M edlemsblad for. www. lok alhistoriske- forening. dk 8. årgang nr. 2 - Sommer Mindestenen ved Karlebo Kirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M edlemsblad for. www. lok alhistoriske- forening. dk 8. årgang nr. 2 - Sommer 2014. Mindestenen ved Karlebo Kirke"

Transkript

1 M edlemsblad for K A R L E B O L O K A L H I S T O R I S K E F O R E N I N G www. lok alhistoriske- forening. dk 8. årgang nr. 2 - Sommer 2014 Mindestenen ved Karlebo Kirke

2 Formanden har ordet Karlebo Lokalhistoriske Forening s medlemsblad Rytterskolen, udkommer 4 gange årligt og udsendes bl.a. til foreningens medlemmer. F O R S I D E B I L L E D E T I forbindelse med 150 året for krigen i 1864 bringer vi i dette nummer af Rytterskolen en gengivelse af Fredensborg arkivernes hjemmeside, vedrørende krigen og nederlaget, dets indvirkning på Karlebo sogn, samt nabo sognet, Asminderød. Hjemmesiden er udarbejdet af Henrik Teileskov, og kan ligeledes ses på Derudover bringer vi en artikel om krigens indledning og tilbagetoget fra Dannevirke mod Dybbøl mm, forfattet af Børge Neerdal. I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Formanden har ordet side 3 Omkring stormen på Dybbøl den 18. april 1864 side 4-17 Krigens indledning - en tilføjelse side 18 Åbning af særudstillingen + Billedkavalkade side 22 Redaktør Flemming Jappsen Holtebakken Nivå Tlf.: Tryk: 600 eksemplarer. ISSN: X Grafiker og illustrator Per Eckart Hansen Mariehøj Nivå Tlf.: Deadline for bidrag til næste udgave af medlemsbladet er mandag den 1. sept Materiale til redaktøren modtages gerne elektronisk. Eftertryk er tilladt efter aftale med redaktøren. At fejre og at mindes 2014 er et år, hvor vi kan fejre og mindes store og vigtige begivenheder. Sammen med nordmændene har vi den 17. maj fejret, at den danske kronprins som Norges statholder, den senere Christian 8., underskrev nordmændenes første demokratiske grundlov for 200 år siden. Vi fejrer også noget andet betydningsfuldt, nemlig den danske Folkeskole, som Frederik 6. gennem sine landsfaderlige anordninger af 29. juli 1814, oprettede for alle børn i hele landet, både drenge og piger. På Fredensborg Lokalhistoriske Museum i Avderød markerer vi Folkeskolens 200 års jubilæum med Skoleudstilling Og vi mindes 100-året for 1. verdenskrigs udbrud. En sand katastrofe med millioner af dræbte og lemlæstede unge mænd og mange civile tab. En krig, der førte til opløsningen af den gamle europæiske orden og resulterede i den endnu mere blodige 2. verdenskrig, der ligeledes trak sine spor helt op til vor tid. Vi mindes også 150-året for krigen mellem Danmark og Preussen- Østrig i Denne krig, der med al tydelighed viste, at vores lokale historie ikke blot er lokal, men at den er en del af en større helhed, det nationale og det internationale. I løbet af foråret 1864 ramtes nemlig 22 hjem i de daværende Karlebo og Asminderød-Grønholt Sogne af en af de største sorger, en familie kan rammes af. De mistede en søn i krigen. 12 af dem var fra Karlebo og 10 fra Asminderød-Grønholt. Ud over alle sorger og lidelser, som krigen medførte, trak også denne krig lange spor helt op til vor tid i vores bevidsthed som nation. Disse for vort land og vore sogne så betydningsfulde og skæbnesvangre begivenheder for 150 år siden kan du læse om i sommerudgaven af medlemsbladet. God sommer! Med venlig lokalhistorisk hilsen Niels Storgaard Simonsen, Formand 2 3

3 Omkring stormen på Dybbøl d. 18. april 1864 Af Henrik Teileskov Episoden af Træfning ved Sankelmark, d. 6 Februar. Maleri af Niels Simonsen (Frederiksborgmuseet) Hvad var baggrunden for den krig soldaterne fra det lokale område deltog i. Mindestenen ved Karlebo Kirke foto: Henrik Teileskov Mindetavlen i Asminderød Kirke foto: Henrik Teileskov I 2014 markerer vi i Danmark 150 året for de voldsomme og traumatiske hændelser i det sønderjyske område i foråret 1864, hvor den danske hær i blodige slag led nederlag til den preussisk-østrigske overmagt. Som følge af denne krig mistede Danmark 1/3 af dets areal. Også soldater fra det lokale område deltog i denne krig for nogles vedkommende med det højeste offer til følge. Således bliver lokale faldne mindet i både Karlebo og Asminderød kirke. På kirkegården i Karlebo står en mindesten over 12 faldne fra Karlebo Sogn, og i Asminderød er der i kirken opsat en mindetavle med navnene på 10 faldne fra Asminderød Sogn. Danmark var i 1860 erne en multinational stat bestående af kongeriget Danmark med en begyndende demokratisk forfatning, der var sikret ved grundloven af 1849, og tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg hvor den danske konge var hertug. Både Holsten og Lauenborg var samtidig medlem af Det Tyske Forbund. I disse hertugdømmer var sprog og kultur hos mange indbyggere stærkt præget af det tyske område. I Danmark fandtes der kredse, der gik ind for at fastholde denne helstat med både dansk- og tysksindede indbyggere. Men i lyset af de nationale strømninger, der i midten af 1800-tallet skyllede hen over Europa, var der i Danmark også indflydelsesrige borgere, der arbejdede for et Danmark for de dansksindede. Disse nationalliberale, der var tilhængere af den såkaldte Ejderpolitik, så Slesvig som gammelt dansk kerneland og Holsten og Lauenborg som et meget tysksproget område, der ikke hørte til dette danske Danmark. I selve hertugdømmerne levede tanken fortsat med afsæt i slesvig-holstenismen, der havde spillet en stor rolle under krigen om en tilknytning til Det Tyske Forbund af alle tre hertugdømmer. Dette var en tanke, som også vandt gehør i det preussisk ledede Tyske 4 5

4 Forbund, der netop i disse år arbejdede på en samling af de mange store og små tyske fyrstendømmer til et samlet rige. Det blev den danske nationalliberale regerings vedtagelse af den såkaldte novemberforfatning den 13. november 1863, der blev den udløsende anledning til krigen. I denne nye forfatning blev Slesvig med en stor tyskvenlig befolkning knyttet tættere til kongeriget Danmark og underlagt grundloven af 1849 samtidig med, at Holsten og Lauenborg skulle udskilles fra helstaten. Denne vedtagelse faldt mange tysksindede for brystet, og tysknationale kræfter i Det Tyske Forbund dygtigt ledet af ministerpræsident Otto von Bismarck var ikke sene til at reagere. Så allerede den 31. januar 1864 var en preussisk krigserklæring på vej mod Danmark. Ydermere var novemberforfatningen et brud på den Londontraktat fra 1852, der, som en fredsslutning efter 3-årskrigen fra , fastslog, at Danmark skulle forblive en helstat, som den så ud før 1848, hvor de tre hertugdømmer var underlagt Danmark på særlige vilkår. Aftalen var underskrevet af tidens stormagter Storbritannien, Frankrig og Rusland samt af Preussen, Danmark og Sverige. Både Stormagterne og Sverige understregede kraftigt, at de ikke ville komme Danmark til undsætning, hvis det kom til et preussisk angreb på Danmark. I starten af 1864 stod Danmark således alene mod en overvældende modstander. Alle kræfter i landet måtte mobiliseres. Da en stor del af hærens mandskab fra hertugdømmerne ikke mødte op ved indkaldelserne i , måtte der fra hele kongeriget indkaldes soldater til den danske hær. I skanserne ved Dybbøl i foråret 1864 Stridens kerne tegning: forlaget EMIL De skanseværker, der mødte bl.a. de indkaldte soldater fra Karlebo og Asminderød, var led i en større plan for forsvaret af Jylland. I erkendelse af at en lille dansk hær aldrig ville kunne standse en langt større angriber sydfra, satsede man på de såkaldte flankestillinger i Dybbøl og Fredericia. Herfra kunne den danske hær ved et udfald afskære fjendtlige hære længere oppe i Jylland. Samtidig kunne den stærke danske flåde let flytte soldater rundt langs Jyllands kyster. Men de ti skanser ved Dybbøl med tilhørende løbegrave var i 1864 slet ikke 6 7

5 klargjort til den tiltænkte opgave. Anlægget var ikke blevet holdt ved lige, og der manglede alle slags forsyninger. Derfor måtte der fra soldaternes side gøres en stor og anstrengende indsats for at udbedre manglerne. De angribende preussere havde dog respekt for skanserne og indså, at et direkte angreb ville blive en vanskelig og blodig affære. Derfor gravede de sig ved anlæggelse af de såkaldte paralleller så tæt på skanserne, at de nogle steder blot var 300 meter fra de danske stillinger. Under hele dette gravearbejde blev de danske skanser udsat for et stadig voldsommere bombardement fra store, langtrækkende kanoner. Skanserne specielt skanse 1 til 6 - blev mere og mere ødelagte. Det stadige bombardement demoraliserede de danske soldater stærkt, så da stormen startede den 18. april, var hæren nedslidt. Den 18. april klokken 4 om morgenen indledte preusserne et særdeles kraftigt og ødelæggende bombardement af især skanserne 1 til 6. Efter mange timers uafbrudt beskydning kom så det længe frygtede stormangreb på skanserne, hvor en talmæssigt overlegen preussisk angrebsstyrke myldrede op af de gravede paralleller og hurtigt løb de danske stillinger over ende. Man formoder, at den angribende part var på mand mod en dansk forsvarsstyrke på mand. Efter hårde men ulige nærkampe og enkelte modangreb måtte de overlevende danske soldater trække sig tilbage til Als - den sidste væsentlige del af hertugdømmet Slesvig, der endnu var på danske hænder. Resultatet af krigen blev, at Danmark blev reduceret til en småstat. Dette kom til at sætte sig varige spor i den danske selvforståelse, men det gjorde samtidig kongeriget til en homogen stat, der kunne udvikle et grundfæstet demokrati. Den 18. april blev flere soldater fra lokalområdet, der var en del af 2.regiment, dræbt eller såret i de sønderskudte skanser 4,5 og 6. Tegning: KRIGEN 1864 i samtidens billeder Hjælpen på slagmarken På slagmarken ved Dybbølskanserne mødte man et af krigens ja alle kriges paradokser. Tusindvis af soldater mødtes her med det ene formål at skade så mange modstandere som muligt. Soldaterne på begge sider var opildnet og trænet til at slå ihjel, hvilket også i rigt mål kom til at ske. Samtidig kæmpede sanitetssoldater på begge sider en slidsom og farlig kamp for at bjærge så mange dræbte og især sårede fra slaget, som man efterfølgende forsøgte at redde. Men det var en farlig affære at blive såret i 1800-tallets krige. Alene den lange transport af de sårede på en vippende båre tilbage til forbindingspladserne bag fronten har for mange været en overordentlig smertefuld oplevelse. Fremme ved behandlingsstedet forsøgte læger og 8 9

6 plejepersonale at lindre de såredes lidelser på bedste måde, men både behandlingsmetoderne og redskaberne kunne langtfra altid redde de sårede fra døden. Amputationer og sårbehandling medførte ofte døden efter et stykke tid, og tit havde soldaterne så store skader, at en videre behandling var nytteløs. Således døde flere af soldaterne fra lokalområdet først et stykke tid efter de forskellige slag. Deres sidste tid må de have tilbragt på forskellige lazaretter sikkert under store smerter. To brødre fra Avderød I 1864 drog den 22-årige Jens Larsen fra Avderød i krig. Han var født den 12. juli 1841 i landsbyen Lønholt i Grønholt Sogn. Kårene har været små som søn af indsidder og tjenestekarl Lars Nielsen og hans kone Anne Larsdatter, der den 15. maj 1836 var blevet gift i Karlebo Kirke. Familien, der udover Jens bestod af sønnerne Anders, der var født allerede i altså uden for ægteskab, og Niels, flyttede senere til Auderød men stadig til en hård tilværelse, hvor faderen nu ernærede sig som vejmand. Om Jens har opfattet militærtjenesten som en sur pligt eller som et eventyr, kan vi ikke vide, men i april 1864 befandt Jens sig i hvert fald med den danske hær i flankestillingen ved Dybbøl. Han var indrulleret i den hårdt ramte 1. brigades 2. infanteriregiment, der ved stormen den 18. april 1864 skulle forsvare skanse 4, 5 og 6, der lå direkte over for de af preusserne gravede paralleller. Med deres underlegne mandskabsstyrke og riflede forladegeværer var de danske infanterister deres modstandere underlegne. Forladegeværet var ganske vist træfsikkert inden for en afstand af ca. 400 meter, men soldaten skulle stå op for at klargøre geværet til skud - en ret besværlig og langsom proces. Man regner med, at en øvet infanterist med dette våben kunne affyre 2 skud pr. minut. Tysk skildring af slagmarken på Dybbøl dagen efter det blodige slag. De døde samles op og køres til massegravene. (Museum Sønderjylland) Men noget nyt var heldigvis ved at dukke op. Krigen i 1864 blev den første krig, hvor Røde Kors organisationen var repræsenteret. Der var dog kun to deltagere i delegationen en på hver side af fronten. Med Røde Kors startede humanisten Henri Dunant den internationale bevægelse, hvis opgave det blev på et neutralt grundlag at pleje og tilse sårede og krigsfanger. Selvom det var begrænset, hvad de to delegater kunne udrette for sårede danske og preussiske soldater efter de forskellige slag, var deres indberetninger og erfaringer med til at danne grundlaget for Røde Kors indsats fremover, som den udmøntede sig i Genevekonventionen fra august Den preussiske soldat var udstyret med bagladegeværer, hvor ammunitionen let kunne indføres af soldaten i liggende stilling, så skudhastigheden kunne komme op på 6-8 skud i minuttet. De danske soldater var gennem det stadige preussiske bombardement gjort møre, ligesom skanserne var sønderskudte. Mange nærkampe med bajonetter og geværkolber udspillede sig i skanserne, og med deres talmæssige overlegenhed havde preusserne alle fordele. Jens Larsen var en af de mange danske soldater, der blev meldt savnet efter dette angreb, og som må formodes at befinde sig i en af områdets mange massegrave. Men hjemme i Avderød blev familien ramt yderligere af de blodige begivenheder i april Også Jens storebror, den 26-årige væver Niels 10 11

7 Larsen, født den 10. august 1837 i Lønholt i Grønholt Sogn, var infanterist i 1. brigades 2. infanteriregiment. I sin lyseblå uniform, lette felthue og langskaftede støvler blev Niels allerede den 13. april såret af en granatsplint i skanserne og bragt helt til København til lazarettet på Frederiksberg Slot. Hans skader har åbenbart været så store, at datidens læger ikke kunne redde ham. Den 14. maj altså en måned senere - døde Niels på lazarettet og blev efterfølgende begravet på Garnisons Kirkegård. Tysk fremstilling af stormen den 18. april Den preussiske fane er rejst på voldkronen af en dansk skanse for at signalere at skansen er erobret. (Museum Sønderjylland) Men lad de to lokale soldater selv komme til orde. Den 23. marts 1864 skriver Niels Larsen således til en fætter. (For at komme så tæt på brevenes stemning som muligt er den oprindelige stavemåde bibeholdt). Kjere Fætter Jeg vil i Dag meddele dig et Par Ord om hvorledes at vi haver det. For det første saa kan jeg lade Eder vide, at jeg og Broder saavel som mine Bekjender hjemmefra ere Gud være lovet ved en god Helse og har det ganske godt efter Omstendiheden og ønsker med Glæde at høre det samme fra Eder. Vi har nu i 8 dage væred paa Forpost og liget paa Marken under aaben Himmel paa den bare Jord, saa det er mest til at sætte baade Liv og Helse til. Ogsaa ere vi her i 3 Dage og paa Skærtorsdag saa skal vi atter paa Forpost og blive der i 8 Dage. (Der kommer vi til at holde Paaske). I Fredags saa havde vi et stort slag med Preusserne; men hvormange at vi mistede, det ved jeg ikke. Vores Regiment var ikke med i Ilden. Vi stod som Reserve for i tilfælde at Fjenden skulde have stormet Skandserne. Vi haver i disse Dage faaet en Deel Rekrutter over til os hjemme fra. Di ynder nok Soldater Livet, men di holder ikke af Prucdugterne som at Preusserne sender over til os. Di skyder med Granater hver Dag paa vore Skandser, og vi kan ikke naae dem med vore Kanoner. Der bliver mange af vores skudt og saared hvær Dag. Hvem Gud vil bevare er uden al Fare. Det er bestandig min Bøn til Gud i Himlen, at jeg dog maa komme hjem med hele Lemmer og en god Helse. Naar Gud er med os saa kan man stoldt gaae Fjendens Kuler imøde. Jeg har hørt, at der er lyst for Eskel i Grønholdt og for Kirsten. Det havde jeg ikke trot, at det skulde have skeet. Du maa ikke være vred for at det vare saalenge inden at du faaer Brev fra mig, for jeg har ikke haft Leilihed føren nu. Jeg har med Glede bekommet dine Breve, hvorfor jeg godhedsfuldt takker dig mange Gange. Du maa snart meddele mig et Par Ord om, hvorledes Pollitikken staar derhjemme. Di taler om i disse Dage, at vi skal have Vaabenstilstand i fire Maaneder, men om det bliver til Sandhed, ved vi ikke. Nu ender jeg mit Brev til Eder for denne Gang med en kjærlig Hilsning til Eder alle. Lev vel, det ønskes af mig din Fætter. Niels Larsen 2. Inf. Regiment, 2. Compagni No

8 Også Jens optræder som brevskriver. Den 31. marts 1864 skriver han fra Sønderborg til fætteren. Gode Ven og Fætter Jeg vil hermed brinke dig et Par Ord, a vij har været i et saa stoer Slag. Vi var paa Forporst den samme Dag, som vij sloes med dem. Da Kl. den var 3 om Natten, saa begynde di og storme, og saa blev di ved til Kl. den var 9, og den Tid den var rigtignok drøj. Di var os saa nær, saa at di skyed os saa vel i Røkken som faaer fra. Vi motte jage dem tilbage flere Gange, endskjønd vi var kun lidt imod dem; men di motte dog løbe fra os enligevel. Vi fik en 30 til fange; hvomange at vi miste, det ved jeg ikke for vist, men jeg antager i det hele med døde og saarede en 300; men Tyksken miste nok over Tusinde. Jeg saavel som min Broder Niels slap helde, Gud vere Lov og Tak at han holt sin Haand over os saavelsom vore gode Kammerater; men en Deel motte der jo lekke sine Been, men ingen af dem der hjemme fra, for vi har tael med dem alle sammen. Nu i Morgen den første saa skal vi ud paa Forporst igjen, og saa venter vi den samme Tour med dem igjen. Jeg kan fortelle, at Tykskerne de hade svirede den hele Nat, de hade faa varm Brende Viin, ver en hel Podt Rom paa deres Felflask, for det at di skulde være berusede; men vi motte ta dem paa fasten Hjerte. Der er ingen Usit til at det skal blive forbi; di kalder jo rask en paa Folk inu. Her er Tale om, at Svensken skul de hjelpe os, men han bliver nok hjemme. Du kan tro, Fetter, at det var en Anden Paaske Dag, som man ikke vil glemme i Hast. Nu ikke vider for denne Gang. Hils dine Forælre og Søster og du saa og Eder alle er hilse paa det Venskabeligste af di Ven og Fetter. Jens Larsen 2. Rigimente, 6 Compagni Skri mig til saa snadt som di Lelihed giver. Hils Fader og Moder naar du kommer til at tale med dem. Lev vel. (Begge breve ligger sammen med yderligere 5 fra de to soldater i Hillerød og omegns byhistoriske arkiv nr. 22/55) En lokal familie mistede således i forbindelse med dette slag to sønner i en fjern og måske også uforståelig krig. Tilbage var nu faderen Lars Nielsen, der efter Anne Larsdatters død i 1853 havde giftet sig med Karen Jørgensdatter. Lars Nielsen levede helt frem til Den sidste søn Anders flyttede senere til Helsingør, hvor han ernærede sig som arbejdsmand. Christopher Friedenreich Hage Også i andre samfundsgrupper blev der ydet store ofre. Den 22-årige Christopher Friedenreich Hage meldte sig frivilligt til den danske hær og blev en del af den 8. brigades 20. infanteriregiment. Han var født i Neapel i Italien den 14. maj 1841, som søn af storkøbmand og konsul Peter Anthon Alfred Hage og Wilhelmine Frederikke Faber. Dåben fandt sted i Stege Kirke den 20. oktober I 1862 flyttede familien til Nivaagaard i Karlebo Sogn. Han deltog i det berømte og kaotiske modangreb som 8. brigade satte i værk den 18. april 1864 kl mod de fremrykkende preussiske styrker. Hvor preusserne i de allerede erobrede skanser kun havde mødt relativt få danske soldater, stødte her en styrke på ca danskere, der havde ligget som en reserve i baglandet, frem mod angriberne. Dette voldsomme modangreb overraskede de angribende preussere, og de blev kastet tilbage. En kort stund så det ud til, at angriberne kunne standses ja måske kunne de tabte skanser tilbageerobres? Men ret hurtigt fik preusserne samlet sig og standset modangrebet. Og med en yderligere reserve på mand, der hurtigt blev sat ind i kampen, blev mange danske soldater fra 8. brigade dræbt, såret eller taget til fange. Resten måtte flygte tilbage mod Als. Hvornår i denne kolossale kamptummel Christopher blev såret vides ikke. Men sårene var så alvorlige, at han ikke havde mulighed for at flygte, men endte med at blive taget til fange. Fra kamppladsen blev han bragt til Broager lazaret, hvor han døde den 19. eller 20. april. Christopher deltog som officersaspirant i slaget. Netop antallet af officerer var et stort problem for den danske hær. Der manglede i udstrakt grad ledere til at føre de danske soldater, hvilket medførte uforholdsmæssigt 14 15

9 mange sårede og tilfangetagne. Denne mangel på officerer var sammen med preussernes overvældende mængde af soldater, materiel og langtrækkende artilleri en væsentlig faktor, der afgjorde slaget. Christopher blev efter krigen bragt til familiens gravsted på Holmens Kirkegård i København. meldt savnet, og både Hans Peder Sørensen 27 år fra Karlebo og Lars Nielsen 37 år og familiefar fra Grønholt blev såret og efterfølgende taget til fange. De døde begge på preussiske lazaretter af deres skader. Hans Peder i Flensborg den 30. april og Lars på Broager lazaret den 16. maj. Begge blev begravet på kirkegårde i kampområdet. Også både før og efter dette berømte slag var der faldne fra lokalsamfundet. Således blev den 25-årige Christian Johansen fra Ravnsnæs dræbt allerede den 22. februar på højdedraget Avnbjerg foran skanserne på Dybbøl. Her foretog preusserne til stadighed angreb på de danske forposter, så det blev muligt at grave sig endnu tættere på skanserne. Ved et af de utallige preussiske artilleribombardementer, der gik forud for selve stormen den 18. april, blev den 27-årige Rasmus Jensen fra Karlebo Overdrev dræbt. Han blev begravet på Sønderborg kirkegård. Dele af den danske hær var flygtet til Als, og i slutningen af juni var der omkring danske soldater på øen. Mod alle forventninger foretog preusserne den 29. juni en invasion over Als Sund. I 600 landgangsbåde var soldater klar til at blive overført til Als. På trods af stærk dansk beskydning nåede store dele af de preussiske styrker over til øen, hvor det kom til voldsomme kampe. 8. Brigades modangreb ved Dybbøl. Maleri af Vilhelm Rosenstand. (Frederiksborgmuseet) Også hans lillebror Johannes meldte sig som frivillig til den danske hær. Han blev i kampene om Als den 29. juni 1864 såret i armen af et skud, men det lykkedes ham at komme med resterne af hæren tilbage til Fyn. Hjemme i Nivå overtog han i 1872 Nivaagaard og udviklede sig siden hen til egnens store mæcen med oprettelsen af bl.a. Nivaagaard Malerisamling, Nivaagaard Sygekasse samt kirken i Nivå. Jens Andreasen på 25 år fra Niverød faldt, og den 27-årige Peder Larsen fra Gunderød blev meldt savnet. Endvidere blev Hans Pedersen fra Gunderød og Martin Theodor Andersen - 23 år gammel - fra Nivå såret under kampene og efterfølgende taget til fange af preusserne. De døde begge af deres sår den 5. juli og blev begravet på henholdsvis kirkegården i Broager og i Sønderborg. Med en enkelt undtagelse var de faldne alle i 20 erne. Mange familier i lokalsamfundene blev berørt, og disse store tab må have påvirket hele egnen i de følgende år. Mindestenen på Karlebo Kirkegård nævner også andre faldne fra slagene i foråret Den 26-årige Andreas Lorentz Jørgensen fra Istedrød blev 16 17

10 Tilføjelse til Fortællingen om 2. slesvigske krig 1. feb juli 1864 Af Børge Neerdal (tidl. ansat i Karlebo Rådhus) Krigens indledning Efter de tyske tropper havde overskredet floden Ejderen samlede vor hær på soldater og heste sig omkring Dannevirke - et 12 km. militært øst-vest voldanlæg på Jyllands smalleste sted. Dannevirke er opført fra og med vikingetiden omkring år 500. Den 2. februar angreb fjenden ved Mysunde, men blev slået tilbage efter hård kamp i vintervejret. Dagen efter var der træfninger foran hovedporten, dèr hvor Hærvejen var ført igennem volden. Disse kampe og sammenstød samt timelange kolde ophold under åben himmel på alarmpladserne udmattede naturligvis vore soldater, der endda måtte hvile stående! Jorden var nemlig for kold til overnatning. Og Volden viste sig at være for svagt befæstet overfor den større fjendtlige hær. Den 5. februar, efter et krigsråd blandt de danske generaler, blev forsvaret af Dannevirke opgivet. Hele vor hær forsvandt da ubemærket i dagens forløb enhed efter enhed med få timers varsel. Man drog i god ro og orden ud på en 80 km. retræte med retning mod Flensborg. Skønt flere landeveje førte nordpå blev næsten alle regimenter med feltkanoner og vogne dirigeret ud ad en enkelt isglat hovedvej i en 20 km lang kolonne. Den nye jernbane nordpå til Flensborg blev ikke anvendt, så den velorganiserede tilbagetrækning foregik til fods i ly af nattemørke og af piskende snestorm næste dag. Efterhånden gik hver enkelt mand trætte, forfrosne og i mangel på søvn. På uniformen var fastspændt oppakning, våben og andet tungt udstyr. I den bidende blæst og kulde på minus 10 grader frost kunne heste, folk og køretøjer dårligt stå fast. Generationer af danske skolebørn kender historiebøgernes tekst og foto af malerier om rømningen i disse frygtelige vinterdøgn. Under flugten mistede 10 af de danske soldater livet, medens 120 blev taget til fange og 173 deserterede. Omfanget af antal syge og sårede, er ikke oplyst. Danske infanterister, som redder en kanon under tilbagetoget fra Dannevirke stillingen. Malet af Niels Simonsen ( Frederiksborg museet, Hillerød ) Undervejs opstod der 6.februar midt i dette vintertilbagetogs strabadser et sammenstød ved Sankelmark Sø mellem den forfølgende fjende og hærens bagtrop. Vore soldater forskansede sig, og selv om de trods udholdenhed langsomt måtte rykke tilbage blev modstanderne alligevel bragt til total standsning efter massetab af fjendeliv - en følgevirkning af voldsomme nærkampe og blodige fægtninger med sabler og med geværer påsat bajonet. Men vor hovedstyrke blev derved beskyttet og kunne således rykke frem til foreløbig sikkerhed nær Flensborg. Den 7. februar ankom den nu udkørte danske hær til Sønderborg, og det var et trist syn for befolkningen at se de mørke kolonner slæbe sig ind i byen

11 Dødtrætte og segnefærdige vandrede de trods alt i takt, række og geled til lyden af tunge fodtrin og tungt rullende hjul. Hæren blev nu delt, hvorved mand afgik til»slagtebænk Dybbøl«s og senere»dommedag Als«s halvfærdige faciliteter. Reststyrken blev sendt til Fredericia og videre nordpå, altimens vejret efter tilbagetoget faktisk blev mildere, ja reelt slog over til tø i en periode. Det frembragte imidlertid mudder og søle! De værnepligtige soldater blev destruktivt udsat for en blodig, beskidt og brutal krigsoplevelse! På denne tid var antal indbyggere i Karlebo sogn knap 2600 personer. Sammenligning mellem datidens folketællinger og lægdsrullen samt rest-antal lokaltboende overlevende soldater tolker antal af vore faldne soldater (se mindestenen) som et trist, sørgeligt og stort tab for sognet dengang. Fredensborg-Arkiverne Hele krigen og dens årsager er af Henrik Teileskov i Arkivet beskrevet og illustreret elegant og spændende på dets hjemmeside. En flot digital udstilling! I alle krigssteder var der involveret soldater fra Karlebo. Der er derfor viderebragt fyldestgørende informationer om de 12 soldater her fra sognet, som mistede livet i det halve år krigen varede. På hjemmesiden belyses tillige den historiske udvikling efter det danske nederlag. Overlevende danske soldater i 1. og 2. slesvigske krig til lands og vands kunne fra ansøge krigsministeriet om en erindringsmedalje af bronze, stiftet af Christian IX. Fortegnelse over dem med godkendt ansøgning og derved tildelt hæderstegn findes i Rigsarkivet. Folkekirkens og Forsvarets samt den tidl. Karlebo Kommune`s minde over de 12 faldne. Karlebo sogns menighedsråd har rigtig langt tilbage i tiden traditionelt markeret Valdemarsdagen 15. juni (flagdagen!) med en sommerfest omkring kirke og præstegård. Festdagens program indeholdt gudstjeneste, taler og sange, basar med velgørende formål samt underholdning, f.eks. folkedans, minikoncert og kaffebord omkring præstegårdshavens blomsterflor. Festen ændrede sig efterhånden til en hyggelig sammenkomst for ældre og pensionister. Kommunen stillede derved gratis bus til rådighed. Hele arrangementet er dog nu bragt til ophør for ca. 26 år siden. Til traditionen hørte også en samlende stund ved mindestenen for de 12 faldne soldater. Sognerådet vedtog i møde at lade billedhugger Cronstrøm udføre mindesmærket, som efter nogle flytninger på kirkegården nu har sin hædersplads mellem kirkens kor og sydvendte kors-arm. Menighedsrådet varetager vedligeholdelse af stenen. I over hundrede år var der tradition for at bl.a. garnisonskommandanten på Kronborg i et samvirke med sognepræsten nedlagde krans før eller efter kirkens klokker kaldte til samling om sommerfesten. I en montre på våbenhusvæggen blev der i 1970 anbragt en mindebog som gave fra kommandanten. Bogen er prydet med en håndmalet, farvelagt tegning af mindesmærket. Nutidens stedlige nedlæggelser af hærkaserner/-kommandoer i Nordsjælland har gjort sit til at Forsvarets højtidelige Honnør på denne dag er tilendebragt. Men minderne eksisterer fortsat! Kilde: WikipediA Den frie encyklopædi»sjællandske Livregiment gennem 350 år« Kronik juni 1977 af tidl. sognepræst Arne Madsen Interview med menighedsrådsforkvinde Ellen R. Ladhøj. Rigsarkivet erindringsmedaljer

12 Åbning af særudstillingen 12. april 2014 På denne solfyldte dag vejede flagene omkring Rytterskolen i Avderød. I haven var rejst telte, vin var trukket op og alt var klart til åbningen af en fantastisk udstilling om Fredensborg Slot og have. Flere måneders arbejde var tilendebragt, og det skulle fejres. Desværre var Dronningen forhindret så i stedet trådte vores Kulturudvalgs formand Ulla Hardy Hansen til og åbnede udstillingen. Hvad ingen kunne vide var, at denne åbningsreception skulle blive en mindeværdig en af slagsen. Som det fremgår af billederne på modstående side så legede vinden kispus med vores partytelt og megen rødvin gik til spilde. Heldigvis kom ingen til skade. En sand samarbejdsånd skabtes blandt de tilstedeværende og teltet blev hurtigt pakket ned og bragt i sikkerhed. næste gang må vi nok huske bardunerne blev der mumlet i baggrunden. Et pludseligt vindstød forvandlede teltet til noget der mindede om en kasse drage. UPS! Det så jeg ikke. Heldigvis kom ingen til skade, og alle gik straks i gang med at pakke det hele sammen. Flora med blomsterkransen. Del af skulpturen Zephyr og Flora. Flora der var en del af skulpturen fik i 1880 indsat en ny venstre arm med blomsterkrans. Hvem Flora er kan ses på Museets nuværende udstilling! Foto: Per Eckart 22 23

13 Rytterskolens historie Bladets navn, Rytterskolen, stammer fra den bygning, hvor Fredensborg Lokalhistoriske Museum i Avderød holder til. Bygningen har siden 1976 desuden været hjemsted for Karlebo Lokalhistoriske Forening. Bygningen blev opført 1723 som en af 241 skoler, der alle byggedes helt ens i landets 12 såkaldte rytterdistrikter, hvor der skulle oprettes et antal ryttereskadroner. Derfor kaldes de rytterskoler, men af datiden blev de formelt kaldt de kongelige skoler i rytterdistrikterne, fordi kongen, d.v.s. staten, byggede skolerne. Bygningen har således rummet den tidligere Karlebo Kommunes ældste skole og fungerede som skole i 200 år indtil 1923, hvor den overgik til boligformål. Her holdt også det første demokratisk valgte folkestyre i Karlebos historie, sogneforstanderskabet, sit konstituerende møde, 11. januar Bestyrelsen Formand: Niels Storgaard Simonsen tlf: Næstformand: Anna-Sophie Simony Dalgaard tlf: Kasserer: Britta Gersner tlf: Sekretær: Jens Andersen tlf: Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Merete Gøtzche tlf: Birgitte Larsen (udpeg. af Fredensb. Kom.) tlf: Peter Aarby tlf: Suppleant 1 Flemming Jappsen tlf: Suppleant 2 Hanne Koudal tlf:

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Den danske hærs 8 Brigade Kilde: Magne Lund og Forsvarets arkiver

Den danske hærs 8 Brigade Kilde: Magne Lund og Forsvarets arkiver Page 1 of 7 Den danske hærs 8 Brigade Kilde: Magne Lund og Forsvarets arkiver Ved krigen i 1864 bestod den danske hær af cirka 38.000 mand fordelt i 4 divisioner. Hver division var delt op i 3 brigader.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Generalforsamling 2016

Generalforsamling 2016 Karlebo Lokalhistoriske Forening Generalforsamling 2016 Bestyrelsens beretning for 2015 Bestyrelsesarbejdet Bestyrelsen har i 2015 afholdt 9 bestyrelsesmøder. Derudover har formanden udsendt 5 orienteringer

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

200 skuespillere og statister genopfører

200 skuespillere og statister genopfører Sønderborg Centrum Kl. 14.00-18.00 Optakt til 1864 Markedsdage De 20 markedstelte opstilles og åbner på Rådhustorvet, Rønhaveplads og Apotekerhaven. Skuespillere og statister deltager først fra lørdag.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Gardehusarregimentets Historiske Samling

Gardehusarregimentets Historiske Samling Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig

I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig Scan koden for flere 1864 oplevelser www.1864dage.dk Brodersby - Missunde Missunder Fährstraße, 24864 Brodersby Geokoordinater: Latitude 54.523438 Longtitude

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne

Læs mere

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu dankinkbh.dk - Danmark-Norge fortsat som kongerige eller en del af Sverige? 2 Vaskekonen fra Vestergade Jeg sad og vaskede en masse tøj i køknet

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn september til november 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

SKULPTURPAS FOR BØRN

SKULPTURPAS FOR BØRN SKULPTURPAS FOR BØRN Vil du med på Skulpturjagt - følg den røde tråd 4 5 3 6 2 1 10 8 9 7 Introduktion Ved du, hvad en skulptur er Man kan gå rundt om en skulptur, i modsætning til et maleri. Den kan være

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962 FDF NÆSTVED 100 år 1. Oktober 2008 1958-1983 I 1958 var Poul Andersen tiltrådt som kredsfører og sammen med Biering- Sørensen - og senere i 1962 med pastor Steno Hansen som formand førte han trofast kredsens

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen 2014.

Prædiken til Alle Helgen 2014. Prædiken til Alle Helgen 2014. Indledning før gudstjenesten: Hvad er det, der fylder mit hjerte med stilhed, hvad er det, der sker? Hvad er det, der fylder dit øje med mildhed, hvad er det, du ser? Hvad

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk

Læs mere

Nr.4. april. 2015. Kl. 14.00. Kl. 16.00. Kl. 19.00. Kl. 19.00. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.4. april. 2015. Kl. 14.00. Kl. 16.00. Kl. 19.00. Kl. 19.00. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.4. april. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 29. marts Palmesøndag Kl. 10.30 Birgit Lundholm, Onsdag den 1. april Kirkevært i kirken Kl.

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyhedsbrev for den 11.02.13. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyheder Ny hjemmeside og nyt nyhedsbrev Vi har langt om længe fået vores nye hjemmeside op at køre. På hjemmesiden er det muligt at læse

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

En uge af en landsbypræsts dagbog

En uge af en landsbypræsts dagbog En uge af en landsbypræsts dagbog Jég har verdens bedste arbejde. Men det er også et krævende job de fleste af døgnets vågne timer beskæftiger jeg mig med min præstegerning. Jeg har virket i disse to prægtige

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere