Ældre Sagens bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre Sagens bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp)."

Transkript

1 Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Att.: og 15. september 2014 OF Ældre Sagens bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp). Styrkelse af rehabiliteringen er positiv og vigtig. Ældre Sagen støtter, at der gives tilbud om rehabiliteringsforløb til personer med behov for hjemmehjælp. Det er rigtigt at satse på at give hjælp til selvhjælp, så flere kan klare sig uden at være afhængige af hjælp fra andre. Vi finder det positivt, at der bliver tale om forløb, som er baseret på en individuel og helhedsbaseret vurdering af borgerens situation, og at både borgere og pårørende bliver inddraget i tilrettelæggelsen af forløbet. Lovforslagets formål som udtrykt i bemærkningerne er afgørende for Ældre Sagens støtte; den hjælp-til-selvhjælp der gives, skal gøre en positiv forskel for den enkelte borger og reelt bidrage til en mere selvstændig hverdag for borgeren med mere livskvalitet til følge. Vi støtter ligeledes tilkendegivelsen af, at aftaleparterne har slået fast, at hjemmehjælpen også fremover vil være en kerneydelse på ældreområdet. Det er vigtigt, at det slås fast, at der skal ydes hjemmehjælp til de borgere, der ikke har potentiale for at gennemføre et selvhjælpsforløb, eller som efter endt forløb fortsat har brug for hjælp. Det er afgørende for Ældre Sagen, at ingen borgere, der pga. funktionsnedsættelse ansøger om hjælp, bliver tabt på gulvet at alle kan regne med at få den hjælp, de har brug for, hvad enten det handler om gennemførelse af selvhjælpsforløb eller modtagelse af hjemmehjælpsydelser. Brugen af rehabilitering (selvhjælpsforløb) i hjemmehjælpen er indtil nu sket på vidt forskellige måder i landets 98 kommuner, og der foreligger som også Ældre Sagen Nørregade København K Tlf.: Fax Gavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler Giro Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

2 Hjemmehjælpskommissionen påpeger kun ret beskeden dokumentation og evidens for effekterne heraf. Dette taler for ikke at indføre disse forløb med en bulldozer, men under hele processen at være meget opmærksom på og lydhør over for borgernes ønsker og behov. Kommunerne har i de senere år foretaget betydelig reduktion af hjemmehjælpen, således at andelen af hjemmeboende 65+, der modtager hjemmehjælp, er faldet fra ca. 19 pct. i 2008 til ca. 14 pct. i Ca. 1/3 af timerne til praktisk hjælp er skåret væk i samme periode og over 12 pct. af timerne til personlig pleje. Samtidig har en undersøgelse fra SFI vist, at 1/3 af alle hjemmehjælpsmodtagere over 82 år mener, at de får for lidt hjælp, samt at 10% af mændene og 20% af kvinderne i samme aldersgruppe, som ikke modtager hjemmehjælp, angiver, at de har brug for hjemmehjælp. Vi står således over for et plejebehov, der er kraftigt underdækket, og det er derfor afgørende, at indførelsen af selvhjælpsforløb ikke sker med det formål at opnå yderligere budgetbesparelser. Rehabilitering bør være et tilbud - aldrig en tvang. Ældre Sagen savner, at der i selve lovteksten er en klarere sikring af den svækkede borgers retsstilling og værdighed det, vi har kaldt en kattelem. Der har fra bl.a. Kommunernes Landsforenings side været tolkninger af lovforslaget, hvor man ikke mener, at man kan sige nej til rehabilitering og så forventer hjemmehjælp fra kommunen. Ligeledes har vi på baggrund af en sagsafgørelse fra Ankestyrelsen kunnet konstatere, at en kommune kan fratage en kræftramt ældre kvinde hjemmehjælp med den begrundelse, at hun ikke vil deltage i et rehabiliteringsforløb. Dette viser desværre med al tydelighed, at der er brug for ikke blot i bemærkningerne men i selve lovteksten at indskrive en kattelem, som understreger, at borgere, der ikke er trygge ved eller ikke magter at gennemgå et selvhjælpsforløb, eller hvor forløbet forekommer borgeren udsigtsløst, efter eget ønske skal kunne afslå det af kommunen tilbudte selvhjælpsforløb, og i stedet tilbydes almindelig hjemmehjælp. For os er det afgørende, at rehabiliteringen er en ret til et tilbud og ikke en pligt for hjemmehjælpsmodtageren. Formålet med en kattelem er at sikre tryghed for borgerne, således at alle borgere har mulighed for at: - Afslå tilbuddet om selvhjælpsforløb, fordi de ikke ønsker/har mulighed for at deltage i et sådant forløb, - Afbryde et i første omgang accepteret tilbud (fx fordi de undervejs vurderer, at de ikke magter det, eller fordi resultaterne udebliver). - At vende tilbage og blive tilbudt et selvhjælpsforløb, selvom de i første omgang har afslået. 2

3 Der kan her drages en parallel til processen omkring fritagelse for Digital Post. Det er her muligt at blive fritaget enten permanent eller for en 2-årig periode. Uanset fritagelsens art er det dog muligt at ophæve den igen, hvis man bliver i stand til at tilgå sin post digitalt, ligesom det altid er muligt at bede om fritagelse, selvom man tidligere har været i stand til at anvende Digital Post. Ældre Sagen har heldigvis et indtryk af, at de borgere, der har søgt om fritagelse for Digital Post, har fået det, og at det er en let proces at gå igennem uden videre undersøgelse af, hvorfor man ikke kan anvende Digital Post. På samme måde ønsker vi, at det skal være let for borgere at takke nej til tilbud om selvhjælpsforløb, hvis de enten ikke føler sig trygge ved det, ikke magter det, eller mener, at det er udsigtsløst at gennemgå et forløb. Derfor vil vi foreslå, at der efter sidste linje i udkastet til lovforslagets 83a, der lyder; Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov, tilføjes sætningen En kommune kan ikke afvise at yde hjemmehjælp med henvisning til, at en borger modsætter sig at deltage i et rehabiliteringsforløb. Bemærkningerne bør uddybes med fortolkningen af denne kattelem jf. ovenstående. Det er afgørende for os, at lovteksten er krystalklar på dette punkt for at undgå, at svækkede ældre tvinges ind i rehabiliteringsforløb, som de ikke magter, og som er udsigtsløse fordi borgeren ikke er motiveret. Med en klar kattelem i lovteksten vil en kommune få en stærk tilskyndelse til at sikre, at borgeren er motiveret, hvilket jo meget stærkt øger sandsynligheden for et vellykket rehabiliteringsforløb. Vi vil opfordre til, at der vises den berettigede tillid til, at mennesker ønsker at være uafhængige af hjælp så længe som muligt og leve et selvstændigt liv - og at de derfor med glæde vil tage imod et godt og motiverende rehabiliteringstilbud. Hvis ikke der ikke er politisk vilje til at gennemføre en generel bestemmelse, som udelukker tvang af borgeren, - hvad vi meget håber - bør andre muligheder overvejes. Kan der f.eks. i forhold til grupper med mere udbredt funktionsevnetab f.eks. målt i forhold til funktionsevnegrupperingerne i Fællessprog og borgere med alvorlige sygdomme, åbnes op for mulighed for, at kunne sige nej tak til rehabiliteringen uden at blive ramt af sanktioner i form af f.eks. reduktioner i hjælp? Dette skal ses i lyset af, at ambitionerne i dette lovforslag jo ikke kun er, at nye ansøgere om hjemmehjælp skal rehabiliteres, men at også de ca eksisterende hjemmehjælpsmodtagere skal gennem en rehabiliteringsvurdering inden 1. januar Ligeledes er det i bemærkningerne til lovforslaget fastslået, at man ser rehabilitering som en mulighed på mange stadier af funktionsevnesvækkelse. Det forudsættes således s. 7 under bemærkninger, at også borgere med et stort plejebehov og beboere i plejeboliger/plejecentre kan have gavn af rehabiliteringsforløb. 3

4 Rehabilitering kan således også tænkes iværksat over for meget svækkede mennesker, og der er derfor brug for en særlig sikring af disse gruppers muligheder for at få rehabilitering, såvel som deres ret til at sige nej tak til rehabilitering. Rehabiliteringen bør kvalitetssikres bedre.: Lovforslaget er meget uklart, hvad angår de mekanismer, der skal kvalitetssikre hele processen omkring rehabiliteringsforløbene. Det konstateres f.eks. blot i bemærkningerne, at det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for, indholdet i og opfølgningen på rehabiliteringsforløbene Vedr. medarbejderne konstateres det lakonisk blot, at det fortsat er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til at levere en hjælp, som imødekommer borgerens behov. Ældre Sagen foreslår derfor: Bindende fagligt fastsatte retningslinjer for rehabilitering. Det skal præciseres, hvilke kriterier der skal ligge til grund for vurderingen af borgerens potentiale for at indgå i et selvhjælpsforløb. Potentiale er et meget uklart begreb, og det er afgørende for både kommunerne og den enkelte borger, at der i lovgivningen bliver skabt klarhed over, hvordan potentiale forstås og vurderes. Det er således fint, at lovforslaget præciserer, at vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov, men der savnes reference til, at den individuelle vurdering bør foregå i forhold til fagligt fastsatte/kliniske retningslinjer eller tjeklister, som kan være med til at sikre en ensartet og god kvalitet i vurderingen af borgerens rehabiliteringspotentialer, samt udformningen af rehabiliteringsforløbet. Retningslinjer kan bidrage til at forebygge dårlige rehabiliteringsforløb og fejlvurderinger i forbindelse med visitationen og kan også danne baggrund for vurdering af, om der har været tale om kvalificerede rehabiliteringstilbud, hvis f.eks. der opstår klager eller problemer. Det forudsætter selvfølgelig, at der også udarbejdes et sæt af bindende retningslinjer for rehabilitering. Forløbsbeskrivelser og kliniske retningslinjer/forløbsprogrammer kendes fra andre områder f.eks. hjerneskadede, hvorfra man kan hente inspiration. Der bør også stilles krav om, at disse faglige retningslinjer indgår i kommunens kvalitetsstandarder. 4

5 Krav til faglige kompetencer/autorisation Der bør stilles krav om faglige kompetencer og uddannelse til det personale, der skal vurdere, tilrettelægge og udføre rehabiliteringen. Det er helt centralt, at personalet er klædt på til at vurdere netop hvilke træningsmetoder, der bedst egner sig i forhold til, hvilke funktionssvigt borgeren har, at man kender til såvel fysisk-, som mental- og social rehabilitering og konsekvenserne af f.eks. forkerte rehabiliteringsøvelser i forhold til de meget svækkede ældre, der også tænkes omfattet af forslaget. Hvis ikke man direkte vil kræve, at det skal være sundhedsfagligt uddannet, autoriseret og kvalificeret personale, der skal forestå rehabiliteringen, bør man i det mindste beskrive, hvilke kvalifikationer personalet bør have. Øget retssikkerhed i forbindelse med fejlbehandlinger eller træning med negative (ikke-intenderede) konsekvenser for borgeren. Da forslaget sigter mod rehabiliteringsforløb også for meget svækkede borgere, er det naturligt at stille spørgsmålet, hvordan borgeren er stillet i forbindelse med evt. fejlbehandling, træning der fører til ledskader, rygskader e.lign. Der synes ikke at være nogen mulighed for f.eks. at få behandlet en klagesag ved patientombuddet, således at der kan placeres et ansvar for en evt. fejlbehandling og udbetaling af erstatning, hvis f.eks. et svækket ældre menneske får skader ved forkert træning. Der bør derfor ske en afklaring, så borgeren ikke efterlades i et retssikkerhedsmæssigt vakuum her. Mulighed for en second opinion. I forbindelse med afgørelser om rehabiliteringsforløb og indsatser foreslås det, at borgeren kan få en vurdering fra en uafhængig sundhedsfaglig person med henblik på en second opinion i forbindelse med en evt. klage. Ressourcer til helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. Ældre Sagen har i lang tid kæmpet for et bredt rehabiliteringsbegreb. Det er en stor fordel, at der i forslaget tages udgangspunkt i at rehabiliteringsforløbet skal være helhedsorienteret og tværfagligt og at der tages udgangspunkt i bl.a. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet s brede forståelse af rehabilitering. Vi støtter således bemærkningerne til lovforslagets understregning af, at der både skal ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. For os giver det f.eks. ikke mening, hvis man forsøger, at motivere en borger til fysisk træning, hvis vedkommende f.eks. ikke kan overkomme dette pga. psykiske problemer, der ikke er afdækket, eller mangel på motivation fordi livet føles meningsløst pga. ensomhed og social isolation. 5

6 Vi stiller dog samtidig spørgsmålstegn ved, om kommunerne vil være i stand til inden for et ofte presset økonomisk budget at kunne løfte denne opgave effektivt. Kommunernes indsats har hidtil især orienteret sig mod den fysiske rehabilitering, og det vil kræve ekstra ressourcer, hvis man for alvor skal foretage en kvalificeret afdækning og rehabilitering på det mentale og sociale område. I de økonomiske konsekvensberegninger for forslaget er der ikke på nogen måde taget højde for en sådan ekstra indsats. Tværtimod regner man i lovforslagets bemærkninger om de økonomiske konsekvenser udelukkende med en millionbesparelse som følge af, at man sparer kontaktpersonordningen væk. Ældre Sagen opfordrer derfor til, at man genovervejer, om ikke der bør afsættes midler til, at kommunerne rent faktisk i højere grad sættes i stand til at løfte udfordringen med det brede rehabiliteringsbegreb. Det er således fint, at man refererer til Hjemmehjælpskommissionens 8 grundprincipper for rehabiliteringsforløb, men her savnes måske en understregning af et 9. princip nemlig, at der skal være tilstrækkelig med tid og ressourcer som en forudsætning for at realisere mange af de øvrige målsætninger. Demente må ikke blive glemt. Ældre Sagen støtter formuleringerne i lovforslagets bemærkninger om, at f.eks. borgere med en demensdiagnose kan have gavn af et rehabiliteringsforløb. Man skal dog være opmærksom på de specielle forhold, der gør sig gældende for denne gruppe. I begyndelsen af sygdommen når man kun er let eller meget let dement vil det kognitive niveau kunne vedligeholdes med støtte fra hjemmehjælpen og pårørende, så man lidt længere kan klare nødvendige daglige ting. Hvor længe afhænger også af personlighed, viljestyrke, mestringsevne og andre egenskaber, som er forskellige fra person til person. Men generelt kan demente ikke genoptrænes, så de bliver selvhjulpne, når sygdommen først er manifest. Dvs. at blodpropper eller plaque (ved Alzheimer) blokerer for nerveimpulser og blodgennemstrømning i hjernens neurale netværk. Man må således ikke forvente, at kommunerne kan spare penge ved at genoptræne eller rehabilitere demente, som udgør hovedparten af plejehjemsbeboerne og 25 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne. Men træning kan f.eks. være med til at opretholde fysisk mobilitet mv. længst muligt, og det er også en væsentlig livskvalitetsmæssig gevinst for den demente. Det bør derfor i loven eller bekendtgørelsen beskrives nøjere, hvorledes rehabilitering kan anvendes i forhold til demente. 6

7 Udgifter i forbindelse med træningen. Vi foreslår, at det præciseres, at evt. udgifter i forbindelse med rehabiliteringsforløbet afholdes af kommunen det gælder også kørselsudgifter mv., hvis træning ikke foregår i eget hjem. Ophævelse af sondringen mellem midlertidig og varig personlig og praktisk hjælp. Ældre Sagen har noteret sig, at ophævelsen indebærer, at betalingen for midlertidig hjemmehjælp bortfalder, hvilket vi bakker op om. Ophævelsen af skellet mellem varig og midlertidig hjemmehjælp og introduktionen af rehabiliteringsforløbene skaber dog en række retssikkerhedsmæssige problemer jf. herunder. Varighed og indhold af rehabiliteringsforløbet opgør med borgeren i en retssikkerhedsmæssig uafklaret tilstand. Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser s. 14 fremgår det at rehabiliteringsforløbet skal være tidsafgrænset, korterevarende og overskueligt for borgeren. Der er dog ikke sat nogen form for bindende grænse eller forpligtelse vedr., hvornår kommunen skal komme med en afgørelse om hjælp efter 83 ud over, at det i parentes nævnes, at rehabiliteringsforløb typisk kan have en varighed på 8-12 uger. Af hensyn til borgerens retssikkerhed og for at undgå, at borgeren kan komme til at svæve i en limbotilstand uden afgørelse i for lang tid, bør der fastsættes en tidsgrænse, hvorefter kommunen skal komme med en afgørelse vedr. behov og tildeling af hjemmehjælp. Denne hjælp kan evt. blive suppleret med fortsat træning. Det er afgørende, at borgeren har en afgørelse at forholde sig til og også et grundlag, som man evt. kan klage over, hvis man mener, at ens behov for hjælp ikke er imødekommet. Det bør desuden indskrives i lovgivningen, at borgeren kan klage over afgørelser vedr. selvhjælpsforløb og hjemmehjælp til Ankestyrelsen, og at klagen skal have opsættende virkning. Dette skyldes også, at borgeren jf. forslagets bemærkninger godt nok har mulighed for at klage over selve afgørelsen om visitation til et rehabiliteringsforløb og senere over afgørelsen vedr. hjælp efter 83. Men det er uklart, i hvilket omfang borgeren kan klage over selve indholdet eller den kombination af hjælp og rehabilitering, som gives under selve rehabiliteringsforløbet og som løbende kan ændres efter kommunens vurdering. Hvad er mulighederne for borgeren for at få ændret en visitation til rehabilitering, der f.eks. indebærer, at man mister kompenserende hjælp og dette erstattes af en 7

8 utilstrækkelig rehabilitering i løbet af rehabiliteringsforløbet, hvis det først er, når der foreligger en endelig afgørelse, at der er grundlag for borgeren af klage ud fra? Der tages heller ikke stilling til om hjemmehjælpsmodtageren, hver gang der skal ske revurdering af hjælpen hvilket jo sker jævnligt i kommunerne skal igennem et nyt rehabiliteringsforsøg, hvorunder hjælpen måske igen midlertidigt reduceres eller fratages. Denne mulighed for gentagne rehabiliteringsforsøg synes der ikke at være taget højde for. Der må være grænser for, hvor tit borgeren kan pålægges igen og igen at stå til rådighed for arbejdsprøvninger. Sikring af borgerens inddragelse i rehabiliteringsforløbet For at sikre motivation og et godt rehabiliteringsresultat er det afgørende, at det er borgerens egne mål og ønsker for forløbet, der står i centrum. Ældre Sagen har med glæde noteret sig, at det flere steder understreges, at det er borgerens egne mål og behov, som er omdrejningspunktet for arbejdet med målfastsættelsen og at målfastsættelsen skal ske i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet ( 83a, stk. 2). Men der er et behov for at få præciseret, på hvilken måde borgeren skal inddrages. Har borgerne altid ret til en bisidder? Er kommunen forpligtet til at afholde et antal samtaler med borgeren, eller til at inddrage de pårørende? Samtidig bør det præciseres, at formuleringen om, at kommunen forpligtes til at arbejde med borgerens motivation ikke indebærer, at der lægges pres på borgeren direkte eller indirekte. Det fremgår heller ikke, om borgeren kan klage over en ændring af rehabiliteringsforløbet, hvis borgeren f.eks. ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget i ændringerne. Denne klageadgang bør sikres i loven. Opfølgning og ny ulighed bør forebygges Det er helt afgørende, at det nøjere beskrives, hvordan kommunen forpligtes til at følge op på og tage hånd om en borger efter rehabiliteringsforløbets afslutning. Hvis funktionsevneniveauet f.eks. igen hastigt daler efter, at rehabiliteringsforløbet er afsluttet, og hjemmehjælpen er reduceret eller helt frataget den ældre. Der bør påhvile kommunen en forpligtelse til at følge op på, om der også er en mere langvarig, holdbar effekt af hjælpen og sikre, at den ældre ikke lades i stikken, hvis dette ikke er tilfældet. 8

9 Det bør derfor indskrives i lovgivningen, at kommunerne efter et endt selvhjælpsforløb er forpligtet til løbende at følge op på borgerens situation, fx 3, 6 og 12 måneder efter endt forløb, med henblik på at vurdere og evt. justere hjælpen. Samtidig bør kommunerne være opmærksomme på, at det nye hjælp-til-selvhjælps regime ikke forstærker en ny ulighed mellem dem, som har ressourcer - f.eks. i form af netværk og pårørende såvel som personlige forudsætninger til at leve op til de normer og mål som en hjælp-til-selvhjælpsordning lægger op til og dem, der har svært ved at leve op til forventningerne. Det må ikke skabe skyldfølelse, nederlag og dårligere service for dem, der ikke kan performe i forhold til idealerne om at holde sig fit for fight. I forhold til den sidste gruppe bør kommunerne have særlig opmærksomhed, og der bør satses på en særlig differentieret indsats, der sikrer, at denne gruppe ikke bliver taber i fremtidens selvhjælpsregime. Samarbejde mellem sektorer Ældre Sagen har mange gange pointeret nødvendigheden af et godt samarbejde mellem sygehus, praktiserende læge og den kommunale hjemmepleje, når det drejer sig om behandling og pleje af ældre medicinske patienter. Vi lægger vægt på, at man som patient ikke skal opleve unødig ventetid pga. overgang mellem sektorer. Dette er ligeledes vores holdning, når vi taler om borgere, der tilbydes selvhjælpsforløb i stedet for hjemmehjælp. Mange af de borgere, der søger om hjemmehjælp, er ældre medicinske patienter og har derfor forløb på både hospital og i kommunen. Det er afgørende, at disse borgere ikke kastes rundt i systemet, men at selvhjælpstilbud bliver tilrettelagt og implementeret i samarbejde mellem de implicerede sektorer. Dette vil efter vores opfattelse både øge sandsynligheden for succesfulde selvhjælpsforløb og højne borgernes livskvalitet generelt. Det er derfor glædeligt, at man i lovforslaget understreger, at der skal ske en tværfaglig og tværsektoriel koordinering, og at planlægningen af rehabiliteringsforløbene skal ske med inddragelse af øvrige sundhedsmæssige og sociale tiltag. Proportionalitet Ældre Sagen støtter bemærkningerne i lovforslaget om, at der skal være proportionalitet mellem indsatsen og de resultater, der kan forventes, således at borgeren ikke udsættes for urimelige anstrengelser i forhold til meget ringe gevinster for livskvaliteten for den enkelte. 9

10 Pårørendes inddragelse Det bør præciseres, at pårørende kan inddrages, hvis borgeren og de pårørende ønsker det i afsnit 5, s.13 i bemærkningerne. På side 15, afsnit 6 bør det præciseres, at hvis borgeren er indforstået, bør pårørende altid orienteres om det rehabiliteringsforløb, der sættes i gang. Endvidere bør det præciseres, at pårørende kun bør inddrages i kvalificeringen af et givent rehabiliteringsforløb, i det omfang de selv og borgeren ønsker det. Kontaktpersonordningen spares væk Kontaktpersonordningen spares væk i forslaget. Man regner med en besparelse på 11,2 millioner kr. årligt i kommunerne. Ældre Sagen synes, det fortsat er vigtigt, at den ældre og de pårørende har en gennemgående myndighedsperson, som er inde i den pågældende ældres behov og sag og som hurtigt kan handle, hvis der skal ske ændringer for borgeren. Vi kan frygte, at besparelsen vil medføre, at det bliver vanskeligere for borgeren og evt. pårørende at få hurtig behandling af opståede problemer, sagsbehandling mv. i kommunen. Velfærdsteknologi Da dette lovforslag må ses som en opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, undrer det, at f.eks. velfærdsteknologi kun nævnes ganske perifert s i bemærkningerne, med en bemærkning om, at det er vigtigt, at ny teknologi introduceres på en tryg og værdig måde og i dialog med modtageren. Der skal være balance mellem hensynet til at bruge de potentialer, der ligger i teknologien, og modtagerens parathed. Her mener vi, at Hjemmehjælpskommissionsrapportens anbefaling 25 bør medtages i lovforslaget. Velfærdsteknologi vil i stigende grad være en del af hjemmehjælpsydelserne, og det er afgørende, at anbefalingen bliver en del af den nye lovgivning om hjemmehjælp. Særligt vigtig er følgende punkt i anbefalingen: Hvis en borger ikke kan gøres tryg ved eller ikke magter at bruge teknologien, eller hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skal kommunen finde andre løsninger. Løbende evaluering Ældre Sagen har noteret sig, at lovforslaget lægger op til, at det er vigtigt, at der følges op på udviklingen på baggrund af det foreslåede regelsæt med henblik på politiske drøftelser i Folketingsåret 2016/17. 10

11 Det er positivt, men bør suppleres med bemærkninger om, at a der op till de politiske drøftelser, bør sikres et ordentligt grundlag i form af uafhængig evaluering af ordningens virkning, bl.a. i lyset af den beskedne dokumentation og evidens for effekterne af rehabilitering på længere sigt, der foreligger i dag. Desuden bør processen med indførelse af selvhjælpsforløb løbende overvåges og evalueres. Der kunne f.eks. nedsættes en uafhængig ekspertgruppee med dettee formål. Der D bør således indskrives en egentligg revisionsbestemmelse i loven. Borgerrettigheder Til sidst skal vi påpege, at der som konsekvens af den såkaldte Køge-dom eksisterer en fundamental usikkerhed blandt borgere, der får bevilget hjælp til personlig pleje og praktiskk hjælp. Køge-dommen slog fast, at kommunerne alene af økonomiske årsager kan fratage hjemmehjælpen til borgere, uden at der er sket forbedringer i funktionsevnen og deraf afledt et mindre behov for hjælp hos den enkelte borger. Dette er et stort hul i retssikkerheden og skaber efter Ældre Sagens opfattelse en uantagelig retsstilling for borgerne. Samtidigt er der også spørgsmålet om, o at hviss en kommune kan skære i hjælpen udelukkendee med henvisning til kommunens s økonomi,, kan rehabilitering så også beskæres eller nægtes blot på baggrund af økonomi? Både når r det gælder rehabilitering og hjemmehjælp er dettee ikke acceptabelt. Vi anerkender, at der kan ske forbedringer i den enkelte borgers funktionsevne og helbred (fx som konsekvens af selvhjælpsforløb og indførelsee af velfærdsteknologi) og dermedd muligheden for i højere grad att kunne klare sig selv i hverdagen. Det bør imidlertid klart fremgå af lovgivningen, at hvis der skal reduceres i den bevilligede, hjælp, skal det ske på baggrund af tydelige forbedringer i borgerens situation. Det bør ligeledes ikke være muligt att skære nedd i rehabiliteringen blot med henvisning til kommunens økonomi. Vi opfordrer derfor til, at der i nu forbindelse med den aktuelle lovgivning om hjemmehjælpen indføjes en bestemmelse om, at Hjælpen til den enkelte borger alene kan reduceres, hvis ændringer i denness individuelle forhold tilsiger t det. Dette må også gælde for rehabiliteringen. Venlig hilsen Bjarne Hastrup Administrerende direktør 11

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 25 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget:

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: J.nr. 2007-354-0009 Dato: 1. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: L 156 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere