Fototeknik. 22/ i Alssundfotoklub Leif Elsborg

Transkript

1 Fototeknik 22/ i Alssundfotoklub Leif Elsborg

2 Canon 40D Nikon D3100

3 Kameraprincip Belysning af et billede bestemmes af: Blænden Lukkertid - eksponeringstid ISO værdi

4 Billedeksempler Underbelyst Korrekt belyst Overbelyst

5 Blænden Blænderækken ses her: Standardområde: Når blændeåbningen øges 1 step (eks. fra f/5.6 til f/4) fordobles lysmængden der kommer ind i kameraet. Når blændeåbningen nedsættes 1 step (eks. fra f/8 til f/11) halveres lysmængden der kommer ind i kameraet. Blænden bruges til at ændre dybdeskarpheden i billedet

6 Lukkertid Lukkeren bestemmer hvor meget lys der slipper igennem til sensoren Lukkertid 1/4000 s 1/2000 s 1/1000 s 1/500 s 1/250 s 1/125 s 1/60 s 1/30 s 1/15 s 1/8 s 1/4 s.. 15 s Med lukkertiden bestemmes en et billede skal fastfryses eller om der skal være bevægelsesuskarphed

7 ISO værdi ISO værdien angiver lysfølsomheden på billedsensoren ISO: Auto Er lyset svagt, så vælg en højere lysfølsomhed (ISO). Det lyder nemt, man du skal tænke dig godt om, inden du går i gang. En høj ISO-værdi gør det fantastisk nemt at tage billeder i svag belysning, men kan føre til skuffelser på længere sigt. ISO 200 ISO 1600

8 Blænde og lukkertid Blænderække Lukkertid 1/2000 s 1/1000 s 1/500 s 1/250 s 1/125 s 1/60 s 1/30 s 1/15 s 1/8 s 1/4 s.. 15 s

9 Billedeksempel ISO 50 1/30 bl. 8 1/250 bl /1000 1/500 1/250 1/125 1/60 1/30 1/15 bl. 2.0 bl. 2.8 bl. 4 bl. 5.6 bl. 8 bl. 11

10 Billedeksempel ISO 100 1/60 bl. 8 1/500 bl /1000 1/500 1/250 1/125 1/60 1/30 1/15 bl. 2.0 bl. 2.8 bl. 4 bl. 5.6 bl. 8 bl. 11 bl. 16

11 Billedeksempel ISO 400 1/250 bl. 8 1/1000 bl /4000 1/2000 1/1000 1/500 1/250 1/125 1/60 1/30 1/15 bl. 2.0 bl. 2.8 bl. 4 bl. 5.6 bl. 8 bl. 11 bl. 16 bl. 22 bl. 32

12 Blændeprioriteret Nikon Canon Blænde indstilles manuelt, lukke tid bestemmes af kamera. Med blænden styres skarphedsdybden i billedet. Bl. 8 Bl. 2.0

13 Dybdeskarphed

14

15 Fokus ligger helt præcist i dette billede. Den meget lille dybdeskarphed opnåes, når man anvender små blændetal (ca. f/ 1.4-f/4). Billedet er taget med et 105 mm makroobjektiv. Vidvinkelobjektiver kan generelt føre til meget stor dybdeskarphed. Hvis man anvender et stort blændetal (fx f/8-f/32) kan man regne med virkelig flotte resultater.

16 Angivet på optik Tabel opslag Apps smartphone

17 Lukkertidsprioriteret Canon Nikon Lukkertid indstilles manuelt, Blænde bestemmes af kamera. Med lukkertiden bestemmes om billedet skal fryses eller være i bevægelse Ved kort lukkertid er der problemer med rystelser, håndholdt bør lukkertiden ikke være længere en 1/30 sek.

18 Bevægelsesuskarphed Motivafstand 8 m Bevægelsesretning Imod eller bort På skrå På tværs Fodgænger 1/30 1/60 1/125 Svømmer, legende børn Biler, cykler 30 km/t 1/125 1/250 1/500 1/125 1/250 1/500 Sport 1/125 1/250 1/500 Biler 60 km/t 1/250 1/500 1/1000 Racerbiler, fly 1/500 1/1000 1/2000

19 Billedet er optaget med en lukkertid på 1/2 sek., med det formål at sløre manden, som er ved at bryde døren ind til det forfaldne hus. I den tid lukkeren stod åben, var det primært overkroppen der bevægede sig, mens benene stod næsten helt stille. Mængden af bevægelse i eksponeringstiden er afgørende for, hvor meget personen tværer ud på det endelige billede. Her tilfører bevægelsessløringen masser af dynamik til billedet, og sammen med toningen opnås en helt speciel stemning.

20 Bevæger motivet sig nogenlunde i en bestemt retning, kan man med fordel lave en panorering. Ved hele tiden at følge f.eks. en racerbil i søgeren, og trykke af mens man stadig bevæger kameraet, kan man opnå nogle meget effektfulde actionbilleder. Da kameraet har samme rotationshastighed som bilen, vil denne blive aftegnet skarp mod en udtværet baggrund. Billedet nedenunder er fra et DTC-løb på JyllandsRingen. For at sikre en skarp bil mod en sløret baggrund, blev lukkertiden indstillet til 1/90 sek. Dette var tilstrækkeligt hurtigt til at sikre fine de-taljer i bilen, men alligevel så langsom, at fælgene nåede at tvære ud omkring deres egen akse.

21 Billedet er taget for at illustrere den mulighed, man som fotograf har for at fastfryse et øjeblik. Brændekløvningen forandres fra at være hård og trivielt, til lige pludseligt at være et actionpræget stykke kraftarbejde. For at fastfryse træsplinter og barkstykker blev der anvendt en lukkertid på 1/2.000 sek. Dette var nok til at sikre, at alle detaljer i billedet står helt skarpe, og viser noget, vi ikke kan opfange med vort menneskelige øje.

22 Nu kunne man tro, at det altid gjaldt om at anvende en hurtig lukkertid til actionbilleder, men i nogen tilfælde kan dette faktisk være lidt af en kreativ dræber. Når man med en lukkertid på f.eks. 1/500 sek. fastfryser fælgene på en racerbil, så ligner det til forveksling, at bilen står bumstille ude på banen. Ikke lige den formidling af superaction man havde håbet at fremvise. Det kan være svært altid at vælge den rette lukkertid til den rette begivenhed, for det er ofte et spørgsmål om, hvordan motivet skal fortolkes. Det er som fotograf én af de mange indstillingsmuligheder man har, og det gælder derfor om at udnytte den optimalt og kreativt.

23 Programautomatik Canon Nikon Kameraet indstiller automatisk blænde og lukkertid, de kan dog forskydes

24 Manuel

25 Motivprogrammer Canon Nikon

26 Lysmåling En lysmåler måler det lys som reflekteres. Hvis billedet afviger fra et standardbillede giver det problemer for kameraet. Problemer ved: Store lyse/mørke områder Modlysbilleder Løsning: Eksponeringskompensation +/- Spotmåling Manuel, prøve sig frem

27 Histogram

28 Det vi kan læse på et histogram er, hvordan kontrasten og tone omfanget i billedet forløber. Er der mange mørke toner i billedet, så vil det kunne aflæses på histogrammet (figur 6). Er der derimod mange lyse toner, så vil vi også her kunne se det (figur 5). Er der stor forskel på top og bund i gråværdierne på Y aksen, og stigningen eller faldet måske oven i købet er meget brat, så er kontrasten stor (figur 3). Er der ikke så stor forskel, så er kontrasten lille (figur 4).

29 Sådan ser histogrammet fra optagelsen ud. Da det er gråvejr, så er kontrasten typisk ikke så stor, og derved undgår vi at der bliver klippet i billedet/histogrammet. Billedet er korrekt eksponeret.

30 Fig. 4 Billedet er gråt og fladt, hvilket også ses på at forskellen mellem top og bund i skygge og mellemtone området ikke er så stor. Oven i det, kan vi se at der ikke er noget højlys og dermed ikke noget hvidt i billedet. Løsning: Gør billedet lidt lysere ved at + korriger samt øge kontrasten for jpg billedet i kameraet.

31 Fig. 5 Billedet her er blevet for lyst, ser vi på histogrammet, så kan vi se at næsten alle toner ligger i højlys området. Vi kan også se at vi har klippet i højlyset, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt. Løsning: Gør billedet mørkere ved at minus korriger.

32 Fig. 6 Billedet her er blevet for mørkt, ser vi på histogrammet, så kan vi se at næsten alle toner ligger i skyggeområdet. Vi kan også se vi har klippet i skyggeområdet hvilket selvfølgelig ikke er optimalt, men det er trods alt i de fleste tilfælde bedere, at klippe i skygge området end i højlyset. Løsning: Gør billedet lysere ved at + korriger.

33 Billedet her ser ved første øjekast veleksponeret ud. Men ser vi på histogrammet, så kan vi se der er klippet i både højlys og skygger. Her er det specielt godt at have et RGB histogrammet, for så er det lettere at vurdere hvilke farver vi evt. klipper væk fra højlys og skygger. Kontrasten i optagelsen er for høj til at vi kan få alle toner med, og derfor skal vi beslutte os for, hvor i billedet, vi vil klippe toner væk. Løsning: Sænk evt. kontrasten for jpg billedet i kameraet og beslut dig for hvilke dele af billedet du vil have tegning i. Tag evt. billedet i RAW format for at få flere mellemtoner at arbejde med i redigeringen af billedet.

34 Mere information Casper Tybjerg, forfatter til click bøger + online fotoskole Her kan man spørge om hjælp