Raw eller DNG. Det her er vores testbillede. Indsat i nederste højre hjørne et billedudsnit fra bilen i baggrunden

Transkript

1 Raw eller DNG Hvordan man gemmer et analogt negativ eller et dias ved de fleste. Køligt, tørt og mørkt, så går det ikke helt galt. Jeg har 40 år gamle negativer og dias, som er blevet gemt efter denne recept, og de fejler ikke noget. Derimod er det ikke så ligetil om et digitalt billede skal gemmes i et kameraspecifikt RAW format eller et mere almindelig udbredt format, som alle kender. JPG er et godt bud, men det er et format som ikke er velegnet til efterbehandling og formatet er ikke tabsfrit. Raw formatet er ideelt, hvis man vil udnytte den innovation som billedbehandlende software hele tiden undergår, men det er et problem, at der ikke er enighed om en fælles standard. Der eksisterer i hundredvis af forskellige Raw formater. En Raw fil kan være så speciel, at kun få programmer kan læse indholdet. Producenternes eget software kan som regel kun læse egne Raw formater. De billedprogrammer, som helst skal kunne læse alle Raw formater, skal jævnligt opdateres for at være nogenlunde ajour med udviklingen på kameraområdet. Det er et gedemarked! Adobe har et bud på et ikke proprietært og åbent billedformat ved navn DNG. Et åbent billedformat betyder, at det kan bruges af hvem som helst kvit og frit. Meningen er, at formatet gerne skulle ende op med at blive så udbredt, at det de Facto bliver en standard. Om DNG er et godt valg til opbevaring af de rå data fra et kamera, vil vi se på i de følgende afsnit. Hovedparten af alle eksponerede billeder gemmes i JPEG formatet, og det skyldes naturligvis den kendsgerning, at alle kameraer kan generere billeder i nævnte billedformat. Ofte er JPG det eneste billedformat kameraet tilbyder. JPG formatet er i princippet et "færdigt" billede, og det er begrænset, hvad der bagefter kan ændres uden at forringe billedkvaliteten. Alle D-SLR kameraer og enkelte mere avancerede kompakt kameraer tilbyder udover JPG også et Raw format, som teknisk set giver nogle muligheder, som den kvalitetsbeviste fotograf nødigt vil undvære. I forbindelse med de nye redigeringsprogrammet, som f. eks. Aperture og Lightroom, der er skræddersyet til Raw formatet, har den seriøse fotograf fået nye "billedværktøjer" til rådighed og dermed muligheder, som han/hun kun kunne drømme om " i de gode gamle dage ". Lad os se på hvad der karakteriserer et kameraspecifikt Raw format og hvordan vi får de rå data konverteret til et mere brugbart billede, som kan redigeres. Her kommer lidt teknik. Det her er vores testbillede. Indsat i nederste højre hjørne et billedudsnit fra bilen i baggrunden

2 Raw filen er vore dages (digitale) negativ. Det er et digitalt billede. Et øjebliksbillede af hvordan den enkelte pixel på billedsensoren er blevet påvirket af de lysfotoner, som er sluppet gennem objektivet og frem til sensoren. Bayer mosaic Sensoren består af mange små lysdioder (pixel), som er dækket af et farvet filter. Et Bayer mønster er et eksempel på sådan et filter. Det består af en mosaik i grundfarverne rød, grøn og blå. Den enkelte pixel er således dækket af enten et rødt, grønt eller blåt farvet filter. Lineært billede taget direkte fra sensoren. Viser vi det rå "sensorbilledet" på en billedskærm direkte, så får vi ikke et farvebillede frem, men et lineært s/h billede. Den enkelte lysdiode er nemlig farveblind,og registrerer som sådan kun lysets intensitet, ikke farven på lyset. En lysdiode arbejder ligeledes lineært i modsætning til det menneskelige øje. o. s. v. Det vi ser er et sammenpresset mørkt sort/hvid billede uden tonalitet. Udsnittet med Bayer mønsteret foran sensoren

3 Vi kender heldigvis mosaikens udformning og dermed placeringen af de farvede filtre, og vi kender spændingsværdien for hver enkelt lysdiode. Ved hjælp af nogle sofistikerede algoritmer er det muligt at beregne sig frem til RGB værdierne for den enkelte pixel. Med udgangspunkt i den enkelte lysdiodes farveværdi, og ved at inddrage nabodiodernes farveværdi i algoritmen, er det muligt at beregne sig frem til, hvilken farve den enkelte pixel skal have. Udsnittet før demosaic Der er udviklet mange algoritmer til det formål, ligesom der også findes forskellige algoritmer til at resize (forstørrelse) et billede. Principperne er i bund og grund de samme. De mange algoritmer er ikke lige gode til at løse opgaven, men der er ingen tvivl om at Adobe på det punkt hører til de førende. Udsnittet efter demosaic Det vi opnår ved at interpolere, er i første omgang et "demosaic" billede, som er et farvebillede i høj opløsning typisk 12 eller 14 bit pr farvekanal, og med et meget stort farverum. Det er et lineært billede (uden gammakurve). Lineært farvebillede

4 Med gammakurve Fra et lineært billede og til et fuldt færdigt billede, hvor alt er korrigeret til midste detalje, skal der naturligivs mere til, men denne grundlæggende interpolering, som fører til et "demosaic" billede, er imidlertid den vigtigste overhoved, for det er her vi får omsat de rå data til de RGB værdier, som er basis for det endelige billede. Softwareudviklerne arbejder konstant på nye algoritmer, som kan forbedre billedkvalitet. Fremskridt her kommer jo også ældre optagelser til gode. Histogram før gammakurve Histogram efter gammakurve Den seneste større updatering af Lightroom gav forbedringer lige netop på det her punkt. De gamle Raw filer kunne derfor med fordel fremkaldes på ny med lidt bedre billeder til følge.

5 En bekendt af denne artikels forfatter smed for år tilbage konsekvent alle negativer ud, når fotohandleren havde fremkaldt de obligatoriske 10 x 15 cm billeder. Ind i albumet med billederne og færdig arbejde! Det er nok ikke en god ide, hvis billederne skal bevares for eftertiden. Man kan godt kopiere et print, men kvaliteten bliver derefter. At destruere et negativ er nøjagtig lige så fatalt som at smide en Raw file ud efter at have fremstillet et enkelt JPG billede. Vi bliver konstant bedre til at bearbejde grundmaterialet og det gavner både nye og ældre optagelser, men igen kun hvis vi gemmer originalfilerne. Vi skal bevare Raw filen af flere grunde. Det kommer vi nærmere ind på senere. Spørgsmåler er, hvordan gør vi det bedst. Ingen kan være sikker på at nye programmer i fremtiden fortsat vil kunne læse de mange hundrede forskellige proprietære Raw formater og hvad så? Picasa kan f. eks endnu ikke læse Raw filer fra Canon Powershot S95 korrekt, men konverterer vi selv samme Raw fil til DNG, er der ingen problemer med Picasa! Det er en kendsgerning, at mange programmer allerede i dag har problemer med en del af de eksisterende Raw formater. Der eksisterer mindst 300 forskellige Raw formater og der kommer flere og flere til. Kender programmet ikke kameraet data (kameraets mosaik og farveprofil) og Raw filens formatering, kan filen i værste fald slet ikke åbnes og selv om den kan åbnes, så kan den måske ikke redigeres på en ordentlig måde. Er man heldig, så kan en opdatering af programmet måske løse problemet. Der har tidligere været ivrige fortalere for et fælles Raw format med udgangspunkt i et lineært (demosaic) billede. Det var den gang billedstørrelsen i bedste fald var 3 Megapixel. Konverteringen fra Raw til lineært billede foregår i dag i det "skjulte" uden brugerindstillingsmuligheder. I princippet kan det jo være ligegyldig hvor denne for brugeren skjulte konvertering finder sted. Justeringerne i Lightroom arbejder med udgangspunkt i det lineære billede, så det vil ikke ændre justeringsmulighederne her, at konverteringen af de rå data til lineært farvebillede allerede er udført. Hvidbalance og andre beslægtede justeringer udføres i øvrigt altid bedst på et lineært billede. Programmerne skal ikke konstant opdateret for at kunne læse et lineært format Til gengæld vil de avancerede algoritmer til konvertering fra rå data til lineært billede ikke længere være en del af redigeringsprogrammet eller Raw konverteren, men en opgave som kameraet i stedet skal udføre. En kæmpe svaghed ved et lineært billedformat er filstørrelsen. RGB data fylder meget mere end de rå data. Fra 3 til 5 gange alt efter komprimering er ikke usædvanlig. En Raw fil fylder til orientering mindre end alle andre kendte tabsfrie billedformater. Det lineære format er aldrig blevet en standard og det er måske godt nok det samme? Adobe har dog valgt at lade muligheden være en option i det nye DNG format. Der er tilfælde, hvor det lineære format er eneste mulighed. Et JPG billede er udmærket til mange formål. Det fylder ikke så meget og er nem at distribuere. Billedprint efter et JPG billede giver meget fine resultater, men i forbindelse med moderne billedredigering har formatet udspillet sin rolle. Der er alligevel mange tilhængere af JPG billeder. De gør gældende at et perfekt udført JPG billede fra et kamera eller et redigeringsprogram, er et færdigt billede på lige fod med et maleri. Det skal efter deres mening ikke redigeres mere, heller ikke engang i fremtiden, men det skal naturligvis kunne "læses", og det vil der sandsynligvis ikke være problemer med. Det er også en kendsgerning, at moderne kameraer efterhånden har så mange indstillingsmuligheder og så stor datakraft at fremstillingen af et JPG billede, som i kvalitet ligger tæt på det der kommer fra en Raw Converter, ikke er noget problem længere. Moderne billedbehandlingsprogrammer arbejder ikke ud fra et færdigt billede, men anvender originalfilen (de rå data) som udgangspunkt, og i modsætning til tidligere så ændrer programmerne

6 ikke noget som helst ved originalmaterialet. Der etableres i stedet en separat fil (sidecar file), som i klar tekst beskriver, hvordan de forskellige skydere i det anvendte program skal indstilles, for at få det ønskede billede frem på skærmen. Det betyder at hver gang vi åbner originalfilen, så er det sidecar filens indstillinger (recept) programmet gennemløber og udfører frem til det færdige billede. Computernes datakraft er så stor i dag, at det ikke er noget problem at skulle gennemløbe justeringerne gang på gang, selv når billedet ændres bare en lille smule. Programmerne finder selv ud af hvilke justeringer der skal gentages og i hvilken rækkefølge det bedst udføres. Når redigeringprocessen er færdig, kan man vælge at skrive billedet ud eller gemme resultatet i et andet billedformat, f. eks som en JPG fil eller et andet relevant format, der nemt kan distribueres. Originalmaterialet er uberørt og programindstillingerne (justeringerne) udelukkende gemt i den separate fil. Forsvinder sidefilen så skal man begynde justeringerne helt forfra igen, men værre er det ikke. Læg mærke til, at når du lukker et moderne redigeringsprogram som f. eks. Lightroom, så spørger programmet ikke om du vil gemme eventuelle ændringer. Ændringerne er altid gemt. Lightroom noterer løbende enhver ændring i sidecar filen. Selv efter et pludselig strømsvigt så er den seneste ændring i billedindstilling blevet gemt. I Lightroom kan man vælge at gemme indstillingerne i nævnte sidecar file eller i programmets database. Sender man Raw filen ud af huset til viderbehandling, så skal sidefilen med, hvis modtageren skal fortsætte redigeringen, derfra hvor man selv slap. Adobe bruger en sidecar file, som har ekstension XMP. Lightroom og Photoshops Camera Raw bruger naturligivs begge to XMP filer, og det betyder, at man kan påbegynde redigeringen i Lightroom og forsætte i Photoshops Camera Raw eller omvendt. Raw filer har generelt en stor svaghed. Det er ikke muligt at tilføje ekstra data (metadata) eller ændre de eksisterende. Det sidste er nok udmærket, men det ville gøre mange ting nemmere, hvis sidefilen kunne vedhæftes (embedded) originalfilen sammen med f. eks kameraets farveprofil og andre relevante kamera oplysninger. I Adobes DNG format gemmes de rå data på samme måde som i Raw filen eller alternativt i det allerede lidt forarbejdet lineære format. Ekstra data kan også tilføjes, og der ligger mange andre interessante muligheder gemt i formatet. Adobe kom med deres bud på et åbent Raw format i Kun 6 firmaer har til dags dato lanceret DNG kompatible kameraer. Det drejer sig om Leica, Pentax, Ricoh, Casio, Hasselblad og Samsung. De 4 store på kameramarkedet Canon, Nikon, Olympus og Sony, som står for størstedelen af det danske konsum marked, er ikke med. De har ikke alene hver deres eget Raw format, men hver eneste kamera ( selv inden for samme serie) afviger så meget i specifikationerne, at der reelt er tale om, at hver model har sit helt eget Raw format. Canon har foreløbig 55 kameramodeller med forskellige Raw formater. Hvor meget formaterne reelt afviger fra hinanden, det må guderne vide. Nef og CR2 Raw filer fra Nikon og Canon er baseret på TIFF formatet, ligesom mange andre Raw formater. NEF minder mest om DNG. Raw dataene kan komprimeres og formatet kan have vedhæftet flere JPG filer i forskellig størrelse.

7 Da Canons Powershot S90 blev afløst af model S95 gik der et stykke tid inden det var muligt at åbne Raw filerne i Lightroom. Der skulle en programopdatering til inden det var muligt, og den lod vente på sig. De 2 kameraer afviger meget lidt fra hinanden, samme sensor, samme objektiv, formentlig fuldstændig identiske på alle væsentlige punkter, alligevel var det umuligt at åbne Raw filerne uden programopdatering. Enkelte programmer kunne godt åbne filerne, men med et kraftigt grønt farvestik til følge. De forskellige varianter inden for billedsensorer har i sagens natur ikke samme farvesyn, og det kræver derfor udarbejdelsen af en specifik kameraprofil for at komme frem til helt korrekte farve, men kameraprofilen burde jo være en integreret del af Raw filen. Det skal da ikke være noget som softwareudviklerne nødvendigvis skal udarbejde og bruge tid på. I mange tilfælde er der tale om Reverse Engineering for at kunne hjælpe forbrugerne hurtigt. Det ligner da ikke noget over for forbrugerne at holde kortene så tæt til kroppen! Selvom sensorerne er fuldstændig ens opbygget, og den elektronik, der er proppet ind, sandsynligvis også er mere eller mindre identisk, kan billeddataene ikke læses korrekt uden software opdatering. Det er for mig en gåde, hvad kameraproducenten har ud af hele det her hurlumhej! Det er helt ude i hampen, at der skal en programudvidelse til hver gang der kommer en ny kamera model, som ligner den foregående til forveksling. Hvis en eksisterende model får et mindre facelift som tilfældet er med Canons S90 og S95, så skal der en opdatering til. Det software som den enkelte producent leverer med kameraet kan til nød bruges, men er kun en midlertidig løsning, mens vi venter på programopgraderingerne. Det er da at genere brugeren, at gøre tingene unødvendigt kompliceret. DNG formatet er helt frit for alle, så der er ingen undskyldning for ikke også at tilbyde brugerne den mulighed i kameraet. Brugerne ville sandsynligvis vælge DNG formatet frem for producentens eget Raw format. Pentax tilbyder både DNG og sit eget format. Hvor svært kan det være? Det siger næsten sig selv, at DNG har trange vilkår, så længe de helt "store" ikke melder sig ind i OpenRaw klubben. Canon til eksempel er så stor og dominerende på markedet, og forbrugerne er så ligeglade, at det garanteret har lange udsigter, om nogensinde, at Canon vil gå ind for DNG formatet. Der må være nogle få tekniske fordele ved et proprietært Raw format, som Canon ikke frivilligt vil give slip på, ellers giver det ingen mening. Det er aldrig klogt at lade konkurrenterne få adgang til hele bogholderiet, er der nogen som påstår. Måske er det forklaringen. Konica Minolta eksisterer ikke mere. Hvor længe vil redigeringsprogrammerne understøtte Raw formaterne fra det mærke? Det ved vi intet om, men DNG konverteren kender foreløbig Raw filerne og kan konvertere dem. Det må være oplagt at benytte DNG formatet her. Hvis ikke her, hvor så? DNG formatet er meget fleksibel, og det kan, hvis det ønskes, rumme den originale Raw fil, samt en JPG udgave i fuld størrelse, foruden sin egen udgave af de rå data med alle kameraoplysninger vedhæftet. Alternativt kan de rå data være i et Lineært format (lidt forarbejdet data). For mig er det lineære format en slags rå data. Der er ingen tvivl om at JPEG formatet vil have en meget lang levetid. Det vil kunne læses mange år ud i fremtiden. Det er så dominerende, at formatet nok aldrig vil gå helt i glemmebogen. Men til arkivering og billedbehandling er det ikke godt nok. Er man i øvrigt ikke tilfreds med den JPG udgave, som DNG konverteren producerer, så kan filen til orientering opdateres i både Camera Raw og Ligthroom. Adobe har næsten tænkt på alt!

8 En DNG fil er struktureret ligesom en TIFF fil. Et format vi ofte bruger, når vi skal gemme et billede uden tab. Det der yderligere adskiller DNG fra et proprietært Raw format er at metadata, udover Exif, også indbefatter XMP (sidecar file) og IPTC. Efter min mening er det en kæmpe mangel ved det proprietære Raw format, at det ikke kan rumme nye informationer. Oplysninger om XYZ koordinater, samt ICC farveprofiler er ligeledes en del af standarden i DNG, og det er muligt at redigere eller udskifte de fleste data. Sådan skal det være! En DNG fil bliver naturligvis stor, hvis man vælger at gemme alt hvad der er muligt. Derfor tilbyder DNG som standard tabsfri komprimering. Til den originale Raw fil anvendes ZIP komprimering, mens DNG filens egne Raw data benytter sig af tabsfri JPEG komprimering. Det er således muligt at ekstrahere (udtrække) den originale Raw fil og/eller en JPG udgave, hvis de vel og mærke er blevet embedded (integreret i) DNG filen. Vi må erkende at en DNG fil med alle muligheder udnyttet, er den sikre løsning, som eftertiden med stor garanti vil kunne læse. Det er kendte standarder, der er benyttet så og sige hele vejen rundt. Som nævnt er DNG baseret på TIFF/EP standarden, og så vidt vides er det også det format mange offentlige myndigheder har valgt til de dokumenter og andet, der skal arkiveres elektronisk for eftertiden. For at kunne konvertere et Raw format til DNG er der dog nogle forudsætninger, som skal være opfyldt. DNG Converteren kan kun bearbejde data fra en sensor konfiguration, som den kender. DNG formatet kender naturligvis Bayer mønstret i den traditionelle udgave med 3 farver (RGB) og Sonys med 4 farver (RGBE). Der findes udgaver med ikke kvadratiske pixel og Fujii har forskellige udgaver og kombinationer. DNG Converteren kender alle betydende sensor konfigurationer. En Foveon sensor fra Sigma er en af afvigerne. DNG Converteren gemmer altid billeddataene fra en Foveon sensor i lineært format. Hver pixel på en Foveon sensor er opbygget i 3 farvelag ligesom en gammeldags farvefilm. Den enkelte pixels farve kan direkte aflæses uden brug af en avanceret algoritme. Der skal således ikke interpoleres for at finde frem til de rigtige RGB farver, men farvelagene er ikke lige følsomme, så der skal naturligvis korrigeres for den slags forskelle. Men det halter desværre stadigvæk med kompatibiliteten, når det kommer til enkelte softwareudbyder. En DNG kapabel Raw konverter eller redigeringsprogram skal bruge de kameraoplysninger, som er vedhæftet DNG filen eller have de samme oplysninger på en anden måde. Der er tale om sensor konfigureringen og hvordan pixeldataene er organiseret. Uden disse oplysninger kan der ikke fremkaldes et billede. Nogle Raw konvertere kan kun læse billeddataene i DNG filen, og derfor kun fremkalde billedet, hvis konverteren kender kameramodellen. Hvis man hurtigt skal opgradere et Raw program til også at kunne fremkalde almindelige DNG filer, så er det nok den nemmeste måde at gøre det på. Men så er vi reelt ikke kommet ret meget længere end vi var, for så skal der en opdatering til hver gang der kommer et nyt kamera.

9 De fleste konvertere kan heldigvis læse de vedhæftede kameraoplysninger og derfor uden problemer fremkalde et billede. Det er således ikke nødvendigt at kende kameramodellen. Det er selve ideen og formålet med et åbent Raw format at alle billedprogrammer, som understøtter formatet, uden løbende opdatering, skal være i stand til at fremkalde et billede. Men udviklingen står ikke stille! Udviklingen har gjort det nødvendigt at ændre og tilpasse DNG specifikationerne flere gange siden version 1 blev publiceret i Den seneste version er Det nye i den her version er introduktionen af "Opcodes". Uforkortet er det Operations Koder der menes. Men hvad er det for en størrelse? Der er ingen tvivl om at Adobe har været i kontakt med kameraproducenterne for at høre deres mening om, hvad et åbent Raw format skal kunne. Vi gætter på at nogle af de producenter, som har adopteret DNG formatet, har haft nogle specifikke ønsker, som de første DNG versioner ikke kunne honorere. Det er ikke længere ualmindeligt at objektiv fejl, som f. eks. tøndeforvrængning, pudeforvrængning, kromatisk aberration og vignetting automatisk indgår som en del af Raw konverteringen. Fjernelse af billedstøj ved høj ISO hører sikkert også med her? For at tilgodese den slags ønsker, så er det ikke nok at udføre en demosaicing af de rå data. Når der skal rettes op på optiske fejl, så skal det ske i forlængelse af en demosaicing. Det er her "Operations koderne" kommer ind i billedet. Disse "funktions kald" kan "kaldes" på de rigtige tidspunkter i billedprocessen og udføre de ønskede korrektioner. Det er valgfrit for kameraproducenten at bruge disse muligheder. Der er en halv snes stykker i øjeblikket, og der er taget højde for at der kan komme flere til. Der er mærkværdigvis nok kompatibilitetsproblemer bagud i forbindelse med Adobes egen Raw konverter. Forklaringen er sikkert at der løbende er kommet forbedringer og nye funktioner til i Adobes Camera Raw. I følge Adobe kan nyere DNG filer derfor give kompatibilitetsproblemer i ældre versioner af Camera Raw afhængig af kameramodel? Det lyder forkert, for fremmed redigeringsprogrammer, som understøtter DNG, skal da kunne læse alle filer, uanset Adobes egne kompatibilitetsproblemer med Camera Raw. Hvor er ellers ideen med et fælles Raw format. Vi har ikke kunnet afprøve, hvad der ligger i eventuelle kompatibilitetsproblemer, men at en nyere DNG fil overhovedet ikke skulle kunne åbnes i Adobes ældre Raw konvertere er jo ikke hensigtsmæssigt? Det er ok at visse funktioner som f. eks billeddistortion og lignende, som ikke kendes af de ældre versioner, udelades i forbindelse med en konvertering, men at filen slet ikke skulle kunne læses, det lyder ikke opløftende. Der er for håbentlig kun tale om få tilfælde og så skal de være tilgivet! Et program som understøtter DNG filer bør også kunne læse DNG filer, som bruger det lineære billedformat. Det er desværre ikke altid tilfældet. Apples billedfremviser kan f. eks. ikke, mens Goggle's Picasa godt kan læse alle varianterne. Det tyder på at Apples billedfremviser og Stifinder kun understøtter DNG filer hvor kameraet er kendt af styresystemet. For god ordens skyld skal det lige nævnes at Lightroom og Photoshop i seneste udgaver naturligvis ikke har problemer med at læse lineære og ikke lineære DNG filer.

10 Uanset hvordan man vender og drejer problematikken, så findes der ikke et bedre alternativt til de proprietære Raw formater! En DNG fil kan indeholde den originale Raw fil, en JPG udgave, og sit eget Raw format samtidig. Alle tænkelige metadata er gemt sammen med billedet, herunder alle kameraoplysninger. Det er sidst men ikke mindst gemt i et velkendt dataformat (Tiff), som må forventes at "overleve" i lang tid. For den almindelige bruger som arbejder med få Raw formater, og som bruger Photoshop eller Lightroom, er der arbejdsmæssigt og kvalitetsmæssigt ingen gevinst ved at bruge DNG, tværtimod, det koster ekstra tid. Hvis jeg var en offentlig myndighed, så ville jeg nok vælge DNG til billedarkivering, primært fordi formatet kan gemme alle relevante oplysninger i selve filen og fordi formatet også kan indeholde en kopi af originalmaterialet. For fotofolket generelt ville det også være en fordel, hvis der kun var en enkelt Raw standard at tage stilling til, men det er en anden historie. Personligt er jeg kun begyndt at overveje en konvertering af de billedfiler som har en vis kvalitet eller rummer minder og oplevelser, som ikke må gå tabt. Det skulle i så fald bare være for en sikkerhedsskyld! Det vil nok dreje sig om ca % af alle mine billeder. De resterende 80-90% er i mit tilfælde redundant materiale eller rent crap, som kun fylder op. Opgaven er overkommelig, men for dem der er i tvivl sker der ikke noget ved at udsætte det et stykke tid og se i hvad retning vinden blæser! Her til slut, inden vi går over til betjeningen af Adobes Digital Negative Converter (Adobes DNG Converter) et eksempel på et billedprogram, som virkelig udnytter mulighederne i DNG Converteren. Programmet Photoacute er et program som ud fra flere optagelser af det samme motiv, kan reducere billedstøjen og hæve opløsningen, alternativt øge dybdeskarpheden i makro området (focus Stacking). For god ordens skyld skal det også lige nævnes at programmet sideløbende kan korrigere billedgeometri, color fringing, samt ekspandere dynamicområdet (HDR billeder i 32 bits farvedybde) og fjerne bevægelige objekter i billedet. Det lyder fantastisk alt sammen, men flere af funktionerne imponerer simpelt hen. Der er til programmet udarbejdet profiler for næsten enhver tænkelig kamera/objektiv kombination for at opnå optimale resultater. Når Støj og opløsning skal forbedres er et lineært billede i 16 bits opløsning meget velegnet. Det klarer Photoacute ved at bruge Adobes DNG Converter. Photoacute skal derfor i forbindelse med installationen have oplyst, hvor Adobes DNG Converter er placeret på harddisken. Programmet konverter derefter Raw filerne til lineære billeder ved hjælp af DNG Converteren. Det er en fordel at Photoacute kan forbedre billedet grundlæggende på det her meget tidlige tidspunkt i fremkaldelsesprocessen. Når billedbehandlingen er afsluttet gemmes resultatet i en DNG fil. Photoacute kan kun arbejde med lineære DNG i forbindelse med Raw data. JPG og TIFF er de alternative billedformater som også kan bruges i Photoacute. Farvetemperatur og farvenøjagtighed er ligegyldig i forbindelse med de billedforbedringer Photoacute kan udføre.

11 Betjening af DNG Converteren Det er det her opstartsbillede vi får frem, når vi åbner programmet Adobes Digital Negative Converter. Programmet er gratis og kan hentes kvit og frit på Adobes hjemmeside. DNG converteren kan læse alle kendte Raw formater og konvertere dem til DNG formatet. Bemærk talrækken i venstre side begyndende med 1 for oven! I det følgende henviser vi til disse numre Nr.1:

12 Raw filerne som skal konverteres skal være placeret i en mappe. Det er ikke muligt direkte at vælge en enkelt fil og konvertere den. Det skal være en mappe, men en hovedmappe med undermapper er en mulighed. Konverteren finder selv de Raw filer som er placeret i den aktuelle mappe. Filer som ikke er Raw filer springer konverteren over. Nr.2: Her skal angives hvor de konverterede billeder skal placeres. Gem på samme placering er det nemmeste, men en ny eller eksisterende mappe, også med undermapper, er en mulighed. Nr.3: Det nemmeste er automatisk at beholde dokument navnet (filens navn), som i så fald kun får en anden ekstension i form af filtypenavnet dng eller DNG. Det er ligegyldig om filtypenavnet er med store eller små bogstaver! Her er en oversigt over mulighederne. Mange vælger et fast navn med nummerering( serienummer), men som man kan se på billedet, så kan ovenstående valgmuligheder kombineres i de fire tekstfelter. Brugerdefinerede navne i en eller flere af de 4 tekstfelter er også en mulighed. Nr.4: Her kan standard indstillingerne ændres. Det store spørgsmål er, hvad man skal skifte til og hvilke konsekvenser det eventuelt måtte have?

13 Kompatibilitets spørgsmålet er lidt kryptisk. For hvad er det sikre valg! Er der forskel på billedkvaliteten? Hvorfor kan en DNG fil ikke læses af alle Raw konvertere. Det er naturligvis en forudsætning, at Raw converteren kender kameraets sensortype og da opdateringen af ældre versioner af Camera Raw (herunder Lightroom og Photoshop) ophører ved fremkomsten af nye versioner, så afhænger kompatibiliteten nok udelukkende af om konverteren kender den aktuelle kameramodel. Vi er ikke 100% sikker, så spørgsmålet er fortsat åbent. Vi har testet alle 4 Camera Raw versioner fra 2.4 til 5.4 og kan oplyse at DNG filerne alle fylder det samme og der er ingen synlig forskel i billedkvalitet og DNG filerne er i alle versionerne blevet komprimeret. Standard indstillingerne er brugt over hele linien. Vælg Camera Raw 5.4 hvis det er muligt! Der er også en brugerdefineret mulighed: Der kan i Bagudkompatibel version: vælges mellem DNG 1.1 og 1.3.

14 Version 1.3 som er den nyeste, kan indeholde DNG profiler og Opcode, som kan tilføre billedet forskellige billedforbedrende processer. Vælg version 1.3 for en sikkerhedsskyld. Der benyttes i øvrigt standard DNG opsætning i begge versioner, med mindre de ekstra options vælges De 2 options er Lineær(demosaic) og ukomprimerede data. Et lineært billede vil ukomprimeret nemt få en størrelse på 100 MB. Det skyldes at et lineært billede i sig selv fylder ca. 3 gange så meget som en standard DNG. Vi har nævnt Sigmas Foveon sensor som et eksempel på hvor det lineære billede er eneste mulighed. Komprimeringen er fuldstændigt tabsfri, så hvorfor dog vælge det fra ( billedfilerne er store nok i forvejen). Tilbage til indstillinger: Her skal det også besluttes om der skal være et preview JPG billede vedhæftet. Der kan i så fald vælges et billede i mellem eller fuld størrelse. Et JPG billede i mellem størrelse er standarden. Om den originale Raw fil skal integreres i DNG filen er det store spørgsmål. Det giver en ekstra stor DNG fil. Stoler man ikke 100% på en almindelig DNG fil, så tag den med! Der findes også et menupunkt, vi ikke må glemme, som hedder ekstrahere. Det der kan ekstraheres er den originale Raw fil, hvis den er integreret i DNG filen. Her skal også vælges mapper som tidligere beskrevet. Vil man have ekstraheret JPG filerne kan programmet ExifTool anbefales. God fornøjelse!