I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om dumpning af optaget havbundsmateriale.

Transkript

1 Kystdirektoratet Højbrovej 1 Postboks Lemvig Vand- og naturområdet J.nr. AAR Ref. CHRAJ Den 21. maj 2008 Kystdirektoratet kdi@kyst.dk KLAPTILLADELSE I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om dumpning af optaget havbundsmateriale. Klaptilladelse for: Hvide Sande Havns Nord- og Sydhavnsbassiner samt Fjordrenden. Tilladelsen omfatter: Tilladelse til klapning af m³ materiale pr. år i 5 år fra Hvide Sande havns Nord- og Sydhavnsbassiner samt maksimalt m³ oprensningsmateriale fra Fjordrenden. Klapningen skal ske efter nærmere angivne vilkår på klappladsen beliggende syd vest for Hvide Sande. Klappladsen, der må benyttes, er afgrænset af positionerne (WGS-84): 55 59, 246 N 08 04, 896 E 55 58, 978 N 08 04, 901 E 55 59, 248 N 08 05, 184 E 55 58, 980 N 08 05, 190 E Godkendt Christian A. Jensen Biolog Dorte F. Hansen Biolog Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

2 Annonceres i Vesterhavs Posten den 21. maj Klagefristen udløber den 18. juni Tilladelsen er gældende til 1. juni

3 Indholdsfortegnelse 1.Vilkår for godkendelsen Vilkår for brugen af klappladsen Vilkår for indberetning Vilkår for tilsyn og kontrol Oplysninger i sagen Baggrund for ansøgningen Miljøcenter Århus vurdering Udtalelser fra høringsparter Klagevejledning Oplysning om bestemmelser ved overtrædelse af vilkår Kopi til klageberettigede...15 BILAG 1 Klappladsens beliggenhed...17 BILAG 2 Oprensningsområdernes placering i Hvide Sande Nord- og Sydhavn samt Fjordrenden...18 BILAG 3 Sedimentdata...19 BILAG 4 Kvalitetssikringsplan...20 BILAG 5 Indberetning af klapning for kalenderåret

4 1.Vilkår for godkendelsen 1.1 Vilkår for optagning af oprensningsmaterialet A. Oprensningen i Hvide Sande Havn må kun foregå i de på bilag nr. 2 viste havneafsnit. B. Oprensning og klapningen må kun foretages når sluseporten til Ringkøbing Fjord er lukket eller når strømmen er udadgående. C. Oprensning med efterfølgende klapning må kun ske af sediment som maksimalt indeholder følgende koncentrationer af TBT, Kobber, Kviksølv og Cadmium fordelt på følgende år: TBT: 2008 og 2009 TBT maksimalt 150 µg pr. kg tørstof og en samlet mængde på 0,68 kg TBT TBT maksimalt 100 µg pr. kg tørstof og en samlet mængde på 0,3 kg TBT og 2013 TBT maksimalt 50 µg pr. kg tørstof og en samlet mængde på 0,2 kg TBT. Kobber: 2008 til og med 2013 maksimalt 50 mg kobber pr. kg tørstof. Cadmium: 2008 til og med 2013 maksimalt 0,6 mg Cadmium pr. kg tørstof. Kviksølv: 2008 til og med 2013 maksimalt 0,4 mg Kviksølv pr. kg tørstof. Til dokumentation for indholdet af miljøfarlige stoffer skal der udføres et måleprogram som svarer til Kystdirektoratets prøvetagning i Kystdirektoratet kan selv forestå indsamling af prøver. Miljøcenter Århus skal senest 14 dage før prøvetagningen underrettes herom. Analyseresultaterne fremsendes til Miljøcenter Århus senest 14 dage før en eventuel oprensning påbegyndes. D. Oprensning med efterfølgende deponering på land skal ske svarende til vilkår 1.1.B. 1.2 Vilkår for brugen af klappladsen A. I perioden 2008 til 1. juni 2013 kan der årligt klappes m 3 oprensningen pr. år fra Nord- og Sydhavnsbassinerne i Hvide Sande Havn og der kan maksimalt klappes m³ fra Fjordrenden (j.fr. bilag 2). 4

5 B. Kystdirektoratet skal udarbejde en kvalitetssikringsplan, der dokumenterer, at de stillede vilkår overholdes. Denne kvalitetssikringsplan skal indsendes til Miljøcenter Århus inden oprensningen igangsættes. Forslag til kvalitetssikringsplan findes i bilag 4. C. Klapningen skal foregå på klappladsen beliggende sydvest for Hvide Sande afgrænset af positionerne (WGS 84), kortbilag 1: 55 59, 246 N 08 04, 896 E 55 58, 978 N 08 04, 901 E 55 59, 248 N 08 05, 184 E 55 58, 980 N 08 05, 190 E Når klappladsen anvendes, skal den markeres med en orangefarvet ballon (blåser) udlagt i hvert hjørne af klappladsen. D. Klapmaterialet skal spredes jævnt på den i pkt. C beskrevne klapplads og må ikke indeholde større faste genstande. Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 12 meter. E. Kopi af tilladelsen skal forefindes på oprensningsfartøjet/klapfartøjet. F. Tilladelsen kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, såfremt hensynet til beskyttelsen af havmiljøet, sejladsens sikkerhed eller gener over for tredjemand gør dette påkrævet. 1.3 Vilkår for indberetning G. Farvandsvæsenet og Miljøcenter Århus underrettes skriftligt eller via frv@frv.dk og post@aar.mim.dk senest 14 dage før oprensningen starter. Samtidig underrettes om arbejdsmetode, anvendt materiel, herunder om der udlægges varp og om det forventede påbegyndelsestidspunkt samt om arbejdets forventede varighed. Såfremt arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende skal Farvandsvæsenet underrettes herom mindst 3 uger forinden. Stopper arbejdet i mere end 2 måneder, skal ny underretning indsendes. Såfremt arbejdet har været varslet i Efterretninger for Søfarende skal Farvandsvæsenet underrettes, når klapningerne er afsluttet. H. Ved klapningen skal der føres logbog over positionen for klapningen af de enkelte laster. Kopi af logbog tilsendes Miljøcenter Århus senest 14 dage efter endt klapning. 5

6 I. Senest 14 dage efter endt klapning underrettes Farvandsvæsenet og Miljøcenter Århus om den endelige klappede mængde, samt oplysning om mindste dybde fundet i området og position med anvendt datum herfor. J. Senest 1. februar hvert år fremsendes en samlet opgørelse til Miljøcenter Århus med oplysning om den samlede mængde klappet i det foregående kalenderår. Indberetning skal også ske selvom der ikke er foretaget klapning. Indberetningsskema fremgår af bilag Vilkår for tilsyn og kontrol K. Miljøcenter Århus varetager tilsynet med klapningen. Kystdirektoratet skal stille søværts transport og opholdsfaciliteter til rådighed i det omfang tilsynet kræver det. L. De fartøjer, der udfører opgravningen og klapningen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS. Inden klapningen foretages skal der til Miljøcenter Århus fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt så længe klapningen udføres. Såfremt der sker nedbrud af AISudstyret skal klapningen standses og Miljøcenter Århus underrettes. M. Kystdirektoratet skal efter endt klapning i 2010 og 2013 fortage pejlinger af forholdene på klappladsen, samt i området i umiddelbar nærhed af klappladsen (200 m). Undersøgelsen skal omfatte pejling af dybdeforholdene på og omkring klappladsen. Pejlingen skal foretages i et net på 50 x 50 meter vinkelret på klappladsens sideafgrænsninger. N. Der skal i 2010 og 2013 udtages 5 sedimentprøver på klappladsen og 4 sedimentprøver i en afstand på 200 meter til analyseres for indholdet af tørstof, glødetab samt en kornkurveanalyse. Inden undersøgelserne iværksættes fremsendes undersøgelsesprogrammet til godkendelse hos Miljøcenter Århus. 6

7 2 Oplysninger i sagen 2.1 Baggrund for ansøgningen Kystdirektoratet er på statens vegne forpligtet til at vedligeholde vanddybderne i Hvide Sande Havns bassiner, dvs. Hvide Sande Nordhavn og Hvide Sande Sydhavn. Kystdirektoratet er ligeledes forpligtet til at vedligeholde vanddybden i Fjordrenden til 2,5 m. Kystdirektoratet søger en 5-årig tilladelse til klapning af m³ oprensningssedimenterne pr. år fra bassinerne i Hvide Sande Havns Nordhavn og Sydhavn og tilladelse til klapning af m³ oprensningsmateriale fra Fjordrenden en gang inden for en femårig periode. Klapningen ønskes udført på den af Ringkøbing Amt udlagte klapplads i Vesterhavet. Klappladsens hjørnekoordinater (WGS84): 55º 59,246 N 08º 4,896 E 55º 58,978 N 08º 4,901 E 55º 59,248 N 08º 5,184 E 55º 58,980 N 08º 5,190 E Kystdirektoratet har jævnligt og senest 2007 udtaget sedimentprøver i havnens bassiner og analyseret havbundssedimenterne for en række miljøfremmede stoffer herunder for PAHer, organiske tinforbindelser og metaller. Kystdirektoratet har hidtil deponeret sedimenterne i Hvide Sande Havns depot for havnesedimenter. Der er i 2007 ligeledes udtaget sedimentprøver fra Fjordrenden. Da havnens bassiner sædvanligvis oprenses en gang årligt, har materialet, der udtages prøver af, normalt ikke ligget længere end op til 1 år i havnens bassiner. Da prøvetagningen ligeledes foregår en gang årligt, repræsenterer analyseresultaterne forventeligt materiale aflejret indenfor det seneste år. De seneste år har Kystdirektoratet i gennemsnit oprenset ca m 3 i havnens bassiner, men middeltallet dækker over store udsving som følge af den særdeles dynamiske sedimenttransport i området, der fører til en varierende aflejring af sedimenter i havnens bassiner. For til alle tider at kunne sikre de officielle vanddybder i havnen og dermed dens besejling søger Kystdirektoratet om tilladelse til klapning af op til m 3 årligt. På grund af sedimentdynamikken i området kan Kystdirektoratet ikke på nuværende tidspunkt forudse, hvornår der skal renses op i de kommende 5 7

8 år. Kystdirektoratet foreslår, at der fremsendelse pejleplaner forud for arbejdets begyndelse og en tidsplan for de enkelte oprensninger. Kystdirektoratet har vurderet, at selv under rolige vejrforhold vil hydrodynamikken i Vesterhavet medføre at klapmaterialet, der består af finsand, silt og lerpartikler, ikke bundfældes permanent på eller omkring klappladsen. Det er Kystdirektoratets vurdering, at klapsedimenterne og de dertil bundne stoffer i stedet vil spredes med strøm og bølger. Den forestående oprensning af Fjordrenden vil resultere i, at der ikke behøves oprensning her de næste 5 10 år. 2.2 Miljøcenter Århus vurdering Tidligere oprensninger Kystdirektoratet har en eksisterende tilladelse til klapning af oprensningsmateriale fra indsejlingen til Nordhavnen (1.000 m³ pr. år, ). Kystdirektoratet har senest oprenset Fjordrenden i på baggrund af klaptilladelse meddelt af Ringkøbing Amt 23. november Oprensningen omfattede m³ med klapning på den nu ansøgte klapplads i Vesterhavet. Der blev ikke meddelt tilladelse til klapning af oprensningsmaterialet fra den del af Fjordrenden, som lå nærmest indsejlingen, på grund af forhøjet indhold af TBT (570 µg pr. kg tørstof.) Oprensninger fra de nu ansøgte havnebassiner i Nord- og Sydhavnen har med undtagelse af en oprensning i 1990`erne ikke tidligere været klappet, men er i stedet landdeponeret på havnens eget depot. Vurdering af sedimentet Kystdirektoratet har undersøgt sedimentet i 0-15 cm s dybde. Prøverne er analyseret for indholdet af en række miljøfarlige stoffer. Analyseresultaterne fremgår af bilag 3. Sediment vil naturligt indeholde tungmetaller, som primært er bundet til organisk materiale, mens TBT udelukkende stammer fra skibenes bundmaling, og derfor ikke naturligt forekommer i havmiljøet. Til vurdering af, hvor stor en mængde tungmetal samt PAH (sum 18) og TBT oprensningsmaterialet vil tilføre klappladsen, er indholdet sammenlignet med indholdet af tungmetaller i overfladesediment, som ikke er kildebelastet. Sammenligningen er foretaget med sediment med samme indhold af organisk stof (glødetab) (Århus Amt, 1995). I tabel 1 og 2 er beregnet det samlede indhold (brutto) af tungmetaller, PAH og TBT, samt nettoindholdet (brutto fratrukket baggrundsniveauet), samt den mængde som vil blive omfattet af denne tilladelse for året

9 Havnesedimentet fra bassinerne er kun i mindre grad belastet med tungmetaller, undtaget er dog området ved beddingen i Nordhavnen, hvor indholdet af kobber er forhøjet. Indholdet af TBT er ligeledes forhøjet ved beddingen og i bassinet mellem Pier 1 og 2, her er indholdet på henholdsvis 190 og 490 µg pr. kg tørstof. Indholdet ligger her henholdsvis tæt på og over det af Byog Landskabsstyrelsens øvre aktionsniveau for klapmateriale. Sedimentet fra Fjordrenden er ved selve indsejlingen belastet med TBT (260µg pr. kg tørstof). Samlet udgør havnesedimentet og Fjordrendesedimentet en mængden af TBT på 1,38 kg og overstiger herved mængdegrænsen på 1 kg TBT klappet pr. havn pr. år jævnfør By- og Landskabsstyrelsens vejledning for klapning. TBT er et stof med hormonforstyrrende effekt på en række havsnegle og stoffet kan akkumuleres i den marine fødekæde. Fødevarestyrelsen har anbefalet at der af hensynet til fiskeri efter skaldyr ikke meddeles tilladelse til klapning af belastet havnesediment, men det er samtidig oplyst, at der ikke er meddelt tilladelse til muslingefiskeri i området. Vurderingen af klappladsen viser, at det klappede materiale med tiden vil blive spredt til det omgivende område. På den baggrund vurderes det at ikke alt oprensningsmateriale vil være egnet til klapning. Miljøcenter Århus vurderer, at den samlede belastning ved klapningen kan reduceres til et acceptabelt niveau, hvis sedimentet fra de mest belastede områder landdeponeres ved den først kommende oprensning. Det omfatter området ved beddingen i Nordhavnen. Bassinet mellem Pier 1 og 2 samt den del af Fjordrenden, som er nærmest indsejlingen. Områderne er indtegnet med rødt på nedenstående kort. 9

10 Kort 1. Med rødt er indtegnet de områder, hvorfra optaget sediment ikke må klappes ved førstkommende oprensning. Oprensning med efterfølgende klapning vurderes ikke at medføre en væsentlig forringelse af områdets udnyttelse, hvis klapmaterialet indeholder følgende koncentrationer af TBT, Kobber, Kviksølv og Cadmium fordelt på følgende år: TBT: 2008 og 2009: TBT indholdet i sediment, som ønskes klappet, må ikke overstige 150 µg pr. kg tørstof. Den samlede mængde TBT, som herved klappes bliver ved først kommende oprensning herved 0,68 kg. Da brugen af TBT- holdigt bundmaling er ophørt pr. 1. januar 2008 vil restindholdet i havnesedimentet forventelig herefter falde. Derfor vil kravet til indholdet af TBT i klapmaterialet skulle opfylde følgende krav: 2010: 100 µg pr. kg tørstof og 2013: 50 µg pr. kg tørstof. For tungmetallerne sættes følgende krav til indholdet i klapmaterialet: Kobber: 10

11 2008 til og med 2013: 50 mg kobber pr. kg tørstof. Cadmium: 2008 til og med 2013: 0,6 mg Cadmium pr. kg tørstof. Kviksølv: 2008 til og med 2013: 0,4 mg Kviksølv pr. kg tørstof. Hvide Sande Nord og Syd Havn Brutto belastning (kg) Netto belastning (kg) Sum netto klappet 2008 (kg) (TBT max koncentration 150 µg pr. kg TS) Kobber 155,27 28,52 1,50 Nikkel 111,67 0,38 0,00 Krom 153,19 0,00 0,00 Bly 121,65 0,00 0,00 Cadmium 1,88 0,00 0,00 Kviksølv 0,64 0,00 0,00 Arsen 78,88 1,41 1,41 Zink 682,11 17,94 0,00 TBT 0,86 0,86 0,41 PAH 10,79 10,79 7,89 Tabel 1. Indholdet af tungmetaller og TBT samt PAH brutto og netto ved klapning af oprensningsmateriale fra Hvide Sande Nord-og Sydhavns bassiner med en afskærende værdi for TBT på 150 µg pr. kg tørstof. Fjordrenden Sum netto klappet 2008 Brutto belastning (kg) Netto belastning (kg) (kg) (TBT max koncentration 150 µg,pr. kg TS) Kobber 208,90 15,85 0,00 Nikkel 328,78 49,10 44,36 Krom 324,12 0,00 0,00 Bly 406,26 0,00 0,00 Cadmium 7,66 0,00 0,00 Kviksølv 1,34 0,00 0,00 Arsen 194,28 6,61 3,28 Zink 2066,59 124,40 18,11 TBT 0,52 0,52 0,27 PAH 11,63 11,63 9,46 Tabel 2. Indholdet af tungmetaller, TBT samt PAH brutto og netto ved klapning af oprensningsmateriale fra Fjordrenden med en afskærende værdi i 2008 for TBT på 150 µg pr. kg tørstof. 11

12 Til dokumentation af oprensningsmaterialets indhold af miljøfarlige stoffer vil der således være behov for, at der inden optagning og klapning foretages analyser af havnesedimentet. Kystdirektoratet kan til dette formål derfor anvende samme prøvetagningsprogram som anvendt i Alternativer til klapning Hvide Sande Havn har indrettet et landdeponi for håndtering af forurenet havnesediment. Depotet er indrettet på arealer øst for slusen. Materiale, som ikke kan klappes på grund af forhøjede TBT koncentrationer, kan henvises til landdeponering. Vurdering af klapningen i forhold til lov om miljømål Ringkøbing Amt har i forbindelse med risikoanalyse II følgende beskrivelse af miljøtilstanden for området, hvori klappladsen er placeret: Miljøcenter Århus vurderer, at der ikke er kilder til belastning af klapmaterialet med næringsstoffer og at klapningen ikke vil have indflydelse på opfyldelse af målsætningen. Belastningen med miljøfarlige stoffer reguleres til et niveau, som ligger under øvre aktionsniveau jævnfør By- og Landskabsstyrelsen s vejledende værdier for klapmateriale. Områdets målsætning som produktionsområde for skaldyr samt kommende krav til vandkvalitet vil således kun i begrænset omfang blive påvirket negativt. Det vurderes at optagning og klapning under forhold, hvor sluseporten er lukket eller, hvor strømmen er udadgående fra Ringkøbing Fjord, vil sikre, at der ikke sker en belastning af Natura 2000 områderne i Fjorden. Klappladsen 12

13 Klappladsen er beliggende i Vesterhavet afgrænset af positionerne (WGS 84), se kortbilag , 246 N 08 04, 896 E 55 58, 978 N 08 04, 901 E 55 59, 248 N 08 05, 184 E 55 58, 980 N 08 05, 190 E Sedimentet i området ud for Hvide Sande er undersøgt i 1987 af Ringkøbing Amt. Sedimentet består af sand med et tørstofindhold mellem 73 til 83 % tørstof og med et indhold af organisk stof mellem 0,45 til 1,74 % af tørstofindholdet. Klappladsen er eksponeret for en kraftig bølge- og strømpåvirkning hvilket vil medføre en stor omlejring af materialet på klappladsen. Klapmaterialet fra Hvide Sande Havn og fra Fjordrenden består af sediment med et lavere tørstofindhold 30-60% og et højere indhold af organisk stof (4-11%). Det er derfor mest sandsynligt, at klapmaterialet hurtigt vil spredes væk fra klappladsen og transporteres mod nord af den fremherskende strømretning. Miljøcenter Ringkøbing har anbefalet, at det af hensyn til Ringkøbing Fjord sikres, at der ikke sker en indstrømning af suspenderet klapmateriale og at dette kan sikres ved, at der kun foretages klapning, når slusen ved Hvide Sande er lukket. Klappladsen er beliggende inden for et område udpeget af Fødevarestyrelsen for produktionsområde for skaldyr (nr. 149). Det fremgår af bekendtgørelse om produktionsområder for skaldyr nr. 840 af 20/07/2006, at høst af muslinger ikke må foretages på eller i nærheden af dumpnings- og klapningsområder, spildevandsudledninger samt i havneområder, marinaer og lignende forureningskilder, der kan forårsage en forringelse af den hygiejniske og sundhedsmæssige kvalitet af muslinger m.m. Miljøcenter Århus vurderer, at med ovenstående regulering af klapmaterialets indhold af miljøfarlige stoffer, vil klapmaterialet ikke på kort eller på lang sigt medføre en væsentlig forringelse af område 149 egnethed som område for skaldyr. 2.3 Udtalelser fra høringsparter Fiskeridirektoratet Sagen har været forelagt hhv. Esbjerg og Hvide Sande fiskeriforeninger, og der var fra foreningernes side ingen bemærkninger til projektet. Da der ikke fra foreningernes side var bemærkninger, vurderes det herfra, at klapning af det i ansøgningen nævnte materiale, ikke vil forringe salgbarheden af fisk fra området. 13

14 Der er i øjeblikket ingen fartøjer, der har tilladelse til høst af muslinger i område 149. Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen har vurderet klapningen af oprensningsmaterialet fra havnebassinerne og har følgende vurdering: Det er Fødevarestyrelsens generelle holdning, at dumpning af oprensningsmateriale fra havnebassiner indenfor de af Fødevarestyrelsen udpegede produktionsområder for toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, herefter benævnt muslinger m.m., ikke bør foregå. Produktionsområderne for muslinger m.m. er angivet i muslingebekendtgørelsen 1 i bilag 1, kapitel 1. Da oprensningsmaterialet i mange tilfælde vil være belastet med miljøfarlige stoffer, som det indenfor produktionsområderne for muslinger m.m. ikke vil være muligt at kende endsige kontrollere påvirkningerne af på de muslinger, som høstes til konsum, ser Fødevarestyrelsen på dumpning/klapning af sådant materiale med stor bekymring. Det er ligeledes Fødevarestyrelsens holdning at dumpning/ klapning bør foregå udenfor de af Fødevarestyrelsen udmeldte produktionsområder for muslinger m.m. Der skal i øvrigt henvises til Skaldyrvandedirektivet, som er indarbejdet i miljømålsloven (Lovforslag L 15 fra miljøministeren i samlingen 2003/2004), og som varetages af Miljøstyrelsen. I den konkrete sag, om tilladelse til klapning fra Hvide Sande med ansøgning om årligt at klappe materiale med et indhold af bl.a. 0,3 kg TBT og 130 kg kobber, er det Fødevarestyrelsens holdning, at dette ikke bør tillades indenfor produktionsområder for muslinger m.m. Farvandsvæsenet Farvandsvæsenet er ikke bekendt med forhold af sejlads- eller afmærkningsmæssig art til hinder for klapninger i området. Farvandsvæsenet skal foreslå, at klapområdet fremover indgår i rækken af klapområder med en forenklet høringsrunde, foreløbig med en kapacitet på m³. Det forudsættes at der klappes, så der under og efter klapningerne ikke forekommer dybder mindre end 12 m. Når kapaciteten er ved at være nået, ønskes området pejlet for at afgøre om der fortsat kan klappes i området. På baggrund af pejleresultatet forbeholder Farvandsvæsenet sig ret til, at få området søopmålt uden udgift for Farvandsvæsenet. Kulturarvsstyrelsen 1 Bekendtgørelse nr. 840 af 20. juli 2006 om muslinger m.m. (med senere ændringer) 14

15 Kulturarvsstyrelsen har ingen bemærkninger til det ansøgte for så vidt angår kulturhistoriske interesser på havbunden. 3 Klagevejledning I henhold til LBK nr. 47 af 7. januar 2008 om beskyttelse af havmiljøet, kan Miljøcentrets afgørelse påklages til Miljøklagenævnet af den til hvem, afgørelsen er stilet, byrådet, Sundhedsstyrelsen, visse organisationer samt af enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Eventuelle klager skal indsendes til Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Eventuelle klager videresendes af Miljøcentret til Miljøklagenævnet. Tilladelsen vil blive annonceret i Vesterhavs Posten den 21. maj 2008 og klagefristen udløber den 18. juni Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må tilladelsen først udnyttes, når Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. 4 Oplysning om bestemmelser ved overtrædelse af vilkår I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om dumpning af optaget havbundsmateriale straffes med bøde den, der: Foretager eller lade foretage klapning uden tilladelse. Tilsidesætter vilkår for denne tilladelse herunder pligten til indberetning. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse. 5 Kopi til klageberettigede Følgende har modtaget kopi af tilladelsen: Ringkøbing/Skjern Kommune post@rksk.dk Farvandsvæsenet frv@frv.dk Fiskeridirektoratet. fd@fd.dk Kulturarvsstyrelsen post@kulturarv.dk Sundhedsstyrelsen sst@sst.dk Forbrugerrådet fbr@fbr.dk 15

16 Danmarks Fiskeriforening Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere Danmarks Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Greenpeace Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland Dansk Sejlunion Danmarks Idrætsforbund 16

17 BILAG 1 Klappladsens beliggenhed Klappladsens placering sydvest for Hvide Sande 17

18 BILAG 2 Oprensningsområdernes placering i Hvide Sande Nord- og Sydhavn samt Fjordrenden Kort med indtegning af opgravningsområdet angivet med gult. 18

19 BILAG 3 Sedimentdata Hvide Sande 2007 SYDHAVN NORDHAVN ELEMENT SAMPLE LL ÅH AUH P1 23 VB IN TS_105 C % 53,2 46,9 36, ,1 38,9 39,8 summa 16 EPA- PAH mg/kg TS 1,24 1,94 1,61 1,45 1,5 1,88 2,22 monobutyltin µg/kg TS 7,8 4,6 5,8 3, ,5 dibutyltin µg/kg TS 11 5,2 4, ,3 tributyltin µg/kg TS glødetab % TS 6,2 6,1 9 5,6 9,5 7 8 TS 105 C % 53,2 46,9 36, ,1 38,9 39,8 As mg/kg TS 9,76 8,13 14,2 7,89 14,1 11,3 11,3 Cd mg/kg TS 0,191 0,227 0,272 0,357 0,251 0,3 0,247 Co mg/kg TS 5,98 4,74 8,59 5,38 8,91 7,52 6,97 Cr mg/kg TS 17,5 14,5 23,9 17,9 27,4 22,3 19,4 Cu mg/kg TS 19,4 18,7 14,2 22,3 18,4 79,8 10,4 Hg mg/kg TS 0,0548 0,0664 0,0967 0,0917 0,112 0,0892 0,0952 Ni mg/kg TS 13,3 10,9 18,4 12,8 19,6 16,6 15,1 Pb mg/kg TS 13,5 11,3 19,5 14,6 20,4 28,8 16,2 V mg/kg TS 30,3 24,7 41,7 27,8 45,8 36,6 32,9 Zn mg/kg TS 81,2 63,5 98, ,3 Sn mg/kg TS 1,07 0,973 1,18 1,09 1,27 2,12 0,927 Fjordrenden 2007 ELEMENT SAMPLE St.1 St.2 St.3 St.5 St.8 St.12 TS % As mg/kg TS 17,5 13,5 13,7 13,7 6,3 7,32 Cd mg/kg TS 0,703 0,529 0,388 0,449 0,2 0,397 Co mg/kg TS 13,9 9,02 9,09 11,1 5,83 7,01 Klapvejlednings aktionsniveauer nedre Cr mg/kg TS 28,7 19,4 21,9 25,2 9,67 13,9 Cu mg/kg TS 41,9 14,7 10,1 11,7 5,44 8, Hg mg/kg TS 0,134 0,0778 0,127 0,105 0,0408 0,0454 0,25 1 Ni mg/kg TS 25,7 18,5 17,7 24, , Pb mg/kg TS 41,4 29,2 25,7 26,6 12,5 16, V mg/kg TS 57,6 41,3 42,7 47,8 23,8 25,2 Zn mg/kg TS ,8 81, Glødetab % af TS 11,2 9 7,8 9,1 3,9 4,8 sum 16 EPA-PAH mg/kg TS 2,25 1,9 0,614 0,222 0,155 0, tributyltin µg/kg TS <1,0 7 3 øvre

20 BILAG 4 Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan for klapning Hvide Sande Havn Dato for afgørelsen Kontaktperson til Miljøcenter Århus Vilkår i godkendelsen Opgave Ansvarlig person Havn (bygherre) Entreprenør 1.1.A 1.1.B 1.1.C Afgrænsning af hvor der må oprenses, og hvor der ikke må oprenses. Drift af sluseport og kontrol af strømretning Analyseprogram og prøvetagning Navn Telefon Telefon 1.2 C 1.2.D Udarbejdelse af kvalitetssikringsplanen. Positionering af klappladsen og udlægning af blåser. 1.2.E 1.3.H 1.3.G 1.3.J 1.3.K 1.4.L 1.4.N og O Dato Fastlæggelse af dybdeforhold på klappladsen, herunder sikring af mindste dybde 12 meter. Underretning til Farvandsvæsenet og Miljøcenter Århus inden klapning Logbogsføring Underretning til Farvandsvæsenet og Miljøcenter Århus efter klapning Årsopgørelse til Miljøcenter Århus AIS-udstyr på fartøjet samt oplysning til Miljøcenter Århus Undersøgelse af klappladsen 20

21 Underskrift Underskrift 21

22 BILAG 5 Indberetning af klapning for kalenderåret Indberetning af klapning for kalenderåret Kalenderår Havn Adresse Kontaktperson Telefonnummer Journalnummer Klapplads Navnet på det firma der har udført opgaven Klappet mængde i Mindste dybde fundet på klappladsen med tilhørende position i datum: WGS 84 m 3 Dybde (m) tons Position N: Ø: Dato for indberetning: Adresse: Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. post@aar.mim.dk 22