fremgå af yderligere skiltning. Adgang sker på eget ansvar. Miljøministeriet Dansk Skovforening 4

5 INDLEDNING Før du går ind i skoven og i bogen er det nødvendigt at vide lidt om skovens regler. Der er nemlig forskellige regler for hvad du må og ikke må i offentlige og private skove. De fleste offentlige skove er statsskove, der administreres af Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen. Men skove der ejes af amter, kommuner og folkekirken er også offentlige skove. Offentlige skove er dine og mine skove. Her må du meget, men skal selvfølgelig tage hensyn til natur og andre skovgæster. Hvis du vil vide, hvor grænserne går, kan du finde reglerne på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, Også de private skove er åbne for offentligheden, men her gælder mere stramme regler. Som udgangspunkt er du velkommen i dagtimerne og du skal holde dig på veje og stier. Dog har mange skove supplerende tilbud. Hvis du vil vide mere om dine muligheder i den lokale skov, kan du hente oplysninger mange steder. Til nogle skove er der udarbejdet en vandretursfolder, dvs. en folder der fortæller om skoven og beskriver en bestemt vandretur. Folderene findes på dit lokale bibliotek eller på turistkontoret. De fleste foldere kan findes på Mange af folderne kan også hentes på (klik ind på det lokale skovdistrikt), på eller på (klik på Skovaktiviteter og derefter på Vandreture). Mange steder i landet kan du tage på tur med en naturvejleder. Du kan se nogle af de ture, som alle kan deltage i, på eller du kan kontakte den lokale naturvejleder. På findes en oversigt over naturvejledere. Hvis du har brug for flere oplysninger eller har ideer til din lokale skov, så kontakt skovdistriktet eller den lokale skovfoged. Hvis skoven er en statsskov kan du finde oplysninger om den på 5

6 Klik på Statsskovdistrikter og derefter på skovdistriktet. Hvis skoven er privat kan du kontakte Dansk Skovforening på eller tlf De kan henvise dig til ejeren. Hvis du vil vide mere om skove og træer, findes der et hav af bøger om alle mulige forskellige emner: skovens kulturhistorie, fritidsliv, natur, produktion, økonomi o.s.v. Men først og fremmest finder du ud af noget om skoven ved at gå derud. Med denne lille bog i hånden vil du forhåbentlig ikke mangle ideer til, hvad du kan lave og opleve derude. God skovtur. 6

7 SKOVEN SOM SKATKAMMER Gennem tiderne har vi mennesker hentet mange vigtige fornødenheder i skoven brænde, bær, urter, svampe, nødder, træ til bl.a. tømmer og møbler, jagtbytte, pynt, poesi og inspiration og meget mere. Du kan også tage i skoven og samle ind af nogle af de mange skatte. Du kan f.eks. samle ind til juledekorationen, svampe og frugter til gryden og urter til snapsen. Du må samle ind til eget forbrug og i begrænset omfang. Fyld din kurv med omtanke, så der også er noget, som de næste skovgæster kan nyde godt af. Du må klippe eller skære grene af løvtræer i offentlige skove, hvis træerne er mere end ti meter høje. Gran- og andre nåletræer må ikke beskæres, men du må gerne samle grangrene fra skovbunden til eget forbrug. I privatskovene må du samle, hvad du kan nå fra vej og sti. Du kan spørge om lov til at samle udenfor vej og sti ved at kontakte skovejeren. 7

8 SVAMPE At samle svampe er en herlig måde at komme i skoven på. Men nogle arter er giftige, og seks af de danske svampearter er dødelig giftige. Det eneste gode råd, man kan give om svampejagt, er, at du skal kende alle de svampe, du vælger at spise. Begynd med nogle få arter, som du kender. Senere kan du udvide dit repertoire. En god begynderbog er Politikens Svampebog af Henning Knudsen. Det er godt at starte med en svampekender. Du kan finde guidede svampeture på og på URTER Forår, sommer og efterår kan du finde mange forskellige urter i skoven. Fra gammel tid har vi tradition for at bruge urter i mad, medicin, plantefarver, som duftstoffer eller til flotte blomsterbuketter. På urter visner alt det, planten har over jorden, væk hvert år. Urter kan være et- eller flerårige. De flerårige urters vinterstrategi er at trække al næring ned under jordens overflade for igen om foråret at spire frem. De etårige urter overlever vinteren som frø. Meget af fortidens viden om skovens råvarer er gået tabt som almen viden. Vi moderne mennesker er nervøse for skovens giftige planter. Men det står enhver frit for at genopdage skoven som det store spisekammer. 8

9 Mange af skovens urter kan man bruge i køkkenet. Et eksempel er skovmærke: 1.) Kom blomsterne fra fem planter i en liter æblemost og lad det stå natten over i køleskabet. 2.) Gør det samme med en billig paphvidvin, så smager den himmelsk. 3.) Kom blomster fra fem planter i en liter snaps og lad det stå i mindst en uge. Vil du vide mere om skovens urter i køkkenet? Klik ind på Klik på Søg, og skriv Skovmad. Du kan også finde opskrifter på (klik på Opskrifter og Spiselig natur) I gamle dage stod træerne mere spredt i skovene, og der var langt flere urter. Dengang blev skoven ikke beskattet efter hvor mange træer, der groede på et areal, men efter hvor mange grise der var føde til i skovbunden. 9

10 TRÆER OG BUSKE Træer og buske er næsten det samme. Træer har én stamme. Buske har mange stammer. Flådeege I 1807 tog englænderne den danske flåde. Der forelå et stort genopbygningsprojekt. Da der til hver fregat gik store ege, og kun to procent af Danmarks areal var skov, var manglen på egetræer enorm. Admiralitet pålagde derfor skovene at plante egetræer til den kommende danske flåde. De næste 50 år blev der plantet mange egetræer, som 150 år efter var modne til hugst. For ca. ti år siden ville en skovrider drive gæk med Admiralitet. Han skrev i et brev, at nu var nogle af egetræerne til bygning af den danske flåde klar. Han fik imidlertid et overraskende svar: Ja, tak. Man stod netop og skulle bruge egetræer til restaureringen af Fregatten Jylland. Sådan vokser træer Vokser træer op af jorden? Ja og nej. Et hjerte, der er skåret ind i en træstammes bark for 100 år siden, har ikke bevæget sig en centimeter opad. I den forstand vokser træerne ikke opad. Højdevækst sker på grenspidserne. Men træerne får næring fra jorden, som transporteres ud i grenspidserne. Derved vokser træerne op af jorden. 10

11 Snit en svamp. Find en ca. 2 cm tyk gren i skovbunden. Snit en svamp som vist på tegningen. Når den er færdig, saver du den af pinden. Andre ting at snitte, se: (klik på Søg og skriv Snitte). En enkel måde at lære dig selv og dine børn at artsbestemme træer på er gratis at rekvirere hæftet Skovens Træer (http://mem.netboghandel.dk. Klik på Skov- og Naturstyrelsen og find bogen i oversigten). 11

12 SKOVEN OM NATTEN Hvorfor laver nogle folk nattergaletur? Hvorfor går de i skoven om natten? For at få en oplevelse! Om natten hører du bedre. Duftene er kraftigere. Og så er mange af skovens dyr aktive om natten f.eks. ræv, grævling, flagermus, ugle, mus og mange insekter. Tag på tur med én du kan lide. Når du skal i skoven om natten, skal du have tilladelse af ejeren, hvis skoven er privat. Husk lommelygte og noget varmt at drikke. Vejret skal helst være vindstille og ikke regn. (Se: Sæt jer og lyt, læg en hånd bag øret, vær stille, peg. Varm hinanden. En klar nat i februar kan du høre, at det er rævenes parringstid. Rævene skriger og gør. I maj og juni synger nattergalen. I august og september er luften nogen steder tyk af trækfugle, som trækker om natten. Du kan høre deres vingeslag og deres mange stemmer i stille vejr. I skumring og ved solopgang flyver flagermusene fra maj til september (vil du vide noget om flagermus, se: klik på Flagermus i Danmark). Læs om skovens andre dyr på (klik på Skovbibliotek og Leksikon). Tag lygten med, men hold den for det meste slukket. Med tændt lygte vil dine øjne hurtigt indstille sig på det meget lys. Når du så slukker lygten igen, kan du ikke se noget. Du kan lukke det ene øje, når du tænder lygten. Når du så slukker igen, kan du se alt tydeligt med det øje, du før havde lukket. 12

13 Mange steder er der indrettet primitive lejrpladser med bålplads, hvor en familie kan overnatte i telt. På nogle pladser er der bygget shelters - små læhuse med åben indgang, hvor man kan sove med liggeunderlag og sovepose. I bogen Overnatning i det fri - telt og naturlejrpladser finder du over 700 overnatningspladser. På kan du finde en oversigt over overnatningsmulighederne i statsskove. 13

14 FUGLE At få en fugleoplevelse i skoven er ganske enkelt. Du stiller dig simpelthen op eller sætter dig ned og forholder dig i ro i et par minutter. Så vil fuglene komme til dig. Går du derimod en tur eller bevæger dig, vil fuglene stort set holde sig væk. Mange har ikke set Danmarks mindste fugl, fuglekongen, som er en ret udbredt fugl. Du kan stille dig i en granskov og se opad. Med lidt held vil du efter et stykke tid se en flok fuglekonger fouragere i trætoppene med den karakteristiske lyd: Mange høje skingre pip. Mange steder i den danske natur står der fugletårne. Herfra har du ofte et godt udsyn med din kikkert ud over gode fuglelokaliteter. Normalt har du fri adgang til fugletårnene. På kan du finde fugletårnene i statsskove. En god fuglekikkert skal ikke være for stærk, for så ryster billedet nemt. En 8x40 kikkert er et godt bud. 14

15 Uglegylp finder man oftest i nåleskovens bund tæt på træernes stammer. Du kan samle dem op i en plasticpose og tage dem med hjem. Skiller du det ad, kan du finde skeletdele fra mus og fugle. Fiskebæk Naturskole har et ben fra en ringmærket fuglekonge, som er fundet i et uglegylp. Om vinteren får fuglene varmt undertøj på. Deres kropsfjer får en bifane (af dun) ved roden. 15

16 En ugle flyver fuldstændig lydløst. Den er på jagt, den må ikke skræmme byttet, og den bruger bl.a. høresansen under jagten. I modsætning hertil larmer fasanen og duen mest muligt, når den flagrer op fra skovbunden. Dette er formålstjenligt, dels forskrækker den fjenden, dels advarer den artsfæller. Det er fjerenes konstruktion, der bestemmer støjen fra vingerne. Man har haft svært ved at fatte, hvordan en tårnfalk er i stand til at fange en mus, der løber under højt græs eller sne. Nyere forskning har vist, at falken kan se ultraviolet lys. Når en mus går på sine stier, tisser den for hver tiende centimeter. Tissepletterne opsuger ultraviolet lys, som falken kan se som mørke pletter. Når musen så senere går hen over pletten, forsvinder pletten et øjeblik, og falken ved hvor musen er. Haps! På finder du vinterens fugle (klik på Fugle på foderbrættet). har en masse oplysninger om fugle. Her kan du også få gode ideer til, hvor du kan tage på fugleture alene eller med en dygtig guide. Hvis du vil læse om fugle, findes der et hav af bøger at gå i gang med. Ud over de almindelige fugleguider er der også masser af læsestof. Prøv eksempelvis med Fuglene i Danmark (Hans Meltofte, Gyldendals Forlag). SMÅ DYR Der er et mylder af små dyr i skoven. Man træder på over levende organismer, når man sætter sin fod i skovbunden. Hvis du vil lære 16

17 nogle af dem at kende, så er en god opslagsbog Små dyr i skoven (Lars-Henrik Olsen m.fl., Gads Forlag). Edderkopper jager enten ved at snige sig ind på byttet eller spinde spindelvæv. Nogle spindelvæv hænger vandret og nogle lodret. De lodrette fanger flyvende dyr, de vandrette fanger dyr, som enten falder ned i nettet, eller som flyver op og ned i luften ligesom myg en sommeraften. Ofte er edderkoppen ikke i sit net, men du kan lokke den frem med en stemmegaffel. Slå stemmegaflen an og hold enden af håndtaget mod en af trådene i nettet. Edderkoppen kommer så farende i den tro, at der er et bytte i nettet. Læs om små dyr på (klik på Skovbibliotek og Leksikon). Lav en insektsuger med dit barn. Se på www. skoven-i-skolen.dk hvordan. Gå ud i skoven og sug insekter op. Sæt jer evt. ned og tegn dem. Insekter er ofte lette at tegne. De har intet menneskeligt udtryk, men til gengæld skarpe konturer. 17

18 STORE DYR Mange store dyr i skoven er svære at få øje på. Men sporene fra dyrene løber ingen vegne. Problemet er at læse dem. En god håndbog er Dyrespor fra Gads naturbøger. Her bliver du præsenteret for mange forskellige typer spor: Ædespor, ekskrementer, fodspor, veksler (dyrestier), sovepladser etc. Hvis du vil se nogle af skovens store dyr, så skal du sætte dig i skoven og vente. Måske er du heldig. Du kan læse om skovens dyr på eller i Danmarks Pattedyr (Bent Muus, Gyldendal). På findes en naturbrevkasse, Her ligger en stor og spændende korrespondance spørgsmål drejer sig om pattedyr. Som fx dette: Konservering af klove Hvordan konserverer man en rådyr-klov? Et par drenge i klassen har fået underbenene af et rådyr (ligger i fryseren) og spørgsmålet er nu om vi kan gøre noget ved dem, så de ikke rådner. Og hvad med kaninhaler, poter osv. Venlig hilsen Karin Christensen 18

19 I uglegylp er der ofte musekæber. Prøv forsigtigt at trække en af fortænderne ud på sådan en underkæbe. Den er længere end selve kæben. Musen slider sin tand så meget, at tanden hele tiden må vokse. hvor du kan få svar på dine spørgsmål. mellem lægfolk og fagfolk. De fleste Hej Karin Det glæder mig, at der stadig findes friske drenge! Det er ret nemt, at konservere løbene (ben på rådyr) fordi der ikke er ret meget kød på dem. Under huden er der ikke meget andet en sener og knogler. Læg dem i sprit et par uger, hvorefter de blot skal have lov at tørre i varme og ventilerede omgivelser. Jeg vil ikke anbefale at man drikker spritten efterfølgende. Vh Jes Aagaard 19

20 FARLIGE DYR Det er ikke størrelsen, det kommer an på, når vi taler om farlige dyr. Et eksempel på at liden kræ kan vælte stort træ, er den lille bitte elmebarkbille, som har bragt elmesygen (en svamp) fra træ til træ og nærmest ryddet Europas skove for elmetræer. Danmarks to største rovdyr, ræven og grævlingen, er overhovedet ikke farlige for os. En myte fortæller, at grævlingen bider til knoglerne knaser, så derfor gik skovarbejdere i gamle dage med koks i støvlerne, så det knasede med det samme, hvis en olm grævling angreb og bed til. Det er heldigvis ikke sandt. Bare tænk på, hvordan det er at have en lille sten i skoen. Der er imidlertid nogle dyr, der kan være farlige for dig og din familie. Vi nævner her de mest almindelige: Skovflåten er en blodmide og ikke en tæge, som nogle tror. Det er den ottebenede voksne skovflåt, der kan være farlig for mennesker. En del af dem har bakterien borrelia i tarmsystemet. Hvis du sørger for at fjerne skovflåten inden et døgn, er der minimal risiko for smitte. Et menneske med borrelia kan have flere symptomer: hovedpine, lammelser, feber, træthed og hoste. Tilstanden kan vare i årevis. Kuren er en simpel penicillinkur. Sygdommen kan først konstateres efter fjorten dage. Hvis du har en rødmen omkring bidstedet, skal du søge læge. Men rødmen viser sig ikke altid, og du skal da være opmærksom på de andre symptomer. På kan du læse mere om borrelia og hvordan du fjerner skovflåter (søg på Skovflåt). 20

21 Hvis du vil se en skovflåt, kan du trække et hvidt stykke stof gennem højt græs i skoven. Skovflåter vil da sætte sig på det. Hvis der da er nogen... Der kan sagtens sidde over hundrede flåter på en hjort. Når jægeren trækker skindet af dyret, kravler skovflåterne op ad hænderne på ham. Hvepse og bier: Visse mennesker er eller bliver pludselig en skønne dag allergiske over for hvepse- og bistik. Hvis du efter et stik bliver utilpas, så kontakt straks en læge. De fleste genkender et hvepsebo, når de ser det hænge under en gren, men mange hvepse bygger bo i forladte musegange i skovbunden. Hvepse kan stikke mange gange, men bier kun én gang. 21

22 Flagermus er ikke vampyrer, de angriber dig ikke. Men det er ikke klogt at samle en op fra skovbunden, fordi du da kan blive bidt. Søg da læge pga. faren for hundegalskab. Skab er en mide, der angriber ræve. Herfra kan den overføres til hunde og for den sags skyld til mennesker. Skab er udbredt i Jylland og siden 2003 også på Sjælland. Behandling er en salvekur ordineret af læge/dyrlæge. Skab har mindsket rævebestanden betydeligt i Jylland. Hugormebid er ofte ikke farlige. Hvis man oplever de samme symptomer som hos hvepse, skal man dog straks søge læge. Rævens lille bændelorm er en meget sjælden parasit. Æggene fra bændelormen er kun fundet i enkelte ræves afføring og de kan smitte mennesker ved berøring. Der findes ingen kur for denne bændelorm, og den er efter en årrække dødbringende. Bændelormen er fundet hos tre ræve i Københavnsområdet ud af 400 undersøgte. I vinteren 2004 døde en dansker af følgerne af sygdommen. Han er sandsynligvis blevet smittet under et udlandsophold. I Schweiz er 60 % af rævene smittet, men kun én ud af en million mennesker har fået sygdommen. 22

23 ILD OG BÅL Du må normalt ikke bruge åben ild i skoven, men i flere offentlige skove er der indrettet pladser, hvor du må tænde bål. På oversigtskortene ved indgangen til skoven kan du normalt se, hvor pladserne er. Nogle af bålpladserne er også anført i vandretursfolderne og på Du må sanke fra skovbunden, men ikke tage brænde med hjem. Der er også bålpladser i nogle private skove. Her må du spørge skovejeren om tilladelse til at tænde bål og sanke brænde. I mange skove kan man få en aftale med skovejeren om at sanke brænde i skoven. Du kan ringe til skovejeren eller dit lokale skovdistrikt for at få mere at vide eller gå ind på hvis skoven er en statsskov. På (klik på Brænde) ligger svar på mange spørgsmål om brænde og de seks tommelfinger-regler for god fyring i brændeovn samt telefonnumre til skove, der sælger brænde. Oplysningerne fås også i en brændefolder. 23

24 Børn synes, det er spændende, at spise skoven, specielt hvis de selv kan finde råvarerne. En god, enkel ret (fra april til september) er brændenældesuppe. Find brændenældesuppe og mange andre opskrifter på (klik på Søg og skriv Mad). Lav en økologisk sprittablet: Du må ikke pille bark af levende træer, men finder du et dødt birketræ kan du tage en fem centimeter bred strimmel af birkebark. Tænd ild i den ene ende. Den ruller sig sammen som en fjeder. Sæt den ind i midten af brændet, hvor den så vil stå og brænde. Se hvordan du opbygger et godt bål på (klik på Søg og skriv Bål). 24

25 SKOVEN SOM RENSNINGSANLÆG Mange steder i landet planter man såkaldte vandskove for at beskytte grundvandet. Normalt sprøjter man ikke i skov, og i statsskovbruget er det direkte forbudt. En skov virker som et filter, der renser regnvandet for kvælstof. Skoven bruger en del af vandet selv, men ca. halvdelen af regnvandet når ned til grundvandet. Nedbrydning er en kompliceret proces, som varetages af en lang række af organismer. Nogle af processerne er synlige. De varetages af større dyr eller planter som f. eks. regnorme og svampe. Andre processer varetages af mikroskopiske dyr og planter, bakterier og en mængde forskellige encellede organismer. Disse aktiviteter foregår i de øverste jordlag. Nogle materialer er meget længe om at blive nedbrudt i naturen. Derfor er det en god ide at bruge skraldespanden! 25

26 SKOVSØEN De fleste spisefisk hos din lokale fiskehandler er havets fisk. Før i tiden var ferskvandsfisk mere almindelige på spisebordet i de danske hjem. Faktisk var karper en kongespise, og visse skove havde ansat karpemestre til at passe karpedammene. Hvis du er mellem 18 og 67 år, skal du have fisketegn for at fiske. Se hvordan på (klik på Fisketegn). Du skal derefter have ejerens tilladelse til at fiske i fersk vand. I mange offentlige skove kan du fiske frit, hvis du har fisketegn. Find en oversigt over de frie søer i statsskovene på Sådan laver du en god fisk over bålet:. Rens fisken. Find en planke eller et bræt, der er lidt større end fisken. Flæk fisken og sæt den på planken med ugalvaniserede søm. Planken skal stå op i kanten i bålet, så tæt som muligt uden at der går ild i den. Fisken er færdig efter ca. 15 minutter. 26

27 De mest velsmagende af søens fisk er sandart, ørred, ål, aborre, sude, karpe, helt og gedde. Du må godt bade i søer i offentlige skove, men du skal tænke dig om. Søerne kan ligesom mergelgrave være dybe og kolde. 27

28 SKOVEN SOM UDFORDRING TIL BEVÆGELSE Kort sagt om enhver muskel: use it or loose it. Skoven byder på masser af muligheder for at bevæge sig og prøve kræfter med forskellige idrætsgrene. Du kan tage ud på egen hånd eller sammen med nogen f.eks. ved at tage imod tilbud fra foreninger og organisationer Væk fra stierne I offentlige skove må du bevæge dig bort fra stierne. Det er herude, det mest spændende befinder sig. Det kan godt være en fysisk udfordring at bevæge sig væk fra stierne, ligesom det i enkelte tilfælde kan være nødvendigt med kraftigt og vandtæt fodtøj, samt kort og kompas. De fleste vandretursfoldere indeholder kort, så du kan finde rundt i skoven. Ellers spørg på det lokale skovdistrikt eller hos den lokale orienteringsklub (kontakt Dansk Orienteringsforbund som kan hjælpe dig videre). 28

29 Bl.a. i Spejderlex fra Det Danske Spejderkorps kan du læse, hvordan man bruger et kompas. Har du en GPS (Ground Position System) er skoven det rigtige sted at få afprøvet dine evner og GPS ens muligheder. Du behøver ikke nødvendigvis hjælpemidler eller sol for at bestemme verdenshjørnerne. Træstammer har ofte mos og alger på nordsiden. Et fritstående træ har de længste grene mod syd og vest. En myretue er placeret på sydsiden af træet. På en træstub er årringene tykkest mod syd. I visse skovdistrikter er der bygget specielle ruter, som er en ekstra udfordring til fysik og kondition. Det kan f.eks. være ridestier, mountainbike-baner og kondibaner. I statsskovenes vandretursfoldere eller specialfoldere kan du få yderligere information. Se også (klik ind på det enkelte skovdistrikt) og 29

30 I mange skove forsøger skovfogeden at adskille skovens forskellige brugere, så der ikke opstår konflikter, men der skal som hovedregel være plads til alle. Derfor må vi tage hensyn til hinanden og til dyr, planter og dem der arbejder i skoven. Det er muligt at færdes så lydløst i skoven, at du kan komme helt tæt på dyrene. Jægere bruger to gode metoder til at snige sig ind på byttet. Den ene er en lang tynd vandrestav, som de bruger som et tredje ben for at flytte fødderne uden at knække grene. Den anden metode er uldsokker uden på skoene, så de kan træde med kattepoter. På er en lang række idrætsgrene listet op med henvisning til deres hjemmeside. På kan du finde private skove, der sælger ridekort (klik på SkovAktiviteter og Ridekort). Der er også mange gode lege, du kan lege i skoven. Se fx på (klik på Lege). SKOVEN SOM MOTIV Du kan også tage i skoven, og få noget med hjem, uden at fjerne noget fra skoven. Du kan lave billeder. Hvad enten du vil fotografere, tegne eller male, så giv dig god tid til at finde dit motiv. Start med enkle motiver, der ikke bevæger sig, f.eks. skovens planter eller træer med krogede grene. Øv dig på samme motiv i forskellige belysninger. Tidligt morgenlys og aftenlys giver rødlige farver og lange skygger. 30

31 Lyset midt på dagen giver lidt koldere blå farver. Farver i regnvejr er oftest mere farvemættede, lidt ligesom dufte også er kraftigere i regnvejr. Senere kan du prøve at snige dig ind på dyr. Lur dyret af, find ud af, hvor det holder til og vær der, når det ankommer. Så undgår du at fange det bagfra på vej væk. Vær modig og prøv mange farvesammensætninger på samme motiv. Prøv også utraditionelle motiver: Se nedad, eller opad, forcuser på et stykke bark eller tegn silhouetten af en tørret tudse. Det drejer sig om at iagttage, få tiden til at stå stille og afbilde. En simpel papramme kan skærpe amatørens blik for et godt motiv. 31

32 VELKOMMEN I SKOVEN Skoven er god for mange ting: Den producerer træ verdens mest miljøvenlige råstof. Den er rig på natur. Den er Danmarks mest populære udflugtsmål. Over 100 millioner skovgæster besøger hvert år skoven. Skovejerne er glade for, at danskerne elsker og bruger skoven. Skoven er sund for legeme og sjæl uanset om man går, løber, samler, fisker i skovsøer, sidder stille eller noget helt sjette. Skoven er også af meget stor betydning for børn og unge, og derfor inddrages skoven stadig mere og mere i både børnehavers og skolers undervisning og aktiviteter. Skoven er god både til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær. Denne bog giver konkrete ideer til dine besøg i skoven. Og viser hvor du kan hente yderligere information og inspiration. Bogen kan læses fra start til slut eller den kan bruges som opslagsbog. Vi håber, at du vil gemme bogen til næste gang du skal i skoven. God tur i skoven ønsker Hans Chr. Schmidt Miljøminister Lars Wilhjelm Formand for Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Året i skoven Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2002. Dette hæfte er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Niveauafklaring i dansk

Niveauafklaring i dansk Navn... Dato... Værksted... Niveauafklaring i dansk På tur i naturen Opgave 1 - diktat På fjeldet med ungerne Fjeldet er en stor og et godt sted at tage med på travetur. Når er med på fjeldet er det vigtigt,

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting. X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

2012 Forlaget Atelier, Søborg Oversat af Henrik Reinvaldt ISBN Alle rettigheder forbeholdt

2012 Forlaget Atelier, Søborg  Oversat af Henrik Reinvaldt ISBN Alle rettigheder forbeholdt 2010 Berndt Sundsten och Jan Jäger samt B. Wahlströms Bokförlag, Forma Books AB 2012 Forlaget Atelier, Søborg www.atelier.dk Oversat af Henrik Reinvaldt ISBN 978-87-7857-894-5 Alle rettigheder forbeholdt

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Go tur ud i skoven. Naturudvalget

EN BID AF NATUREN. Go tur ud i skoven. Naturudvalget Skoven EN BID AF NATUREN En tur ud i den store vilde skov er fuld af overraskelser og oplevelser - du kommer i omdrejninger, du finder vej, du finder dyr, du finder planter samt oplever en masse natur.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Forløbets varighed: 4 trin + en nat Udfordringen Indledning formål Dette mærke tager fat i en stolt spejdertradition, nemlig at

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31. HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs.

Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs. Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs. Forfatter: Thomas Egesborg Pedersen, førstehjælpsfaglig konsulent fra Dansk

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Gode råd der sælger din bolig

Gode råd der sælger din bolig Gode råd der sælger din bolig Giv dit hjem mere værdi Vi har lavet denne folder med boligtips til dig, så du nemt og overskueligt kan give dit hjem mere værdi inden fremvisning. På en fremvisning handler

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Intro Før vi går i gang med selve jagten, har jeg en dialog med børnene bl.a. om følgende: Hvorfor går man på jagt? Hvilke dyr må man jage? o Kendskab til

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

I skoven med læreplanerne - en skovuge

I skoven med læreplanerne - en skovuge I skoven med læreplanerne - en skovuge Af Lisbeth Nielsen og Anette Sommer, Bøgely Skovbørnehave, Ringsted Kommune Personlig udvikling og social kompetence Vi fokuser på læreplanstemaerne alsidig personlig

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere