Triggerpunktmassage ved kroniske smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Triggerpunktmassage ved kroniske smerter"

Transkript

1 - en case rapport Fysioterapeut Edith Wiik 1 ; fysioterapeut, ph.d., lektor Hans Lund 2. University College Sjælland 1, Forskningsinitiativet for Fysioterapi, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 2. Wiik E, Lund H (2008, april). en case rapport. Forskning i Fysioterapi (online). 6. årg., s Webadresse: Baggrund Et stort antal af patienter lider af kronisk spændingshovedpine, i Danmark estimeret til cirka tre procent af befolkningen (1-3). Kliniske erfaringer tyder på, at denne type af kronisk smerte i mange tilfælde forårsages af triggerpunkter (TP) i specifikke muskler i hoved, nakke og skulder (4;5). Headache Classification Commitee klassificerer kronisk spændingshovedpine som en bilateral, pressende eller trykkende hovedpine, som er til stede cirka 15 dage om måneden, og som ikke forværres ved fysisk aktivitet (6). Kronisk spændingshovedpine udgør et stort problem for samfundet dels på grund af de store socio-økonomiske omkostninger, som for eksempel at samfundet mister 820 arbejdsdage/1.000 personer om året (7), men også på grund af en markant forringelse af livskvalitet hos patienterne. Hidtidig forskning har ikke fundet en tilfredsstillende forklaring på denne lidelse. En mulig forklaring kan være, at en forringet blodtilførsel til et specifikt kontrakt muskelområde fører til ophobning af affaldsstoffer i denne muskulatur og deraf følgende smerte (8; s. 37). Klinisk kan man palpere ømme og hårde muskelfibre i nakkeskulder område, og ved palpationen udløses mere eller mindre voldsom smerte, der ofte reproducerer den kendte hovedpine (8; s. 3). Smertebilledet ved myofascielle smerter, karakteriseret ved aktive TP, adskiller sig fra lokale smerter i musklen (tender points eller myalgia), idet palpation af TP udløser en meddelt smerte (eng: referred pain) i et andet område (8; s.1, 3-4, 24) (9). Et myofascielt TP er blevet beskrevet som et hyperirritabelt, lokaliseret bundt af stramme muskelfibre, på størrelse med en ært eller som et tovlignende stramt bånd af muskelfibre (8; s. 3) (5), men en egentlig definition af TP eksisterer ikke (9). Et latent TP kendetegnes ved, at en refereret reproduceret smerte først udløses ved tryk på dette, mens smerten ikke forekommer uden palpation (8; s. 2, 13). Et latent TP kan udvikle sig til et aktivt TP (8; s. 4, 14). Autonome reaktioner som f.eks. kvalme, svimmelhed og øget svedsekretion kan forekomme, hvis patienten er stærkt smertepræget (8, s ). Har patienten flere TP, danner det grundlaget for diagnosen Myofascial Pain Syndrome (MPS eller myofascielt smertesyndrom) (8; s. 3, 10). En undersøgelse fra 1990 af 269 kvindelige sygeplejestuderende med ansigtssmerter viste en høj prævalens af TP i tyggemuskulaturen (10). Når det gælder undersøgelser af patienter med kronisk hovedpine, viser en opgørelse fra

2 (10), at 55 procent ud af en gruppe på 164 patienter med kronisk hoved- og nakke-smerter af over 6-måneders varighed havde aktive TP som årsag. Kroniske smerter, der antages forårsaget af TP, menes at dominere hos patientklientellet i smerteklinikker (11). Kroniske smerter forårsaget af TP er dog påvirkelige af behandling. Forskellige behandlingsmetoder har været forsøgt, herunder is, varme, terapeutisk ultralyd, injektioner, akupunktur, kuldespray og udspænding, transkutan nervestimulation og post-isometrisk afspænding, men få kontrollerede studier har vist effekt af disse (10;12). Travell og Simon (8; s. 88) henviser til et studie fra 1942, der indikerer, at en intensiv og hård friktionsmassage har en god effekt på TP (13). Intensiv massage af TP har ikke været udført i et kontrolleret og randomiseret forsøg, men et senere ukontrolleret klinisk studie indikerer en mulig effekt af massage (14). Et andet studie viste, at kortvarig TP-massage resulterede i nedsat puls, systolisk og diastolisk blodtryk og ændringer i både muskelspænding og følelsesmæssig status, hvilket tydede på en afslappende effekt af TPmassagen (8;15). En tidligere publiceret kasuistik, som omfattede tre patienter, fandt, at kliniske tegn og ledsagesymptomer i form af occipital neuralgi udløst fra TP, kunne behandles med TP inaktiverende massage (5). TP-massagen går i al enkelthed ud på at bearbejde vævet i cirkelbevægelser (friktioner), på tværs af muskelfiberretningen (tværfriktioner) og at anvende dybe tryk for at opnå en kortvarig iskæmisk kompression. Ved at anvende disse teknikker antages det, at der kommer en efterfølgende forhøjet blodtilførsel, som kunne tænkes at påvirke det lokale biokemiske miljø. Der er dog ingen dokumentation for, at de anvendte teknikker reelt har denne effekt. I det følgende beskrives en sygehistorie, der illustrerer, hvor kompliceret et smertebillede kan blive, når en patient har udviklet et myofascielt smertesyndrom over længere tid. Formålet med denne caserapport er dels at beskrive behandlingsforløbet for en patient med TP-betingede kroniske smerter og et forslag til behandling af et sådant syndrom. Casebeskrivelse Patienten er en kvinde på 44 år, som vejer 76 kg, er 172 cm høj, gift og har tre børn. Hun har bil og bor i eget hus. Kvinden havde tidligere fuldtidsarbejde som budgetkoordinator i en hjælpeorganisation, men er nu på halv tid. Patienten er glad for sit arbejde og meget ansvarsbevidst. Som 40-årig oplevede patienten gradvist forværrende smerter i venstre skulder. Da disse smerter først opstod to år efter, at hun var kommet hjem fra et langtidsophold i et uland, hvor der opstod borgerkrig, opfattede patienten ikke, disse to hændelser som relaterede. Patienten havde pådraget sig malaria, men anfaldene kom meget sjældent efter hjemkomsten, og medicinen påvirkede ikke smerterne. Der var ingen traumer eller andre smerteudløsende faktorer. Senere udviklede hendes smerter sig til en svær hovedpine. I de fire år, inden patienten kom til TP-massagebehandling, blev hun undersøgt af flere forskellige læger og tandlæger. Undersøgelserne viste intet abnormt bortset fra, at en hjernescanning viste, at cirkulationen var noget unormal i højre hemisfære, og man mente, at det kunne være relateret til hendes smerter. På grund af de neurologiske symptomer overvejede lægerne også diagnosen dissemineret sklerose. Udover de nævnte undersøgelser gennemgik patienten en række undersøgelser og behandlinger hos forskellige fysioterapeuter. Smerteproblemet var blevet forsøgt behandlet med generel massage og manipulation af cervical columna, men uden effekt, og havde siden spredt sig til næsten hele den venstre side af hovedet og ansigt, venstre arm og ben (figur 1). Under gang oplevede hun på et tidspunkt, at venstre ben svingede udad i en cirkumduktions-bevægelse. Kognitivt måtte hun benytte al sin styrke for at fungere på arbejdspladsen og i familien, og hun følte, at smerterne begrænsede hendes liv. Intellektuelt fungerede hun, som hun plejede, men hun havde svært ved at koncentrere sig i længere tid. 2

3 Forskning i Fysioterapi 7. april 2008 Figur 1 Det indscannede behandlingskort viser smerteudbredningen på venstre side af kroppen fra behandlingsgang 1 til 21. Det ses tydeligt, at smerteudbredningen aftager i løbet af behandlingsperioden. Aktuelt beskriver patienten sin smerte som svidende i arm og hånd, og hun har konstante tandpinelignende smerter i ansigt, arm og ben. Ansigtet føles som vat og lammet, og det samme fornemmes i arm, hånd og fingre. Patienten beskriver, at dybt inde i hovedet er der en følelse af en jernstang, som giver smerte, hun har flimmer og ringe for øjnene, og øret føles lukket med fornemmelse af klikkelyde og smerte. Smerterne forværres, når patienten er på arbejde, som primært består i skrivebords- og computerarbejde. Patienten oplyser, at der imidlertid ikke er nogen stillinger eller arbejdsrutiner, som specielt fremmer smerten. Patienten kan ikke begynde dagen uden at tage sin smertemedicin (den står på natbordet), og det er ikke derudover muligt at beskrive nogle karakteristiske døgnrytmer. Hun lider tillige af svimmelhed, og har haft en kortvarig facialisparese. Patientens døgnmedicinforbrug er aktuelt: methadon (5 mg, 6 tabl. dgl.), nortriptylin (25 mg, 3 tabl. dgl), amitriptylin (1 tabl. til natten) og paracetamol (500 mg, 5 tabl. dgl.). Fysioterapeutisk undersøgelse Patientens gang er velkoordineret. Lodlinjen falder delvis ubrudt igennem kroppen, men patienten står med vægten på hælene og med indadroterede skuldre. Hun placerer vægten på lateralsiden af højre fod. Der observeres en lille skoliose svarende til thorakolumbal-overgangen med konveksiteten mod venstre, og her er midjevinklen dybere. Den venstre skulder holdes løf- 3

4 tet og margo vertebralis er prominerende og løftet lidt fra thorax. I siddende stilling observeres en tendens til cervicalt paradoks (fremskudt hoved), og respirationen foregår lavt thorakalt. Alle funktionsundersøgelser (herunder ADL-funktioner) er normale og velkoordinerede, ligesom balance og afværgereaktioner foregår normalt. Ingen abnorme fund i kæbeleddet, hvilket patient oplyste var bekræftet af tidligere tandlægeundersøgelser. Cervical columnas rotation mod højre er lidt nedsat på grund af stramme muskler på modsatte side af halsen, men normal ekstension/fleksion i cervikalcolumna. De enkelte led i cervikalcolumna blev ikke undersøgt, da patienten gennem længere tid havde fået gentagne mobiliseringer af de cervikale led, uden nogen effekt. Normal muskelstyrke i alle ekstremiteter. Tonus er normal, og der er ingen tegn på facialisparese på undersøgelsestidspunktet. En generel neurologisk undersøgelse viser normale plantar-reflekser bilateralt, mens quadricepsrefleksen på den højre side ( den raske side ) viser tegn på hyperrefleksi. Den proprioceptive sans testes med forskellige positionstest: finger/næse, finger/finger, hæl/knæ og hæl langs skinneben; alle findes normale. Ved berøring med undersøgers hånd og en vatpind findes sensibiliteten let nedsat i venstre side af ansigt, venstre arm, hånd og ben. Der findes ingen tegn på ataxi, og Rombergs prøve er normal. Ud fra Travell og Simons (8; eksempler side 184, 237) atlas over potentielle placeringer for TP i relation til nærværende patients symptombillede foretages en palpationsundersøgelse på langs og på tværs af musklernes fibre. Ved manglende spontan respons i form af udstrålende smerte i et genkendeligt mønster, benyttes iskæmisk kompression, hvor det dybe tryk holdes i 30 sekunder for at se om det vedvarende tryk kunne fremprovokere en udstrålende smerte (8; s ). I bugleje undersøges vævet og musklerne for TP ved hjælp af tværfriktioner, friktioner og iskæmisk kompression. Håndroden benyttes, der, hvor det er for smertefuldt at benytte tommel og fingre. Subcutis over TP-området er meget væskefuldt og ømt, hvorfor det er svært at komme dybt ned i musklerne og palpere de enkelte fibre. Patienten har TP med karakteristisk smerteudbredning i de fleste muskler i ryggen på venstre side, og der er TP i gluteal muskulaturen, som giver udstråling til benet (16; eksempel s. 169). Smerterne i benet kunne patienten leve med, men hovedpinen var uudholdelig, hvorfor hoved, nakke, hals og øverste del af ryggen prioriteres i den efterfølgende behandling. Det var muligt at udløse de for patienten kendte smertemønstre fra TP i tolv muskler i skulder, hals og hoved på begge sider (mm.: trapezius, sternocleidomastoideus, masseter, temporalis, de suboccipitale muskler, semispinalis capitis / cervicis, subscapularis, teres major/minor, infraspinatus, supraspinatus, subclavius og pectoralis major/minor). Tryk på m. temporalis genkendte patienten som den kroniske smerte dybt inde i hovedet, i øret, i øjet og ned i venstre arm. Latente triggerpunkter kunne findes på højre side, men ingen af disse udløste smerter, som patienten kendte. Konklusion på undersøgelsen Da flere læger opfattede patientens situation som et neurologisk problem, var der meget fokus på neurologiske aspekter ved den fysioterapeutiske undersøgelse, primært for at udelukke eventuelle neurologiske problemer. Imidlertid kunne den fysioterapeutiske undersøgelse ikke støtte diagnosen sklerose. Derimod viste undersøgelsen en sammenhæng mellem smertebilledet og TP-konceptet. Det ville i praksis sige, at der var en sammenhæng mellem palpationsfund ved palpering af TP og de smerter, som patienten havde i de efter TP-teorien forventede områder med meddelt smerte (referred pain). Denne sammenhæng blev observeret i tolv muskler omkring skulder, nakke, ansigtet og hovedet på begge sider. Som eksempel kan nævnes, at den vedvarende ændring i hovedets stilling (fremskudt, cervikalt paradoks) medfører et konstant statisk arbejde for de suboccipitale 4

5 muskler. Dette konstante statistiske arbejde kunne tænkes at være en medvirkende faktor til fremkaldelsen af TP i netop disse muskler. Den nedenfor beskrevne behandling tager udgangspunkt i den af Williams foreslåede firm, heavy, friction type massage og følger anvisningerne ganske nøje (13). Dog anvendes også andre massagegreb kortvarigt i situationer, hvor patienten havde brug for at kunne slappe af før næste provokation af et TP. På grund af de mange afficerede muskler varede hver behandlingsseance ca. 60 min. Intervention Principperne for TP-massagen er kort beskrevet i faktaboksen. Massagegreb, som blev benyttet til undersøgelsen, blev også anvendt i behandlingen. TP blev masseret på tværs med tværfriktioner eller friktioner alt efter, hvad der gav det bedste resultat i form af nedsat modstand mod tryk på musklen. Den nedsatte modstand opfattes som værende udtryk for mindre smerte i området. Behandlingen blev givet både fra medial- og lateralsiden af TP og blev udført med det dybeste tryk, patienten kunne tolerere. Der blev arbejdet nogle minutter på samme sted. Der blev benyttet iskæmisk kompression i ca. 30 sekunder og trykket øgedes i styrke i løbet af de 30 sekunder. Der blev oftest kun påført iskæmisk kompression een gang pr. TP, da dette greb kan være meget smertefuldt. Derefter blev musklerne bearbejdet med nogle få petrissage eller massagegreb med håndroden, så patienten kunne slappe godt af efter de dybe tryk. Var fingertryk for smertefulde for patienten, blev håndroden også benyttet til tværfriktioner. Dette øgede patientens tolerancegrænse, og der kunne gives en mere dybdegående massage. Efter nogle ganges behandling blev de enkelte muskler bearbejdet fra udspring til fæstet for at sikre, at de smerteudløsende områder i musklerne ikke blev forbigået. Undersøgelse og behandling varede en time, og blev givet en gang i ugen. Resultatmål 11 punkt boks skala (17): Patienten angav med tal fra 0 10 sværhedsgraden af de totale smerte før hver behandlingsseance blev påbegyndt. Faktaboks Principper for behandling med triggerpunkt-massage Hvert triggerpunkt (TP) markeres på et kort over patientens krop. Den følgende beskrivelse er behandlingen i hvert TP og varer ca. 2-3 minutter dog maksimalt 5 minutter per punkt. TP palperes frem idet patienten tilkendegiver, at den kendte smerte er fremkaldt ved palpationen. Først behandles TP med tværfriktioner ved forskellige intensitet og tryk, dog mest med dybe tryk. Nogle gange behandles hvert punkt udelukkende med tværfriktioner, men behandlingen kan suppleres med friktioner, hvis tværfriktionen ikke alene kan dæmpe den henviste smerte. I få meget svære tilfælde anvendes også de dybe tryk. Disse kan dog være meget hårde for fysioterapeuten, da trykket skal holdes mindst sekunder per tryk. McGill Pain Questionnaire (MPQ) (18): Skemaet består af 20 hovedklasser, hver med undergrupper af smertebeskrivende ord (fafo.fysio.dk/sw4947.asp). Ordene er opstillet i rækkefølge, så det første ord svarer til det, der repræsenterer mindst smerteintensitet i netop denne undergruppe. I originaludgaven af MPQ indcirkles kun det ord, der beskriver den smerte, som patienten har den aktuelle dag, skemaet udfyldes. Patienten må kun vælge et ord fra hver gruppe pr. dag. Endvidere skal grupper, hvortil der ikke findes ord, der repræsenterer den følte smerte, udelades. Dansk udgave er fundet sammenlignelig med den oprindeligt engelske i 1993 (19). 5

6 Figur 2 Figuren viser smerten udtrykt på en 11-box skala over hele behandlingsperioden. Det store fald efter ottende behandling skyldes, at patienten genoptog det samme forbrug af smertestillende medicin, som ved behandlingens begyndelse. Det interessante er, at denne mængde smertestillende medicin før behandlingsstart, ikke kunne dæmpe smerterne, mens den samme mængde kunne efter ottende TP-behandling. 11-box-skala a (0-10) 10) Behandlings sessioner Behandlingssessioner Tabel Ord anvendt til at beskrive smerten ( McGill) ) Ordgruppe Behandling 1 Behandling 4 Behandling 22 3 borende borende borende 4 skærende 5 gnavende gnavende gnavende 6 vridende vridende 7 svidende svidende 8 tærende 9 kraftig dump 10 spændt 11 udmattende trættende 12 kvælende kvælende 13 forfærdelig 14 modbydelig modbydelig 15 ødelæggende ødelæggende 16 intens intens 17 gennemborende gennemtrængende 18 knugende 20 pinefuld pinefuld Se indvidere fafo.fysio.dk/sw4947.asp 6

7 Patientens subjektive udsagn blev registreret løbende ved hver behandlingsseance. Endelig blev patienten bedt om at registrere sit medicinforbrug ved at notere ændringer i dosis og/eller type i en kalender. Resultater Behandlingsforløb Det første besøg hos fysioterapeut bestod i ovenstående anamneseoptagelse og undersøgelse. Her udfyldte patienten smertetegningen første gang samt oplyste om medicinforbrug og smerteintensitet. På baggrund af dette blev der lagt en behandlingsplan. Inden for otte dage efter undersøgelsen blev selve behandlingen påbegyndt som beskrevet ovenfor. Efter den første behandling oplevede patienten en generel lettelse, følte sig afslappet og træt. Patientens initiale indtegning af smerteudbredning illustreres i figur 1. For at få et så sandt billede af smertegrad og udbredelse som muligt, blev patienten opfordret til midlertidigt at undlade analgetika, den morgen behandlingen fandt sted. Fra tredje behandling havde patienten undladt at tage sin morgenmedicin. Hovedpinesmerten blev da registreret til 8 (figur 2). Efter fjerde behandling var den konstante smerte i tommel, pegefinger og underekstremiteten væk. Efter syvende behandling kunne fysioterapeuten imidlertid se, at det var for belastende for patienten ikke at indtage morgenmedicinen, før hun kom til behandling, for hovedpinen svandt kun langsomt. Patient og fysioterapeut enedes derfor om, at vende tilbage til den oprindelige medicinering som ved behandlingens start. Natten før den trettende gang havde patienten følt smerte i den højre side af ansigtet, det vil sige den raske side. Patienten blev på ny undersøgt for aktive TP i både højre og venstre side. De tidligere observerede latente TP i højre side af ansigtet var nu blevet aktive. Herefter blev begge sider af hovedet, ansigtet og nakken behandlet, ikke mindst fordi patienten var angst for, at smerterne nu skulle blive dobbeltsidige. Smerterne i højre side vendte dog ikke tilbage. Ved behandlingens start denne dag var smerteniveauet på 4-5, men umiddelbart efter behandlingen var den kun på 1. Efter fjortende gang sluttede patienten med at indtage amitriptylin, og sov dybt og roligt fra nu af uden at vågne på grund af smerter. Før patienten påbegyndte nærværende TP-behandling, var hun indkaldt til undersøgelse på en smerteklinik. Denne konsultation fandt sted efter den femtende behandling. Lægen på smerteklinikken foreslog at supplere med mere medicin, for at gøre hende helt smertefri. Efter gensidige overvejelser enedes fysioterapeut og patient om, at hun skulle fortsætte den aktuelle medicinindtagelse til femogtyvende behandling var givet. Herefter skulle der gøres status, og patienten kunne på dette tidspunkt konsultere smerteklinikken. Mellem den tyvende og enogtyvende behandling havde patienten en pause i behandlingen på fem uger. To af ugerne var et kursus kombineret med ferie i Østen. Hun ønskede at stoppe behandlingen efter den toogtyvende gang, hvor smerteintensiteten var på 1-2 på box-skalaen. Resultater Patienten modtog i alt 22 massagebehandlinger i perioden december 2000 til maj Smerterne var reduceret fra 8 1/2 på box-skalaen (figur 2). Smerter, som tidligere var udbredt til næsten hele den venstre side af kroppen (hoved, ansigt, skulder, arm, hånd, ben og fod), føltes nu kun på et punkt fortil i venstre m. temporalis, hvor tryk stadig kunne udløse følelsen af smerte dybt inde i hovedet (figur 1). Patienten benyttede 16 ord ud af de 20 mulige på MPQ smerteskemaet, da behandlingen startede, men ved afslutningen anvendte hun kun to af disse (tabel). De kroniske smerter til hånd, tommel, arm og ben forsvandt efter fjerde behandling, men de udstrålende smerter fra de resterende latente 7

8 TP kunne fremprovokere smerter til armen op til den tyvende behandling, udløst fra den midterste del af m. temporalis. Udstrålingen til benet blev fremprovokeret op til elvte gang, udløst fra m. semispinalis cervicis. Ved afslutningen var de latente TP, som ikke blev færdig behandlet bl.a. i venstre mm. supraspinatus, subscapularis og i gluteal regionen. Tegningen, som blev benyttet til at illustrere smertens udbredning under behandlingsforløbet, viser tydelig ændring af smerteudbredningen, idet området fra hovedet til venstre fod var reduceret blot til et punkt ( dybt inde i hovedet) (figur 1). Patienten følte, at hun var blevet et nyt menneske, men måtte have en behandlingspause, selv om hun ikke var helt smerte- og medicinfri. Diskussion En midaldrende kvinde med kroniske smerter har i ovenstående caserapport gennemgået en fysioterapeutisk undersøgelse, og hovedårsagen til de kroniske smerter synes at være triggerpunkter i en lang række muskler omkring hoved, nakke og skuldre. Caserapporten beskriver undersøgelsen og behandlingen af disse TP. Såvel smerteudbredning, karakteristika samt intensitet forbedres væsentligt i løbet af behandlingsperioden. Yderligere fandt vi, at selv vidt udbredte kroniske smerter af 4½ års varighed synes at kunne lindres så meget ved specifik TP-massage, at patientens smertemedicinforbrug blev reduceret, og at smerterne reduceredes sideløbende. Patienten følte, at hun havde fået livet tilbage. Tidligere studier har fundet, at dybe friktioner på TP var mere effektive end petrissage og effleurage (8; s. 88), og at TP-massage kunne give en lokal fysiologisk forandring i musklen (20). Hvorfor tværfriktioner af TP har denne effekt, vides ikke, men den kan sandsynligvis delvis forklares via gate-control-teorien, idet det kan antages, at tværfriktionerne hæmmer det sensoriske smerteinput. Men gate-teorien er næppe den eneste forklaring. Patientens medicinforbrug var nu reduceret med en tablet metadon, 1 tablet paracetamol, 1 tablet nortriptylin, og amitriptylin var blevet seponeret efter fjortende behandling. Hun var indstillet på at slutte helt med noritren på grund af dette medikaments væskeretinerende virkning. Seks måneder senere, angav patienten, at hun nu ofte var helt smertefri, men tog stadig fem nogle dage seks tabletter metadon og fire nogle dage fem paracetamol i døgnet. Hun var ophørt med nortriptylin, havde tabt sig 7 kg og følte, hun havde fået et nyt liv. Patienten havde haft overskud til at begynde på et antropologistudie, da hendes arbejde krævede denne viden. Hun havde været på to rejser til Afrika i embedets medfør. Hun trænede nu i varmtvandsbassin og cyklede lange ture med sin mand. På grund af de ofte noget ukarakteristiske smerter og stor variation i smerteoplevelsen bliver patienterne ofte fejldiagnosticerede, og eventuelt opfattede som neurotikere. Dette var også tilfældet med denne patient. Lægerne havde mistanke om, at hun have en tumor i hjernen og andre somatiske nervelidelser, herunder dissemineret sclerose. Da der fandtes en lang række aktive og latente TP, samtidig med at den neurologiske undersøgelse var negativ, påbegyndtes en behandling af disse TP. Da behandlingen syntes at have en god effekt på denne patient, antager vi derfor, at der næppe er tale om en neurologisk problemstilling. Smerternes udstråling svarede til TP-litteraturens angivelser, men udstrålingen fra enkelte TP viste sig i nogle tilfælde mere ekstensiv (smerteudstrålingen ud i armen og ikke blot i ansigtet fra m. temporalis) end tidligere beskrevet (8; eksempel s. 237), hvilket måske kunne skyldes både antallet af TP og varigheden af smerteproblematikken uden tidligere adækvat behandling. TP-behandlingen fulgte stort set Travells og Simons meget generelle principper for TP-behandling (8; s ), dog var den givne behandling dyb fra starten, doseret efter patientens smertetolerance og vejledt af, om muskelspændingerne blev nedsat eller ej. Samtidig giver Travells 8

9 og Simons (8; s ) udtryk for, at TP-massagen i begyndelsen ikke må være for dyb, da dette kan forværre smerten. På trods af dette anvendtes i denne case en så dyb massage, som patienten kunne tåle, og mellem TP-massagegrebene blev der anvendt nogle få petrissagegreb for at afslappe patienten. Da antallet af både aktive og latente TP hos denne patient var meget stort, var det til tider vanskeligt at skelne mellem aktive og latente TP. Denne vanskelighed består i, at en gruppe af TP, der meddeler smerte til samme område, kan bestå af både latente og aktive, hvorfor det først er muligt at skelne entydigt mellem disse, når den meddelte smerte er væk; det vil sige, når de aktive TP ikke længere er til stede. Det gør dog ikke noget, at man behandler både latente og aktive TP, da der er en risiko for, at latente TP kan blive aktive. Dette antages, at kunne forhindres med specifik TP-massage. Det viste sig lidt uventet, at behandlingen havde så hurtig effekt i nogle af disse smerteområder, for eksempel forsvandt smerterne i arm og ben efter blot fjerde behandling. Man kunne antage, at den væsentlige smertereduktion observeret efter ottende behandling primært skyldtes, at patienten genoptager et vist medicinforbrug (figur 2). Imidlertid fik patienten før massagebehandlingen af TP yderligere medicin tilbudt, hver gang hun søgte lægehjælp. Således var hendes medicinforbrug allerede et år før TP-massagebehandlingen blev påbegyndt oppe på det niveau, som da behandlingen startede. Denne dosis smertestillende medicin kunne dog ikke dæmpe smerterne på det givne tidspunkt, hvilket den dog kunne efter ottende behandling, hvorfor det i sig selv synes at tale for en positiv effekt af TP-massagen for denne patient. Man kan overveje, om massagebehandlingen blev afsluttet for tidligt, da vi jævnligt erfarer i klinikken, at latente TP kan blive til aktive TP ved genoptaget belastning. Vore kliniske observationer synes også at vise, at et aktivt TP, som ikke bliver behandlet for eksempel med massage, kan udvikle TP i andre muskler (de såkaldte satellit TP) enten inden for samme sides smerteområde eller til den tilsvarende muskel på den modsatte side af kroppen, som det var tilfældet med denne patient. Dette er ligeledes beskrevet tidligere (8; s. 4). Patienten havde symmetriske TP på begge sider, men følte kun smerten på venstre side. Efter tolv behandlinger oplevede hun dobbeltsidige smerter i ansigtet. Måske var venstre sides smerte dæmpet så meget, at hun følte smerten på højre side, eller var de latente TP blevet aktive? Det er ikke muligt entydigt at svare på dette. En tredje mulighed kunne være, at patienten generelt reagerer mere følsomt på diverse sensoriske input som for eksempel kulde, træk eller berøring. Det kan derfor ikke udelukkes, at patienten f.eks. havde været udsat træk el. lign. Patienten gav dog ikke udtryk for at have været udsat for dette i perioden op til tolvte behandling. Efter denne oplevelse fik patienten behandling på begge sider af ansigtet, selvom højre sides ansigtssmerter forsvandt allerede efter en behandling. Selvom både undersøgelse og behandlingseffekten antyder, at der næppe er et neurologisk problem, kan dette ikke udelukkes som en medvirkende årsag til, at smerteproblematikken blev så omfattende, som den blev for denne patient. Det er dog udenfor denne caserapports rammer at give et entydigt svar på dette. En caserapport giver ikke mulighed for at svare på, hvad der i behandlingsforløbet reelt har givet effekten. En række samtidige hændelser, god behandler/patient kontakt, kort sagt en lang række confounders, kan ikke udelukkes som forklaring. For at kunne udelukke disse confounders må der iværksættes en klinisk kontrolleret undersøgelse, hvilket på nuværende tidspunkt er igangsat. TP-betingede smerter kan også reducere udholdenheden i de muskler, hvori de forekommer, så musklerne hurtigt bliver trætte (8; s. 15). Patienten arbejdede mest ved en computer, hvilket er statisk muskelarbejde. Det ideelle ville være at starte med forsigtig træning af den ramte muskulatur, for eksempel ved at benytte medicinsk træningsterapi (MTT). MTT er netop udviklet 9

10 med henblik på at nuancere progressionen af træningen af smerteramte muskler, idet MTT anvender aflastning samtidig med træning af musklen (21;22). Et andet alternativ kunne være varmtvandsbassintræning, hvilket var patientens valg i dette tilfælde. Denne træning skulle påbegyndes umiddelbart efter, at massagebehandlingen var afsluttet, så hun derved ganske langsomt kunne øge arbejdsbyrden på jobbet. Dette kunne imidlertid ikke realiseres, da patientens arbejdsplads ikke kunne acceptere en fleksibel arbejdsdag for patienten. Patienter med TP betinget hovedpine beskriver smerterne fra at være dumpe, værkende, dybe, og varierende fra ubehag til torturlignende smerte (8; s. 13). Vores patient beskrev smerten som en tandpine, hvilket synes at svare godt til de ord, patienten senere valgte i McGill-skemaet (tabel), og smerten påvirkede hendes søvn, hvilket gjorde hende energiforladt om dagen og medførte psykisk labilitet. Det kan diskuteres, om hendes ophold i Østen havde en psykisk såvel som fysisk positiv virkning, så smerten af den grund blev nedsat, men dette kan næppe forklare det gunstige forløb, idet smerte- udbredningen og intensiteten var meget reduceret allerede før denne ferie, som blev afholdt efter den tyvende behandling. Patienten fik massagebehandlingen en gang i ugen for at undgå, at hun havde restømhed efter forrige behandling. Dette gjorde, at den dybe TP-massage kunne gennemføres hver gang. Perspektivering Formålet med denne caserapport var at præsentere TP-massages effekt hos en kvinde med vidt udbredt smerteområder af flere års varighed. Erfaringerne fra denne caserapport og to tidligere kasuistikker (23) har dannet grundlaget for et større randomiseret, kontrolleret studie, som nu er i gang. Taksigelse Tak til overlæge, dr.med. Allan Wiik for hjælp ved udarbejdelsen af manuskriptet. Litteratur (1) Olesen J. Classification and diagnostic criteria for headache disorders, cranial neuralgias and facial pain Headache Classification Committee of the International Headache Society. (2) Schwartz BS, Stewart WF, Simon D, Lipton RB. Epidemiology of tension-type headache. JAMA 1998; 279(5): (3) Gobel H, Petersen-Braun M, Soyka D. The epidemiology of headache in Germany: a nationwide survey of a representative sample on the basis of the headache classification of the International Headache Society. Cephalalgia 1994; 14(2): (4) Delaney JP, Leong KS, Watkins A, Brodie D. The short-term effects of myofascial trigger point massage therapy on cardiac autonomic tone in healthy subjects. J Adv Nurs 2002; 37(4): (5) Graff-Radford SB, Jaeger B, Reeves JL. Myofascial Pain May Present Clinically as Occipital Neuralgia. Neurosurgery 1986; 19(4): (6) Olesen J, Lipton RB. Headache classification update Curr Opin Neurol 2004; 17(3): (7) Rasmussen BK, Jensen R, Olesen J. Impact of headache on sickness absence and utilisation of medical services: a Danish population study. J Epidemiol Community Health 1992; 46(4): (8) Travell JG, Simons LS. Myofascial pain and dysfunction - the trigger point manual - Vol 1: Upper half of body. 2. ed. Baltimore: Williams & Wilkins; (9) Graven-Nielsen T, Andersen H. Eksperimentel kortlægning af muskelsmerter. Fysioterapeuten 2004;(22):

11 (10) Hanten WP, Olson SL, Butts NL, Nowicki AL. Effectiveness of a home program of ischemic pressure followed by sustained stretch for treatment of myofascial trigger points. Phys Ther 2000; 80(10): (11) Wheeler AH. Myofascial pain disorders: theory to therapy. Drugs 2004; 64(1): (12) Grosshandler SL, Stratas NE, Toomey TC, Gray WF. Chronic neck and shoulder pain. Focusing on myofascial origins. Postgrad Med 1985; 77(3): (13) Williams HL, Elkins EC. Myalgia of the head. Arch Phys Ther 1942; 23: (14) Puustjarvi K, Airaksinen O, Pontinen PJ. The effects of massage in patients with chronic tension headache. Acupunct Electrother Res 1990; 15(2): (15) Schiffman EL, Fricton JR, Haley DP, Shapiro BL. The prevalence and treatment needs of subjects with temporomandibular disorders. J Am Dent Assoc 1990; 120(3): (16) Travell JG, Simons DG. Myofascial pain and dysfunction - the trigger point manual - vol 2: the lower extremities. 1 ed. Baltimore: Williams & Wilkins; (17) Downie WW, Leatham PA, Rhind VM, Wright V, Branco JA, Anderson JA. Studies with pain rating scales. Ann Rheum Dis 1978; 37(4): (18) Melzack R. The McGill questionnaire: major properties and scoring methods. Pain 1975; 1: (19) Drewes AM, Helweg-Larsen S, Petersen P, Brennum J, Andreasen A, Poulsen LH et al. McGill pain questionnaire translated into danish: experimental and clinical findings. The Clinical Journal of Pain 1993; 9(2): (20) Rubin D. Myofascial trigger point syndromes: an approach to management. Arch Phys Med Rehabil 1981; 62(3): (21) Holten, Thorsteinsson. Medical exercise therapy - the basic principles. Fysioterapeuten 1991; 58 (9): (22) Holten O, Faugli HP. Medisinsk treningsterapi. 1 ed. Oslo: Universitetsforlaget; (23) Wiik E. Kasuistik - behandling af trigger points. Fysioterapeuten 2000;(9): Abstract Triggerpoint massage to chronic headache Edith Wiik, PT, Hans Lund, PT, PH.D., Associate Professor. University College Sealand Forskningsinitiativet i Fysioterapi, University of Southern Denmark. Background A number of people are suffering from chronic headache, but the mechanism behind is unknown. In some cases the pain can be explained by the so called triggerpoints in muscles around the neck, shoulder and head. Methods The treatment technique and its effect are described by presenting a case with a woman suffering from serious chronic pain, located in several regions around the body. Results The triggerpoint massage is shown to have a positive effect, especially around the head and neck, and the case report discuss the possible mechanisms behind this effect. In addition, the case will be used as a pilot study for a randomized controlled trial who will examine the effect of triggerpoint massage as treatment for patients with chronic pain. Keywords Trigger point, chronic pain, massage 11

Børn med primær hovedpine

Børn med primær hovedpine Børn med primær hovedpine Hvad ved vi, og hvad kan vi? I mit daglige arbejde på Hovedpineklinikken for børn og unge, Herlev Universitets Hospital i København, behandler vi børn og unge med primære og sekundære

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg WWW.STANLEYROSENBERG.COM Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af copyrightloven. Du

Læs mere

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt Patientinformation SMERTEDAGBOG Velkommen til Middelfart Sygehus Smertecenter Lillebælt Middelfart Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Indledning Denne smertedagbog er beregnet til at hjælpe dig og dine

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

4 må man være. Massageskolen fortsætter med korte kurser, for nogle vil det være nyt, for andre vedligeholdelsespoint til RAB registreringen.

4 må man være. Massageskolen fortsætter med korte kurser, for nogle vil det være nyt, for andre vedligeholdelsespoint til RAB registreringen. 4 må man være Massageskolen fortsætter med korte kurser, for nogle vil det være nyt, for andre vedligeholdelsespoint til RAB registreringen. Kurserne vil ikke blive lagt fast, du/i må finde sammen 4 personer

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Årsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm

Årsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm Smerter Nakkesmerter og udstråling af smerter fra nakken til skulder og arm er hyppige symptomer i almen praksis. Artiklen gennemgår systematisk årsager og faldgruber. Dansk Selskab for Muskuloskeletal

Læs mere

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine differentialdiagnoser ved tandsmerter Konference 2014 for klinikassistenter Stine Maarbjerg, læge og ph.d.-studerende Glostrup Hospital, the Capital Region

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

behandling foregå ambulant på hospitalet,

behandling foregå ambulant på hospitalet, : Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning Notatark Sagsnr. 88.00.00-Ø54-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 27.11.2014 Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning 1. Kan der gives en nærmere beskrivelse af hvad der ligger i ydelsen psykomotorisk terapi,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Information til patienter med Medicinoverforbrugshovedpine Et pilotstudie

Information til patienter med Medicinoverforbrugshovedpine Et pilotstudie Information til patienter med Medicinoverforbrugshovedpine Et pilotstudie v/sygeplejerske Annette Vangaa Rasmussen Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Afd. Glostrup Hospital Dansk Hovedpinecenter Indviet

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske

Læs mere

Stole-øvelser til din hjemtræning

Stole-øvelser til din hjemtræning Stole-øvelser til din hjemtræning Sikkerhed Tjek at den stol du bruger er sikker og stabil. Tag behageligt tøj på og fodtøj der giver dig den rette støtte. Vær sikker på at du har plads nok til din træning,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Om ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen er inddelt i 4 afsnit. Bruskskiver, bueled, ledbånd og muskler har stor

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1 Hjertesvigt klinikken Spørgeskema Hospitalsenheden Vest regionmidt jylland Hi-1 Spørgeskema Du bedes udfylde dette spørgeskema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Spørgsmålene handler om dine symptomer

Læs mere

DYSTONI Torticollis og skrivekrampe En vejledning til hjemmetræning

DYSTONI Torticollis og skrivekrampe En vejledning til hjemmetræning DYSTONI Torticollis og skrivekrampe En vejledning til hjemmetræning Etableret 1992 Dansk Dystoniforening Hvad er dystoni Dystoni er en lidelse som er kendt helt tilbage til Kejser Claudius af romerriget,

Læs mere

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (almindelig ved hjerneskader) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) 1 3 Baggrund Mental

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere