I denne bog står næsten ALT OM SKOVEN. (og hvis det ikke står der, står der, hvor det står)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I denne bog står næsten ALT OM SKOVEN. (og hvis det ikke står der, står der, hvor det står)"

Transkript

1 I denne bog står næsten ALT OM SKOVEN (og hvis det ikke står der, står der, hvor det står)

2 Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening, 2004 Tekst: Thorstein Thomsen, Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Bettina B. Reimer, Thorstein Thomsen, Arne Bondo, Stephan Springborg og Eva Skytte. Lay-out: Lars Hebo Olsen Tryk: Dansk Erhvervstryk A/S 1.oplag: ISBN: Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf: e-post: Hjemmeside: Dansk Skovforening Amalievej Frederiksberg C Tlf: e-post: Hjemmeside: Hæftet fås gratis ved henvendelse til: Frontlinien Rentemestervej København NV Tlf

3 INDHOLD Indledning om at færdes i skoven 4 Skoven som skatkammer: 7 Svampe 8 Urter 8 Træer og buske 10 Skoven om natten 12 Fugle 14 Små dyr 16 Store dyr 18 Farlige dyr 20 Ild og bål 23 Skoven som rensningsanlæg 25 Skovsøen 26 Skoven som udfordring til bevægelse 28 Skoven som motiv 30 Velkommen i skoven 32 3

4 PRIVAT SKOV Til skovgæsten Velkommen i denne private skov. Her gælder Naturbeskyttelsesloven. Det betyder bl.a. at: Du må færdes fra kl. 7 til solnedgang. Du må gå på alle veje og stier. Hvis du cykler, skal du blive på de anlagte veje og på grusstierne. STATSSKOV Af hensyn til privatlivets fred må du ikke tage ophold nærmere end 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger. Du må ikke tage grene af træer og buske eller grave planter op. Fra 1. marts til 31. oktober må du ikke ryge nær nåletræsbevoksninger, græsklædt skovbund, lyngarealer eller unge bevoksninger. Vi beder dig lægge affald i en affaldsspand eller tage det med hjem. I særlige tilfælde kan skoven være lukket. Dette vil fremgå af yderligere skiltning. Adgang sker på eget ansvar. Miljøministeriet Dansk Skovforening 4

5 INDLEDNING Før du går ind i skoven og i bogen er det nødvendigt at vide lidt om skovens regler. Der er nemlig forskellige regler for hvad du må og ikke må i offentlige og private skove. De fleste offentlige skove er statsskove, der administreres af Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen. Men skove der ejes af amter, kommuner og folkekirken er også offentlige skove. Offentlige skove er dine og mine skove. Her må du meget, men skal selvfølgelig tage hensyn til natur og andre skovgæster. Hvis du vil vide, hvor grænserne går, kan du finde reglerne på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, Også de private skove er åbne for offentligheden, men her gælder mere stramme regler. Som udgangspunkt er du velkommen i dagtimerne og du skal holde dig på veje og stier. Dog har mange skove supplerende tilbud. Hvis du vil vide mere om dine muligheder i den lokale skov, kan du hente oplysninger mange steder. Til nogle skove er der udarbejdet en vandretursfolder, dvs. en folder der fortæller om skoven og beskriver en bestemt vandretur. Folderene findes på dit lokale bibliotek eller på turistkontoret. De fleste foldere kan findes på Mange af folderne kan også hentes på (klik ind på det lokale skovdistrikt), på eller på (klik på Skovaktiviteter og derefter på Vandreture). Mange steder i landet kan du tage på tur med en naturvejleder. Du kan se nogle af de ture, som alle kan deltage i, på eller du kan kontakte den lokale naturvejleder. På findes en oversigt over naturvejledere. Hvis du har brug for flere oplysninger eller har ideer til din lokale skov, så kontakt skovdistriktet eller den lokale skovfoged. Hvis skoven er en statsskov kan du finde oplysninger om den på 5

6 Klik på Statsskovdistrikter og derefter på skovdistriktet. Hvis skoven er privat kan du kontakte Dansk Skovforening på eller tlf De kan henvise dig til ejeren. Hvis du vil vide mere om skove og træer, findes der et hav af bøger om alle mulige forskellige emner: skovens kulturhistorie, fritidsliv, natur, produktion, økonomi o.s.v. Men først og fremmest finder du ud af noget om skoven ved at gå derud. Med denne lille bog i hånden vil du forhåbentlig ikke mangle ideer til, hvad du kan lave og opleve derude. God skovtur. 6

7 SKOVEN SOM SKATKAMMER Gennem tiderne har vi mennesker hentet mange vigtige fornødenheder i skoven brænde, bær, urter, svampe, nødder, træ til bl.a. tømmer og møbler, jagtbytte, pynt, poesi og inspiration og meget mere. Du kan også tage i skoven og samle ind af nogle af de mange skatte. Du kan f.eks. samle ind til juledekorationen, svampe og frugter til gryden og urter til snapsen. Du må samle ind til eget forbrug og i begrænset omfang. Fyld din kurv med omtanke, så der også er noget, som de næste skovgæster kan nyde godt af. Du må klippe eller skære grene af løvtræer i offentlige skove, hvis træerne er mere end ti meter høje. Gran- og andre nåletræer må ikke beskæres, men du må gerne samle grangrene fra skovbunden til eget forbrug. I privatskovene må du samle, hvad du kan nå fra vej og sti. Du kan spørge om lov til at samle udenfor vej og sti ved at kontakte skovejeren. 7

8 SVAMPE At samle svampe er en herlig måde at komme i skoven på. Men nogle arter er giftige, og seks af de danske svampearter er dødelig giftige. Det eneste gode råd, man kan give om svampejagt, er, at du skal kende alle de svampe, du vælger at spise. Begynd med nogle få arter, som du kender. Senere kan du udvide dit repertoire. En god begynderbog er Politikens Svampebog af Henning Knudsen. Det er godt at starte med en svampekender. Du kan finde guidede svampeture på og på URTER Forår, sommer og efterår kan du finde mange forskellige urter i skoven. Fra gammel tid har vi tradition for at bruge urter i mad, medicin, plantefarver, som duftstoffer eller til flotte blomsterbuketter. På urter visner alt det, planten har over jorden, væk hvert år. Urter kan være et- eller flerårige. De flerårige urters vinterstrategi er at trække al næring ned under jordens overflade for igen om foråret at spire frem. De etårige urter overlever vinteren som frø. Meget af fortidens viden om skovens råvarer er gået tabt som almen viden. Vi moderne mennesker er nervøse for skovens giftige planter. Men det står enhver frit for at genopdage skoven som det store spisekammer. 8

9 Mange af skovens urter kan man bruge i køkkenet. Et eksempel er skovmærke: 1.) Kom blomsterne fra fem planter i en liter æblemost og lad det stå natten over i køleskabet. 2.) Gør det samme med en billig paphvidvin, så smager den himmelsk. 3.) Kom blomster fra fem planter i en liter snaps og lad det stå i mindst en uge. Vil du vide mere om skovens urter i køkkenet? Klik ind på Klik på Søg, og skriv Skovmad. Du kan også finde opskrifter på (klik på Opskrifter og Spiselig natur) I gamle dage stod træerne mere spredt i skovene, og der var langt flere urter. Dengang blev skoven ikke beskattet efter hvor mange træer, der groede på et areal, men efter hvor mange grise der var føde til i skovbunden. 9

10 TRÆER OG BUSKE Træer og buske er næsten det samme. Træer har én stamme. Buske har mange stammer. Flådeege I 1807 tog englænderne den danske flåde. Der forelå et stort genopbygningsprojekt. Da der til hver fregat gik store ege, og kun to procent af Danmarks areal var skov, var manglen på egetræer enorm. Admiralitet pålagde derfor skovene at plante egetræer til den kommende danske flåde. De næste 50 år blev der plantet mange egetræer, som 150 år efter var modne til hugst. For ca. ti år siden ville en skovrider drive gæk med Admiralitet. Han skrev i et brev, at nu var nogle af egetræerne til bygning af den danske flåde klar. Han fik imidlertid et overraskende svar: Ja, tak. Man stod netop og skulle bruge egetræer til restaureringen af Fregatten Jylland. Sådan vokser træer Vokser træer op af jorden? Ja og nej. Et hjerte, der er skåret ind i en træstammes bark for 100 år siden, har ikke bevæget sig en centimeter opad. I den forstand vokser træerne ikke opad. Højdevækst sker på grenspidserne. Men træerne får næring fra jorden, som transporteres ud i grenspidserne. Derved vokser træerne op af jorden. 10

11 Snit en svamp. Find en ca. 2 cm tyk gren i skovbunden. Snit en svamp som vist på tegningen. Når den er færdig, saver du den af pinden. Andre ting at snitte, se: (klik på Søg og skriv Snitte). En enkel måde at lære dig selv og dine børn at artsbestemme træer på er gratis at rekvirere hæftet Skovens Træer (http://mem.netboghandel.dk. Klik på Skov- og Naturstyrelsen og find bogen i oversigten). 11

12 SKOVEN OM NATTEN Hvorfor laver nogle folk nattergaletur? Hvorfor går de i skoven om natten? For at få en oplevelse! Om natten hører du bedre. Duftene er kraftigere. Og så er mange af skovens dyr aktive om natten f.eks. ræv, grævling, flagermus, ugle, mus og mange insekter. Tag på tur med én du kan lide. Når du skal i skoven om natten, skal du have tilladelse af ejeren, hvis skoven er privat. Husk lommelygte og noget varmt at drikke. Vejret skal helst være vindstille og ikke regn. (Se: Sæt jer og lyt, læg en hånd bag øret, vær stille, peg. Varm hinanden. En klar nat i februar kan du høre, at det er rævenes parringstid. Rævene skriger og gør. I maj og juni synger nattergalen. I august og september er luften nogen steder tyk af trækfugle, som trækker om natten. Du kan høre deres vingeslag og deres mange stemmer i stille vejr. I skumring og ved solopgang flyver flagermusene fra maj til september (vil du vide noget om flagermus, se: klik på Flagermus i Danmark). Læs om skovens andre dyr på (klik på Skovbibliotek og Leksikon). Tag lygten med, men hold den for det meste slukket. Med tændt lygte vil dine øjne hurtigt indstille sig på det meget lys. Når du så slukker lygten igen, kan du ikke se noget. Du kan lukke det ene øje, når du tænder lygten. Når du så slukker igen, kan du se alt tydeligt med det øje, du før havde lukket. 12

13 Mange steder er der indrettet primitive lejrpladser med bålplads, hvor en familie kan overnatte i telt. På nogle pladser er der bygget shelters - små læhuse med åben indgang, hvor man kan sove med liggeunderlag og sovepose. I bogen Overnatning i det fri - telt og naturlejrpladser finder du over 700 overnatningspladser. På kan du finde en oversigt over overnatningsmulighederne i statsskove. 13

14 FUGLE At få en fugleoplevelse i skoven er ganske enkelt. Du stiller dig simpelthen op eller sætter dig ned og forholder dig i ro i et par minutter. Så vil fuglene komme til dig. Går du derimod en tur eller bevæger dig, vil fuglene stort set holde sig væk. Mange har ikke set Danmarks mindste fugl, fuglekongen, som er en ret udbredt fugl. Du kan stille dig i en granskov og se opad. Med lidt held vil du efter et stykke tid se en flok fuglekonger fouragere i trætoppene med den karakteristiske lyd: Mange høje skingre pip. Mange steder i den danske natur står der fugletårne. Herfra har du ofte et godt udsyn med din kikkert ud over gode fuglelokaliteter. Normalt har du fri adgang til fugletårnene. På kan du finde fugletårnene i statsskove. En god fuglekikkert skal ikke være for stærk, for så ryster billedet nemt. En 8x40 kikkert er et godt bud. 14

15 Uglegylp finder man oftest i nåleskovens bund tæt på træernes stammer. Du kan samle dem op i en plasticpose og tage dem med hjem. Skiller du det ad, kan du finde skeletdele fra mus og fugle. Fiskebæk Naturskole har et ben fra en ringmærket fuglekonge, som er fundet i et uglegylp. Om vinteren får fuglene varmt undertøj på. Deres kropsfjer får en bifane (af dun) ved roden. 15

16 En ugle flyver fuldstændig lydløst. Den er på jagt, den må ikke skræmme byttet, og den bruger bl.a. høresansen under jagten. I modsætning hertil larmer fasanen og duen mest muligt, når den flagrer op fra skovbunden. Dette er formålstjenligt, dels forskrækker den fjenden, dels advarer den artsfæller. Det er fjerenes konstruktion, der bestemmer støjen fra vingerne. Man har haft svært ved at fatte, hvordan en tårnfalk er i stand til at fange en mus, der løber under højt græs eller sne. Nyere forskning har vist, at falken kan se ultraviolet lys. Når en mus går på sine stier, tisser den for hver tiende centimeter. Tissepletterne opsuger ultraviolet lys, som falken kan se som mørke pletter. Når musen så senere går hen over pletten, forsvinder pletten et øjeblik, og falken ved hvor musen er. Haps! På finder du vinterens fugle (klik på Fugle på foderbrættet). har en masse oplysninger om fugle. Her kan du også få gode ideer til, hvor du kan tage på fugleture alene eller med en dygtig guide. Hvis du vil læse om fugle, findes der et hav af bøger at gå i gang med. Ud over de almindelige fugleguider er der også masser af læsestof. Prøv eksempelvis med Fuglene i Danmark (Hans Meltofte, Gyldendals Forlag). SMÅ DYR Der er et mylder af små dyr i skoven. Man træder på over levende organismer, når man sætter sin fod i skovbunden. Hvis du vil lære 16

17 nogle af dem at kende, så er en god opslagsbog Små dyr i skoven (Lars-Henrik Olsen m.fl., Gads Forlag). Edderkopper jager enten ved at snige sig ind på byttet eller spinde spindelvæv. Nogle spindelvæv hænger vandret og nogle lodret. De lodrette fanger flyvende dyr, de vandrette fanger dyr, som enten falder ned i nettet, eller som flyver op og ned i luften ligesom myg en sommeraften. Ofte er edderkoppen ikke i sit net, men du kan lokke den frem med en stemmegaffel. Slå stemmegaflen an og hold enden af håndtaget mod en af trådene i nettet. Edderkoppen kommer så farende i den tro, at der er et bytte i nettet. Læs om små dyr på (klik på Skovbibliotek og Leksikon). Lav en insektsuger med dit barn. Se på www. skoven-i-skolen.dk hvordan. Gå ud i skoven og sug insekter op. Sæt jer evt. ned og tegn dem. Insekter er ofte lette at tegne. De har intet menneskeligt udtryk, men til gengæld skarpe konturer. 17

18 STORE DYR Mange store dyr i skoven er svære at få øje på. Men sporene fra dyrene løber ingen vegne. Problemet er at læse dem. En god håndbog er Dyrespor fra Gads naturbøger. Her bliver du præsenteret for mange forskellige typer spor: Ædespor, ekskrementer, fodspor, veksler (dyrestier), sovepladser etc. Hvis du vil se nogle af skovens store dyr, så skal du sætte dig i skoven og vente. Måske er du heldig. Du kan læse om skovens dyr på eller i Danmarks Pattedyr (Bent Muus, Gyldendal). På findes en naturbrevkasse, Her ligger en stor og spændende korrespondance spørgsmål drejer sig om pattedyr. Som fx dette: Konservering af klove Hvordan konserverer man en rådyr-klov? Et par drenge i klassen har fået underbenene af et rådyr (ligger i fryseren) og spørgsmålet er nu om vi kan gøre noget ved dem, så de ikke rådner. Og hvad med kaninhaler, poter osv. Venlig hilsen Karin Christensen 18

19 I uglegylp er der ofte musekæber. Prøv forsigtigt at trække en af fortænderne ud på sådan en underkæbe. Den er længere end selve kæben. Musen slider sin tand så meget, at tanden hele tiden må vokse. hvor du kan få svar på dine spørgsmål. mellem lægfolk og fagfolk. De fleste Hej Karin Det glæder mig, at der stadig findes friske drenge! Det er ret nemt, at konservere løbene (ben på rådyr) fordi der ikke er ret meget kød på dem. Under huden er der ikke meget andet en sener og knogler. Læg dem i sprit et par uger, hvorefter de blot skal have lov at tørre i varme og ventilerede omgivelser. Jeg vil ikke anbefale at man drikker spritten efterfølgende. Vh Jes Aagaard 19

20 FARLIGE DYR Det er ikke størrelsen, det kommer an på, når vi taler om farlige dyr. Et eksempel på at liden kræ kan vælte stort træ, er den lille bitte elmebarkbille, som har bragt elmesygen (en svamp) fra træ til træ og nærmest ryddet Europas skove for elmetræer. Danmarks to største rovdyr, ræven og grævlingen, er overhovedet ikke farlige for os. En myte fortæller, at grævlingen bider til knoglerne knaser, så derfor gik skovarbejdere i gamle dage med koks i støvlerne, så det knasede med det samme, hvis en olm grævling angreb og bed til. Det er heldigvis ikke sandt. Bare tænk på, hvordan det er at have en lille sten i skoen. Der er imidlertid nogle dyr, der kan være farlige for dig og din familie. Vi nævner her de mest almindelige: Skovflåten er en blodmide og ikke en tæge, som nogle tror. Det er den ottebenede voksne skovflåt, der kan være farlig for mennesker. En del af dem har bakterien borrelia i tarmsystemet. Hvis du sørger for at fjerne skovflåten inden et døgn, er der minimal risiko for smitte. Et menneske med borrelia kan have flere symptomer: hovedpine, lammelser, feber, træthed og hoste. Tilstanden kan vare i årevis. Kuren er en simpel penicillinkur. Sygdommen kan først konstateres efter fjorten dage. Hvis du har en rødmen omkring bidstedet, skal du søge læge. Men rødmen viser sig ikke altid, og du skal da være opmærksom på de andre symptomer. På kan du læse mere om borrelia og hvordan du fjerner skovflåter (søg på Skovflåt). 20

21 Hvis du vil se en skovflåt, kan du trække et hvidt stykke stof gennem højt græs i skoven. Skovflåter vil da sætte sig på det. Hvis der da er nogen... Der kan sagtens sidde over hundrede flåter på en hjort. Når jægeren trækker skindet af dyret, kravler skovflåterne op ad hænderne på ham. Hvepse og bier: Visse mennesker er eller bliver pludselig en skønne dag allergiske over for hvepse- og bistik. Hvis du efter et stik bliver utilpas, så kontakt straks en læge. De fleste genkender et hvepsebo, når de ser det hænge under en gren, men mange hvepse bygger bo i forladte musegange i skovbunden. Hvepse kan stikke mange gange, men bier kun én gang. 21

22 Flagermus er ikke vampyrer, de angriber dig ikke. Men det er ikke klogt at samle en op fra skovbunden, fordi du da kan blive bidt. Søg da læge pga. faren for hundegalskab. Skab er en mide, der angriber ræve. Herfra kan den overføres til hunde og for den sags skyld til mennesker. Skab er udbredt i Jylland og siden 2003 også på Sjælland. Behandling er en salvekur ordineret af læge/dyrlæge. Skab har mindsket rævebestanden betydeligt i Jylland. Hugormebid er ofte ikke farlige. Hvis man oplever de samme symptomer som hos hvepse, skal man dog straks søge læge. Rævens lille bændelorm er en meget sjælden parasit. Æggene fra bændelormen er kun fundet i enkelte ræves afføring og de kan smitte mennesker ved berøring. Der findes ingen kur for denne bændelorm, og den er efter en årrække dødbringende. Bændelormen er fundet hos tre ræve i Københavnsområdet ud af 400 undersøgte. I vinteren 2004 døde en dansker af følgerne af sygdommen. Han er sandsynligvis blevet smittet under et udlandsophold. I Schweiz er 60 % af rævene smittet, men kun én ud af en million mennesker har fået sygdommen. 22

23 ILD OG BÅL Du må normalt ikke bruge åben ild i skoven, men i flere offentlige skove er der indrettet pladser, hvor du må tænde bål. På oversigtskortene ved indgangen til skoven kan du normalt se, hvor pladserne er. Nogle af bålpladserne er også anført i vandretursfolderne og på Du må sanke fra skovbunden, men ikke tage brænde med hjem. Der er også bålpladser i nogle private skove. Her må du spørge skovejeren om tilladelse til at tænde bål og sanke brænde. I mange skove kan man få en aftale med skovejeren om at sanke brænde i skoven. Du kan ringe til skovejeren eller dit lokale skovdistrikt for at få mere at vide eller gå ind på hvis skoven er en statsskov. På (klik på Brænde) ligger svar på mange spørgsmål om brænde og de seks tommelfinger-regler for god fyring i brændeovn samt telefonnumre til skove, der sælger brænde. Oplysningerne fås også i en brændefolder. 23

24 Børn synes, det er spændende, at spise skoven, specielt hvis de selv kan finde råvarerne. En god, enkel ret (fra april til september) er brændenældesuppe. Find brændenældesuppe og mange andre opskrifter på (klik på Søg og skriv Mad). Lav en økologisk sprittablet: Du må ikke pille bark af levende træer, men finder du et dødt birketræ kan du tage en fem centimeter bred strimmel af birkebark. Tænd ild i den ene ende. Den ruller sig sammen som en fjeder. Sæt den ind i midten af brændet, hvor den så vil stå og brænde. Se hvordan du opbygger et godt bål på (klik på Søg og skriv Bål). 24

25 SKOVEN SOM RENSNINGSANLÆG Mange steder i landet planter man såkaldte vandskove for at beskytte grundvandet. Normalt sprøjter man ikke i skov, og i statsskovbruget er det direkte forbudt. En skov virker som et filter, der renser regnvandet for kvælstof. Skoven bruger en del af vandet selv, men ca. halvdelen af regnvandet når ned til grundvandet. Nedbrydning er en kompliceret proces, som varetages af en lang række af organismer. Nogle af processerne er synlige. De varetages af større dyr eller planter som f. eks. regnorme og svampe. Andre processer varetages af mikroskopiske dyr og planter, bakterier og en mængde forskellige encellede organismer. Disse aktiviteter foregår i de øverste jordlag. Nogle materialer er meget længe om at blive nedbrudt i naturen. Derfor er det en god ide at bruge skraldespanden! 25

26 SKOVSØEN De fleste spisefisk hos din lokale fiskehandler er havets fisk. Før i tiden var ferskvandsfisk mere almindelige på spisebordet i de danske hjem. Faktisk var karper en kongespise, og visse skove havde ansat karpemestre til at passe karpedammene. Hvis du er mellem 18 og 67 år, skal du have fisketegn for at fiske. Se hvordan på (klik på Fisketegn). Du skal derefter have ejerens tilladelse til at fiske i fersk vand. I mange offentlige skove kan du fiske frit, hvis du har fisketegn. Find en oversigt over de frie søer i statsskovene på Sådan laver du en god fisk over bålet:. Rens fisken. Find en planke eller et bræt, der er lidt større end fisken. Flæk fisken og sæt den på planken med ugalvaniserede søm. Planken skal stå op i kanten i bålet, så tæt som muligt uden at der går ild i den. Fisken er færdig efter ca. 15 minutter. 26

27 De mest velsmagende af søens fisk er sandart, ørred, ål, aborre, sude, karpe, helt og gedde. Du må godt bade i søer i offentlige skove, men du skal tænke dig om. Søerne kan ligesom mergelgrave være dybe og kolde. 27

28 SKOVEN SOM UDFORDRING TIL BEVÆGELSE Kort sagt om enhver muskel: use it or loose it. Skoven byder på masser af muligheder for at bevæge sig og prøve kræfter med forskellige idrætsgrene. Du kan tage ud på egen hånd eller sammen med nogen f.eks. ved at tage imod tilbud fra foreninger og organisationer Væk fra stierne I offentlige skove må du bevæge dig bort fra stierne. Det er herude, det mest spændende befinder sig. Det kan godt være en fysisk udfordring at bevæge sig væk fra stierne, ligesom det i enkelte tilfælde kan være nødvendigt med kraftigt og vandtæt fodtøj, samt kort og kompas. De fleste vandretursfoldere indeholder kort, så du kan finde rundt i skoven. Ellers spørg på det lokale skovdistrikt eller hos den lokale orienteringsklub (kontakt Dansk Orienteringsforbund som kan hjælpe dig videre). 28

29 Bl.a. i Spejderlex fra Det Danske Spejderkorps kan du læse, hvordan man bruger et kompas. Har du en GPS (Ground Position System) er skoven det rigtige sted at få afprøvet dine evner og GPS ens muligheder. Du behøver ikke nødvendigvis hjælpemidler eller sol for at bestemme verdenshjørnerne. Træstammer har ofte mos og alger på nordsiden. Et fritstående træ har de længste grene mod syd og vest. En myretue er placeret på sydsiden af træet. På en træstub er årringene tykkest mod syd. I visse skovdistrikter er der bygget specielle ruter, som er en ekstra udfordring til fysik og kondition. Det kan f.eks. være ridestier, mountainbike-baner og kondibaner. I statsskovenes vandretursfoldere eller specialfoldere kan du få yderligere information. Se også (klik ind på det enkelte skovdistrikt) og 29

30 I mange skove forsøger skovfogeden at adskille skovens forskellige brugere, så der ikke opstår konflikter, men der skal som hovedregel være plads til alle. Derfor må vi tage hensyn til hinanden og til dyr, planter og dem der arbejder i skoven. Det er muligt at færdes så lydløst i skoven, at du kan komme helt tæt på dyrene. Jægere bruger to gode metoder til at snige sig ind på byttet. Den ene er en lang tynd vandrestav, som de bruger som et tredje ben for at flytte fødderne uden at knække grene. Den anden metode er uldsokker uden på skoene, så de kan træde med kattepoter. På er en lang række idrætsgrene listet op med henvisning til deres hjemmeside. På kan du finde private skove, der sælger ridekort (klik på SkovAktiviteter og Ridekort). Der er også mange gode lege, du kan lege i skoven. Se fx på (klik på Lege). SKOVEN SOM MOTIV Du kan også tage i skoven, og få noget med hjem, uden at fjerne noget fra skoven. Du kan lave billeder. Hvad enten du vil fotografere, tegne eller male, så giv dig god tid til at finde dit motiv. Start med enkle motiver, der ikke bevæger sig, f.eks. skovens planter eller træer med krogede grene. Øv dig på samme motiv i forskellige belysninger. Tidligt morgenlys og aftenlys giver rødlige farver og lange skygger. 30

31 Lyset midt på dagen giver lidt koldere blå farver. Farver i regnvejr er oftest mere farvemættede, lidt ligesom dufte også er kraftigere i regnvejr. Senere kan du prøve at snige dig ind på dyr. Lur dyret af, find ud af, hvor det holder til og vær der, når det ankommer. Så undgår du at fange det bagfra på vej væk. Vær modig og prøv mange farvesammensætninger på samme motiv. Prøv også utraditionelle motiver: Se nedad, eller opad, forcuser på et stykke bark eller tegn silhouetten af en tørret tudse. Det drejer sig om at iagttage, få tiden til at stå stille og afbilde. En simpel papramme kan skærpe amatørens blik for et godt motiv. 31

32 VELKOMMEN I SKOVEN Skoven er god for mange ting: Den producerer træ verdens mest miljøvenlige råstof. Den er rig på natur. Den er Danmarks mest populære udflugtsmål. Over 100 millioner skovgæster besøger hvert år skoven. Skovejerne er glade for, at danskerne elsker og bruger skoven. Skoven er sund for legeme og sjæl uanset om man går, løber, samler, fisker i skovsøer, sidder stille eller noget helt sjette. Skoven er også af meget stor betydning for børn og unge, og derfor inddrages skoven stadig mere og mere i både børnehavers og skolers undervisning og aktiviteter. Skoven er god både til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær. Denne bog giver konkrete ideer til dine besøg i skoven. Og viser hvor du kan hente yderligere information og inspiration. Bogen kan læses fra start til slut eller den kan bruges som opslagsbog. Vi håber, at du vil gemme bogen til næste gang du skal i skoven. God tur i skoven ønsker Hans Chr. Schmidt Miljøminister Lars Wilhjelm Formand for Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

I skoven med læreplanerne - en skovuge

I skoven med læreplanerne - en skovuge I skoven med læreplanerne - en skovuge Af Lisbeth Nielsen og Anette Sommer, Bøgely Skovbørnehave, Ringsted Kommune Personlig udvikling og social kompetence Vi fokuser på læreplanstemaerne alsidig personlig

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Dansk Skovforening 1 Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Børnetekster: Thorstein Thomsen Faktatekster og ide: Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Malene Bendix,

Læs mere

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn

DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn Efterår 2014 / Forår 2015 DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn i skole og i Køge Kommune Side 1 Udgivet af: Kulturafdelingen Fælles- og Kulturforvaltningen Køge Kommune Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Gode råd der sælger din bolig

Gode råd der sælger din bolig Gode råd der sælger din bolig Giv dit hjem mere værdi Vi har lavet denne folder med boligtips til dig, så du nemt og overskueligt kan give dit hjem mere værdi inden fremvisning. På en fremvisning handler

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 S.20 FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 Af Dorthe Kirkegaard Thomsen, mor til Alfred 1.c Vi samles i 1.c.s klasseværelse fredag morgen. Sasha har fødselsdag og har en kage med. Så vi ved, der er noget

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv.

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv. Færdighed Mini Junior Trop Kniv Erhverve kniv sikkerhedsbevis. Knivens historie samt Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv. Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder.

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder. Møderne starter med flaghejsning Møderne slutter med mikroråb, håndtryk og spejderbror Alle møder i uniform og tørklæde på møder og ture Sange: Flagsangen,

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 1 I kan forvente noget om Natur og friluftsliv er attraktivt Natur og friluftsliv styrker børns

Læs mere

Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg

Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Historien om heksen, der heksede Madmor Inger om til Mageløse Madam Inger og fik hende til I dag bor der en masse søde børn og nogle voksne ude i huset på

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 - j.nr. SNS-400-00098

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 - j.nr. SNS-400-00098 Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Fremsendt pr. e-mail til sns@sns.dk og pve@sns.dk 15. december 2009 Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

På vildspor. Gc3903W. - en mystery-cache af Fjollerikkerne

På vildspor. Gc3903W. - en mystery-cache af Fjollerikkerne På vildspor På vildspor Gc3903W - en mystery-cache af Fjollerikkerne 12.12.2011 Råd og vejledning e ee Cachen er ikke på disse koordinater: N56 49.254 E010 03.926, men det er et godt sted at starte. Cachen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Regler for offentlighedens adgang til naturen

Regler for offentlighedens adgang til naturen Færdsel og ophold fra kl. 6 til solnedgang Færdsel og ophold om natten Må man færdes uden for veje og stier Må man cykle Afstand til beboelse ved ophold Er ridning tilladt Barnevogne, el-kørestole, handicapknallerter,

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, som har givet os en masse viden om fugle. Blandt andet at en gråspurv kan blive 12 år, og at stær

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flåt-alarm 14 sider Beskyt dig mod det farlige bid Tips: Hold dig flåtfri Beskyt dig mod det farlige bid INDHOLD: Forskere slår

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

OPLEV NATUREN I BALLERUP

OPLEV NATUREN I BALLERUP Me at v Kra 01 OPLEV NATUREN I BALLERUP Naturvejlederen forår 2015 Oplev Ballerups natur på 8 forskellige ture og arrangementer med naturvejlederen. Arrangementerne er gratis, men enkelte kræver tilmelding.

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Skovens træer en opslagsbog

Skovens træer en opslagsbog Skovens træer en opslagsbog Træfabler Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Skoven i Skolen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2003 1 Emma sagde

Læs mere

G/F Drøsselbjerg Klint afholdt sin årlige generalforsamling den 9.maj kl. 10.00 i Drøsselbjerg forsamlingshus med følgende dagsorden:

G/F Drøsselbjerg Klint afholdt sin årlige generalforsamling den 9.maj kl. 10.00 i Drøsselbjerg forsamlingshus med følgende dagsorden: 20. Maj 2010 Referat fra generalforsamlingen, søndag den 9. maj 2010. G/F Drøsselbjerg Klint afholdt sin årlige generalforsamling den 9.maj kl. 10.00 i Drøsselbjerg forsamlingshus med følgende dagsorden:

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Stairways in New York. Mål: 100x100 Acryl på lærred. Solgt

Stairways in New York. Mål: 100x100 Acryl på lærred. Solgt Stairways in New York Mål: 100x100 Shy lady 2 Mål: 50 x 70 En stille søndag 3 Mål: 60x80 Livet er i farver 24 Mål: 80x80 Flyvende Mål: 80x80 Venter på bussen Mål: 60x80 16 sindsstemninger Mål: 80x80 Op

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere