Ældre Sagens bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre Sagens bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp)."

Transkript

1 Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Att.: og 15. september 2014 OF Ældre Sagens bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp). Styrkelse af rehabiliteringen er positiv og vigtig. Ældre Sagen støtter, at der gives tilbud om rehabiliteringsforløb til personer med behov for hjemmehjælp. Det er rigtigt at satse på at give hjælp til selvhjælp, så flere kan klare sig uden at være afhængige af hjælp fra andre. Vi finder det positivt, at der bliver tale om forløb, som er baseret på en individuel og helhedsbaseret vurdering af borgerens situation, og at både borgere og pårørende bliver inddraget i tilrettelæggelsen af forløbet. Lovforslagets formål som udtrykt i bemærkningerne er afgørende for Ældre Sagens støtte; den hjælp-til-selvhjælp der gives, skal gøre en positiv forskel for den enkelte borger og reelt bidrage til en mere selvstændig hverdag for borgeren med mere livskvalitet til følge. Vi støtter ligeledes tilkendegivelsen af, at aftaleparterne har slået fast, at hjemmehjælpen også fremover vil være en kerneydelse på ældreområdet. Det er vigtigt, at det slås fast, at der skal ydes hjemmehjælp til de borgere, der ikke har potentiale for at gennemføre et selvhjælpsforløb, eller som efter endt forløb fortsat har brug for hjælp. Det er afgørende for Ældre Sagen, at ingen borgere, der pga. funktionsnedsættelse ansøger om hjælp, bliver tabt på gulvet at alle kan regne med at få den hjælp, de har brug for, hvad enten det handler om gennemførelse af selvhjælpsforløb eller modtagelse af hjemmehjælpsydelser. Brugen af rehabilitering (selvhjælpsforløb) i hjemmehjælpen er indtil nu sket på vidt forskellige måder i landets 98 kommuner, og der foreligger som også Ældre Sagen Nørregade København K Tlf.: Fax Gavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler Giro Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

2 Hjemmehjælpskommissionen påpeger kun ret beskeden dokumentation og evidens for effekterne heraf. Dette taler for ikke at indføre disse forløb med en bulldozer, men under hele processen at være meget opmærksom på og lydhør over for borgernes ønsker og behov. Kommunerne har i de senere år foretaget betydelig reduktion af hjemmehjælpen, således at andelen af hjemmeboende 65+, der modtager hjemmehjælp, er faldet fra ca. 19 pct. i 2008 til ca. 14 pct. i Ca. 1/3 af timerne til praktisk hjælp er skåret væk i samme periode og over 12 pct. af timerne til personlig pleje. Samtidig har en undersøgelse fra SFI vist, at 1/3 af alle hjemmehjælpsmodtagere over 82 år mener, at de får for lidt hjælp, samt at 10% af mændene og 20% af kvinderne i samme aldersgruppe, som ikke modtager hjemmehjælp, angiver, at de har brug for hjemmehjælp. Vi står således over for et plejebehov, der er kraftigt underdækket, og det er derfor afgørende, at indførelsen af selvhjælpsforløb ikke sker med det formål at opnå yderligere budgetbesparelser. Rehabilitering bør være et tilbud - aldrig en tvang. Ældre Sagen savner, at der i selve lovteksten er en klarere sikring af den svækkede borgers retsstilling og værdighed det, vi har kaldt en kattelem. Der har fra bl.a. Kommunernes Landsforenings side været tolkninger af lovforslaget, hvor man ikke mener, at man kan sige nej til rehabilitering og så forventer hjemmehjælp fra kommunen. Ligeledes har vi på baggrund af en sagsafgørelse fra Ankestyrelsen kunnet konstatere, at en kommune kan fratage en kræftramt ældre kvinde hjemmehjælp med den begrundelse, at hun ikke vil deltage i et rehabiliteringsforløb. Dette viser desværre med al tydelighed, at der er brug for ikke blot i bemærkningerne men i selve lovteksten at indskrive en kattelem, som understreger, at borgere, der ikke er trygge ved eller ikke magter at gennemgå et selvhjælpsforløb, eller hvor forløbet forekommer borgeren udsigtsløst, efter eget ønske skal kunne afslå det af kommunen tilbudte selvhjælpsforløb, og i stedet tilbydes almindelig hjemmehjælp. For os er det afgørende, at rehabiliteringen er en ret til et tilbud og ikke en pligt for hjemmehjælpsmodtageren. Formålet med en kattelem er at sikre tryghed for borgerne, således at alle borgere har mulighed for at: - Afslå tilbuddet om selvhjælpsforløb, fordi de ikke ønsker/har mulighed for at deltage i et sådant forløb, - Afbryde et i første omgang accepteret tilbud (fx fordi de undervejs vurderer, at de ikke magter det, eller fordi resultaterne udebliver). - At vende tilbage og blive tilbudt et selvhjælpsforløb, selvom de i første omgang har afslået. 2

3 Der kan her drages en parallel til processen omkring fritagelse for Digital Post. Det er her muligt at blive fritaget enten permanent eller for en 2-årig periode. Uanset fritagelsens art er det dog muligt at ophæve den igen, hvis man bliver i stand til at tilgå sin post digitalt, ligesom det altid er muligt at bede om fritagelse, selvom man tidligere har været i stand til at anvende Digital Post. Ældre Sagen har heldigvis et indtryk af, at de borgere, der har søgt om fritagelse for Digital Post, har fået det, og at det er en let proces at gå igennem uden videre undersøgelse af, hvorfor man ikke kan anvende Digital Post. På samme måde ønsker vi, at det skal være let for borgere at takke nej til tilbud om selvhjælpsforløb, hvis de enten ikke føler sig trygge ved det, ikke magter det, eller mener, at det er udsigtsløst at gennemgå et forløb. Derfor vil vi foreslå, at der efter sidste linje i udkastet til lovforslagets 83a, der lyder; Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov, tilføjes sætningen En kommune kan ikke afvise at yde hjemmehjælp med henvisning til, at en borger modsætter sig at deltage i et rehabiliteringsforløb. Bemærkningerne bør uddybes med fortolkningen af denne kattelem jf. ovenstående. Det er afgørende for os, at lovteksten er krystalklar på dette punkt for at undgå, at svækkede ældre tvinges ind i rehabiliteringsforløb, som de ikke magter, og som er udsigtsløse fordi borgeren ikke er motiveret. Med en klar kattelem i lovteksten vil en kommune få en stærk tilskyndelse til at sikre, at borgeren er motiveret, hvilket jo meget stærkt øger sandsynligheden for et vellykket rehabiliteringsforløb. Vi vil opfordre til, at der vises den berettigede tillid til, at mennesker ønsker at være uafhængige af hjælp så længe som muligt og leve et selvstændigt liv - og at de derfor med glæde vil tage imod et godt og motiverende rehabiliteringstilbud. Hvis ikke der ikke er politisk vilje til at gennemføre en generel bestemmelse, som udelukker tvang af borgeren, - hvad vi meget håber - bør andre muligheder overvejes. Kan der f.eks. i forhold til grupper med mere udbredt funktionsevnetab f.eks. målt i forhold til funktionsevnegrupperingerne i Fællessprog og borgere med alvorlige sygdomme, åbnes op for mulighed for, at kunne sige nej tak til rehabiliteringen uden at blive ramt af sanktioner i form af f.eks. reduktioner i hjælp? Dette skal ses i lyset af, at ambitionerne i dette lovforslag jo ikke kun er, at nye ansøgere om hjemmehjælp skal rehabiliteres, men at også de ca eksisterende hjemmehjælpsmodtagere skal gennem en rehabiliteringsvurdering inden 1. januar Ligeledes er det i bemærkningerne til lovforslaget fastslået, at man ser rehabilitering som en mulighed på mange stadier af funktionsevnesvækkelse. Det forudsættes således s. 7 under bemærkninger, at også borgere med et stort plejebehov og beboere i plejeboliger/plejecentre kan have gavn af rehabiliteringsforløb. 3

4 Rehabilitering kan således også tænkes iværksat over for meget svækkede mennesker, og der er derfor brug for en særlig sikring af disse gruppers muligheder for at få rehabilitering, såvel som deres ret til at sige nej tak til rehabilitering. Rehabiliteringen bør kvalitetssikres bedre.: Lovforslaget er meget uklart, hvad angår de mekanismer, der skal kvalitetssikre hele processen omkring rehabiliteringsforløbene. Det konstateres f.eks. blot i bemærkningerne, at det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for, indholdet i og opfølgningen på rehabiliteringsforløbene Vedr. medarbejderne konstateres det lakonisk blot, at det fortsat er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til at levere en hjælp, som imødekommer borgerens behov. Ældre Sagen foreslår derfor: Bindende fagligt fastsatte retningslinjer for rehabilitering. Det skal præciseres, hvilke kriterier der skal ligge til grund for vurderingen af borgerens potentiale for at indgå i et selvhjælpsforløb. Potentiale er et meget uklart begreb, og det er afgørende for både kommunerne og den enkelte borger, at der i lovgivningen bliver skabt klarhed over, hvordan potentiale forstås og vurderes. Det er således fint, at lovforslaget præciserer, at vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov, men der savnes reference til, at den individuelle vurdering bør foregå i forhold til fagligt fastsatte/kliniske retningslinjer eller tjeklister, som kan være med til at sikre en ensartet og god kvalitet i vurderingen af borgerens rehabiliteringspotentialer, samt udformningen af rehabiliteringsforløbet. Retningslinjer kan bidrage til at forebygge dårlige rehabiliteringsforløb og fejlvurderinger i forbindelse med visitationen og kan også danne baggrund for vurdering af, om der har været tale om kvalificerede rehabiliteringstilbud, hvis f.eks. der opstår klager eller problemer. Det forudsætter selvfølgelig, at der også udarbejdes et sæt af bindende retningslinjer for rehabilitering. Forløbsbeskrivelser og kliniske retningslinjer/forløbsprogrammer kendes fra andre områder f.eks. hjerneskadede, hvorfra man kan hente inspiration. Der bør også stilles krav om, at disse faglige retningslinjer indgår i kommunens kvalitetsstandarder. 4

5 Krav til faglige kompetencer/autorisation Der bør stilles krav om faglige kompetencer og uddannelse til det personale, der skal vurdere, tilrettelægge og udføre rehabiliteringen. Det er helt centralt, at personalet er klædt på til at vurdere netop hvilke træningsmetoder, der bedst egner sig i forhold til, hvilke funktionssvigt borgeren har, at man kender til såvel fysisk-, som mental- og social rehabilitering og konsekvenserne af f.eks. forkerte rehabiliteringsøvelser i forhold til de meget svækkede ældre, der også tænkes omfattet af forslaget. Hvis ikke man direkte vil kræve, at det skal være sundhedsfagligt uddannet, autoriseret og kvalificeret personale, der skal forestå rehabiliteringen, bør man i det mindste beskrive, hvilke kvalifikationer personalet bør have. Øget retssikkerhed i forbindelse med fejlbehandlinger eller træning med negative (ikke-intenderede) konsekvenser for borgeren. Da forslaget sigter mod rehabiliteringsforløb også for meget svækkede borgere, er det naturligt at stille spørgsmålet, hvordan borgeren er stillet i forbindelse med evt. fejlbehandling, træning der fører til ledskader, rygskader e.lign. Der synes ikke at være nogen mulighed for f.eks. at få behandlet en klagesag ved patientombuddet, således at der kan placeres et ansvar for en evt. fejlbehandling og udbetaling af erstatning, hvis f.eks. et svækket ældre menneske får skader ved forkert træning. Der bør derfor ske en afklaring, så borgeren ikke efterlades i et retssikkerhedsmæssigt vakuum her. Mulighed for en second opinion. I forbindelse med afgørelser om rehabiliteringsforløb og indsatser foreslås det, at borgeren kan få en vurdering fra en uafhængig sundhedsfaglig person med henblik på en second opinion i forbindelse med en evt. klage. Ressourcer til helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. Ældre Sagen har i lang tid kæmpet for et bredt rehabiliteringsbegreb. Det er en stor fordel, at der i forslaget tages udgangspunkt i at rehabiliteringsforløbet skal være helhedsorienteret og tværfagligt og at der tages udgangspunkt i bl.a. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet s brede forståelse af rehabilitering. Vi støtter således bemærkningerne til lovforslagets understregning af, at der både skal ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. For os giver det f.eks. ikke mening, hvis man forsøger, at motivere en borger til fysisk træning, hvis vedkommende f.eks. ikke kan overkomme dette pga. psykiske problemer, der ikke er afdækket, eller mangel på motivation fordi livet føles meningsløst pga. ensomhed og social isolation. 5

6 Vi stiller dog samtidig spørgsmålstegn ved, om kommunerne vil være i stand til inden for et ofte presset økonomisk budget at kunne løfte denne opgave effektivt. Kommunernes indsats har hidtil især orienteret sig mod den fysiske rehabilitering, og det vil kræve ekstra ressourcer, hvis man for alvor skal foretage en kvalificeret afdækning og rehabilitering på det mentale og sociale område. I de økonomiske konsekvensberegninger for forslaget er der ikke på nogen måde taget højde for en sådan ekstra indsats. Tværtimod regner man i lovforslagets bemærkninger om de økonomiske konsekvenser udelukkende med en millionbesparelse som følge af, at man sparer kontaktpersonordningen væk. Ældre Sagen opfordrer derfor til, at man genovervejer, om ikke der bør afsættes midler til, at kommunerne rent faktisk i højere grad sættes i stand til at løfte udfordringen med det brede rehabiliteringsbegreb. Det er således fint, at man refererer til Hjemmehjælpskommissionens 8 grundprincipper for rehabiliteringsforløb, men her savnes måske en understregning af et 9. princip nemlig, at der skal være tilstrækkelig med tid og ressourcer som en forudsætning for at realisere mange af de øvrige målsætninger. Demente må ikke blive glemt. Ældre Sagen støtter formuleringerne i lovforslagets bemærkninger om, at f.eks. borgere med en demensdiagnose kan have gavn af et rehabiliteringsforløb. Man skal dog være opmærksom på de specielle forhold, der gør sig gældende for denne gruppe. I begyndelsen af sygdommen når man kun er let eller meget let dement vil det kognitive niveau kunne vedligeholdes med støtte fra hjemmehjælpen og pårørende, så man lidt længere kan klare nødvendige daglige ting. Hvor længe afhænger også af personlighed, viljestyrke, mestringsevne og andre egenskaber, som er forskellige fra person til person. Men generelt kan demente ikke genoptrænes, så de bliver selvhjulpne, når sygdommen først er manifest. Dvs. at blodpropper eller plaque (ved Alzheimer) blokerer for nerveimpulser og blodgennemstrømning i hjernens neurale netværk. Man må således ikke forvente, at kommunerne kan spare penge ved at genoptræne eller rehabilitere demente, som udgør hovedparten af plejehjemsbeboerne og 25 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne. Men træning kan f.eks. være med til at opretholde fysisk mobilitet mv. længst muligt, og det er også en væsentlig livskvalitetsmæssig gevinst for den demente. Det bør derfor i loven eller bekendtgørelsen beskrives nøjere, hvorledes rehabilitering kan anvendes i forhold til demente. 6

7 Udgifter i forbindelse med træningen. Vi foreslår, at det præciseres, at evt. udgifter i forbindelse med rehabiliteringsforløbet afholdes af kommunen det gælder også kørselsudgifter mv., hvis træning ikke foregår i eget hjem. Ophævelse af sondringen mellem midlertidig og varig personlig og praktisk hjælp. Ældre Sagen har noteret sig, at ophævelsen indebærer, at betalingen for midlertidig hjemmehjælp bortfalder, hvilket vi bakker op om. Ophævelsen af skellet mellem varig og midlertidig hjemmehjælp og introduktionen af rehabiliteringsforløbene skaber dog en række retssikkerhedsmæssige problemer jf. herunder. Varighed og indhold af rehabiliteringsforløbet opgør med borgeren i en retssikkerhedsmæssig uafklaret tilstand. Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser s. 14 fremgår det at rehabiliteringsforløbet skal være tidsafgrænset, korterevarende og overskueligt for borgeren. Der er dog ikke sat nogen form for bindende grænse eller forpligtelse vedr., hvornår kommunen skal komme med en afgørelse om hjælp efter 83 ud over, at det i parentes nævnes, at rehabiliteringsforløb typisk kan have en varighed på 8-12 uger. Af hensyn til borgerens retssikkerhed og for at undgå, at borgeren kan komme til at svæve i en limbotilstand uden afgørelse i for lang tid, bør der fastsættes en tidsgrænse, hvorefter kommunen skal komme med en afgørelse vedr. behov og tildeling af hjemmehjælp. Denne hjælp kan evt. blive suppleret med fortsat træning. Det er afgørende, at borgeren har en afgørelse at forholde sig til og også et grundlag, som man evt. kan klage over, hvis man mener, at ens behov for hjælp ikke er imødekommet. Det bør desuden indskrives i lovgivningen, at borgeren kan klage over afgørelser vedr. selvhjælpsforløb og hjemmehjælp til Ankestyrelsen, og at klagen skal have opsættende virkning. Dette skyldes også, at borgeren jf. forslagets bemærkninger godt nok har mulighed for at klage over selve afgørelsen om visitation til et rehabiliteringsforløb og senere over afgørelsen vedr. hjælp efter 83. Men det er uklart, i hvilket omfang borgeren kan klage over selve indholdet eller den kombination af hjælp og rehabilitering, som gives under selve rehabiliteringsforløbet og som løbende kan ændres efter kommunens vurdering. Hvad er mulighederne for borgeren for at få ændret en visitation til rehabilitering, der f.eks. indebærer, at man mister kompenserende hjælp og dette erstattes af en 7

8 utilstrækkelig rehabilitering i løbet af rehabiliteringsforløbet, hvis det først er, når der foreligger en endelig afgørelse, at der er grundlag for borgeren af klage ud fra? Der tages heller ikke stilling til om hjemmehjælpsmodtageren, hver gang der skal ske revurdering af hjælpen hvilket jo sker jævnligt i kommunerne skal igennem et nyt rehabiliteringsforsøg, hvorunder hjælpen måske igen midlertidigt reduceres eller fratages. Denne mulighed for gentagne rehabiliteringsforsøg synes der ikke at være taget højde for. Der må være grænser for, hvor tit borgeren kan pålægges igen og igen at stå til rådighed for arbejdsprøvninger. Sikring af borgerens inddragelse i rehabiliteringsforløbet For at sikre motivation og et godt rehabiliteringsresultat er det afgørende, at det er borgerens egne mål og ønsker for forløbet, der står i centrum. Ældre Sagen har med glæde noteret sig, at det flere steder understreges, at det er borgerens egne mål og behov, som er omdrejningspunktet for arbejdet med målfastsættelsen og at målfastsættelsen skal ske i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet ( 83a, stk. 2). Men der er et behov for at få præciseret, på hvilken måde borgeren skal inddrages. Har borgerne altid ret til en bisidder? Er kommunen forpligtet til at afholde et antal samtaler med borgeren, eller til at inddrage de pårørende? Samtidig bør det præciseres, at formuleringen om, at kommunen forpligtes til at arbejde med borgerens motivation ikke indebærer, at der lægges pres på borgeren direkte eller indirekte. Det fremgår heller ikke, om borgeren kan klage over en ændring af rehabiliteringsforløbet, hvis borgeren f.eks. ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget i ændringerne. Denne klageadgang bør sikres i loven. Opfølgning og ny ulighed bør forebygges Det er helt afgørende, at det nøjere beskrives, hvordan kommunen forpligtes til at følge op på og tage hånd om en borger efter rehabiliteringsforløbets afslutning. Hvis funktionsevneniveauet f.eks. igen hastigt daler efter, at rehabiliteringsforløbet er afsluttet, og hjemmehjælpen er reduceret eller helt frataget den ældre. Der bør påhvile kommunen en forpligtelse til at følge op på, om der også er en mere langvarig, holdbar effekt af hjælpen og sikre, at den ældre ikke lades i stikken, hvis dette ikke er tilfældet. 8

9 Det bør derfor indskrives i lovgivningen, at kommunerne efter et endt selvhjælpsforløb er forpligtet til løbende at følge op på borgerens situation, fx 3, 6 og 12 måneder efter endt forløb, med henblik på at vurdere og evt. justere hjælpen. Samtidig bør kommunerne være opmærksomme på, at det nye hjælp-til-selvhjælps regime ikke forstærker en ny ulighed mellem dem, som har ressourcer - f.eks. i form af netværk og pårørende såvel som personlige forudsætninger til at leve op til de normer og mål som en hjælp-til-selvhjælpsordning lægger op til og dem, der har svært ved at leve op til forventningerne. Det må ikke skabe skyldfølelse, nederlag og dårligere service for dem, der ikke kan performe i forhold til idealerne om at holde sig fit for fight. I forhold til den sidste gruppe bør kommunerne have særlig opmærksomhed, og der bør satses på en særlig differentieret indsats, der sikrer, at denne gruppe ikke bliver taber i fremtidens selvhjælpsregime. Samarbejde mellem sektorer Ældre Sagen har mange gange pointeret nødvendigheden af et godt samarbejde mellem sygehus, praktiserende læge og den kommunale hjemmepleje, når det drejer sig om behandling og pleje af ældre medicinske patienter. Vi lægger vægt på, at man som patient ikke skal opleve unødig ventetid pga. overgang mellem sektorer. Dette er ligeledes vores holdning, når vi taler om borgere, der tilbydes selvhjælpsforløb i stedet for hjemmehjælp. Mange af de borgere, der søger om hjemmehjælp, er ældre medicinske patienter og har derfor forløb på både hospital og i kommunen. Det er afgørende, at disse borgere ikke kastes rundt i systemet, men at selvhjælpstilbud bliver tilrettelagt og implementeret i samarbejde mellem de implicerede sektorer. Dette vil efter vores opfattelse både øge sandsynligheden for succesfulde selvhjælpsforløb og højne borgernes livskvalitet generelt. Det er derfor glædeligt, at man i lovforslaget understreger, at der skal ske en tværfaglig og tværsektoriel koordinering, og at planlægningen af rehabiliteringsforløbene skal ske med inddragelse af øvrige sundhedsmæssige og sociale tiltag. Proportionalitet Ældre Sagen støtter bemærkningerne i lovforslaget om, at der skal være proportionalitet mellem indsatsen og de resultater, der kan forventes, således at borgeren ikke udsættes for urimelige anstrengelser i forhold til meget ringe gevinster for livskvaliteten for den enkelte. 9

10 Pårørendes inddragelse Det bør præciseres, at pårørende kan inddrages, hvis borgeren og de pårørende ønsker det i afsnit 5, s.13 i bemærkningerne. På side 15, afsnit 6 bør det præciseres, at hvis borgeren er indforstået, bør pårørende altid orienteres om det rehabiliteringsforløb, der sættes i gang. Endvidere bør det præciseres, at pårørende kun bør inddrages i kvalificeringen af et givent rehabiliteringsforløb, i det omfang de selv og borgeren ønsker det. Kontaktpersonordningen spares væk Kontaktpersonordningen spares væk i forslaget. Man regner med en besparelse på 11,2 millioner kr. årligt i kommunerne. Ældre Sagen synes, det fortsat er vigtigt, at den ældre og de pårørende har en gennemgående myndighedsperson, som er inde i den pågældende ældres behov og sag og som hurtigt kan handle, hvis der skal ske ændringer for borgeren. Vi kan frygte, at besparelsen vil medføre, at det bliver vanskeligere for borgeren og evt. pårørende at få hurtig behandling af opståede problemer, sagsbehandling mv. i kommunen. Velfærdsteknologi Da dette lovforslag må ses som en opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, undrer det, at f.eks. velfærdsteknologi kun nævnes ganske perifert s i bemærkningerne, med en bemærkning om, at det er vigtigt, at ny teknologi introduceres på en tryg og værdig måde og i dialog med modtageren. Der skal være balance mellem hensynet til at bruge de potentialer, der ligger i teknologien, og modtagerens parathed. Her mener vi, at Hjemmehjælpskommissionsrapportens anbefaling 25 bør medtages i lovforslaget. Velfærdsteknologi vil i stigende grad være en del af hjemmehjælpsydelserne, og det er afgørende, at anbefalingen bliver en del af den nye lovgivning om hjemmehjælp. Særligt vigtig er følgende punkt i anbefalingen: Hvis en borger ikke kan gøres tryg ved eller ikke magter at bruge teknologien, eller hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skal kommunen finde andre løsninger. Løbende evaluering Ældre Sagen har noteret sig, at lovforslaget lægger op til, at det er vigtigt, at der følges op på udviklingen på baggrund af det foreslåede regelsæt med henblik på politiske drøftelser i Folketingsåret 2016/17. 10

11 Det er positivt, men bør suppleres med bemærkninger om, at a der op till de politiske drøftelser, bør sikres et ordentligt grundlag i form af uafhængig evaluering af ordningens virkning, bl.a. i lyset af den beskedne dokumentation og evidens for effekterne af rehabilitering på længere sigt, der foreligger i dag. Desuden bør processen med indførelse af selvhjælpsforløb løbende overvåges og evalueres. Der kunne f.eks. nedsættes en uafhængig ekspertgruppee med dettee formål. Der D bør således indskrives en egentligg revisionsbestemmelse i loven. Borgerrettigheder Til sidst skal vi påpege, at der som konsekvens af den såkaldte Køge-dom eksisterer en fundamental usikkerhed blandt borgere, der får bevilget hjælp til personlig pleje og praktiskk hjælp. Køge-dommen slog fast, at kommunerne alene af økonomiske årsager kan fratage hjemmehjælpen til borgere, uden at der er sket forbedringer i funktionsevnen og deraf afledt et mindre behov for hjælp hos den enkelte borger. Dette er et stort hul i retssikkerheden og skaber efter Ældre Sagens opfattelse en uantagelig retsstilling for borgerne. Samtidigt er der også spørgsmålet om, o at hviss en kommune kan skære i hjælpen udelukkendee med henvisning til kommunens s økonomi,, kan rehabilitering så også beskæres eller nægtes blot på baggrund af økonomi? Både når r det gælder rehabilitering og hjemmehjælp er dettee ikke acceptabelt. Vi anerkender, at der kan ske forbedringer i den enkelte borgers funktionsevne og helbred (fx som konsekvens af selvhjælpsforløb og indførelsee af velfærdsteknologi) og dermedd muligheden for i højere grad att kunne klare sig selv i hverdagen. Det bør imidlertid klart fremgå af lovgivningen, at hvis der skal reduceres i den bevilligede, hjælp, skal det ske på baggrund af tydelige forbedringer i borgerens situation. Det bør ligeledes ikke være muligt att skære nedd i rehabiliteringen blot med henvisning til kommunens økonomi. Vi opfordrer derfor til, at der i nu forbindelse med den aktuelle lovgivning om hjemmehjælpen indføjes en bestemmelse om, at Hjælpen til den enkelte borger alene kan reduceres, hvis ændringer i denness individuelle forhold tilsiger t det. Dette må også gælde for rehabiliteringen. Venlig hilsen Bjarne Hastrup Administrerende direktør 11

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Att.: Helle Hammond Jensen via hhj@sm.dk og sm@sm.dk. 26.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Att.: Helle Hammond Jensen via hhj@sm.dk og sm@sm.dk. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Att.: Helle Hammond Jensen via hhj@sm.dk og sm@sm.dk. 26. marts 2015 Høringssvar vedr. udkast til ændring af vejledning nr. 9441 af 24.

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - nye elementer i lovgivningen Social- og sundhedspolitisk konsulent Beate Jarl bj@etf.dk 53 36 49 21 Aktuelle love, vejledninger mv. Bekendtgrelse og vejledning om

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 25 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service

Læs mere

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Vordingborg Kommunes administration af lov om forebyggende hjemmebesøg 1 ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. 18-04- 2010 Vordingborg Kommunes

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk 19. januar 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social service,

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Landsforbund, ÆldreForum og Ældre Sagen.

Landsforbund, ÆldreForum og Ældre Sagen. Dato: 25. september 2014 Ansvarlig: IVR/CHS Sagsnr. 2014-4918 Høringsnotat Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.) Indledning Lovforslaget om rehabiliteringsforløb

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Høringssvar. Tak for muligheden for at kommentere på lovforslag om lovændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Høringssvar. Tak for muligheden for at kommentere på lovforslag om lovændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) Sundheds- og Ældreministeriet Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Holbergsgade 6 DK-1057 København K Att.: Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde 6. januar 2016 THB Høringssvar Tak for muligheden for

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 47 Offentligt Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: 1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2014/1 LSF 25 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att. epi@star.dk og tsh@star.dk 9. december 2016 cb Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension Lovforslaget har tre hovedelementer:

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 KVALITETSSTANDARD 2016 Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2 Godkendt: Byrådet 26. juni 2014 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 Hvilket behov dækker Hjælp og støtte udenfor hjemmet

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

status og fremtidens behov?

status og fremtidens behov? status og fremtidens behov? Agenda Visionen for velfærdsteknologi i Hvor er vi, og hvad har vi opnået? Borgere i eget hjem. Hvordan? De første skridt ind i fremtiden Gratis Tryghed, telebesøgsvenner og

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Det siger loven... 4 Formålet med genoptræning - Sundhedslovens 140... 5 Genoptræning 140 Hvordan iværksættes

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år 1 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få og beskriver

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som@star.dk sth@star.dk 25. november 2015 Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Hermed følger Ældre Sagens bemærkninger til L 67 om ændring af

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

København 10. december 2015

København 10. december 2015 København 10. december 2015 HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE (REVISION AF HJEMMETRÆNINGSORDNINGEN, HERUNDER TYDELIGGØRELSE AF KRAVET OM UDREDNING, INDDRAGELSE AF SUNDHEDSFAGLIGE

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Rammer for bedre hverdagsrehabilitering. En dialogguide for Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige

Rammer for bedre hverdagsrehabilitering. En dialogguide for Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige Rammer for bedre hverdagsrehabilitering En dialogguide for Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige SEPT 2015 1 Indhold 3 Forord 4 Hurtig indsats er dobbelt indsats! 4 Borgerinddragelse og målsætning: Borgerens

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Høringsnotat. Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2013. Høringsfristen for lovforslaget udløb den 13. september.

Høringsnotat. Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2013. Høringsfristen for lovforslaget udløb den 13. september. Miljøudvalget 2013-14 L 62 Bilag 1 Offentligt NOTAT Jura J.nr. 020-00102 Ref. metbr Den 5. november 2013 Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 7 2 of 7 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2014 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræningsplan efter Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Sundhedslovens 140 Formålet med genoptræning... 4 Hvordan iværksættes

Læs mere