Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til afprøvning af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering FL

Transkript

1 Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til afprøvning af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering FL Ansøgningsfrist den 1. september 2016 kl Side 1 af 16

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens målgruppe Ansøgerkreds Hvad får afprøvningskommunerne ud af at deltage i projektet Baggrund om ansøgningspuljen Baggrund Nuværende erfaringer Om modellen En vej ind Forventede resultater Forventede resultater på borgerniveau Forventede resultater på organisatorisk niveau Projektperiode Tidsplan Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Faglige tildelingskriterier Organisatoriske tildelingskriterier Generelle tildelingskriterier... 9 Vurdering af ansøgninger Udarbejdelse af projektbeskrivelse Beskrivelse af projektets forandringsteori Køn skal tænkes ind i projektet (Kønsmainstreaming) Tilskudsberettigede udgifter Ikke tilskudsberettigede udgifter Udarbejdelse af budget Fremtidige og nødvendige udgifter Periodiserede budgetter Lønudgifter Enhedspriser Noter til budgettet Moms Ansøgningsprocedure NemID Hvis projektet får tilskud Side 2 af 16

3 15.1 Rapport og evaluering Bilagsoversigt Side 3 af 16

4 1 Indledning I 2014 blev der vedtaget en række initiativer til at forebygge rocker- og bandekriminalitet mv., den såkaldte Bandepakke 2 1. I forlængelse heraf blev der med finanslovaftalen for 2014 afsat 7,0 mio. kr. årligt til forebyggelse af problemskabende ungdomsgrupper og/eller bandekriminalitet, heraf 4,0 mio. kr. til en ansøgningspulje. Denne vejledning omhandler ansøgningspuljen. Kommuner, der vil afprøve modellen En vej ind til forebyggelse af, at børn og unge rekrutteres til rockerog bandemiljøer, kan søge om støtte fra ansøgningspuljen. Målgruppen for modellen er børn og unge i alderen år, som er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøer. Det kan være børn og unge, der begår kriminalitet, eller er en del af problemskabende ungegrupperinger, herunder grupperinger med tilknytning til rocker- og bandemiljøer. Ansøgere skal frem til udgangen af 2017 afprøve modellen En vej ind. Det forventes, at op til tre kommuner kan modtage støtte fra ansøgningspuljen til afprøvningen, og ansøgere kan forventeligt modtage op til 1,3 mio. kr. Modellen En vej ind er udviklet af Ishøj Kommune, og er en gruppeorienteret metode med det overordnede formål at støtte alvorligt kriminalitetstruede unge i medborgerskab. Modellen er udviklet på baggrund af arbejdet med grupper af unge i alderen ca år i Ishøj Kommune med alvorlige kriminalitetsproblemer. Målgruppen er karakteriseret ved at have komplekse problemstillinger udover kriminalitet, som forhindrer de unge i at indgå i og profitere af kommunens ordinære uddannelses- og beskæftigelsestilbud. 2 Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljen har til formål at støtte kommuner, der skal afprøve modellen En vej ind til forebyggelse af, at børn og unge involveres i rocker- og bandemiljøer. Modellen forventes afprøvet i tre kommuner i perioden oktober 2016 til december Ansøgere forventes derved at bidrage til det overordnede og langsigtede formål med indsatsen i regi af Bandepakke 2 på området ved at: 1. Reducere tilstedeværelsen af problemskabende ungdomsgrupper i lokalområder. 2. Forebygge at børn og unge tiltrækkes af kriminelle miljøer. 3. Reducere rekruttering til rocker- og bandemiljøer. 3 Ansøgningspuljens målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe er børn og unge i alderen år, som er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøer. Målgruppen kan i særlige tilfælde udvides til at omfatte børn og unge ned til 16 år. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor ansøger har en strukturering af arbejdet med børn og unge, som følger andre aldersgrænser end ovenstående. Ansøgere, der ønsker at udvide målgruppen, skal i ansøgningen tydeligt angive begrundelse herfor. Definitionen af børn og unge i særlig risiko fremgår af punkt 5.2 nedenfor. 4 Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er kommuner, som har udfordringer med kriminelle børn og unge og/eller problemskabende ungegrupperinger, herunder grupperinger med tilknytning til rocker- eller bandemiljøer. 1 Side 4 af 16

5 4.1 Hvad får afprøvningskommunerne ud af at deltage i projektet Afprøvningskommunerne får mulighed for at afprøve en velbeskrevet model til forebyggelse af rocker- og banderekruttering. Modellen er udviklet i Ishøj Kommune og indeholder velbeskrevne og evidensbaserede metoder. Afprøvningskommunerne modtager, udover støtte fra ansøgningspuljen, et opkvalificeringsforløb samt professionel implementerings- og processtøtte af firmaet Defactum og Socialstyrelsen samt mere praksisorienteret og metodefaglig støtte fra Ishøj Kommune. Defactum vil konkret understøtte afprøvningskommunerne i at klargøre sig til afprøvning gennem workshops, uddannelse og opstartsmøder. Fra Ishøj Kommunes side vil støtten i højere grad omhandle konkret sparring på modellens udfordringer og muligheder, sparring på individuelle forløb samt støtte til teamet, som skal afprøve modellen. Det tilstræbes, at afprøvningskommunerne forberedes bedst muligt på at implementere modellen. På en indledende workshop vil de ansøgere, som modtager tilskud, i samarbejde med Defactum, Ishøj Kommune og Socialstyrelsen derfor konkretisere og kvalificere den lokale implementeringsplan med henblik på at skabe de bedste mulige rammer for afprøvningen. 5 Baggrund om ansøgningspuljen 5.1 Baggrund Der er i regi af Bandepakke 2 etableret en videns- og rådgivningsenhed i Socialstyrelsen, der skal: Sikre at kommuner med alvorlige rocker- og bandeproblematikker sammen med relevante aktører får kortlagt børn og unge i særlig risiko for at indgå i rocker- og bandegrupperinger. Indsamle viden om systematiske metoder med dokumenteret effekt over for målgruppen, og udbrede denne viden og disse metoder til kommuner i hele landet. Afprøve nye metoder til afdækning af problemskabende ungdomsgrupperinger og/eller konkrete forebyggende indsatser, der kan benyttes i forbindelse med børn og unge, som er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøet. Formålet med at oprette videns- og rådgivningsenheden er at styrke kommuner med rocker- og bandeproblematikker til at arbejde mere vidensbaseret og systematisk med unge i risiko for at blive involveret i rocker- eller bandegrupperinger. Denne målrettede indsats forventes at reducere tilstedeværelsen af kriminelle og problemskabende ungegrupperinger i lokalområder. 5.2 Nuværende erfaringer Det kan være vanskeligt at identificere børn og unge i risiko for at blive tilknyttet rocker- og bandemiljøer med henblik på at iværksætte en præventiv indsats. To rapporter fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at det bl.a. skyldes, at der er flere ligheder end forskelle mellem rocker- og bandemedlemmer og andre lovovertrædere med hensyn til social baggrund og opvækst 2. En tredje rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor peger dog på, at børn og unge, der bor i socialt udsatte og isolerede områder, og som indgår i kriminelle grupper, i særlig grad kan være i risiko for at blive tiltrukket af rocker- og bandemiljøer. Det er børn og unge, som i forvejen har en vis kontakt med ældre i de organiserede miljøer. Miljøer, som de tiltrækkes af og ofte gerne vil være en del af. Optagelse i de organiserede bander indledes ofte med en kontaktfase, hvor der bliver opbygget den fornødne fortrolighed og tillid. Kontakten til bandemiljøet betyder derfor, at børn og unge i kriminelle ungegrupper er i større risiko for at blive tiltrukket af og rekrutteret til det organiserede bande- og rockermiljø. Opgaven med at identificere børn og unge i risiko for at blive tilknyttet rocker- og bandemiljøer vanskeliggøres også af, at der ikke er en entydig afgrænsning af bander henholdsvis kriminelle ungegrupperinger. I følge Kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet er bander længere inde i en kriminel løbebane end de kri- 2 Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper. Maria Libak Pedersen, Jonas Markus Lindstad. Justitsministeriets Forskningskontor. Juni 2011; Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold. 2. rapport om banderekrutteringsprojektet. Jonas Markus Lindstad. Justitsministeriets Forskningskontor november Side 5 af 16

6 minelle ungegrupperinger 3. Rocker- og bandegrupperinger kendetegnes ifølge Justitsministeriets Forskningskontor ved at begå alvorlig kriminalitet på tværs af politikredse og dermed også på tværs af kommunegrænser 4. Hovedparten af de rocker- eller banderegistreredes lovovertrædelser falder inden for kategorierne ejendomsforbrydelser, voldsforbrydelser, narkotika og våbenlovsovertrædelser 5. Kriminelle ungegrupperinger defineres i en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor som grupper af unge, der er karakteriseret ved at have holdt sammen i en længere periode, ved at hænge meget ud på gaden, ved at begå kriminalitet sammen og ved at acceptere kriminalitet som en del af de fælles aktiviteter 6. Ifølge rapporten er det kendetegnende for de unge, der indgår i kriminelle grupperinger, at de har kendt hinanden gennem barndommen. De er opvokset i samme lokalområde, har gået på samme skole og har i fritiden opholdt sig de samme steder i lokalområdet. Deres fællesskab har langsomt udviklet sig i kriminel retning. I forhold til øvrige unge adskiller medlemmer af kriminelle ungegrupper sig bl.a. ved, at de langt hyppigere har kendskab til og kontakt med medlemmer af organiserede grupper i deres lokalområde. Kriminelle ungegrupperinger kan karakteriseres som problemskabende ungegrupperinger. Det Kriminalpræventive Råd (2013) har i forlængelse af ovennævnte rapport identificeret tre typer heraf: Bekymrende vennegrupper: Består primært af unge i alderen år, der finder sammen om rusmidler. De socialiserer på gaden og i offentligheden, men uden at have et særligt område. Territorielle uroskabende ungdomsgrupper: Består primært af unge i alderen år. De er altid knyttet til et geografisk område (boligområde, kvarter eller bydel) og kender typisk hinanden fra opvækst samme sted. Kriminelle ungdomsgrupper: Ligner de territorielle uroskabende ungdomsgrupper, men adskiller sig ved at have tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet og i forlængelse heraf at begå mere alvorlig kriminalitet. Ansøgningspuljen retter sig mod alle tre problemskabende ungegrupper indenfor ansøgningspuljens aldersinterval. 5.3 Om modellen En vej ind Modellen baserer sig på flere centrale faglige komponenter i arbejdet med de unge: 1. Mentorstøtte 2. Skabelse af daglig struktur 3. Systematisk træning i vredeshåndtering og udvikling af sociale færdigheder: Modellen anvender ART (Aggression Replacement Training). 4. Fokus på kommunikation: Modellen anvender Motivational Interviewing som kommunikativ metode i vejledningen af de unge med fokus på adfærdsændringer og håndtering af ambivalens. 5. Plan for uddannelse og beskæftigelse som et aktivt redskab: Som grundlag for de unges uddannelsesog beskæftigelsesplan anvender modellen Livsførelseslisten, som er et redskab, der målrettet adresserer både den unges ressourcer og barriererne for udvikling. Ishøj Kommune har i samarbejde med Socialstyrelsen og med konsulentstøtte fra Defactum beskrevet modellens elementer ud fra Socialstyrelsens Vidensdeklaration (se bilag 2). Der udarbejdes derudover en metodehåndbog samt en implementeringsstrategi, som kan understøtte afprøvningskommunernes implementering af modellen. Dette vil være tilgængeligt for afprøvningskommunerne, når afprøvningen igangsættes. 3 Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (2009): Betænkning om indsatsen mod ungdomskriminalitet, s. 65, pkt (se også afsnittet, nedenfor, Profil på medlemmer, ang. alder). 4 Justitsministeriet og Rigspolitiet (2013): Resultatkontrakt for politiet Klement, C. et al. (2010):Rockere, bander og risikofaktorer, Justitsministeriets Forskningskontor. 6 Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper. Maria Libak Pedersen, Jonas Markus Lindstad. Justitsministeriets Forskningskontor. Juni 2011 Side 6 af 16

7 De ovenfor nævne metoder er en fast del af modellen, og undervisning heri indgår i opkvalificeringsforløbet. Der kan kun i helt særlige tilfælde aftales, at andre evidensbaserede metoder kan erstatte disse, hvis en kommune fx har langvarig erfaring med andre tilsvarende evidensbaserede metoder. Et forløb forventes at vare 4-5 måneder. Afprøvningskommunerne kan dermed nå at arbejde med 2-3 ungegrupper i projektperioden. For mere information om modellen, herunder bl.a. faglige antagelser og implementering, henvises til bilag 1. 6 Forventede resultater De forventede resultater for kommuner, som opnår støtte fra ansøgningspuljen, er reduktion af tilstedeværelsen af problemskabende ungdomsgrupper i lokalområdet, forebyggelse af at børn og unge tiltrækkes af kriminelle miljøer, samt reduktion af rekruttering af børn og unge til rocker- og bandemiljøer. I forhold til de unge er formålet med indsatsen: At forebygge tilbagefald for målgruppen. At skabe og fastholde målgruppens motivation til at føre en kriminalitetsfri tilværelse. At målgruppen får ændret deres oppositionelle relation til myndigheder og samfund. At målgruppen bliver i stand til at indgå i almene uddannelses- og beskæftigelsestilbud. Nedenfor er de forventede resultater specificeret på borgerniveau og organisatorisk niveau i forbindelse med afprøvningen af En vej ind. 6.1 Forventede resultater på borgerniveau Modellen En vej ind arbejder med få børn og unge væk fra det gadeorienterede fællesskab og de problemskabende ungegrupperinger og ind i mere prosociale fællesskaber. Det gøres ved, at børn og unge styrkes gennem viden, redskaber og handlemuligheder med fokus på beskæftigelse og uddannelse. Der arbejdes bl.a. med, at den unge: Får viden om medborgerskab. Får indsigt i egen opførsel og tilegner sig redskaber til at agere mere socialt kompetent i samfundet (vredeshåndtering). Deltager og inkluderes i almindelige fritidsaktiviteter. Modtager støtte til UU-vejledning. Tilegner sig grundlæggende arbejdsmarkedsfærdigheder. På længere sigt forventes det, at projektet øger børn og unges kompetencer og evner til fremover mere selvstændigt at indgå i kommunens almene tilbud til bolig, jobformidling, uddannelsesvejledning, eventuel familievejledning og et sundt og alsidigt fritidsliv, og dermed forebygge, at børn og unge involveres i rocker- og bandemiljøer. Gennem deltagelse i projektet forventes, at børn og unge bevæger sig i en positiv retning under forløbet fx i form af: Påbegyndt uddannelse. Beskæftigelse (evt. virksomhedspraktik/løntilskud). Stabilt og værdiskabende engagement i frivilligt arbejde. Påbegyndt misbrugsbehandling hvis dette er relevant. Overblik over sin økonomi (især gæld). Side 7 af 16

8 6.2 Forventede resultater på organisatorisk niveau Kommunen vil gennem afprøvningen af En vej ind få styrket sin kriminalpræventive indsats over for målgruppen og opnå en faglig og organisatorisk opkvalificering. Mere konkret forventes afprøvningen at styrke: Det tværfaglige samarbejde. Forståelsen af målgruppen på tværs af relevante aktører. Opsporingen af målgruppen, bl.a. via fælles visitation til tilbuddet. Ressourceudnyttelsen hos alle de relevante aktører i løsningen af de unges udfordringer. Koordineringen af indsatsen til de enkelte unge. Monitoreringen af de unges udvikling. 7 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. oktober 2016 til 31. december Tidsplan Den forventede tids- og aktivitetsplan for afprøvningen fremgår af tabellen nedenfor. Ansøger kan anvende denne til brug for udarbejdelse af ansøgningen og budget for projektet. De præcise datoer for afholdelse af workshops, møder, opkvalificering, evalueringsaktiviteter mv. fastsættes senere. Primære opgaver Delopgaver Tidspunkt Klargøring Afholdelse af opstartsworkshop Opstartmøder Organisatorisk klargøring Oktober december 2016 Opkvalificering og uddannelse Udarbejde kompetence- og implementeringsplaner Afsætte tid og ressourcer til uddannelse og opkvalificering Kurser Implementering Afprøvningsforløb Løbende sparring Telefoninterviews hver 3. måned med nøglemedarbejdere Midtvejsmøder Projektorganisering Lokal organisering Opfølgning med Defactum Evalueringsaktiviteter Interviews Sparring Vidensdelingsdage Oktober december 2016 Januar 2017-december 2017 Første afprøvningsforløb forventes at blive påbegyndt i januar Løbende i hele projektperioden Løbende i hele projektperioden Dataindsamlingen afsluttes med udgangen af Evalueringsrapporten udarbejdes og offentliggøres i I klargøringsfasen vil Ishøj Kommune og Defactum have ansvaret for at tilbyde opkvalificering af medarbejdere i afprøvningskommunerne samt at understøtte den organisatoriske klargøring. Under selve modelafprøvningen vil Ishøj Kommune og Defactum yde regelmæssig implementerings- og processtøtte. Side 8 af 16

9 Oxford Research er valgt som ekstern evaluator af afprøvningen af En vej ind. Der evalueres på kommunens implementering af modellen, på modellens enkelte elementer samt på progressionen for de unge både i deres forståelse af egen situation og i deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. Ansøgere, der modtager støtte fra puljen, skal bidrage med data til evalueringen og deltage i forskellige evalueringsaktiviteter. 9 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Projektansøgningen skal opfylde både faglige krav (afsnit 10.1) og organisatoriske krav (afsnit 10.2.) samt generelle tildelingskriterier (afsnit 10.3.), som gælder for ansøgningspuljen til afprøvning af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering. 9.1 Faglige tildelingskriterier Der gælder følgende faglige krav for at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen: Projektet skal afprøve modellen En vej ind i overensstemmelse med den af Socialstyrelsens udarbejdede metodehåndbog og implementeringsstrategi. Projektet skal deltage i de planlagte opkvalificerings-, implementerings- og afprøvningsaktiviteter. Ansøger skal redegøre for, hvorledes projektets afprøvning af modellen inkorporeres i ansøgers eksisterende indsats overfor målgruppen. Ansøger skal have minimum 30 børn og unge i målgruppen, der kan indgå i projektets modelafprøvning. 9.2 Organisatoriske tildelingskriterier Der gælder følgende organisatoriske krav for at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen: Der skal etableres en lokal projektstyregruppe med ledelsesrepræsentation fra de involverede forvaltninger, projektlederen for projektet samt relevante fagpersoner. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der er truffet beslutning om afprøvning af modellen på et højt ledelsesmæssigt niveau. Ansøger skal samarbejde med Defactum, Ishøj Kommune og Socialstyrelsen vedrørende proces- og implementeringsstøtte i forbindelse med afprøvningen. Ansøger forpligter sig til at bidrage til evaluering af afprøvningen. 9.3 Generelle tildelingskriterier For at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen gælder følgende generelle tildelingskriterier: Projektets formål skal være indenfor ansøgningspuljens formål, og projektet skal medvirke til at fremme puljens formål. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektets målgruppe, formål, aktiviteter, tidsplan, organisering, samt hvordan projektets resultater forventes at blive dokumenteret. Ansøgningen skal indeholde konkrete mål på brugerniveau for indsatsen. Der skal være sammenhæng mellem projektets formål, mål, aktiviteter og ressourcer. Projektet skal have en plan for forankring af indsatsen efter tilskudsperiodens ophør. 9.4 Vurdering af ansøgninger Ansøgninger om støtte fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af ovenstående faglige og organisatoriske krav samt generelle tildelingskriterier. Vurderingen af ansøgningerne er inddelt i seks områder. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. Oversigten illustrerer, hvordan den samlede ansøgning bliver vurderet: Vurdering Tildelingskriterier Side 9 af 16

10 1. Relevans Projektets formål skal være indenfor ansøgningspuljens formål, og projektet skal medvirke til at fremme ansøgningspuljens formål. 2. Sammenhæng Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektets målgruppe, formål, aktiviteter, tidsplan, organisering samt hvordan projektets resultater forventes at blive dokumenteret. Ansøgningen skal indeholde konkrete mål på brugerniveau for indsatsen. Der skal være sammenhæng mellem projektets formål, mål, aktiviteter og ressourcer. 3. Parathed til afprøvning Projektet skal afprøve modellen En vej ind i overensstemmelse med den af Socialstyrelsens udarbejdede metodehåndbog og implementeringsstrategi. Projektet skal deltage i de planlagte opkvalificerings-, implementerings- og afprøvningsaktiviteter. Ansøger skal redegøre for, hvorledes projektets afprøvning af modellen inkorporeres i ansøgers eksisterende indsats overfor målgruppen. Ansøger skal have minimum 30 børn og unge i målgruppen, der kan indgå i projektets modelafprøvning. 4. Organisering Der skal etableres en lokal projektstyregruppe med ledelsesrepræsentation fra de involverede forvaltninger, projektlederen for projektet samt relevante fagpersoner. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der er truffet beslutning om afprøvning af modellen på et højt ledelsesmæssigt niveau. Ansøger skal samarbejde med Defactum, Ishøj Kommune og Socialstyrelsen vedrørende proces- og implementeringsstøtte i forbindelse med afprøvningen. Ansøger forpligter sig til at bidrage til evaluering af afprøvningen. 5. Budget Der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter. 6. Forankring Projektet skal have en plan for forankring af indsatsen efter tilskudsperiodens ophør. Ad 1) Relevans: På baggrund af ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe vil det blive vurderet, hvorvidt projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe, og hvorvidt projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål Ad 2) Sammenhæng: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem projektets formål, målsætninger, aktiviteter og ressourcer (projektets forandringsteori). Det vil i den forbindelse blive vurderet, hvorvidt projektet, herunder aktiviteter, tidsplan, organisering, målsætninger, dokumentation mv. er tilstrækkeligt beskrevet. Det vil blive vurderet, hvorvidt projektet opstiller klare og præcise mål på borgerniveau, og om projektets forventede resultater er realistiske i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. Således skal det i ansøgningen være sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede målsætninger på borgerniveau. Ad 3) Parathed: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse vil det blive vurderet, hvorvidt ansøger udviser tilstrækkelig parathed i forhold til afprøvningen. Der vil her blive lagt vægt på, at ansøger vil afprøve modellen i overens- Side 10 af 16

11 stemmelse med den udarbejdede metodehåndbog og implementeringsstrategi, at ansøger prioriterer den nødvendige tid og ressourcer til afprøvningen, og at ansøger har det nødvendige antal unge i målgruppen. Derudover vil der blive lagt vægt på, at sammenhængen mellem modellen og ansøgers eksisterende indsats til unge i risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøer er beskrevet. Herunder at ansøgers motivation til at afprøve og implementere modellen er beskrevet, og at det er begrundet, hvordan afprøvningen af modellen vil afhjælpe ansøgers udfordringer med kriminelle unge og/eller problemskabende ungegrupperinger og med børn og unge i risiko for at blive involveret i rocker- og bandegrupperinger. I forlængelse heraf vægtes det, at ansøger beskriver, hvis implementering af modellen forudsætter en ændring af de eksisterende organisatoriske rammer og samarbejdsrelationer i forbindelse med indsatsen. Ad 4) Organisering: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse vil det blive vurderet, hvorvidt projektets organisering understøtter projektets gennemførelse. Der vil dels blive lagt vægt på, at organiseringen lever op til de formelle krav hertil, og dels at der er dokumentation for, at der er ledelsesmæssig opbakning til afprøvningen. Herunder at det fremgår, at der er ledelsesmæssig opbakning til om nødvendigt at ændre på de organisatoriske rammer og samarbejdsrelationer, som kommunen hidtil har arbejdet ud fra i den eksisterende indsats til målgruppen. Derudover vil der blive lagt vægt på, at det fremgår, at ansøger samarbejder med Defactum, Ishøj Kommune og Socialstyrelsen vedr. afprøvningen af modellen, samt at ansøger bidrager til evalueringen af afprøvningen. Ad 5) Budget: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet skal være realistisk og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se afsnit 12-14). Ad 6) Forankring: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse vil det blive vurderet, hvorvidt projektet har beskrevet en realistisk forankringsplan efter tilskudsperiodens ophør. 10 Udarbejdelse af projektbeskrivelse Ansøgerkommuner skal udarbejde en projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen skal være ansøgerkommunens udfoldning af, hvordan ansøgerkommune vil arbejde med modellen En vej ind, jf. metodebeskrivelsen til En vej ind (bilag 1). Der vil i fordeling af støtte til afprøvningen blive lagt vægt på, at følgende er tilstrækkelig beskrevet i ansøgningen: At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål, som er at afprøve og evaluere modellen En vej ind for dermed at forebygge rocker- og banderekruttering. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: o Hvem indgår i målgruppen? o Hvor mange er omfattet af målgruppen? o Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). o Er der relevante undergrupper? (f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder?) Når I beskriver målgruppen, skal I være opmærksomme på, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. Side 11 af 16

12 At projektets mål på borgerniveau er klart og præcist beskrevet. Her henvises til metodebeskrivelsen om En vej ind i bilag 1 samt de førnævnte forventede resultater på organisatoriskniveau og borgerniveau. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. For yderligere information læs afsnittet om udarbejdelse af projektets forandringsteori. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. Projektet skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, hvilke beføjelse har projektlederen, hvem har det overordnede ansvar for projektet, hvilke er projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. Det skal beskrives, hvordan projektet kan videreføres og forankres efter tilskudsperiodens udløb Beskrivelse af projektets forandringsteori Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres, at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Dette kan gøres ved at opstille en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Figur 1. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen, herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for borgerne. Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af projektet for borgerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Der tilknyttes en ekstern evaluator til initiativet, som vil understøtte projekterne yderligere i dette arbejde. Målene skal have fokus på effekten for borgeren (også kaldet outcome-fokus), og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. Side 12 af 16

13 De opstillede mål skal være SMART-sikrede, jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for borgerne. I skal udvælge nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer, hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Der skal dog være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes. I skal overveje, hvilke synlige forandringer man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset. Målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt: (konkret, præcist, detaljeret) Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart: Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret: Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk: Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset: Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig Køn skal tænkes ind i projektet (Kønsmainstreaming) I skal tydeligt overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. De anvendte metoder i projektet skal svare til de behov, som mænd og kvinder i målgruppen kan have. I skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. I skal også overveje, om der er basis for at indrette projektet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. 11 Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen. Der gøres særskilt opmærksomt på, at ansøger i forbindelse med afprøvning skal afsætte midler i budgettet til deltagelse i eksterne kursusaktiviteter. De forventede udgifter hertil er på kr. Udgifterne skal være indeholdt i det udarbejdede budget til ansøgningen. 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter. 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til lokaler. 10. Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.) Side 13 af 16

14 11. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 12. Udgifter til eksterne kursusaktiviteter (op til kr.) 13. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. 12 Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Uforudsete udgifter. Der må ikke budgetteres med reserve mv. 2. Overhead. Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter. 3. Diverse/øvrige udgifter. Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter. 4. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 5. Køb af fast ejendom. 6. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 7. Dækning af underskud eller anden gæld. 8. Støtte til enkeltpersoners underhold. 9. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 10. Aktiviteter der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan f.eks. være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 13 Udarbejdelse af budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 11 og 12). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 13.1 Fremtidige og nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet. Side 14 af 16

15 13.2 Periodiserede budgetter kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes Under kr. Hvis det ansøgte beløb er mindre end kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 14 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 1. september 2016 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo september Spørgsmål om ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk Side 15 af 16

16 14.1 NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 15 Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til afprøvning af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering, af afgørelsen ( tilskudsbrevet ), og af vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis I ikke overholder forpligtelserne, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser: 15.1 Rapport og evaluering Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. Skabelonen for afrapportering er standardrapporten og kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen. Der foretages en ekstern evaluering af modellen. Oxford Research er således koblet på projektet i 2016 og 2017 i afprøvningskommunerne. Ansøgere, der modtager støtte fra puljen, skal bidrage til evaluering af puljen. 16 Bilagsoversigt Bilag 1: Metodebeskrivelse af En vej ind Bilag 2: Socialstyrelsens Vidensdeklaration Side 16 af 16