Projektet. Mink hjælper mink projekt af Dyrenes Beskyttelse og AQUA Ferskvandscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektet. Mink hjælper mink projekt af Dyrenes Beskyttelse og AQUA Ferskvandscenter"

Transkript

1 Mink hjælper mink 1

2 Projektet Dette projekt er et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Aqua Ferskvandscenter. Formålet er at vise, at mink fra traditionelle minkfarme vil udvise en naturlig adfærd, når de får muligheden for det. Anlægget til projektet er et 150m2 naturanlæg, med adgang til vandløb, svømmevand, træer, sandbadning, trærødder samt to redekasser. Der havde været mink i anlægget i ca. 5 år inden dette projekt startede. Projektet startede i marts 2006 og sluttede i september I denne periode var planlagt observationsperioder af en varighed på 14 dage til 3 uger. I disse perioder blev minkenes aktiviteter og adfærd filmet og nedskrevet. Hypotesen i projektet er, at minkene hurtigt vil udføre en mere naturlig adfærd, såsom afpatruljering af anlægget, svømning og spisning af mere naturlige fødeemner, som de vil blive præsenteret for. Mink hjælper mink projekt af Dyrenes Beskyttelse og AQUA Ferskvandscenter skrevet af Gitte Andersen Jordbrugsteknolog-studerende 2. oktober

3 Indledning Minken tilhører mårfamilien, Mustalidae, som bl.a. også omfatter odder, mår og lækat (EU rapport 2001). Minken deles i to arter, den amerikanske mink, M.vison, og den europæiske mink, M.Lutereola (Dunstone 1993). Den amerikanske mink er den, som er mest kendt, da det er denne art, man bruger til pelsproduktionen. Den stammer fra Nordamerika, hvorfra den blev importeret til Europa, hvor pelsproduktionen rigtig kom i gang efter 1. Verdenskrig (Dunstone 1993). Pelsdyrproduktionen i Danmark i dag er verdens førende. Der bliver her i landet produceret 4 af verdensproduktionen, hvilket svarer til ca. 12 millioner minkskind om året. Derudover har Danmark også verdens største auktionshus, Kopenhagen Fur, som årligt omsætter for ca. 4 milliarder dkr. (Kopenhagen Fur 2006). Minkproduktionen er meget koncentret i Danmark, og de fleste bedrifter ligger i Jylland, specielt i Vest- og Nordjylland. Generelt er antallet af minkbedrifter faldet de seneste år, således at der i 2005 kun var 1786 bedrifter tilbage. Dette fald er sket samtidig med at både produktionen og priserne er steget. Gennemsnitsprisen på et minkskind i 2005 var således 292 dkr, mod 232 i år 2004 (Statistisk Årbog 2006). Dyrene i projektet De første 2 mink som kom ind i anlægget, var en tæve, som fik navnet Bertha, og en hanmink, kaldet Hubert. De to mink kom fra en konventionel minkfarm, hvor de begge havde haft en succesfuld parringssæson i Da de to mink blev sluppet ud i anlægget den 20. marts 2006, reagerede de meget forskelligt på de nye omgivelser. Bertha var meget stresset og løb rundt i anlægget. Hubert tog det meget mere roligt og gik rundt og undersøgte det hele. Det var første gang de to mink mødte hinanden, men der var kun et meget kortvarigt slagsmål. Derefter blev der ikke observeret flere direkte slåskampe. Dataregistreringen startede dagen efter ankomsten, den 21. marts. Allerede her var der kommet meget mere ro på Bertha. Håbet var, at Bertha ville få unger i anlægget, men hun blev syg. Den 7. april havde hun været meget mere inde i redekassen end hun plejede, og hun lå helt slap i et hjørne. Dyrlægen blev tilkaldt, og efter behandlingen var hun frisk og opførte sig som hun plejede. Et nærmere studie af båndene fra redekassen viste, at hun havde haft krampeanfald, som kunne minde om epileptiske anfald. Da anden observationsperiode startede den 10. maj 2006, var der heller ingen tegn på at hun havde været syg. Men den 15. maj fik hun igen krampeanfald, og disse anfald var betydeligt voldsommere end de første. Det blev her besluttet, at projektet skulle stoppe med Hubert og Bertha, og at Bertha skulle aflives. Bertha døde af sig selv, og hun blev sendt til obduktion hos Danmarks Fødevareforskning i Århus, men obduktionsrapporten kunne ikke give en forklaring på hendes død. Bertha havde op til sine sygdomsanfald opført sig helt normalt. Det var dog blevet observeret, at hun spiste nogle unaturlige ting for en mink, bl.a. svampe og skræppeblade. Hubert blev taget ud af anlægget og placeret i et karantæneanlæg. Projektet fortsatte med en ny hunmink, Karla, og hendes 5 hvalpe - 2 hanner og 3 hunner. De havde tidligere haft deres hjem i Landbohøjskolens minkfarm. Karla og hendes unger blev sat ud i anlægget den 8. juni Her 3

4 Adfærd og aktiviteter Det var meget karakteristisk for alle minkene, at de hurtigt faldt til i deres nye omgivelser, og begyndte at udvise en naturlig adfærd. I bilagene vises en oversigt over fordelingen af de forskellige aktiviteter i observationsperioderne. var hvalpene 5 uger gamle. Observationerne startede den 9. august Karla virkede meget rolig og var ude og snuse, da der blev åbnet ud til anlægget. De første par dage var der ikke særlig meget aktivitet. Dette ændrede sig dog hurtigt. Hvalpene begyndte allerede 2 dage efter ankomsten at undersøge deres nye omgivelser. Undersøgelse af anlægget Minks territorier i naturen vil løbe i forbindelse med vandløb, søer eller kyststrækninger. Hannernes territorier er større end hunnernes, og ofte vil der være et overlap, således at en hanminks territorium indeholder flere hunner. Dette ses især i forbindelse med parringssæsonen (Dunestone 1993). Fra den første dag var der en forskel i Huberts og Berthas bevægelsesmønster. Hubert var meget tilbøjelig til at følge en fast rute rundt i anlægget, og markere den mens han gik. Bertha var mere tilfældig i sine bevægelser. Observationerne viste, at Hubert generelt var mere ude af redekassen end Bertha. Dette er også blevet undersøgt Undersøgelse af anlægget observation 2. observation 3. observation 4. observation Karla Pr. hvalp 4

5 hos vilde mink, og her viste det sig, at en tæve brugte ca. 85% af tiden i reden og en han lidt mindre, nemlig ca. 8 (Dunestone 1993). Hvalpene brugte fra første dag stubben, når de skulle på toilettet, hvilket betød at deres redekasse var ren. Fra den 10. juni 2006 begyndte hvalpene at udvise interesse for den verden, der var uden for reden. De hoppede ud, men blev lige under den stub, som var foran reden. Dette betød også, at Karla fik noget at bestille, for hun prøvede meget ihærdigt at slæbe dem ind igen. Den 12. juni, tre dage efter ankomsten, tog de første hvalpe mod til sig og løb langs muren til den store trærod. Herefter begyndte hvalpene for alvor at undersøge omgivelserne, og deres selvtillid blev større for hver dag, men når de blev utrygge, satte de sig ned og kaldte på Karla, som ville komme og berolige dem og slæbe dem ind i reden. Det virkede nogen gange, som om Karla mistede overblikket over hvor og hvor mange hvalpe der var forskellige steder. Det skete et par gange, at hun havde brugt en del tid på at slæbe hvalpe til reden (som selvfølgelig hoppede ud igen). Til sidst gik hun selv ind i reden, mens der f.eks. stadig var en hvalp ude under den store trærod. Når den så, efter et par minutter og af sig selv, løb tilbage til reden, ville Karla typisk løbe ud og undersøge de steder, hvor hvalpene havde været før, mens hun kaldte, og først når hun virkede sikker på, at der ikke var flere ude, løb hun ind igen. I den anden observationsperiode begyndte hanhvalpene, især den største, at gå og markere rundt langs muren, mens de gik. Dette blev også observeret hos hunhvalpene, dog ikke så ofte. Efter et toiletbesøg var det meget karakteristisk for alle dyrene, at de kørte deres bagdel hen over jorden. Denne adfærd er med til at tømme deres analkirtler. Dette er en meget vigtig måde for mink at kommunikere og markere deres territorium på. Den før omtalte markering, som blev udført af hanminkene, foregik ved, at de gik langs muren i et langsomt tempo med halen krummet, mens de afgav urin (Dunestone 1993). 5

6 Vandaktivitet Da Hubert og Bertha ankom til anlægget, var deres lille sø frosset helt til, så de havde ikke umiddelbart adgang til at svømme. Hubert brugte en del tid med at gå og snuse ude på isen, eller ligge og trille sig, men efter 2 dage begyndte de at holde en våge åben i isen, hvilket gav dem mulighed for at svømme og dykke. Det var især Bertha som bed isflager af, så vågen forblev åben, men både Hubert og Bertha dykkede under isen og kom op med forskellige genstande f.eks. små grene, blade, sten o.lign. Dem lagde de på isen, hvorefter de dykkede igen. De var ofte sammen, når de var nede på isen. Der blev observeret meget lidt jagtadfærd i vandet, for det meste dykkede de rundt efter blade og kviste, eller legede sammen i vandet. Vilde mink er selv i stand til at fange levende fisk, men Dunstone (1993) mener, at hvis mink skal blive gode svømmere, skal de have adgang til svømmevand fra de er små. Hubert og Bertha blev gode svømmere begge to, men de fangede kun fisk 3 gange - Bertha 2 og Hubert 1. Disse fisk var ikke smidt ud til dem i forbindelse med fodringen. Det skete den 30. marts 2006 for Bertha og den 4. april 2006 for Hubert. Den manglende jagtsucces i perioden kan skyldes, at de ikke var sultne, da de som før nævnt fik deres daglige ration i døde fisk. Karla var også hurtig til at svømme, hun begyndte 4 dage efter sin ankomst, den 12. juni I starten var hun meget optaget af at fange små grene og sten, som hun enten slæbte på land eller bar helt ind i reden. Den 21. juni fangede hun en levende fisk i vandløbet. Den 15. juni var den første hvalp nede og undersøge vandet, og dagen efter, den 16. juni, svømmede den for første gang. Karla hjalp og opmuntrede hvalpen, hun svømmede tæt ved siden af den og kom med nogle bløde trillelyde. Hun sørgede også for, at hvalpen blev slæbt helt op på land efter svømmeturen. Dette var den normale procedure de første mange gange hvor hvalpene var i vand. Den 30. juni var ungerne selv ude at svømme, uden Karlas opsyn. Det blev meget karakteristisk for både Karla og Vandaktivitet 25% 2 15% 5% 1. observation 2. observation 3. observation 4. observation Karla leg Karla fodringsakt. Pr. hvalp leg Pr. hvalp fordingsakt. 6

7 hvalpene at udvise en tydelig jagtadfærd, når de var i vandløbet eller andre steder, hvor de kunne bunde, hvorimod det mest var leg, når de var i den dybe del af deres vandbassin. Karla begyndte at være mere koncentreret i vandløbet, efter hun havde fanget sin første fisk. Ungerne kopierede hendes adfærd i vandløbet, men havde ikke succes med at fange noget. Dette kan igen skyldes, at de ikke var sultne. Soignering Hos Hubert og Bertha var der en stærk sammenhæng mellem vand/is-aktivitet og soignering. Sidstnævnte fandt for det meste sted som afslutning på vandaktiviteten eller som et kort afbrud af en svømmetur, og soigneringssekvenserne kunne variere fra få sekunder til flere minutter. Især Hubert kunne bruge meget tid på at ligge og trille på en bestemt træstub. Karla viste også en stærk sammenhæng mellem soignering og vandaktiviteter, men hvor f.eks. Hubert kunne ligge mange minutter på sin træstub og soignere, var Karlas soigneringssekvenser talrige, men meget korte, ofte kun et par sekunder. Dette har gjort det meget svært at få et præcist overblik over, hvor lang tid hun reelt brugte på at soignere. Hvor Hubert og Bertha begge brugte tid på denne aktivitet fra starten, viser grafen at dette ikke var tilfældet med Karla eller ungerne. Karla kunne godt finde på bare at ryste sig, inden hun løb ind i reden. Dette ændrede sig løbende. Soignering 8% 6% 4% 2% Karla 1. observation 2. observation 3. observation 4. observation Pr. hvalp 7

8 på land Minks fødevalg varierer efter årstiden og hvilke byttedyr, der er tilgængelige i deres område (Malmkvist 2004). Både Hubert og Bertha og Karla og hvalpene blev i deres første uge vænnet fra det industrifoder, som de normalt var blevet fodret med. I forbindelse med fodringsaktiviteten var der en forskel i Hubert og Berthas adfærd. Hubert blev ved skålen eller fisken og spiste, til der ikke var mere, mens Bertha brugte meget tid på at gemme maden inde i reden eller under den store trærod. Hun brugte kun kort tid på at spise, mens hun var ude. Optagelserne inde fra redekasse viste, at hun lagde foderet i et bestemt hjørne af kassen og skyndte sig ud efter noget mere. Når skålene var tomme, eller alle fiskene var gemt, lagde hun sig ind og spiste. Hubert og Bertha reagerede forskelligt på, om der blev smidt en fisk eller flere ind i anlægget på samme tid. Hvis det bare var en fisk, løb de rundt og virkede meget ivrige, men de overså totalt fisken på jorden, også hvis det var en levende fisk. Smed man derimod flere på land 3 25% 2 15% 5% Karla 1. observation 2. observation 3. observation 4. observation Pr. hvalp 8

9 fisk ind ad gangen, var der en hurtig reaktion på fiskene, og de blev hurtigt fundet og dræbt. Dette fænomen blev også observeret hos Karla. Hubert og Bertha blev præsenteret for almindelige hønseæg, men dem var de ikke interesseret i. De var henne og snuse til dem, da de lige var lagt ind. Æggene blev taget af gråkragen. Den 7, september 2006, da hvalpene var alene i anlægget, blev de præsenteret for hønseæg. Hvalpene gav en meget anderledes reaktion end Hubert og Bertha. De var meget ivrige efter at undersøge, hvad det var for noget, og hvordan æggene kunne spises. I løbet af den første uge blev Karla og hvalpene, ligesom Hubert og Bertha, tilvænnet en mere naturlig kost, som bestod af skaller, svinehjerte, muslinger og daggamle kyllinger, sidstnævnte var meget populære blandt hvalpene. Fra den 9. juni til den 20. juni 2006 blev foderet stillet ind i kassen. Det blev gjort for at sikre, at det var minkene og ikke gråkragen som fik foderet. I de første 4 uger af deres liv er hvalpene udelukkende afhængig af mælk, før de begynder at tage fast føde til sig (Dunestone 1993). Ungerne, som var 5 uger ved projektstart, var meget interesseret i foderet, og især da de begyndte at få fisk og kylling. Det skete ofte, at en hvalp snuppede en kylling og løb ud til den store trærod, for at spise i fred. Ligesom Bertha, sørgede Karla for, at maden blev i reden, og det betød, at en skrigende hvalp blev tvunget til at aflevere sin kylling, så den kunne blive bragt ind i reden igen. Karla gravede en tunnel/hule i et af de små træer. Det blev senere brugt til at gemme mad i. Hun havde oprettet nogle bestemte maddepoter, hvor foderet hurtigt blev gemt. Gråkragerne, som havde haft næsten frit spil, mens Hubert og Bertha var i anlægget, fik en noget anden modtagelse af Karla. Når en gråkrage landede i anlægget, jog Karla den meget hurtigt væk, mens hun skreg og hvinede. Hvalpene gemte sig til at starte med, hvis en gråkrage landede eller fløj hen over anlægget, men fra den 29. juni 2006 begyndte den første hvalp at jage krager væk. I observationspause mellem den 30. juni og den 17. juli 2006 lykkedes det Karla at fange en krage, resterne af den blev fundet i redekassen om morgenen. Efter denne episode holdt gråkragerne sig væk fra anlægget Redemateriale Bertha var den eneste, som rigtigt samlede redemateriale. For det meste var det græs eller blade, men hun kunne også finde på at slæbe meget lange grene med ind i reden. Det virkede som om hun manglede en evne til at vurdere, hvad der var det helt rigtige materiale. Hun kunne til gengæld være meget ihærdig med at få en alt for lang gren ind i deres rede. Når hun skulle have fat i græsset, gik hun med åben mund og snappede efter græstotter. Når hun fik fat i en stor tot, skyndte hun sig at løbe ind med den. Karla havde et par gange i løbet af nætterne hentet et par mundfulde græs ind i reden, men 9

10 det var ikke en særlig stor mængde. Hun blev også observeret, mens hun kæmpede med at få en alt for stor gren ind i reden, men det var et enkeltstående tilfælde, og hun udviste ikke nogen form for systematisk redebygningsadfærd som f.eks. Bertha. Som før nævnt bragte hun nogle af de kviste og sten, som hun fangede i vandet, ind i reden. Sociale aktiviteter I de perioder hvor Hubert og Bertha var inde, lå de altid i den samme redekasse. Hvis Bertha var gået ind først, kiggede Hubert ind i begge redekasser og hoppede så ind i den hvor hun var, og omvendt. Redekasseoptagelserne viste, at de ofte lå tæt sammen, når de sov. Denne observation er også beskrevet i forsøg med gruppeindhusning af mink (Hansen 2004). Resultaterne af disse forsøg viste, at mink holdt sammen i par og etablerede en naturlig rangorden, hvor hannen var naturligt øverst rangerende, da han er ca. dobbelt så stor som hunnen. Resultaterne beskrev denne tolerance overfor artsfæller som et muligt resultat af domesticeringen (Hansen 2004). Forsøg med flere mink af samme køn holdt i grupper havde resulteret i øget aggressivitet og hyperaktivitet (Hansen 2004). Karla og hvalpene var også meget sociale i redekasserne, hvor de sov i en stor bunke. Ungerne var også meget sammen, når de var ude. De gik gerne i par, hvor det som regel var de samme unger, der var sammen. Klatring En aktivitet, som stort set kun blev observeret hos hvalpene, var evnen til at klatre. Hvalpene forsøgte så småt at klatre i de små træer i anlægget allerede i den 30. juni. Især i den næstsidste observationsperiode, fra den 7. august til den 18. august 2006, brugte de meget tid i træerne, de klatrede op i de store egetræer og legede, de var hurtige og klatrede både op og ned med hovedet først. Karla var meget dårlig til at klatre. Hun kunne godt klatre op i det store egetræ, men hun kunne ikke selv komme ned. Hun kunne gå frem og tilbage på grene i mange minutter, mens hun blev mere og mere frustreret. Hendes løsning var at klatre ud på de tynde grene og så lade sig falde. Hun klatrede i det store egetræ 3 gange. Så holdt hun op og nøjedes med at klatre i et lille træ. En af hvalpene prøvede også at klatre lodret op ad muren. Det blev kun observeret en gang, og det endte med, at hvalpen faldt ned. Hubert og Bertha blev aldrig set klatre. 10

11 Ungerne alene i anlægget Karla holdt sig meget for sig selv i den næstsidste observationsperiode, 7. august til 18. august Hun deltog ikke i ungernes leg og sagde også fra, hvis ungerne kom for tæt på. Hun sov stadig sammen med dem i redekasserne. I naturen vil ungerne så småt begynde at forlade deres mor, når de er omkring 3-4 måneder (Dunestone 1993), og Karlas hvalpe var 5 måneder. Den sidste observationsperiode, fra 3. september til 14. september 2006, startede med, at Karla blev flyttet ud af anlægget den 3. september om eftermiddagen. Herefter blev ungerne observeret for at se, hvordan de ville tackle denne nye situation. Hvalpene ændrede ikke synligt adfærd, efter at deres mor var fjernet. Der var generelt ikke meget aktivitet i hele perioden. Det var især omkring fodringerne det blev tydeligt, at Karla ikke var i anlægget mere. Det havde hele tiden været hende, som gemte foderet rundt om i anlægget og sørgede for, at det blev slæbt ind i reden. Hvalpene lod det foder, som de ikke spiste, ligge ude, hvilket betød, at gråkragerne kom tilbage. Det skete, at en unge tog en enkelt fisk med ind i reden, hvis den lige havde været ude. Dette kan skyldes, at hvalpene fik så meget mad, at de ikke havde nogen motivation for at gemme det. I stedet for at gemme det begyndte de at lege med maden. En hvalp kunne tage en fisk eller kylling hen til skråningen, hvor den lod byttet falde i vandet, for selv at hoppe bagefter og fange det igen. De kunne også lægge den i vandløbet, så strømmen tog den og førte den væk. På denne måde fik hvalpene et bytte at jage. Dette var noget de brugte en stor del af vandaktiviteten på. Når legen var slut, kunne de sagtens finde på at lade deres bytte blive i vandet. Der var individuelle forskelle på de aktiviteter, som blev foretrukket af de enkelte hvalpe. Disse forskelle er der ikke taget højde for i dette projekt. 11

12 Konklusion Hypotesen i projektet var, at minkene hurtigt vil udføre en mere naturlig adfærd. Dette er til fulde blevet bevist. Minkene, som alle kom fra konventionelle minkfarme, var meget hurtige til at tilpasse sig de nye omgivelser, og de benyttede de muligheder, som anlægget gav. Inden for den første uge var minkene i vandet. Hubert og Bertha lavede en våge, så de kunne komme til at dykke under isen, og Karla hjalp sine hvalpe med at lære at svømme. Hun havde meget at se til, da hvalpene begyndte at forlade reden. Til at starte med forsøgte hun at holde dem inde, ved at slæbe dem ind hver gang de løb for langt væk, men som hvalpene voksede til, blev de mere selvstændige og fik lov til at udforske anlægget selv. Minkene blev tilvænnet en mere naturlig kost uden problemer, de prioriterede endda deres hele fisk højere end det traditionelle minkfoder. Hvalpene var specielt glade for de daggamle kyllinger. Det var Bertha og Karla, som stod for at få gemt foderet, enten ude i anlægget i bestemte depoter, eller inde i reden. I den sidste observationsperiode, hvor hvalpene var alene i anlægget, begyndte de at lege med deres mad. De slæbte døde fisk eller kyllinger ned i vandløbet og lod strømmen føre dem væk, så de kunne fange dem igen. En aktivitet, som kun hvalpene benyttede, var at klatre i træerne. De blev rigtig hurtige og dygtige til at kravle op og ned ad stammerne, og de legede ofte i de små træer i anlægget, hvor de hoppede op og forsøgte at hive den, som sad i træet, ned. Projektet kan derfor konkludere, at disse mink stadig havde deres instinkter i behold, og de vidste, hvordan de skulle bruge dem. Spørgsmålet er i hvor høj grad dyrenes nuværende burmiljøer tager hensyn til disse instinkter og hvilke initiativer der kan sikre minkene et bedre miljø, og som også kan gøres praktisk muligt for den enkelte pelsproduce. 12

13 Bilag Analyse af ude-tiden fra 21/3 til 4/ % 2 15% 5% Vandaktivitet Undesøgelse af anlæg Soignering Fodringsaktiviter Kontakt med hinanden Inaktivitet ude Samler redemateriale Bertha Hubert Analyse af ude-tiden fra 9/6 til 30/ Vandaktivitet i vand Undersøgelser af anlæg Soignering på land Leg med unger Inaktivitet ude Karla Pr. hvalp 13

14 Analyse af ude-tiden fra 17/7 til 26/ Vandaktivitet i vand Undersøgelser af anlæg Soignering på land Leg med unger Inaktivitet ude Tid i træerne Karla Pr. hvalp Analyse af ude-tiden fra 7/8 til 18/ Vandaktivitet i vand Undersøgelser af anlæg Soignering på land Leg med unger Inaktivitet ude Tid i træerne Karla Pr. hvalp Analyse af ude-tiden fra 5/9 til 14/ % 2 15% 5% Vandaktivitet i vand Undersøgelser af anlæg Soignering på land Leg med unger Inaktivitet ude Tid i træerne Pr. hvalp 14

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse: Alex og Rosa i regnskoven Navn: Klasse: 1. Regnskoven Alex og Rosa fandt, ved hjælp af et gammelt skattekort på en Nintendo, en stor blå diamant. Efter mange farer, fik de den endelig med ud af det gamle

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2.

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2. Karla og Gert skal på ferie. To personer ankommer i skib til Mombasa i Kenya. De skal møde en person på Hotel Royal. Her får de udleveret et kort over dele af det centrale Afrika. Kapitel 1. Mig og min

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kapitel 16. 16. december 2013 nat

Kapitel 16. 16. december 2013 nat Kapitel 16 16. december 2013 nat Jordens plader bevæger sig i en evindelig dansen omkring hinanden, som elskovslystne partnere, der til tider tiltrækkes af hinanden og frastødes af hinanden. En bølge af

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse

Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Dyrlægen skriver: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 109 Offentligt

Dyrlægen skriver: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 109 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 109 Offentligt 6 eksempler på dyreværnssager NJD har kæmpet med. Fæbrohvalp: Anmeldelse: Grand Danois hvalp ca. 6 uger. Jeg får anmeldelse

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 2011 Hæfte 10 PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Katte adfærds konsultation

Katte adfærds konsultation Katte adfærds konsultation VIGTIGT: Venligst udfyld nedenstående skema så detaljeret som muligt. Det er vigtigt, at den som bruger mest tid sammen med katten udfylder skemaet i samarbejde med resten af

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD

DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD Vejledning, bearbejdelse og oversættelse ved Mogens Brødsgaard, speciallæge i psykiatri, Århus. Det er kriterier, som bliver anvendt internationalt

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Mandag den 26. juli. Endelig, da klokken var 10 fik vi huset for os selv og koloni ugen kunne

Læs mere

Kasper Rumraket Fantasistafetten september 2014

Kasper Rumraket Fantasistafetten september 2014 Kasper Rumraket Fantasistafetten september 2014 Boksenæse Dronning Ida MetalHammer Josephine Kong Rygskjold FutFut Caroline Kasper Rumraket Kokken Irum Marwa Prinsesse Mathilde Moren Storesøster Prins

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Din intuition er dit stærkeste redskab

Din intuition er dit stærkeste redskab Din intuition er dit stærkeste redskab Min erfaring er blevet, at intuitionen har forbindelse til Ressourcedetektiven, og dermed forbindelsen til den naturlige anerkendelse som jo er den universelle kærligheds

Læs mere

125 kg Stør hos Lystfiskergården.

125 kg Stør hos Lystfiskergården. 125 kg Stør hos Lystfiskergården. Det hele startede som det plejer at gøre. En aftale med min gode kammerat og fiskemakker, Henrik. Vi snakkede om, hvor turen skulle gå hen denne gang. Nu hvor vi har været

Læs mere

Marias sommerferieeventyr 2006

Marias sommerferieeventyr 2006 Marias sommerferieeventyr 2006 Vi har i lang tid glædet os til at det blev sommerferie og så endelig skete det, faktisk så var vi så heldig at Mormor kom og legede med os hele fredagen mens mor og far

Læs mere

Feltdagbøger. Observationer onsdag d. 16. april 2014

Feltdagbøger. Observationer onsdag d. 16. april 2014 Feltdagbøger Følgende er feltdagbøger for observationer foretaget i byrummet foran Mændenes Hjem ved Istedgade. Dagbogen er skrevet i flydende form, hvilket vil sige, at der ikke forekommer punktform i

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd

Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd Hvad skal man tænke på, før man planlægger et kuld hvalpe, når hvalpene er der eller have i baghovedet som kommende køber Til opdrættere Det er et meget stort arbejde at have et kuld hvalpe. Man har som

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Kun 20% virksomheds beskatning

Kun 20% virksomheds beskatning Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

Idemappe. Humlebien i øldunken. Strandlyst

Idemappe. Humlebien i øldunken. Strandlyst Når du vil formidle f.eks. biologisk viden og sammenhænge, er den mundtlige fortællings kunst et godt redskab. Den har en stor pædagogisk værdi, da den giver mange muligheder for at fascinere både børn

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere