Smutvejen til drømmestudiet

Transkript

1 FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 Temamagasin Højskole Smutvejen til drømmestudiet Vejen til journalistuddannelsen er både lang og svær. Derfor vælger mange at tage på højskole for at skærpe de journalistiske færdigheder. Ofte hjælper opholdet til at nå målet. Side 12. Nyttigt: Det er sundt at tage på højskole, viser forskning. Side 2. Tendens: Højskoler har held med at trække elever til tunge fag. Side 4. For børn: Hver sommer og efterår indtager børnene højskolerne. Side 8.

2 2 Højskole Nyheder FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 NOTER Man får det simpelthen bedre af at tage på et højskoleophold, viser et nyt forskningsprojekt. Arkivfoto: Mathilde Bech Højskoler spiller med på Spil Dansk Dagen En række af landets højskoler deltager aktivt i årets Spil Dansk Dag, som løber af stablen den 25. oktober. Den Rytmiske Højskole i Vig rykker sine elever ud i lokalområdet og spiller koncerter, laver sanglege og står for fællessang for at optræde for alle mellem tre og 97 år, som de skriver på deres hjemmeside. Hadsten Højskole inviterer til koncert med bandet Nordens Tone og forventer fællessang til de mange svenske, norske, danske, finske, færøske, grønlandske og islandske sange. Også Vraa Højskole, Nordfyns Folkehøjskole, Gynmastikhøjskolen i Ollerup, Højskolen for Bevidsthedsudvidelse i Rørvig og Engelsholm Højskole deltager i dagen på forskellig vis. Spil Dansk Dagen er landsdækkende, og både radiokanaler og forskellige private aktører arrangerer mere end koncerter rundt omkring i landet på dagen. Læs mere på: De store højskoler klarer sig bedst En rapport over højskoleåret 2011 fra revisionsselskabet BDO viser, at landets små højskoler har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, mens de store højskoler har held til at fastholde indtjeningen. Det samlede elevtal er stagneret i forhold til 2010, men højskoler med et elevtal på over 80 øgede i 2011 deres andel af det samlede elevtal. Det får BDO til at forvente en stigende polarisering mellem de små og store skoler. I skoleåret 2010 oplevede højskolerne fremgang, men den tendens fortsatte ikke i 2011, hvilket, ifølge BDO, blandt andet skyldes en omlægning af taxametertilskuddet mellem de korte og lange kurser, som har haft en negativt effekt. Trods stagnering konkluderer BDO i rapporten, at højskolernes økonomiske situation ser fornuftig ud. Højskole Udgiver: Morgenavisen Jyllands-Posten Ansvarshavende chefredaktør: Jørn Mikkelsen Redaktion: Karsten Østergaard/MediaMovers ApS Forsidefoto: Niels Hougaard Layout: Kasper Bach Hansen/MediaMovers ApS specialmagasiner@jp.dk Redaktion telefon: Telefon: Højskoleophold gør dig sundere og gladere Den særlige højskoleånd er ikke bare rar og fornøjelig. En ny videnskabelig undersøgelse peger på, at det ligefrem kan være sundt at tage på højskole, fordi man slipper for omverdenens pres og selv kan definere sine værdier. KARSTEN ØSTERGAARD specialmagasiner@jp.dk For nogle har det måske været en sandhed længe, men nu er det også videnskabeligt bevist: Det er sundt at tage på højskole. Det er forskerne fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, der i et nyt forskningsprojekt har undersøgt ånden i højskolefællesskabet, og hvilken betydning denne særlige højskoleånd har for et sundt liv. Og ifølge forskerne er der ikke noget at være i tvivl om. Et ophold på en højskole er en ren lise for sjælen.»hovedtrækkene i vores undersøgelse peger på, at eleverne føler sig nye og glade, at de oplever accept, at de får nye livssyn og lyst til at være, gøre noget sammen med andre og leve frit. De oplever samtidig, at hverdagens problemer bliver mindre, ligesom de i højere grad kan gennemskue løsninger på deres problemer,«siger Karen Wistoft, der er lektor i sundhedspædagogik og hovedkraften bag rapporten Meningsfuldt fællesskab meningsfuld sundhed?. Selv valgt det En af grundene til, at et højskoleophold kan være sundt, er, at eleverne ofte selv har valgt højskolen til, mener forskerne. Mange har selv sparet op til opholdet over længere tid, de får mulighed for selv at sætte rammerne om deres samvær og oplever en personlig udvikling, der ikke er styret af forventningspres eller mål, som andre - forældre, uddannelsessystem, politikere, og lign. - har sat for dem.»nogle elever oplever, at de slipper fri af spændetrøjer og forventningspres, netop fordi livsformen på højskolen motiverer dem til at revurdere ønsker, visioner og mål i livet,«siger Karen Wistoft. Nyt verdensbillede En af højskolernes kæpheste har altid været, at et højskoleophold kan åbne for en anden måde at anskue verden, og netop denne egenskab tillægger forskerne også højskolen.»hvor mystisk det end lyder, så er det ånden, villigheden, samhørigheden og evnen til at give - og give slip og modtage, der er sundhedsfremmende. Det lærer man på højskolen. Og derfor er højskolen en vigtig og højaktuel samfundsinstitution i dag,«siger Karen Wistoft Rapporten Meningsfuldt fællesskab meningsfuld sundhed? udkom i tirsdags og er udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD s forlag. Den trykte rapport kan bestilles for et beløb på 60 kr. på:

3 4 Højskole Tendens FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 Højskolen Østersøen har stor succes med at trække elever til tyskundervisning og forløb om Europas kultur. Foto: Højskolen Østersøen Moderne højskoler vinder frem i Danmark Højskoler, der kombinerer flere forskellige aktuelle temaer, formår at tiltrække flere elever. De kombinerede skoler øgede sidste år elevtallet ved at sætte fokus på emner som bæredygtighed, sundhed og europæisk kultur. KRISTIAN FOSS BRANDT specialmagasiner@jp.dk Den Skandinaviske navisk ke Designhøjskole s e Kursusstart 6. januar og 1. august Højskolekulturen er i bevægelse. De veltjente herregårdsagtige bygninger og fællessangen er ganske vist stadig til stede, men de unge højskolegængere forventer mere end blot folkelig oplysning i dens traditionelle forstand. I dag står der både genetik, sundhed, bæredygtighed og europæisk kultur på skemaet. Tilsat en del blå sangbøger, socialt samvær og forelskelser. Søger dialog I Aabenraa ligger Højskolen Østersøen, som i høj grad har taget de globale tendenser til sig og sat fokus på demokrati og dialog mellem Europas unge. Her mødes unge fra flere forskellige lande og diskuterer deres fælles europæiske identitet og de forskelle, der trods alt er landene imellem. Skolen har taget afsæt i det internationale udsyn, som mange unge har i dag, og har sat højskoletanken og demokratiet ind i en international ramme, forklarer Simon Tolderlund, der er kommunikationsansvarlig på skolen.»vi har tidligere hovedsageligt haft fokus på det dansk-tyske forhold. Men i år er vi gået endnu længere og har formået at samle unge fra blandt andet Danmark, Ungarn, Tjekkiet, Tyskland og Slovakiet for at komme og dele deres tanker og forventninger til den europæiske identitet fremadrettet,«siger Simon Tolderlund. Han har sammen med sine kollegaer siden sommeren 2011 arbejdet på at skabe nye fag og skemaer til højskolekurset, som de har kaldt democrazy. Kurset, som foregår i fire måneder, er med til at give skolen en international profil og en større popularitet blandt de unge, fortæller Simon Tolderlund.»Der har ikke været de store sproglige eller kulturelle barrierer, som man kunne tro, der ville opstå. Eleverne har tværtimod været glade for at komme tæt på de mennesker, som har en anden baggrund,«siger Simon Tolderlund. Internationalt udsyn Højskolen Østersøen har altid vægtet det internationale fokus højt og tilbyder primært sprogundervisning til elever fra Danmark og Tyskland. Men skolen er i højere grad ved at skabe en meget bredere international platform end før. Blandt andet sætter skolen hver uge fokus på et nyt internationalt tema og inviterer folk med stor viden om området ind for at fortælle og debattere med de unge omkring aktuelle emner.»højskolen er stadig en del af folkeoplysningen. Men hvor man måske førhen kunne klare sig med at diskutere de store emner på nationalt

4 FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 Tendens Højskole 5 Emma Sand (th.) underviser i NaturBiologi og andre fag, som ellers ikke har haft deres naturlige gang på højskolerne. Det har de nu. Foto: Hadsten Højskole niveau, må vi i dag gribe fat i den internationale platform og tale og udveksle ideer med deltagere fra alle lande. Hvis vi skal skabe en samhørighed i Europa fremover, må vi også kende de naboer, som vi har,«siger Simon Tolderlund. Højskolen har desuden et samarbejde med en række østrigske skiskoler, hvor skolens elever kan komme ned og være skiinstruktør i Østrig i en periode. Et tiltag, som også giver faglig motivation til eleverne, da de tyske sprogkompetencer skal være i orden for at komme af sted.»efter en del år med vigende efterspørgsel efter tysk er tilslutningen til sprogundervisningen igen stor. Jeg tror, eleverne har lettere ved at finde motivationen, når de ved, at de østrigske arbejdsgivere efterspørger netop denne kompetence. Og så adskiller sprogundervisningen på en højskole sig jo markant fra den, de unge oplever på for eksempel handelsskoler og gymnasier,«forklarer Simon Tolderlund. Gør naturvidenskab sexet På Hadsten Højskole er paletten af valgfag stor, og der er både fokus på sundhed, idræt, kunst, musik og samfund. I alt tilbyder skolen 60 forskellige fag, og det nyeste skud på stammen, Natur og Science, der har fokus på naturvidenskab, er ikke just et traditionelt højskolefag. Skolens holdning, at naturvidenskabelig dannelse er en forudsætning for at deltage i den offentlige debat, har mundet ud i fagene GenE- TIK, Opfinderen, Klima-House og NaturBiologi. Emma Sand, der underviser på Fortsættes E KORTE KURSER 2013 RØDDING HØJSKOLE Januar Grafisk design. Er du klar til optagelse? Februar Lys i mørket. I kunst, litteratur og kirke. I samarbejde med Kristeligt Dagblad Hverdagsliv og stjernestunder. En livsfilosofisk uge om det gode liv Marts Journalistik. Vær klar til optagelsesprøven Maj Kirkegaard & Grundtvig. En uge om livsmodets stamfædre I samarbejde med Søren Kierkegaard Selskabet og Grundtvigsk Forum Juni Demokratistorm. Hvordan løser vi Danmarks problemer? I samarbejde med nyhedsmagasinet RÆSON Tro, håb og kærlighed. I samarbejde med Kristeligt Dagblad Strikkesymposium: Nye muligheder med strikkepindene Juli Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer Flamenco - dans, sang og guitar Så syng da Danmark, lad hjertet tale! En uge om sangens nødvendighed Gotland - kultur og natur. 5 dage på højskole og 1 uges rejse Familiekursus. Med familien i centrum (børn fra 6 år) Familiekursus - med egen teenagehøjskole (børn fra 6 år) August Rødding Revival. Et ungdomskursus for alle Arkitektur. Er du klar til optagelse? September Sydslesvig. Kend historien, mød kulturen, tal med mindretallene og se naturen Højskole Classic. Hør 14 tidl. højskoleforstanderes bud på meningen med livet Dostojevskij - livsmod og tvivl November Humor og livsmod. En livsfilosofisk uge om den muntre alvor Glas - en værkstedsuge Vævning - en værkstedsuge. Væv i papir - papir i væv Gospel på Rødding Højskole - med Ole Jørgensen December Nytår i Rødding Læs meget mere på eller ring og bestil brochure Rødding Højskole 6630 Rødding E: kontor@rhskole.dk T: W:

5 Højskolen sætter grønt fodspor Samfundets fokus på bæredygtighed er heller ikke gået højskolernes næse forbi. Vestjyllands Højskole, der brander sig ved at være 100 pct. CO2-neutral, afholder i den kommende uge et nordisk seminar med titlen Globale omstillings- 6 Højskole FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE AMBITIONER 28. OKTOBER KUNST HØJSKOLEN PÅ ÆRØ E linjen Natur og Science, forklarer, at der tidligere har været for lidt fokus på naturvidenskaben i højskoleregi, og det er derfor, at de forsøger at tiltrække de unge med en mere praktisk tilgang til fagene.»vi prøver at udbyde nogle specifikke fag inden for naturvidenskab. Det er specifikt, men bredt. Det er tanken, at vi skal ramme bredt. Der er stor tilslutning til genetik, da det ligger op ad sundhedssektoren, som mange af vores elever interesserer sig for,«siger Emma Sand. I faget skal eleverne sættes over for etiske dilemmaer i forhold til genetikken. Eleverne vil både få en grundlæggende viden om genetik samt udfordres i forhold til, hvor deres egen grænse går for anvendelsen af genetikken, og om det ændrer deres menneske- og livssyn, forklarer Emma Sand.»GenETIK tager fat på nogle forskellige dilemmaer og forsøger at forholde de unge til, hvorfor de egentlig kan købe en gentest på nettet, og hvad det betyder for dem. De får nogle teorier om gener og genetik og kan efterfølgende sætte hinanden i spil med deres holdninger,«siger Emma Sand. Til de mere praktiske fag hører Opfinderen, hvor eleverne skal eksperimentere sig frem, bygge projekter og prøve dem af. Det handler om at bruge sin fantasi, blive nysgerrig og få lyst til arbejde med naturvidenskab fortæller Emma Sand.»Det er en passende brik i vores store udvalg, at vi også udbyder noget inden for naturvidenskab. Vores håb er, at vi får fat i dem, som interesser sig for naturvidenskab i forvejen. Men også dem, som er lidt afskrækket af naturvidenskab. Det er især pigerne, som er afskrækket over for emnet, da det måske ikke har så meget med deres dagligdag at gøre. Vi forsøger at gøre det mere konkret og forståeligt med disse fag,«siger Emma Sand.,,Vores håb er, at vi får fat i dem, som interesser sig for naturvidenskab i forvejen. Men også dem, som er lidt afskrækket af naturvidenskab. Emma Sand underviser på Hadsten Højskole

6 FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 Tendens Højskole 7 centre Folkehøjskolen som arena og aktør. Det er meningen, at folkehøjskoler, folkehøjskoleorganisationer, miljøorganisationer og forskningsinstitutioner i Norge, Sverige og Danmark skal gå i dialog og sætte fokus på de nuværende klima- og miljøkriser samt fungere som centre for bæredygtig udvikling. Flere folkehøjskoler i Norden arbejder allerede i denne retning, men der findes et stort behov for at udbrede erfaringer og viden om bæredygtig adfærd, forklarer Birtha Toft fra Vestjyllands Højskole.»Det, der er formålet med mødet, er, at folk fra Norden mødes og udveksler erfaringer omkring bæredygtige tiltag og ideer. Højskolerne landet over har jo mange elever, som de kan inspirere i hverdagen, og på den måde kan det grønne budskab måske komme hurtigere ind under huden på dem,«forklarer Birtha Toft. Nordisk ministerråd har bevilget penge til at lade projektet køre i to år. Det skal afholdes i Danmark, Norge og Sverige, hvor deltagerne vil udveksle viden landene imellem. N I faget Opfinderen fik eleverne på Hadsten Højskole til opgave at opfinde tilbehør til deres bærbare computer, så de får privatliv, når de bruger den i det offentlige rum. Det kom der mange forskellige versioner ud af. Foto: Hadsten Højskole UNDERVISNING NÅR DU HAR TID & LYST Fjernundervisning hos Vuc.Nu giver dig frihed til at starte din uddannelse, når det passer dig Vi har mange muligheder. Stop op og vælg mellem: 2-årigt hf Hf enkeltfag Almen voksenuddannelse som enkeltfag Færdigpakkede hf-forløb hvis du drømmer om at blive pædagog, socialrådgiver, politi- eller fængselsbetjent AF, Almen Forberedelseseksamen, giver adgang til 2-årigt hf FVU, Grundlæggende læsning og regning Ordblindeundervisning Se mere og tilmeld dig på eller ring til en vejleder på /

7 FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 Højskole 9 e på TA PÅ SKI med DANMARKS BEDSTE SKILINJE Offpiste i Chamonix Freestyle og heliski i La Thuile 2013 miliebesøg. I de perioder, hvor eres entré og får sammen en,,det skal handle om at få en masse fede oplevelser. Dels hvor bedsteforældre er sammen med børnebørn, og dels hvor voksne og børn er hver for sig. Jesper Voldby tovholder på "Generationer på højskole" børn og bedsteforældre har skolens faciliteter for sig selv. Dermed venter en uge, hvor farmor og barnebarn bliver til roomies på tomandsværelset og synger fællessang fra højskolesangbogen i spisesalen.»tre af ugens dage inddeler vi børn og bedsteforældre i tre grupper og roterer mellem tre forskellige aktiviteter. Den ene dag står på udelivsværksted. Så er der et kreativt værksted, hvor børnene og deres bedsteforældre bygger en sæbekassebil sammen og et musikværksted. De her værksteder finder sted om eftermiddagen. Om formiddagen er børnene sammen med børnepasserne, imens de voksne har aktiviteter for sig selv. Det kan være et foredrag eller et tilbud om glad aktiv motion,«siger Jesper Voldby. Titlen børnepassere dækker over tidligere elever på højskolen, der vender tilbage for at give en hånd med. I år består Genera- Fortsættes E 3 uger på ski og 21 uger på Danmarks smukkest beliggende idrætshøjskole! Gør noget ved b.la.: Dans Vi ses Rejser læs mere

8 10 Højskole For børn FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 Børnene på Nørgaards Højskole er fra fem til 14 år gamle. Når de er sammen med børnepasserne, inddeles de i grupper efter deres alder. Foto: Daniel Fjord + MVNROH L 9HVWM\OODQG Ϯϰ ϭϭ Ͳ ϯϭ ϭϭ ϭϯ <ƵƌƐƵƐ Ϯϴ ϭ ƵŐĞƐ ŚƆũƐŬŽůĞ WƌŝƐ Ěď ǀčƌ Ŭƌ ϯϭϭϭ Ͳ,ƵƐŬĞƌ ĚƵ Ğƚ ƟůďĂŐĞďůŝŬ ŵğě ǀĂůŐĨĂŐ ŽŐ ŵžěğžɖǀŝɛŷŝŷő <Žŵ ŽŐ ǀčƌ ŵğě ƉĊ ĞŶ ŽƉůĞǀĞůƐĞƐƚƵƌ ŐĞŶŶĞŵ ϱϭ ĞƌŶĞ ϲϭ ĞƌŶĞ ŽŐ ϳϬ ĞƌŶĞ ŐĞŶŶĞŵ ŚŝƐƚŽƌŝĞ ůŝʃğƌăƚƶƌ ŬƵŶƐƚ ŽŐ ĚĞƐŝŐŶ ŵŷğƌ &ƌă ZĂĐŚĞů Ɵů ZŽĐŬ Ͳ ŽƉďƌƵĚ ŝ ŵƶɛŝŭŭğŷ KƉďƌƵĚ ŝ ŬƵůƚƵƌĞŶ ƐĂŵƚ dŝěğŷɛ ƚɔũ ĚĞƐŝŐŶ ŽŐ ŬƵŶƐƚ ŬƐŬƵƌƐŝŽŶĞƌ Ɵů <ŽůĚŬƌŝŐƐďƵŶŬĞƌĞŶ ŝ,žůɛƚğďƌž sğɛƚğƌśăǀğƚ ƐĂŵƚ >ĞŵǀŝŐ ŽŐƐĊ ŬĂůĚĞƚ >ŝěğŷůƶŷě ĞĂƚůĞƐ <ŽŶĐĞƌƞŽƌĞĚƌĂŐ ǀ WĞƌ sŝƶŵ ŽŐ ^ƚăŷůğlj ^ĂŵƵĞůƐĞŶ ϯϭ ϭϭ Ͳ ϭϯ ϭϭ ϭϯ <ƵƌƐƵƐ Ϯϵ Ϯ ƵŐĞƌƐ ŚƆũƐŬŽůĞ WƌŝƐ Ěď ǀčƌ Ŭƌ ϰϭϭϭ Ͳ LJďƚ ŚčůĚĞƌ ĊƌĞƚ ŝ ƐŝŶ ŐĂŶŐ Ϯ ƵŐĞƌƐ ŚƆũƐŬŽůĞ ŵğě ǀĂůŐĨĂŐ ĨŽƌĞĚƌĂŐ ƚğŵăěăő ŽŐ ĞŬƐŬƵƌƐŝŽŶĞƌ săůőĩăő ZĞůŝŐŝŽŶƐŚŝƐƚŽƌŝĞ,ƆũƐŬŽůĞƐĂŶŐďŽŐĞŶ sŝŷƚğƌǀăŷěƌŝŷőğƌ >ŝŵłžƌěɛěŝőƚğƌŷğ <ƵŶƐƚŚŝƐƚŽƌŝĞ >ŝʃğƌăƚƶƌśŝɛƚžƌŝğ ŬǀĂƌĞů ƐĂŵƚ WĂƚĐŚǁŽƌŬ Θ ƉĂƉŝƌŇĞƚ dğŵăěăő / ŽƌŐĂŶŝƐƚĞŶ ǀčƌŬƐƚĞĚ Ͳ ŵğě ĨŽƌĞĚƌĂŐ ŽŐ ĞŬƐŬƵƌƐŝŽŶ Ɵů sğɛƚğƌǀŝő <ŝƌŭğ ŬƐŬƵƌƐŝŽŶĞƌ sğɛƚğƌśăǀğƚ,žůɛƚğďƌž ƐĂŵƚ >ĞŵǀŝŐ KƉůĞǀ ďů Ă >ŽƩĞ ZƆŵĞƌ ĨŽƌĨĂƩĞƌ ŽŐ ŵƶɛŝŭğƌ ŶŬ ǀčƌ ƟůůčŐ Ŭƌ ϰϭϭ Ͳ ůůğ ǀčƌĞůƐĞƌ ŵğě ĞŐĞƚ ďăě ŽŐ ƚžŝůğƚ ^ǀƆŵŵĞďĂĚ ϯϭž ǀĂƌŵƚ ǀĂŶĚ dğůğɛůljŷőğ ŝ ƵŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐƐůŽŬĂůĞƌ /ŶŐĞŶ ƚƌăɖɖğƌ ZƆŐĨƌŝ ƐŬŽůĞ ƌěăőğ ŚǀĞ ŝŷő ĂůůĞ 5 Ϭ ϭϭ ϭ ϵ ϴ ϵϳ Ezd < d >K' ϮϬϭϯ &Z ϭ EKs D Z Ͳ ďğɛɵů ĚĞƚ ĂůůĞƌĞĚĞ ŶƵ ƉĊ ϵϳ ϴϵ ϭϭ ϭϭ ǁǁǁ ǁǁ ǁ ƐĞ ƐĞŶŝ ŶŝŽƌ ŶŝŽƌ ŽƌŚ ŚŽĞũ ŚŽ ĞũƐŬŬŽů ŽůĞŶ ůğŷ ĚŬ ĚŬ z ĞŐ ĞŐ ĞŐŶĞ ŐŶĞ ŶĞƉĂ Ɖ ƉĂƌŬ ƌŭğŷ ŬĞŶ ϮϮ ϮϮ z z ϳ ϳϲϮ ϳϲϮ ϲϯϭ Ϭ >>Ğ >>Ğŵǀ >Ğŵ Ğŵǀ ŵǀŝő ŵǀŝ ŝŝő Ő z ƚ ƚůĩ ƚůĩ ƚůĩ ůĩ ϵ ůĩ ϵϳ ϵϳ ϴϵ ϵϳ ϴϵ ϴ ϵ ϭϭ ϭϭ Ϭ ϭϭ ϭϭ E tioner på højskolen af 70 børn, 55 bedsteforældre og ti børnepassere. Stillingerne som børnepasser skulle være særdeles eftertragtede. 16. gang Annette Pia Andersen er en af dem, der har deltaget i flest Generationer på højskole. Til hverdag bor hun i Rødovre ved København, men 16 gange har hun taget turen til Søhøjlandet med mindst ét barnebarn ved sin side.»jeg har 10 børnebørn, og i år har jeg to piger med på ni og 10 år, og de hygger sig rigtigt, fordi der foregår en hel masse både for dem og for mig,«siger Annette Pia Andersen var året, hvor Annette Pia Andersen og barnebarn første gang besøgte Nørgaards Højskole. Siden har turen udviklet sig til en fast tradition, der holdes i live på både bedsteforældre og børnebørns initiativ. For begge parter er ugen på højskolen en mulighed for at dyrke den slags interesser, man ikke vidste, man havde i forvejen.»jeg synes, det giver noget rent bogligt og fagligt at være sammen om nogle kreative projekter. Både børnene og jeg får udviklet nogle sider af os selv, som vi måske ikke ellers ville gøre. Når man kommer hjem, så tænker man Åh, det har virkelig været en dejlig oplevelse. Man har sunget og snakket og fået noget med hjem rent fagligt,«siger Annette Pia Andersen. Højskolesangene er en af de specialiteter, som hun og børnebørnene sætter mest pris på. Selv har hun noteret sig, at der ikke bliver sunget meget i folkeskolerne, så en efterårsferie på en højskole er et belejligt afbræk fra stilheden.»børnene er blevet rigtigt gode til at synge, for efterhånden kan de så mange af sangene udenad. Det at kunne synge fra højskolesangbogen, synes jeg, er at give noget videre til børnene, så det er jeg rigtigt glad for,«siger Annette Pia Andersen. Venskaber på kryds og tværs Om formiddagen bliver børnebørnene passet af de tidligere højskoleelever, imens bedsteforældrene har deres voksenaktiviteter. Til frokost slår generationerne sig sammen og udveksler historier om, hvad dagen indtil videre har budt på.»når vi mødes til frokost, så spørger vi hinanden: Hvad har du lavet? Ej, hvor er det spændende, og hvor lyder det sjovt. Når jeg så fortæl-, Når vi mødes til frokost, så spørger vi hinanden: Hvad har du lavet? Ej, hvor er det spændende, og hvor lyder det sjovt. Annette Pia Andersen fast deltager på "Generationer på højskole"

9 FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 For børn Højskole 11 Hver dag på Nørgaards Højskole starter med fællesmorgenmad, informationer om dagens program og sang fra højskolesangbogen. Foto: Daniel Fjord ler, at jeg har været til foredrag, så synes de, det lyder ret kedeligt,«siger Annette Pia Andersen. Alenetid med jævnaldrende skaber, som altid, et glimrende udgangspunkt for at stifte venskaber. Når ugen er omme, udveksler både unge som gamle -adresser, og det er heller ikke usandsynligt, at man mødes igen. Ifølge Jesper Voldby er 40 pct. af deltagerne til årets arrangement gengangere fra tidligere generationsmøder på Nørgaards Højskole.»Børnene møder nye venner og veninder heroppe, og de holder mange gange forbindelsen, når de er kommet hjem igen. Så det skaber altså nogle venskaber, og det samme kan jeg sige for mig selv. Og når man så kommer herop næste gang, så er der gensynsglæde,«siger hun. Med et fire år gammelt barnebarn, der venter i horisonten, har hun stadig flere gode højskoleoplevelser tilbage i sig. Forhåbningen er, at børnebørnene vil tænke tilbage på Nørgaards Højskole, som hun selv tænker tilbage på sin barndoms pendant.»jeg var ikke selv på højskole som barn, men derimod husholdningsskole. Det var jo dengang, hvor man skulle lære at holde hus. Det, synes jeg selv, var hyggeligt og en god oplevelse, og det håber jeg også, at børnene gør i dag. At det så er sammen med mig, gør det kun endnu bedre,«siger hun. N»Alle har ret til et fedt højskoleophold«venskaber, oplevelser og udfordringer Slankelinjen Livsglæde Spis sundt Dyrk sjov motion Prøv et job Brug hænderne Brug IT - det er Den praktiske linje Her bliver ALLE set og hørt Højskole er også Friluftsliv Musik Drama Billedkunst STU Klar til at flytte hjemmefra Leve sundt og selvstændigt Drammelstrupvej 15 Tirstrup 8400 Ebeltoft Telefon: post@djfh.dk

10 Nyt hold starter 6. januar 12 Højskole Journalistik FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 Aviserne er pressede for tiden, men det ændrer ikke på, at mange stadig drømmer om et liv som journalist. Et højskoleophold kan hjælpe. Foto: Martin Kurt Haglund Genvej til journalistikken I håbet om en journalistisk karriere bruger mange unge journalistaspiranter et højskoleophold til at forberede sig til optagelsesprøven på journaliststudiet. Ofte giver højskoleopholdet lige det sidste. JENNIFER KRAMES OG LAURA HERTZ TERKELSEN specialmagasiner@jp.dk Når håbefulde studerende skal søge ind på drømmestudier landet over, ender ét studie ofte højt på listen: journalistik. Men med et adgangskrav om et snit på 10,2 på journaliststudiet på RUC kræves en særlig indsats. Det samme gør sig gældende på de resterende journalistuddannelser i landet, hvor høje snit er afløst af obligatoriske optagelsesprøver og samtaler, før de studerende lukkes igennem nåleøjet. Da journaliststudiet samtidig er blandt de mest søgte studier i Danmark, er det ikke alle, der får lov til at påbegynde journalistdrømmen det sted, de ønsker. F.eks. søgte studerende ind på landets tre journaliststudier i Kun 483 kom ind. Derfor er et journalistisk højskoleophold blevet en populær genvej. Et sted, hvor de unge kan få den ballast og viden, de behøver, inden de forsøger sig på journaliststudiet. Michael Strangholt underviser i journalistik på Vallekilde Højskole. Han mener, at de er med til,,vi lærer vores elever at kunne overskue materialer og finde væsentligheden i en tekst. at hjælpe de unge mennesker, der har brug for vejledning og en basal journalistisk baggrundsviden.»vi underviser vores elever på baggrund af den klassiske journalistiske tankegang. Vi lærer vores elever at kunne overskue materialer og finde væsentligheden i en tekst. Selvfølgelig er der også fokus på at træne elevernes paratviden og tegnsætning. Desuden samarbejder vi også med gratisaviserne MetroXpress og 24timer, som højskoleeleverne har skrevet artikler til, sådan så Højskolen Performers House performershouse.dk Music l Theatre l E-music l New circus l Contemporary dance

11 FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 Journalistik Højskole 13 På højskolerne terper man bl.a. de gamle optagelsesprøver til journaliststudierne for at forberede eleverne til det næste skridt. Foto: Emil Ryge Christoffersen de også får afprøvet journalistikkens kræfter ude i den virkelige verden,«fortæller Michael Strangholt. Og noget kunne tyde på, at højskolens undervisningsmetoder virker, for over 20 pct. af studiepladserne ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet gik i 2012 til elever fra netop Vallekilde Højskole. Højskoler giver ballast Mette Mayli Albæk gik på Vallekilde Højskole i Hun valgte at tage på højskole for at møde nye mennesker og for at udvide sin journalistiske horisont. Den journalistiske drøm har altid fulgt Mette Mayli Albæk, men optagelsesprøven til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus var skræmmende, så hun havde brug for ekstra sikkerhed, inden det var tid til at tage prøven. Til Mette Mayli Albæks held fik hun en underviser, der formåede at gøre hende fuldstændig opslugt af journalistikken på højskolen.»jeg ville være blevet journalist uanset højskoleophold, men uden mit højskoleophold ville jeg ikke være blevet en særlig god én,«siger hun. Vallekilde Højskole lærte Mette Mayli Albæk at lege med ordene og var med til at give hende et kæmpe netværk og en ordentlig portion selvtillid.»jeg havde nok jordens dårligste gennemsnit efter gymnasiet, men da jeg kom på højskole, fandt jeg ud af, at jeg syntes, at journalistik var sjovt, og at jeg faktisk var rigtig god til det.«kom ind på journaliststudiet Skriveglæden blev senere til en karrierevej for Mette Mayli Albæk, da hun efter sit højskoleophold blev optaget på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Hun kunne mærke med det samme, at hendes højskoleophold havde rustet hende godt til studietiden.»da jeg kom ind på Journalisthøjskolen i Aarhus, havde jeg allerede på Vallekilde haft flere af de samme fag, som vi skulle lære på første semester. Det gjorde, at jeg havde meget mere overskud til at være social, og jeg blev også redaktør på skoleavisen.«,,jeg ville være blevet journalist uanset højskoleophold, men uden mit højskoleophold ville jeg ikke være blevet en særlig god én. Mette Mayli Albæk tidligere elev på Vallekilde Højskole og nuværende journalist på Christiansborg. Nu er Mette Mayli Albæk ansat hos DR på Christiansborg-redaktionen. Hun er dog ikke den eneste fra sin årgang på Vallekilde Højskole, det er gået godt for. Det lykkedes faktisk alle fra Mette Mayli Albæks årgang, der havde journalistik som hovedfag, at komme ind på en af de ønskede journalistuddannelser. Mette Mayli Albæk er på ingen måde i tvivl om, at højskoleopholdet har gavnet hende og vil gavne alle.»alle vil have godt af et højskoleophold.«tilrettelægges efter eleverne Vallekilde Højskole er ikke den eneste højskole, der har fokus på journalistik. På Krogerup Højskole kan eleverne vælge en linje, der hedder Journalistik og Medier. På linjen planlægges undervisningen ud fra elevernes grundlag for at være på højskolen.»ved studiestart snakker jeg med de studerende om deres baggrund for at være på højskolen. Ud fra det tilrettelægger jeg undervisningen. Hvis der er mange af eleverne, der Fortsættes E > Mad > Events > Design > Byliv > Rejse Start i februar eller 11. august

12 14 Højskole Journalistik FREDAG DEN 19. OKTOBER 2012 Flere højskoler kan prale med, at omkring 20 pct. af deres kursister ender på drømmestudiet journalistik. Foto: Joachim Adrian Egerne vil ind på en journalistuddannelse, terper vi eksempelvis de gamle optagelsesprøver,«fortæller Ulrich Quistgaard, der er underviser på Krogerups Journalistik- og Medielinje. Det er ikke kun træning i de gamle optagelsesprøver, der kvalificerer de unge til at tage en journalistuddannelse. Højskolen har lange og brede forløb, hvor de forskellige journalistiske genrer udforskes. Det kvalificerer også de unge til en fremtid i den journalistiske verden. Både på Krogerup og Vallekilde Højskole bliver undervisningen fra skolens lærer suppleret af undervisning fra journalister udefra. Bl.a. bliver højskoleeleverne undervist af journalister som f.eks. Kurt Strand, der er tidligere Deadline-vært, forfatter til en lærebog om det gode interview og aktuel som vært på Presselogen og på TV2News. Ulrich Quistgaard mener også, at et højskoleophold kan gøre det lettere for de unge at bestå optagelsesprøverne til de journalistiske uddannelser, men understreger dog, at der ikke er nogen garanti for at blive optaget, selv om man har været på højskole. Livserfaring hjælper Dansk Journalistforbund ser positivt på, at de unge tager på højskole for at optimere deres chancer for at blive optaget på en af de journalistisk uddannelser.»vi kan kun bifalde, at man prøver at gøre sig bedre, hvad enten det er før, under eller efter man har taget sin uddannelse,«fortæller Esben Ørberg, kommunikationskonsulent for Dansk Journalistforbund. På trods af at en stor del af undervisning på højskolerne fokuserer på at træne de unge til optagelsesprøven, påpeger Dansk Journalistforbund, at et højskoleophold også hjælper til at kvalificere de unge på en anden måde.»højskoleophold modner også på en ikke-faglig måde, hvilket er godt, da mange af dem, der kommer ind på journalistuddannelserne, er meget unge og mangler livserfaring. Det får de, når de tager på højskole, og vi kan derfor i Dansk Journalistforbund godt forstå, at et højskoleophold kan være nødvendigt,«siger Esben Ørberg. N HØJSKOLER OG JOURNALISTIK I 2012 søgte optagelse på et af de tre journalistiske studier i Danmark (Danmarks Journalisthøjskole, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet). 483 af ansøgerne blev optaget, hvilket betyder, at mere end fire ud af fem ansøgerne ikke blev optaget. Der findes ikke samlede tal over, hvor mange elever der har taget et journalistisk fag på en højskole, før de begynder på uddannelsen, men flere højskoler reklamerer med, hvor mange pct. af deres kursister der kommer ind på skolerne. Ofte ligger tallene omkring 20 pct.

13 Højskole FREDAG DEN 19. OKTOBER HMOH,GU WVK MVNROH Kursusstart den 6. januar og den 3. marts 2013 %ROGVSLO )LWQHVV Drømmen om at blive journalist på Christiansborgs gange gik i opfyldelse for Mette Mayli Albæk efter et ophold på højskole. Foto: Mik Eskestad 2SOHYHOVHU IRU OLYHW 2XWGRRU 3ROLWL 5LGQLQJ,VO QGHUH QGHUH QGH GH HUH VS SURJ SUR 'DQVN VRP VSURJ WWR WRULHW RULLHW R HWW.XQVW /DERUDWRULHW HV HV HVLJQ VLJ LJQ Q )DVKLRQ 'HVLJQ VWLN VWLN LN N )RWRMRXUQDOLVWLN )RWRJUDÀ 0XVLN 98& Fodbold Håndbold Badminton Beachvolley og volleyball Basketball Tennis Fitnessinstruktør Aerobic, step & fitnessdance Dance Indoor cycling, pump & boksning Styrketræning Fitness 360 Outdoor energy Cykling, maraton & triatlon Adventure forest Ekspedition Ski Havkajak Dykning Match racing Adventure race Fysisk træning Teoretisk undervisning Samarbejde og holdopgave Besøg på politiskolen Køreteknisk forløb Skydning ÅBENT HUS 1. DECEMBER U VWH H P VH P WLO G U V U H Un J IU WH )R XJHU GH RSWD HV P HQG H G E / UVV H P WLO n U H J IU (IW XJHU GH RSWD 7OI ZZZ 9UDD+RMVNROH GN HQG E / ZZZ YLK GN For yderligere information eller aftale om rundvisning kontakt Dina Knudsen på dina@vih.dk eller