MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE :30. Mødelokale H4 på regionsgården

Transkript

1 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Maja Holt Højgaard Hanne Andersen Per Seerup Knudsen Bodil Kornbek Karsten Skawbo-Jensen Henrik Thorup Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 1 af 22

2 INDHOLDSLISTE 1. Indsigelse til protokollen 13. januar vedr. pkt 8 - Fællesmøder med andre udvalg 2. Fælles Sundhedshus i Helsingør 3. Orienteringssag: Status på regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden 4. Bidrag til budgetprocessen 5. Proces for høring af Praksisplan for almen praksis 6. Lukket 7. Eventuelt Side 2 af 22

3 1. INDSIGELSE TIL PROTOKOLLEN 13. JANUAR VEDR. PKT 8 - FÆLLESMØDER MED ANDRE UDVALG BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Per Seerup Knudsen (A) har fremsendt en indsigelse til protokollen fra møde i Udvalgets vedr. tværsektorielt samarbejde den 13. januar. Det drejer sig om en formulering i protokollen til dagsordenens punkt 8 'Fællesmøder med andre udvalg'. Sammen med indsigelsen er også fremsendt et ændringsforslag. INDSTILLING Administrationen indstiller: at forslag til ændring i protokollens tekst til pkt. 8, udvalgets møde 13. januar, godkendes. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Per Seerup Knudsen (A) har gjort indsigelse mod følgende formulering i protokollen fra udvalgets møde den 13. januar 2015: Endelig foreslår udvalget et fælles møde med Sundhedskoordinationsudvalget og kommunerne om indsatserne i Sundhedsaftalen i udgangen af 2016 eller starten af Idet Sundhedskoordinationsudvalget ikke er et af regionsrådets stående udvalg og derfor ikke er indtænkt i muligheden for fællesmøder mellem regionsrådsmedlemmer, kan Per Seerup Knudsen ikke tilslutte sig protokollens tekst, men foreslår følgende ændring: Endelig foreslår udvalget at der afholdes en konference om indsatserne i Sundhedsaftalen i udgangen af 2016 eller starten af ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 3 af 22

4 2. FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I foråret 2014 godkendte Regionsrådet og Byrådet i Helsingør en vision som udgangspunkt for et modelprojekt om et fælles sundhedshus i Helsingør. Det er ambitionen, at det fælles sundhedshus i Helsingør skal være model for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund. De fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund er samtidig en del af det samlede regionale sundhedstilbud i optageområdet omkring Nordsjællands Hospital og understøtter planen for Nyt Hospital Nordsjælland i 2020 og Hospitals- og Psykiatriplan Helsingør Kommune og Region Hovedstaden har på den baggrund udarbejdet et forslag, der konkretiserer indhold og funktioner. I forslaget vises også, fordele for borgere og patienter samt hvilke synergier og opgavefælleskaber, som et fælles sundhedshus vil understøtte. INDSTILLING Administrationen indstiller at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler overfor Forretningsudvalget og Regionsrådet, at godkende forslag til konkretisering af fælles sundhedshus i Helsingør (bilag 1) og Synergi og opgavefælleskaber (bilag 2) som ramme for det videre arbejde med et fælles sundhedshus i Helsingør. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Med udgangspunkt i visionen, som Regionsrådet d. 8. april 2014 godkendte som grundlag for en konkretisering af et fælles sundhedshus i Helsingør, har en styregruppe udarbejdet et forslag til indhold og funktioner (bilag 1).Herudover er der udarbejdet et oplæg som præciserer, hvor der er muligheder for opgavefællesskaber blandt regionale og kommunale opgaver i det fælles sundhedshus (bilag2). Såfremt forslaget kan godkendes gives styregruppen bemyndigelse til at arbejde videre med den konkrete planlægning af indhold og rammer for sundhedshuset ud fra de principper, der er beskrevet i bilag 1 og 2. Styregruppen har også udarbejdet et overslag over regionalt arealbehov. Placering og Økonomi er ikke en del af denne sag. Helsingør Kommune arbejder på forslag til placering, økonomi og ejerskabsformer. Når forslaget er klar vil det blive forelagt forretningsudvalget og Regionsrådet til beslutning. Nedenfor følger en beskrivelse af de 6 spor, som projektet med udvikling og etablering af et fælles sundhedshus i Helsingør er opdelt i. (De seks spor er yderligere beskrevet i bilag 1) 1. Indhold og funktioner 2. Arealbehov 3. Placering 4. Organisation, økonomi og ledelse 5. Samarbejdsaftaler 6. Fælles kommunalt samarbejde Ad 1) Indhold og funktioner Ved at samle en række regionale og kommunale funktioner og tilbud, har styregruppen identificeret en række gevinster, der viser hvordan et fælles sundhedshus kan skabe mere sammenhængende sundhedstilbud til gavn for borgere og patienter i Nordsjælland. Af bilag 2 fremgår, hvilke regionale og kommunale funktioner, der vil kunne indgå i opgavefælleskaber og Side 4 af 22

5 bidrage til synergi i opgaveløsningen. Der er identificeret opgavefælleskaber og synergier på seks områder: Behandling af akutte patienter og borgere Rehabilitering af borgere og patienter Palliativ behandling Børn, unge og familier Det psykiatriske område Støtte- og servicefunktioner I forslaget indgår ikke dialyse. Som led i revisionen af HOPP 2020 er det besluttet, at der i efteråret 2015 udarbejdes en analyse af organiseringen af det nefrologiske speciale i Region Hovedstaden. Her vil der bl.a. blive set på hvordan nærhed og sammenhængende patientforløb bedst sikres ift. dialysebehandling. Ad 2) Arealbehov Der er lavet et overslag over arealbehov i et kommende fælles sundhedshus. For Region Hovedstaden er det vurderingen, at arealbehovet vil være ca. 700 m2, svarende til det areal Sundhedshuset i Murergade er i dag. Derudover foreslås reserveret i alt 1100 m2 til almen praksis, speciallægepraksis og eventuelle andre praksisydere. Når placering af sundhedshuset er fastlagt påbegyndes arbejde med at konkretisere arealbehov. Almen praksis kan enten indgå i sundhedshuset ved, at en kapacitet flytter til sundhedshuset, eller alternativt ved at der i henhold til praksisplanen etableres en ny kapacitet. Ad 3) Placering Der er på nuværende tidspunkt ikke det fornødne grundlag til at træffe beslutning om placering af det fælles sundhedshus i Helsingør. Regionsrådet har i konstitueringsaftalen for tilkendegivet, at Region Hovedstaden er villig til at flytte det eksisterende sundhedshus i Murergade til en anden placering, så længe det er fagligt forsvarligt. En række faktorer spiller ind på spørgsmålet om placering af et fælles sundhedshus, herunder: Geografiske forhold, infrastruktur og kollektiv trafik Demografi, befolkningsgrundlag og befolkningstæthed Mulighed for rekruttering af sundhedspersonale samt lægedækning i almen praksis Tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats Tilrettelæggelsen af den kommunale, døgndækkende indsats I et regionalt perspektiv vil det være vigtigt, at Sundhedshuset er let tilgængeligt i bil og med kollektiv trafik fra såvel Helsingør, som Fredensborg, Gribskov og Hørsholm Kommuner. Men i princippet vil de regionale tilbud i sundhedshuset være tilgængelige for alle borgere i planområde nord. I bilag 3 fremgår en oversigt over, hvor de borgere, der benytter Sundhedshuset i Murergade, kommer fra. Ad 4) Økonomi, organisation og ledelse Drift: Regionsadministrationen har arbejdet ud fra en præmis om, at Region Hovedstaden skal kunne indgå i et fælles sundhedshus på lejevilkår, der ikke medfører meromkostninger for Region Hovedstaden i forbindelse med daglig drift. Etablering: Det må forventes, at der vil være indretnings- og etableringsomkostninger ved flytning af sundhedshuset i Murergade. I forbindelse med fremlæggelse af en senere sag om placering og økonomi vil disse beregninger fremgå. Fælles økonomi, organisation og ledelse I sundhedsaftalerne for er nye samarbejdsformer et mål til at sikre mere sammenhængende sundhedsvæsen. Et af midlerne til det kan være fælles organisering, ledelse og drift på nogle områder. Fælles organisering, ledelse og drift af et fælles sundhedshus vurderes, at være forudsætninger for et velfungerende sundhedshus. Side 5 af 22

6 Ad 5) Fælles kommunalt samarbejde I det fælles sundhedshus vil der være regionale sundhedstilbud til borgerne i Nordsjælland, men mest oplagt for borgerne i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm Kommuner. Der vil være Helsingør Kommunes kommunale tilbud og funktioner, og der vil være fælles tilbud og funktioner mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune. I det omfang Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker at indgå i samarbejde om opgaveløsning og fælles tilbud i sundhedshuset, vil der være mulighed for det. Fra en regional betragtning vil det være hensigtsmæssigt, at alle fælles kommunale og regionale tilbud i sundhedshuset kan benyttes af alle borgere i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm kommuner. Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner har været inviteret til at deltage i arbejdet med først visionen og siden konkretisering af indhold og funktioner i det fælles sundhedshus. Kommunerne har ønsket at deltage med observatørstatus. Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker på nuværende tidspunkt ikke at placere egne kommunale funktioner i sundhedshuset, og det er ikke besluttet eller drøftet politisk i hvilket omfang kommunerne ønsker at indgå i et samarbejde om opgaveløsning og fælles tilbud i sundhedshuset. Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth, Nordsjællands Hospital, vil på mødet præsentere arbejdet med at konkretisere rammer og indhold for Sundhedshuset i Helsingør. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Godkendelse af sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser. I den efterfølgende sag om placering, økonomi og ejerskabsformer vil der skulle træffes beslutning om regional økonomi i forbindelse med sundhedshuset. KOMMUNIKATION Der udarbejdes en pressemeddelelse til brug efter Regionsrådsmødet. Kommunikationsindsats koordineres med Helsingør Kommune. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Såfremt Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde godkender indstillingen går sagen videre til behandling i Forretningsudvalget d. 7. april og Regionsrådet d. 14. april. Patientinddragelsesudvalget orienteres d. 4. maj. Bilagene 1 og 2 behandles i Helsingør Kommune i Socialudvalget d. 7. april. Såfremt sagen godkendes i henholdsvis Regionsrådet og Byrådet i Helsingør Kommune arbejder styregruppen videre med oplæg til beslutning om placering, økonomi og ejerskabsformer på bagrund af et forslag fra Helsingør Kommune. Dette beslutningsoplæg vil blive forelagt Forretningsudvalget og Regionsrådet og i Helsingør Kommune forelægges det Økonomiudvalget og Byrådet. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Konkretisering af fælles sundhedshus i Helsingør , final 2. Synergi og opgavefælleskaber i fælles sundhedshus i Helsingør final 3. Aktivitetsdata Murergade Side 6 af 22

7 3. ORIENTERINGSSAG: STATUS PÅ REGIONSDÆKKENDE VISION FOR FÆLLES SUNDHEDSHUSE I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet besluttede d. 8. april 2014, at bede Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde om, efter inddragelse af Sundhedskoordinationsudvalget, at forelægge en regionsdækkende vision for udvikling af modeller for sundhedshuse, der kan indeholde såvel kommunale som regionale sundhedstilbud. I denne sagsfremstilling gives et overblik over forløbet samt en status på arbejdet og udfordringerne i arbejdet med den regionsdækkende vision. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget besluttede på mødet d. 14. maj 2014 at bede den administrative styregruppe om at udarbejde et overblik over eksisterende og planlagte sundhedshuse i Region Hovedstaden, samt at udarbejde et forslag til proces for det videre arbejde med en regionsdækkende vision. Sundhedskoordinationsudvalget ønskede endvidere, at Den administrative styregruppe skulle udarbejde en beskrivelse af forskellige modeller for fælles sundhedshuse. Den administrative styregruppe besluttede på baggrund af Sundhedskoordinationsudvalgets anmodning, at sekretariatet skulle udarbejde et forslag til en skabelon for afdækning af sundhedshuse. Regionsadministrationen udarbejdede på den baggrund en skabelon og en afdækning af sundhedshuse i Region Hovedstaden. Afdækningen blev efterfølgende kvalificeret gennem en rundspørge i kommunerne. (Bilag 1: Afdækning af sundhedshuse, bilag 2: Opsamling på afdækning). På det efterfølgende møde d. 22. august 2014 blev den administrative styregruppe præsenteret for afdækningen. Styregruppen efterspurgte en bred dialog og en plan for den videre proces. På Den administrative styregruppes møde d. 19. september 2014 forelagde regionsadministrationen et forslag til proces med lokale dialogmøder i regi af samordningsudvalgene. Formålet var at sikre en bred dialog om behov og muligheder for sundhedshuse i de enkelte planområder. Fra kommunal side blev der givet udtryk for, at der ikke kunne afholdes administrative dialogmøder før, der havde været en politisk drøftelse. Den administrative styregruppe besluttede derfor, at der skulle forelægges et revideret forslag til proces. På den baggrund forelagde regionsadministrationen på mødet d. 21. november et revideret forslag, om at have en temadrøftelse i Kommunekontaktudvalget om sundhedshuse og efterfølgende afholde lokale dialogmøder. Kommunekontaktudvalget havde på sit møde d. 23. februar 2015 en temadrøftelse om sundhedshuse og nye samarbejdsformer. Når konklusionerne fra Kommunekontaktudvalget foreligger, vil regionsadministrationen arbejde videre med afholdelse af dialogmøder. Input til visionen I gennem arbejdet med at udvikle den regionsdækkende vision har der været forskellige forslag og ønsker til hvad visionen skal indeholde. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde udpegede på sit møde d. 24. juni 2014 nogle retningslinjer for en vision for fælles sundhedshuse, som skulle være udgangspunktet for Side 7 af 22

8 det videre arbejde med den regionsdækkende vision: 1. Sundhedshuse kan indeholde praksissektor, region og kommune. 2. Sundhedshuse kan være udgangspunkt for opsøgende arbejde, herunder akutte udgående teams. 3. Der skal en vis kritisk masse til i forhold til optageområde ud fra de faglige principper, som det kendes fra sundhedsplanlægningen for at sikre kvaliteten. 4. Det er vigtigt, at inddrage patientorganisationer og brugergrupper i planlægningsfasen. 5. Sundhedshuse kan have en folkeoplysende rolle / information i lokalsamfundet. 6. Sundhedshuse kan have en uddannelsesfunktion i relation til personale og patienter. 7. Der bør være en fælles indgang. 8. Fokus på samarbejde og fælles tilknytning. 9. Kollektiv trafik skal indtænkes. 10. Sundhedshuse behøver ikke at være ens. 11. Der skal være principper for anvendelse af fælles faciliteter. 12. Det er ikke sikkert at alle kommuner skal have deres eget fælles sundhedshus. Borgergrundlag, befolkningssammensætning, tilgængelighed og den samlede hospitalsplan er alle væsentlige elementer i at sikre, at funktioner og tilbud i fælles sundhedshuse er af forsvarlig faglig kvalitet og understøtter hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Endvidere vil det også være væsentligt at adressere snitflader mellem sundhedshuse og hospitaler, for at undgå tab af synergi ved flytning af funktioner. De analyser, der vil lægge til grund for en uddybning af punkt 3 og punkt 9 vil også indgå i den kommende sag til Forretningsudvalget og Regionsrådet om økonomi, placering og ejerskabsformer for sundhedshuset i Helsingør. Regionsadministrationen finder på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at de to sager fremlægges parallelt. Sagen om økonomi, placering og ejerskabsformer vedrørende fælles sundhedshus i Helsingør er dog afhængig af et oplæg fra Helsingør Kommune. Det er derfor ikke muligt at fastlægge det endelige tidspunkt for den videre politiske behandling af sagen, men det er forventeligt klar primo 3. kvartal ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Endnu ikke nogen kommunikationsindsats planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Forslag til proces Side 8 af 22

9 Dato Sundhedshus Helsingør Regionsdækkende vision Godkende rammer for Tværs Indhold og funktioner i Orientering om forløb og 17. marts 2015 Sundhedshus Helsingør videre proces for vision Forretningsudvalget 7. april 2015 Regionsrådet 14. april april 2015 Den administrative styregruppe 28. april 2015 Tværs 13. maj SKU Primo 3. kvartal Forretningsudvalget Primo 3. kvartal Regionsrådet Godkende rammer for indhold og funktioner i Sundhedshus Helsingør Godkende rammer for indhold og funktioner i Sundhedshus Helsingør Godkende Økonomi, placering og ejerskabsformer Godkende Økonomi, placering og ejerskabsformer Godkende til politisk behandling Oplæg til regionsdækkende vision Godkende Oplæg til regionsdækkende vision Godkende Oplæg til regionsdækkende vision Godkende Oplæg til Regionsdækkende vision Godkende Oplæg til Regionsdækkende vision DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Afdækning af sundhedshuse i Region Hovedstaden 2. Opsamling på afdækning af sundhedshuse Side 9 af 22

10 4. BIDRAG TIL BUDGETPROCESSEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede den 3. marts at igangsætte arbejdet med at forberede budget og i samme proces at bringe balance i budgettet for 2015 som følge af fejlskøn ved økonomiforhandlingerne med staten i juni 2014 om udviklingen i udgifterne til sygesikringsmedicin samt den ekstraomkostning der følger af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses fejlberegning af takster. Der skal derfor findes besparelser for i alt 150 mio. kr., hvor hospitaler og virksomheder skal finde effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse for 75 mio. kr. i 2015 stigende til 225 mio. kr. i Den samlede økonomiske udfordring for 2016 er endnu ikke kendt, bl.a. fordi den er afhængig af økonomiforhandlingerne med regeringen i juni måned. Det foreløbige billede tegner en udfordring på mio. kr. Det kan som følge heraf være nødvendigt at finde yderligere besparelser. Dertil kommer, at der i dette beløb ikke er fundet plads til nye initiativer. Forretningsudvalget har derfor den 3. marts besluttet at bede de stående udvalg og kræftudvalget om at drøfte forslag til ændringer af serviceniveau eller omstillingsforslag, samt fremkomme med eventuelle forslag til nye initiativer inden for deres respektive ansvarsområder til brug for budgetforhandlingerne i august-september måned. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde 1. at drøfte hvordan udvalget tilrettelægger sit arbejde med budget i foråret 2015 inden for den tidsramme, der er fastlagt af forretningsudvalget, 2. at drøfte emner for tilpasninger af serviceniveau og omstillingen inden for udvalgets ansvarsområde, herunder hvad der skal kigges nærmere på, bl.a. med afsæt i et inspirationskatalog fra administrationen, som forelægges på mødet, og 3. at drøfte, hvordan udvalget arbejder med eventuelle forslag til nye initiativer. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Generelt om processen for budget Udvalgenes drøftelser af budget falder i tre spor. Det ene spor handler om, at forretningsudvalget har bedt de stående udvalg og kræftudvalget om at drøfte forslag til tilpasninger af serviceniveauer. Disse forslag skal fremsendes til forretningsudvalget den 10. juni og indgår i budgetforhandlingerne efter sommerferien. Forretningsudvalget ønsker i den proces, der er tilrettelagt for behandlingen af budget 2016, at der særligt er god tid til politisk behandling af disse forslag på såvel sundhedsområdet som det regionale udviklingsområde. Derfor lægges der op til, at de stående udvalg og kræftudvalget i deres første drøftelser af budget 2016 drøfter arbejdsform og temaer inden for udvalgets områder, der skal arbejdes videre med. Det andet spor handler om, at udvalgene som led i deres politikformulerende rolle også er bedt om at vurdere behovet for at stille forslag til nye initiativer. Ved udvalgets eventuelle forslag til nye initiativer skal udvalget overfor forretningsudvalget oplyse, hvorvidt udvalget kan anvise forslag til finansiering. Udvalgene skal aflevere deres bidrag den 10. juni Det tredje spor handler om, at forretningsudvalget har bedt hospitalerne og virksomheder om forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse for et samlet beløb på 75 mio. kr. i 2015 (4 måneder) svarende til 225 mio. kr. i Side 10 af 22

11 Hospitaler og virksomheder skal aflevere deres forslag den 16. april. Herefter vil de blive præsenteret for de stående udvalg og kræftudvalget på møderne i april/maj, med henblik på at udvalgene på møderne i maj/juni kan afgive en udtalelse til forretningsudvalget herom. Der vil efter sædvanlig praksis være mulighed for at stille budgetspørgsmål mellem de to udvalgsdrøftelser. Nærmere rammer herfor vil blive præsenteret samtidig med udvalgets første drøftelse heraf. Disse forslag skal behandles på regionsrådets møde den 16. juni Udvalgene skal derfor aflevere deres udtalelse den 3. juni. Udvalgenes første drøftelse af budget Denne mødesag handler om udvalgets første drøftelse af budget. Udvalgenes arbejde med budget vil være forskelligt alt efter udvalgenes arbejdsområder. For at give udvalgene et fælles overblik forelægges den samme rammesag for udvalgenes første budgetdrøftelse. Endvidere vil alle forslag og notater, være tilgængelige for samtlige udvalg. Der vil til brug for den første drøftelse på udvalgsmødet blive forelagt et inspirationskatalog på selve mødet. Der vil blive tale om et katalog over typer af tilpasninger af serviceniveau, der kan overvejes i de videre politiske drøftelser. Der ligger ikke bag ideerne konkret udarbejdede spareforslag. Disse vil blive udarbejdet og kvalificeret på baggrund af politiske ønsker, samt de forslag til justering af serviceniveau, der kommer fra hospitaler og virksomheder den 16. april. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en åben proces, hvor det er udvalgene, der sætter retning for dette arbejde. Det vil i denne være muligt at vælge til og fra og sige: Det vil vi drøfte, og det vil vi ikke drøfte. Sundhedsudvalget Sundhedsudvalgets fokus vil særligt være på serviceniveauer, der er politisk fastlagt i handlingsplaner, særlige indsatser og budgetforlig. Sundhedsudvalget vil endvidere adressere medicinområdet. Kræftudvalget Kræftudvalgets fokus vil være på sammenhængen til udmøntningen af de særlige midler til kræftindsatsen, der er fastlagt i finanslovens for 2015 ( jo før jo bedre ). Delaftale 1 fastlægger nogle indsatsområder og implementering af konkrete initiativer, som forventes påbegyndt i regionerne i 2. halvår af Der udestår dog fortsat yderligere konkretisering af indsatsområderne og initiativerne i 1. delaftale, hvilket skal ske i et samarbejde mellem regionerne, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Psykiatriudvalget Psykiatriudvalgets fokus vil være på besparelses- og omstillingsforslag vedrørende psykiatrien. Psykiatriudvalget vil særligt fokusere på sammenhængen til den omstilling, der er vedtaget som en del af budget Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Side 11 af 22

12 Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes fokus vil særligt være på udmøntning og prioritering af midlerne til samarbejde med kommunerne. IT- og afbureaukratiseringsudvalget IT- og afbureaukratiseringsudvalget vil særligt fokusere på generelle serviceniveauer indenfor sundhedsteknologiområderne, og under hensyn til sikring af regionens drift samt den teknologiske understøttelse af regionens strategiske initiativer (såsom fx sundhedsplatformen). IT- og afbureaukratiseringsudvalgets fokus vil endvidere være på mulighederne for via afbureaukratisering at opnå yderligere effektiviseringsgevinster. Miljø- og trafikudvalget Miljø- og trafikudvalgets fokus vil være på serviceniveauer og muligheder for effektivisering og omstilling i forhold til bus- og lokalbanedrift samt miljøområdet. Erhvervs- og vækstudvalget Erhvervs- og vækstudvalgets fokus vil være på serviceniveauer og muligheder for effektivisering af erhvervsfremmeindsatsen ud fra principperne om organisering af erhvervsfremme i Greater Copenhagen samarbejde samt rammevilkår og strategiske temaer i den kommende regionale vækstog udviklingsstrategi (ReVUS), herunder særligt mulighederne for at samle, revitalisere og evt. lukke organisationer/initiativer på områder for at undgå overlappende aktiviteter og styrke samarbejde og synergi. Forretningsudvalget Forretningsudvalget varetager den politikformulerende rolle på drift, herunder IT drift, personaleområdet og administration. Forretningsudvalgets fokus vil være serviceniveauer inden for disse områder. Oplægget til forretningsudvalget vil også kunne fokusere på særlige udgiftstyper, eksempelvis kørsel og indkøb. I arbejdet skal udvalgene hvor det er relevant, forholde sig til, at det med Finansloven for 2015 er besluttet, at regionerne får tilført midler til at implementere regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre. Denne består af fem delaftaler, hvoraf Danske Regioner og regeringen på nuværende tidspunkt alene har indgået aftale om 1. del-aftale (kræftområdet). Oversigt over den videre proces Martsmødet: (SUND, KRÆFT, PSYK og TVÆRS den 17. marts, EVU, MTU og ITA den 24. marts og FU for eget område den 7. april) Drøftelse af udvalgets arbejdsform i forbindelse med budget, emner for serviceniveau og omstilling inden for udvalgets område samt første forslag til eventuelle nye initiativer (Spor 1 og spor 2) april: Budgetseminar Fælles drøftelser for hele regionsrådet April/majmødet: (SUND, KRÆFT, PSYK og TVÆRS den 28. april, EVU, MTU og ITA den 5. maj og Side 12 af 22

13 FU for eget område den 12. maj) Fortsatte drøftelser af forslag til ændring af serviceniveau og omstilling (Spor 1) Fortsatte drøftelser af eventuelle forslag til nye initiativer (spor 2) Præsentation af forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse (spor 3) Maj/junimødet: (SUND, KRÆFT, PSYK, og TVÆRS den 26. maj, EVU, MTU og ITA den 2. juni og FU for eget område den 9. juni). Forslag til forretningsudvalget om forslag til ændret serviceniveau og omstilling (spor 1). Forslag til forretningsudvalget om forslag til nye initiativer (spor 2). Udtalelse til forretningsudvalget om forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse (spor 3) ØKONOMISKE KONSEKVENSER Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt særskilte kommunikationsindsatser i forbindelse med udvalgets budgetdrøftelse. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udvalget skal afgive udtalelse til forretningsudvalget senest den 3. juni om forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse samt den 10. juni vedrørende forslag til justering af serviceniveau og omstilling. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 13 af 22

14 5. PROCES FOR HØRING AF PRAKSISPLAN FOR ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Processen for udarbejdelse af Praksisplan for almen praksis er i den sidste del af skrivefasen, og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde skal både afgive regionens mandat til Praksisplanudvalget samt godkende høringsudkast til praksisplanen. Der skal tages stilling til, hvordan udvalget ønsker den kommende proces for mandatgivning og godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender forslag til proces for høring af praksisplanlægning 2. at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde bemyndiger formanden for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde til at udfærdige den samlede anbefaling til regionens politikere i Praksisplanudvalget. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Udarbejdelsen af Praksisplan for almen praksis forventes at kunne afsluttes inden sommerferien, hvorefter planen skal sendes i høring. Praksisplanen er en del af regionens sundhedsplan. Af Sundhedsloven fremgår, at det skal tilstræbes, at planen udarbejdes i enighed i Praksisplanudvalget, idet den endelige beslutning vedrørerende praksisplanens udformning dog tilfalder regionsrådet i tilfælde af uenighed efter bestræbelser på at opnå enighed. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har igennem hele 2014 bidraget politisk til indholdet i de temaer, der indgår i praksisplanen. I henhold til styrelsesvedtægten og Regionsrådets delegering af høringskompetencen på praksisplanerne, skal udvalget afgive regionens mandat vedrørende godkendelse til høring til regionens politikere i Praksisplanudvalget. Praksisplanen udgøres af en kapacitetsdel og en udviklingsdel (samarbejde og kvalitet). Kapacitetsdelen udarbejdes først, og kan dermed drøftes på udvalgets møde den 26. maj. Udvalget kan dermed give anbefaling til regionsrådsmedlemmerne i Praksisplanudvalget om, hvorvidt kapacitetsdelen kan godkendes til høring. Da der arbejdes på planen til det sidste, forventes planens udviklingsdel først klar til godkendelse til høring medio juni. Det er af tidshensyn nødvendigt at mailfremsende udviklingsdelen til udvalget i perioden juni I den skriftlige tilbagemelding skal udvalgsmedlemmerne afgive indstilling om godkendelse af høringsudkastet til regionsrådsmedlemmerne i Praksisplanudvalget. I videst muligt omfang vil indholdet af udviklingsdelen blive forelagt på udvalgsmødet den 26. maj, således at det materiale der sendes på mail er overvejende kendt stof. Administrationen indstiller, at formanden for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde bemyndiges til at udfærdige den endelige anbefaling til regionsrådsmedlemmerne i Praksisplanudvalget. Det indstilles, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender denne proces. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. Side 14 af 22

15 KOMMUNIKATION Der er endnu ikke planlagt en kommunikationsindsats. Når høringsudkast til Praksisplan for almen praksis er godkendt vil det blive offentliggjort på regionens hjemmeside. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES På baggrund af den afgivne anbefaling skal det samlede udkast til praksisplan godkendes til udsendelse i høring på Praksisplanudvalgets møde den 22. juni. Efter endt høringsproces vil Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde modtage den reviderede plan. Den endelige plan godkendes af regionsrådet. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 15 af 22

16 7. EVENTUELT EVENTUELT Side 18 af 22

17 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - meddelelser MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Maja Holt Højgaard Hanne Andersen Per Seerup Knudsen Bodil Kornbek Karsten Skawbo-Jensen Henrik Thorup Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 19 af 22

18 INDHOLDSLISTE 1. Lukket 2. Lukket Side 20 af 22

19 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet besluttede i juni 2012, som led i Hospitalsplan 2020, at arbejde på at etablere et sundhedshus i Helsingør i samarbejde med Helsingør Kommune for at sikre, at borgerne i regionens nordlige del og geografisk største optageområde fortsat havde et nært akuttilbud til efter lukningen af Helsingør Hospital og på sigt også ved lukning af Frederikssund Hospital. Dato: 26. februar 2015 Region Hovedstaden og Helsingør Kommune aftalte i 2013, at arbejde på at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør. I foråret 2014 godkendte Regionsrådet og Byrådet i Helsingør en vision som udgangspunkt for et modelprojekt om et fælles sundhedshus i Helsingør. Det er ambitionen, at det fælles sundhedshus i Helsingør skal være model for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund. De fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund er samtidig en del af det samlede regionale sundhedstilbud for kommunerne i optageområdet omkring Nordsjællands Hospital og understøtter planen for Nyt Hospital Nordsjælland i 2020 og Hospitals- og Psykiatriplan Den udpegede styregruppe for det fælles sundhedshus i Helsingør består af repræsentanter fra Region Hovedstaden herunder Nordsjællands Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri og almen praksis samt Helsingør Kommune. Herudover deltager Hørsholm, Gribskov og Fredensborg kommuner i arbejdet på nuværende tidspunkt som observatører efter eget ønske. Sundhedshuset skal være rammen om fremtidens sundheds- og behandlingstilbud til borgere og patienter uden for hospitalet. Det er visionen at etablere et fælles sundhedshus, hvor borgeren oplever et sømløst sundhedsvæsen og hvor sektorgrænser udfordres af nye samarbejdsformer mellem kommuner, region, almen praksis og eventuelle andre aktører. I det fælles sundhedshus vil der være regionale sundhedstilbud til borgerne i Nordsjælland, men mest oplagt for borgerne i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm Kommuner. Der vil være Helsingør Kommunes kommunale tilbud og funktioner, og der vil være fælles tilbud og funktioner mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune. I det omfang Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker, at indgå i samarbejde om opgaveløsning og fælles tilbud i sundhedshuset, vil der være mulighed for det. På sigt vil det være målet, at alle fælles tilbud i sundhedshuset kan benyttes af alle borgere i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm kommuner. Konkretisering af det fælles sundhedshus Projektet omfatter leverancer indenfor følgende 6 spor: Spor Indhold 1. Indhold og funktioner Konkretisering af indhold og funktioner, der skal

20 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -2 af 6 indgå i det fælles sundhedshus for at give de bedst mulige tilbud til borgere og patienter og skabe størst mulig gevinster. 2. Arealbehov En analyse af arealbehov med udgangspunkt i beskrivelse af indhold og funktioner og eksisterende arealforbrug. 3. Placering Konkretisering af mulige placeringer for et fælles sundhedshus. 4. Organisation, økonomi og Ledelse Konkretisering af fælles økonomi, organisation og ledelse af et fælles sundhedshus. 5. Samarbejdsaftaler Samarbejdsaftaler mellem parterne i det fælles sundhedshus, eks. med patientforeninger, med praksissektoren samt eventuelt andre. 6. Fælles kommunalt samarbejde Konkretisering af potentielle fælles kommunale samarbejder om opgaveløsning med udgangspunkt i det fælles sundhedshus. Frem til udgangen af 2014 har styregruppen især arbejdet med leverancer inden for sporene 1 og 2, og i mindre omfang 3 og 6. Leverance 4 og 5 er endnu ikke konkretiseret. Ad 1) Indhold og funktioner Placering af kommunale og regionale funktioner sammen i et fælles sundhedshus, giver mulighed for at skabe synergi i opgaveløsningen og indgå i tværsektorielle opgavefælleskaber for at skabe sammenhængende koordinerede forløb af høj kvalitet. I bilag 1 vises blandt andet, hvilke funktioner fra henholdsvis Nordsjællands Hospital og Helsingør Kommune, der foreslås i et fælles sundhedshus. Herefter præsenteres oplagte opgavefællesskaber og synergier ved at etablere et fælles sundhedshus. De områder, hvor der er identificeret oplagte opgavefællesskaber og synergier ved samarbejde omkring borgere og patienter er på følgende områder: Område Behandling af akutte patienter og borgere: Rehabilitering af borgere og patienter: Palliativ behandling: Børn, unge og familier: Eksempler på synergi og Opgavefælleskab Tæt samarbejde mellem akutklinik og kommunale akutfunktioner og døgnforløbspladser. Én indgang og individuelt tilpassede forløb for borgeren og et samlet opgavefælleskab om rehabilitering. Bedre tilgængelighed, koordinering og faglige fællesskaber. Etablering af familie/børnehjørne og koordinering af indsatser på tværs af forvaltninger. Side 2

21 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -3 af 6 Herudover skitseres i præsentationen en række støtte og servicefunktioner der skal understøtte driften af et fælles sundhedshus. Udover ovennævnte, er der en del andre oplagte muligheder for synergier samt udviklingspotentiale i et fælles hus. Eksempler på aktiviteter, der har et tydeligt potentiale for bedre og mere sammenhængende forløb for borgere og patienter, er: fælles tværsektoriel forskning udvikle og afprøve telemedicin og digitale løsninger tværsektorielt fælles uddannelsesforpligtigelse fælles standarder for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling organisatorisk opgaveudvikling samarbejde med patientforeninger og frivillige såvel som private aktører Samlet set vil sundhedshuset kunne forventes at bidrage med: bedre sammenhængende og fleksible forløb af høj faglig kvalitet for borgere og patienter en let og entydig adgang for borgere og patienter bedre mulighed for at understøtte lighed i sundhed ved mulighed for fleksibilitet i tilbuddene, der imødegår behov særlige behov hos udsatte og sårbare borgere. bedre udnyttelse af ressourcerne samlet set i sundhedsvæsenet bedre og mere fleksibel opgaveløsning og arbejdsdeling bedre kendskab til opgaver og vilkår på tværs af sektorer bedre arbejdsgange på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder. Såfremt det foreslåede oplæg godkendes, foreslås det at arbejde videre med kvalificering af opgavefællesskaber og synergier inden for de nævnte områder (akut, rehabilitering, palliation, børn, unge og familier), samt hvordan fysisk indretning, fælles ledelse, fælles organisation og fælles økonomi i Sundhedshuset vil kunne understøtte dette. Ad 2) Arealbehov Helsingør Kommune foreslår at samle og flytte en række funktioner til det fælles sundhedshus. Den foreløbige beregning for Helsingør Kommune anslår et behov for m2. Region Hovedstaden har arbejdet ud fra en præmis om, at arealbehovet og den dertilhørende økonomi svarer til det areal Sundhedshuset i Murergade har i dag på ca. 700 m2 i bruttoareal. Selv om der foreslås flere regionale funktioner i det fælles sundhedshus end der i dag er i Murergade, er det forventningen, at indretning, nye samarbejdsformer og opgavefælleskaber betyder, at kvadratmetrene kan udnyttes bedre. I dette er der dog ikke taget højde for regionens andel af fælles arealer i sundhedshus såsom reception, service, cafe og kantinedrift samt fælles træningssale, som der vil skulle laves en efterfølgende beregning af. Side 3

22 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -4 af 6 Det er en mulighed, men ikke en forudsætning, at almen praksis fysisk er til stede i det fælles sundhedshus. Der foreslås reserveret i alt 1100 m2 til almen praksis (500) og speciallægepraksis og eventuelle andre praksisydere (600). Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker på nuværende tidspunkt ikke, at placere egne kommunale funktioner i sundhedshuset. (spor 6). Der er derfor heller ikke på nuværende tidspunkt estimeret et arealbehov. Andre aktører som patientforeninger, frivillige såvel som private aktører forventes også at have interesse i at flytte ind i sundhedshuset, hvilket vil åbne op for yderligere opgavefællesskaber og synergier. Omfanget af dette er dog endnu ikke afdækket. Ad 3) Placering Regionsrådet har i konstitueringsaftalen for tilkendegivet, at Region Hovedstaden er villig til at flytte det eksisterende sundhedshus i Murergade til en anden placering, så længe det er fagligt forsvarligt. Tilkendegivelsen understøttes af, at Murergade vil være for småt, hvis ambitionen om at etablere et fælles sundhedshus, hvor synergier og opgavefælleskaber realiseres til gavn for borgeren. Parametre som tilgængelighed, byggeriets egnethed og økonomisk rentabilitet bør indgå i en samlet vurdering af en given placerings egnethed som sundhedshus. Det er en forudsætning, at placering af det fælles sundhedshus understøtter let tilgængelighed for borgere og patienter fra Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm kommuner. Men i princippet vil de regionale tilbud i sundhedshuset være tilgængelige for alle borgere i planområde nord. Det vil sige, at placeringen skal understøttes af gode muligheder for offentlig transport. Af bilag 3 fremgår en oversigt over, hvilke bopælskommuner patienterne, der benytter Sundhedshuset i Murergade kommer fra. Det er ligeledes en forudsætning, at det fælles sundhedshus lever op til gældende lovgivning og konventioner om tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse. Endelig bør placeringen ikke resultere i en mindre ressourceeffektiv løsning. Mulige placeringer Esrumvej 145 Helsingør Kommune har tilkendegivet, at kommunen er i gang med at undersøge placeringen af et fælles sundhedshus på Esrumvej 145 i Helsingør. I forhold til samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og sikring af opgavefælleskab og synergier på det somatiske og psykiatriske område, er placeringen velegnet, idet Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende i naboejendommen. Der udarbejdes businesscases på en række mulige placeringer og scenarier til brug for politisk beslutning. Side 4

23 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -5 af 6 Ad 4) Økonomi, organisation og ledelse Etablering Det antages, at hverken Helsingør Kommune eller Region Hovedstaden vil investere i en ejendom eller være bygherre på et kommende sundhedshus. Mulighederne for at indgå i et OPP samarbejde om ombygning/opførsel og drift af bygning bør derfor undersøges. Som udgangspunkt kan Region Hovedstaden flytte Sundhedshuset i Murergade til en anden adresse, såfremt der er tale om vilkår, der ikke påfører Region Hovedstaden meromkostninger i forbindelse med daglig drift. Der vil være etableringsomkostninger i forbindelse med en flytning af sundhedshuset i Murergade. Center for Økonomi i Region Hovedstaden udarbejder en beregning heraf. Drift: Fælles økonomi, ledelse og organisering Fælles organisering, ledelse og økonomi er væsentlige forudsætninger for at de omtalte opgavefælleskaber og synergier vil kunne realiseres. Såfremt forslag til indhold og funktioner godkendes, foreslås det, at styregruppen bemyndiges til at arbejde videre med konkretisering af spor 4 om fælles ledelse, drift og organisering. Ad 5) Samarbejdsaftaler mellem parterne, eks. med patientforeninger og praksissektoren samt eventuelt andre. På nuværende tidspunkt er Nordsjællands Hospital og Helsingør Kommune hovedaktørerne i det foreliggende arbejde, med input fra Region Hovedstadens Psykiatri og almen praksis. De øvrige tre kommuner, Gribskov, Fredensborg og Hørsholm har deltaget som observatører i styregruppen og bidraget med input undervejs. Såfremt forslag til indhold og funktioner godkendes, forslås det, at styregruppen bemyndiges til at arbejde videre med dette spor. Ad 6) Fælleskommunalt samarbejde I det fælles sundhedshus vil der være regionale sundhedstilbud til borgerne i Nordsjælland, men mest oplagt for borgerne i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm Kommuner. Der vil være Helsingør Kommunes kommunale tilbud og funktioner, og der vil være fælles tilbud og funktioner mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune. I det omfang Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker, at indgå i samarbejde om opgaveløsning og fælles tilbud i sundhedshuset, vil der være mulighed for det. På sigt vil det være målet, at alle fælles tilbud i sundhedshuset kan benyttes af alle borgere i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm kommuner. Det forudsætter, at der indgås samarbejdsaftaler mellem kommunerne. Side 5

24 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -6 af 6 Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret om Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker at placere egne kommunale funktioner i sundhedshuset, eller i hvilket omfang kommunerne ønsker, at indgå i et samarbejde om opgaveløsning og fælles tilbud i sundhedshuset. Det foreslås på den baggrund, at styregruppen bemyndiges til, løbende at drøfte synergier og opgavefælleskaber i det fælles sundhedshus med kommunerne, hvis kommunerne ønsker dette. Side 6

25 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -1 af 16 Synergi og opgavefælleskaber i fælles sundhedshus i Helsingør Styregruppen for fælles sundhedshus Februar 2015

26 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -2 af 16 Indhold 3. Formål 4. Fordele ved at samle opgaverne 5. Kommunale funktioner Helsingør Kommune 6. Regionale funktioner Nordsjællands Hospital 7. Regionale funktioner Almen praksis 8. Regionale funktioner Psykiatrien 9. Behandling af akutte patienter og borgere 10. Rehabilitering af patienter og borgere 11. Lindrende behandling af livstruende sygdom (palliation) 12. Børn, unge og familier 13. Det psykiatriske område 14. Støtte- og servicefunktioner 15. Øvrige potentielle synergier og opgavefælleskaber 16. Hvem kan komme i det fælles sundhedshus?

27 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -3 af 16 Formål Formålet med præsentation er at vise: hvordan et fælles sundhedshus kan skabe mere sammenhængende sundhedstilbud til gavn for borgere og patienter i Nordsjælland hvilke synergier og opgavefælleskaber, der kan skabes ved at placere en række kommunale og regionale tilbud og funktioner i et fælles sundhedshus

28 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -4 af 16 Fordele ved at samle opgaverne i et fælles sundhedshus På de kommende sider præsenteres de synergier og opgavefælleskaber, der er fundet inden for: Akutområdet Rehabilitering Lindrende behandling af livstruende sygdom (palliation) Børn, unge og familier Det psykiatriske område Støtte- og servicefunktioner. Sundhedshuset kan bidrage til at indfri mål i Sundhedsaftalen. Tilbud i Sundhedshuset kan målrettes og adressere lokale problemstillinger, som fremgår af Sundhedsprofilen

29 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -5 af 16 Kommunale funktioner Helsingør Kommune Skal flytte med Skal ikke med Skal undersøges Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter: Rehabilitering, genoptræning, døgnforløbspladser, forløbsprogrammer og administration Montebellos ambulante genoptræning og vedligeholdende træning Forebyggelse og visitation: Rådgivning, vejledning, visitation til plejehjem, træning, hjælpemidler, hjemmesygepleje mv. Hjemmeplejen: Akutteam, akutpladser, nattevagt, aftensygeplejersker og administration Sundhed: Borger- og patientrettede forløb, pårørendekonsulent Rehabiliteringsteam ad hoc Anonym rusmiddelrådgivning ad hoc Visitation og myndighed ad hoc særlig social indsats Hjælpemidler Skole, Socialvæsen, Politi og Kultur (SSPK) Ungdomsskolen Tandplejen Sundhedstjenesten Børn-, unge- og familierådgivning Sygedagpengeteamet Helsingør Rusmiddelcenter Frivilligcenter Helsingør Udlån og lokaletilskud: Aftenskole mv

30 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -6 af 16 Regionale funktioner Nordsjællands Hospital Fra Sundhedshuset Murergade Akutklinik Klinisk biokemi: Blodprøveklinik inkl. EKG Billeddiagnostik: Røntgenklinik Jordemoderkonsultation Hjælpemiddeldepot (indlevering) Ambulatorier: Lungemedicin, Kardiologi, Endokrinologi og Reumatologi Fra Nordsjællands Hospital Hillerød og Frederikssund, hvor dele potentielt kan flytte med Specialiseret rehabilitering inkl. diætvejledning, rygestop og fysioterapi: Sygdomsspecifikke patientskoler (herunder regional del af forløbsprogrammer) Ambulatorier: Gastromedicin, Ortopædkirurgi, Infektionsmedicin/ vaccination Samarbejde forventes også om: Kapaciteten for nogle funktioner kan muligvis udvides og videreudvikles afhængig af borgergrundlag og brug af sundhedshuset Børn, unge og familier: fx overvægtsambulatorium, tidlig indsats for sårbare gravide mv. Palliation: fx udkørende team, lymfødembehandling mv

31 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -7 af 16 Regionale funktioner Almen praksis Det er en mulighed, men ikke en forudsætning, at almen praksis fysisk er til stede i det fælles sundhedshus. Sundhedshuset kan føre til oplagte samarbejder, der forbedrer de samlede patientforløb. Der reserveres 500 m2 til almen praksis og 600m2 til speciallægepraksis

32 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -8 af 16 Regionale funktioner Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri foreslås ikke fysisk flyttet ind i et fælles sundhedshus. Region Hovedstadens Psykiatri har en stor distriktspsykiatri med et udkørende Opsøgende Psykiatriteam (OP-team) samt 3 sengeafsnit på Esrumvej 143 i Helsingør. En placering på Esrumvej 145 vil give gode samarbejdsmuligheder

33 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -9 af 16 Behandling af akutte patienter og borgere Kommunale funktioner: Døgnforløbspladser Akutteam Nattevagt (kommunal sygepleje) Regionale funktioner: Akutklinik Billeddiagnostik og klinisk biokemi (røntgen, blodprøver mm.) Almen praksis: Samarbejde om relevante patienter Samarbejdsflade til Den Præhospitale Virksomhed Potentielle synergier og opgavefælleskaber: Fælles akutenhed: 1. Fælles bemanding 2. In-house: Akutklinik og akutpladser med adgang til lægedækning fra akutklinik på døgnforløbspladser 3. Ex-house: udkørende akutteam/akutlæge. Akutlæge kan køre til borgere i hele optageområdet 4. Mulighed for at anvende telemedicin mellem læge og hjemmesygeplejerske 5. Mulighed for at samle flere kommuners akutpladser

34 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -10 af 16 Rehabilitering af borgere og patienter Kommunale funktioner: Kommunal del af forløbsprogrammer Flex trænings-diagnostisk model Ambulant genoptræning Døgnrehabilitering Sundhedsfremme og forebyggelse: Rygestop Lær at tackle FIT tilbud til langtidsledige Diætist m.m. Omsorgstandpleje Misbrugsrådgivning Regionale funktioner: Specialespecifikke ambulatorier Specialiseret rehabilitering inkl. diætvejledning, rygestop og fysioterapi Sygdomsspecifikke patientskoler, herunder regional del af forløbsprogrammer Infektionshygiejne og infektionsmedicin Potentielle synergier og opgavefælleskaber: 1. Rehabiliteringsfunktioner som ét opgavefælleskab 2. Potentiale i at se på borgerens samlede sygdomsbillede ud fra en behovsvurdering eller en visiterende sygeplejerske 3. Sammenhængende forløb for genoptræning og rehabilitering 4. Fælles tilbud (eks. Rygestop, Lær at tackle ) 5. Styrket samarbejde mellem sygeplejersker, praktiserende læger og speciallæger i ambulatorier med fokus på behandling og rehabilitering 6. Bidrager til flere indsatsområder i sundhedsaftalen bl.a. ift. sårbare/udsatte patienter (Lighed i Sundhed) 7. Styrket samarbejde med patientforeninger, frivillige organisationer og civilsamfundet Almen praksis: Tæt samarbejde om relevante patienter 8. Udvikling af telemedicin ift. kroniske patienter og virtuel holdtræning

35 Lindrende behandling af livstruende Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -11 af 16 Kommunale funktioner: sygdom (palliation) Døgnforløbspladser (terminale pladser) Akutteam Nattevagt Palliativ fysioterapi: ambulant og på døgnforløbspladser Regionale funktioner: Specialespecifikke ambulatoriers tilbud/sparring ift. patienter i terminale forløb Samarbejde ift. Palliativt udkørende team Lymfødembehandling Almen praksis: Medicinsk behandling Tovholder og koordinering Telefonrådgivning mellem praktiserende læge og speciallæge/ specialsygeplejersker Potentielle synergier og opgavefælleskaber: 1. Bedre tilgængelighed for medarbejder, patienter, borgere og pårørende 2. Større sygeplejefagligt og terapeutfagligt fællesskab 3. Styrket samarbejde mellem sygeplejersker, praktiserende læger og speciallæger i ambulatorier med fokus på behandling og symptomlindring 4. Forebyggelse af indlæggelser på hospital og døgnforløbspladser 5. Fælles patientorienterede konferencer mellem praktiserende læge, kommune og hospital 6. Styrket samarbejde med frivillige organisationer

36 Børn, unge og familier Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -12 af 16 Kommunale funktioner: Sundhedsfremme Tilbud: Livstil for familier og Rygestop Sundhedstjenesten /børnefysioterapi Tandklinik for børn og unge Specialtandplejen Familierådgivning Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Regionale funktioner: Jordemoderkonsultation Forældreuddannelse Gravidchatten Samarbejde med Overvægtsambulatorium Tidlig indsats for sårbare gravide Inddragelse /samarbejde med familieambulatorium (udefunktion fra Hvidovre) Samarbejde med Børnepsykiatrisk Ambulatorium Almen praksis: Deltagelse i indsatser for sårbare gravide og familier Misbrugsrådgivning Potentielle synergier og opgavefælleskaber: Fysisk samplacering af indsatser for børn, unge og familier vil give mulighed for: 1. Etablering af fælles børne/familieområde 2. Fortsættelse af tværsektorielt samarbejde om overvægtsambulatoriet (Vægtprojekt 3) 3. Samarbejde om afholdelse af fælles forældreuddannelse 4. Bedre koordinering af sundhedsfaglige, socialfaglige, psykologfaglige og beskæftigelsesmæssige indsatser 5. Etablering af en ungdomsmodtagelse (seksuel sundhed) 6. Fælles tværfaglig åben hus-rådgivning 7. Samarbejde med frivillige (eks. Center for Socialt Ansvar og Mødrehjælpen) 8. Bedre samarbejde om børn som pårørende til patienter med alvorlig sygdom og i familier med misbrug. 12

37 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -13 af 16 Det psykiatriske område Region Hovedstadens Psykiatri beliggende Esrumvej 143: Distriktspsykiatri Udkørende Opsøgende Psykiatriteam (OP-team) 3 sengeafsnit Potentielle synergier og opgavefælleskaber: Tæt beliggenhed til Sundhedshuset, hvis det placeres på Esrumvej 145 Smidigere samarbejde om f.eks. patienter med misbrug (kommunalt ansvar) Styrket samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunale støtte-kontaktpersoner og behandlingsansvarlige, botilbud og sagsbehandlere Mulighed for at benytte lokaler og fælles arealer i Sundhedshuset til arrangementer f.eks. foredragsaftener

38 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -14 af 16 Støtte- og servicefunktioner Regionale støttefunktioner Billeddiagnostik og klinisk biokemi (røntgen, blodprøver mm.) Hjælpemiddeldepot (mulighed for indlevering) Kommunale støttefunktioner Fælles funktioner Én indgang med fælles reception og sekretariat Fælles rengøring, service og depot Cafe og kantinedrift Fælles træningssale Praksiskonsulent Rådgivning og sagsbehandling

39 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -15 af 16 Øvrige potentielle synergier og opgavefællesskaber 1. Fælles tværsektoriel forskning 2. Fælles uddannelsesforpligtelse 3. Fælles patientsikkerhed og standardiseret kvalitetsudvikling 4. Organisatorisk opgaveudvikling 5. Patientforeninger og frivillige organisationer 6. IT-udvikling med henblik på fælles dokumentationsredskaber

40 Punkt nr. 2 - Fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -16 af 16 Især: Hvem kan komme i det fælles sundhedshus? Voksne med akut behov for behandling på akutklinik Borgere med kroniske sygdomme (eksempelvis hjerte-kar, diabetes, KOL, lænde-ryg) Den ældre medicinske patient Den terminale patient Den raske borger med ønske om forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud (rygestop, alkoholstorforbrug m.m.) Børn og unge Gravide/familier Borgere, der ikke er omfattet: Børn og voksne med akut behov for behandling, som varetages af Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød