UDVIKLINGSDEL

Transkript

1 UDVIKLINGSDEL Indholdsfortegnelse UDVIKLINGSDELEN Evaluering af året der gik Principper for evalueringen Året der gik Handleplan for barnets alsidige udvikling Handleplan for social kompetencer Handleplan for sprog Handleplan for sprogstimulering Handleplan for krop og bevægelse Handleplan for naturen og naturfænomener Handleplan for kulturelle udtryksformer og værdier Institutionens egne mål Vedrørende personaleudvikling Vedrørende forældresamarbejde Handleplaner for institutionens egne mål Vedrørende tværfagligt samarbejde Pædagogiske fokuspunkter Fokuspunkt Fokuspunkt Evaluering året der kommer Principper for evalueringen Succeskriterier Evalueringsmetoder Budget og regnskab Institutionens budget Principper for anvendelse af diverse udgifter Underskrift Forældrebestyrelsens godkendelse af kommende års fokuspunkter (vedr. Punkt 8) Forældrebestyrelsesformandens underskrift...18 Bilag 1 Miljøpolitik...20 Bilag 2 Madpolitik...21 Bilag 3 Sorg- og kriseplan...22 Bilag 4 Lønpolitik...23 Bilag 5 Læsepolitik

2 UDVIKLINGSDELEN 1. Evaluering af året der gik 1.1 Principper for evalueringen Vi har løbende evalueret vores pædagogiske aktiviteter ved personalemøder. Nedenfor er en række spørgsmål, som vi bruger ved evalueringen. På personalemøder efter projekter, forældrearrangementer osv., deltager hele personalet i evaluering, her kan alle komme med positiv og negativ kritik. Vi diskuterer, hvad der evt. kan blive bedre til næste gang og fører det til protokols. 1.2 Året der gik 2012 har været et år i børnehaven med mange nye og spændende udfordringer. Vi har evalueret sidste års pædagogiske fokuspunkter, der var mad og måltider i børnehaven. Målet var og er til stadighed at opnå gode spisevaner, glæden ved, og forståelsen for gode råvarer, madvarer, og manér ved måltiderne. Vi har efterhånden opnået en tilfredsstillelse af det fuldendte måltid. Vi har de sidste 3 år deltaget i Københavns Kommunes Køkkenløft, og har alle 3 år modtaget priser for det fuldendte måltid. Disse uddelt ved festlig vis på Københavns Rådhus, hvor vi har fået diplomerne. Sidste år udvidede vi fokuspunktet med urtehave på taget. Vi plantede og såede med børnene, lavede krydderi have, spiselige grøntsager, ærter, radiser, løg, jordbær, kartofler, purløg m.m. Det projekt var vellykket og børnene var optaget af at passe haven, vande, se det gro, spire, nyde farverne og duftene, for til sidst at nyde høsten, spise produkterne i maden. Vi synes det var så smukt et projekt, at vi fortsætter i 2013, og udvider urtehaven på forskellig vis. Gennem året har børnene deltaget i madlavningen, især formiddagsmaden har de været med til at forberede. Desværre har de ikke lavet så meget mad, som vi kunne ønske, da vores køkkenfaciliteter ikke er velegnet til at huse mange mennesker. I stedet har vi haft børnene med til at lave bålmad og tilberede råvarerne på legepladsen i samarbejde med Madhuset. I 2012 havde vi lidt overskud på budgettet, så vi delvis kunne renovere køkkenet. Det har været et pålæg fra Fødevarerstyrelsen. Dette har vi selv bekostet, men håber på refusion i Bestyrelses skulle i 2012 stemme om vi fortsat skal have mad i børnehaven. Dette blev enstemmigt vedtaget har været et år med mange udfordringer m.h.t. børnehavens fremtid. Der har været mange modeller i spil, så som fusion, men Kommunen åbnede i 2012 op for muligheden af, at forblive en selvstændig enhed, såfremt enheden er økonomisk bæredygtig. Det er børnehaven, så vi fortsætter som hidtil og i vores forpligtende netværk. Dette netværk har vi været til fælles temaaftener/uddannelsesaftener med. Som ledelse har nogle af os været på efteruddannelse (UCC) sammen. Vi har modtaget fælles coaching. 2

3 BØRNEHAVENS FREMTID fusion partnerskab selvstændighed Vi har haft mange møder omkring børnehavens fremtidige liv. Udgangspunktet fra Kommunen var en fusion, hvorfor vi (Bestyrelsen og personale) allerede fra 2010 havde møde med den pædagogiske konsulent i Kommunen. Kommunen foreslog vi fusionerede og dette blev besluttet sammen med nabovuggestue og en udflytterbørnehave. Vi havde P-dage med Susanne Krogh om den nye tid, møder med de pågældende bestyrelser, pædagogiske dage med konsulent Ebbe Søgård om ny struktur og sammenlægning. Møder med forvaltningen, møder om bæredygtighed ift. økonomi Vi blev i denne forbindelse opnormeret til 30 børn, så vi kunne være mere bæredygtige. Mange tanker og frustrationer og usikkerhed om børnehavens eksistens. Omstillingsparathed og refleksioner over Kommunes beslutninger. Usikkerhed og mange tanker om hvad fremtiden bringer, ikke kun for personalet, men tillige om det gode børneliv. Herunder arbejdsglæde. Tiden er gået. Status nu, er at børnehaven forbliver Bethlehems Sogns Menighedsbørnehave, i de lokaler vi bor i. Vi skal fortsætte i vores netværk, som er institutioner lige omkring os. Det er: Dosseringens Vuggestue, Vuggestuen Gule Prik, Udflytterbørnehaven Skjold og Settlementet Askovgården. Vi har planer og har allerede haft nogle uddannelsesaftner for personalet. Samarbejde omkring lukkedage samt nye tiltag i den kommende tid af organisatorisk karakter. 3 af lederne har været på fælles uddannelsesmoduler i netværksledelse har været et år med mange nye spændende udfordringer. Både pædagogisk set og i forhold til børnehavens fremtid. Organisation og bæredygtighed. Vi deler året op i et slags års-hjul (se principplanen) Efterår 2011/2012: efterårsemne høstemne halloween-fest børnehavns fødselsdag Vinter 2011/2012 julegaveprojekt juleaktiviteter juletræstur krybbespil nytårskur fastelavn Forår 2011/2012 3

4 påskeaktiviteter have på taget dukkeprojekt (værdiløst materiale) cirkus afsked med kommende skolebørn indkøring af nye små. Forårs tur til Frederiksbergs Have Sommer 2011/2012 indkøring af nye børn afholdelse af ferie børn og voksne afsked for de sidste skolebørn ferielukning i uge 29 og uge 30, hvor der hverken var børn eller personale. Tur i dyrehaven HANDLEPLAN FOR HAVEN PÅ TAGET. Vi startede i det tidlige forår, med spiring af frø i børnehaven, købe jord, frø og løg. Rydde op og få luget ud i de gamle kummer. Købte nye kummer. Vi såede på livet løs og lavede en sansekumme kun bestående af duftende krydderurter. Vi lugede ud og vandede hele foråret og alle glædede sig til høst og smagsprøver. Vi snakkede meget om naturens eget køkkenskab og hvor dejligt egen avl er. Forældrene var meget interesseret når de hentede barn/børn og børnene var stolte af at vise det frem. Haveprojektet var så vellykket at vi vil udbygge i 2013 med flere kasser, gå på besøg i byens haver, der er mange projekter på Nørrebro og i parkerne. På tag terrasser, gårdanlæg, Botanisk have, kolonihaver. Vi tager ud i naturen, både bynaturen og naturen udenfor byen (ex, Amager Fælled), lave bål, lave suppe over bål, plukke hyldeblomst og andre bær. Spise de spiselige blomster. Vi opdagede i 2012 hvor dejligt og tæt et samvær man har, selv med helt små børn, omkring haveprojektet. Vi havde mange aha-oplevelser, også med medfølgende små dyr og sommerfugle der flyver forbi. Børnene havde en stor ømhed og forsigtighed når der skulle høstes. Årshjul/året der er gået. Efterår 2011/2012 høstemne efterårsemne børnehavens fødselsdag halloween-fest Vinter 2011/2012 julegaveprojekt juleaktiviteter juletræestur krybbespil nytårskur fastelavn 4

5 Foråret 2011/2012 påskeaktiviteter anlæg af have på taget, forspiring på stuerne, såning dukkeprojekt (værdiløst materiale) skulpturprojekt med dyr (værdiløst materiale) Cirkus Afsked med kommende skolebørn Indkøring af nye børn Forårs tur til Frederiksbergs Have Sommer 2011/2012 Indkøring af nye børn. Afholdelse af ferie børn og voksne Afsked for de sidste skolebørn Tur i dyrehaven Ferielukning i uge 29 og uge 30, hvor der hverken var børn og personale. 5

6 1.3.1 Handleplan for barnets alsidige personlighedsudvikling Overordnet mener vi, at vores aktiviteter har båret frugt i forhold til målene. Vi har arbejdet med børnenes selvhjulpenhed i forhold til at rydde op, dække bord, i det hele taget at deltage mere aktivt i dagligdagens praktiske fælles gøremål. Ved at børnene får lidt mere ansvar på et plan, hvor de kan være med, mener vi også at det udvikler deres empatiske sans og deres personlighed i en retning, som er social. Vi mener, at børnene skal lære, at alle børn i børnehaven har ansvar for omgivelserne, at vi er et fællesskab. Vi vil fortsat sørge for at hjælpes ad med oprydning, så børnene oplever det fælles ansvar og lærer, hvad det vil sige at rydde op, også sådan at de oplever, at oprydning kan være noget hyggeligt og gavnligt for fællesskabet. Vi vil tale med børnene i samling om, hvordan vi alle kan være med til at passe på børnehavens legetøj og bøger. Vi vil gerne fokusere på glæden ved at passe på tingene. Læringsmål At barnet bliver selvhjulpent, udvikler empati, selvværd og selvtillid. Børnene skal lære at tage hensyn til og acceptere andre børn, og børn med særlige behov, -og børn med særlige behov skal støttes i at kunne indgå i gruppen. De voksne skal se barnets styrker fremfor mangler, sikre at barnet får personlige sejre. Vi deler børnene op i mindre grupper, så der bliver tid og plads til hvert enkelt barn. Vi viser børnene forståelse og anerkendelse gennem samtaler. Vi giver børnene små praktiske opgaver, såsom borddækning, oprydning. Efter pædagogiske overvejelser sammensætter vi børnegrupper sådan at børn med særlige behov får bedst mulige betingelser. Morgensamling med sanglege, teater og cirkus, tid til leg og rolleleg. Male og tegne. Aktiviteter tilrettelægges sådan at de tilgodeser evt. særlige behov der er i børnegruppen. 6

7 1.3.2 Handleplan for sociale kompetencer Målet er, at børn skal støttes i at danne venskaber som vi arbejder med løbende. Vi har gode erfaringer med at inkludere alle børn, også børn med særlige behov. Vi prøver at sætte børn sammen, som vi vurderer kan have glæde af hinanden, både på tværs af alder og køn. Når legen er i gang, trækker vi os, så børnene selv leger videre. Når vi laver teater i morgensamlingen, styrker det børnenes evne til at indgå med hinanden på kryds og tværs. Sportslegene i rytmik for de store virker på samme måde styrkende for børnenes forhold til hinanden. For at tilgodese alle børn og for at give mere tid til hvert enkelt barn, har vi ikke delt dem op i store og små, men på tværs af alder, så vi kan tilrettelægge samlingsstunden så den udfordrer alle børnene, og arbejder på, at de små har rollemodeller i de større børn. Morgensamlingens samtale om, hvem der er her i dag, får børnene til at tænke på hinanden. Vi arbejder meget med at børnene bliver gode til at løse konflikter selv, i stedet for at komme til en voksen med det samme. Vi hjælper børnene til at danne venskaber, og giver dem redskaber til selv at klare konflikter i en vis udstrækning. I den forbindelse har vi især fokus på førskolebørnene, hvor vi arbejder med små rollespilsopgaver og samtalebilleder, børnene samarbejder, hjælper hinanden og kommer med gode løsningsforslag. Læringsmål At barnet kan indgå i sociale sammenhænge så både det selv og andre får udbytte af samværet. Barnet skal kunne bidrage til og lære af et fællesskab. Børnene skal støttes i at danne venskaber Metoder I dagligdagen skal børnene lære at vente, hjælpe hinanden, lytte og ikke tale i munden på hinanden. Børnene får ansvar i de dagligdags rutiner f.eks. dække bord og tage hensyn til hinanden. Personalet har skærpet opmærksomhed på at børn med særlige behov er med i fællesskabet, og hjælper dem med i lege og aktiviteter. Det er nødvendigt med ekstra ressourcer sådan at børn med særlige behov udvikles optimalt. Aktiviteter Rytmik, cirkus, koloni, morgensamling. Børn med særlige behov kan have brug for aktiviteter, som ligger udenfor børnehavens regi, og disse planlægges med samarbejdspartneren, forældre og børnehavens personale Handleplan for sprog Vi arbejder dagligt med børnenes sprog, alt hvad vi gør er med tanke på gode samtaler under måltider, under/efter højtlæsning, i morgensamlingen. Morgensamlingen, som kan vare en halv til en hel time, er vores daglige sprogstimulering for hele gruppen af børn. Forældrene er gode til at aflevere børnene før morgensamling, så vi kan arbejde helt uforstyrret. I det daglige arbejde tager vi rekvisitter til at understøtte den leg, sang eller sangleg, vi har planlagt at lave. Vi har syet udklædning til børnene, som vi bruger i samlingen til sange og 'sangteater'. Vi snakker meget om sangtekster og hvad de gamle 7

8 tekster egentlig betyder. Alt dette skærper børnenes sprogbevidsthed, ordforråd, sprogforståelse. Vores tosprogede medarbejdere er med til at skærpe børnenes fokus på sprog, fordi de kan fortælle, hvad noget hedder på andre sprog. Børnene introduceres til sprogenes forskellige lyde og melodi. Vi har erfaret, at det virker godt hos os at bruge især morgensamlingen som fælles sprogstimulering, dog har vi noget særligt for de børn ud, der har særlige behov i forhold til sprog. Læringsmål At barnet opnår kompetencer indenfor sprog, som gør det muligt at forstå begreber og symboler samt at kommunikere med omverdenen. Barnet skal opnå kompetencer til at udtrykke sig og være tryg ved at formulere følelser og tanker. Metoder Sprogstimulering foregår løbende i hele hverdagen. Vi har i det pædagogiske arbejde et naturligt fokus på samtale. Vi bruger hele tiden sproget til at beskrive aktiviteter, vi taler om, hvad vi gør. Vi visualiserer sproget, gør det konkret. Gennem dialog og information bliver sproget konkretiseret i dagens aktiviteter. Vi før-, under- og efterbearbejder altid oplevelser og aktiviteter sprogligt. Aktiviteter Morgensamling, samtale under måltider, højtlæsning, sprogkasser, sanglege, rekvisitter og kostumer til sanglegene, rim og remser. Plads til rollelege, udflugter. Tilbud om 3 års test. Børn med særlige behov kan have brug for at deltage i sproggrupper, som ligger uden for børnehavens regi Handleplan for sprogstimulering Vi vil fortsætte med at integrere sprogstimuleringsarbejdet i dagligdagen. Lave forberedelse og efterbearbejdning med de børn, der har brug for det, både i dagligdagen, og når vi laver projekter som f.eks. bondegårdsdyr. Vi mener, at vores dagligdag er optimalt sprogstimulerende for børnene. Vi vil sikre, at alle børn får udbytte af højtlæsningen ved frugten om eftermiddagen ved at opdele dem i mindre grupper. Dette fordi vi oplever, at nogle tosprogede børn bliver ukoncentrerede under oplæsningen, fordi de sprogligt ikke er på niveau, og fordi det for nogle børn er uvant at få læst historier op. Det er en vigtig opgave for børnehaven at sørge for, at børnene får gode oplevelser med bøger. Vi oplever, at mange af de tosprogede børn 'knækker koden' med hensyn til at koncentrere sig om højtlæsning og at forstå og sætte pris på historien. Vi har fået gode oplevelser med at lave alderssvarende sproglig quiz med børnene, det skærper børnenes deltagelse og begrebsforståelse. Vi har gennemført treårstesten med det materiale vi har fået tilsendt. Testen er frivillig, og det er op til forældrene at beslutte, om de vil have deres barn testet. Læringsmål At tosprogede børn og andre børn med særlige behov for sprogindlæring taler godt dansk inden skolestart, det vil sige, forstår begreber og symboler og kan kommunikere med omverdenen. Metoder Vurdering af barnets sproglige udvikling også ved sprogscreening. 8

9 Udarbejdelse af individuel handleplan. Aktiviteter Vi arbejder dagligt med sprogstimulering med hele børnegruppen, vi laver spil og sanglege, farver og former, historiefortælling, rim og remser, samtale i morgensamlingen, hvor vi differentierer i forhold til de børn, der er på i samtalen/legen/spillet. Vi tager hensyn til at nogle børn har særlige behov for sprogstimulering og har også mulighed for at arbejde i mindre grupper Handleplan for krop og bevægelse Vores sanglege både i rytmik og i samling tager meget afsæt i kroppen mange af vores sange handler om kroppen. Generelt har vi gået utrolig meget i løbet af året, vi bruger benene mere end buskortet. Vi bruger de lokale legepladser og grønne parker i stor udstrækning. Børnene bliver stimuleret finmotorisk dagligt når de tegner, når de skal have tøjet af og på, når de om eftermiddagen selv skal smøre deres mad, og når de leger med perler og spiller spil. I november laver vi julegaver, også noget der træner finmotorikken. Generelt er vores børn sjældent syge og har ikke problemer med motorikken. Vi er udendørs hver dag, og det tillægger vi stor betydning i forhold til børnenes helbred og grovmotorik. De børn, der har svært ved at gå langt, bliver bedre til det. Læringsmål At barnet lærer sin krop at kende og erfarer glæden ved at bevæge sig. At styrke barnets grov- og finmotoriske evner, så de kan erobre verden. Metoder Vi sørger for at børnene har en fysisk aktiv dagligdag, både når vi transporterer os og i de aktiviteter vi planlægger. Vi sørger for at alle sanser bliver stimuleret. Vi prioriterer at tilbyde godt hjemmebagt brød og økologisk mælk, frugt og pålæg hver eftermiddag. P.g.a. børnehavens fysiske rammer, kan børnehaven ikke have børn med alvorlige fysiske handicap. Aktiviteter Gåture, rytmik, sanglege og sportslege, ture til sanselegepladser, naturlegepladser, skoven. Kreative aktiviteter såsom at male, tegne, klippe, klistre Handleplan for naturen og naturfænomener Vores mange ture til legepladser, grønne parker og skoven, har været de vigtigste punkter inden for natur og naturfænomener. Vi arbejder med naturen med en mere poetisk tilgang, med udgangspunkt i de æstetiske læreprocesser. Denne metode har vi videreført i vores kreative hverdag. Læringsmål At bevidstgøre om natur og miljø. At understøtte børnenes interesse for naturen. At give børnene en forståelse for at naturen er noget vi skal værne om, og at naturen er en kilde til glæde, frihed og æstetiske sanseoplevelser. 9

10 Aktiviteter Børnehaven arbejder efter Københavns Kommunes grønne miljøpolitik. Vi holder os orienteret om kurser på naturværksteder i byen og omegnen. Friluftsliv, lege og eksperimenter med lys, luft og vand. Udflugter i naturen og til naturværksteder, som kommunen stiller til rådighed. Børn med særlige behov kan især drage nytte af disse frilufts aktiviteter Handleplan for kulturelle udtryksformer og værdier Vi har haft meget fokus på kulturelle udtryksformer. Vi har været meget både på kunstmuseer og i teateret. Vi har talt om, at det vil være en god idé at tage halvdelen af børnene med på museumsbesøg, så vi tager af sted to dage i træk. Børnene er virkelig begejstrede for begge ting, de har fået meget ud af det. Vi arbejder bevidst med drama og teater i børnehaven, laver flere opsætninger med publikum. Børnene er blevet gode til at digte videre på historierne, de bruger historierne i deres lege, også i udendørs lege, hvor eventyrerne kan spilles ud. Vi mener, at aktiviteter som teater og museumsbesøg virkelig udvikler børnenes fantasi og leg, og i det hele taget børnenes forståelse af sig selv og deres omgivelser. Læringsmål At børnene får indsigt i og forståelse for kulturelle udtryksformer både hvad angår kunst, æstetik, musik- og sang, traditioner, lokalkultur og fortællinger, eventyr og mytologi. I børnehaven er det et mål, at almen dannelse og omgangstone opnås i forbindelse med kulturelle udtryksformer. For børn med anden etnisk baggrund er det særlig vigtigt at udvikle en positiv identitet forankret i et tilhørsforhold til to kulturer. Metoder At dyrke kulturelle traditioner, medvirke i lokale projekter, opsøge museer. Personalet støtter børnene i at tilegne sig en tolerant og åben holdning over for andre kulturer og at kunne kommunikere på en positiv måde. Børn med tokulturel opvækst støttes i at finde fodfæste i begge kulturer. Majoritets- og minoritetsbørn støttes i kulturmøde. Børnehaven har tokulturelt personale. Aktiviteter Jule-, påske- og fastelavnsaktiviteter herunder lege, eventyr og sange. Udflugter til børneteatre. Vi sørger for at god børnelitteratur hele tiden er til rådighed for børnene. Vi har et samarbejde med kirken om krybbespil og deltager i kirkens julegudstjeneste. Aktiviteten er tilpasset med fokus på julehistorien om Jesus fødsel, sådan at børn uanset religiøs og kulturel baggrund kan deltage. Vi fejrer hvert år børnehavens fødselsdag med sange og sanglege for børnene og deres familier. 10

11 2 Institutionens egne mål Vores mål er at børnene skal opleve en dagligdag med en varm og stimulerende atmosfære. De skal føle tryghed og få mulighed for at udfolde sig. Derved kan de udvikle sig til at tage aktiv del i fællesskabet, give deres bidrag til dette og samtidig udfolde sig efter egne, individuelle behov. Børnene må endvidere lære de normer og værdier at kende, der er gældende i samværet med andre mennesker. Ud over de rent sociale og menneskelige kvaliteter er det vigtigt, at vi i børnehaven medvirker til at børnene udvikler de følelsesmæssige, intellektuelle og motoriske sider. Derved tilgodeser vi deres alsidige personlighedsudvikling. Børnehaven er et sted, hvor det pædagogiske personale, er med til at stimulere børnene både psykisk og fysisk. Vi arbejder ud fra teorien om anerkendende pædagogik for at have den nødvendige indføling og indlevelsesevne, så vi er i stand til at planlægge en pædagogisk dagligdag, som tilgodeser alle børnene. Vedrørende pædagogik/børn Vores mål for er, udover de generelle mål, at implementere pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. I 2009 er vi blevet basispladsinstitution med to fleksible pladser. Dette arbejder vi videre med. Vi henviser til pejlemærket for inklussion og fællesskab 2.1 Vedrørende personaleudvikling Mål for personaleudviklingen er, at vi til stadighed vil videre uddanne os indenfor børn med særlige behov. Vi prioriterer også at komme på kurser i inklusion, kultur og kreativitet. 2.2 Vedrørende forældresamarbejde Vi vil arbejde videre med, og styrke relationerne til forældrene og stadigvæk have en mangfoldighed i bestyrelsessammenhæng, som styrker fællesskabet. Personalet værdsætter at have gode relationer til forældrene, og har i det forløbne år haft god brug for hinanden dels i forbindelse med Københavns kommunes indførelse af madordning, besparelser og etablering af basispladserne. Vi vil gøre alt for at sikre høj information og kommunikation til forældrene, så samarbejdet kan fortsætte på det høje niveau vi har oplevet, og håber derved at deres engagement og positive indstilling til et godt børneliv vil fortsætte. 2.3 Vedrørende fysiske rammer Vi er glade for vores hus, rummene er udnyttet godt med mange legemuligheder og ro til fordybelse. Det er et sundt gammelt murstenshus, og både børn og voksne har meget lidt sygdom. Vi bruger menighedssalen to gange om ugen, og vi har også adgang til kirkens gård og det store dejlige gårdanlæg, hvor vi har et skur til cykler og legeredskaber. Vi arbejder fortsat med at skabe rum til børnene ved at tage på tur med mindre grupper, sådan at der er tid og plads til de andre børn, der bliver hjemme i institutionen og fordyber sig i leg eller anden aktivitet uden forstyrrelser. 2.4 Vedrørende tværfagligt samarbejde Vi fortsætter samarbejdet med de instanser vi løbende arbejder sammen med omkring børn og forældre. 11

12 2.5 Pædagogisk fokuspunkt Fokuspunkt 1 Krop og bevægelse for alle børnene i børnehaven. Mål: Målet er at give børnene glæde og oplevelser ved bevægelseslege, bruges af sanser, så deres lyst til bevægelse bevares, og barnet lærer sin krop at kende, og får styrket grov-motorikken. Vi ønsker at give børnene redskaber til at bruge og bevæge kroppen. Skabe kropsbevidsthed Gøre det naturligt og sjovt at bevæge sig og udfordre sig selv. Gøre barnet selvhjulpen ift. de krav hverdagen stiller. Bevægelse og kropskendskab udvikler barnets selvtillid og sociale kompetencer, og giver barnet et større overskud. Lære børnene at tabe og vinde i holdlege. Lære børnene fællesskabsfølelsen gennem bevægelseslege. Baggrund for valg: Vi vil udfordre og udvikle børnenes motoriske kunnen, og der skal sættes fokus på hvordan bevægelse kan være med til at udvikle både sociale og personlige kompetencer. Vi vil fokuserer på at bevægelse bliver et inkluderende værktøj i hverdagen. Hvordan: Vi skal planlægge, så børnene møder inspirerende og udfordrerne legesteder, her i børnehaven, på legepladser og i parker i Københavns Kommune. Vi skal medinddrage frilufts steder og området ved søerne til praktisk udfoldelse. Børnene skal have mulighed for at bruge kroppen og stimulere alle sanser, når de udforsker, afprøver, nyder og forstår de mange udfordringer og aktiviteter der er mulighed for kropsligt. Det er vigtigt at børnene får mulighed for at veksle mellem selvstændig udforskning, støttede og voksen styrede aktiviteter. Vi vil gøre det gennem: sang og sanglege spontan dans til musik på stuen rytmik forhindrings-baner projekter med sanse- og kropsforståelse ture med pædagogisk planlægge formål træne fysisk selvhjulpenhed bruge legepladsen dagligt yoga som forløb Vi ønsker at børn skal gennemgå et pædagogisk bevægelses forløb. Ved at gentage de motoriske aktiviteter fremmer vi barnet motorisk. Vi vil tage udgangspunkt i alderssvarende lege der udfordrer det enkelte barn, men som også tager udgangspunkt i fællesskabsfølelsen i legen. Vi har ønsket dette fokuspunkt både fordi det prioriteres i Københavns Kommunes pejlemærker, men også fordi vi ved, at det er sundt at bevæge sig. Vi bor i en storby og vi skal vise børnene at byen også rummer store muligheder for bevægelse. I forhold til vores madpolitik betragter vi det som en forlængelse. Vi vil derfor også tale om sunde madvaner, lave mad og når vi laver mad med børnene, ude eller inde, vil vi tale om hvad kroppen har brug for af mad der strutter af sundhed. 12

13 2.5.2 Fokuspunkt 2, Have på taget. Mål: At give vores by børn en yderligere forståelse for, fra jord til bord. Baggrund for valg: Mad er en stor og integreret del af hverdagen i børnehaven, så derfor er det sjovt for børnene at se det der kommer på tallerkenen gro op, således at de får ejerskab til natur og hvad vi spiser. Vi ønsker at børnene får indsigt i principperne omkring økologi og bæredygtighed. Råvarer og deres oprindelse. Samvær og fællesskab omkring det vi dyrker og det vi spiser. Hvordan: Vi vil lave spirings forsøg i vindueskarmene. Plante og så på taget, både spiseligt og smukke blomster at se på. Vi vil tage i skoven Vi vil besøge natursteder, som eksempelvis Amager Fælled kontakte naturvejledere finde litteratur hvor temaet indgår Besøge Botanisk Have Besøge Rosenhaven Besøge andre haver på Nørrebro Besøge børnenes kolonihaver. Besøge dyrelegepladser Lave mad. Vedligeholde haven på taget, dvs. luge og vande. Se film Linnes i Monets have Se på floraen rundt om søerne deltage i Fødevare Ministeriets åbne arrangementer. Tur til frilandsmuseet. Besøge en bondegård. Besøg på vandværkstedet Vi ønsker at børnene skal blive endnu mere bevidste om både muligheder for vækst og mennesket ansvar for at tage vare på naturen og dens ressourcer. Vi glæder os til alle de aha-oplevelser vi skal have sammen. 13

14 3. Evaluering året der kommer 3.1 Principper for evalueringen Hvordan? Vi evaluerer i samtaler i personalegruppen, og skriver det til referat. Hvem? Vi udfører dette i fællesskab i hele personalegruppen. Hvornår? Vi evaluerer evt projekter og fokuspunkter ved personalemøder. Hvad? Vi vil udføre en generel evaluering af de pædagogiske læreplaner (punkt 8.3). Ved årets afslutning vil vi tage en grundig evaluering af årets pædagogiske fokuspunkter og beslutte om vi vil fortsætte med dem eller lave nye for det kommende år. 3.2 Succeskriterier Vi arbejder først og fremmest procesorienteret, det vil sige at når vi har et projekt er det ikke nødvendigvis resultatet eller produktet, der er det vigtigste, men ligeså meget processen i arbejdet. Det betyder dog ikke, at vi ikke går op i at f.eks. et teaterstykke bliver flot og vellykket. Vi mener også at det er vigtig for børnene at opnå den anerkendelse det er at fremvise et flot resultat. Dette betyder, at når vi starter på et projekt, kan vi godt have et erklæret mål, der ændrer sig undervejs. Det kan være at det er noget andet børnene lærer end det vi troede de ville lære gennem aktiviteten. Derfor er vores succeskriterier for et projekt ret åbent det opnåede mål behøver ikke at være identisk med det erklærede mål. Så længe børnene har haft et frugtbart arbejde med projektet, de har følt sig trygge og anerkendte i forløbet og har fået både socialt og individuelt udbytte mener vi, at et projekt er vellykket. Vi vil undgå stress og sørge for at børn og voksne ikke føler sig pressede og utrygge, dette gør vi igennem planlægning og uddelegering af arbejdet. 14

15 3.3 Evalueringsmetoder Vi bruger følgende punkter til at dokumentere vores evaluering. Kort beskrivelse af projektet/aktiviteten Formål med projekt/aktiviteten Hvordan har vi forberedt os? Hvad har vi opnået? Dokumentationsmetode Iagttagelse og fortælling og fotografi 15

16 4. Budget og regnskab Vores budget er bæredygtigt, det satser vi på fortsætter, og at vi bliver ved med at have overblik over de økonomiske konsekvenser. 4.1 Handleplan for overførsel af over/underskud Når vi kender konsekvenserne for økonomien udarbejder vi en handleplan for eventuelt overskud eller underskud. 4.2 Principper for anvendelse af diverse udgifter I samarbejde med bestyrelsen anvender vi institutionens midler i overensstemmelse med vores pædagogiske målsætning. 16

17 5. Underskrift af fokuspunkt Måden som pædagoger og andre medarbejdere i børnehaven dagligt arbejder med børnene er i mange henseende personlighedsudviklende. Dette gælder bl.a. den måde børnene mødes i øjenhøjde, den måde de inddrages i simple beslutningsprocesser i dagligdagen og måden hvorpå emner som interesserer, undrer eller bekymrer børnene drøftes i f.eks. morgensamlingen. Børnehaven arbejder konkret med at gøre børnene mere selvhjulpne og inddrage dem i dagligdagens gøremål. Dette giver børnene en følelse af fælles ansvarlighed. Dette velfungerende arbejde bør fortsættes. Handleplan for sociale kompetencer Vi synes det er vigtigt for børn i børnehavealderen at knytte venskaber, ligesom det er vigtigt at få udviklet sociale kompetencer. Der bliver i børnehaven arbejdet målrettet med sociale kompetencer og konfliktløsning i mange sammenhænge og på mange niveauer. Børnene lærer i mange daglige sammenhænge at respektere hinanden og give plads til hinanden. Arbejdet med at styrke børnenes sociale kompetencer er meget vellykket. Handleplan for sprog Vi synes, at børnehaven har et optimalt sprogmiljø. Der arbejdes meget kvalificeret med sprog i børnehaven i mange henseender og arbejdet med sprog indgår som en vigtig del af børnehavens dagligdag. Vi synes at den måde der arbejdes med sproglig udvikling og sprogforståelse er virkelig godt. Handleplan for sprogstimulering Bestyrelsen finder, at integrationen af sprogstimulering i dagligdagen fungerer rigtig godt. Vi synes fortsat, at der primært skal arbejdes med sprogstimulering som en integreret del af hverdagen og ikke som et afgrænset forløb. Vi har arbejdet aktivt med at få besat alle sprogpladserne. Dette arbejde fortsættes. Handleplan for krop og bevægelse Børnehaven prioriterer fin- og grov-motorisk udvikling dagligt, trods de begrænsede fysiske rammer. Vi er glade for at børnehaven har mulighed for at benytte salen til rytmik og diverse sportslege. Børnene kommer ud og lege hver dag og vi synes at børnehaven er god til at benytte byens mange legepladser og andre faciliteter. Handleplan for naturen og naturfænomener Børnehaven er en by-børnehave, men på trods af det er der stor fokus på natur og naturoplevelser i nærmiljøet. Det er de små naturoplevelser og fokus på årstiderne i dagligdagen, der især dyrkes, ofte knyttet til kulturelle og kreative processer. Vi synes at børnehaven på denne måde kompenserer dens beliggenhed midt i byen, i forhold til naturoplevelser. 17

18 Handleplan for kulturelle udtryksformer og værdier Børnehaven stimulerer i høj grad det kulturelle og det kreative, både i dagligdagen og gennem projekter. Børnehaven har stor fokus på højtider og kulturelle traditioner, såvel verdslige som religiøse. Arbejdet med kultur, værdier og traditioner er særdeles vigtige for børnenes forankring og indsigt i egen kultur og for deres forståelse og accept af andre kulturer. Vi synes at dette arbejde er en af børnehavens store styrker Pædagogisk fokuspunkt : Krop og bevægelse 2: Fra jord til bord. 5.1 Forældrebestyrelsens godkendelse af kommende års fokuspunkter. Disse vil blive evalueret i 2015 Mad og måltider: Vi er utrolig glade for madordningen der er opstartet i januar Mad og måltid fylder meget i børnenes bevidsthed, og medfører et naturligt og positivt forhold til mad. Vi håber at børnehaven fortsætter dette gode tilbud, trods politisk uvilje, og glæder os til at følge de mange aktiviteter der knytter sig til dette nye fokuspunkt. Madordningen er netop blevet forlænget 2 år af bestyrelsen. 5.2 Forældrebestyrelsesformandens underskrift. 18

19 Bilag 1. Miljøpolitik Vi arbejder efter København Kommunes miljøpolitik. Vi sparer på vand og strøm, og køber legetøj uden giftstoffer. Vi vil understøtte og stimulere børnenes interesse for naturen i byen, og vi tager udgangspunkt i institutionens nærmiljø som er Søerne, Assistens Kirkegård, Hans Tausens Park og områdets øvrige grønne områder og legepladser. Vi vil lægge vægt på at basisvarerne i institutionen er økologiske, p.t. er vores fødevarer 99% økologiske, og vi tager miljøbetragtninger med i alle vores indkøb. 19

20 Bilag 2 Madpolitik Det er vigtig at børn får sund og ernæringsrigtig mad. Vi tager udgangspunkt i økologiske råvarer, Vi tilstræber at børnehaven spiser 98 % økologisk. Vi spiser årstiden grøntsager og frugter. Vi lægger vægt på at maden skal være lækker at se på. Vi lægger vægt på at bordene er dækket med tallerken, kniv og gafler. Madplanen skal være varieret, f.eks. en grøddag, fiskedag, grønsagsdag, pålægsdag og køddag. Vi lægger vægt på at børnene skal lære at smage nye retter, og nyde maden. Spisningen skal foregå i en hyggelig og rolig atmosfære. Det er vigtig at børnene bliver engageret i tilberedning af maden, serveringen, borddækning og afrydning. Vi tror, at det fremmer børnenes lyst til at spise og smage nye madretter. Det er børnehavens madpolitik, at de voksne spiser samme mad som børnene, og sammen med dem. På køddage er kødet Hallalslagtet, så vi alle kan spise det samme mad. 20

21 Bilag 3 Sorg- og kriseplan Personalet forholder sig til børnehavens sorg og kriseplan, som er tilgængelig for alle. Sorg og kriseplanen er udarbejdet på grundlag af information og vidensdeling blandt Københavns kommunes institutioner, materiale fra Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse. Sorg- og kriseplanen indeholder: En skabelon til et brev til forældrene i forbindelse med en ulykke i institutionen, sorg og krise hos børn. En handleplan for når et barn er ulykkelig i forhold til skilsmisse. En handleplan for når et barn oplever dødsfald i familien. En handleplan for når et barn oplever alvorlig sygdom i familien. En handleplan for når et barn i institutionen bliver alvorligt syg eller dør En handleplan for når en medarbejder i institutionen bliver alvorligt syg eller dør Personalet er enige om, at supervision sideløbende med brug af sorg- og kriseplan er vigtig, når et barn eller personale er i krise. Dette bygger vi på erfaring fra de få tilfælde, vi har haft i institutionen med sorg og krise, hvor vi har haft et utroligt udbytte af supervision og psykologhjælp. 21

22 Bilag 4 Lønpolitik Personalet har vedtaget principperne for en overordnet lønpolitik i Vi prioriterer følgende: Medarbejdere der er fleksible i forhold til arbejdstidsændringer og ekstraopgaver, når institutionen er presset i forskellige situationer, som ved sygdom og fravær. Tovholder og initiativtager til projekter som er aktuelle i forhold til de ønskede visioner, der er i årsplanen. Samle op på aktuelle projekter og andre tiltag i børnehaven, som er synlige i forhold til børnenes trivsel og videre udvikling. Være opmærksom og deltagende i sociale arrangementer, der tilgodeser børn og unges trivsel i nærmiljøet. Være ansvarlig for sprogscreening, udarbejdelse af handleplaner og implementering af sprogstimulation for børn af anden etnisk baggrund. Udviklingsparathed. 22

23 Bilag 5 Læsepolitik Vi tager udgangspunkt i Københavns Kommunes læsepolitik. Læsepolitikken skal i ses i sammenhæng med en forstærket indsats vedrørende børns udvikling, trivsel og læring gennem de pædagogiske læreplaner for 0 6 år. Målet er : at give børn lyst til og glæde ved sproglige aktiviteter samt kendskab til sproglige traditioner at børn tilegner sig viden om verden og opnår en optimal sprogudvikling at styrke børns fantasi og kreativitet at bevare og udvikle børns nysgerrighed at fremme børns sociale og kommunikative færdigheder. 23

24 24

25 25