Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe

Transkript

1 Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Eventyret Hans og Grethe handler om to søskende, en dreng og en pige, som to gange på moderens opfordring og mod faderens vilje efterlades af deres forældre ude i en stor skov. Forældrene er i pengeproblemer, og moderen mener, at den bedste løsning er at ofre børnene. Første gang de efterlades, lykkes det børnene at finde hjem, fordi Hans har været smart og har efterladt et spor af sten. Anden gang går det galt. Moderen låser døren derhjemme, så Hans ikke kan samle sig nogle nye sten og i stedet må han nøjes med brødkrummer, som skovens fugle spiser. Hans og Grethe farer vild i skoven, og de sulter. Til sidst kommer de til et hus, som er lavet af lækkerier, pandekager og sukker. Det viser sig, at huset ejes af en ond heks, som netop har lavet huset af lækkerier for at tiltrække børn som hun kan spise. Hun holder Hans og Grethe fanget. Hans bliver spærret inde i laden og bliver stopfodret, så han kan blive fed og lækker hvorimod Grethe må leve af affald. Hver dag går heksen ud og tjekker tykkelsen på en af Hans fingre og hver dag narrer han hende og giver hende i stedet et afgnavet ben at befamle. Heksen ser nemlig ikke ret godt. Heksen kan ikke forstå, at Hans ikke bliver federe og til sidst bliver hun træt af at vente. Da hun vil til at tilberede sit måltid, lykkes det imidlertid Grethe at skubbe heksen ind i ovnen, hvor hun brænder til døde. Grethe befrier Hans, og inde i heksens hus finder de en masse perler og ædelsten, som de propper i lommerne. De flygter tilbage ud i skoven og kommer til en stor sø, som de ikke kan komme over men en hvid and hjælper dem og fragter dem over en af gangen. På den anden side af søen genkender de skovlandskabet, og de finder hjem til faderens hus. Den onde mor er i mellemtiden død. De viser faderen alle perlerne og ædelstenene, og de tre forenes og er lykkelige. * * * Eventyr og sagn er en slags enzymer for den psykologiske tænkning. Eventyr og sagn er lidt banalt sagt gode at tænke over, fordi de er som en slags drømme, der skal tolkes og når man først går i gang, opdager man hurtigt, hvor komplekse og dybsindige de er.

2 Der er skrevet et utal af analyser af eventyr, og alle de kendteste eventyr er gjort til genstand for mange forskellige tolkninger. Ingen tolkninger er mere rigtige end andre. Formålet med at tænke over eventyr, at tolke og analysere, er ikke at nå frem til en endegyldig og sikker sandhed om, hvad eventyret i virkeligheden betyder men netop at bruge eventyret som en katalysator for sin tænkning. Man kan også sige: Formålet med at tolke på eventyr er ikke at blive klogere på eventyr men at blive klogere på den slags mennesker, som fortæller disse eventyr, og som kan identificere sig med dem. Det vil sige os. Eventyret om Hans og Grethe fortæller om fem personer og en and. De tre personer, nemlig Hans og Grethe og faderen, beskrives som gode, hvorimod de to andre, moderen og heksen, beskrives som onde. Hvis vi sætter de fem personer op i et skema, kan vi se, at der er nogle iøjnefaldende alliancer i eventyret: Hans og Grethe hører sammen, fordi de er børn og søskende, og moderen og faderen hører sammen, fordi de er forældrene. Men faderen hører også sammen med Hans og Grethe, fordi de er gode og moderen og heksen hører sammen, fordi de er kvinder og onde. Altså: - Moderen er mod børnene og - Heksen er mod børnene men - Faderen og børnene er mod moderen og - Moderen er ikke mod heksen Faktisk er faderen jo også mod børnene, for han accepterer modstræbende moderens plan om at efterlade børnene i skoven, at ofre dem og faderen er heller ikke mod heksen. De konfronteres ikke, ligesom moderen og heksen ikke konfronteres, men i modsætning til moderen, som er indlysende ond, portrætteres faderen som grundlæggende god. Det er måske det første, som er værd at bemærke: At eventyr-universet i Hans og Grethe domineres af de to voksne kvinder, moderen og heksen, hvorimod faderen

3 spiller en mindre rolle. Han bøjer sig for sin hustrus vilje, og han bliver først lykkelig sammen med børnene, da hun er død og borte. Det næste, der skal bemærkes, er, at moderen og heksen tilsyneladende dør omtrent samtidig. Med en mærkelig eventyr-logik: Idet heksen dør i ovnen, dør moderen også. Nummer tre: Da børnene er faret vild i skoven og finder heksens hus, tager hun dem faktisk til sig og bliver for en stund deres meget onde mor som altså har tænkt sig at spise sønnen, Hans, når han er fedet op. Hvorimod Grethe må nøjes med affald. Den kvindelige heks forhold til børnene er asymmetrisk: Hun foretrækker drengen. Og nummer fire: Moderen låser Hans inde, ligesom heksen låser ham inde. Eventyr er fantasihistorier, og de skal læses fantasifuldt. Man må gerne digte videre. Hvis man for eksempel har læst en smule Freud er det svært ikke at få den tanke, at moderen og heksen faktisk er den samme men bare to forskellige steder og i to forskellige forklædninger. En ond heksemor. I Hans og Grethe optegnes en forholdsvis simpel eventyr-geografi: Der er hjemmet eller hjemme (med moderen), og der er skoven (med heksen). I skoven er bålpladsen, hvor børnene efterlades. (Faktisk efterlades de to forskellige steder.) Og i skoven er heksens hus. Derudover er der søen, der ligesom forbinder hjemme med skoven og anden, der som en slags grænsevogter transporterer Hans og Grethe over på den sikre side. Freud har skrevet et værk om det uhyggelige, hvori han blandt andet gør opmærksom på, at det tyske ord for uhyggelig, unheimlich, også betyder uhjemlig. I Hans og Grethe er hjemme ikke just noget hyggeligt eller trygt sted, så længe den onde mor dominerer men skoven er decideret unheimlich. Historien om at blive efterladt i en stor skov, at fare vild og blive fanget af en heks er som noget fra et mareridt. I

4 eventyret bliver hjemme først hyggeligt, idet uhyggen i form af heksemoderen besejres. Der er flere asymmetrier i Hans og Grethe. Lad os bare nævne nogle enkelte: - Før heksen besejres, er skoven ( naturen ) farlig, men bagefter viser den sig fra sin lysere side. Først spiser skovens fugle Hans brødkrummer men bagefter får børnene hjælp af en and. Man får indtrykket af, at heksen på magisk vis har domineret over og påvirket skoven, ligesom Isdronningen i Narnia-fortællingerne dominerer over og påvirker Narnia. - Moderen i hjemmet vil udstøde børnene, hvorimod heksen i skoven helt bogstaveligt vil indoptage dem nemlig ved at æde dem. - Hjemmet er fattigt, men heksens hus er rigt på lækkerier, perler og ædelsten. Lad os holde fast i fantasi-tanken om, at moderen og heksen er den samme, således at eventyret ikke længere handler om fem personer, men kun om fire og lad os derefter lidt frækt, måske, prøve at reducere antallet af medvirkende endnu mere. Fire er ikke noget godt eventyr-tal, hvorimod tre er et rigtig godt tal: Lad os forestille os, at Hans og Grethe ikke er to børn, to søskende, men faktisk kun ét barn, Hans-og-Grethe og at Hans er barnets maskuline side, og Grethe er barnets feminine side. Så får vi et trekantsdrama med far, mor og barn. Hvad handler eventyret om Hans og Grethe om? En tolkning kunne lyde, at det handler om forsoning med faderen. Faderen er fra starten i (potentiel) alliance med børnene eller barnet, men først idet heksemoderen besejres, kan alliancen fuldt ud komme til udtryk. Altså: Kun ved at besejre moderen kan barnet få et fornuftigt forhold til faderen. Inspireret af Freud og psykoanalysen: Skoven er det ubevidste, og søen er stedet, hvor erfaringer fra det ubevidste hentes tilbage til det bevidste. Lad os, fordi vi er

5 psykoterapeuter, sige, at søen er den terapeutiske samtales sted. Og anden er terapeuten. Hvis Hans-og-Grethe-barnet er en pige, fremstiller eventyret en velkendt, ødipal konflikt: Datteren, der allierer sig med faderen. Hvis barnet er en dreng, er eventyret derimod en historie om at overkomme Ødipuskomplekset: Sønnen og faderen, der omsider forsones. Bo Gorzelak Pedersen Copyright 2008