Åben dagsorden for møde i Danske Regioners bestyrelse torsdag den 15. december 2016 kl

Transkript

1 Medlemmerne af Danske Regioners bestyrelse m.fl Sagsnr. 16/72 Maren Munk-Madsen Tel.: Åben dagsorden for møde i Danske Regioners bestyrelse torsdag den 15. december 2016 kl Deltagere: Afbud: Mødested: Bent Hansen, Jens Stenbæk, Sophie Hæstorp Andersen, Ulla Astman, Stephanie Lose, Leila Lindén, Poul-Erik Svendsen, Susanne Lundvald, Charlotte Fischer, Per Larsen, Lise Müller, Lone Langballe, Anne V. Kristensen, Jess V. Laursen, Martin Geertsen Henrik Thorup, Susanne Langer Danske Regioner Dampfærgevej København Ø

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Formandens meddelelser, sagsnr. 16/ Godkendelse af åbent referat af møde den 27. oktober 2016 i Danske Regioners bestyrelse, sagsnr. 16/ Godkendelse af åbent referat af skriftlig høring den 28. november 2016 i Danske Regioners bestyrelse, sagsnr. 16/ behandling af Danske Regioners Budget 2017, sagsnr. 16/ Danske Regioners generalforsamling 2017, sagsnr. 16/ Borgernes Sundhedsvæsen 2017, sagsnr. 14/ Høring om en europæisk søjle for sociale rettigheder, sagsnr. 16/ Høring om ændring af sundhedsloven (bedre brug af helbredsoplysninger), sagsnr. 16/ Mere gennemsigtighed for borgerne i Sundhedsjournalen, sagsnr. 14/ Fælles medicinkort (FMK), sagsnr. 16/ Status på RSI samarbejdet, sagsnr. 14/ Status på indkøbsområdet og regionernes fællesindkøb 1. halvår 2016, sagsnr. 16/ Analyse af privatbanernes infrastruktur, sagsnr. 15/1001, sagsnr. 15/ Kodeks for godt naboskab og etablering af bestyrelse, sagsnr. 13/ Aktuelle EU-emner november 2016, sagsnr. 14/ Generelle orienteringer, sagsnr. 16/ Næste møde, sagsnr. 16/ Eventuelt, sagsnr. 16/72 65

4

5 Side 1 0B1. Formandens meddelelser, sagsnr. 16/72 Resumé Maren Munk-Madsen Indstilling Sagsfremstilling Bilag Ingen.

6 Side 2

7 Side 3 1B2. Godkendelse af åbent referat af møde den 27. oktober 2016 i Danske Regioners bestyrelse, sagsnr. 16/72 Resumé Maren Munk-Madsen Indstilling Det indstilles, at referatet godkendes. Sagsfremstilling Bilag Åbent referat af møde den 27. oktober 2016 i Danske Regioners bestyrelse.pdf ( ).

8 Side 4

9 Side 5 2B3. Godkendelse af åbent referat af skriftlig høring den 28. november 2016 i Danske Regioners bestyrelse, sagsnr. 16/72 Resumé Maren Munk-Madsen Indstilling Det indstilles, at referatet godkendes. Sagsfremstilling Bilag Åbent referat af skriftlig votering i Danske Regioners bestyrelse den 28. november 2016.docx.pdf ( ).

10 Side 6

11 Side 7 3B4. 2. behandling af Danske Regioners Budget 2017, sagsnr. 16/2037 Resumé Budgetforslag 2017 er udarbejdet i forventet 2017 pris- og lønniveau. Kristian Terp I budgetforslaget er der lagt op til, at kontingentet pris- og lønreguleres med 1,8 procent svarende til 0,4 kroner pr. indbygger og fastsættes til 23,1 kroner pr. indbygger for Budgetforslag 2017 fastholder underskuddet på det nominelle driftsresultat på 36 millioner kroner i lighed med budget I forhold til de foregående år er Medicinrådet, Regionernes Fælles Indkøb og Sekretariatet for Lærings- og Kvalitetsteams indarbejdet i forslag til budget Bestyrelsen bad ved 1. behandlingen af budgettet på mødet den 27. oktober 2016 om et notat, der uddyber effektiviseringerne af sekretariatets drift. Indstilling Det indstilles, at budgettet for 2017 fastsættes med et driftsunderskud på 36 millioner kroner, at kontingentet pris- og lønreguleres med 1,8 procent og indstilles til godkendelse på generalforsamlingen til 23,1 kroner pr. indbygger for Sagsfremstilling Materialet til 2. behandling af forslaget til budget for 2017 for Danske Regioner er opdelt i følgende punkter: 1. Finansiering af Danske Regioners aktiviteter 2. Sekretariatets ressourceanvendelse 3. Budgetforslag 2017 a. Forventet regnskab 2016 b. Budgetforudsætninger c. Budget 2017 d. Kontingent 2017 e. Projektbevillinger 1. Finansiering af Danske Regioners aktiviteter En fortsættelse af den nuværende finansieringsstruktur med en delvis finansiering via træk på formuen kan fortsættes frem til og med Udgangspunktet

12 Side 8 for dette er det forventede regnskab for 2016 og forslaget til budget 2017, samt en mekanisk fremskrivning af disse forudsætninger. Der er i bilaget om finansiering redegjort for de enkelte finansieringskilder. Danske Regioners kontingentindtægter har udvist en lav stigningstakt, eftersom beslutningen om ikke at pris- og lønregulere i 2011 har følgevirkninger i efterfølgende år. Det forhold, at kun den kontingentfinansierede del af driftsbudgettet pl-reguleres, betyder ligeledes et automatisk produktivitetskrav på sammenlagt 1 procent. 2. Sekretariatets ressourceanvendelse Der er på linje med budgetforelæggelsen i de foregående år udarbejdet en opgørelse af sekretariatets ressourceanvendelse pr. 1. oktober Opgørelsen er baseret på de akademiske medarbejdere (inkl. journalister) uden ledelsesansvar og som ikke varetager interne opgaver (løn, HR m.v.). Opgørelsen viser ikke de store forskydninger fra 2015 til 2016 i medarbejdernes tidsanvendelse på henholdsvis 1) ekstern interessevaretagelse, 2) politisk udvalgsbetjening, presse og konferencer eller 3) videndeling, koordination og samarbejde med regionerne. Over perioden er den eksterne interessevaretagelse steget med 5,8 procentpoint. Ekstern interessevaretagelse er dermed fortsat den kategori, som AC erne anvender flest ressourcer på. I samme periode er den andel af AC ernes tid, der anvendes til videndeling, koordination og samarbejde med regionerne, faldet med 7,7 procentpoint. Dette er resultatet af en målrettet indsats i for at sanere i antallet af arbejdsgrupper samt mødefrekvens og -form. Udviklingen i AC ernes tidsanvendelse fra 2013 til 2016 fremgår af tabel 1. Tabel 1: AC ernes tidsanvendelse i pct. fra Ekstern interessevaretagelse 37,3 39,4 43,7 43,1 Politisk udvalgsbetjening, presse og konferencer Videndeling, koordination, arbejdsgrupper og samarbejde med regionerne 30,1 31,7 31,2 32,1 32,5 28,8 25,1 24,8

13 Side 9 Vedr. ressourceanvendelsen i Center for Administration og Service henvises til særskilt bilag. 3. Budgetforslag 2017 Forventet regnskab 2016 Det forventede regnskab for 2016 viser en resultatforbedring på godt 14 millioner kroner. Hertil kommer et forventet positivt bidrag fra kapitalposterne, der med fornødent forbehold for udviklingen på kapitalmarkederne i 4. kvartal 2016 i skrivende stund udgør godt 3 millioner kroner. Årets resultat før projektbevillinger forventes dermed at blive godt 17 millioner kroner bedre end budgetteret. Det samlede resultat forventes at udgøre et underskud på godt 23 millioner kroner. Forbedringen af årets resultat skyldes dels vakancer og deraf følgende lavere løn- og personaleomkostninger, dels lavere udgifter til fremmede tjenesteydelser og øvrig drift. De lavere forventede udgifter til fremmede tjenesteydelser skyldes primært uforbrugte midler på de afsatte puljer. På øvrig drift er der sket markant effektivisering som følge af et vedvarende fokus på bl.a. IT-ydelser, telefoni og trykkeriopgaver. Tabel 2: Forventet regnskab 2016 Forventet regnskab 2016 Budget 2016 Forventet regnskab Forskel B-FvR Kontingent Øvrige indtægter Indtægter i alt: Løn Øvrige personaleomkostninger Personaleudgifter i alt: Drift af Regionernes Hus Fremmede tjenesteydelser Mødeaktiviteter Kommunikation Øvrig drift

14 Side 10 Tilskud til andre Udgifter i alt: Driftsresultat: Kapitalindtægter Kapitaludgifter Kapitalposter i alt: Resultat: Projektbevillinger Resultat inkl. projektbevillinger: Budgetforudsætninger Budgetforslaget for 2017 er udarbejdet som et rammebudget i forventet 2017 pris- og lønniveau (budgettet er opregnet med en pris- og lønregulering på 1,8 procent). I budgetforslaget indgår dels effekterne af de i årene gennemførte energioptimeringer, dels effekten af en optimeret lokalemæssig udnyttelse af Regionernes Hus. I forhold til de foregående år er Medicinrådet, Regionernes Fælles Indkøb og Sekretariatet for Lærings- og Kvalitetsteams indarbejdet i forslag til budget Sekretariatet for Lærings- og Kvalitetsteamet er etableret i regi af Danske Regioner som et fællesregionalt sekretariat i forbindelse med opstart og idriftsættelse af det nationale kvalitetsprogram. Der er afsat 0,8 millioner kroner om året fra og med 2016 til at finansiere det fælles sekretariat. Der er i ØA16 afsat i alt 45 millioner kroner over årene til etablering af lærings- og kvalitetsteams i regionerne. Kulturstyrelsen har i 2014 truffet beslutning om at ophæve fredningen af Regionernes Hus. Hermed mister foreningen den særlige ejendomsskattebegunstigelse, der følger af at eje en fredet bygning. For Danske Regioner vil ophævelsen medføre en øget skattebetaling på 2,2 millioner kroner i 2020 og frem (efter

15 Side 11 forløbet af en karensperiode på 5 år). Beskatningen af grundværdien er hævet allerede med effekt fra 2015 svarende til 0,2 millioner kroner. Budget 2017 Budgetforslag 2017 fastholder underskuddet på det nominelle driftsresultat på 36 millioner kroner i lighed med budget Indtægtssiden er under pres som følge af den manglende pris- og lønregulering af underskudsfinansieringen, og som følge af en højere lønfremskrivningsrate end prisfremskrivningsrate, der for en løntung organisation som Danske Regioner medfører et udgiftspres. Dette forstærkes af faldende momsede indtægter, der reducerer værdien af det delvise momsfradrag på driftsudgifter og lønsumsafgift. Lønbudgettet er fremskrevet på baggrund af de aftalte overenskomststigninger, der overstiger den generelle P/L i I tabel 3 nedenfor vises i kolonne 2 det samlede budget 2016 i 2017 P/L inklusiv aftalte udvidelser i 2016 med RFI og kvalitetsindsatsen. I sidste kolonne budgetforslaget for 2017 for Danske Regioner i alt, inkl. Medicinrådet. Tabel 3. Budget 2016 og Budgetforslag 2017 i 2017 P/L Budgettal i 2017 P/L: Budget 2016 Budget 2017 Kontingent Øvrige kontingenter Øvrige indtægter Indtægter i alt: Løn Øvrige personaleudgifter Personaleudgifter i alt: Drift af huse Fremmede tjenesteydelser Mødeaktiviteter Kommunikation Øvrig drift Tilskud

16 Side 12 Udgifter i alt: Driftsresultat: Kapitalindtægter Kapitaludgifter Kapitalposter i alt: Resultat: Projektbevillinger Resultat inkl. ekstraordinære poster: I tabel 4 nedenfor vises det af bestyrelsen den 16. juni 2016 vedtagne budget for Medicinrådet for I forbindelse med etableringen af Medicinrådet pr. 1. januar 2017 nedlægges RADS og medarbejderne herfra overflyttes til Medicinrådet. Amgros organisation og budget tilpasses som konsekvens heraf. Tabel 4: Medicinrådets budget for 2017 Budgettal i 2017 P/L: Budget 2016 Budget 2017 Øvrige kontingenter Indtægter i alt: Løn Øvrige personaleudgifter Personaleudgifter i alt: Drift af huse Fremmede tjenesteydelser Mødeaktiviteter Kommunikation 0 0 Øvrig drift Tilskud 0 0 Udgifter i alt: Driftsresultat: 0 0

17 Side 13 I tabel 5 vises de samlede budgetter for de øvrige enheder i Danske Regioner med særskilt kontingentfinansiering. Det drejer sig foruden Regionernes Fællesindkøb (RFI) og kvalitetsenheden om Regionernes Sundheds IT (RSI) og Regionernes Videncenter om Miljø og Ressourcer (VMR). Tabel 5: RSI, RFI, VMR og kvalitet budget 2017 Budgettal i 2017 P/L: Budget 2016 Budget 2017 Øvrige kontingenter Indtægter i alt: Løn Øvrige personaleudgifter Personaleudgifter i alt: Øvrige udgifter: Driftsresultat: 0 0 Endelig viser tabel 6 budgetforslaget for 2017 for Danske Regioners sekretariat i øvrigt. Tabel 6: Danske Regioners basisbudget forslag 2017 Budgettal i 2017 P/L: Budget 2016 Budget 2017 Kontingent Øvrige indtægter Indtægter i alt: Løn Øvrige personaleudgifter Personaleudgifter i alt: Drift af huse Fremmede tjenesteydelser Mødeaktiviteter Kommunikation Øvrig drift Tilskud Udgifter i alt:

18 Side 14 Driftsresultat: Kapitalindtægter Kapitaludgifter Kapitalposter i alt: Resultat: Projektbevillinger Resultat inkl. ekstraordinære poster: Normeringsoversigten fremgår af tabel 7 nedenfor. Der er sket en udvidelse med et halvt årsværk i forbindelse med en aftale om indstationering halvtids i Digitaliseringsstyrelsen. På elevområdet er der ved at blive indgået en aftale om en IGU-elev (integrationsgrunduddannelse). Endelig er der medtaget Regionernes Fællesindkøb med 4 og Medicinrådet med 30 årsværk. Tabel 7: Normeringsoversigt B10 B11 B12 B13 B14 B15 B16 B17 Sekretariatet 158,0 150,9 150,9 147,6 147,7 149,7 150,2 150,7 Elever 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 5,0 Danske Regioners sekretariat i alt 162,0 154,9 154,9 151,6 151,7 153,7 154,2 155,7 Regionernes Sundheds IT (RSI) 0 3,3 3,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 Reg. Videncenter f. Miljø og Res Regionernes Fællesindkøb (RFI) Medicinrådet Danske Regioner inkl. særskilt finansierede enheder 166,0 162,2 162,2 159,9 160,0 163,0 164,5 190,0 Årsværk i Årsregnskaber* 173,0 168,0 162,0 162,0 165,5 169,0 - - *) Årsværk i årsregnskaberne opgøres på bagrund af ATP indbetalinger. Tallene indbefatter dermed studenter og ansatte vikarer foruden de normerede stillinger.

19 Side 15 Kontingent 2017 Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen. Kontingentet foreslås pris- og lønreguleret på baggrund af den udmeldte sats for den generelle regionale P/L (eksklusiv sygehusmedicin). For 2017 vil det pris- og løntalsregulerede kontingent udgøre 23,1 kroner pr. indbygger, svarende til en stigning på 0,4 kroner pr. indbygger i forhold til Projektbevilling - Vidensdelingsprojektet om sygehusbyggeri Bestyrelsen drøftede på bestyrelsesmødet den 27. september 2013 vidensdelingsprojektet om sygehusbyggeri. Bestyrelsen var enig om, at det også fremadrettet er vigtigt, at regionerne videndeler og koordinerer centrale elementer i forhold til sygehusbyggerierne. På bestyrelsesmødet den 31. oktober 2014 bevilgede bestyrelsen 1,3 millioner kroner årligt i perioden ved et træk på formuen til projektet Godt sygehusbyggeri koordination og innovation. Bilag Finansiering af Danske Regioners aktiviteter ( ). Administration og Service ( ). Budgetnotat effektiviseringstiltag ( ).

20 Side 16

21 Side 17 4B5. Danske Regioners generalforsamling 2017, sagsnr. 16/947 Resumé Bestyrelsen bad på mødet den 27. oktober 2016 om at få forelagt justerede og uddybede programmer for GF-konferencen og generalforsamlingen i Trine Friis Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender program for konferencen den 5. april 2017, og at bestyrelsen tager revideret program for GF17 til orientering. Sagsfremstilling Konference den 5. april 2017 Konceptet for konferencen foreslås ændret, så der prioriteres meget tid til drøftelser på tværs af regionerne i begge dele af programmet. Første del er dedikeret til sundhed med et kort oplæg om internationale tendenser. Anden del vil omhandle områderne vækst, konkurrence og regional udvikling. Sekretariatet arbejder på, at andel del indledes med et oplæg ved en minister. Dermed er der mulighed for at deltage i begge dele af programmet, idet der ikke vil være en opdeling i sessioner. GF17 Program På bestyrelsesmødet den 27. oktober 2016 bad bestyrelsen om et revideret program for afholdelsen af GF17 med henblik på at sikre den rette afvikling af gruppemøderne. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Åbning af generalforsamlingen Formandens tale Regeringens hilsen Pause Politiske gruppemøder Frokost ved gruppemøder eller i Smedien (gæster) Generalforsamling fortsat Pause Prisoverrækkelse Årets borgerinddragende initiativ International key note speaker Pause Middag Centralværkstedet

22 Side 18 Key note speaker Om eftermiddagen inviteres en international key note speaker til at holde et oplæg indenfor emnet digital disruption. Der vil være tolkemulighed til stede. Bilag Program for GF konferencen den 5. april Regionspolitikerne tager ordet ( ).

23 Side 19 5B6. Borgernes Sundhedsvæsen 2017, sagsnr. 14/1555 Resumé Som en del af bestyrelsens arbejdsprogram for 2016/2017 planlægges formidlingen af initiativerne og udviklingen i Borgernes Sundhedsvæsen i Initiativerne tæller bl.a. en udgivelse i magasinet Helse, en prisuddeling og en større konference foruden den daglige kommunikations- og presseindsats. Dertil kommer formidlingen af de konkrete resultater og anbefalinger fra arbejdet i de igangsatte partnerskabsprojekter under Borgernes Sundhedsvæsen. Anne Sofie Sørensen Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning, og at bestyrelsen reserverer kroner af bestyrelsens pulje i 2017 til projekter og formidling af udviklingen i Borgernes Sundhedsvæsen. Sagsfremstilling I april 2015 tog Danske Regioner initiativ til at samle faglige organisationer og patientorganisationer bag en fælles erklæring om Borgernes Sundhedsvæsen med det formål at understøtte den grundlæggende kulturforandring mod et mere borgerrettet sundhedsvæsen. Danske Regioner lancerede sammen med regionerne desuden en Plan for Borgernes Sundhedsvæsen som et politisk rammeprogram. Foruden Danske Regioner og regionerne indgår Danske Patienter, Sind, KL, Lægeforeningen, FAS, Yngre læger, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Jordemoderforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Bioanalytikere, Radiografrådet, HK Kommunal, FOA, Danske Handicaporganisationer og Farmakonomforeningen som partnere i Borgernes Sundhedsvæsen. Partnerne står bag den fælles erklæring og indgår i en række definerede partnerskabsprojekter, der skal fremme udviklingen mod et mere borgerrettet sundhedsvæsen inden for udvalgte områder. Initiativer i og formidling af Borgernes Sundhedsvæsen 2017 I bestyrelsens arbejdsprogram for 2016/2017 er det et særskilt indsatsområde at have fokus på formidling af resultaterne fra de mange initiativer vedr. patientinddragelse via presse tidskrifter, prisuddeling m.v. Der lægges således op til, at Danske Regioner i 2017 igangsætter en række initiativer, der bidrager til formidlingen af kulturforandringerne i sundhedsvæse-

24 Side 20 net. Initiativerne skal ses sideløbende med det daglige og mere generelle presse- og kommunikationsarbejde, der leveres på området. Indstik i magasinet Helse I januar/februar 2017 udgives et indstik til magasinet Helse om patientinddragelse. Indstikket udarbejdes i samarbejde med regionerne og formidler indsatsen og hensigten med Borgernes Sundhedsvæsen via konkrete regionale cases. Magasinet har ca læsere og distribueres i apoteker, Matas, venteværelser hos læger, hospitaler m.v. Pris for borgerinddragelse Ligesom sidste år vil der på Danske Regioners generalforsamling 2017 blive uddelt en pris for det bedste borgerinddragende initiativ. Denne gang vil temaet for prisen være inddragelse af børn og familier som både patienter og pårørende. Ligesom i 2016 vil et panel bestående af repræsentanter for regionerne og centrale samarbejdsparter udvælge de nominerede, og en jury af patienter vil afgøre vinderen. I forbindelse med prisen udarbejdes også en kort film om vinderen, som vises i forbindelse med offentliggørelsen af vinderen på Generalforsamlingen. National konference og statusrapport Danske Regioner planlægger at holde en større konference om Borgernes Sundhedsvæsen fredag den 1. september Konferencen skal gøre status, sprede viden og markere det næste store spring i kulturen i sundhedsvæsenet. Konferencen vil udgøre det politiske møde i Borgernes Sundhedsvæsen i I forbindelse med konferencen udgives en statusrapport for indsatserne i Borgernes Sundhedsvæsen. Formidling af initiativer og partnerskabsprojekter Der skal sikres en bred formidling af de igangsatte partnerskabsprojekter og de mange initiativer i regionerne. Det kan dreje sig om formidling af udbredelsen af borgerrettede aktiviteter som eksempelvis tidstro feedback eller formidling af anbefalinger fra nogle af partnerskabsprojekterne. Økonomi Det foreslås, at bestyrelsen reserverer kroner i 2017 fra bestyrelsens pulje til ekstern bistand bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af diverse udgivelser, forberedelse til prisuddeling og afholdelse af konference.

25 Side 21 Bilag Ingen.

26 Side 22

27 Side 23 6B7. Høring om en europæisk søjle for sociale rettigheder, sagsnr. 16/1370 Resumé I foråret 2016 lancerede EU-Kommissionen den europæiske søjle for sociale rettigheder, som er et nyt social- og arbejdsmarkedspolitisk initiativ indeholdende 20 principper. Udspillet er i høring frem til udgangen af Morten Slabiak Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender høringssvar vedrørende den europæiske søjle for sociale rettigheder. Sagsfremstilling Den 8. marts 2016 igangsatte EU-Kommissionen en offentlig høring og fremsatte første forslag til en europæisk søjle for sociale rettigheder. Kommissionens forslag opstiller 20 principper, som skal være retningsgivende inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken i Europa. Kommissionens 20 principper er fordelt på tre områder: 1) Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet 2) retfærdige arbejdsvilkår og 3) passende og bæredygtig social beskyttelse De 20 principper vedrører en lang række forhold, herunder ansættelseskontrakter, lønninger, pension, adgang til sociale ydelser og orlovsmuligheder. I høringssvaret pointeres det, at Danske Regioner anser Kommissionens udspil for muligvis at være på kant med EU-traktatens nærhedsprincip, fordi det lægger op til initiativer på områder, som - ifølge traktatgrundlaget - er at betragte som national kompetence. Samtidig gøres der i høringssvaret opmærksom på, at det retlige grundlag for de forskellige initiativer i udspillet er uklart, hvilket besværliggør en analyse af konsekvenserne for det regionale arbejdsmarked og mere generelt den danske model. Disse problemstillinger konkretiseres i høringssvaret ved, at Kommissionens initiativer vedrørende lønfastsættelse, kontraktformer, orlovsordninger og afskedigelser påpeges at være underlagt national kompetence, hvilket både udfordres, hvis der tages initiativer på europæisk plan, og hvis dette sker gennem lovinitiativer.

28 Side 24 I første omgang har Kommissionen lagt op til, at initiativet kun skal gælde for de lande, som er medlemmer af den Økonomiske og Monetære Union. Flere landes regeringer, herunder den danske, har dog argumenteret for, at drøftelserne af søjlens indhold bør holdes åben for alle medlemsstater. I høringssvaret lægges der op til, at Kommissionen bør fokusere på at sikre den nationale implementering af allerede vedtagen lovgivning, før der iværksættes nye initiativer på europæisk plan. Et af eksemplerne på dette er Rådets direktiv om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænsede stillinger, som allerede stiller krav om, at ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat ikke må være mindre gunstige end de, der gælder for en sammenlignelig fastansat. Endelig opfordres der i høringssvaret til, at Kommissionen inddrager de sociale parter på europæisk plan, hvis de efter høringen vælger at gå videre med initiativer på de områder, som nævnes i udspillet. Danske Regioner deltager i den sociale dialog på europæisk plan gennem medlemskabet af organisationen for offentlige arbejdsgivere i Europa (CEEP). Sekretariatets bemærkninger Løn- og Praksisudvalget tiltrådte høringssvaret på møde den 25. november Bilag Consultation paper from Danish Regions on the European Pillar of Social Rights.docx ( ).

29 Side 25 7B8. Høring om ændring af sundhedsloven (bedre brug af helbredsoplysninger), sagsnr. 16/2404 Resumé Sundheds- og Ældreministeriet har sendt et forslag om lov om ændring af sundhedsloven (Bedre brug af helbredsoplysninger m.v.) i høring, der lægger op til en modernisering af lovgivningen om adgangen til helbredsoplysninger til afgrænsede formål. Forslaget lægger op til, at en afgrænset gruppe af medarbejdere i regionerne under en række kontrolforanstaltninger får mulighed for at indhente relevante data fra journaler. Det vil understøtte den generelle udvikling af sundhedsvæsenet, og særligt det konkrete arbejde med den løbende forbedring af kvaliteten af behandlingstilbud. Lovforslaget ligger inden for målsætningerne i Danske Regioners politik Sundhedsdata i spil. Katrine Stokholm Høringssvaret er fremsendt med forbehold for bestyrelsens drøftelse. Indstilling Det indstilles, at høringssvar om ændring af sundhedsloven godkendes. Sagsfremstilling Lovforslagets indhold Udkastet til ændring af sundhedsloven indeholder en hjemmel til, at en afgrænset gruppe medarbejdere efter nærmere fastlagte kriterier kan indhente oplysninger i elektroniske systemer om helbredsforhold til følgende formål: Kvalitetssikring eller kvalitetsudvikling Akkreditering Opfølgning af krav fra de centrale sundhedsmyndigheder. Indhentningen af data pålægges følgende begrænsninger: Det er kun en afgrænset gruppe medarbejdere, der kan hente data Disse medarbejdere skal være underlagt tavshedspligt, Ledelsen på behandlingsstedet skal tage konkret stilling til hvilke medarbejdere, der kan indhente data Formålet med indhentningen registreres og dokumenteres Indhentningen skal være nødvendig for at kunne løse konkrete opgaver i forbindelse med kvalitetsarbejde, forskning, akkreditering og styring.

30 Side 26 Endvidere foreslås det, at patienten kan frabede sig, at der indhentes oplysninger til andre formål end aktuel behandling. Samlet set vurderes lovforslaget at forenkle arbejdsgangene for personalet og samtidig give bedre mulighed for at forbedre behandlingen for patienterne. Endvidere har lovforslaget en fornuftig afvejning mellem at åbne for adgang til data for flere formål og hensynet til at beskytte patienternes privatliv. Lovforslaget ligger således i god tråd med Danske Regioners sundhedsdatapolitik Sundhedsdata i spil. Ændringsønsker om personkreds og tidsbegrænsning Lovforslaget lægger op til, at det udelukkende er sundhedspersoner, der kan indhente data til kvalitetsarbejdet. Her kan visse af opgaverne med fordel løses af medarbejdere, der er underlagt tavshedspligt, men som ikke er sundhedspersoner. Det kan eksempelvis være risikomanagere eller analysemedarbejdere med viden om blandt andet folkesundhedsvidenskab. Disse medarbejdere foretager analyser af patientforløb med henblik på en bedre tilrettelæggelse af fremtidige forløb. I høringssvaret foreslås at udvide denne personkreds i afgrænsede tilfælde. Endvidere foreslås der en tidsbegrænsning, så der kun kan hentes data, der er registreret i journalen for mindre end fem år siden. Det er ikke hensigtsmæssigt, da der i forhold til kvalitetsarbejdet ofte kan være behov for at hente data mere end fem år tilbage i tiden. I høringssvaret foreslås derfor at fjerne tidsbegrænsningen helt. Informeret samtykke i forbindelse med børn og unge ved tandlæge og sundhedsplejeske. Det foreslås, at der lempes på de gældende regler om informeret samtykke ved behandling af mindreårige hos tandlæge og sundhedsplejerske. I dag skal der indhentes samtykke fra forældremyndighedshaveren ved hver eneste undersøgelse eller behandling, f.eks. flourlakeringer eller røntgenbilleder. På baggrund af frikommuneforsøg foreslås det ændret, så forældre kan give et overordnet samtykke til mindre indgribende behandlinger og undersøgelser. Det vil betyde, at der ikke skal indhentes et aktuelt samtykke hver gang, der skal gennemføres en mindre behandling eller undersøgelse på børn og unge i det kommunale sundhedsvæsen. I høringssvaret kvitteres for forslaget. Høringen findes på:

31 Side 27 Bilag Høring over udkast til ændring af sundhedsloven (bedre brug af helbredsoplysninger mv.) (4).pdf ( ) _v1_Tekstnære bemærkninger til forslag om lov om ændring af sund...pdf ( ).

32 Side 28

33 Side 29 8B9. Mere gennemsigtighed for borgerne i Sundhedsjournalen, sagsnr. 14/1321 Resumé Regionerne har to igangværende initiativer, der skal styrke gennemsigtighed og borgernes grundlag for at styre egne behandlingsforløb. Begge initiativer drejer sig om Sundhedsjournal 2.0 og om hurtigere digital adgang til egne børns og egne data via sundhed.dk. Rasmus Rose Det ene initiativ handler om at fjerne den kunstige forsinkelse på borgernes adgang til egne prøvesvar og journalnotater i Sundhedsjournalen. Erfaringerne fra reduktionen i forsinkelsen, der blev besluttet på bestyrelsens møde den 20. august 2015, har hovedsageligt været positive. Der udestår primært en kommunikationsopgave, før man fjerner de sidste tre døgn i den kunstige forsinkelse. Det andet initiativ handler digital forældreadgang til børns journalnotater, som bestyrelsen drøftede på møde den 27. oktober Der er i lovgivningen ikke fundet noget, der taler imod, at forældre som udgangspunkt har digital adgang til deres børns journalnotater. En løsning forventes at kunne implementeres ultimo Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender, at den kunstige forsinkelse på borgernes digitale adgang til egne data i Sundhedsjournalen fjernes inden sommeren 2017, og at bestyrelsen godkender, at der igangsættes udvikling af ny løsning, der som udgangspunkt giver forældre direkte adgang til børns journalnotater i Sundhedsjournalen. Sagsfremstilling Såvel ambitionen om at fjerne den kunstige forsinkelse på borgernes digitale adgang til egne journalnotater og prøvesvar som ambitionen om, at forældre som udgangspunkt har adgang til egne børns data, er udløbere af Borgernes Sundhedsvæsen. Begge initiativer har til formål at give borgerne bedre mulighed for selv at beslutte hvor og hvornår, de ønsker digitalt at tilgå egne børns og egne data. Begge initiativer kan endvidere bidrage til at reducere asymmetrien i information mellem borgere og sundhedsfaglige og dermed styrke grundlaget for bedre fælles beslutninger.

34 Side 30 Fjernelse af forsinkelse på borgernes digitale adgang til egne data i Sundhedsjournalen På baggrund af bestyrelsens beslutning på mødet den 20. august 2015 har der siden 9. september 2015 kun været tre døgns kunstig forsinkelse på borgernes adgang til egne data i Sundhedsjournalen. Danske Regioner har fulgt implementeringen og erfaringerne i den forløbne periode. Der blev ved implementeringen af første trin oprettet en pop-up med henblik på at advare borgeren om data, der muligvis endnu ikke var overleveret af sundhedsfaglige. Pop-up en fungerede imidlertid ikke optimalt, og nogle brugere fik teknisk slået funktionen fra og fik derfor ikke advarselsvinduet. Derfor er der i stedet udviklet en fast advarselstekst på selve siden, som både er mere brugervenlig, og som ydermere ikke kan slås fra. Lægeforeningen og PLO er formentlig fortsat kritiske primært i forhold til, hvorvidt borgerne bliver klædt godt nok på til at kunne håndtere eventuelle kritiske eller uforståelige informationer i Sundhedsjournalen. Erfaringerne fra borgernes hurtigere adgang er, at der har været udfordringer, men ingen som ikke kunne håndteres eller findes løsninger på. Det er oplevelsen, at der fortsat er hospitalslæger, der er kritiske omkring borgernes hurtigere adgang, men det er regionernes vurdering, at hovedparten af de borgere, der oplever den hurtige adgang, er glade for det. Det er samtidig opfattelsen, at mange borgere ikke kender muligheden for hurtig adgang til egne data. Der har ikke som følge af reduktionen i forsinkelsen været rapporteret nye typer af utilsigtede hændelser. Sundheds- og Ældreministeriet havde ikke oprindeligt tilkendegivet sympati for initiativet. Det har de dog sidenhen. Øvrige interessenter, Danske Patienter og patientforeninger er fortsat positive i forhold til helt at fjerne den kunstige forsinkelse. En fjernelse af de sidste tre døgns kunstige forsinkelse vil have praktisk betydning for de borgere, der får taget laboratorietests af typisk mindre alvorlig karakter. Det skyldes, at den type af laboratorietests, for eksempel test af blodets størkningsevne, ofte tager mindre end tre døgn, hvorfor disse borgere aktuelt ikke har adgang til prøvesvar samtidig med de sundhedsfaglige. Danske Regioner finder, at der bør arbejdes videre med at fjerne den sidste kunstige forsinkelse. Dette planlægges iværksat ved at orientere interessenter herom, herunder Sundheds- og Ældreministeriet, samt udarbejde en strategi og

35 Side 31 udrulningsplan med henblik på, at borgerne får bedre kendskab til mulighederne med Sundhedsjournalen og den hurtigere adgang. Danske Regioner vil sammen med Sundhedsjournal 2.0 planlægge en proces, der kan fjerne den kunstige forsinkelse inden sommeren Forældres adgang til børns sundhedsjournaler Danske Regioners bestyrelse drøftede på mødet den 27. oktober 2016 en planlagt løsning for at give forældre adgang til børns journalnotater i Sundhedsjournalen. Bestyrelsen ønskede en løsning, hvor forældre som udgangspunkt har adgang til deres børns data. Derfor har bestyrelsen udbedt sig en redegørelse om de juridiske og tekniske forudsætninger og begrænsninger af løsningen for forældres adgang til børns journalnotater i Sundhedsjournalen. Lanceringen af den allerede udviklede løsning til forældreadgang er derfor udsat. Nedenfor følger juridisk, organisatorisk og teknisk afklaring af muligheden for at vende princippet i løsningen om, så forældre som udgangspunkt har adgang til deres børns journalnotater samt organisatoriske konsekvenser. Juridisk afklaring Danske Regioner har i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet afdækket den konkrete lovgivning på området. Adgangen for patienter, pårørende og forældremyndighedsindehavere til elektronisk selv at slå op i journaler (Sundhedsjournalen), herunder notater, prøvesvar m.v. er ikke direkte reguleret ved lov. Adgangen til at offentliggøre oplysninger i Sundhedsjournalen og give forældre adgang til at se deres barns journal begrænses af de samme regler og hensyn, som begrunder undtagelse fra patienternes ret til aktindsigt i patientjournalen. Sundhedslovens 37, stk. 2, forudsætter, at den for patientjournalen ansvarlige sundhedsperson foretager en konkret vurdering af, hvorvidt forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive bekendt med oplysninger om barnet viger for afgørende hensyn til barnet. Det kunne være i forhold til potentielle strafferetssager (vold, incest), prævention, abort eller kønssygdomme. Der påhviler således efter bestemmelsen den ansvarlige sundhedsperson en vurderingspligt. I bilaget uddybes retningslinjer for aktindsigt i børns patientjournaler samt yderligere information om håndteringen af juraen i den tekniske løsning.

36 Side 32 Hvis forældremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt i barnets patientjournal begrænses, er udgangspunktet i sundhedslovgivningen, at den pågældende skal informeres om, at visse oplysninger er undtaget aktindsigt. Der påhviler således den ansvarlige sundhedsperson en oplysningspligt. Konkluderende er der ikke i den behandlede lovtekst fundet juridiske begrænsninger for at vende princippet i forældreadgang om, så en løsning som udgangspunkt giver forældre adgang til børns journalnotater. Der påhviler dog den ansvarlige sundhedsperson en vurderingspligt og en oplysningspligt. Disse pligter bør medtænkes i udviklingen af ny og mere åben løsning, dvs. at der skal findes et praktisk og teknisk setup, der respekterer sundhedslovens 37, stk. 2 samt oplysningspligten, i løsningen. Organisatoriske konsekvenser Hvis princippet i løsningen vendes, så der som udgangspunkt er adgang til børns journalnotater, skal det sikres, at hver enkelt sundhedsfaglig, der har med behandling af børn at gøre, er helt klar over, at de i en række situationer skal huske at skærme et notat/forløb for forældrene i Sundhedsjournalen. Der er derfor en væsentlig kommunikativ og ledelsesmæssig opgave i at sikre, at de sundhedsfaglige er orienteret om og kender ansvar og rolle i forhold til, at de fremadrettet skal skærme adgangen for forældre, når mistanke eller særlige hensyn til barnet opstår og vurderes at stå højere end forældrenes ret til aktindsigt. Og at de ikke som nu først skal vurdere og tildele adgang, når dette efterspørges. Det vil kræve en meget stor implementeringsindsats på hospitaler i hele landet i forhold til at implementere nye arbejdsgange hos de sundhedsfaglige og sikre anvendelse af løsningen. Teknisk afklaring Det er muligt at udvikle en ny teknisk løsning, der som udgangspunktet giver forældre direkte adgang til deres børns journalnotater. Det kræver dog yderligere afklaring før det konkrete tekniske setup kan beskrives. I udviklingen af en ny løsning vil der være et behov for involvering af repræsentanter for børnelæger og psykiatri i de fem regioner samt fra Dansk Pædiatrisk Selskab. Økonomi

37 Side 33 Udviklingen af en ny løsning vil kræve, at regionerne investerer yderligere økonomi og ressourcer. Der kræves dog yderligere specificering, analyse og gennemgang, før en endelig økonomisk ramme for løsningen kan estimeres. Bilag Bilag 1 - Retningslinjer for aktindsigt i patientjournaler.pdf ( ).

38 Side 34

39 Side 35 9B10. Fælles medicinkort (FMK), sagsnr. 16/2130 Resumé Bestyrelsen i Danske Regioners har den 26. maj 2016 bestilt en handleplan for FMK med henblik på at tydeliggøre, hvordan og hvornår regionerne vil sikre fuld anvendelse af FMK for både indlagte og ambulante patienter. Regionerne har endnu ikke realiseret målet om 90 procents anvendelse af FMK, og især for de ambulante patienter er der udfordringer med at nå målsætningen. Målsætningen er, at regionerne skal opnå 90 procents anvendelse af FMK for både indlagte og ambulante patienter med udgangen af Malte Harbou Thyssen Hver region har udfyldt en handleplan, som viser, hvilke tiltag de har sat i gang i forhold til at sikre ledelsesforankring i projektet, at løsningen er brugervenlig for klinikerne, og at der er en passende uddannelse af det kliniske personale, der skal anvende FMK. Konklusionen er, at der fremadrettet er brug for fortsat høj ledelsesopbakning og opfølgning i den enkelte region for at nå den fastsatte målsætning. Regionernes mål er, at regionerne inden udgangen af 2017 har opnået fuld anvendelse af FMK svarende til 90 procents anvendelse. Enkelte regioner har desuden ikke validerede monitoreringstal for anvendelsen af FMK, som anvendes til ledelsesopfølgning og til national afrapportering for anvendelsen af FMK. Sekretariatet vil kvartalvis følge op på anvendelsen af FMK med statusrapportering til bestyrelsen for Danske Regioner. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender, at der kvartalsvist følges op på anvendelsen af FMK i regionerne. Sagsfremstilling Regionerne skal inden udgangen af 2017 have realiseret målsætningen om 90 procents anvendelse af FMK. Anvendelse af FMK måles på, om en given læge ajourfører en patients FMK efter endt behandling. Bestyrelsen i Danske Regioner er opmærksom på, at der er manglende fremdrift i anvendelsen af FMK. Derfor har bestyrelsen den 26. maj 2016 bestilt en handleplan for FMK med henblik på at tydeliggøre, hvordan og hvornår regionerne vil sikre fuld anvendelse af FMK for både indlagte og ambulante patienter. På nationalt plan er anvendelsesgraden, målt som andel patienter der får ajourført FMK, 78 procent for de indlagte patienter mens anvendelsesgraden er 41

40 Side 36 procent for de ambulante patienter. Enkelte regioner har endnu ikke validerede tal, hvorfor der kan være udsving i anvendelsesprocenten. I regionernes handleplaner tydeliggøres, hvordan den enkelte region vil realisere målsætningen om 90 procents anvendelse af FMK ved at beskrive deres indsatser indenfor en række emner som monitorering, ledelsesfokus, uddannelse og brugerinddragelse. Regionerne er indstillede på at nå målsætningen om 90 procents anvendelse af FMK. Konklusionen på handleplanerne er, at der fortsat er et behov for at fastholde et stort ledelsesfokus på at anvende FMK i den enkelte region. Nedenfor gennemgås et kort overblik for hver region. Region Nordjylland Region Nordjylland har på nuværende tidspunkt verificerede data for både indlagte og ambulante patienter. Regionen har som målsætning at nå 90 procents anvendelse af FMK for indlagte patienter i januar 2017 og for ambulante patienter i april Ledelsesopfølgning på anvendelsen af FMK er det enkelte hospitals ansvar, hvor hospitals- og klinik ledelserne får monitoreringstal til opfølgning på ugentlig basis. Derudover er der et fast e-læringskursus og test af nye ansatte i forhold til brugen af FMK. Region Hovedstaden Region Hovedstaden har for nuværende to systemer, der leverer data til FMK, hhv. EPM/FMK og Sundhedsplatformen. Der monitoreres på anvendelsen af FMK for indlagte patienter, mens monitorering i ambulatorierne implementeres i takt med at Sundhedsplatformen udbredes i Region Hovedstaden. Målsætningen for Region Hovedstaden er, at hvert enkelt hospital skal nå 90 procents anvendelse af FMK tre måneder efter at Sundhedsplatformen er implementeret. For at sikre topledelsesfokus har anvendelsen af FMK indgået som måleindikator på direktørkredsens driftsmålstavle siden august 2015.

41 Side 37 Alle læger undervises ved klasserumsundervisning i brugen af FMK i Sundhedsplatformen. Forud for deltagelse i undervisningen skal den enkelte læge have gennemført e-læring om FMK i Sundhedsplatformen. Region Sjælland Region Sjælland forventer at have validerede monitoreringstal for både ambulante og indlagte patienter i løbet af første kvartal Regionen regner derudover med at nå målet om 90 procents anvendelse for både indlagte og ambulante patienter med udgangen af august Det regionale ledelsesfokus er sikret gennem en regional systemforvaltningstilgang, som er etableret pr. 1. januar Systemforvaltning for Medicinering refererer direkte til Sundhedsforum, hvor Region Sjællands fem sygehuse er repræsenteret. Der kommunikeres direkte med sygehusledelsen til de fem sygehuse i Region Sjælland. Region Sjælland har arbejdet målrettet med at udbrede brugen af FMK i en regional kampagne Korrekt anvendelse. Derudover er der på regionalt plan månedlig undervisning af nyansatte, hvor der undervises i brugen af medicinmodul inklusiv FMK-funktionaliteten. Region Syddanmark Region Syddanmark har haft verificerede monitoreringstal for ambulante patienter siden 1. december Regionen har også verificerede tal for indlagte patienter. Målsætningen for Region Syddanmark er at nå fuld anvendelse af FMK for både indlagte og ambulante patienter i juli Regionen har både nedsat regionale ledelsesfora, der følger op på anvendelsen af FMK og tværsektorielle dialogmøder mellem sygehus, kommune, almen praksis, speciallægepraksis og apotek. FMK indgår i basisuddannelse for nyansatte i regionen, mens et nyt regionalt e- læringsmodul er udviklet og ved at blive taget i brug. Region Midtjylland Region Midtjylland har ikke indsendt en handleplan, da regionen har igangsat en proces med inddragelse af alle hospitalsledelserne, hvor der foretages en drøftelse af handleplanens milepæle med fokus på, hvilke tiltag der evt. yderligere skal iværksættes for at opnå disse milepæle.

42 Side 38 Tværsektorielt samarbejde Anvendelse af FMK i Regioner fordelt på indlagte og ambulante patienter, oktober 2016 Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Indlagte 85 pct. 62 pct. 82 pct. 71 pct. 81 pct. patienter Ambulante patienter 43 pct. 56 pct. 46 pct. 49 pct. 18 pct. Region Hovedstaden og Region Sjælland har ikke validerede tal. Region Midtjyllands monitoreringstal for ambulante patienter er estimerede. Især for de ambulante patienter er målsætningen om 90 procents anvendelse svær at realisere, jf. ovenstående tabel, og flere regioner fremhæver i deres handleplaner, at det ikke er realistisk at nå måltallene for anvendelse af FMK, hvis ikke der er et tilsvarende fokus på anvendelse af FMK i andre sektorer. Der er især behov for, at de praktiserende læger ajourfører FMK, når de henviser deres patienter. FMK er et fælles projekt, og succesen afhænger af, at der samarbejdes i øvrige sektorer. Anvendelsen af FMK i almen praksis målt som ajourføringsraten for alle patienter i almen praksis i oktober 2016 lå på 8 procent. Der er behov for, at de praktiserende læger i højere grad ajourfører FMK, da den lave ajourføringsrate medfører en større opgave for især de regionale ambulatorier. Regionerne mener således, at det er svært at nå målsætningen med 90 procents anvendelse i de regionale ambulatorier, når ajourføringsraten er så lav i almen praksis. Rigsrevisionen Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om problemerne med at udvikle og implementere det Fælles Medicinkort. De har udarbejdet et opfølgende notat på sagen og konkluderer, at sagen nu kan afsluttes. Rigsrevisionen er tilfreds med, at Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsdatastyrelsen og regionerne har gennemført en række initiativer for at styrke fremdriften i systemet og for at styrke it-sikkerheden i og implementeringen af systemet. Rigsrevisionen er dog fortsat ikke tilfreds med udviklingen i anvendelsen af FMK på sygehusene. Da anvendelsen ikke lever op til de opstillede mål vil

43 Side 39 Rigsrevisionen fortsat følge op på udviklingen i anvendelsen af FMK på sygehusene og især i forhold til ambulatorierne. Bilag Ingen.

44 Side 40

45 Side 41 10B11. Status på RSI samarbejdet, sagsnr. 14/2689 Resumé Sagen præsenterer en status for arbejdet med digitalisering i regionernes sundheds-it (RSI). Der er et stort fokus på at digitalisering skal understøtte centrale sundhedspolitiske målsætninger som sammenhængende sundhed og inddragelse af patienten i egen behandling. RSI spiller blandt andet en central rolle i et projekt om it-understøttelse for patienter med komplekse forløb, udbredelse og anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO) og udbredelse af telemedicin. Malte Harbou Thyssen Endvidere gives en status på det fællesregionale samarbejde om forvaltning af it-systemer. Dette regionale samarbejde har fungeret som grundlag for at etablere et nationalt samarbejde om forvaltning af fællesoffentlige it-systemer. Endeligt redegøres for status på centrale projekter i RSI porteføljen. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling RSI samarbejdet har udviklet sig til ikke blot at være et samarbejde om sundheds-it, men i lige så høj grad at understøtte sundhedspolitiske målsætninger med digitale løsninger. Det fordrer en strategisk udvælgelse af relevante områder, hvor it og digitale løsninger kan bidrage med at sikre nogle gevinster på sundhedsområdet. Det arbejder regionerne målrettet på gennem RSI samarbejdet. Udvalgte sundhedspolitiske målsætninger som digitalisering kan løse RSI arbejder mod at understøtte centrale politiske dagsordener som det sammenhængende sundhedsvæsen, patientinddragelse og bedre brug af data. Det er et klart fællesregionalt mål, at patienterne ikke oplever overgangen mellem behandlende enheder, hvad enten det er inden for en region eller på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Digitale løsninger har i mange år bidraget til at forbedre samarbejdet og vidensniveauet på tværs af sektorer og der arbejdes stadig på at forbedre sammenhængen.

46 Side 42 Et centralt projekt i den sammenhæng er Digitalt samarbejde om komplekse forløb. I efteråret 2016 igangsatte regionerne sammen med staten og kommunerne et fællesoffentligt program, som skal understøtte komplekse forløb. Her er målgruppen de ca borgere, der har flere forløb samtidig, og har mange kontakter til sundhedsaktører fra forskellige sektorer. Patienter med komplekse forløb skal have mere medbestemmelse i eget forløb og opleve sammenhæng. De skal opleve, at kontakten til sundhedsvæsenet er let og tilgængeligt på deres præmisser. Kort sagt det skal være nemmere for dem at leve et normalt liv på trods af deres komplekse sygdomsforløb. For at realisere denne målsætning introducerer det fællesoffentlige program fem nye digitale redskaber: Oversigt over kontaktoplysninger for aktører der er involveret i patientens forløb Deling af oplysninger om planer og indsatser for patienten på tværs af sektorer Fælles adgang til patientens stamoplysninger om fx om pårørendes kontaktoplysninger, personlige hensyn og patientens boligsituation Tværgående overblik over patientens aftaler, så det bliver enklere for både patienter, pårørende og sundhedsfaglige at skabe sig et overblik over patientens aftaler. Deling at patientens eget overordnede behandlingsmål Tilsammen skal redskaberne skabe overblik for både patienter, pårørende og sundhedsfaglige og sikre en bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet. En anden central politisk målsætning, som skal understøttes digitalt, er aktivering og inddragelse af patienten i eget forløb. Regionerne arbejder målrettet for at udbrede brugen af patientrapporterede oplysninger (PRO) i sundhedsvæsenet. Det drejer sig om systematisk at indsamle data om patientens egen oplevelse til brug for både behandling, kvalitetsudvikling, forskning, styring og til planlægning. Det er vigtigt, at der er en digital infrastruktur for indsamling af PRO data, der sikrer tværsektoriel deling, og at disse data kan indsamles og anvendes i sammenhæng med regionernes kliniske systemer. Derudover bidrager udbredelsen af telemedicin til både at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet og til at aktivere patienterne i egen behandling. Sammenhængen skabes ved, at telemedicin etablerer nye samarbejdsformer mellem sundhedspersonalet understøttet af digitale muligheder.

47 Side 43 Status for udbredelsen af telemedicin til KOL patienter er, at der på nuværende tidspunkt er et særligt fokus på infrastruktur og teknik. Der arbejdes tværoffentligt på at finde et fælles fodslag, hvor der er respekt for de fællesoffentlige parters forskelligheder. Samtidig har hver region igangsat et landsdelsprogram der skal håndtere udrulning af telemedicin til KOL patienter som aftalt i økonomiaftalen for Regionerne er ved at gennemføre en foranalyse til et projekt om it-mæssig modernisering af de kliniske kvalitetsdatabaser. Kvalitetsudvikling og løbende forbedringer af behandlingen ved at bruge data er en central sundhedspolitisk problemstilling, som digitalisering kan bidrage til at understøtte. Regionerne har sat et stort skib i søen med ønsket om at modernisere itplatformen for de kliniske kvalitetsdatabaser. Projektet handler om at realisere centrale målsætninger om fx at minimere klinikernes dobbeltregistreringer og at få hurtigere og bedre data om kvaliteten af behandlingen på et givent område ud til klinikerne. Projektet er centralt i forhold til ønsket om at anvende data til at forbedre den kliniske kvalitet, som er en del af det nye nationale kvalitetsprogram. Regionerne leverer fælles it-systemer af høj kvalitet RSI har en målsætning om at være de bedste til at drive sundheds-it projekter, fra ide til implementering. Særligt er der som nævnt ovenfor fokus på, hvordan digitalisering i højere grad kan spille op imod de sundhedspolitiske dagsordener i regionerne og bidrage til, at regionerne gennem RSI samarbejdet kan sætte en proaktiv strategisk sundhedspolitisk dagsorden. RSI-samarbejdet har udviklet sig løbende siden oprettelsen i 2010 og regionerne er langt fremme i at gennemføre projekter indenfor sundheds-it. Regionerne har således gennemført næsten 40 projekter sammen siden Behovet for samarbejde på tværs af regioner, kommuner og almen praksis er dog stigende og det øgede samarbejde med de fællesoffentlige parter gør, at regionerne skal være endnu bedre til at sætte dagsordenen på sundheds-it området. Derfor er der igangsat en udvikling for at professionalisere regionernes samarbejde om sundheds-it yderligere. RSI s forretningsmodel er styrket, så det er blevet endnu tydeligere, at regionerne i RSI-samarbejdet skal kunne repræsentere hinanden og have styrket fokus på at levere resultater, der skaber gevinster i hver region.

48 Side 44 Professionalisering af fællesoffentlig og fællesregional systemforvaltning Gennem RSI samarbejdet forvaltes en lang række it-systemer. Regionerne har i fællesskab udviklet en systematisk administration af de it-systemer, der implementeres på tværs af regionerne under den fællesregionale styregruppe for Systemforvaltning (SYS). Et samarbejde der er så velfungerende, at regionerne nu er modne til bl.a. at kunne benchmarke driftsomkostninger på tværs af systemer. SYS administrerer fællesregionale it-systemer med et samlet budget på 52,5 millioner kroner i Administrationen sikrer fællesregional videreudvikling og vedligeholdelse af systemerne. På baggrund af den regionale succes med SYS har stat, kommuner og regioner i økonomiaftalen for 2016 besluttet, at driften af de fællesoffentlige systemer skal professionaliseres igennem større gennemsigtighed og klarhed over afhængigheder mellem it-systemer. RSI har i for- og sensommeren 2016 bidraget til at sikre implementering af den nye fællesoffentlige systemforvaltningsorganisation (FSI) på tværs af stat, regioner og kommuner. FSI er bygget op efter samme principper som SYS og RSI varetager sekretariatsbetjeningen af FSI. Status for RSI s projektportefølje Inden et fællesregionalt it-system overgår til drift i regi af SYS, skal det udvikles gennem RSIs projektmodel. Der er på nuværende tidspunkt 13 aktive projekter i RSI-porteføljen og 6 projekter i idefasen. I det følgende gennemgås status for Sundhedsjournal 2.0, Praksys.dk og to pejlemærker omkring medicin. Sundhedsjournalen er en helt central løsning i forhold til at dele data på tværs af landet og med patienten, mens Praksys.dk er et stort fællesoffentligt projekt, med regional projektledelse, som skal levere digital understøttelse af administrationen af opgaver i almen praksis. Fælles MedicinKort (FMK) er en selvstændig sag på dagsordenen. Sundhedsjournalen 2.0 Danske Regioners bestyrelse drøftede på møde den 27.oktober 2016 den planlagte løsning for at give forældre adgang til børns journalnotater i sundhedsjournalen på sundhed.dk. Bestyrelsen ønskede en løsning hvor forældre som udgangspunkt har adgang til deres børns data. Derfor har bestyrelsen udbedt sig en redegørelse af de juridiske og tekniske forudsætninger og begrænsninger af løsningen for forældres adgang til børns journalnotater i sundhedsjournalen. Lanceringen af den allerede udviklede løsning til forældreadgang er derfor udsat.

49 Side 45 Derudover gøres designet responsivt, så man kan tilgå Sundhedsjournalen og sundhed.dk fra forskellige devices, herunder mobiler og tablets. Projektet vedrørende Sundhedsjournalen har fået tilført ekstra midler fra staten til initiativer, der bl.a. skal undersøge muligheden for at koble privathospitaler på Sundhedsjournalen, skabe grundlag for overbliksvisning af borgernes aftaler med sundhedsvæsenet samt gøre sundhedsjournalen mere forståelig for borgerne. Derfor afsluttes projektet først medio Fælles billedindeks Ultimo 2016 bliver det Interregionale Billedindeks færdigt, så sundhedsprofessionelle kan dele billeder på patienter, som f.eks. flyttes på tværs af hospitaler eller regionsgrænser. Billedbeskrivelserne vil ligeledes kunne tilgås af borgerne i Sundhedsjournalen. Praksys.dk Praksys.dk er det første projekt i Danmark, hvor alle regioner og kommuner er gået sammen om udvikling af en fælles it-platform, som skal understøtte administrationen af opgaver i relation til praksissektorens aktiviteter og afregningen heraf. Fremdriften i projektet er udfordret af, at leverandøren har haft vanskeligt ved at levere i henhold til den aftalte tidsplan. Der foreligger et udkast til en ny tidsplan hvor første region tager løsningen i brug medio 2017 mens udrulningen i alle regioner forventes at være gennemført primo Beslutningsstøtte medicin Formålet med projektet er at mindske risikoen for fejlmedicinering især i forhold til den ældre medicinske patient. Målet er at nedbringe indlæggelser og genindlæggelse og det gøres bedst ved at elektronisk beslutningsstøtte implementeres på såvel sygehuse som i almen praksis. Projektet er p.t. i dialog med PLO om, hvordan projektet skal gribes an. Ledelsesinformation på medicinering Pejlemærket er et led i etableringen af et nationalt sygehusmedicinregister, der blev aftalt i økonomiaftalen for Formålet er at etablere et datagrundlag, der kan svare på spørgsmålet om, hvilke patienter får hvilken medicin og hvad det koster. Det er en viden der kan bringes i spil på den enkelte afdeling, på sygehuset og på tværs af regionerne til

50 Side 46 at understøtte anbefalinger og behandlingsvejledninger på medicinområdet, hurtigt skift i brugen af lægemidler mv. Bilag Status for RSI pejlemærker og fællesregionale projekter - oktober 2016.pdf ( ). RSI Pejlemærke- og projektporteføljestatus oktober 2016.pdf ( ).

51 Side 47 11B12. Status på indkøbsområdet og regionernes fællesindkøb 1. halvår 2016, sagsnr. 16/1593 Resumé Der afgives hermed halvårlig afrapportering på indkøbsområdet og status på målene/kpi erne (Key Performance Indicators) i Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod Der er flere KPI er, der skal følges tæt i det kommende år, men overordnet vurderes det, at udviklingen i KPI erne forløber planmæssigt. Emilie Sophie Frank Regionerne er nu oppe på ca. 414 millioner kroner i årlige tilbagevendende besparelser ift. udgangen af 2014, hvilket svarer til 28 procent af de 1,5 milliarder kroner, som skal være opnået ved udgangen af 2019 ift. udgangen af Der er per 24. november 2016 indgået 20 fællesudbud i 2016 med en samlet kontraktsum på ca. 421 millioner kroner Den halvårlige status viser også, at der er aktive fællesudbud til en værdi af ca. 1 milliard kroner halvdelen af målet for udgangen af 2019, og at der nu er 5 aktive kontrakter på fællesudbud af tjenesteydelser. Målet er 8 i I ØA17 blev det aftalt, at der skal udarbejdes en ekstern analyse af regionernes køb af tjenesteydelser, samt at der igangsættes et indkøbsstrategisk samarbejde med staten og kommunerne, og der gives endvidere en status herpå. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Status på KPI er i indkøbsstrategien I januar 2015 vedtog Danske Regioners bestyrelse Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020, der løber fra 2015 til ultimo I forbindelse med vedtagelsen blev det besluttet, at der skal gives en halvårlig status på fremdriften. Strategien indeholder 21 KPI er fordelt på seks indsatsområder. Der gives i august hvert år en status på alle 21 KPI er. Herudover gives der i december en status på de KPI er, der kan opgøres halvårligt. Der er fire KPI er, der ikke kan afrapporteres på halvårligt. Disse er: 1) 80 procent kontraktdækning på vareindkøb 2) 75 procent kontraktdækning på tjenesteydelser 3) Spotindkøb er nedbragt med 10 procent 4) 95 procent compliance i brugernes indkøb på regionernes aftaler.

52 Side 48 Til næste afrapportering i august 2017 vil alle KPI er blive målt op mod et årligt delmål, og der vil blive udformet handlingsplaner for de KPI er, der ikke når delmålet. Kvantitative KPI er KPI i 2020 Status på KPI i 2015 Status på KPI første halvår 2016 Fælles indkøb svarer til min. 2 milliarder kroner 15 procent gennemsnitlig prisreduktion på fællesudbud 80 procent kontraktdækning på vareindkøb (inkl. medicin) 75 procent kontraktdækning på tjenesteydelser Min. 8 fælles udbud af tjenesteydelser Spotindkøb (indkøb på under 500 kroner der er foretaget uden aftaledækning) er nedbragt med 10 procent 95 procent compliance i brugernes indkøb på regionernes aftaler Der er aktive fællesudbud til en værdi af over 801 mio. kr., hvilket svarer til ca. 40 pct. af KPI. Den gennemsnitlige besparelse på fællesudbud var 14 pct. 55 pct. af varekøb var kontraktdækket. Ca. 27 pct. af tjenesteydelserne var kontraktdækket. Der var i aktive kontrakter på fællesudbud af tjenesteydelser. Antallet af spotindkøb i 2015 var nedbragt med 7 pct. ift Der kan p.t. ikke afrapporteres på KPI en. Det er ikke muligt at angive en ensartet samlet complianceopgørelse på tværs af regionerne med de tilgængelige data Der er aktive fællesudbud til en værdi af 1,03 mia. kr., hvilket svarer til 51 pct. af KPI. Den gennemsnitlige besparelse på fællesudbud var 10 pct. Bygger på regnskabstal og kan derfor ikke opgøres halvårligt. Bygger på regnskabstal og kan derfor ikke opgøres halvårligt. Der var ved udgangen af første halvår af aktive kontrakter på fællesudbud af tjenesteydelser. KPI en opgøres ift. basisåret 2014 og opgøres derfor ikke halvårligt. Regionerne vil inden næste status have udarbejdet en plan for, hvornår KPI en kan opgøres ens i alle regioner. 95 procent af alle vare- Kan opgøres på to må- I første halvår af 2016

53 Side 49 køb foregår gennem det elektroniske indkøbssystem 95 procent af ordrerne fra de 100 største leverandører skal foregå digitalt der: 1) Antal ordrer og 2) Omsætning (kroner). I 2015 foregik 56 pct. af antallet af ordrer gennem indkøbssystemet. 43 pct. af omsætningen gik gennem indkøbssystemet. I 2015 var 22 pct. af ordrerne digitale. foregik 53 pct. af antallet af ordrer gennem indkøbssystemet. Det har ikke været muligt at opgøre andelen af omsætningen på halvårsbasis, da opgørelsen baseres på regnskabstal. I første halvår af 2016 var 23 pct. af ordrene digitale. Opmærksomhedspunkter: Danske Regioner vurderer, at arbejdet med ovenstående KPI er overordnet forløber planmæssigt. Der er dog tre punkter, som vil kræve særlig opmærksomhed i det kommende år. Compliance: Arbejdet med compliance er et prioriteret område i regionernes indkøbsafdelinger og for Danske Regioner. På nuværende tidspunkt følger regionerne ikke samme metode for opgørelse af compliance. Der vil inden næste status i august 2017 være udarbejdet en plan for, hvornår KPI en kan opgøres ens i alle regioner. Digitalisering: Status peger på, at der ikke har været en udvikling i antallet af varekøb gennem indkøbssystemerne eller i andelen af digitale ordrer fra leverandørerne. Det er vigtigt, at der arbejdes med dette i løbet af det næste år. Tjenesteydelser: Selvom kontraktdækning af tjenesteydelser ikke opgøres denne gang, er det vigtigt fortsat at have ekstra opmærksomhed på udviklingen. Regionerne har de seneste år fokuseret på effektivisering af indkøb af varer, da gevinsterne her var lettere at realisere på kortsigt. Der sættes dog nu og i de kommende år ekstra fokus på indkøb af tjenesteydelser. For at hjælpe med at prioritere indsatserne på området, indgår der i økonomiaftalen for 2017 et fælles arbejde med staten om en analyse af regionerne indkøb af tjenesteydelser. Det bemærkes endvidere, at den gennemsnitlige besparelse på fællesudbud ligger lavere end ved sidste status. Størrelsen af besparelsen afhænger dog meget

54 Side 50 af kategorien der udbydes, og Danske Regioner vurderer derfor ikke, at der er grund til særlig opmærksomhed i forhold hertil. Kvalitative KPI er KPI i 2020 Status på KPI i 2015 Alle relevante rammeaftaler udbydes med option for efterfølgende tilslutning Standardisering af funktionskrav på min. 5 udvalgte områder Regionerne udarbejder en tværregional logistikstrategi gældende frem mod 2020 Hver region har en logistikstrategi Hver region har en strategi for integration mellem indkøb og logistik Hver region har implementeret en udbudsproces, som involverer logistikorganisationen Fælles kategoriprofil for strukturering af indkøb Ingen manuelle processer til håndtering af vareordrer Oprette strukturerede kompetenceforløb for indkøbsmedarbejdere Min. en årlig fælles indkøbstemadag To årlige udbudsjuridiske temadage En årlig temadag for indkøbe- Ingen ændring siden sidst. Der er stadig en god diskussion om optioner ved de enkelte udbud, men man er ikke i mål med, at alle relevante rammeaftaler udbydes med option. Der er nedsat en arbejdsgruppe; tjenesteydelsesgruppen, der bl.a. vil arbejde med denne KPI. Arbejdet er i gang og strategien forventes afsluttet i foråret Alle regioner har enten udarbejdet en logistikstrategi eller er i gang med at udarbejde den. Alle regioner er i gang med at udarbejde strategien. De regionale indkøbschefer vurderer, at denne KPI er opfyldt. Version 1 af den fælles kategoristruktur er udarbejdet. KPI en vurderes opfyldt. De regionale indkøbschefer vurderer, at itsystemerne til opfyldelse af KPI en er på plads. Det vil dog kræve ledelsesmæssig opmærksomhed at sørge for, at medarbejderne bruger it-systemerne, så manuelle processer helt undgås. Der er nedsat en arbejdsgruppe, Kompetencegruppen, der skal arbejde med denne KPI. Der er også udarbejdet et kommissorium for gruppen. Der afholdes en årlig regional Indkøberdag. KPI"en er opfyldt. KPI en er opfyldt. Der er afholdt temadage den 11. marts og 24. november Kompetencegruppen vil arbejde med den-

55 Side 51 re i logistik-relaterede funktioner ne KPI. Opmærksomhedspunkter: Danske Regioner vurderer, at arbejdet med ovenstående KPI er overordnet forløber planmæssigt. Der er dog fire KPI er, som vil kræve opmærksomhed i det kommende år: Udbud med option for efterfølgende tilslutning Ingen manuelle processer til håndtering af vareordrer At der oprettes strukturerede kompetenceforløb for indkøbsmedarbejdere At hver region holder en temadag for indkøbere i logistikrelaterede funktioner Andre kvantitative nøgletal Udover de 21 KPI er afrapporteres også på nedenstående tre nøgletal, der ikke indgår som KPI er i indkøbsstrategien: Samlet besparelse, Antal nye årlige fællesudbud, og Gennemsnitligt antal deltagere per fællesudbud. Besparelse på 1,5 milliarder kroner i 2020 ift. udgangen af 2014 Antal årlige nye fællesudbud Regionerne har samlet opnået årlige tilbagevendende besparelser på ca. 270 mio. kr. i 2015 ift Dette udgør ca. 18 pct. af den samlede besparelse på 1,5 mia. kr., som skal være opnået ved udgangen af 2019 ift. udgangen af I 2015 blev der indgået 21 nye fællesudbud med en samlet kontraktsum på ca. 258 mio. kr. Regionerne har samlet opnået årlige tilbagevendende besparelser på ca. 144 mio. kr. i første halvår af Ift. udgangen af 2014 har regionerne derfor årlige tilbagevendende besparelser på ca. 414 mio. kr. de eksisterende 270. mio. kr. plus de nye 144 mio. kr. Dette svarer til 28 pct. af de 1,5 mia. kr., som skal være opnået ved udgangen af 2019 ift. udgangen af Pr. 24. november 2016 er der indgået 21 nye fællesudbud med en samlet kontraktsum på ca. 421 mio. kr. Der er i øjeblikket i alt 49 fællesudbud i drift. Gennemsnitligt 3,4 regioner deltog i 3,7 regioner har i gennem-

56 Side 52 antal deltagere per fællesudbud gennemsnit i fællesudbud indgået i snit deltaget i fællesudbud per 24. november Status på analyser i ØA17 Med regionernes økonomiaftale for 2017 blev det aftalt, at der skal udarbejdes en ekstern analyse af regionernes køb af tjenesteydelser, samt at der igangsættes et indkøbsstrategisk samarbejde med staten og kommunerne, som har til formål at realisere effektiviseringer ved fællesoffentlige løsninger. Analysen af regionernes køb af tjenesteydelser vil fokusere på organisering af køb af tjenesteydelser herunder også organisering af konkurrenceudsættelse. Det forventes, at rapporten vil undersøge best practice i regionerne med inddragelse af eksempler fra den private sektor. Herudover vil analysen også komme ind på bedre dataunderstøttelse hvordan regionerne kan opnå bedre data på køb af tjenesteydelser, og hvordan eksisterende data kan udnyttes bedre. Analysen skal være færdig op til forhandlingerne om ØA18. Der er nedsat en styregruppe for det indkøbsstrategiske samarbejde med deltagelse af Moderniseringsstyrelsen (formand), Finansministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner. Samarbejdet vil omfatte forsøg med tværoffentlige udbud på forskellige områder, hvor regionerne vil byde ind med at udbyde sundhedsartikler på tværs af regioner og kommuner. Bilag Oversigt over status på de kvantitative KPI er fordelt på de enkelte regioner i første halvår af 2016 ( ).

57 Side 53 12B13. Analyse af privatbanernes infrastruktur, sagsnr. 15/1001, sagsnr. 15/1001 Resumé Den tidligere transport- og bygningsminister har fremsendt et kommissorium for en analyse af privatbanernes infrastruktur til Folketingets Transport- og Bygningsudvalg. Analysen skal udgøre grundlaget for en politisk drøftelse vedrørende varetagelsen af ansvaret for privatbanernes infrastruktur. Henrik Severin Hansen Danske Regioner har over for Finansministeriet og det tidligere Transport- og Bygningsministerium rejst, at der er behov for en tættere regional involvering i analysearbejdet. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Kommissoriet for analyse af privatbanernes infrastruktur er udarbejdet på baggrund af Beretning af 26. maj 2016 om Forslag til folketingsbeslutning om overdragelse af den regionale jernbaneinfrastruktur og ansvaret for den regionale jernbanedrift til staten (B90). Analysen skal omfatte en kortlægning af dels privatbanernes vedligeholdelsesmæssige tilstand og økonomi og dels tilrettelæggelsen af vedligehold på privatbanerne. Analysen skal endvidere identificere forskelle og ligheder i forvaltningen af henholdsvis privatbanernes og statens jernbaneinfrastruktur. Analysen skal udgøre grundlaget for en politisk drøftelse i Folketinget vedrørende varetagelsen af ansvaret for privatbanernes infrastruktur. Analysen skal også omfatte en beregning af de økonomiske konsekvenser ved at overføre opgaven fra regionerne til staten. For regeringen er hovedmålsætningen, at analysen skal belyse, hvor privatbanernes infrastruktur bedst placeres organisatorisk. Regionerne har en interesse i, at ejerskabet til infrastrukturen som udgangspunkt fastholdes, fordi det er en ulempe ikke at have investeringsansvaret, både i forhold til den fremtidige daglige drift der varetages af infrastrukturforvalteren, men også med hensyn til langsigtede investeringer. Hertil kommer, at en statslig overtagelse ikke forventes at forøge investeringsniveauet i banerne. Det er dog mest centralt, at regio-

58 Side 54 nerne som udgangspunkt arbejder for at fastholde ansvaret for driften af banerne. Det er vigtigt, at analysen inddrager regionernes allerede gennemførte analyser af investeringsbehovet, og afdækker investeringsudfordringerne og de hidtidige investeringer, og lån hertil, i relation til det statslige investeringstilskud. For det tidligere Transport- og Bygningsministerium var det en præmis for gennemførelse af analysen, at de regionale privatbaneselskaber indgår og deltager aktivt i analysearbejdet. Analysen skal senest være færdig den 1. juni Sekretariatet finder, at Sektorgruppen bør have repræsentanter fra regionerne og trafikselskaberne, for at regionerne har mulighed for at præsentere deres fremtidige investeringsbehov over for konsulenterne. Dette er rejst over for det tidligere Transport- og Bygningsministerium. Sekretariatets bemærkninger Sagen har været behandlet i Udvalget for Regional Udvikling og EU den 3. november Udvalget tilkendegav, at Danske Regioner bør arbejde for, at ansvaret for infrastrukturen som udgangspunkt fastholdes uændret, at de investeringsmæssige udfordringer inddrages samt at regionerne og trafikselskaberne bliver repræsenteret i sektorgruppen. Bilag Ingen.

59 Side 55 13B14. Kodeks for godt naboskab og etablering af bestyrelse, sagsnr. 13/1849 Resumé Kodeks for godt naboskab, som er et sæt spilleregler for sameksistens mellem råstofindvinder og naboer, er blevet revideret. Samtidigt er der nedsat en bestyrelse med repræsentanter fra branchen og regionerne. Morten Sørensen Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Kodeks for godt naboskab er udsprunget af et initiativ fra Region Syddanmark og repræsentanter fra råstofbranchen. Formålet med Kodeks for godt naboskab er at etablere et sæt spilleregler for sameksistens mellem råstofindvindere og naboer således, at de problemer der kan opstå i forbindelse med råstofindvinding, i højere grad kan løses i dialog mellem naboer og virksomheder. Med dette kodeks ved naboer, hvad de kan forvente af virksomheden. Alle virksomheder kan tilmelde sig Kodeks for godt naboskab, og får dermed mulighed for at benytte et bestemt logo for kodekset på sine entreprenørmaskiner og brevpapir. Efter ønske fra dele af råstofbranchen organiseret under Dansk Industri (DI) er kodekset nu blevet revideret, således at det er mere attraktivt for deres medlemmer at tilslutte sig. Kodekset var fra efteråret 2013 til primo 2015 administreret af Region Syddanmark og Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. Brancheorganisationerne Danske Råstoffer og DI har nu overtaget administrationen af Kodeks for godt naboskab, og administrationen går på skift mellem dem. Dermed har de to organisationer også overtaget drift af hjemmeside for kodekset. Der er nu etableret en bestyrelse for kodekset med vedtægter, der angiver, hvorledes man ekskluderer medlemmer af kodekset, som ikke følger dette. Det er understreget, at Kodeks for godt naboskab har sin egen funktion uafhængigt af regionernes myndighedsopgaver i forhold til råstofindvinding. Bestyrelsen kan kun træffe beslutning om eksklusion af medlemmer i enighed.

60 Side 56 Bestyrelsen består af to repræsentanter fra brancheforeningerne og to repræsentanter udpeget af regionerne. Bestyrelsen repræsenteres på administrativt niveau. Bestyrelsen for Kodeks for godt naboskab holdt i oktober 2016 holdt sit første møde, og her udtrykte branchen en forventning om, at virksomhederne nu i større antal vil tilmelde sig kodekset. Bilag Bilag 1 Kodeks - folder.pdf ( ).

61 Side 57 14B15. Aktuelle EU-emner november 2016, sagsnr. 14/1054 Resumé EU lovgivning har stor indflydelse på regionernes opgavevaretagelse. Danske Regioner arbejder med en række EU sager og emner i 2016, der er væsentlige for regionernes opgavevaretagelse. Asger Andreasen Nedenfor er en aktuel status på relevante områder og sager. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Kommissionsformands State of the Union -tale samt Kommissionens arbejdsprogram for 2017 Europa-Kommissionens formand holder hvert år i september en State of the Union tale, hvori formanden tager bestik af den aktuelle situation i EU, og hvor Juncker kommer ind på Kommissionens politiske prioriteringer for det kommende år. De konkrete forslag præsenteres i det årlige arbejdsprogram, der udkom i slutningen af oktober. I år forholdt talen sig til krisen i EU i kølvandet af Brexit, flygtningekrise og stigende højre populisme. Derudover kom der konkrete politiske meldinger i forhold til udvidelsen af det digitale indre marked, investeringer og jobskabelse samt øget fokus på sikkerhed i lyset af den stigende terrortrussel. Samtidig blev den løbende REFIT-agenda om bedre lovgivning understreget som en mærkesag, og der er udpeget en række eksisterende lovgivningspakker som mål for en revision i forhold til at fjerne byrdefuld lovgivning. Kommissions arbejdsprogram for 2017 udkom i slutningen af oktober. Heri blev der præsenteret 21 initiativer, som Kommissionen vil beskæftige sig med i det kommende år. Det er som sagt en dagsorden, der ligger i tråd med formand Junckers tale. Der er blandt andet fokus på digitalisering, cirkulær økonomi og indsatser målrettet ungdomsarbejdsløshed. Sekretariatet analyserer arbejdsprogrammet for at identificere sager, der har relevans i en dansk regional kontekst. Bestyrelsen vil på mødet den 2. marts 2017 blive præsenteret for et forslag til Danske Regioners EU-prioriteringer.

62 Side 58 Investeringskløften i EU Virksomheder og offentlige myndigheder i EU investerer for lidt. Investeringerne i Europa har ligget markant under det forventede niveau siden finanskrisen i Dette benævnes som den såkaldte investeringskløft, og den beregnes som forskellen mellem det aktuelle investeringsniveau og det forventede niveau på basis af tidligere årtiers investeringer. På den måde er det muligt at udregne hvor meget, der bør investeres hvert år for at leve op til det gennemsnitlige investeringsniveau siden 1970 erne. I 2014 lå investeringerne i EU 260 milliarder euro under det forventede niveau, svarende til 15 procent sammenlignet med niveauet før finanskrisen. De manglende investeringer betyder manglende evne til at skabe jobs og vækst på tværs af Europa. Formanden for Det Europæiske Regionsudvalg står i spidsen for en udtalelse om EU s investeringskløft, som skal sætte det lave europæiske investeringsniveau på dagsordenen. Den nationale turismestrategi og europæisk turismepolitik Ligesom Danmark har fået en national strategi for dansk turisme, arbejdes der også med turismeområdet i EU. Således behandlede EU s Regionsudvalg på plenarforsamlingen den december 2016 initiativudtalelsen Turisme som drivkraft for regionalt samarbejde i EU. Initiativudtalelsen har fokus på, at Europa i dag er det førende turistmål i verden, og sektoren bidrager til vækst og beskæftigelse mange steder i Europa, ikke mindst i landdistrikterne. For at underbygge og styrke turismesektoren i hele Europa fremsættes en række politiske anbefalinger inden for flere områder, herunder bl.a. investeringer og turismefremme samt arbejdsmarked, uddannelse og forskning. I udtalelsen opfordres der f.eks. til, at de lokale og regionale myndigheder og arbejdsformidlinger samarbejder med turistsektoren om opkvalificering, således at arbejdstagere med ingen eller lav uddannelse ved hjælp af livslang læring kan videreuddannes. Regionerne er i samarbejde med de tre turismeudviklingsselskaber, Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Dansk Storbyturisme, i gang med forarbejdet til et landsdækkende kompetenceudviklingsprogram. Dette er nævnt i den nationale turismestrategi, hvor der ligesom i initiativudtalelsen er fokus på, at en forudsætning for innovation og vækst i turismen er adgang til arbejdskraft med de rette kompetencer. Udvalget for Regional Udvikling og EU blev orienteret om initiativudtalelsen den 3. november 2016.

63 Side 59 Bilag Ingen.

64 Side 60

65 Side 61 15B16. Generelle orienteringer, sagsnr. 16/72 Resumé Følgende emner er til orientering: Maren Munk-Madsen Naturvidenskabsstrategi Indstilling Det indstilles, at orienteringerne tages til efterretning. Sagsfremstilling Naturvidenskabsstrategi, sagsnr. 16/1486 En strategi for naturvidenskab indgår i aftalen af 3. juni 2016 mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser. Den tidligere minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby har nedsat en strategigruppe, der frem mod april 2017 skal udarbejde et oplæg til en national naturvidenskabsstrategi, der sikrer bedre sammenhæng mellem den naturvidenskabelige undervisning i folkeskolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser, ligesom koblingen til og samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes. Fra regionernes side er der særlig interesse for, at styrke sammenhængen på tværs af uddannelsessystemet og styrke arbejder for, at de rette kompetencer tilvejebringes, herunder en styrket interesse for sundhedsfaglige kompetencer Der er umiddelbart følgende snitfalder i forhold til regionernes arbejde: De regionale udviklingsprojekter på ungdomsuddannelsesområde Arbejdet med kvalificeret arbejdskraft og de regionale erhvervsmæssige styrkeområder at sundhedsfaglige kompetencer indgår på linje med øvrige naturvidenskabelige kompetencer i strategien, og Øget interesse for sundhedsfaglige uddannelser og kompetencer. Sammenhæng på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervssystemerne samt sammenhæng internt i uddannelsessystemet.

66 Side 62 Strategigruppen består af en bred kreds af aktører på området, herunder Danske Regioner. De øvrige aktører repræsenterer arbejdsmarkedets parter, faglige eksperter og praktikere samt elever, forældre og uddannelsesinstitutionerne. Bilag Ingen.

67 Side 63 16B17. Næste møde, sagsnr. 16/72 Resumé Maren Munk-Madsen Indstilling Det indstilles, at næste møde holdes torsdag den 2. februar 2017 kl i Regionernes Hus. Sagsfremstilling Bilag Ingen.

68 Side 64

69 Side 65 17B18. Eventuelt, sagsnr. 16/72 Resumé Maren Munk-Madsen Indstilling Sagsfremstilling Bilag Ingen.

70

71 Medlemmerne af Danske Regioners bestyrelse m.fl Sagsnr. 16/70 Maren Munk-Madsen Tel.: Åbent referat fra møde i Danske Regioners bestyrelse torsdag den 27. oktober 2016 kl Deltagere: Afbud: Regionsdirektører: Bent Hansen, Jens Stenbæk, Ulla Astman, Stephanie Lose, Leila Lindén, Poul-Erik Svendsen, Susanne Lundvald, Per Larsen, Lise Müller, Henrik Thorup, Lone Langballe, Anne V. Kristensen, Jess V. Laursen, Martin Geertsen, Susanne Langer Charlotte Fischer, Sophie Hæstorp Andersen Jacob Steengaard Madsen, Jane Kraglund, Per Bennetsen, Svend Særkjær Deltagere fra Adam Wolf, Signe Friberg Nielsen, Erik Jylling, Rikke M. sekretariatet: Friis, Katrine Tang, Tommy Kjelsgaard, Christian Hüttemeier, Lotte Pedersen (pkt. 3), Kristian Terp (pkt. 3),Trine Friis (referent)

72 Side 2 1. Formandens meddelelser, sagsnr. 16/70 Møde om patientansvarlig læge den 5. oktober Formanden orienterede om, at formandskabet den 5. oktober 2016 holdt møde med sundheds- og ældreminister Sophie Løhde samt Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Overlægeforeningen, Yngre Læger og Dansk Sygeplejeråd for at drøfte patientansvarlig læge. Møde med Sygehussamarbejdet den 5. oktober Formanden orienterede om, at formandskabet holdt møde den 5. oktober 2016 med Sygehussamarbejdet. Møde om redder-uddannelse den 5. oktober Formanden orienterede om, at formandskabet holdt møde den 5. oktober 2016 med minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Thrane Nørby og sundheds- og ældreminister Sophie Løhde for at drøfte fremtidig redderuddannelse. Møde med sundheds- og ældreministeren den 4. november Formanden orienterede om, at formandskabet skal mødes med sundheds- og ældreminister Sophie Løhde den 4. november 2016 for at drøfte forskellige sundhedspolitiske emner. Møde med minister for børn, undervisning og ligestilling den 8. november Formanden orienterede om, at formandskabet skal mødes med minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Thrane Nørby den 8. november 2016 for at drøfte sygeplejerskeuddannelse. Status for Medicinrådet Formanden orienterede om status for etablering af Medicinrådet. Aftale om ny institution Formanden orienterede om, at der er indgået satspuljeaftale om en handlingsplan til at forebygge vold og overgreb på landets botilbud. Centralt i aftalen er etableringen af de nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i regionerne i regi af psykiatriloven. Bestyrelsen vil få forelagt en sag på et kommende møde.

73 Side 3 Folkemødet 2017 Formanden orienterede om, at der er sket en ændring i betingelserne for Folkemødets sponsorer, idet priserne for guldsponsoratet i 2017 er kroner og fra 2018 er kroner. Danske Regioners sekretariat vil i 2017 holde de øgede udgifter til sponsoratet indenfor de samlede bevilgede midler. Ny direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formanden orienterede om, at bestyrelsen for Dansk Selskab for Patientsikkerhed pr. 15. november 2016 har ansat Inge Kristensen som ny direktør. Notat om løn til sygehuslæger Bestyrelsen fik omdelt et notat om overlægers løn sammenlignet med afdelingslægers løn inklusiv betaling for overarbejde mv, som bestyrelsen bad om på bestyrelsesmødet den 29. september Notat om produktivitet i almen praksis På bestyrelsesmødet den 29. september 2016 bad bestyrelsen om at få belyst, hvorledes udviklingen i produktivitet i almen praksis har været i forhold til produktivitetsudviklingen i sygehusvæsenet. Notat vil blive eftersendt. 2. Åbent referat af møde den 29. september 2016 i Danske Regioners bestyrelse, sagsnr. 16/70 Bestyrelsen godkendte referatet behandling af Danske Regioners Budget 2017, sagsnr. 16/2037 Bestyrelsen godkendte, at budgettet for 2017 fastsættes med et driftsunderskud på 36 millioner kroner. Bestyrelsen fandt, at den kommende bestyrelse bør drøfte, hvorvidt der skal lægges en plan for afvikling af Danske Regioners årlige underskud. Bestyrelsen godkendte, at kontingentet pris- og lønreguleres med 1,8 procent og indstillede til godkendelse på generalforsamlingen til 23,1 kroner pr. indbygger for Der vil til 2. behandlingen af budgettet blive udarbejdet et notat, der uddyber effektiviseringerne af sekretariatets drift.

74 Side 4 Resumé Budgetforslag 2017 er udarbejdet i forventet 2017 pris- og lønniveau. I budgetforslaget er der lagt op til, at kontingentet pris- og lønreguleres med 1,8 procent svarende til 0,4 kroner pr. indbygger og fastsættes til 23,1 kroner pr. indbygger for Budgetforslag 2017 fastholder underskuddet på det nominelle driftsresultat på 36 mio.kr. i lighed med budget I forhold til de foregående år er Medicinrådet, Regionernes Fælles Indkøb og Sekretariatet for Lærings- og Kvalitetsteams indarbejdet i forslag til budget Danske Regioners generalforsamling 2017, sagsnr. 16/947 Bestyrelsen drøftede rammer og indhold for GF-konferencen og generalforsamlingen i 2017 og bad på baggrund heraf om at få forelagt justerede og uddybede programmer på mødet den 24. november Bestyrelsen godkendte, at Danske Regioners generalforsamling i 2018 og 2019 holdes den 22. marts 2018 og den 11. april 2019 i Centralværkstedet i Aarhus. Resumé Danske Regioners generalforsamling 2017 holdes den 6. april i Centralværkstedet i Aarhus. Ligesom ved tidligere generalforsamlinger holdes en konference for regionspolitikere dagen før generalforsamlingen. Derudover skal der fastlægges tid og sted for GF18 og GF Delegation af kompetence til Medicinrådets direktør, sagsnr. 16/2076 Bestyrelsen gav direktøren for Medicinrådet prokura til at foretage ansættelse og afskedigelse af personale i Medicinrådets sekretariat inden for den tildelte budgetramme. Bestyrelsen godkendte endvidere det reviderede kasse- og regnskabsregulativ.

75 Side 5 Resumé Medicinrådet etableres pr. 1. januar Bestyrelsen har tidligere godkendt, at Medicinrådet oprettes som en selvstændig enhed under Danske Regioner. Da Medicinrådet dermed ikke er en selvstændig juridisk person, vil det være Danske Regioner, der formelt er ansættelsesmyndighed i relation til medarbejderne i Medicinrådet. For formelt og reelt at sikre uafhængighed og armslængde i forhold til Danske Regioners øvrige virksomhed, er der behov for at revidere den gældende prokura i forhold til ansættelseskompetence. Det bør sikres, at det er direktøren for Medicinrådet, og ikke den administrerende direktør i Danske Regioner, der har kompetencen til at foretage ansættelse og afskedigelse af personale i Medicinrådets sekretariat. Da Medicinrådet skal være i drift pr. 1. januar 2017, vil en del af ansættelserne finde sted i efteråret Der er således behov for, at direktøren får kompetencen allerede nu. 6. Sagsomkostninger i voldgiftssager, afskedigelsessager og arbejdsretssager, sagsnr. 15/1209, j.nr. RLTN3216 Bestyrelsen godkendte, at Danske Regioner ved afregning af bodssager med regionen, hvori den enkelte er idømt bod, forlods fradrager kr. pr. sag pr. region dog mindst 10 procent og maksimalt den samlede bod, mod til gengæld at afholde udgifterne ved sagens behandling. Bestyrelsen godkendte endvidere, at Danske Regioner herudover beholder bod, som måtte være inddrevet ved inkasso, mod til gengæld at afholde sagsomkostningerne. Endelig godkendte bestyrelsen, at de hidtidige retningslinjer for sagsomkostningernes fordeling fortsætter i voldgiftssager, afskedigelsessager og sager om organisationsbod. Resumé I foråret 2015 var der omfattende overenskomststridige strejker blandt portører i Region Sjælland. Det giver anledning til at overveje hidtidig praksis om fordeling af sagsomkostninger mellem Danske Regioner og vedkommende region i voldgiftssager, afskedigelsessager og arbejdsretssager. Endvidere om det er Danske Regioner eller vedkommende region, som skal have et eventuelt idømt eller ved forlig aftalt bodsbeløb.

76 Side 6 7. Udfasning af hormonforstyrrende stoffer via krav ifm. indkøb, sagsnr. 16/2077 Bestyrelsen bad om at få forelagt et forslag til en fællesregional handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer via krav i forbindelse med indkøb med henblik på godkendelse i de fem regionsråd. Resumé Region Hovedstaden opfordrer Danske Regioners bestyrelse til at igangsætte et initiativ med henblik på udarbejdelse af en fællesregional handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer via krav i forbindelse med indkøb. Alle regioner indkøber medicinsk udstyr, hvori der i vid udstrækning findes hormonforstyrrende stoffer. Regionerne har dermed en fælles udfordring med at få fokus på udfasning af disse skadelige stoffer via krav i forbindelse med indkøb. Regionsrådet i Region Hovedstaden godkendte den 17. maj 2016 enstemmigt en handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer via krav i forbindelse med indkøb. I forbindelse med Region Hovedstadens politiske behandling blev der opfordret til, at arbejdet med udfasning af hormonforstyrrende stoffer bliver sat på den fælles regionale dagsorden via Danske Regioner dels for at få et fælles fokus og dels for at presse regionernes leverandører mest muligt. 8. Høring over Forslag til lov om ændring af regionernes finansiering, sagsnr. 16/346 Bestyrelsen godkendte høringssvar vedrørende Forslag til lov om ændring af regionernes finansiering (Ændret kommunal medfinansiering, indførelse af regional omfordeling som følge af effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsprojekter mv.). Resumé Sundheds- og Ældreministeriet har den 2. september 2016 sendt Forslag til lov om ændring af regionernes finansiering i høring. Lovforslaget vedrører ændringer af den kommunale medfinansiering, der følger af aftalerne om den regionale og kommunale økonomi for 2017 samt omfordelingen af effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsprojekter, der følger af aftalen om regionernes økonomi for 2017.

77 Side 7 Danske Regioner har fremsendt høringssvar den 3. oktober Forslagene i lovforslaget følger overordnet set det, der er aftalt med Aftale om regionernes økonomi for 2017, men høringssvaret indeholder også bemærkninger til de dele af lovforslaget, der vedrører ændringer rettet mod kommunerne. 9. Høring over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, sagsnr. 16/346 Bestyrelsen godkendte høringssvar vedrørende Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage). Resumé Sundheds- og Ældreministeriet har den 2. september 2016 sendt Forslag til lov om ændring af sundhedsloven i høring. Lovforslaget indeholder et forslag om, at staten opkræver en supplerende færdigbehandlingstakst hos bopælskommunen for somatiske færdigbehandlingsdage knyttet til sygehusbehandlingen som supplement til den takst, der opkræves af regionerne. Danske Regioner har fremsendt høringssvar den 3. oktober Danske Regioner tilslutter sig i høringssvaret regeringens overordnede mål om at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage, men peger også på vigtigheden af, at økonomiske incitamenter ikke har negative afledte virkninger på den sundhedsfaglige dialog mellem kommuner og regioner. 10. Høringssvar om dimensionering af speciallægeuddannelsen, sagsnr. 14/419 Bestyrelsen godkendte Danske Regioners høringsvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen med den ændring, at Danske Regioner i høringssvaret skal anbefale, at antallet af hoveduddannelsesstillinger fastfryses på det nuværende niveau frem til Resumé Sundhedsstyrelsen har i april 2016 udsendt høringsmateriale i forbindelse med udarbejdelse af dimensioneringsplan for antallet af speciallægeuddannelsesstillinger. Bestyrelsen besluttede på møde den 21. april 2016, at regionerne skal komme med et fælles input til fordelingen af uddannelsesstillinger. Danske Regioner

78 Side 8 har drøftet høringsmaterialet med regionerne og har i forlængelse heraf udarbejdet vedhæftede høringssvar med kommentarer og anbefalinger til den kommende dimensioneringsplan. Danske Regioner anbefaler i høringsvaret, at antallet af hoveduddannelsesstillinger fastfryses på det nuværende niveau frem til og med 2018, samt at en ny dimensioneringsplan understøtter en ligelig lægedækning på tværs af landet, herunder understøtter rekrutteringen til specialer og geografier med rekrutteringsudfordringer. 11. Forældres digitale adgang til børns Sundhedsjournal, sagsnr. 14/1321 Bestyrelsen drøftede sagen og bad om, at den planlagte lancering den 9. november 2016 udskydes, således at bestyrelsen får mulighed for at drøfte modellen igen. Formanden opfordrede bestyrelsen til at fremsende eventuelle pørgsmål til sekretariatet. Resumé Digital adgang til børns journalnotater og prøvesvar bliver nu åbnet for forældre via Sundhedsjournalen på sundhed.dk den 9. november Sagen orienterer om valget af løsning, herunder at der er valgt et konservativt scenarie af hensyn til barnets tarv. Derudover orienteres om kommunikationsindsatsen i forbindelse med lanceringen. 12. Generelle orienteringer, sagsnr. 16/70 Bestyrelsen tog orienteringen om Danske Regioners ændrede repræsentation i Healthcare DENMARK til efterretning. Resumé Følgende emner er til orientering: Danske Regioners repræsentation i Healthcare Denmark 13. Næste møde, sagsnr. 16/70 Næste møde holdes torsdag den 24. november 2016 kl i Regionernes Hus.

79 Side Eventuelt, sagsnr. 16/70 - Resumé

80

81 Medlemmerne af Danske Regioners bestyrelse m.fl Sagsnr. 16/71 Maren Munk-Madsen Tel.: Åbent referat af åben skriftlig votering i Danske Regioners bestyrelse den 28. november 2016 kl Deltagere: Afbud: Bent Hansen, Jens Stenbæk, Sophie Hæstorp Andersen, Ulla Astman, Stephanie Lose, Leila Lindén, Poul-Erik Svendsen, Susanne Lundvald, Charlotte Fischer, Per Larsen, Lise Müller, Henrik Thorup, Lone Langballe, Anne V. Kristensen, Jess V. Laursen, Martin Geertsen Susanne Langer

82 Side 2 1. Ændring af planloven, sagsnr. 10/1515 Bestyrelsen godkendte høringssvar vedrørende ændring af planloven. Resumé Ændringen af planloven har til formål at give nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszoner, i landdistrikter og i byer i hele landet. Planlovens formålsbestemmelse bredes ud, således at der også er bredt fokus på at skabe gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Regionerne kvitterer for, at planlovsændringen øger mulighederne for udvikling i landdistrikterne, herunder medvirker til at øge udbredelsen af digital infrastruktur. Kommunernes pligt til at forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante strategier, herunder kommuneplanen, bør fremgå af loven. I forhold til bestemmelserne om muligheden for at etablere et antal turismeprojekter i landzoner, opfordrer Danske Regioner til, at tilladelse kun kan gives, såfremt projektet også er i overensstemmelse med de turismepolitiske overvejelser i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. 2. Orienteringspunkter, sagsnr. 16/71 Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 3. Næste møde, sagsnr. 16/71 Næste møde holdes torsdag den 15. december 2016 kl i Regionernes Hus.

83 N O T A T Finansiering af Danske Regioners aktiviteter Der er følgende fem kilder til finansiering af de aktiviteter, som Danske Regioner udfører på vegne af de fem regioner: Sag nr. 16/2037 Dokumentnr /16 Kristian Terp Tel Kte@regioner.dk 1. Kontingent fra regionerne 2. Betaling fra regionerne til særskilt finansierede enheder: Medicinrådet (MR), Regionernes Sundheds-it (RSI), Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer (VMR), Regionernes Fællesindkøb (RFI) og Sekretariatet for Lærings- og Kvalitetsteams 3. Statsligt bidrag til sekretariatsbetjeningen af RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) 4. Indtægter fra salg af administrative ydelser og husleje 5. Bidrag fra formue Ad1. Kontingent fra regionerne Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen. Det har gennem årene været praksis, at kontingentet hvert år pris- og lønreguleres på baggrund af den udmeldte sats for det regionale sundhedsområde (eksklusive Sygehusmedicin). En undtagelse fra denne praksis var 2011, hvor bestyrelsen i 2010 besluttede at indstille til generalforsamlingen, at kontingentet for 2011 ikke skulle pris- og lønreguleres. Den manglende PL-regulering i 2011 udgjorde 0,8 procent, hvilket medfører en varig reduktion i foreningens kontingentindtægter, der kun langsomt falder med effekten af efterfølgende PL-reguleringer. For 2017 indstilles kontingentet fastsat til 23,1 kr. pr. indbygger. Ad 2. Betaling fra regionerne til Medicinrådet, RSI, VMR, RFI og Sekretariatet for Lærings- og Kvalitetsteams

84 Medicinrådet er under etablering i efteråret Udgifterne til afklaring og opstart af Medicinrådet finansieres ved en projektbevilling fra Danske Regioner. I 2017 udgør regionernes betaling til Medicinrådet 42,9 mio. kr. Medicinrådets budget for 2017 er godkendt af Danske Regioners bestyrelse i juni Indtægter og udgifter balancerer. For 2017 er regionernes betaling til hhv. RSI 5 mio. kr., til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer 8,4 mio. kr., til RFI 4,6 mio. kr. og til Kvalitetsindsatsen 0,8 mio. kr. Bidragene til de tre enheder og til kvalitetsindsatsen fastsættes af deres styregrupper og finansieres særskilt af regionerne. Enhedernes indtægter og udgifter balancerer på Danske Regioners budget. Side 2 Ad 3. Statsligt bidrag til sekretariatsbetjeningen af RLTN Danske Regioner modtager årligt et bidrag fra staten til delvis dækning af sekretariatsbetjeningen af RLTN. For 2017 ventes bidraget at udgøre 3,2 mio. kr. Ad 4. Indtægter fra salg af administrative ydelser og husleje Som beskrevet i bilag 2 Administration og service leverer Danske Regioner administrative ydelser til en række eksterne virksomheder og fonde. Indtægterne fra salget af disse administrative ydelser ventes i 2017 at udgøre 6,8 mio. kr. Danske Regioner udlejer kontorarealer i Regionernes Hus til Sundhed.dk. Huslejeindtægten fra Sundhed.dk ventes i 2017 at udgøre 2,5 mio. kr. Ad 5. Bidrag fra formue Danske Regioner har midler placeret i obligationer og aktier (70/30). Fra etableringen i 2007 har det været tanken, at den del af foreningens aktiviteter, der ikke dækkes af kontingent og øvrige indtægter (jf. beskrivelsen ovenfor), skulle dækkes ved en underskudsfinansiering, der tilvejebringes ved træk på formue og kapitalafkast. Der kan i sagens natur være store udsving i kapitalposterne fra det ene år til det andet, men det har i de foreløbigt 10 år, foreningen har eksisteret, hvert år været muligt budgetmæssigt at dække en væsentlig del af indtægterne via kapitalposterne. For 2017 er dækningen via kapitalposterne budgetteret til 30,6 mio. kr.

85 Det bemærkes i denne forbindelse, at dækningen via kapitalposterne er en residualfinansiering, der i sagens natur ikke PL-reguleres, hvilket løbende udhuler foreningens indtægtsgrundlag og udløser et løbende pres for effektiviseringer af driften. Side 3 Den løbende underskudsfinansiering ved kapitalafkast og træk på formuen indebærer en gradvis reduktion af foreningens formue. Tabellen nedenfor viser resultatet af en mekanisk fremskrivning af de nuværende budgetforudsætninger og forpligtelser for Danske Regioner i perioden og den resulterende egenkapital. Reduktionen i underskuddene i 2018 skyldes udløb af rammebevillinger. Som det fremgår, vil den løbende underskudsfinansiering udtømme egenkapitalen senest i Kolonnen Nettoværdi af ejendomme er medtaget for at synliggøre, at en stadigt stigende andel af egenkapitalen vil være bundet i mursten. Over perioden vil de investerede midler i aktier og obligationer blive realiseret for at fremskaffe likviditet til det løbende driftsunderskud. Alternativet hertil er en realisering af ejendommen(e) eller en ny belåning af samme. Tabel 1. Fremskrivning af egenkapitalen Udvikling i egenkapital (Millioner kroner) År Årets resultat Egenkapital ultimo Nettoværdi af ejendomme Bem: ,6 391,7 251,33 Regnskabstal ,7 379,0 174,38 Regnskabstal ,3 355,7 176,33 Forventet regnskab ,6 325,1 178,69 Budgetforslag ,3 295,8 179,48 Budgetoverslag ,3 266,5 173,04 Budgetoverslag ,3 237,2 166,59 Budgetoverslag ,3 207,9 160,15 Budgetoverslag ,3 178,6 153,71 Budgetoverslag ,3 149,3 147,26 Budgetoverslag ,3 120,0 140,82 Budgetoverslag ,3 90,7 134,32 Budgetoverslag ,3 61,4 127,82 Budgetoverslag ,3 32,1 121,32 Budgetoverslag ,3 2,8 114,82 Budgetoverslag Note: Nettoværdien af ejendommene udgøres af den bogførte værdi fratrukket lån i ejendommene.

86

87 N O T A T Administration og Service Center for administration og service Opgaver I Danske Regioner varetager Center for administration og service (CAS) en lang række administrative og servicemæssige opgaver. Opgaverne omfatter bl.a.: Løn Personaleadministration Bogholderi Budgetlægning og økonomiarbejde It-service Bygningsdrift Udlejning Reception Intern service Køkken og kantine Konferencefaciliteter Rengøring Ud over varetagelsen af disse internt rettede administrative og servicemæssige opgaver varetager CAS tillige mod betaling - opgaver med løn, bogholderi og it for en række eksterne virksomheder og fonde: Sundhed.dk Kiropraktorfonden Forskningsfonden for almen praksis KIF-Fonden (DAK-E) Fysioterapifonden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Speciallægefonden Tandlægefonden Landstandlægeklagenævnet Fodterapifonden IKAS Sag nr. 16/2037 Dokumentnr /16 Kristian Terp Tel Kte@regioner.dk

88 CAS udarbejder lønsedler for ca. 650 ansatte/konsulenter/politikere m.v. i Danske Regioner og i de eksterne virksomheder og fonde hver måned. Den eksterne lønopgave er således noget større end den interne. I forhold til lønopgaven skal det bemærkes, at Danske Regioner selv løbende vedligeholder lønsystemet med ændringer i de ca. 50 overenskomster, der udbetales løn efter. Side 2 CAS behandler årligt ca bogføringsbilag for Danske Regioner og ca bogføringsbilag for de eksterne virksomheder og fonde. Den eksterne opgave med bogholderi er således af stort set samme størrelsesorden som den interne På it-siden har CAS udvidet serviceringen til i alt godt 300 brugere fordelt med ca. 200 brugere i Danske Regioner, herunder support i forbindelse med politiske møder m.v., ca. 70 brugere i Sundhed.dk og ca. 40 i eksterne virksomheder og fonde. Dette udvides i 2017 med ca. 30 brugere i forbindelse med etableringen af Medicinrådet. Bemanding I tabellen herunder ses udviklingen i bemandingen i CAS i perioden 2010 til Tabel 1. Udviklingen i bemanding Løn, bogholderi, it og sekretariat 14, * 14** 15 Service, rengøring og køkken Vicevært, trykkeri og reception I alt 35, Elever I alt inklusive elever 39, *) I disse 13 indgår én medarbejder, der i 2013 er rokeret fra Direktionssekretariatet til CAS inklusive sine opgaver inden for personalejura. Det sammenlignelige tal er dermed 12 **) Ifm. Procrin projektet er der i foråret 2015 ansat en controller, der finansieres 50/50 imellem Procrin bevillingen og Danske Regioner. Der er siden 2010 sket en reduktion i bemandingen på i alt 4,8 stillinger. Reduktionen skyldes nedlæggelse af stillinger som følge af effektiviserin-

89 ger, ændret arbejdstilrettelæggelse samt indførelse af digitale sagsgange. I løbet af 2013 blev en medarbejder rokeret med sine opgaver til CAS og i 2015 er der ansat en AC medarbejder delvist finansieret af Procrin bevillingen. Side 3 I 2016 er der oprustet på IT-området ved ansættelse af en IT-chef, bl.a. som følge af flere eksterne brugere (sundhed.dk og kommende Medicinråd) og generelt et øget behov for strategisk udvikling af den digitale understøttelse af opgaveløsningen, professionalisering af leverandør- og kontraktstyringen m.v. Det interne trykkeri i Danske Regioner er nedlagt i efteråret 2016 og heraf reduktion med 1 stilling. CAS har en forholdsvis stor andel af indtægtsdækket virksomhed, idet en del medarbejdere både i løn- og bogholderifunktionen, personaleadministration og IT er finansieret via betaling fra eksterne virksomheder og fonde, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Løn, bogholderi, it og sekretariat (stillinger) Heraf: Område Opgaver Antal DR Øvrige Administrationschef Ledelse 1 0,8 0,2 Chefrådgiver/ Controllere Chefrådgiver Økonomi, budget og opfølgning 2 1 1* Personalejura, rekruttering og husjura 1 0,75 0,25 Serviceleder Ledelse af serviceområdet 1 0,9 0,1 Løn og bogholderi Personaleadministration Løn- og bogholderiopgaver for Danske Regioner samt eksterne virksomheder og fonde Ajourføring af lønsystem med OK-ændringer, personaleadministration og rekruttering ,5 0,5 It It-ledelse, -udvikling, -drift og - support samt webopgaver 5 3,5 1,5 I alt 16 9,45 6,55 * Heraf 0,5 årsværk til PROCRIN

90 Som det fremgår af tabellen, udgør den eksternt vendte del af administrationen 6,55 stillinger. Den del af løn, bogholderi, it og sekretariat, der retter sig mod administration af Danske Regioner selv, udgør 9,45 stillinger inklusive administrationschef, IT- og serviceleder. Side 4 En række af de øvrige stillinger på både service, rengøring, køkken og vicevært er tillige finansieret af eksterne brugere i form af udlejning af mødelokaler, afholdelse af konferencer, adgang til kantine, rengøring hos Amgros, IKAS m.v.

91 N O T A T Budgetnotat effektiviseringstiltag Bestyrelsen bad i forbindelse med førstebehandlingen af budget 2017 om en uddybning af de effektiviseringstiltag, der er foretaget på driften i de senere år. Danske Regioner er underlagt et løbende effektiviseringskrav som konsekvens af den manglende PL regulering af underskuddet og effekten af en lavere PL sats end lønfremskrivningssats. I et sekretariat, hvor ressourceindsatsen primært er mandetimer, betyder det, at de øvrige udgifter skal reduceres løbende Sag nr. 16/2037 Dokumentnr /16 Kristian Terp Tel Kte@regioner.dk I de seneste år er sekretariatets ressourceindsats i højere grad blevet fokuseret mod interessevaretagelse. Som led i denne omlægning er der flyttet personaleressourcer fra det administrative område, herunder servicedelen, over til øvrige dele af sekretariatet. På budgetforslaget for 2017 og i de foregående år har dette betydet en række effektiviseringstiltag på driften af Regionernes Hus og sekretariatet. Den samlede reduktion på driften i de tre seneste budgetår udgør 5,0 millioner kroner set i forhold til et scenarie med uændret drift svarende til 8 %. Tabellen nedenfor viser udviklingen i driftsudgifter fra budget 2014 til budgetforslag 2017.

92 I det følgende listes reduktionerne på kontogrupper. Side 2 Mødeaktiviteter: Budgetterne til møder og rejser er blevet reduceret med 2 millioner kroner på Budget 2015, Budget 2016 og Budgetforslag 2017 (B15-17). Reduktionerne er sket på baggrund af øget anvendelse af videokonferencer og opstramninger af rejsevejledninger samt indførelse af nyt mødekoncept i Regionernes Hus. Øvrig drift: Der er løbende foretaget effektiviseringer på alle områder. Her skal fremhæves IT-driften, hvor serverdriften i 2014 blev udliciteret til CSC. Tilsvarende er der løbende sket tilpasninger af kapaciteten på trykkeriområdet. For B15-17 er øvrig drift reduceret med 1,6 millioner kroner. Fremmede tjenesteydelser: Budgettet for gruppen fremmede tjenesteydelser er blevet reduceret med 1,4 millioner kroner for B15-B17. Midlerne i denne gruppe anvendes til køb af eksterne konsulentydelser og til budgettering af indsatspuljer (analysepulje, beredskabspulje og bestyrelsespulje). Reduktionen er sket uden effekt for bestyrelsens pulje. Herudover er der siden 2012 løbende blevet foretaget energieffektiviseringer i Regionernes Hus. Som effekt heraf er udgifterne til driften af Regionernes Hus faldet med 10 procent svarende til 0,7 millioner kroner på trods af et stigende skatte og afgiftsniveau på området.

93 N O T A T Program for GF konferencen den 5. april Regionspolitikerne tager ordet Med udgangspunkt i den meget positive evaluering fra GF-konferencen 2016, og de kommentarer til mulige forbedringer der var, er der udformet et program, der forsøger at tage højde for, hvad deltagerne var glade for, og hvad de ønsker mere af Sag nr. 16/1721 Dokumentnr /16 Eva M. Weinreich-Jensen Tel Ewj@regioner.dk De deltagende var glade for muligheden for at drøfte med hinanden og efterspørger mere tid hertil, samt ikke mindst, at det bliver styret, så det sker på tværs af regionerne. Derfor foreslås det, at hele konferencen holdes i plenum omkring runde borde med tildelte pladser og at der til hvert emne er mindst en time til gensidig politikerdiskussion. Første del af programmet er dedikeret til sundhed, med en opvarmning til præsentationen af visionen og gensidig diskussion, mens anden del er dedikeret til vækst, konkurrence og regional udvikling. Sekretariatet arbejder på, at anden del indledes ved et oplæg fra en minister. (efter samme model som sundhedsministerens deltagelse i 2016) Efter oplægget lægges op til diskussion mellem de regionale politikere. Visionen vil ligge omdelt på bordene. Det foreslås, at den første taler er Rebecca Richmond, direktør for forskning i Global Advisory Board Forum, som har stor erfaring og ekspertise i at følge internationale tendenser på sundhedsområdet og videreformidle dem på en let tilgængelig og spændende facon. Oplægget vil derfor give en indsigt i, hvad andre sundhedssystemer har gjort og gør for at tilpasse sig de generelle udfordringer, de nye tekniske muligheder og forventninger i befolkningen. Hendes engelsk er letforståeligt, men der vil være mulighed for at få oplægget simultantolket undervejs. Hendes oplæg skal være inspiration til den videre debat, og ikke en efterfølgende debat med hende.

94 Programmet for konferencen er: Side Kort velkomst ved Bent Hansen Oplæg ved Rebecca Richmond, Global Advisory Board Forum: En engageret fortælling om de udfordringer vi står overfor, den måde vi organiserer os på og hvad det vil betyde for vores muligheder for at møde fremtidens behov i sundhedsvæsenet Kort præsentation af visionen Diskussion og erfaringsudveksling mellem politikerne omkring bordene af, hvordan regionerne kan bruge visionen i deres ambition om, at regionerne skal være leverandører af sundhed og ikke af sygehusydelser, og hvilken betydning de udfordringer der fremgik af oplægget spiller ind i den dagsorden Kaffepause Oplæg om aktuelt emne indenfor vækst, konkurrence og regional udvikling Spørgsmål/svar mellem salen og ministeren/bent Hansen og Jens Stenbæk Diskussion og erfaringsudveksling mellem politikerne omkring bordene af ministerens budskaber og hvordan man kommer videre indenfor det valgte aktuelle emne Afslutning ved Bent Hansen

95 Consultation Paper from Danish Regions on the European Pillar of Social Rights Case No.: - 16/1370 Document No /16 Morten Slabiak Tel msl@regioner.dk Danish Regions welcomes the Commissions public hearing on the European Pillar of Social Rights. Danish Regions is the interest organisation for the five Danish regions and is also the central employers and bargaining organisation responsible for negotiating pay and working conditions for the more than workers employed by the regions. Danish Regions has the following remarks to the first preliminary outline presented by the Commission on March 8 th Overall remarks Danish Regions are concerned that the European Pillar of Social Rights violates the principle of subsidiarity which is one of the core principles in the Treaty of the European Union. In accordance with this principle the overall competence to determine social- and labour market policy lies with the individual member state. The European Union support and supplement this effort. It also follows from the Treaty on the Functioning of the European Union that the European Union does not have a role in relation to the setting of wages. Therefore Danish Regions are concerned to see that several of the initiatives outlined in the proposal of the Commission are about the payments of workers. Another concern is that the preliminary from the Commission does not state what the legal outcome of the Pillar of Social Rights should be. Therefore it is very difficult to make a clear stand on what impact the twenty principals will have on the Danish regional labour market and labour markets in general. Danish Regions - Brussels Office Square de Meeûs 1 B Brussels T F E regioner@regioner.dk

96 In relation to this it is of great importance that the Commission is aware that much of the regulation of the Danish labour market relies on the national social partners and the content of the general agreements negotiated. Therefore it is very important that further initiatives comply with the principle of subsidiarity and that the Commission is aware that legally binding initiatives are not appropriate. Side 2 Instead, Danish Regions urges the Commission to focus on the implementation of already existing legislation. If the Commission after this hearing decides to take further initiatives, Danish Regions would urge the Commission to involve the social partners at the European level. This would also fit with the new beginning of the social dialogue. Such initiatives should not take form of new legislation but focus on the spreading of best practices and exchanges of experiences between the member states and the social partners. Concrete remarks to the first preliminary outline Principle 2 deals with flexible and secure labour contracts. According to this principle one of the goals is to ensure the transition towards openended contracts. Depending on how the principle is designed, this could lead to a weakening of the flexible use of part time employments which is not appropriate and counteracts the objective of flexicurity. Principle 3 states that conservation and transformation of social rights earned during the career shall be ensured. In Denmark such a model is already applicable in Law on Social Security. Therefore would a European one size fits all model not be appropriate in a Danish context. Principle 5 is concerned with gender equality and work life balance. The principle is an example of the consequences caused by the lack of legal clarification. In the principle it is stated that all parents and people with caring responsibilities shall have access to adequate leave arrangements for children and other dependent relatives. At the Danish Labour market the definition of adequate conditions is the result of agreements by the social partners. Further EU-legislation would therefore be inexpedient. Danish Regions are also unsure what relation this principle has to the initiatives related to the steps already outlined in the work-life balance agenda set out the Commission.

97 Principle 7 deals with conditions of employment. Side 3 One of the initiatives (7c) proposes that the dismissal of a worker has to be motivated and preceded by a reasonable period of notice, and there shall be an adequate compensation attached to it as well as access to rapid and effective appeal to an impartial dispute resolution system. As for the first part of the principle, such measures are already part of a normal dismissal process in Denmark and are regulated in the Danish Act on Salaried Employees (Funktionærloven). As for the second part of the suggestion (impartial dispute resolution) such an initiative will require new legislation that will be in contradiction with the model of the Danish labour market. Finally Danish Regions believes that a compensation for redundancies that are objective and factual is not a principle that we agree with. Principle 8 is about wages. It has already been stated in the beginning of this position paper that the European Union has no basis in the treaty to take initiatives in this area. An automated wage mechanism based linked directly with the development in productivity is very intrusive in the national area of competence. Principle 9 deals with health and safety at the work place which is an area already regulated in details by EU-Directives and national law and regulation and the area is currently subject to the REEFIT-agenda. Therefore it should be carefully considered whether there is a need for new initiatives. Principle 10 states that the social partners shall be consulted in the further process of the development of the pillar of social rights. As already stated in the beginning of this paper Danish Regions is a firm supporter of this. Principle 12 concerns the member states health care systems. Among other things the Commission stresses that health care systems must promote cost effective care. In relation to this Danish Regions, as the primary provider of health care in Denmark, wish to point out that governance of the health care sector also needs to focus what value is added to the patient. The principle also concerns the employees right to adequate wages during periods of illness. As already mentioned Danish Regions believes that the setting of wages and the level of social security levels are national competence and should therefore not be a part of initiative in the pillar of social rights.

98 Principle 13 is about pension. In regard to this theme Danish Regions would like to remind the Commission of the Danish system with labour market pensions which is a system supported by both the employers and employees. In this system the level of payments for saving to pension is negotiated by the labour market organizations. Therefore it is unclear what the consequences of the principles outlined by the Commission will be. Side 4 Questions from the Commission As part of the consultation the Commission has asked the contributors of position papers different questions. Several of these questions have been answered in sections above. Below two of the questions are answered more directly. How can we account for different employment and social situations across Europe? Danish Regions believes that the way forward and to the reach the objectives in the Pillar of social rights would be to acknowledge that legislation and one size fits all is not the best way. The member states of the European Union have very different opportunities and conditions to act in the social and labour market area. In addition, the organization of the labour markets and the ratio between legislation and collective agreements varies between the countries. Therefore it is important not to impose one size fits all solutions to the member states. Is the EU "acquis"up to date and do you see scope for further EU action? When it comes to social and labor market policy the European Union has already taken many different measures and imposed legislation and other initiatives to reach its objections. Instead of imposing new legislation and taking new initiatives the scope for further action on European level would be to ensure national implementation of existing legislation.

99 Sundhedsministeriet Høring over forslag til ændring af sundhedsloven (Bedre brug af helbredsoplysninger mv.) Sag nr. 16/2404 Dokumentnr /16 Katrine Stokholm Danske Regioner har den 2. november 2016 modtaget forslag til ændring af sundhedsloven (Bedre brug af helbredsoplysninger mv.) i høring med frist den 1. december Det har ikke været muligt at nå en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Der tages således forbehold for politisk godkendelse. Udkastet til ændring af sundhedsloven indeholder en hjemmel til, at en afgrænset gruppe medarbejdere efter nærmere fastlagte kriterier kan indhente oplysninger i elektroniske systemer om helbredsforhold til følgende formål: - Kvalitetssikring eller kvalitetsudvikling - Akkreditering - Opfølgning af krav fra de centrale sundhedsmyndigheder. Danske Regioner glæder sig over, at forslaget lægger op til en bedre muligheder for brug af helbredsoplysninger. Det vil understøtte, at den eksisterende viden i sundhedsvæsenet løbende bruges til at forbedre og udvikle kvaliteten af behandlingen af nuværende og kommende patienter. Danske Regioner finder, at der med lovforslaget etableres et klart regelgrundlag, der tydeliggør borgernes retstilling og de konkrete tiltag, der skal stilles for at sikre privatlivsbeskyttelse for patienterne. Hensynet til patienternes privatliv Danske Regioner understreger vigtigheden af, at den enkelte borger sikres den størst mulige privatlivsbeskyttelse. De foreslåede tiltag for at beskytte borgernes privatliv er derfor rimelige, herunder at journaloplysninger kun kan indhentes af personer, der er underlagt tavshedspligt. Samtidig er det væsentligt, at de konkrete adgange gives efter fastlagte kriterier, og at ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse.

100 Personkreds Danske Regioner finder, at sundhedspersoner i videst muligt omfang skal arbejde med patientrettede opgaver frem for med administration. Denne problemstilling er relevant i hele sundhedsvæsenet, og særligt hvor det geografisk set er vanskeligt at rekruttere sundhedsfagligt personale. Det bør derfor være muligt i videst muligt omfang at overlade de opgaver, der ikke fagligt skal løses af en sundhedsperson, til ikke-sundhedspersoner. Hertil kommer, at sundhedsvæsenet har brug for de kompetencer, som eksempelvis økonomer og folkesundhedsvidenskabelige medarbejdere kan tilføre tilrettelæggelsen af patientforløb. Disse faggrupper kan understøtte udviklingen af sundhedsvæsenet ved at indsamle viden om og evaluere af patientforløb. Side 2 Da lovforslaget stiller krav om omfattende tiltag for at beskytte borgernes privatliv, bør det være muligt at lade særligt betroede medarbejdere efter ledelsens konkrete vurdering indhente data til kvalitetsarbejdet, også selvom de ikke er sundhedspersoner. Danske Regioner finder, at det er hensigtsmæssigt, at særligt betroede medarbejdere kan indhente data på tværs af behandlingssteder. Derfor bør der være hjemmel til at undersøge økonomiske og sundhedsfaglige fordele ved specialisering og samling af behandlingsfunktioner. Det forudsætter, at kvalitetsarbejdet ikke begrænses til det enkelte behandlingssted. Endvidere vil Danske Regioner understrege, at behandlingsforløb udvikles i dag på tværs af sektorer. Det bør således være en hjemmel til dele journaloplysninger og udføre kvalitetsarbejde på tværs af sektorgrænser. Formål, anonymisering samt tidsbegrænsning I forhold til forskning ville det være hensigtsmæssigt at opstille tilsvarende forudsætninger for at kunne indhente journaldata, som for at kunne få oplysninger fra registre. Det indebærer, at der foretages en vurdering af formålet med projektet og den samfundsmæssige interesse mv. Danske Regioner tilslutter sig, at sundhedsdata i videst muligt omfang skal videregives og opbevares i pseudonymiseret og aggregeret form. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at indhente pseudonymiserede/anonymiserede oplysninger i de regionale patientjournalsystemer. Det væsentligste er således, at indhentede data efterfølgende i videst muligt omfang opbevares pseudonymiseret og aggregeret.

101 Det er uhensigtsmæssigt at lovforslaget begrænser indhentningen til oplysninger, der er højst fem år gamle. Dette er ikke tilstrækkeligt i forhold til kvalitetsarbejdet, særligt når der er tale om sjældne sygdomme med få patienter, eller hvor man ønsker at se på forløb for multisyge eller kronisk syge patienter over en årrække. Endvidere vil det umuliggøre undersøgelser af patientjournaler, hvor patienten er afdød for mere end fem år siden. Side 3 Ydermere bør lovforslaget give hjemmel til indhentning af journaldata, der kan understøtte en bedre styring af sundhedsvæsenet, der i højere grad tager udgangspunkt i patienten. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til brug for Politiets og Styrelsens for Patientsikkerheds vurdering af, om retslægeligt ligsyn skal iværksættes eller retslægelig obduktion foretages. Lovforslaget indebærer bestemmelser om, hvornår sundhedspersoner er forpligtet til at videregive oplysninger til Politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed og dermed bidrage til at understøtte politiets beslutning om iværksættelse af retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion på et tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag. Danske Regioner støtter, at der bliver et klart regelsæt herom. Forældres samtykke til behandling af børn Forslaget indebærer smidigere regler om samtykke for børn og unge i forbindelse med mindre undersøgelser og behandlinger hos tandlæger og sundhedsplejerske. Danske Regioner støtter tiltag, der kan lette arbejdsgangene i sundhedsvæsenet under hensyn til patientsikkerheden. Konkrete bemærkninger Tekstnære bemærkninger er medsendt i vedlagte notat. For yderligere tekstnære bemærkninger henvises til regionernes høringssvar.

102

103 N O T A T Tekstnære bemærkninger til forslag om lov om ændring af sundhedsloven (bedre brug af helbredsoplysninger mv.) Personkreds Det vil være hensigtsmæssigt, at også andre end sundhedspersoner kan indhente oplysninger til brug for kvalitetsarbejde mv. I lyset af disse tiltag for at beskytte borgernes privatliv, bør der i lovforslagets 42 d, stk. 2, 2) åbnes op for samme mulighed som i 42 d, stk. 2, 3) Sag nr. 16/2404 Dokumentnr /16 Katrine Stokholm Tel kst@regioner.dk Det foreslås derfor, at teksten i 42 d, stk. 2, 2) ændres til indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, og som er ansat for den dataansvarlige for oplysningerne. Tidsbegrænsning Det foreslås, at 42 d, stk. 2, 2) d) slettes. For yderligere bemærkninger henvises til regionernes høringssvar.

104

105 N O T A T Retningslinjer for aktindsigt i patientjournaler Aktindsigt i børn og unges patientjournaler Forældre til mindreårige børn under 18 år har normalt ret til at få aktindsigt i børnenes journaler. Ved håndteringen af en aktindsigtsanmodning skal der dog skelnes mellem børn over og under 15 år. Børn under 15 år Børn under 15 år har ikke nogen selvstændigt beslutningskompetence om behandling mv. i henhold til sundhedsloven. Det er derfor forældremyndighedsindehaveren, der varetager barnets interesser og træffer beslutningen om behandling af barnet på barnets vegne, og forældremyndighedsindehaveren har derfor som udgangspunkt også ret til at holde sig orienteret i barnets journal Sag nr.: 14/1321 Dokumentnr: 69595/16 Rasmus Rose Tel.: rrs@regioner.dk Det vedrører dog kun forhold, der er nødvendige for at varetage barnets interesser og behov i den konkrete situation. Vurderingen beror på et konkret skøn, men i de fleste tilfælde skal der gives aktindsigt på anmodning herom. Der kan dog være visse situationer, hvor hensynet til barnets privatliv efter en konkret vurdering taler imod at give aktindsigt til forældremyndighedsindehaveren. Her findes forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysninger om barnet at burde vige for afgørende hensyn til barnet. I sådanne tilfælde gives afslaget efter sundhedslovens 37, stk. 2. Der skal foretages en konkret vurdering, men oftest vil det kun være oplysninger om abort, prævention, eller behandling for kønssygdomme, der er sket uden forældrenes vidende samt journaloplysninger fremkommet i forbindelse med psykolog- og psykiaterundersøgelser, som kan undtages forældres aktindsigt. Forældremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt kan desuden begrænses, hvis forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt be-

106 skyttelse af vidner eller andre sager som strafferetlig forfølgning (fx tilfælde hvor det mistænkes, at barnet har været udsat for incest eller vold). Side 2 Der kan også forekomme situationer, hvor det af andre årsager (fx forældremyndighedsspørgsmål i skilsmissesager) konkret vurderes, at anmodningen ikke imødekommes for at varetage patientens interesser og behov. Der er ikke nogen fast aldersgrænse for, hvor gamle børn skal være, før de har ret til aktindsigt. Et barn under 15 år kan godt have en selvstændig ret til aktindsigt, hvis det efter en konkret vurdering må antages, at barnet er tilstrækkeligt modent til at kunne forstå og håndtere oplysningerne. Selvom forældrene ikke ønsker, at barnet skal have aktindsigt, kan barnet således have en selvstændig ret til aktindsigt, som forældrene ikke kan modsætte sig årige børn Unge på år har selvstændig ret til aktindsigt i egen journal. Forældremyndighedsindehaveren har tillige ret til indsigt i barnets journal. Retten til aktindsigt til en journal, der vedrører et barn på år, skal ses i sammenhæng med udøvelsen af deres omsorgspligt. Det fremgår således også af sundhedslovens 17, stk. 1, at forældremyndighedens indehaver tillige skal have information om den behandling, som den årige skal samtykke til. Jo ældre den mindreårige er, og jo mindre behov der er for forældrenes omsorg, desto mere opmærksom skal man være på, at der kan gives afslag efter sundhedslovens 37, stk. 2. Hvis en unge protesterer imod at forældrene får indsigt i journalen, skal der også lægges vægt på dette i forbindelse med vurderingen af anmodningen. Desuden er der de samme begrænsninger i forældremyndighedsindehaverens ret til aktindsigt i barnets journal, som er nævnt for børn under 15 år ovenfor. Opsummerende og yderligere oplysninger Som udgangspunkt har forældre altså ret til aktindsigt i deres børns journalnotater. Rettigheden for adgang til børns journalnotater gælder alle forældremyndighedsindehavere uanset bopæl og samliv. I den allerede udviklede løsning er adgangen til børns Sundhedsjournal styret efter samme princip, som FMK s service med forældre/barn relation.

107 Det vil sige, at begge forældremyndighedsindehavere vil have adgang til deres børns journalnotater; Når der åbnes for den ene forældremyndighedsindehaver, åbnes der altså også for den anden forældremyndighedsindehaver, såfremt en sådan findes. Løsningen sikrer samtidig, at det kun er forældremyndighedsindehavere (og sundhedspersoner), der kan få adgang til barnets journal. Dette gælder også for værger med forældrelignende myndighed. Side 3 Et barn under 15 kan og skal ikke give samtykke til forældrenes aktindsigt. Skærmning af barnets journalnotater beror på en sundhedsfaglig vurdering af, om barnets tarv vægter højere end forældrenes ret til aktindsigt. Jo ældre den mindreårige er, og jo mindre behov der er for forældrenes omsorg, desto mere opmærksom skal man være på, at der kan gives afslag efter sundhedslovens 37, stk. 2. Hvis den unge protesterer imod at forældrene får indsigt i journalen, skal der også lægges vægt på dette i forbindelse med vurderingen af anmodningen. Det er altid den sundhedsfaglige, der i sidste ende, enten i samarbejde med barnet eller på eget initiativ, tager beslutningen om en skærmning af journalnotatet ud fra en vurdering af barnets tarv. Den tekniske løsning tager højde for denne skelnen mellem børn under og over 15 år. I dag har borgere over 15 år med et NemID adgang til egne sundhedsdata har hospitaler/sygehuse via Sundhedsjournalen. Børn under 15 år har ikke adgang til Sundhedsjournalen. Det er her forældreadgangen er aktuel. Når barnet fylder 15 år ophører forældrenes adgang automatisk ud fra ovenstående hensyn til barnets modenhed. Det vil dog være muligt for den årige at give digital fuldmagt så forældrene får adgang til patientjournalen som pårørende.

108

109 Status for RSI pejlemærker og fællesregionale projekter - oktober 2016 Forklaring til farverne i figuren: Farve Forklaring Pejlemærket/samarbejdsprojektet forløber planmæssigt Pejlemærket/Samarbejdsprojektet har udfordringer, men deadline, leverancer og budget forventes overholdt Pejlemærket/samarbejdsprojektet har væsentlige udfordringer, som kan udfordre deadline, budget eller leverancer. Hvis en enkelt region melder rød status, så er pejlemærkets samlede status rød.