Folket og folkemusikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folket og folkemusikken"

Transkript

1 Folket og folkemusikken Jens Henrik Koudal Kaudal Indledning Jeg har kaldt mit foredrag»folket og folkemusikken«, fordi jeg vil prøve prjiive at belyse og diskutere kongressens tema, musik-historie-nutid, på pä kområdet.! komrädet.! Mit eksempelmateriale er 1800-tallets danske folkeviseindsamlinger, specielt Evald Tang Kristensens materiale, idetjeg i 21/ 2 år är har forsket i dette materiale som kandidatstipendiat ved Musikvidenskabeligt Institut, folkemusi Københavns Kfiibenhavns Universitet. Jeg vil vii diskutere. hvis "folk «og hvis»folkemusik". det egentlig er, vi studerer, når när vi bruger dette kildemateriale? Det indsamlede folkevisemateriale har hidtil primært primrert været vreret brugt til tl1 at belyse middelalderen - det er indgået indgäet i mammutværket mammutvrerket Danmarks gamle Folkeviser I-XII, Min hovedtese er, at tiden nu må mä være vrere inde til at overskride dette tilbageskuende synspunkt og bruge materialet til at belyse sin egen tidsperiode (1700- og 1800-tallet). Folkemusik-renæssancen Folkemusik-renressancen I de sidste 30 år är har der i iden vestlige verden fundet en genopblusset interesse for folkemusik sted, som egentlig er ganske forbløffende. forbljiiffende. Alene i Danmark har i dag titusindvis, j a måske mäske hundredtusind vis af mennesker et aktivt forhold til folkemusik i bred forstand - det være vrere sig som udjiivere, udøvere, som dansere, som festivalgæster festivalgrester eller på pä anden måde. mäde. I Danmark førte flisrte denne interesse i foråret foräret 1981 til en voldsom mediedebat. Debatten var foranlediget af, at folketinget skulle revidere den danske musiklov og havde afsat et støttebeløb stlisttebellisb på pä omkring 1/ 2 million kr. til folkemusikaktiviteter. Debatten kom til at dreje sig om, hvad der rettelig bør bjiir kaldes folkemusik (og flislgelig følgelig støttes stlisttes af musikloven!). Hovedfronten kom til at gå gä mellem meilern»hogager-linien" (opkaldt efter folkemusikhuset i Hogager i Vestjylland, ledet af arkivar Thorkild Knudsen) og»revival-linien" (en samlebetegnelse for alle de meget forskellige tilhængere tilhrengere af»den ny folkemusik«). Den store gamle organisation» Foreningen Danske Folkedansere«holdt sig uden for debatten, og en del dei debattlisrer debattører lisnskede ønskede ikke at gøre glisre det til et enten-eller. De to hovedlinier var uenige om næsten nresten alt, f. eks. definitionen affolkemusik, det repertoire som de lisnsker ønsker at arbejde med i dag, forholdet til massemedierne, synet på pä statsstøtte, statsstlistte, organisering af bevægelsen bevregelsen samt den rette måde mäde at forske i musikken på. pä. Debatten skal skai ikke gennemgås gennemgäs her, men den viste nogle ting, som er meget tankevækkende: tankevrekkende: For det første flisrste afspejlede den en bred interesse for musikarten folkemusik. For det andet afslørede afsllisrede den nogle dybe og delvis

2 44 Jens Henrik Koudal uigennemskuelige modsætninger modsretninger blandt de folk, som aktivt bruger denne musik. For det tredie afslørede afsl~rede den et stort behov for praktiske udgivelser af ældre reldre danske sange og af spillemandsmusik - det være vrere sig i form af noder, plader pi eller bånd bänd - og en mistillid til visse typer forskning, der opfattedes som kommissæragtig kommissreragtig og hæmmende hremmende for folkemusikkens brug og videreudvikling i dag (f. eks. Hogagerliniens forslag om at ville oprette et» folkemusikkonservatorium«og en»folkemusikbank«). Hvorom alting er: Både Bäde folkemusikrenæssancen folkemusikrenressancen i almindelighed og debatten i 1981 sætter sretter et spørgsmålstegn sp~rgsmälstegn ved musikforskerens rolle og aktualiserer spørgsmålet sp~rgsmälet om, hvad musikforskning kan bruges til? Den udfordring må mä vi tage op - men jeg mener nu ikke, at vi generelt genereit beh~ver behøver at tvivle om vores erhvervs nødvendighed. n~dvendighed. I det følgende f~lgende viljeg pr~ve prøve at vise, hvordanjeg synes, at sanghistorien kan tilbyde noget værdifuldt, vrerdifuldt, når när det drejer sig om studiet af ældre reldre materiale tallets danske indsamling, udforskning og udgivelse af folkemusik Så Sä godt som alle danske folkemelodier er nedskrevet efter I 1800-tallet indsamlede hundredevis af optegnere over hele landet tusindvis af viser fra»folkemunde«. Det var imidlertid ikke hvem som helst, der indsamlede. De typiske indsamlere tilhørte tilh~rte gårdmands- gärdmands- og højskolemiljøet, h~jskolemilj~et, prrestemilj~et præstemiljøet eller lærerstanden, lrererstanden, og hovedinteressen samlede sig om de middelalderlige ballader,»danmarks gamle Folkeviser«(DgF). De typiske sangere, som aftraditionens vej havde lært lrert disse viser, tilhørte tilh~rte derimod landbosamfundets lavere lag. Ser vi på pä den videnskabelige udforskning af visematerialet, er den centrale figur fra 1840rne til1880erne professor Svend Grundtvig i København K~benhavn (søn (s~n af digteren og præsten prresten N. F. S. Grundtvig). Hans hovedfortjeneste var at få fä påbegyndt päbegyndt den grundlæggende grundlreggende kildeudgave af middelalderballadernes tekster efter nogle principper, som stadig aftvinger respekt idag. Desuden satte han sig i spidsen for arbejdet med at få fä indsamlet folkeminderne. Svend Grundtvig interesserede sig principielt også ogsä for gamle skæmteviser skremteviser og for middelaldervisernes udløbere udl~bere i de såkaldte säkaldte»efterklangsviser«i det århundrede, ärhundrede, men hans forsknings- og udgiverindsats kom primært primrert til at ligge på pä området omrädet»danmarks gamle Folkeviser«. Set med nutidens øjne ~jne kom hans indsats til at præge prrege dansk viseforskning afgørende afg~rende ved a) at udskille skæmteviserne skremteviserne fra udforskningen af DgF (de danske skæm skremteviser er den dag i dag aldrig blevet grundlæggende grundlreggende videnskabeligt udforsket), b) ved sin tekstorientering, der fik viserne til at fremstå fremstä som skreven litteratur (og fik til konsekvens, at tekstforskning og melodiforskning blev skilt ad), c) samt ved sin tilbageskuende grundholdning, der betragtede viserne som historiske levn fra middelalderen.

3 Folket og folkemusikken 45 Alt i alt kom viserne derfor til at fremstå fremstä som tekster med oprindelse i middelalderen, mens studiet afvisesang som folkekultur i det århund ärhundrede blev stærkt strerkt tonet ned. Svend Grundtvigs modstykke på pä melodiområdet melodiomrädet var organist A. P. Berggreen, selvom denne ikke kan betragtes som egentlig videnskabsmand på pä rådet. rädet. Berggreen udførte udf~rte et livslangt, praktisk rettet arbejde med at få fä indsamlet og udgivet folkesangen, og som sådan sädan har hans virke stor positiv betydning. Han var imidlertid fast forankret i sin samtids borgerlige musikkultur, og hans indstilling var derfor grundlæggende grundlreggende dur-moll tonal, han rensede teksterne moralsk og politisk, og hans udgaver er klaverudsættelser klaverudsrettelser tilpasset "det dannede hjem med klaver«. Med denne indstilling kom han til at musikom støde st~de nogle aftidens aller bedste melodiindsamlere fra sig (Evald Tang Kristensen, Jakob Nielsen). Først F~rst i begyndelsen af 1900-tallet kan man derfor tale om, at der opstår opstär en egentlig videnskabelig udforskning af folkemelodierne (Hjalmar Thuren, Hakon Gruner-Nielsen). GrÜner-Nielsen). Ser vi på pä udgaver affolkemusik, så sä er altså altsä "Danmarks gamle Folkeviser«den eneste videnskabelige i 1800-tallet; og den omfattede kun tekster. Populrere Populære udgaver affolkeviser var derimod talrige og forholdsvis udbredte. Alt i alt var indsamlingen af folkesang, udforskningen af den og de fleste seriøse seri~se udgaver primært primrert rettet mod de alvorlige middelalderballader, DgF. Derfor tiltrak den folkelige instrumentalmusik, spillemandsmusikken, sig stort set heller ingen interesse blandt de dannede i 1800-tallet. Bag interessen for "Danmarks gamle Folkeviser«lå lä til syvende og sidst både bäde sammenfaldende og modstridende interesser hos forskellige samfundsgrupper: Liberale akademikere og embedsmænd, embedsmrend, grundtvigianske præster, prrester, gård gärdmandsklassen og lrererne. lærerne. DgF-interessen var led i en bredere middelaldermyte, som var udbredt i disse grupper i 1800-tallet, og som blandt andet trivedes fint på pä de grundtvigianske højskoler. h0jskojer Mvten udtrvkte uotrvkte et historipsvn Myten så sä middelalderen som en guldalder, hvor samfundets bærende brerende gruppe var de frie bønder, bj3nder, hvor der var et vist demokrati, og hvor der herskede en særlig srerlig enhed i folket. Senere ( århundrede) ärhundrede) gik denne guldaldertilstand tabt, mente man, og adelsvældet adelsvreldet knægtede knregtede bonden, men i det 19. år ärhundrede var bonden på pä vej til at genvinde frihed og samfundsmressig samfundsmæssig indflydelse. Et groft rids af Danmarks sociale struktur omkring 1850 kan tydeliggøre tydeligg~re baggrunden for alt dette. Samfundet var opdelt i en agrarsektor og en urban sektor, der dog var afhængige afhrengige af hinanden. Som en meget vigtig formidler meilern mellem de to sektorer stod embedsmandslaget, og uden for samfundet var aller nederst et pjalteproletariat:

4 46 Jens Henrik Koudal Kaudal Agrar sektor Urban sektor Agrart storborgerskab Urbant storborgerskab (inden for (godsejere) handels-, finans- og produktionssektorerne) Embedsmandslag Agrart småborgerskab smäborgerskab Urbant småborgerskab smaborgerskab (inden for (selvejer b~nder) bønder) handel, håndværk händvrerk og transport) Agrart proletariat Urbant proletariat (lønarbejder (l~narbejderklassebejdere, tyende) Pjalteproletariat For den nye klasse af selvejerbønder selvejerb~nder,, som landboreformerne sidst i 1700-tallet havde skabt, indgik»danmarks gamle Folkeviser" Folkeviser«som vidnesbyrd om en tid, hvor bonden var fri, og som udtryk for en særlig srerlig bondekultur i samtiden. Den nye gårdmandsklasses gärdmandsklasses (nye) kulturelle identitet udfoldede sig bl.a. på pä højsko h~jskoler i et samspil med lærere lrerere og prrester. præster. For samfundsgrupper som borgerskabet og embedsmandslaget var folkevisearbejdet ofte et led i nationalisme eller skandinavisme - det er ikke noget tilfælde, tilfrelde, at folkeviseinteressen interessen for alvor blusser op i Danmark i 1840rne, netop i nationalismens og skandinavismens (husmamd,landar (husmænd, årti. ärti. Den ovenstående ovenstäende sammenhæng sammenhreng kan blot antydes kort og lidt postulatorisk her. Meningen har primært primrert været vreret at beskrive og give en forklaring på pä "Danmarks gamle Folkevisers«dominans i 1800-tallets indsamling, forskning og udgivelse af folkemusik. Middelalderen, 1800-tallet og nutiden? - eller: Hvordan kan vi overskride middelaldermyten?? Et afgørende afg~rende spørgsmål sp~rgsmäl for udforskningen af dansk folkemusik er, hvordan det er muligt at overskride»»middelaldermyten«og bruge det store indsamlede materiale fra sidste århundrede ärhundrede som sanghistorisk kildemateriale? Jeg mener, det er både bade nødvendigt n~dvendigt og muligt - og vil vii belyse det med et konkret eksempel. Evald Tang Kristensen ( ) er Danmarks største st~rste og mest spændende sprendende indsamler affolkeminder. Han virkede som skolelærer skolelrerer og folkemindesamler i Vest- og Midtjylland og kunne derefter ved hjrelp hjælp af statsstøtte statsst~tte helt hellige heilige sig folkemindearbejdet. På Pä sine vandringer (primært (primrert i Vest- og Midtjylland) har han personligt optegnet et sted omkring 3000 viser med 1000 melodier, 2800 eventyr, sagn, opskrifter om folkeliv og folkeskik, titusindvis af rim og lege, ordsprog og gåder gäder - ud over at han anlagde sig en

5 Folket og folkemusikken 47 stor samling af skillingsviser. spillemandsbøger. spillemandsb0ger. håndskrevne handrkrevne visebøger vireb0ger m. m. Han optegnede folkeminder efter ca meddelere, hvoraf omkring 700 meddelte ham harn viser. Hertil kommer en udgiver- og skribentvirksomhed, der formodentlig er større st~rre end nogen anden dansk forfatters i 1800-tallet, og bl.a. b1.a. omfatter 79 b~ger. bøger. Evald Tang Kristensens store efterladte samling findes i dag på pa Dansk Folkemindesamling i København. K~benhavn. Man kan i Kristensens samling finde f. eks. samtidige socialkritiske landarbejderviser eller nyere lyriske»malkepigeviser«- men de er ret få. fa. Kristensens optegnervirksomhed er taget som en helhed primært primffirt rettet mod folkeviser iden i gængse gffingse romantiske betydning af ordet: Gamle mundtligt overleverede sange hos landbefolkningen. Hans interesse for nyere lyriske viser var forholdsvis ringe, og han optegnede stort set slet ikke folkesang i byerne,»mandligemandiige«genrer som sømandsviser, s~mandsviser, soldaterviser og børsteviser b~rsteviser eller samtidige smæde- smffide- og kritikviser. Heller ikke kunstviser i folkemunde, syngespilsviser 0.1. interesserede ham. harn. Hans indsamlingsvirksomhed har altså altsa et vist tilbageskuende præg. prffig. Betyder det nu, at Kristensens folkeviser blot er udtryk for en romantisk drøm dr~m om gamle dage (middelalderen?), og derfor er ubrugelige som kildemateriale til den brede befolknings sangkultur i 1700-/1800-tallet og for en kritisk folkemusikdyrkelse i dag? Bestemt Besternt ikke! Kristensens typiske sangere var ældre ffildre mennesker fra landbosamfundets laveste lag. To af disse var Niels Albretsen og Jens Mikkelsen i Kølvrå K~lvra (Vestjylland), som Kristensen bes~gte besøgte to gange i 1874, og som han optegnede 34 viser efter (men derimod ingen andre folkeminder). For tidligere generationers udgivere og forskere af»danmarks gamle Folkeviser«var viserepertoirer som Albretsens og Mikkelsens blot en svag genklang af en poetisk og mageløst magel~st levende folkesang i en fjern fortid, middelalderen. Mikkelsens og Albretsens»gamle»garnie Folkeviser«blev derfor i udgaven bed~mt bedømt med udtryk som:»denne Overlevering er ubetinget... moderne«,»kejtede eller misforstaaede Skriftsprogsudtryk«,»den lette sentimentale og almueagtige Tone«(Mikkelsens DgF 416),»... yngre fra tysk overførte overf~rte Viser«(Albretsens DgF 382) - ja Albretsen fik om sin DgF 384 at vide, at»vi er her udenfor Visernes egentlige Samfundslag«, og Mikkelsens vise om Bispens Datter blev kaldt en»bolevise«og karakteriseret ved,»at det etiske Moment i Ridder Stig-Visen og i Peder Svinedrengs-Visen (nemlig Ungersvendens Afholdenhed overfor Pigen under Nattebesøget) Nattebes0get) er forvrænget forvrrenget til sin Modsæt Modsffitning... «(Udsagnene er Axel Olriks og H. GrÜner-Nielsens). Griiner-Nielsens). Endelig udelod DgF-udgaven jo hele skæmtevise skffimtevisestoffet, stoffet, for det var med sine»grovheder«,»platheder«og»usædelighedusffidelighed«uforeneligt med middelaldermyten. - I DgFudgaven finder man ingen samlet oversigt over, hvad Albretsen og Mikkelsen har sunget for Kristensen, man finder stort set ingen personalhistoriske oplysninger, og man finder kun en del dei af deres samlede repertoire trykt. Sangerpersonlighederne er»forsvundet«, og man finder ansatser til en nedvurdering af deres sangkultur..

6 48 Jens Henrik Koudal Kaudal Det er imidlertid muligt at give et andet billede af Niels Albretsen og Jens Mikkelsen ved hjrelp hjælp afevald Tang Kristensens kildemateriale og ved hjrelp hjælp af yderligere studier i kirkebøger, kirkeb~ger, folketællingslister, folketrellingslister, skifter, fattigvæsens fattigvresensarkivalier osv. Først F~rst en oversigt over de viser, som Kristensen optegnede hos de to husmænd. husmrend. Inden for hvert repertoire anføres anf~res de i den rækkefølge, rrekkef~lge, hvori Kristensen optegnede dem, med angivelse af: a) Visens førstelinie, f~rstelinie, b) om den med de traditionelle betegnelser tilhører tilh~rer gruppen af»danmarks gamle Folkeviser«(DgF), skæmteviser skremteviser (Sk.), efterklangsviser (Eft.) t fra århundrede, arhundrede, eller er af nyere art, og c) om teksten er optegnet med melodi eller ej: Niels Albretsen: 1. l. Matrosen gik i Lunden; Eft. B Herr Ribold tjener i Kongens Gaard; DgF 183 Kk. Med melodi. 3. Ja, vel har jeg tjent udi fremmede Land; DgF 458 Cp. Med melodi. 4. Angenete hun ganger paa Højelands H~jelands Bro; DgF 38 Aq. 5. Herr Peder han kommer fra Tingen hjem; DgF 390 Ch. 6. Herr Ott' han red her op under 0; DgF 277 G. Med melodi. 7. Svend Jørgen J~rgen han red sig op ad Land; DgF 89 Be. Med melodi. 8. Kejseren havde de Døtre D~tre tre; DgF 382 Be. 9. En Gang var jeg saa liden en Mø; M~; Sko Sk Med melodi. 10. Niels Baadsmand han havde saa stor en Uro; Sko Sk. 42. Med melodi. 11. Jeg spænded' sprended' mine Sporer,jeg sadlede min Hest; DgF 384 A. Med melodi. 12. Se, nu stunder Natten til; Eft. B 88. Med melodi. 13. I Dagerjegkommen til Torvs, min Ven;Nyere (»Gadevise«). Medmelodi. 14. Dannerkongen han lader en Havfru' fang'; DgF 42 B. Jens Mikkelsen: 1. l. Jeg fæstede frestede mig saa stalt en Jomfru; Sko Sk. 22. med melodi. 2. Skjøn Skj~n Medler MedIer han tjener i Kongens Gaard; DgF 271 Vg. Med melodi. 3. Herr Peder han rejst' til Engeland; DgF Med melodi. 4. De lagde liden Kirsten paa Bolstere blaa; (et enkelt variantvers til) DgF 263 Be. 5. Dannerkongen han kaldte paa Svendene smaa; DgF 42 B. Med melodi. 6. Der sad en Pige paa Højelands H~jelands Bro; DgF 38 As. Med melodi. 7 npr hor pn mand PR på Veistereslot: Vejstereslot: Sk. Sko Med melodi. 8. Las han vild> ad Skoven gå; ga; Sko Sk Med melodi. 9. Skaden b~j bøj til Gilde; :ik Junker Jakob han tjener i Kongens Gaard; DgF 253 Ha. Med melodi. 11. Ja. Gud ved min Villi, atjeg har dig kjær; kjrer; DgF 416 Cd. Med melodi. 12. Jeg ved mig en skjøn skj0n Jomfru saa faaver og fin; Eft. B II e 4. Med melodi 13. God Aften, Marie! du lukker mig ind; Nyere. 14. Der kom en Prins fra Engelland hjem; Eft. B Jeg stod paa Loftet og b~rsted' børsted' mit Haar; DgF 55 Bb. Med melodi.

7 Folket og folkemusikken Bispens Datter i fremmede Land; DgF 527 Tillæg Tillceg I C (»Bolevise«) Jeg stod paa Loften og bqlrsted børsted mit Haar; Sk. Sko 11)2. Meg melodi. 18. De Hamborgs Præstens Prrestens Piger; Sk. Sko His oppe paa vor gamle Loft; Eft. B 87. Med melodi. 20. Matrosen gik i Lunden; Eft. B 90. Med melodi. Niels Albretsen levede Han var husmandssøn husmandssqjn fra Almtoft i Viborg amt. I sin ungdom rejste han rundt som tjenestekarl og var soldat, inden han selv blev husmand og landarbejder flere steder i de jyske hedeområder. hedeomräder. Han fik mindst syv børn bqjrn i to ægteskaber. regteskaber. Afflere kilder benævnes benrevnes han»kæltringe»kreltringekonge«, fordi omflakkende tiggere og vagabonder havde tilholdssted hos ham. harn. De sidste 25 år är afsit liv var han under fattigvæsenet fattigvresenet i Haderup sogn, idet han dog endte sit liv som omvandrende tigger i nabosognet. Jens Mikkelsen ( ) var gårdmands- gärdmands- og degnesøn degnesqjn fra Karup tæt tret ved Kølvrå. KQjlvrä. Hans liv kan minde om Albretsens, men han tjente sig op fra lejehusmand til at blive selvejerhusmand i KQjlvrä Kølvrå fra Også Ogsä han fik mindst syv børn bqjrn i ægteskab. regteskab. Mikkelsen og Albretsen er altså sä to af de utallige, der har bidraget til hedens opdyrkning gennem et langt liv; Mikkelsens kone stammede endda fra de tyske kolonister iden i gamle hedekoloni Frederiks. Det var om disse kolonister på pä alheden, at landøkonomen landqjkonomen G. Begtrup i 1812 i sit store værk vrerk omagerdyrkningens Tilstand Ti/stand i Danmark skrev:»uagtet al den Hjelp er Colonisternes Forfatning heel maadelig, og hos dem er mindre Velstand end i de sletteste F,gnp af Danmark Grunopn oprtil pr.tnrrlhllnrl"n~ d"tf" R""h"(("1?hpr!... MangelenpaaEngbund... Mangelenpaa Vand... Fl.yvesand... Graaemosen... ". Selvom Albretsen og Mikkelsen maske har haft en smule bedre kår kär end dette, har husmandslodderne alene umuligt kunnet give dem føden; fqlden; Albretsen - og sikkert også ogsä i perioder Mikkelsen - har fungeret som daglejere, og specielt uldbinderiet har været vreret et vigtigt supplement. En af de få fä hedebøn hedebqjnder, der førte fqjrte dagbog midt i 1800-tallet, skrev om sit sogn i Lysgård Lysgärd herred:» Uldbinderiet var folks syssel i ethvert hus, det indbragte føden, fqjden, der avledes lidt af korn og kartofler, ja meget lidt, men så sä brugtes ingen købmandsvarer kqlbmandsvarer undtagen sæbe, srebe, salt og tobak, der kunne fås fäs af den mand, der købte kqjbte bindetø bindetqjjet.«mikkelsen og Albretsen var født fqjdt i fattige kår, kär, og et langt livs kamp med heden har ikke kunnet hæve hreve dem over eksistensminimum. En gang husmand altid husmand. En forskel er dog, at Albretsens tilværelse tilvrerelse har været vreret mere omskiftelig på pä stadig nye husmandslodder og i tæt tret kontakt med gruppen af omvandrende tiggere og natmænd, natmrend, "kæltringerne«, "kreltringerne«, mens Mikkelsen har væ vreret mere bofast. Til gengæld gengreld repræsenterer reprresenterer Mikkelsens husmandsstatus sammenlignet med faderens gårdmands- gärdmands- og degnestatus en social degradering. Hvilket billede tegner nu de viser, som Kristensen optegnede, af de to mænd mrend i KQjlvrä? Kølvrå? hus Begge repertoirer rummer meget forskellige visetyper: Mange alvorlige middelalderballader, nogle lidt nyere efterklangsviser, en del dei ældre reldre og lidt nyere

8 50 Jens Henrik Koudal skæmteviser. skremteviser. Derimod indeholder repertoirerne få fä visetyper fra (1700- og) 1800-tallet, det være vrere sig lyriske eller episke. Grunden kan kun være, vrere, at de ikke har interesseret Kristensen, for selvfølgelig selvfj1llgelig har to så sä gode sangere også ogsä kunnet mange nye viser. Udvalget af visetekster påvirkede pävirkede melodioptegnelsen, for Kristensen optegnede kun yderst sjældent sjreldent melodier, som han ikke i forvejen havde fået fäet teksten til, og han interesserede sig ikke synderlig for at optegne spillemandsmelodier (efter levende kilde). Vi kender altså altsä langt fra alle de viser, som Mikkelsen og Albretsen har kunnet - de to repertoirer er ikke komplette. N år är det kan konstateres, at de fleste af de foreliggende visetyper er ret gamle, er det imidlertid en formel betragtning. Enhver folkesangers repertoire ~r udtryk for en udvælgplsesproces udvre!gp!sesproces hos en be.<:temt sanger i et bestemt miljø mil.i0 og VI! VII være vrere præget prreget heraf, hvad enten vi kender det helt eller delvis. Vi kan derformed lonilgtlghed tonilgtlghed - bruge karakteristiske træk trrek ved repertoirerne til at belyse sangerne og deres miljø. miljj1l. Viserne i det repertoire, vi kender fra Albretsen, er med en enkelt undtagelse alle episke, og de handler med tre undtagelser alle om en eller anden form for kærlighed. krerlighed. Men hvor spænder sprender de dog vidt! Vi finder skæmtende skremtende viser om sex og utroskab, om tvunget giftermål giftermäl der forhindres, om den giftesygejomfru påjagt päjagt efter en (ny) kæreste, krereste, og om sex mellem meilern unge mod forældrenes forreldrenes vilje. Vi finder mere alvorlige viser. der udtrykket sorg over kærestens krerestens død. d0d. om den forførte forf0rte brud der tages til nåde näde af ægtemanden, regtemanden, om Agnetes splittelse mellem meilern havmanden og moderen, om kærestens krerestens natlige besøg besj1sg og om kvindelist der overvinder vold. Og vi finder viser, der handler om kærlighed, krerhghed, blot ikke den kønslige: ksmshge: Om moderkærlighed moderkrerlighed og stedbørnenes stedbj1srnenes problemer problerner og om søskendekærlighed. sj1sskendekrerlighed. De tre sidste viser handler om den musikglade spillemands problemer, om en uretfærdig uretfrerdig behandling, der gøres gj1sres god afkongen, og om en spådom spädom om død. dj1sd. Pludselig kan vi se, at det må mä have været vreret helt underordnet for Albretsen, om viserne har været vreret»middelalderballader«eller ej - de behandler alle sammen temaer, der har været vreret højst hj1sjst aktuelle for landbosamfundets underklasse. En nøjere nj1sjere betragtning gør gj1lr det klart, at en vises hovedperson også ogsä er visens»helt«, altså altsä har fortællerens fortrellerens sympati. Det viser sig nu, at disse helte ligeligt er fordelt på pä mænd mrend og kvinder, og at de nogenlunde ligeligt er almindelige fattige mennesker eller fra et højtstående hj1sjtstäende og rigt socialt miljø miljj1s (adelige riddere og jomfruer). Aldersmæssigt Aldersmressigt derimod er heltene typisk unge mennesker - hvad visernes typiske tema, forlovelse og kærlighed, krerlighed, jo ogsä også lader ane. Det giver os et fingerpeg om, at Albretsen har lært lrert disse viser i sin barndom og ungdom. Hvis vi endelig betragter disse heltes afgørende afg~rende egenskab i viserne, den egenskab, som fortælleren fortrelleren dvæler dvreler ved i sympati, og som er afgørende afgj1srende for handlingens udfald, så sä viser der sig et forbløffende forblj1sffende billede: På Pä trods af, at Albretsen socialt var tvunget til at leve under forhold, som selv Kristensen barsels måtte mätte kalde»tarvelige og usle«, ja»meget skidne«, så sä afspejler hans viser nogle vrerdier værdier og en humanitet, som er dybt bevægende. bevregende. Heltens afgørende afgj1srende egenskab kan være vrere snildhed, der sejrer i kampen mod den rå rä overmagt, som

9 Folket og folkemusikken 51 når när jomfru Guldborrig besejrer kvindemorderen Hr. Ribold (DgF 183), eller slagfærdighed slagfrerdighed og handlekraft, som når när Hr. Jon overvinder og latterliggør latterligg~r den rige Hr. Lave og vinder bruden (DgF 39m. Det kan værf' vwrf' ~lær!p ~l[f'dp (!pd (!Pr! sanselir udfoldelse, som matrosen i lunden (Eft. B 90), eller den»liden»!iden Mø«, M~«, der lukker elskeren ind og laver en søn, s~n, som er 18 alen lang (Sk. 126), men det kan ogsa vrere være musikglæde, musikglrede, som hos Niels Bådsmand, Bädsmand, der køber k~ber en fedel l for sin ko og går gar til bryllup for at spille (Sk. 42), eller krybskytten, som bliver bedt om at synge for kongen (DgF 384): Saa tog jeg til den Vise at kvæd', kvred', saa Fugle paa K viste de fryded sig derved. Det kan være vrere elskovslængsel elskovslrengsel og omsorg for kæresten, kreresten, som når nar ungersvenden i fremmede land får far sine anelser og drager hjem, blot for at finde kæresten kreresten død d~d af sygdom (DgF 458): Ja, J vel har jeg tjent udi fremmede Land for Sølv S~lv og for elskende Klæder: Klreder: ja, lidet jeg spiste, langt mindre jeg drak, for jeg sørged s~rged for min Hjærtens Hjrertens Allerkjære. Allerkjrere. Denne svend dvæler dvreler i sorgen, men bondepigen i»gadevisen«ved, at livet må mä gå ga videre efter kærestens krerestens død, d~d, og drager til torvs torys for at glemme sorgen, få fä sig en dram og en ny kæreste: krereste: Jeg har imin i Hoved saa prægtig prregtig en Sag, derfor er jeg kommen til Marked i Dag: om jeg kund' mig finde, før f~r Solen gaar ned, en brav Kavaller, som jeg vennelig begjær. begjrer. Omsorgen for den elskede kan få fä helt overraskende udslag, som hos Hr. Ott', der»fæsted»frested stalt Ingerlin, hun var ikke Mø«M~«(DgF 277). Da hun føder f~der på pa vej til brylluppet, tager Hr. Ott' hende til nåde näde og hjælper hjrelper hende: Hr. Ott' breder ud hans Kappe saa blaa, der føder f~der stalt stait Ingerlin to Børne B~rne opaa, og han beskytter hende senere mod sin moders og broders mistænksomme mistrenksomme udspørgen, udsp~rgen, mens omsorgen for barselskvinden finder pudsigt udtryk i nrestsidste strofe: De andre skjænked skjrenked han for baade Mjød Mj~d og Vin, stalt Ingerlin fik varm 01 med Smør Sm~r næst sin.

10 52 Jens Henrik Koudal Mjød Mj~d og vin var sikkert meget godt, men for en fattig husmandsfamilie var»varm Øl 01 med Smør«Sm~r «nu det bedste, man kunne forestille sig! DgF 42 foregår foregär ligeledes i et højtstående h~jtstäende miljø, milj~, men i Albretsens udgave er det dronningens menneskelighed og evne eune til at f(jle føle smerte (i barseisseng), barselsseng), der bliver afgørende. afg~rende. Endelig er moderkærlighed moderkrerlighed og omsorg for stedbørn stedb~rn samt søskendekærlighed s(jskendekrerlighed afgørende afg~rende og har fortællerens fortrellerens fulde sympati i DgF 89, DgF 382 (og vel også ogsä DgF 38) - smukkest i førstnævnte, f~rstnrevnte, hvor den døde d~de mor står stär op af graven og truer stedmoderen med en»tynd Skjæbning«, Skjrebning«, hvis hun ikke behandler de små smä børn b~rn bedre: Hør H~r du, stalt Ingerlin! hvad jeg vil vii sige dig: hvi lader du min' smaa Børn B~rn lide Hunger og Kvid'? A gjemt' efter mig baade Øl 01 og Brød, Br~d, hvi lader du min' smaa Børn B~rn lide Hunger og N~d? Nød? De nrevnte nævnte positive egenskaber hos heltene forbindes i fem fern tilfælde tilfrelde med et klart skæmtende skremtende prreg. præg. Der stråler sträler gennem Albretsens viser en sympati med samfundets ofre. De fleste af viserne, nemlig syv, foregår foregär i socialt højerestående h~jerestäende miljøer, milj~er, men de fokuserer på pä almenmenneskelige egenskaber. Fire viser foregår foregär blandt almindelige mennesker, og de sidste tre handler om sammenst(jd sammenstød mellem socialt h(jjere højere og lauere lavere miljfjer. miljøer. Langt de fleste af Albretsens viser har en fortrøst fortr~stningsfuld e11er direkt(' lvkkelig udgang, mens faktisk kun en enkelt har en decideret tragisk udgang. Heller ikke hvor højere h~jere og lavere miljøer milj~er støder st~der sammen bliver udgangen tragisk. Denne fortrøstningsfulde fortr~stningsfulde grundtone i Albretsens repertoire bliver stedvis helt eventyragtig - mest tydeligt i visen»krybskytten«(dgf 384), som Kristensen kaldte»prægtigprregtig«og»ypperlig«, og som også ogsä Albretsen selv anså sä for»god«. Heri rider krybskytten»udi den grønne gr~nne Rosenslund«og skyder»en Hjort med Guldtaffel i Mund«, men han bli ver grebet af»»dannerkongen med all' hans Hovmænd Hovmrend««og kastet i et mørkt m~rkt fængsel. frengsel. På Pä trediedagen genopstår genopstär han imidlertid: Jeg sadde der til paa tredje Dag, der smagte mig hverken Øl 01 eller Mad. Saa tog jeg til en Vise at kvæd', kvred', det hørt' h~rt' Dannerkongen i høje-en h~je-en Lind. Dannerkongen kalder krybskytten til sig, og gennem sin underfulde sang - der jo fik fuglene til at fryde sig - vender krybskytten sin skæbne, skrebne, og kongen gør g~r det skete usket. Krybskytten får fär sine ejendele igen, og visen slutter: Dannerkongen var imod mig som en Mand, han gav gay mig sin Datter og det halve af hans Land.

11 Folket og folkemusikken 53 Ikke uden grund har visen omkvædet: omkvredet: "Min Haab staar til Gud, min Sorrig faar vel en god Ende«. Svend Grundtvig antog, at denne vise var fra middelalderen, men den blev første f~rste gang optegnet hos Albretsen, og da visen er i jeg-form, har Albretsen sikkert identificeret sig- med dens hovedperson. Det fortrøstningsfulde, fortr~stningsfulde, stedvis eventyragtige, ved Albretsens repertoire kan man tolke som en følge f~lge afhans samfundsmæssigt samfundsmressigt marginale position. På Pä den ene side handler hans viser om almene kår kär for landbosamfundets underklasse: Forførte Forf~rte brude, voldelige overgreb, stedbørn, stedb~rn, krybskytteri, søskende s~skende der er kommet væk vrek fra hinanden, h.inanden, tvungne giftermål, giftermäl, giftelystne unge, barselsd~d, barselsdød, unge mænd mrend der tjener langt fra deres kæreste, krereste, sex, utroskab osv. På Pä den anden side angiver viserne ikke realistiske løsninger l~sninger på pä konflikterne, men de er heller ikke häret båret af indignation (som»våbenväben«anvises snildhed, skæmt skremt og slagfærdighed). slagfrerdighed). Med sine kæltringeforbindelser kreltringeforbindelser og sin status som stadig omflyttende husmand har Albretsen ikke haft nogen realistisk mulighed for at opnå opnä et samfundsmæssigt samfundsmressigt agtværdigt agtvrerdigt liv. Når När han som ældre reldre kom under fattigvæsenet fattigvresenet er det udtryk for det samme: Han har ikke kunnet - eller villet! - ernære ernrere sig selv på pä de foreliggende betingelser og er blevet sat uden for samfundet. Derfor er hans viserepertoire ikke»realistisk«, men udtrykker en eventyragtig drøm dr~m om - et menneskeværdigt menneskevrerdigt liv! Kristensens melodioptegnelser viser Albretsen som en udmærket udmrerket sanger, der har formået formäet at fastholde ret forskellige melodier. Et lag i repertoiret synes at være vrere meget gammelt, sandsynligvis af middelalderlig oprindelse. Det omfatter i hvert fald DgF 277 og DgF 89, der begge har flere tonale centre: henholdsvis d/a dia og d/h. (Sidstnævntes (Sidstnrevntes faldende tendens, hvor omkvædsintonationen omkvredsintonationen har grundtone en terts lavere end resten afmelodien, kan ikke sjældent sjreldent findes hos andre afkristensens gode sangere i og omkring Hammerum herred). I den modsatte ende afspektret ligger»gadevisen«, der med sine treklangsbrydninger og sit livlige dur-præg dur-prreg næppe nreppe er ældre reldre end slutningen af 1700-tallet. Dur-moll agtige melodier som DgF 458, Sk. Sko 42 og Eft. B 88 er vel fra århundrede, ärhundrede, sidstnævnte sidstnrevnte måske mäske endnu yngre. Endelig har et par melodier en lidt særpræget srerprreget tonalitet/rytme/melodigang, der kan tyde på, pä, at de i hvert fald går gär tilbage til århundrede. ärhundrede. Også Ogsä den dur-agtige, men tonalt lidt svævende svrevende og melodisk formelprægede formelprregede Sk 126-melodi kan meget vel tilhøre tilh~re dette lidt ældre reldre lag. Albretsens melodier er som sagt ret forskellige, og en markant personlig stil falder ikke i øjnene. ~jnene. Melodiambitus ligger fra en sekst til en undecim, og oftest ligger grundtonen iden i nedre ende af denne ambitus. Melodikurverne arter sig ret forskelligt. Der forekommer både bäde lige og ulige taktarter, og tonalt findes som nævnt nrevnt både bäde dur-, moll- og mere svævende svrevende melodier. Normalt kadencerer de enkelte melodifraser på pä skalaens første f~rste eller femte trin (men det kan ske på pä næsten nresten alle skalaens trin). Formalt er kun to gange to viser ens opbygget (axby i DgF 183/DgF 89 og abx i DgF 384/Sk. 42); den eneste fireliniede DgF-vise i repertoiret er opbygget med syvtakts-perioder. Der forekommer både bäde kvindelige og (især) (isrer) mandlige melodiafslutninger. Særpræ- Srerprre-

12 54 Jens Henrik Koudal gede rytmer forekommer kun i DgF 183. I flere fiere tilfælde tilfrelde har Albretsen sunget en melodi, som ellers ikke er optegnet til den pågældende pägreldende vise i Danmark. Alt i alt en mangfoldighed, der i kun ni melodier afspejler en god sanger. I det repertoire, som Kristensen optegnede efterjens Mikkelsen, er tre fjerdedele afviserne episke, mens yderligere fire viser er smædeviser smredeviser eller nidviser uden særlig srerlig handling. Hovedparten af de episke viser handler om krerlighed kærlighed mellem kjilnnene. kønnene. Temaet i seks af repertoirets i alt 20 viser er sexualitet og liderlighed, men den kønslige kjilnslige kærlighed krerlighed tematiseres også ogsä på pä andre måder: mäder: Forbuden kærligheds krerligheds konsekvenser, den elskedes død, djild, pige hæver hrever sig gennem kærlighed krerlighed til dronning, Agnetes splittelse mellem havmanden og moderen, troskabs prøvelse, prjilvelse, elsker overvinder slægtsuvilje, slregtsuvilje, bedragen pige, ulykkelig kærlighed krerlighed og et stævnemøde. strevnemjilde. De sidste fem fern viser handler om det umage!egtepar, ægtepar, en spådom spädom om barselsdød, barselsd~d, en ond stedmoder, et fuglegilde der allegorisk skildrer forskellige professioner og et par slagfærdige slagf!erdige unge m!end mænd på pä jagt. Også Ogsä Mikkelsens viser har altså altsä temaer, der har været vreret aktuelle i det jyske landbosamfund i 1800-tallet. I de viser, hvor der optræder optrreder sympatiske hovedpersoner - og det gør gjilr der jo ikke i smædeviserne smredeviserne - er disse»helte«ligeligt mænd mrend og kvinder. De tyve viser foregår foregär ligeledes nogenlunde ligeligt blandt almindelige mennesker og i højere h~jere sociale miljjiler, miljøer, men aldersmæssigt aldersmressigt er de sympatiske hovedpersoner helt overvejende unge mennesker. Hvad angår angär hovedpersonernes afgørende afg~rende egenskab, er der ikke så sä stor spredning som hos Albretsen; oftest er det deres kønslige kmslige k!erlighed. kærlighed. Glæden Glreden ved direkte sanselig udfoldelse ses tydeligst i viserne om matrosen i lunden, om parret der mødes mjildes»paa vor gamle Loft«, og i skæmtevisen skremtevisen om pigen der b~rsted børste d sit hår. här. I det lille vers» God Aften, Marie«og i Eft. B 39 er hovedpersonens elskovslængsel elskovslrengsel dominerende. Sidstnrevnte Sidstnævnte foregär foregår i et kongeligt miljø, miljjil, men moralen har haft højeste hjiljeste relevans i landbosamfundet: Gud bedre og trjilste trøste de Forældre Forreldre dertil, som nregter nægter deres Børn Bjilrn at maa elske, hvem de vil. vii. Troskabs lykkelige følger fjillger afspejles i DgF 253, hvor pigen afviser fristeren med ordene: Gak hen til en anden Horehus! her holdes ingen Drikkehus. For MedIer Medler og Ridselille (DgF 271) fører f~rer kærligheden krerligheden imidlertid kun ulykke med sig, da hun dør d~r ved sin barsel, barsei, og han derefter begår begär selvmord. Heller ikke Hr. Peders troskab kan redde den elskede fra at dø djil (DgF 446):»Herr Peder! du sidder her og drikker Vin, din Kjærest' Kjrerest' hun ligger i Jylland, er Lig.«

13 Folket og folkemusikken 55 Herr Peder han højt hjtijt over Borden sprang, det klareste Vin det efter ham harn rand. Herr Peder han sprang til Gangeren graa, han rider langt stærker', strerker', end Fuglen fløj. fljtij. Saa rider han til Stette, de mødte mjtidte med Ligen saa lette. Han kan kun give den elskede et guldbånd guldbänd med i graven - men viser i øvrigt jtivrigt storsind over for småfolk smäfolk ved ligeledes at skænke skrenke en guldring og et guldbånd guldbänd til klokker og graver. Agnete er i DgF 38 splittet i sin kærlighed, krerlighed, så sä det næsten nresten er havmanden, der løber ljtiber med sympatien. Liden Kirsten bruger sin sanselige udstråling udsträling til at blive dronning (DgF 263), mens ridderen i DgF 416 opflammes afsin kærlighed krerlighed tiljomfruen, så sä han efter at have redet»over den vildeste Hede«magter at dræbe drrebe alle hendes syv brødre, brjtidre,»syv raske unge mænd, mrend, og de var' vrede«: Ja, jeg vil vii ej stande, ikke heller vil jeg fly, langt mindere ad Skoven indrende: men jeg vilde vove mit favre unge Liv for I syv raske unge Drenge. Og saa der begyndes den blodige Krig imellem de syv og den ene; saa hug han Jomfruens Brødre Brjtidre ned alle syv, det gjorde Gud Fader alene. I visen»jeg ved mig en skjøn skjjtin Jomfru«kommer pigen derimod til at fortryde, at hun har indladt sig med en ridder, for han bedrager hende. Ved siden af alle disse personer i deres kærligheds krerligheds vold er der tre viser, hvor den afgørende afgjtirende egenskab er dronningens menneskelighed og evne eune til at ff)le føle smerte, oprf)rstrang oprørstrang mod stedmoder og slagfærdig slagfcerdig handlekraft. Den første fjtirste af disse er et af mange eksempler på, pä, at viser om hjtijtstäende højtstående sociale miljjtier miljøer fokuserer på pä det almenmenneskelige ved personerne her. Tilbage er fire smædeviser smredeviser og den allegoriske vise om fuglegildet (Sk. 59), der ligeledes gør gjtir sig lystig over forskellige professioner. De fire smædeviser smredeviser går gär ud over en velstående velstäende gammel kvinde gift med en ung mand (Sk. 22), en (i hvert fald i egen indbildning) lrerd lærd mands døtre djtitre (Sk. 153), bispens datter (»bolevisen«) og præstens prrestens piger (Sk. 155). De tre sidste smreder smæder kvindernes liderlighed, mens den første fjtirste udstrækker udstrrekker niddet til hele den gamle kvindes udseende og vreremäde. væremåde.

14 56 Jens Henrik Koudal Kaudal Flertallet Fiertallet af Mikkelsens episke viser har en slags lykkelig udgang, men fem fern har en sørgelig sf<'rgelig eller tragisk udgang og to er skæmtende. skremtende. Bemrerkelsesvrerdigt Bemærkelsesværdigt er det, at den sørgelige sf<'rgelige udgang i tre tilfælde tilfrelde opstår opstär som følge ff<'lge af overtrædelse overtrredelse af samfundets normer - Hr. Medler MedIer forff<'rer forfører kongedatteren, prinsessen forelsker sig under sin stand i en matros, enjomfru lader sig besnære besnrere af en ridder - og i de to andre tilfælde tilfrelde som følge ff<'lge af en skæbne, skrebne, der er uafvendelig - døden, df<'den, i barselsseng barseisseng eller helt uforklaret. Der er hos Mikkelsen ingen eksempler på, pä, at sammenstød sammenstf<'d meilern mellem forskellige sociale miljøer miljf<'er får fär en lykkelig udgang. Tvært Tvrertimod, det er ikke tilfældigt, tilfreldigt, at de fire smædeviser smredeviser er udsprunget af sociale modsretninger modsætninger og netop retter spotten mod velstående velstäende kvinde, lærd lrerd mand, bisp eller præst prrest (hvortil kan føjes ff<'jes Sk. Sko 59, der gør gf<'r sig lystig over de forskellige samfundsmæssige samfundsmressige roller). Her viderefører videreff<'rer Mikkelsen en århundredgammel ärhundredgammel tradition, hvor skæmteviser skremteviser har vendt verden på pa hovedet og trukket magtens mystifikationer ned på pa jorden. Skæmtens Skremtens funktion hos Mikkelsen er derfor enten at understøtte understf<'tte positive egenskaber eller en bidende spot. Den eventyrtone, man kan finde i Albretsens repertoire, er ganske fremmed for Mikkelsen. Her er ingen gode magthavere, der forbarmer sig over menigmand, og sociale konflikter og normovertrædelse normovertrredelse får fär kun tragiske konsekvenser. De positive vrerdier værdier er ikke så sa mangfoldige som hos Albretsen, og sexualiteten og dens følger ff<'lger står stär i centrum i mange viser. Der er ikke overskud til så sa stor en sympati med samfundets ofre, som hos Albretsen; ofte træder trreder en vis fatalisme i stedet. Den sanselige udfoldelse, der er positiv hos matrosen ihmden, i lunden, bliver genstand for bidende spot, når nar den optræder optrreder hos bispens datter eller præstens prrestens piger. Det er fristende at tolke disse karakteristika ved Mikkelsens repertoire som udtryk for hans egen samfundsmæssige samfundsmressige placering. I modsætning modsretning til Albretsen lykkedes det ham harn at holde sig fri af fattigvæsenet, fattigvresenet, men et langt livs slid har ikke hævet hrevet ham harn synderligt over eksistensminimum, og i forhold til faderen var han socialt degraderet. Den mere resignerede og»realistiske«grundtone, fatalismen og spotten i hans repertoire kan hænge hrenge sammen hermed. Mikkelsens 14 melodier viser, at også ogsä han var en udmærket udmrerket sanger, der har kunnet meget forskelligartede melodier. Som meget gamle, muligvis af middelalderlig oprindelse, virker Sk. Sko 22, DgF 416 og vel også ogsa Sk. Sko 152; de har alle en vis svævende svrevende tonalitet, og de to sidste den førnævnte ff<'rnrevnte karakteristiske faldende tendens (F/d i begge tilfælde). tilfrelde). I den kronologisk modsatte ende af spektret er der ingen helt nye melodier præget prreget af dominant-septimakkord akkord fornemmelse, men en del dei treklangsprægede treklangsprregede durmelodier har vel fået fäet deres præg prreg i århundrede. arhundrede. Repertoiret rummer desuden et par mollagtige melodier, et par dorisk virkende melodier og en lidt svævende svrevende duragtig melodi. De fleste af disse kan antages at være vrere aflidt ældre reldre oprindelse. Rytmisk og melodisk bemærker bemrerker man den vekslende taktart og glidetonen i DgF noget der sikkert har været vreret mere udbredt i folkesangen, end 1800-tallets optegnelser i f<'vrigt øvrigt lader ane. Mikkelsens melodier er altsa tonalt og delvis melodisk ret forskellige. Bortset fra et par sekstspring finder man dog aldrig spring i melodien over en kvint

15 Folket og folkemusikken 57 (det finder man lidt hyppigere hos Albretsen). Ambitus strækker strrekker sig fra sekst til decim, og grundtonen ligger ligeligt enten nederst eller et sted midt i ambitus (med en vis»plagal«virkning til følge) f~lge). De enkelte melodifraser kan kadencere på pä alle skalaens trin, men det sker overvejende på pä første, f~rste, andet eller femte trin. Der er melodier både bäde i todelt og tredelt taktart. Formalt er de 14 viser ligeledes ret forskellige, dog har to viser formen aabx og fire viser axby. Den eneste fireliniede DgF-vise i repertoiret har, ligesom hos Albretsen, syvtakts-perioder (DgF 416). Der forekommer både bäde kvindelige og mandlige melodilinieudgange, og Mikkelsen synes at have sat et personligt stilprreg præg på pä melodierne med sin forkærlighed forkrerlighed for forslagsagtige vendinger ved linieslutninger. Endelig har Kristensen i Sk. Sko 120 fastholdt den for skæmteviser skremteviser karakteristiske vekslen mellem sang og talte afbrydelser. Kladdematerialet til Kristensens musikmanuskripter rummer muligheder for forskellige tolkninger - et aspekt, somjeg har valgt ikke at gå gä ind på pä her. Selvom vi aldrig vil opnå opnä fuld klarhed over den folkelige syngemåde syngemäde i og 1800-tallet, så sä tillader bl.a. Kristensens musikoptegnelser os dog at opnå opnä et indblik i en syngemåde syngemäde med indslag af glidetoner,, vekslende taktart, utaktfasthed, asymmetrisk periodicering, relativ tonalitet, melodivariabilitet og et specielt gestisk og sangligt udtryk. Næste Nreste trin i udforskningen af og 1900-tallets viseoptegnelser kunne være vrere at pr~ve prøve at finde geografiske, sociale og personelle særtræk srertrrek i optegnelserne ved at studere enkeltsangeres optegnede»repertoire«(herunder sø s~skende, der har haft fælles frelles kilde) og ved at sammenligne alle de forskellige optegnelser af almindeligt udbredte tekst- og melodityper (herunder melodier, der kan spores tilbage til en trykt kilde). Herigennem kunne folkesangens stabile og dens varierende elementer nøjere n~jere indkredses. Konklusion Lad os afslutningsvis vende tilbage til temaet»musik-historie-nutid«. r folkemusikforskningen, som den er skildret ovenfor, har vi altså sä at gøre g~re med tre»tider«: Middelalderen, 1800-tallet og nutiden. Det er fundamentalt vigtigt, at forskeren klargør, klarg~r, hvordan disse»tider«indvirker på pä hinanden, så sä de kan holdes ude fra hinanden. Når När det er gjort, er det muligt at bruge det indsamlede materiale som kilde til ti1 sin egen tidsperiode; her har Evald Tang Kristensens materiale en særlig srerlig værdi vrerdi og kan indgå indgä i en kultur- og socialhistorisk skildring af en underklasse, der ellers sjældent sjreldent får fär mæle mrele i 1800-tallets kildemateriale. r udforskningen af folkemusikken vil vii et nutidigt engagement altid være vrere forskerens motivation. Mit eget ideal er en folkemusikforskning som historisk disciplin, hvis formål formäl er at skildre sangerne/spillemændene sangerne/spillemrendene i deres miljø, milj~, musikkens brugssituationer og funktion samt folkekulturens rolle i samfundet. Folkemusik b~r bør studeres tværfagligt, tvrerfagligt, tekst- og melodiforskningen bør b~r holdes sammen og musikken b~r bør studeres i sin vekselvirkning med populær- populrer-

16 musik og kunstmusik. Forskningen bør bflr både bäde beskrive og forklare musikkens og musikaktiviteternes udvikling, og den når när sine resultater i en vekselvirkning mellem meilern et nutidigt engagement, en overordnet teori om musikkulturernes rolle i samfundsudviklingen og et kritisk arbejde med kildematerialet. leldre Ældre viseforsknings focusering på pä middelalderen har betydet, at selvom f. pkr. me~et afevald Tan~ Kristensens visemateriale er ud~ivet. så sä er så sä godt som ingen afkristensens sangerrepertoirer trykt i den form, hvori han optegnede dem. Vi, der som forskere interesserer os for dansk folkemusik, har en stor opgave i at sørge sflrge for at gøre gflre ældre reldre tiders folkeviseoptegnelser tilgrengelige tilgængelige i kritiske og forskningsmæssigt forskningsmressigt forsvarlige udgaver for et bredere publikum (f. eks. i form af sangerrepertoirer). Derved giver vi et værdifuldt vrerdifuldt bidrag til sanghistorien - og til en kritisk, historisk bevidst brug affolkemusikken i dag. Noter: 1. På Pä kongressen blev foredraget forkortet en smule på pä grund af tidnød, tidns'id, men her gengives det i sin fulde udstrækning. udstrrekning. Desuden er tre skematiske oversigter, som på pä kongressen blev omdelt skriftligt til tilhørerne, tilhs'irerne, her blevet indarbejdet i teksten. Jeg har ikke forsynet foredraget med et noteapparat. Mine synspunkter kan man finde uddybede med talrige henvisninger til kilder og litteratur imine i artikler:.. 'Evalrl 'fang Kri~tf'n~f'n ~om folkevi~eindsamler og udgiver - belvst ud fra.jen~ Mikkelsen og Niels Albretsen i KS'ilvrä Kølvrå 1874«, i: Musik og Forskning 9, , s (Heri gengives bl.a. alle Mikkelsens og Albretsens melodier).»rasmus Nyerups visearbejde og folkeviseindsamlingen «, i: Musik og Forskning 8, 1982, s »1<'olkeviseideologien - illustreret ved Det haver så sä nyligen regnet«, i: musiktidsskriftet Modspil, 8, 1980, s

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård.

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. 12.s.e.trin 2014 En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. Hun var et pudsigt barn, hun havde klumpfod og et særpræget udseende. Men alle på herregården var enige om,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme Ekspressionisme opgave Folkevise Tom Kristensen Fribytterdrømme Dette digt er en del af digtsamlingen Fribytterdrømme. Det er egentlig en folkevise, men jeg betegner det som en digt, da det er en del af

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare...

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare... FORLAGET VISTOFT Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT 1. En lille lyrisk Aare... 11 INDLEDNING 11 Hvad taler vi om? 13 Sangkulturen er ændret 14 En ambitiøs

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä Hvad gov Tesus nu, a Skriftsteder: Ap.G. 7,31; 4b.20, 12;22, 11. 12; Mal. 3, 16; Prad. 12, 14; Matt. 10, 32.33; Ab. 3, 5. Hjelp tit studiet: Den store strid, s. 424-435. 482-485. Lektiens hovedtanke: At

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten er inspireret af folkevisen af samme navn og dens endelige udformning er i følge Inger Sørensens biografi fra 2002, Niels W. Gade, et dansk verdensnavn,

Læs mere

Evald Tang Kristensen som folkeviseindsamler og udgiver - belyst ud fra J ens Mikkelsen og Niels Albretsen i Kølvrå 1874

Evald Tang Kristensen som folkeviseindsamler og udgiver - belyst ud fra J ens Mikkelsen og Niels Albretsen i Kølvrå 1874 68 Evald Tang Kristensen som folkeviseindsamler og udgiver - belyst ud fra J ens Mikkelsen og Niels Albretsen i Kølvrå 1874 Af Jens Henrik Koudal Den 8. marts 1874 skrev folkemindesamleren Evald Tang Kristensen

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere